Cirkulære om overenskomst for bedriftslæge i DSB (* 2)

Kapitel 2. Ansvars- og arbejdsområde.

§ 2. Bedriftslægens ansvars- og arbejdsområde skal være i overensstemmelse med Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 288 af 22. juni 1978 om bedriftssundhedstjeneste med de lovlige fravigelser, der måtte blive aftalt mellem parterne.

Stk. 2. Bedriftslægen er ligesom bedriftssundhedstjenestens øvrige personale ansvarlig for varetagelse af bedriftssundhedstjenestens arbejdsopgaver.

Bedriftslægens placering i styrelsens organisationsstruktur sker på grundlag af bekendtgørelsens bestemmelser efter drøftelse med bedriftslægen.

Hvor ændringer i styrelsens organisationsstruktur vil få indflydelse på bedriftslægens daglige virke, skal disse forudgående drøftes med bedriftslægen.

Bedriftssundhedstjenestens hovedopgave er at forebygge arbejdsmiljøskader m.v., og bedriftslægen yder inden for sit fagområde - i samarbejde med den øvrige bedriftssundhedstjeneste og direkte over for sikkerhedsorganisationer, ledelse og andre - rådgivning m.v., som nævnt i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, og § 4.

Det forudsættes, at bedriftslægen til stadighed sikrer sig og tilsikres den fornødne indsigt i styrelsens arbejdsmiljø og virksomhed, herunder arbejdsprocesser og stoffer og materialer, i den udstrækning det er nødvendigt for varetagelsen af bedriftslægens opgaver, jfr. bekendtgørelsens § 17.

Bedriftslægen påtager sig ikke behandlingsopgaver ud over de i bekendtgørelsens § 4, stk. 2, nævnte, d.v.s. behandling efter aftale med den ansattes egen læge af sygdomme, hvor arbejdsmiljø i overvejende grad er årsag til sygdommens opståen samt ved ulykkestilfælde og akut opstået sygdom, som måtte indtræffe på arbejdspladsen, medens bedriftslægen er til stede. Bedriftslægen kan endvidere rådgive den praktiserende læge i forbindelse med nærmere undersøgelse og behandling vedrørende sygdomme, der kan være påvirket af arbejdsmiljøet, samt foretage efterkontrol efter aftale med den praktiserende læge.

Bedriftslægen har ikke ansvaret for det arbejde, bedriftssundhedstjenestens øvrige personale udfører i samarbejde med ansattes egen læge. Bedriftslægen leder den akutte medicinske behandlingsvirksomhed i det omfang, bedriftslægen kan gøres ansvarlig herfor efter lægeloven. Bedriftslægen kan ikke pålægges opgaver i strid med denne overenskomst eller opgaver, som må anses for stridende mod god lægeskik.

Stk. 3. En yderligere præcisering af ansvars- og arbejdsområde kan efter forhandling mellem de interesserede parter fastlægges i et særligt dokument, som supplerer overenskomsten.

Kapitel 3. Ansættelsesforhold

§ 3. Hvor intet andet er bestemt i denne overenskomst, gælder funktionærlovens regler.

Stk. 2. Ansættelse sker efter opslag.

Stk. 3. Bedriftslægen modtager inden ansættelsen et ansættelsesbrev med reference til denne overenskomst.

Ansættelse

Kapitel 4. Graviditet, barsel og adoption

Underretningspligt

§ 4. Bedriftslægen ansættes af styrelsen. Ansættelsen sker efter indstilling fra sikkerhedsudvalget.

Opsigelse

Kapitel 5. Arbejdsforhold

§ 5. Opsigelse af en bedriftslæge foretages af styrelsen. Bedriftslægen afgiver tilsvarende sin opsigelse til styrelsen. Forinden opsigelse fra styrelsens side skal der foreligge en indstilling fra sikkerhedsudvalget efter samme princip, som i forbindelse med ansættelse, jfr. § 4, 2. punktum.

Stk. 2. Bedriftslæger kan opsiges eller kan selv sige op med de varsler, som fremgår af følgende skema

Varsel fra Varsel fra Afgivet inden arbejdsgiverside lægeside: udløbet af flg. ansættelsesperioder: l måned l måned 5 måneder 3 måneder l måned l år 9 måneder 4 måneder 2 måneder 2 år 8 måneder 5 måneder 2 måneder 5 år 7 måneder 7 måneder 2 måneder 8 år 5 måneder 9 måneder 2 måneder herefter

Stk. 3. Ved afskedigelse er Praktiserende Lægers Organisation på bedriftslægens vegne berettiget til at rejse krav om forhandling vedrørende spørgsmålet om afskedigelse.

