Cirkulære om overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk kommunal arbejderforbund vedrørende ansættelsesforholdene for sygehjælpere og sygehjælperelever i staten (* 1)

§ 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE.

Stk. 1. Overenskomsten omfatter personer, der ansættes som

1) sygehjælpere, og

a) som har fået udstedt uddannelsesbevis i henhold til bestemmelserne i sundhedsstyrelsens retningslinier af 20. januar 1978 for uddannelse af sygehjælpere, afsnit VI, eller

b) som er ansat i henhold til bestemmelserne i nærværende overenskomsts § 18, stk. 2, eller

2) sygehjælperelever med henblik på uddannelse i henhold til bestemmelserne i de under nr. 1, litra a, omtalte retningslinier.

Stk. 2. Overenskomsten gælder

1) for (amts)kommunalt ansatte i

a) Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde

b) Foreningen af Kommuner i Københavns amts forhandlingsområde

c) Amtsrådsforeningens forhandlingsområde

d) Københavns kommune og

e) Frederiksberg Kommune samt

2) for medarbejdere i statens tjeneste.

Stk. 3. Overenskomsten omfatter ikke sygehjælpere, der er ansat i Grønland.

Afsnit I

Månedslønnede sygehjælpere.

Bilag

OVERENSKOMST

MELLEM

AMTSRÅDSFORENINGEN I DANMARK

KOMMUNERNES LANDSFORENING

FORENINGEN AF KOMMUNER I

KØBENHAVNS AMT

KØBENHAVNS KOMMUNE

FREDERIKSBERG KOMMUNE

FINANSMINISTERIET

og

FORBUNDET FOR OFFENTLIGT

ANSATTE, DANSK KOMMUNAL

ARBEJDERFORBUND

vedrørende

løn- og ansættelsesvilkår

for

sygehjælpere og sygehjælperelever.

1987

§ 2. LØN.

Stk. 1. Sygehjælpere, der har fået udstedt uddannelsesbevis

*), aflønnes efter en lønramme, der består af skalatrinene

10-13, 15-17 (fra 1. april 1988 skalatrinene 10-13,15-18). Lønnen beregnes som 100/96 af de i de i stk. 2 nævnte aftaler indeholdte pensionsgivende lønbestanddele af lønnen på de

enkelte skalatrin, hvortil lægges de ikke-pensionsgivende lønbestanddele.

Oprykning til nyt skalatrin finder sted efter 2 års beskæftigelse på hvert skalatrin.

*) Herunder sygehjælpere, der har modtaget bevis som »sygehjælper ved plejehjem«. Denne bestemmelse er alene gældende i forbindelse med ansættelse ved plejehjem og sygeafdelinger ved alderdomshjem.

Stk. 2. Årslønnen på de enkelte skalatrin fastsættes og reguleres som anført i de til enhver tid gældende aftaler om tjenestemandslønninger m.v., jf. dog § 26, stk. 2.

Stk. 3. For deltidsbeskæftigede reduceres lønnen i forhold til den nedsatte arbejdstid.

Stk. 4. Sygehjælperelever aflønnes efter følgende regler

1) Lønnen udgør 70 pct af årslønnen, almindeligt pensionsgivende kronetillæg, der udgør 6.150 kr. pr. 1. april 1987 og 7.750 kr. pr. 1. april 1988, ikke pensionsgivende kronetillæg på 3.180 kr., almindeligt pensionsgivende procenttillæg (2,8pct.)*) og stedtillæg*) til tjenestemænd, der aflønnes efter skalatrin 8.

*) Det under nr. 2 nævnte almindelige kronetillæg indgår i beregningsgrundlaget for stedtillæg og almindeligt pensionsgivende procenttillæg. Det til tjenestemænd udbetalte almindelige pensionsgivende kronetillæg på 6.827 kr. indgår derfor ikke i beregningsgrundlaget for stedtillæg og almindeligt pensionsgivende procenttillæg.

2) Ud over de under nr. 1 nævnte lønninger ydes et almindeligt kronetillæg, der på årsbasis udbetales med 5.411,89 kr.

3) Herudover ydes et fast kronetillæg på kr. 2.898 årlig med oprindelig hjemmel i lov nr. 532 af 28. december 1979 om ændring af dyrtidsregulering m.v.

4) Der ydes dyrtidstillæg efter de for tjenestemænd gældende regler.

§ 3. LØNANCIENNITET.

Stk. 1. Aftale om lønanciennitet m.v. for kommunalt ansatte med aflønning efter tjenestemandslønsystemet gælder for sygehjælpere, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Som lønanciennitet medregnes

1) tidligere beskæftigelse som månedslønnet sygehjælper/plejer *)/plejehjemsassistent ved offentlige institutioner efter elev-/tillæringstidens afslutning. For deltidsbeskæftigelse før 1. april 1967, der svarer til mindre end halv tjeneste, omregnes den ydede tjeneste til fuldtidsbeskæftigelse.

*) Plejere, som har fået udstedt bevis som plejer i henhold til sundhedsstyrelsens retningslinier af 12. juli 1977, afsnit 1.1.

2) Tidligere beskæftigelse som timelønnet sygehjælper ved offentlige institutioner, såfremt beskæftigelsen vedrører perioder forud for 1. oktober 1967 (2100 timer = 1 års lønanciennitet).

3) Aftjening af værnepligt, som finder sted, efter at sygehjælperuddannelsen er afsluttet. (Bestemmelsen gælder kun for værnepligtaftjening som finder sted efter 1. april 1975).

4) Perioder, der vedrører tidligere beskæftigelse ved andre institutioner end de, der omtales under nr. 1, såfremt overenskomstens parter i hvert enkelt tilfælde er enige.

5) Sygehjælpere, der har været omfattet af protokollat nr. 7, tillægges lønanciennitet ved ansættelse som uddannet sygehjælper for perioden, der løber fra 3 måneder efter ansættelsen som uuddannet sygehjælper og indtil elevtiden påbegyndes. Anciennitet kan tidligst tillægges med virkning fra 1. april 1975.

Stk. 3. For medarbejdere, der har været beskæftiget forud for 1. april 1987 foretages følgende ændringer i den lønanciennitet, der er beregnet i henhold til stk. 2

1) Beskæftigelse forud for 1. juli 1969

a) Med under 1 års lønanciennitet pr. 1. juli 1969 beregnes lønancienniteten fra 1. juli 1969.

b) Med 1 års lønanciennitet men under 5 års lønanciennitet pr. 1. juli 1969 modregnes i lønancienniteten pr. 1. juli 1969 1 år.

c) Med 6 års lønanciennitet og derover pr. 1. juli 1969 fastsættes lønancienniteten pr. 1. juli 1969 til 8 år.

2) Beskæftigelse forud for 1. april 1973

a) Med under 2 års lønanciennitet pr. 1. april 1973 beregnes lønancienniteten fra 1. april 1973.

b) Med 2 års lønanciennitet og derover pr. 1. april 1973 modregnes i lønancienniteten pr. 1. april 1973 2 år.

3) Beskæftigelse forud for 1. april 1975

a) Med 2 års lønanciennitet men under 4 års lønanciennitet pr. 1. april 1975 fastsættes lønancienniteten pr. 1. april 1975 til 2 år.

b) Med 4 års lønanciennitet og derover pr. 1. april 1975 modregnes i lønancienniteten pr. 1. april 1975 2 år.

4) Beskæftigelse forud for 1. april 1981

a) Med 1 års lønanciennitet men under 2 års lønanciennitet pr. 1. april 1981 fastsættes lønancienniteten pr. 1. april 1981 til 1 år.

b) Med 2 års lønanciennitet og derover pr. 1. april

1981 modregnes i lønancienniteten pr. 1. april 1981 1 år.

5) Beskæftigelse forud for 1. spril 1984

Med 2 års lønanciennitet og derover pr. 1. april 1984 forhøjes lønancienniteten pr. 1. april 1984 med 1 år.

6) Beskæftigelse forud for 1. april 1987

a) Med under 1 års lønanciennitet pr. 1. april 1987 beregnes lønancienniteten fra 1. april 1987.

b) Med 1 års lønanciennitet og derover pr. 1. april 1987 modregnes i lønancienniteten pr. 1. april 1987 1 år.

Stk. 4. Ved en sygehjælpers fratræden er institutionen pligtig at udstede anciennitetskort. Dette kort er sygehjælperen pligtig at forevise ved tiltrædelse af et nyt ansættelsesforhold.

§ 4. PENSION.

Stk. 1. Som bidrag til uddannede sygehjælperes pensionsordning betaler vedkommende institution 8 pct af de i § 2 nævnte lønninger, bortset fra de ikke-pensionsgivende lønbestanddele. Endvidere tilbageholder institutionen i den ansattes løn et beløb på 4 pct af de samme lønningsdele. Pensionsbidragene indbetales af institutionen til pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter, og pension ydes i henhold til kassens vedtægter.

Stk. 2. Der tilkommer ud over de i stk. 1 nævnte pensionsbidrag ikke de ansatte nogen i deres ansættelse begrundet ret til pension eller understøttelse fra arbejdsgiveren.

§ 5. LØNUDBETALING.

Lønnen udbetales månedsvis bagud, og der tilstilles den ansatte en specificeret oversigt over det udbetalte beløb. Samtidig med udbetalingen af lønnen indbetaler vedkommende institution såvel sit som den ansattes pensionsbidrag til pensionskassen.

§§ 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 17 og 18, stk. 2, 2. afsnit vedrørende løn.