Såfremt opsigelse af en bedriftslæge ikke kan anses for rimeligt begrundet i hans eller styrelsens forhold, skal styrelsen udrede en godtgørelse. Denne fastsættes under hensyn til lægens ansættelsestid og sagens øvrige omstændigheder, men kan ikke overstige lægens løn for en periode svarende til halvdelen af det opsigelsesvarsel, der tilkommer den pågældende.

Stk. 4. Sager, rejst på baggrund af stk. 3, forhandles mellem Finansministeriet og Praktiserende Lægers Organisation.

Kapitel 6. Uddannelsesforhold

§ 6. Med henblik på styrelsens tilrettelæggelse af arbejdet skal en bedriftslæge, der er gravid, senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysning om, hvornår hun påregner at begynde sin barselorlov.

Stk. 2. Tidspunktet for forventet fødsel skal på forlangende dokumenteres, f.eks. ved kort fra svangerskabsundersøgelsen.

Fravær

Kapitel 7. Løn- og pensionsforhold.

§ 7. Bedriftslæger har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption efter reglerne i loven om barselorlov mv. En kvindelig bedriftslæge har dog altid ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen.

Løn

Kapitel 8. Befordringsgodtgørelse

§ 8. En kvindelig bedriftslæge har under fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel ret til sædvanlig løn fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen, og i indtil 14 uger i alt.

Stk. 2. En bedriftslæge har under fravær fra arbejdet på grund af adoption ret til sædvanlig løn i indtil 14 uger i alt fra barnets modtagelse, såfremt det dokumenteres, at adoptionsmyndigheden stiller krav om, at bedriftslægen i forbindelse med adoptionen skal være ude af erhverv. I øvrigt henvises for adoptanter til reglerne i loven om barselorlov og dagpengeloven.

Styrelsen indbetaler 15 pct. af den hidtidige løn i pensionsbidrag for den del af den lovbestemte barsel- og adoptionsorlov, der ligger uden for lønperioden.

Stk. 3. En bedriftslæge, der i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager tjenesten inden den i stk. l og 2 omtalte 14 ugers periodes udløb, har i tilknytning til barnets udskrivelse ret til fravær med sædvanlig løn i den del af perioden, der var tilbage ved genoptagelsen af tjenesten, såfremt udskrivelsen finder sted inden 6 måneder fra fødslen/barnets modtagelse.

Stk. 4. Fravær inden for det tidsrum, i hvilket bedriftslægen er berettiget til sædvanlig løn, betragtes ikke som sygdomsforfald, medmindre det godtgøres ved lægeattest, at arbejdsudygtigheden har anden årsag end graviditet eller barsel. Sygdomsforfald kan ikke bevirke, at fraværsperioden med ret til løn løber længere end til 14 uger efter fødslen.

Stk. 5. Fravær uden for det tidsrum, i hvilket bedriftslægen er berettiget til fravær med sædvanlig løn eller har barselorlov med dagpenge, betragtes som sygdomsforfald og noteres i overensstemmelse med de herom gældende regler.

Stk. 6. Lægeattester, der forlanges i henhold til stk. 4, betales af den ansatte.

Kapitel 9. Ferie

§ 9. Den normale, ugentlige arbejdstid er 39 timer (fra 1. september 1988 38 timer og fra 1. september 1990 37 timer). Arbejdstidens tilrettelæggelse aftales direkte mellem lægen og styrelsen.

Stk. 2. Der ydes ikke særskilt honorering for arbejde ud over den normerede arbejdstid. Såfremt aftalt overarbejde i et kvartal dog i alt overstiger 35 timer, honoreres de overskydende timer med (månedsløn : 169) x 1,50 pr. time.

Stk. 3. Ved særlige arbejdsopgaver, som ikke forekommer normalt, kan der mellem overenskomstens parter træffes aftale om ekstra honorering.

Kapitel 10. Ikrafttræden og opsigelse

§ 10. Læger, der ikke ved ansættelsen har gennemgået et godkendt basiskursus i arbejdsmedicin, forpligter sig hertil og skal søge uddannelsen gennemført ved det først mulige kursus. Alle kursusomkostninger afholdes af styrelsen.

Stk. 2. Lægen forpligter sig endvidere til og har ret til at erhverve sig den i øvrigt for stillingen nødvendige uddannelse. I forbindelse med sådan uddannelse betaler styrelsen rejseomkostninger samt eventuelle kursusafgifter. Deltagelse i denne uddannelse kan normalt ikke overstige 2 uger årligt, men kan efter aftale forlænges til 3 uger.