Ansættelse som ikke-uddannet sygehjælper kan i øvrigt ske på følgende vilkår

II. Afløsere.

Personer over 18 år, der ikke har gennemgået uddannelse i henhold til sundhedsstyrelsens cirkulære af 20. januar 1978 som sygehjælpere, kan ansættes som afløsere i allerede besatte stillinger som sygehjælpere ved ferie, sygdom, barsel m.v. i indtil 5 måneder. Afløsningsperioden kan forlænges med en ny 5 måneders periode, såfremt afløsningsforudsætningerne i øvrigt er opfyldt.

De pågældende er omfattet af overenskomstens §§ 18, 19, 20, 21 og 22, dog således at funktionærlovens opsigelsesregler finder anvendelse for så vidt angår de sidste 2 måneder i et 5 måneders ansættelsesforhold.

Der er mellem parterne enighed om, at der udstedes ansættelsesbrev til afløsere samt om, at ansættelsesbrevet påtegnes med eventuelle forlængelser af afløsningsperioden.

Ikke-uddannede sygehjælpere, der vikarierer i en stilling for en person, som er fraværende eksempelvis på grund af barselorlov udover 5 måneder, kan, uanset protokollatets bestemmelse om 5 måneders ansættelse, ansættes i en tidsbegrænset periode svarende til den fulde fraværsperiode, såfremt dennes ophør er kendt ved forlængelsen. Ved ansættelsen udstedes ansættelsesbrev, og de pågældende er omfattet af funktionærlovens regler vedrørende opsigelse samt overenskomstens regler i §§ 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 11.

III. Vikarer.

For personer over 18 år, der ikke har gennemgået uddannelsen i henhold til sundhedsstyrelsens cirkulære af 20. januar 1978 som sygehjælpere, kan ansættelse ske som vikar for en navngiven person, som er fraværende fra institutionen på grund af uddannelse til sygehjælper i maksimalt 12 måneder. Ved ansættelsen udstedes ansættelsesbrev, og de pågældende er omfattet affunktionærlovens regler vedrørende opsigelse, samt overenskomstens regler i §§ 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 11.

§ 6. TJENESTEDRAGT.

Der ydes de ansatte fri tjenestedragt. Hvor dette undtagelsesvis ikke lader sig gøre, eller hvor det af behandlingsmæssige grunde pålægges de ansatte at benytte eget tøj, ydes en kontant erstatning herfor på 1.764 kr. årlig eller, hvis der ydes fri vask, 840 kr. årlig.

§ 7. ARBEJDSTID.

Stk. 1

1) Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm er 39 timer (pr. 1. september 1988 38 timer og pr. 1. september 1990 37 timer), hvori indgår rådighedstjeneste med de i § 8, stk. 3 og 4, angivne værdier.

Arbejdstidens fordeling på ugens enkelte dage fastsættes af institutionen under hensyn til dennes arbejdsgang. Normaltjeneste kan tilrettelægges og afvikles ud fra, at den daglige normaltjeneste udgør mellem 7 og 9 timer. Normeltjenesten kan udgøre mindre end 7 timer på dage i tilslutning til afvikling af frihedsperioder, der omfattes af bestemmelserne i stk. 4, nr. 2. Disse tjenester anvendes fortrinsvis til afvikling af frihed for udført særlig tjeneste, jf. nr. 3, 2. sætning.

Mellem institutionen og tillidsrepræsentanten/Forbundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal Arbejderforbund kan det aftales, at den daglige normaltjeneste udvides med indtil 1 time og/eller nedsættes med indtil 2 timer. Normaltjeneste ud over den fastsatte daglige eller ud over en særlig aftalt daglig arbejdstidsnorm betragtes som overarbejde.

2) For hver fulde 40 timers tjeneste, der er udført i aften- og nattjeneste, ydes der 3 timers frihed.

Ved aften- og nattjeneste forstås tjeneste påbegyndt kl. 14 eller senere, og som strækker sig ud over kl. 17. Bestemmelsen gælder for samtlige dage (hverdage, søn- og helligdage), men ikke for overarbejde, rådighedstjeneste og døgnvagter.

Den indtjente frihed afvikles ved tildeling af hele arbejdsfri dage, d.v.s. dage, på hvilke der efter tjenesteliste eller lignende skulle have været udført tjeneste.

Ved tildeling af arbejdsfri dage nedsættes den indtjente frihed med det antal timer, i hvilke der efter tjenesteliste eller lignende skulle have været udført arbejde de pågældende dage.

3) Tjenesteliste bekendtgøres, således at de ansatte (bortset fra afløsningspersonale) til stadighed er orienteret om tjenestens beliggenhed og ugentlige fridøgns placering mindst 4 uger forud. Orientering om frihed for udført særlig tjeneste, f.eks. overarbejde, tjeneste på søn- og helligdage, opkald under rådighedstjeneste m.v. gives senest 48 timer (med virkning fra 1. juli 1987 72 timer) forud for det tidspunkt, hvor sidste tjeneste før frihedsperioden tiltrædes, jf. dog § 8, stk. 8, 3. afsnit.

4) Såfremt der for personale, der ikke er ansat som afløsningspersonale, må ændres i normaltjenestens beliggenhed i forhold til den i tjenesteliste fastlagte, skal der gives et varsel på mindst 72 timer. Hvis dette varsel ikke overholdes, ydes der en godtgørelse for de omlagte timer på 13,90 kr. (fra 1. april 1988 16,50 kr.) pr. time.

Ved omlagte timer forstås timer, hvor den ansatte ifølge tjenestelisten ikke skulle være i tjeneste, men som efter ændringen bliver normaltjenestetimer.

Stk. 2. Overarbejde søges godtgjort med fritid, der skal være af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg af 50 pct. afrundet opad til hele timer. Såfremt erstatning med frihed ikke er givet ved udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken overarbejdet er præsteret, betales dette med et beløb beregnet efter de regler, som i overenskomstperioden er gældende vedrørende overarbejdsvederlag til statens tjenestemænd. Mellem en institution og tillidsrepræsentanten/Forbundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal Arbejderforbund kan der i tilfælde, hvor afspadsering ikke kan finde sted, træffes aftale om, at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt end ovenfor anført.

Når en ansat tilsiges til at udføre overarbejde, skal dette meddeles dagen forud. For manglende varsel til overarbejde ud over 1 time ydes et tillæg på 14,15 kr. (fra 1. april 1988 18 kr.).

Stk. 3. Deltidsbeskæftigede, som ud over den med pågældende aftalte faste arbejdstid udfører tjeneste, der ikke betragtes som overarbejde, honoreres med tilsvarende frihed. Såfremt friheden ikke er givet ved udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken arbejdet er præsteret, betales dette med normal timeløn uden tillæg. Mellem en institution og en personalegruppes tillidsrepræsentant kan der i de tilfælde, hvor afspadsering ikke kan finde sted, træffes aftale om, at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt end ovenfor anført.

Deltidsansatte omfattes ikke af bestemmelsen om den daglige tjenestes mindsteværdi, jf. stk. 1, nr. 1, afsnit 2, 2. punktum. Tjeneste, der falder uden for institutionens daglige arbejdstidsnorm, jf. stk. 1, nr. 1, afsnit 4, betragtes som overarbejde.

Når en deltidsbeskæftiget tilsiges til at udføre merarbejde skal dette meddeles dagen forud. For manglende varsel til merarbejdet ud over 1 time ydes et tillæg på 14,15 kr. (fra 1. april 1988 18 kr.).

Stk. 4. Der ydes et ugentligt fridøgn, i hvilket medarbejderen ikke kan pålægges rådighedstjeneste, jf. § 8.

1) Tilrettelæggelsen af tjenesten finder sted ud fra, at frihedsperioden omkring et ugentligt fridøgn opfylder følgende

a) Frihedsperioden skal have en udstrækning af 64 timer, dog at den kan betragtes som givet, såfremt perioden kun har udgjort fra 55 til 64 timer.

b) Har frihedsperioden ikke en længde som anført under litra a, tildeles der i stedet for 2 frihedsperioder. Disse skal hver have en længde af mindst 40 timer, dog at de kan betragtes som givet, såfremt perioden kun har udgjort fra 35 (32) til 40 timer.

c) Sammenlægges flere frihedsperioder af den under litra a angivne længde, skal den første have en længde som anført under litra a, medens de øvrige hver skal have en længde af mindst 48 timer.

d) Sammenlægges en frihedsperiode af den under litra a angivne længde med en af de under litra b omtalte perioder, skal den første have en længde som anført under litra a og den anden en længde af mindst 24 timer.

e) Sammenlægges flere af de frihedsperioder, som omtales under litra b, skal de 2 første perioder tilsammen have en længde som anført under litra a, medens de øvrige skal have en længde af mindst 24 timer.

2) Inddrages frihedsperioden omkring et ugentligt fridøgn eller en anden frihedsperiode på 24 timer eller mere, der er tilrettelagt for en fuldtidsansat, afvikles den pålagte tjeneste efter bestemmelserne for overarbejde, jf. stk. 2, dog mindst for 6 timers tjeneste.

3) Mellem en institution og personalegruppens tillidsrepræsentant kan det aftales, at bestemmelserne om tilrettelæggelse af det ugentlige fridøgn, jf. nr. 1, fraviges for ansatte, hvis arbejdsvilkår er af særlig karakter, eller når andre afvigende forhold måtte give grundlag herfor.

Stk. 5. personalet er berettiget til frihed på de uden for søndage faldende helligdage (søgnehelligdage) eller til erstatning herfor i form af anden frihed.

1) Anden frihed gives i følgende situationer

a) Normaltjeneste eller døgnvagt (rådighedstjeneste) på søgnehelligdagen.

b) Det ugentlige fridøgn eller andre frihedsperioder, jf. stk. 4, nr. 2, falder på en søgnehelligdag. Dette gælder dog ikke i følgende situationer

1 grad) Søgnehelligdagen har sammenfald med en ugedag, hvorpå den ansatte altid har fri.

2 grad) Deltidsansatte, med hvem der er aftalt faste arbejdsperioder, og for hvem ugentlige fridøgn er placeret på bestemte dage i den arbejdsfri uge.

2) Friheden skal have en længde som fastsat under stk. 4, nr. 1, litra b eller e. Er anden frihed ikke afviklet inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, hvori søgnehelligdagen er beliggende, betales der efter bestemmelserne for overarbejde, jf. stk. 2, dog mindst for 6 timers tjeneste. Mellem en institution og tillidsrepræsentanten/Forbundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal Arbejderforbund kan der i tilfælde, hvor anden frihed ikke kan afvikles, træffes aftale om, at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt end ovenfor anført.

Stk. 6. Til ansatte, der uden at være pålagt rådighedstjeneste, jf. § 8, opkaldes til tjeneste uden for den normale arbejdstid, ydes der betaling som for overarbejde, jf. stk. 2, 1. afsnit, dog mindst for 3 timer. Der kan for flere opkald inden for 3 timer kun ydes overarbejdsbetaling for 3 timer. For arbejde ud over 3 timer ydes overarbejdsbetaling pr. påbegyndt time.

Såfremt opkald finder sted i en periode, der er omfattet af stk. 4, afvikles opkaldet efter disse bestemmelser. Flere opkald inden for 6 timer efter første opkald honoreres ikke yderligere. Såfremt næste opkald finder sted mere end 6 timer efter første opkald, ydes betaling i henhold til bestemmelserne i første afsnit.

Stk. 7. For tjeneste på søndage og de uden for søndage faldende helligdage, ydes der 1/2 times frihed for hver times tjeneste. Såfremt der ikke er ydet erstatningsfrihed inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken søndags/søgnehelligdagstjenesten er præsteret, ydes der en godtgørelse svarende til 50 pct. af timelønnen i dagtjeneste beregnet som anført i § 18, stk. 1 og 2. Mellem en institution og tillidsrepræsentanten/Forbundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal Arbejderforbund kan der i tilfælde, hvor afspadsering ikke kan finde sted, træffes aftale om, at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt end ovenfor anført.

Godtgørelsen beregnes pr. påbegyndt halve time.

Nævnte godtgørelse ydes også for overarbejdstimer, jf. stk. 2, som falder på nævnte dage.

Til ansatte (bortset fra personale ansat til søndagstjeneste), som i løbet af et kvartal (januar - marts, april - juni, juli - september, oktober - december) pålægges at udføre tjeneste på flere end 6 søndage, betales der for tjeneste på de overskydende søndage yderligere en særlig godtgørelse svarende til halvdelen af den normale godtgørelse, jf. afsnit 1.

Stk. 8

1) For tjeneste på lørdage i tidsrummet fra kl. 14 til kl. 24 og på mandage i tidsrummet fra døgnets begyndelse til kl. 4 ydes en tillægsbetaling på 17,81 kr. (fra 1. april 1988 18,58 kr.) pr. time.

Tillægsbetalingen beregnes pr. påbegyndt halve time. Nævnte tillægsbetaling ydes også for overarbejdstimer, jf. stk. 2, som falder inden for nævnte tidsrum.

I elevtiden ydes tillægsbetalingen med 75 pct. af ovennævnte sats. I tilfælde, hvor eleverne udfører egentlig tjeneste og remplacerer en anden person, der oppebærer fuld tillægsbetaling, ydes dog fuld tillægsbetaling. Fra 1. april 1988 ydes tillægsbetalingen i elevtiden med 100 pct.

2) Såfremt den ansatte udfører tjeneste på lørdage før kl. 14 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf halvdelen eller mere udføres efter kl. 14, ydes den under nr. 1 angivne tillægsbetaling for hele tjenesten.

3) Såfremt den ansatte udfører tjeneste på mandage inden kl. 6 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, der påbegyndes søndag kl. 24 eller tidligere, ydes den under nr. 1 angivne tillægsbetaling for den del af tjenesten, der ligger mellem søndag kl. 24 og mandag kl. 6.

Stk. 9. Ansatte, som efter tjenstlig ordre udfører arbejde mellem kl. 17 og 6, får herfor en tillægsbetaling på 12,26 kr. (fra 1. april 1988 12,68 kr.) pr. time. For hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet ud over 124 (januar 1980 = 100) forhøjes eller nedsættes nævnte beløb med 11 øre. Regulering sker på grundlag af reguleringspristallet for januar og juli for tidsrummene henholdsvis 1. april - 30. september og 1. oktober - 31. marts.

Tillægsbetalingen beregnes pr. påbegyndt halve time. Nævnte tillægsbetaling ydes også for overarbejdstimer, jf. stk. 2, som falder inden for nævnte tidsrum.

I elevtiden ydes tillægsbetalingen med 75 pct. af ovennævnte sats (inkl. dyrtidstillæg). I tilfælde, hvor eleverne udfører egentlig tjeneste og remplacerer en anden person, der oppebærer fuld tillægsbetaling, ydes dog fuld tillægsbetaling. Fra 1. april 1988 ydes tillægsbetalingen i elevtiden med 100 pct. Til personale, som i løbet af et kvartal (januar - marts, april - juni, juli - september, oktober - december) pålægges at udføre flere end 31 aften- og/eller nattjenester, ydes der for de overskydende tjenester for arbejde mellem kl. 17 og 6 yderligere en særlig tillægsbetaling svarende til halvdelen af den normale tillægsbetaling, jf. afsnit 1. Bestemmelsen gælder ikke for ansatte, der udelukkende ansættes til at udføre aften- og/eller nattjeneste.

§ 7, stk. 1, Arbejdstid,*)

§ 7, stk. 2, Overarbejde,

§ 7, stk. 7, Søndagstjeneste m.v.,

§ 7, stk. 8, Tillægsbetaling for tjeneste på

lørdage og mandage

§ 7, stk. 9, Tillægsbetaling for tjeneste

mellem kl. 17 og 6,

§ 8. RÅDIGHEDSTJENESTE (VAGT).

Stk. 1. Personalet kan pålægges rådighedstjeneste af følgende arter

I) Rådighedstjeneste fra hjemmet.

II) Rådighedstjeneste fra vagtværelse.

Medarbejderen har pligt til at give møde omgående efter tilkaldelse.

Stk. 2. Personalet kan endvidere pålægges rådighedstjeneste af de i stk. 1 nævnte arter i et fuldt døgn (døgnvagt) på dage, hvor der ikke er fuldt dagarbejde.

Stk. 3. Rådighedstjeneste (bortset fra døgnvagter, jf. stk. 4) indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, med følgende værdier

Vagt I: 1/3 time.

Vagt II: 3/4 time.

Stk. 4. Døgnvagter indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, med følgende værdier: Vagt I: 14 timer.

Vagt II: 20 timer.

Stk. 5. Såfremt der for ansatte, der ikke er ansat som afløsningspersonale, må ændres i tjenesternes placering i forhold til den i tjenesteliste fastlagte, skal der gives et varsel på mindst 72 timer. Hvis dette varsel ikke overholdes, ydes der pr. rådighedstime, herunder timer med effektivt arbejde, en godtgørelse svarende til halvdelen af den i § 7, stk. 1, nr. 4, omhandlede godtgørelse.

Stk. 6. For den tid, beregnet fra tilkaldelsen, i hvilken der under rådighedstjenesten (bortset fra døgnvagter, jf. stk. 7) udføres effektivt arbejde, ydes der frihed som for overarbejde eller overarbejdsbetaling, jf. § 7, stk. 2, 1. afsnit, reduceret med de i stk. 3 nævnte værdier. Endvidere finder bestemmelserne i § 7, stk. 7-9, anvendelse.

Hvert opkald tæller som mindst 1 times arbejde. Opkald honoreres pr. påbegyndt time, i hvilken effektivt arbejde udføres. Der kan for flere opkald inden for samme time kun ydes frihed som for overarbejde eller overarbejdsbetaling for en time.

Stk. 7. For døgnvagter, jf. stk. 2, gælder følgende regler

1) For de første 8 timers effektivt arbejde ydes ingen særskilt frihed eller betaling.

2) For effektivt arbejde ud over 8 timer ydes der frihed som for overarbejde eller overarbejdsbetaling, jf. § 7, stk. 2, 1. afsnit.

3) Bestemmelserne i § 7, stk. 7-9, finder anvendelse ved opkald af såvel den under nr. 1 som nr. 2 nævnte art.

4) Det effektive arbejde under døgnvagter opgøres som anført i stk. 6, 2. afsnit.

Stk. 8. Ved udarbejdelsen af den i § 7, stk. 1, nr. 3, nævnte tjenesteliste skal det tilstræbes, at personalet ikke umiddelbart efter udført rådighedstjeneste pålægges normaltjeneste i form af dagtjeneste eller døgnvagt.