Stk. 3. Lægen får sædvanlig løn og har ikke pligt til at stille vikar i de under stk. l og stk. 2 omtalte uddannelsesperioder.

§ 11. Bedriftslægen aflønnes efter en lønskala på 10 trin. Højeste løntrin svarer til den til enhver tid gældende løn til en tjenestemandsansat overlæge i lønramme 37 med et særligt tillæg på 58.680,43 kr. i grundbeløb (niveau oktober 1984), jfr. aftale af 21. december 1972 mellem økonomi- og budgetministeren og Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget).

Lønnen på 1. - 9. trin beregnes ved at fratrække lønnen på 10. trin

henholdsvis kr. 112.000, kr. 100.000, kr. 88.000, kr. 70.000, kr. 58.000, kr. 46.000, kr. 34.000, kr. 21.000 og kr. 8.000. Nedenstående lønskala er gældende fra den 1. april 1987: l. trin kr. 279.397,82 6. trin kr. 345.397,82 2. trin kr. 291.397,82 7. trin kr. 357.397,82 3. trin kr. 303.397,82 8. trin kr. 370.397,82 4. trin kr. 321.397,82 9. trin kr. 383.397,82 5. trin kr. 333.397,82 10. trin kr. 391.397,82

Stk. 2. Læger med mindre end 1 års anciennitet i en slutstilling ( * 1) placeres på 1. løntrin ved ansættelsen.

Stk. 3. Læger med 1 eller 2 års anciennitet i en slutstilling placeres på 2. løntrin ved ansættelsen.

Stk. 4. Læger med 3 eller 4 års anciennitet i en slutstilling placeres på 3. løntrin ved ansættelsen.

Stk. 5. Læger med 5 års anciennitet eller mere i en slutstilling placeres på 5. løntrin ved ansættelsen.

Stk. 6. Såfremt en bedriftslæge ved ansættelsen har særlige faglige kvalifikationer i relation til den pågældende stilling, kan vedkommende lønindplaceres på et højere anciennitetstrin end overenskomsten i øvrigt berettiger til, såfremt overenskomstens parter er enige herom.

Stk. 7. For hvert års ansættelse som bedriftslæge rykkes 1 trin op i lønskalaen. Læger, der ansættes i stillinger, hvortil der i stillingsopslaget har været stillet særlige uddannelses- og autorisationsmæssige krav, udover hvad der efter lovgivningen kræves for at varetage funktionen som bedriftslæge, indplaceres fra ansættelsen på 10. løntrin.

Stk. 8. Den i stk. 1 fastsatte løn udgør nettolønnen. Herudover indbetales til pensionsformål 15 pct. af nettolønnen til Lægernes Pensionskasse.

§ 12. For tjenstlig benyttelse af eget befordringsmiddel, herunder befordringen mellem flere afdelinger, ydes godtgørelse efter de for tjenestemænd til enhver tid gældende regler og satser for godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel.

§ 13. Bedriftslægen har ret til ferie i henhold til ferielovens bestemmelser.

§ 14. Overenskomsten træder i kraft den 1. april 1987, og kan af hver af parterne opsiges skriftlig med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1989.

Stk. 2. Overenskomstens bestemmelse om arbejdstidens længde (§ 9) kan dog tidligst opsiges til 31. marts 1991.

København, den 10. november 1987

Praktiserende Lægers Finansministeriet

Organisation P. M. V.

E.B.

Poul Schiøler C. E. Johansen

O. Baggesen

Protokollat vedrørende fortolkning af § 11, stk. 4

Der er mellem parterne enighed om, at læger, der ved ansættelsen har haft 4 års ansættelse i slutstilling og indplaceres på 3. løntrin, efter 1 års ansættelse som bedriftslæge rykker op på 5. løntrin.

København, den 10. november 1987

Praktiserende Lægers Finansministeriet

Organisation P. M. V.

E.B.

Poul Schiøler C. E. Johansen

O. Baggesen

P R O T O K O L L A T

i tilknytning til overenskomst af 10. november 1987 mellem Finansministeriet og Praktiserende Lægers Organisation om løn- og ansættelsesvilkår for bedriftslæger i DSB. Parterne er i tilknytning til ovennævnte overenskomst enige om følgende

l. Inden for det område, overenskomsten omfatter, kan der, så længe den er gældende, ikke iværksættes arbejdsstandsning, medmindre der er hjemmel hertil i overenskomsten.