Såfremt de ansatte alligevel pålægges normaltjeneste i form af dagtjeneste eller døgnvagt i tilslutning til en rådighedstjenestes ophør, og de pågældende ikke under rådighedstjenesten har haft en hviletid, der har udgjort mindst halvdelen afrådighedstimerne (for døgnvagter dog 11 timer), hvoraf mindst 4 timer skal falde i tidsrummet mellem kl. 23 og den efterfølgende tjenestes påbegyndelse, jf. aftale af 19. maj 1981, indgået i henhold til kapitel 4 i arbejdsministeriets bekendtgørelse om hviletid og fridøgn af 15. august 1980, skal de pågældende ikke tiltræde dagtjenesten eller døgnvagten, før der er opnået 8 timers sammenhængende hvile efter afslutningen af arbejdet i sidste opkald under rådighedstjenesten.

For de timer, hvori de pågældende af denne grund er fraværende den følgende dag, foretages der et tidsfradrag for hver time, den ansatte skulle have udført tjeneste. For døgnvagter sker fradraget dog med de værdier pr. time, som er anført i nærværende bestemmelses stk. 3. Fradraget foretages i arbejdstidsopgørelsen eller i opgørelsen for overarbejdstimer m.v.

Den i 2. afsnit omhandlede hviletid under rådighedstjeneste udgør antallet af rådighedstimer med fradrag af opkald, beregnet som anført i stk. 6, 2. afsnit.

§ 8, Rådighedstjeneste (vagt) samt

§ 9. FERIE.

Stk. 1. Månedslønnet personale, der er ansat i henhold til nærværende overenskomst, er omfattet af lov nr. 273 af 4. juni 1970 om ferie med senere ændringer.

Bortset fra eet af de kalenderdøgn, som er en del af en frihedsperiode omkring et ugentlig fridøgn, betragtes øvrige dage som feriedage.

Der kan ikke foretages fradrag i lønnen i forbindelse med afvikling af ferie for personale, der har været knyttet til institutionen i hele optjeningsåret, jf. dog stk. 2 og ferielovens § 14, stk. 2.

Stk. 2. Til ansatte, der er berettiget til ferie med løn, og som ved feriens afholdelse har en anden fast arbejdstid end i foregående kalenderår (optjeningsår), ydes ferielønnen med samme brøkdel, som tjenesten i det foregående kalenderår (optjeningsår) har andraget. Såfremt der i optjeningsåret har været periodevise ændringer i den faste arbejdstid, tages der ved ferielønnens beregning alene hensyn til arbejdstidsændringer af 1 måneds varighed og derover.

Stk. 3. Til månedslønnet personale, der holder ferie med løn, ydes en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct., der træder i stedet for det i ferielovens § 14, stk. 1, omhandlede ferietillæg på 1pct.

Godtgørelsen beregnes af samtlige de i optjeningsåret (1/1 - 31/12) oppebårne indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde med fradrag af pensionsbidrag efter § 4, stk. 1, 2. punktum og udbetalt særlig feriegodtgørelse.

Om godtgørelsens beregning og udbetaling henvises til de for tjenestemænd gældende regler.

Stk. 4. Til deltidsbeskæftigede, som ud over den faste arbejdstid udfører tjeneste, der ikke betragtes som overarbejde, og som ikke er omfattet af den i stk. 2 anførte bestemmelse, ydes der for denne tjeneste alene feriegodtgørelse med 12 1/2pct.

§ 10. ANSÆTTELSESBREV.

Månedslønnede modtager - før tiltrædelsen - et ansættelsesbrev med angivelse af tjenestestedet.

§ 11. SYGDOM.

Stk. 1

Sygehjælpere oppebærer løn under sygdom i henhold til lov nr. 261 af 9. juni 1948 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (funktionærloven) med senere ændringer. Den i nævnte lovs § 5, stk. 2, anførte regel om opsigelse med en måneds varsel til den 1. i en måned efter 120 dages sygefravær inden for 12 på hinanden følgende måneder optages i ansættelsesbrevet.

Stk. 2. Sygehjælperelever oppebærer under sygdom 1/1 løn, indtil fratrædelse finder sted efter opsigelse med overenskomstmæssig varsel.

§ 12. FRAVÆR FRA TJENESTEN I FORBINDELSE MED GRAVIDITET, BARSEL OG ADOPTION.

Stk. 1. Med henblik på institutionens tilrettelæggelse af arbejdet skal sygehjælperen senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysninger om, hvornår hun påregner at begynde sin barselorlov.

Stk. 2. Under fravær fra tjenesten på grund af svangerskab og fødsel er sygehjælpere berettiget til sædvanlig løn fra det tidspunkt, da der skønnes at være 8 uger til fødslen, og i indtil 14 uger i alt. Såfremt den ansatte ønsker det, gives der fra udløbet af 14-ugersperioden tjenestefrihed uden løn i henhold til lov om barselorlov m.v.

Stk. 3. Tidspunktet for forventet fødsel skal på forlangende dokumenteres f.eks. ved kort fra svangerskabsundersøgelsen.

Stk. 4. Fravær inden for det tidsrum, i hvilket sygehjælpere efter stk. 2 er berettiget til sædvanlig løn, betragtes ikke som sygdomsforfald, medmindre det godtgøres ved lægeattest, at arbejdsudygtigheden har anden årsag end svangerskab og/eller fødsel. Sygdomsforfald kan ikke bevirke, at perioden efter stk. 2 løber længere end til 14 uger fra fødslen.

Stk. 5. Fravær uden for det i stk. 2 nævnte tidsrum betragtes som sygdomsforfald og noteres i overensstemmelse med de herom gældende regler.

Stk. 6. En sygehjælper, der i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager arbejdet inden den i stk. 2, 1. sætning, omtalte 14 ugers periodes udløb, har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn for den del af perioden, der var tilbage ved arbejdets genoptagelse, såfremt hun i tilknytning til barnets udskrivelse på ny er fraværende fra arbejdet, og udskrivelsen finder sted inden 6 måneder fra fødslen.

Stk. 7. Lægeattester, der forlanges i henhold til stk. 4, betales af den ansatte.

Stk. 8. Medarbejdere har ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med adoption efter reglerne herom i lov om barselorlov m.v.

Hvis en sygehjælper i anledning af adoption har ret til dagpenge efter dagpengeloven, er pågældende under fravær fra arbejdet berettiget til sædvanlig løn i 14 uger regnet fra modtagelsen af barnet.

Bestemmelsen i stk. 6 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med adoption.

Stk. 9. Sygehjælperelever oppebærer under fravær fra tjenesten på grund af svangerskab og fødsel dagpenge efter reglerne i lov nr. 262 af 7. juni 1972 om dagpenge ved sygdom og fødsel med senere ændringer.

§ 13. VÆRNEPLIGT.

Under sygehjælperes indkaldelse til aftjening af værnepligt gælder reglerne i funktionærloven, jf. dog § 3.

§ 14. EFTERLØN.

Der ydes sygehjælperes efterladte efterløn i henhold til funktionærloven.

§ 15. TJENESTEFRIHED.

Der kan gives adgang til ekstraordinær tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det er foreneligt med tjenestens tarv. Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Ansættelsesmyndigheden har ansvaret for, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

§ 16. MANUEL VENTILATION, UDRYKNING M.V.

Stk. 1. Ved medvirken ved manuel ventilation af åndedrætshæmmede patienter samt i de tilfælde, hvor pleje af patienter under nedkølingsbehandling eller varmebestråling medfører ulemper for personalet, beregnes hver times tjeneste som 1 1/4 time.

Stk. 2. Ved deltagelse i udrykning (med ambulance eller helikopter) ydes en godtgørelse på 73,30 kr. (niveau 1/10 1984).

§ 16, Bestemmelser vedrørende manuel ventilation, udrykning m.v.

finder de for månedslønnede sygehjælpere gældende bestemmelser tilsvarende anvendelse.

*) § 7, stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse, idet der i timelønnen for aften- og nattjeneste er ydet kompensation.

Stk. 2. Timelønnede, der har haft beskæftigelse i mindst 6 på hinanden følgende arbejdsdage (heri indbefattet skemamæssigt fastlagte fridøgn, jf. § 22, stk. 3) forud for og i tilslutning til en søgnehelligdag, oppebærer for tjeneste på søgnehelligdagen dels almindelig timeløn for de præsterede arbejdstimer dels en godtgørelse pr. time beregnet på grundlag af den for månedslønnede sygehjælpere fastsatte godtgørelse for mistede fridøgn, jf. § 7, stk. 4.

Timelønnede, der har mindre end 6 arbejdsdage umiddelbart forud for søgnehelligdagen, oppebærer for tjeneste - herunder overarbejde - på søgnehelligdagen alene forannævnte godtgørelse pr. time.

Stk. 3. Er arbejdstiden på en afdeling under den for institutionen fastsatte norm, er de ansatte pligtige at deltage i andet sygehjælperarbejde på institutionen. Overarbejdsbetaling ydes da kun for de timer, hvormed ovennævnte arbejdstidsnorm er overskredet.

Stk. 4. Såfremt en aftalt tjeneste for en timelønnet ikke kan udnyttes af institutionen, og såfremt institutionen ikke kan anvise den pågældende anden tjeneste, har den ansatte - medmindre tjenesten annulleres med et varsel på 4 timer forud for tjenestens påbegyndelse - ret til løn for det antal timer, der var aftalt for den pågældende dag.

§ 17. OPSIGELSE.

Stk. 1. Det gensidige opsigelsesvarsel for sygehjælpere fastsættes i henhold til funktionærloven.

Stk. 2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden skriftligt at meddele enhver opsigelse til den ansatte og Forbundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal Arbejderforbund (hovedforbundet). Denne meddelelse skal indeholde begrundelse for opsigelsen.