2. Enhver uenighed om overenskomstens forståelse kan af hver af parterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift efter nedenstående regler

Såfremt en af parterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæglingsmøde mellem parterne, der afholdes snarest muligt og senest inden 14 dage efter indkaldelse herom. Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af parterne, inden en frist af 14 dage, henvises til endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 5 medlemmer, hvoraf 2 vælges af Finansministeriet og 2 af Praktiserende Lægers Organisation, samt en opmand, der vælges af voldgiftsrettens medlemmer. Parternes udpegning af voldgiftsmænd skal ske senest inden 14 dage efter modtagelse af voldgiftsbegæringen, medmindre andet aftales. Valg af opmand skal ske senest inden 14 dage efter udpegning af voldgiftsmændene. Såfremt der ikke opnås enighed om valget af opmanden, anmodes arbejdsrettens formand om at udpege denne.

Mæglingsmøder i sager om arbejdsstandsning, der ikke er omfattet af pkt. 5, jfr. pkt. l, afholdes senest l dag efter indkaldelse herom.

3. Sager rejst efter overenskomstens § 5, stk. 4, jfr. stk. 3, behandles efter bestemmelserne i pkt. 2.

4. Selv om overenskomsten er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er tilvejebragt, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i pkt. 5.

5. Er en ny overenskomst ikke afsluttet ved overenskomstens udløb kan enhver af parterne - organisationen kollektivt på sine medlemmers vegne - iværksætte arbejdsstandsning, idet beslutningen herom meddeles den anden part ved særlig og anbefalet skrivelse med mindst l måneds varsel. Denne skrivelse skal angive arbejdsstandsningens karakter og nærmere omfang. Arbejdsstandsning kan kun iværksættes fra den l. i en måned. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot.

København, den 10. november 1987

Praktiserende Lægers Finansministeriet

Organisation P. M. V.

E.B.

Poul Schiøler C. E. Johansen

O. Baggesen

Kapitel l. Overenskomstens område

§ l. Overenskomsten omfatter læger ansat som fuldtidsbeskæftigede bedriftslæger ved bedriftssundhedstjenesten i DSB.

Cirkulære om overenskomst for bedriftslæge i DSB (* 2)

1. Finansministeriet og Praktiserende Lægers Organisation har indgået vedlagte overenskomst af 10. november 1987, der træder i stedet for overenskomsten af 17. oktober 1986

Ændringer i forhold til de hidtidige bestemmelser er markeret med streger i margenen.

Almindelige bemærkninger

2. Ved opslag af stillinger skal anvendes en sådan form for avertering, som findes bedst egnet til at bringe opslaget til offentlig kundskab. Alt efter stillingens art og tjenestestedets beliggenhed kan avertering ske gennem Statstidende, dagspressen eller fagblade eller på anden måde, som findes formålstjenlig.

Det henstilles til styrelsen, at der ved opslag af stillinger gives en nærmere beskrivelse af det til stillingen knyttede arbejds- og ansvarsområde i tilfælde, hvor stillingsbetegnelsen i sig selv ikke giver tilstrækkelig oplysning herom.

3. Det henstilles til styrelsen, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til denne overenskomst gives hurtig meddelelse herom til Praktiserende Lægers Organisation.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til kap. 4. Graviditet, barsel og adoption

4. Bedriftslægen optjener anciennitet under fravær i henhold til overenskomstens § 7. Bedriftslægen optjener ret til ferie i den periode, hvor der ydes løn under fraværet.

5. Retten for bedriftslægen til fuld løn i indtil 14 uger under adoptionsorlov har virkning for orlovsperioder eller dele deraf, der ligger efter 1. april 1987. Adoptanter, der er i en løbende orlovsperiode, får løn for den del af 14 ugers perioden, der falder efter den 1. april 1987. Lønnen træder i det nævnte tidsrum i stedet for dagpenge i henhold til dagpengeloven.

Ikrafttræden

6. Cirkulæret har virkning fra 1. april 1987 og træder i stedet for cirkulæreskrivelse af 18. december 1986 (LP.nr. 198/86) om overenskomst vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for bedriftslæger i DSB.

Finansministeriet

Lønnings- og Pensionsdepartementet,

den 11. november 1987

P. M. V.

E.B.

Jonna Rudkilde Frederiksen

OVERENSKOMST

FOR BEDRIFTSLÆGER I DSB

(* 1) Ved læger i slutstillinger forstås læger med hovedbeskæftigelse i ikke tidsbegrænsede lægelige funktioner - f.eks. alment praktiserende læger og overlæger.