Stk. 3. Skønner Forbundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal Arbejderforbund, at afskedigelsen af en efter nærværende overenskomst ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan Forbundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal Arbejderforbund, inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med ansættelsesmyndigheden og de enkelte parter, jf. § 1.

Opnås der ikke enighed ved forhandlingen, kan spørgsmålet inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen af Forbundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal Arbejderforbund, kræves gjort til genstand for behandling i et i denne anledning nedsat nævn, der består af 5 medlemmer, hvoraf 2 vælges afAmtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, Københavns kommune, Frederiksberg Kommune samt Finansministeriet, og 2 af Forbundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal Arbejderforbund, hvorefter disse i forening udpeger en opmand. Såfremt der ikke opnås enighed om valget af opmanden, anmodes præsidenten for vedkommende landsret om at udpege denne.

Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan foretages afhøring af parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse, og i de tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse ikke er rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved institutionen i den nuværende stilling. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

Stk. 4. Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående nævn finder ikke anvendelse ved opsigelse af en sygehjælper, som ikke har været uafbrudt beskæftiget ved institutionen i den nuværende stilling i mindst 1 år før afskedigelsen.

Stk. 5. Sygehjælperelever kan inden for de første 3 måneder af elevtiden opsiges med 14 dages varsel og kan opsige deres stilling med samme varsel,

I resten af elevtiden kan de opsiges med en måneds varsel til den 1. i en måned og kan opsige deres stilling med samme varsel.

Afsnit II

Timelønnede sygehjælpere.

§ 18. LØN.

Stk. 1. Sygehjælpere, der har gennemgået uddannelse i henhold til sundhedsstyrelsens retningslinier af 20. januar 1978, og som ikke beskæftiges i fulde kalendermåneder, aflønnes med timeløn. Timelønnen beregnes i dagtjeneste som 1/2028 (pr. 1. september 1988 1/1976 og pr. 1. september 1990 1/1924) og i aften- og nattjeneste som 1/1876 af den til den pågældendes anciennitet svarende nettoårsløn for månedslønnede sygehjælpere.

Stk. 2. Sygehjælpere over 18 år, der ikke har gennemgået uddannelse i henhold til sundhedsstyrelsens retningslinier af 20. januar 1978, og som antages som afløsere under sygdom, ferie o.l. eller til anden midlertidig beskæftigelse af under 3 måneders varighed, aflønnes med timeløn. Timelønnen beregnes i dagtjeneste som 1/2028 (pr. 1. september 1988 1/1976 og pr. 1. september 1990 1/1924) og i aften- og nattjeneste som 1/1876 af lønnen til tjenestemænd, der aflønnes efter skalatrin 8.

§ 19. ANCIENNITET.

Ved ansættelse som timelønnet fastsættes ancienniteten for uddannede sygehjælpere efter reglerne i § 3. Der erhverves ikke yderligere anciennitet under ansættelse som timelønnet.

§ 20. ARBEJDSTID M.V.

Stk. 1. Med hensyn til

§ 21. TJENESTEDRAGT.

Der ydes fri tjenestedragt. Hvor dette undtagelsesvis ikke lader sig gøre, eller hvor det af behandlingsmæssige grunde pålægges de ansatte at benytte eget tøj, ydes et tillæg til timelønnen på 87 øre (pr. 1. september 1988 89 øre). Nævnte tillæg ydes også for tjeneste på de uden for søndage faldende helligdage og for overarbejdstimer.

§ 22. OPSIGELSE, SYGDOM, FRIHED M.V.

Stk. 1. For timelønnede, jf. § 18, stk. 2, gælder et opsigelsesvarsel på 2 dage for hver fulde måneds beskæftigelse.

Stk. 2. Timelønnede oppebærer i sygdomstilfælde dagpenge efter reglerne i lov nr. 262 af 7. juni 1972 om dagpenge ved sygdom og fødsel med senere ændringer.

Stk. 3. Timelønnede har ret (og pligt) til et fridøgn uden betaling for hver periode på 6 arbejdsdage; dog kan fridøgnene i enkelte tilfælde forskydes af hensyn til tjenesten, f.eks. under aften- og nattjeneste.

Stk. 4. Der ydes timelønnede ferie efter lov nr. 273 af 4. juni 1970 om ferie med senere ændringer.

Stk. 5. Timelønnede har - hvor ingen anden afregningsform er fastsat - ret til ugentlig afregning. Kan udbetaling ikke finde sted inden for eller i umiddelbar tilslutning til arbejdstiden, kan pågældende efter anmodning få beløbet tilsendt. Der tilstilles medarbejderen specificeret oversigt over det udbetalte beløb.

Afsnit III

Fælles bestemmelser.

§ 23. ANSÆTTELSES- OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRINGSFORHOLD.

Institutionerne er frit stillet med hensyn til antagelse af sygehjælpere, jf. statsministeriets cirkulære af 7. juni 1933, idet der dog fortrinsvis beskæftiges arbejdsløshedsforsikrede sygehjælpere.

Der udleveres de valgte tillidsrepræsentanter en personalefortegnelse hver den første i måneden.

§ 24. OVERGANGSBESTEMMELSER.

Sygehjælpere ansat pr. 1. april 1987 indplaceres i den i § 2, stk. 1, anførte lønramme på grundlag af deres anciennitet i henhold til 1983-overenskomsten, jf. dog § 3, stk. 3, nr. 6, i nærværende overenskomst.

§ 25. IKRAFTTRÆDEN.

Overenskomsten træder, hvor intet andet er anført, i kraft den 1. april 1987.

§ 26. OPSIGELSE AF OVERENSKOMSTEN.

Stk. 1. Overenskomsten kan såvel af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, Københavns kommune, Frederiksberg Kommune og Finansministeriet som af Forbundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal Arbejderforbund opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til 31. marts 1989.

Bestemmelserne i aftalen om tjenestemandslønninger pr. 1. april 1987 om stedtillæg og om ekstraordinær lønregulering, samt bestemmelserne i nærværende overenskomsts § 7, stk. 1, nr. 1, om arbejdstiden, kan dog tidligst opsiges til 31. marts 1991.

Stk. 2. Fra det tidspunkt at regne, da en opsigelse af overenskomsten får gyldighed, og indtil ny overenskomst indgås, sker aflønning af sygehjælpere på grundlag af de på overenskomstens sidste gyldighedsdag gældende aftaler om tjenestemandslønninger.

København, den 14. maj 1987

For FORBUNDET FOR OFFENTLIGT ANSATTE,

DANSK KOMMUNAL ARBEJDERFORBUND

Poul Winckler

/ Lene B. Hansen

For AMTSRÅDSFORENINGEN I DANMARK

Jens K. Brandt

/ Kern Andersen

For KOMMUNERNES LANDSFORENING

H. Sølund

/ Anders Havkrog

For FORENINGEN AF KOMMUNER I KØBENHAVNS AMT

Ole Andersen

/ P. Bramsnæs

For KØBENHAVNS KOMMUNE

P. o. v.

Flemming Sarroe

/ Simmelkjær

For FREDERIKSBERG KOMMUNE

G. Kastberg

/ Lars Due Østerbye

For FINANSMINISTERIET

Niels Paludan

Protokollat nr. 1 vedrørende patientledsagelse.

Der er mellem overenskomstens parter enighed om følgende bestemmelser i forbindelse med patientledsagelse

1. Rejsetiden medregnes fuldt ud i arbejdstiden, idet tiden i forbindelse med tilbagerejse imellem kl. 22 og kl. 8 ikke medregnes som arbejdstid, såfremt der er stillet soveplads til rådighed.

2. Arbejdsfri ophold.

a) Arbejdsfri ophold uden for hjemstedet på indtil 2 timer (hvis den overvejende del af opholdet falder i tiden kl. 21-6 dog indtil 3 timer) medregnes fuldt ud.

b) Såfremt det arbejdsfri ophold uden for hjemstedet er af længere varighed end anført under litra a, men ikke overstiger 6 timer, medregnes hele opholdet med 1/3 af tiden.

c) I øvrigt medregnes arbejdsfri ophold ikke.

3. I forbindelse med patientledsagelse ydes time- og dagpenge i henhold til statens regler.

Protokollat nr. 2 vedrørende transport under rådighedstjeneste (vagt).

Der er mellem Forbundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal Arbejderforbund på den ene side og Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, Københavns kommune og Frederiksberg Kommune på den anden side enighed om, at ansatte, der tilkaldes til institutionen under rådighedstjeneste fra hjemmet i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 6, transporteres vederlagsfrit til og fra tjenestestedet. Parterne har ikke truffet aftale om nogen bestemt transportform, blot at det skal foregå under betryggende forhold.

Protokollat nr. 3 vedrørende tjeneste på 1. maj, grundlovsdag, juleaftens- og nytårsaftensdag.

Der er mellem overenskomstens parter enighed om, at de hidtil gældende bestemmelser vedrørende ovennævnte dage opretholdes. Bestemmelserne inden for de enkelte områder er følgende

Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening.

Personalet har i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges

1) juleaftensdag fra dagtjenestens påbegyndelse til kl. 24,

2) 1. maj, grundlovsdag og nytårsaftensdag i tiden fra kl. 12 til kl. 24.

Personale, der må udføre effektiv tjeneste i ovennævnte tidsrum, får betaling efter de for tjeneste på søndage gældende bestemmelser. Normaltjeneste udført i ovennævnte tidsrum giver ikke ret til erstatningsfrihed. Afvikling af ferie og fridage på de nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, ligesom der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdage.

Københavns kommune, Frederiksberg Kommune og Foreningen af Kommuner i Københavns Amt.

Juleaftensdag og nytårsaftensdag er normale tjenestedage, dog ydes der for tjeneste på juleaftensdag aften-/ nattillæg fra kl. 16 (i stedet for normalt fra kl. 17). 1. maj betragtes som en søgnehelligdag. Grundlovsdag betragtes som søgnehelligdag fra kl. 12.

Finansministeriet.

Personalet har juleaftensdag efter kl. 14.00 samt 1. maj og grundlovsdag efter kl. 12.00 i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges.

Personale, der må udføre tjeneste i ovennævnte tidsrum, får betaling efter de for tjeneste på søndage gældende bestemmelser. Normaltjeneste udført i ovennævnte tidsrum, giver ikke ret til erstatningsfrihed. Afvikling af ferie og fridage på de nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, ligesom der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdage.

Nytårsaftensdag anses som almindelig arbejdsdag.

Protokollat nr. 4 vedrørende ledsagelse af patienter ved deltagelse i ferie- og højskoleophold m.v.

Det er mellem overenskomstens parter aftalt, at i tilfælde, hvor ansatte ledsager patienter i forbindelse med deltagelse i ferie- og højskoleophold m.v., afvikles forholdene - herunder ydelse af vederlag - efter bestemmelser for personale inden for døgninstitutionsområdet, der deltager i børns ophold på feriekolonier.

Protokollat nr. 5.

Parterne er enige om, at § 16, stk. 2, godtgørelse ved deltagelse i udrykning forhøjes i henhold til tilsvarende forhøjelse af generelle og særlige tillæg for tjenestemænd.

Protokollat nr. 6 vedrørende sygehjælperes ansættelse i kommunale hjemmesygeplejer.

Der er mellem Forbundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal Arbejderforbund på den ene side og Kommunernes Landsforening, Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, Københavns kommune og Frederiksberg kommune på den anden side enighed om, at der til sygehjælpere, der deltager i kommunernes hjemmesygepleje

1) ydes fri uniform efter tilsvarende regler som for hjemmesygeplejersker

2) stilles cykler til rådighed under samme vilkår som for hjemmesygeplejersker

3) udstedes legitimationskort

4) ydes telefongodtgørelse efter tilsvarende regler som for hjemmesygeplejersker

5) udleveres tasker, hvis indhold vil være det for sygehjælperen nødvendige i arbejdet

6) ydes en godtgørelse på 140 kr. pr. gang til en sygehjælper, der påtager sig istandgørelse af død, i tidsrummet kl. 07-23 og 205 kr. pr. gang i tidsrummet kl. 23-07. Sygehjælperen er berettiget til at benytte hyrebil til og fra ovennævnte besøg. Såfremt den pågældende benytter egen bil, ydes kørselsgodtgørelse efter de for kommunens tjenestemænd til enhver tid gældende regler.

Den tid, der medgår til ovennævnte besøg, indgår ikke i opgørelsen af den ugentlige arbejdstid, idet den pågældendes arbejdstidsnorm dog ikke reduceres, såfremt besøget falder inden for den pågældendes normale arbejdstid.

Protokollat nr. 7 vedrørende ikke-uddannede sygehjælpere ansat på plejehjem.

Mellem Forbundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal Arbejderforbund på den ene side og Kommunernes Landsforening, Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, Københavns kommune og Frederiksberg Kommune på den anden side er der enighed om: For en person uden bevis som sygehjælper, der ansættes i en normeret stilling, hvor det ikke har været muligt efter annoncering at få stillingen besat med en uddannet sygehjælper, skal følgende regler være opfyldt

I. Ansættelse med henblik på at gennemgå uddannelsen som

sygehjælper.

A. Før ansættelsen skal kommunen sikre sig, at vedkommende opfylder de i sundhedsstyrelsens cirkulære om uddannelse af sygehjælpere af 20. januar 1978 nævnte betingelser for optagelse på skole, hvilke betingelser er således

1) ved uddannelsens påbegyndelse være fyldt 18 år (20 år dog ønskeligt),

2) have de fornødne skolekundskaber til at kunne klare de krav, uddannelsen stiller. Kundskaber svarende til folkeskolens 9. klasse med statskontrolleret prøve med tilfredsstillende resultat eller folkeskolens afgangsprøve i dansk og regning vil være ønskeligt, men kortere skolegang vil kunne accepteres, såfremt gode skolekundskaber i dansk og regning kan dokumenteres,

3) være helbredsmæssigt egnet til arbejdet som sygehjælper i henhold til en af pågældende afgivet helbredserklæring, suppleret med en tilfredsstillende attest for tuberkuloseundersøgelse.

Der gøres i denne forbindelse opmærksom på, at det ved fornyelsen af sygehjælperoverenskomsten er aftalt mellem overenskomstens parter at henstille, at ikke-uddannede sygehjælpere, som ansættes med henblik på uddannelse, ansættes som fuldtidsbeskæftigede eller mindst med en beskæftigelsesgrad på 20 timer ugentlig.

B. Efter ansættelsen gælder følgende

De første 3 måneders ansættelse er prøvetid, inden for hvilke der af den ansvarlige leder skal udfærdiges en udtalelse om, hvorvidt den ansatte kan anbefales til at gennemgå sygehjælperuddannelsen. Såfremt den ansatte ikke kan anbefales til uddannelsen, overføres den pågældende til andet arbejde eller opsiges, jf. overenskomstens § 22, stk. 1.

Såfremt den pågældende anbefales til at gennemgå sygehjælperuddannelsen, udfærdiges ansættelsesbrev - jf. eksempelvis Kommunernes Landsforenings udkast til ansættelsesbrev optrykt som bilag til overenskomsten - efter prøvetidens udløb.

Det påhviler endvidere kommunen at tilmelde den pågældende til sygehjælperskolen - og i de situationer, hvor sygehjælperskolen ikke angiver optagelsestidspunkt, da at sørge for opfølgende tilmelding ved førstkommende annoncering om optagelse af elever, idet bemærkes, at fortsat ansættelse som ikke-uddannet sygehjælper, såfremt der efter den opfølgende tilmelding ikke er opgivet optagelsestidspunkt, skal forhandles mellem Dansk Kommunal Arbejderforbund, hovedforbundet og vedkommende kommunale sammeslutning, Københavns kommune eller Frederiksberg Kommune.

Der optjenes lønaniciennitet som ikke-uddannet sygehjælper efter 3 måneders ansættelse. Ved fratrædelsen til påbegyndelse af uddannelse udstedes anciennitetskort. Den således optjente lønanciennitet tillægges den pågældende ved ansættelse som uddannet sygehjælper. Der kan tidligst tillægges anciennitet fra 1. april 1975. Følgende paragraffer, jf. overenskomst vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for sygehjælpere, finder anvendelse for de ovennævnte personer

Cirkulære om overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk kommunal arbejderforbund vedrørende ansættelsesforholdene for sygehjælpere og sygehjælperelever i staten (* 1)

På grundlag af forhandlinger med Forbundet for offentlige ansatte, Dansk kommunal arbejderforbund er indgået vedhæftede overenskomst pr. 1. april 1987 om løn- og arbejdsforhold for sygehjælpere og sygehjælperelever.

Følgende cirkulærer udgår: LP.nr. 71/83, 59/85 og 159/86.

Realitetsændringer i forhold til 1983-overenskomsten er markeret med fuldt optrukken streg i margenen og redaktionelle ændringer er markeret med stiplet streg i margenen.

Med virkning fra cirkulærets udsendelse gælder de for tjenestemænd fastsatte regler om lønfradrag/beregning, for tiden cirkulære af 24. maj 1985 (LP.nr. 029/85).

I tilfælde af udstationering til Færøerne eller Grønland anvendes de i overenskomsten gældende bestemmelser, som om de pågældende var ansat i Danmark.

Det er aftalt, at aftale om lønanciennitet m.v. for kommunalt ansatte med aflønning efter tjenestemandslønsystemet i indeværende overenskomstperiode finder tilsvarende anvendelse på sygehjælpere ansat ved statens institutioner i henhold til nærværende overenskomst.

Ud over at henvise til overenskomstens bestemmelser kan særligt fremhæves følgende

ad § 2. LØN.

ad stk. 1.

Lønrammen er ændret til skalatrinene 10-13, 15-17 og fra 1. april 1988 skalatrinene 10-13, 15-18.

ad stk. 5.

I forbindelse med sygehjælperelevers flytning mellem institutionerne følger stedtillægget det faktiske tjenestesteds beliggenhed.

Der er mellem parterne enighed om, at der under efteruddannelse (98 timer) for sygehjælpere med gammel uddannelse udbetales fuld løn (ekskl. særydelser), når sygehjælperen har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 20 timer.

ad § 3. LØNANCIENNITET.

ad stk. 2.

Kun månedslønnet beskæftigelse (også deltidsbeskæftigelse) er anciennitetsgivende, medens timelønnet beskæftigelse ikke giver anciennitet, jf. § 19. Det er aftalt, at varig deltidsbeskæftigelse på gennemsnitlig 15 timer eller mere pr. uge skal finde sted på månedslønsbasis, og en sådan beskæftigelse medtages som fuld tjeneste ved anciennitetsberegningen. Deltidsbeskæftigede med under gennemsnitlig 15 timer pr. uge kan aflønnes med timeløn uanset bestemmelserne i § 18 vedrørende timelønnet ansættelse.

ad stk. 3.

Opmærksomheden henledes på, at anciennitetsbestemmelsen i stk. 3, nr. 6, medfører pr. 1. april 1987, at sygehjælpere

- med mindre end 1 års lønanciennitet får lønancienniten beregnet fra 1. april 1987, og

- med 1 års lønanciennitet og derover nedsættes lønancienniteten med 1. år.

ad § 7. ARBEJDSTID og § 8. RÅDIGHEDSTJENESTE (VAGT).

Tilrettelæggelsen af arbejdstidsforholdene for de ansatte skal ske under iagttagelse af reglerne i lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø §§ 50-58, Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 372 af 15. august 1980 om hviletid og fridøgn, den med personaleorganisationen i henhold til nævnte bekendtgørelses kap. 4 indgåede aftale af 19. maj 1981 om supplerende bestemmelser til nævnte lov og bekendtgørelse, og endelig ved en kombination af de i nærværende overenskomsts § 7 og arbejdstid og § 8 om rådighedstjeneste fastsatte bestemmelser.

Lovens bestemmelser om en samlet hviletid på 11 timer inden for arbejdsdøgnet og om et ugentligt fridøgn inden for hver periode på 7 dage, som selvsagt i videst muligt omfang skal tilstræbes overholdt, er på en række punkter modereret gennem bekendtgørelsen og den med personaleorganisationen indgåede arbejdsmiljøaftale

A. Normaltjeneste.

1. Hviletid.

Hviletid i tilslutning til normaltjeneste vil

lokalt kunne aftales nedsat til 8 timer, jf.

arbejdsmiljøaftalens pkt. 6.

2. Fridøgn.

Det ugentlige fridøgn vil lokalt kunne aftales omlagt dog således, at der ikke må være mere

end 12 døgn imellem 2 fridøgn, jf. arbejdsmiljøaftalens pkt. 7.

B. Rådighedstjeneste.

1. Hviletid.

a. Den daglige hvileperiode kan ligge i rådighedstjenestetiden. Dette gælder såvel for rådighedstjeneste I, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, som for rådighedstjeneste II, jf. arbejdsmiljøaftalens pkt. 1.

b. Hviletiden under rådighedstjenesten (begge typer) kan nedsættes eller udskydes, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 3, sammenholdt med arbejdsmiljøaftalens pkt. 2.

c. Hviletiden under mindre belastende rådighedstjenester (såvel type I som II) kan yderligere nedsættes, jf. arbejdsmiljøaftalens pkt. 3.

d. Den opstillede sondring imellem rådighedstjenester af mere eller mindre belastende karakter indebærer pligt for institutionerne til kvartalsvis opgørelse af opkald under rådighedstjeneste med henblik på afgørelse af rådighedstjenestens karakter, jf. arbejdsmiljøaftalens pkt. 3.

e. I tilslutning til rådighedstjeneste af mere belastende karakter kan der ikke for de ansatte planlægges normaltjeneste i form af dagtjeneste eller døgnvagt, jf. arbejdsmiljøaftalens pkt. 4

2. Fridøgn.

Det ugentlige fridøgn vil kunne omlægges dog således, at der ikke må være mere end 12 døgn imellem 2 fridøgn, jf. bekendtgørelsens § 6.

ad § 7. ARBEJDSTID.

Indledningsvis skal man vedrørende tilrettelæggelsen af tjenesten under den praktiske uddannelse af sygehjælperelever henlede institutionernes opmærksomhed på bestemmelserne i sundhedsstyrelsens retningslinier af 20. januar 1978 for uddannelse af sygehjælpere, afsnit IV.2.

ad stk. 1, nr. 1.

Det henstilles, at det i forbindelse med fastsættelsen af arbejdstidens fordeling tilstræbes, at den daglige arbejdstid så vidt muligt kun andrager 8 timer.

En i arbejdstidsskemaet tilrettelagt spisepause holdes uden for den normale arbejdstid. Hvor det måtte vise sig udelukket for en institution at tilrettelægge spisepause i arbejdstidsskemaet, vil dog som arbejdstid kunne regnes spisepause, som ikke på forhånd er tilrettelagt, men som holdes, når arbejdet tillader det, og som har en varighed af under 1/2 time, i hvilken den ansatte i øvrigt i givet fald må være villig til at lade sig tilkalde.

Ovenstående skal forstås således, at spisepauser, som ikke er tilrettelagt, i arbejdstidsskemaet, skal indregnes i den normale arbejdstid, således at alene tilrettelagte spisepauser kan betragtes som faldende uden for arbejdstiden. For at en spisepause kan anses for at være tilrettelagt i arbejdstidsskemaet, må den være af en varighed af mindst 1/2 time, og spisepausens begyndelse må være fastsat til et bestemt tidspunkt hver dag. Dette tidspunkt behøver ikke være det samme alle ugens dage. En spisepause kan ikke anses for at være tilrettelagt i arbejdstidsskemaet blot ved at henvise den ansatte til at spise i et eller andet tidsrum i kantinens åbningstid.

ad stk. 1, nr. 2.

Der ydes 3 timers frihed for hver fulde 40 timers tjeneste i aften og nattjeneste.

Den indtjente frihed skal være endelig afviklet i løbet af det pågældende ferieår. Såfremt friheden ikke er afviklet inden for ferieåret, ydes der for tilgodehavende indtjent frihed betaling efter satserne for overarbejde.

Bestemmelsen kan fortolkes således, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm i aften- og nattjeneste er 36,075 time. Herved undgår institutionerne at føre regnskab med den særlige frihed.

For timelønnet personale gælder bestemmelsen vedrørende aften- og nattjeneste ikke, idet der i timelønnen for aften- og nattjeneste er ydet kompensation herfor, jf. § 18, stk. 1.

ad stk. 1, nr. 3.

Det er aftalt, at en ændring af den enkelte tjenestes beliggenhed inden for en 4-ugers periode forud

for tjenestens afvikling kun kan finde sted i ganske særlige tilfælde (f.eks. sygdom blandt personalet). Før der foretages ændringer i den bekendtgjorte tjenesteliste, forudsættes det, at nødvendige omlægninger af tjenesten og fridøgn - herunder orientering om frihed for udført særlig tjeneste drøftes med de ansatte, hvis tjeneste må omlægges.

Må planlagt afspadseringsfrihed suspenderes mindre end 48 timer (med virkning fra 1. juli 1987 72 timer) forud for det tidspunkt, hvor sidste tjeneste før frihedsperioden tiltrædes, skal der ske en nedskrivning af de konti, der vedrører opsparet frihed for udført særlig tjeneste, som om friheden er afviklet. Den i stedet for pålagte tjeneste honoreres i henhold til bestemmelserne vedrørende enten overarbejde, jf. stk. 2, eller opkald uden at være pålagt rådighedstjeneste, jf. stk. 6. Betaling for omlagte timer, jf. stk. 1 nr. 4) vil ikke kunne finde sted i denne forbindelse.

ad stk. 2.

Efter aftale med personaleorganisationerne skal man henstille, at overarbejde i videst muligt omfang skal undgås. Hvis overarbejde ikke kan undgås, skal det i videst muligt omfang godtgøres med erstatningsfrihed, idet kun helt tvingende tjenesteforhold kan medføre kontant vederlæggelse for overarbejde.

Opgørelse af overarbejde finder sted efter følgende regler

Overarbejde af under 1/2 times varighed pr. tjeneste rundes opad til 1/2 time. Overarbejde mellem 1/2 og 1 times varighed pr. tjeneste rundes opad til 1 time.

Ekstra rådighedstjeneste - bortset fra opkald - indgår i opgørelsen af overarbejde med de i § 8, stk. 3 og 4 angivne værdier.

Såfremt overarbejdet afvikles med betaling, afregnes det således beregnede overarbejde i løbet af 1 måned, hvorefter der tillægges 50 pct., og oprunding til hele timer foretages.

Såfremt overarbejdet afvikles med betaling, afregnes dette i hele og halve timer med beløb, der beregnes efter de regler, som i overenskomstperioden er gældende vedrørende overarbejdsvederlag til statens tjenestemænd på de pågældende skalatrin.

Parterne er enige om, at afspadsering i videst muligt omfang skal afvikles som hele arbejdsfri dage.

Overarbejdsbetaling kan ydes i forbindelse med tillæg for arbejde mellem kl. 17 og 6, tillæg for tjeneste på lørdage og mandage og søndags/søgnehelligdagsgodtgørelse.

Det er i alle tilfælde en forudsætning, at overarbejde er beordret.

Ydelse af tillæg for uvarslet overarbejde ud over 1 time, er betinget af, at overarbejdet ikke er varslet tjenestedagen forud. Meddelelse skal gives inden for tjenestetiden på tjenestedage.

ad stk. 3

Der er mellem parterne enighed om, at der for en deltidsansat foretages ændring af den aftalte lønkvote, hvis der aftales fast merarbejde ud over en fuld kalendermåned.

Afvikling af deltidsansattes merarbejde i frihed skal ske inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken merarbejdet er præsteret. Der er mellem parterne enighed om, at afspadsering i videst muligt omfang skal afvikles som hele arbejdsfri dage.

Ydelse af tillæg for uvarslet merarbejde ud over 1 time, er betinget af, at merarbejdet ikke er varslet tjenestedagen forud. Meddelelse skal gives inden for tjenestetiden på tjenestedage.

ad stk. 4, nr. 2.

Pålagt ekstra tjeneste, som udføres i direkte forlængelse af sidste normaltjeneste forud for en frihedsperiode, der er omfattet af bestemmelserne i stk. 4, nr. 2, afvikles dog efter de almindelige bestemmelser for overarbejde, jf. stk. 2. For ugentlige fridøgn skal forholdene omkring frihedsperiodens minimumsudstrækning under alle omstændigheder iagttages, jf. stk. 4, nr. 1, litra a/b.

ad stk. 6.

Bestemmelserne i 2. afsnit finder kun anvendelse i tilfælde, hvor den ansatte ikke er varslet inden for tjenestetiden på sidste tjenestedag forud for frihedsperioden. Såfremt en ansat inden for tjenestetidens ophør får pålæg om at møde til tjeneste i frihedsperioden, følges bestemmelserne for tjeneste i mistede fridøgn, jf. stk. 4.

ad stk. 7.

Parterne er enige om, at afspadsering i videst muligt omfang skal afvikles som hele arbejdsfri dage.

ad stk. 8.

Tillægsbetaling for tjeneste på lørdage fra kl. 14 til kl. 24 og mandage fra kl. 00 til kl. 4, jf. stk. 8 nr. 1, kan ikke ydes under rådighedstjeneste uden effektivt arbejde, samt for tjeneste på lørdage og mandage, hvor der ydes godtgørelse i henhold til andre bestemmelser (fortrinsvis de uden for søndage faldende helligdage). Tillægsbetalingen udbetales dog i forbindelse med effektivt arbejde under rådighedstjeneste, herunder også for de første 8 timers effektivt arbejde under en døgnvagt.

Tillægsbetaling, som under særlige betingelser udløses for timer på lørdage før kl. 14 og på mandage mellem kl. 4 og 6, jf. stk. 8 nr. 2 og 3, kan ikke komme til udbetaling i forbindelse med rådighedstjeneste, herunder under effektivt arbejde. Endvidere vil rådighedstjeneste på lørdage efter kl. 14 ikke kunne danne grundlag for udbetaling af tillægsbetaling for normaltjeneste forud for kl. 14.

ad stk. 9

Tillægsbetaling for tjeneste mellem kl. 17 og 6 kan ikke ydes under rådighedstjeneste uden effektivt arbejde. Tillægsbetalingen udbetales dog i forbindelse med effektivt arbejde under rådighedstjeneste, der falder inden for nævnte tidsrum, herunder de første 8 timers effektivt arbejde under en døgnvagt.

Bestemmelserne vedrørende tjeneste på 1. maj, grundlovs-, juleaftens- og nytårsaftensdag er optaget i protokollat nr. 3.

ad § 8. RÅDIGHEDSTJENESTE (VAGT).

ad stk. 1.

Med mindre der er tale om en døgnvagt, forudsættes det, at der forud for en rådighedstjeneste har været afviklet normaltjeneste, der udgør mellem 7 og 9 timer.

I forbindelse med vagt fra hjemmet vurderer institutionen, om der anvendes for lang tid til transport ved tilkaldelse. Såfremt dette er tilfældet, må institutionen overveje enten en ændring af vagtarten eller en tilladelse for det vagthavende personale til at anvende en hurtigere transportform (f.eks. godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel, taxi e.l.). Omtalte tilladelse for det vagthavende personale til at anvende en hurtigere transportform forudsættes også at gælde ved tilbagetransport til hjemmet.

Vagtværelser bør opfylde nedenstående minimumskrav

Et vagtværelse skal være forsynet med sove-, læse- og skriveplads samt skabsplads efter tidssvarende standard.

Desuden skal vagtværelset være forsynet med telefon, vagtværelset må ikke om dagen benyttes til andre formål, og værelset samt skabe skal være aflåselige. Toilet skal være let tilgængeligt, og der skal gives lettest mulig adgang til bad på institutionen. Endvidere skal der være adgang til tekøkken og køleskab.

I forbindelse med projektering af nye vagtværelser forudsættes det, at disse vagtværelsers standard er ensartet for personalegrupper, som pålægges rådighedstjeneste fra vagtværelse på samme institution.

ad stk. 2.

En døgnvagt anses for hørende til det kalenderdøgn, hvori de fleste timer falder.

ad stk. 3 og 4.

Rådighedstjeneste indregnes i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 39 timer (pr. 1. september 1988 38 timer og pr. 1. september 1990 37 timer) med de angivne værdier. For personale, der er pålagt rådighedstjeneste, vil arbejdstidstilrettelæggelsen således ske ved en kombination af arbejdstidsbestemmelserne i § 7, stk. 1, om normaltjeneste og nærværende bestemmelse.

Tildeling af ekstra rådighedstjeneste omregnes til normaltimer og honoreres som overarbejde under iagttagelse af bestemmelserne i § 7, stk. 4.

ad stk. 6.

Længden af et opkald beregnes fra tilkaldelsen til afslutningen af arbejdet.

Opkald honoreres som overarbejde. Afvikles opkald med frihed, reduceres den indtjente frihed med 1/3 time (rådighedstjeneste I) og 3/4 time (rådighedstjeneste II) pr. opkaldstime. Afvikles opkald med betaling, reduceres denne med 1/3 (rådighedstjeneste I) og 3/4 (rådighedstjeneste II) af den for pågældende gældende timeløn (beregnet som anført i § 18, stk. 1 og 2, for beregning af timeløn i dagtjeneste) pr. opkaldstime.

For opkaldstimer ydes søndags/søgnehelligdagsgodtgørelse, jf. § 7, stk. 7, tillægsbetaling for tjeneste på lørdage fra kl. 14 til kl. 24 og mandage fra kl. 00 til kl. 04, jf. § 7, stk. 8 nr. 1, samt betaling for tjeneste mellem kl. 17 og 6, jf. § 7, stk. 9, såfremt opkaldene finder sted i de herfor relevante tidsrum.

ad stk. 7.

Længden af opkald under døgnvagt beregnes som under ad stk. 6, 1. afsnit anført.

Døgnvagt indebærer pligt til udførelse af indtil 8 timers opkald uden særskilt vederlæggelse.

Opkald ud over 8 timer honoreres som overarbejde. (Der foretages ingen reduktion som under ad stk. 6 anført).

For opkaldstimer under døgnvagt, herunder for de første 8 timers opkald, ydes godtgørelse for tjeneste på søndage/søgnehelligdage og på lørdage/mandage samt for tjeneste mellem kl. 17 og 6 som anført under ad stk. 6.

I forbindelse med en døgnvagt i søndags/søgnehelligdagsdøgnet ydes dog under alle omstændigheder søndagsgodtgørelse for 8 timer.

ad stk. 8.

Det skal tilstræbes ikke at pålægge de ansatte dagtjeneste eller døgnvagt i tilslutning til en rådighedstjeneste.

I tilslutning til rådighedstjeneste af mere belastende karakter (se arbejdsmiljøaftalens pkt. 4) må dagtjeneste eller døgnvagt ikke planlægges.

Såfremt en rådighedstjeneste af mindre belastende karakter i enkeltstående situationer bliver så opkaldsbelastet, at den anførte hviletid ikke har kunnet overholdes, skal den ansatte ikke tiltræde den efterfølgende dagtjeneste eller døgnvagt, før der er forløbet 8 timer efter afslutningen af sidste opkald.

Hviletidstimer af denne art, hvor den ansatte ifølge tjenesteplanen skulle have arbejdet, betales af den ansatte ved reduktion i arbejdstidsopgørelsen eller ved en nedskrivning af de konti, som vedrører opsparet frihed for udført særlig tjeneste, med det antal timer, hvori den ansatte ifølge tjenesteplanen skulle have arbejdet. For døgnvagter omregnes rådighedstimerne til normaltimer efter bestemmelser i stk. 3.

ad § 9. FERIE.

ad stk. 1.

Ferie kan kun afvikles i hele arbejdsfri dage. Beregnes optjent ferie til brøkdel af en dag, skal en halv dag eller mere regnes som en fuld feriedag, medens mindre brøkdele af en dag ikke medregnes.

Brøkdele af feriedage vil ikke kunne sammenlægges med værdien af normaltjeneste/frihed for udført særlig tjeneste.

ad § 10. ANSÆTTELSESBREV.

Bestemmelsen om ansættelsesbrev med angivelse af tjenestested betyder, at tjenestestedet skal svare til det i stillingsopslaget angivne. Det henstilles, at oplysninger om specielt aftalte arbejdstidsforhold (f.eks. fast aften- og nattjeneste) optages i ansættelsesbrevet, samt at der for deltidsbeskæftiget personale optages oplysninger om den aftalte faste arbejdstid.

ad § 11. SYGDOM.

Sygdomsforfald skal anmeldes til tjenestestedet uden ugrundet ophold. Det påhviler herefter den ansatte at sørge for, at tjenestestedet inden arbejdstidens begyndelse på den første sygedag eller snarest muligt derefter modtager meddelelse om sygdomsforfaldet.

Det påhviler den ansatte at præstere dokumentation for sygdomsforfald. Som en forsøgsordning vil dokumentation i lighed med de ordninger, der er aftalt for tjenestemænd og for personale ansat inden for det private arbejdsmarked, som hovedregel bestå i en af den ansatte underskrevet erklæring indeholdende oplysninger om, at pågældende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og om sygdommen forventes at blive af kortere eller længere varighed.

Opmærksomheden henledes på, at der ved dokumentation af sygdom og sygelistens førelse ikke kan kræves oplysning om sygdommens art.

Lægeattest - i form af den sædvanlige afkrydsningsformular - bør normalt kun forlanges anvendt til dokumentation, såfremt den ansattes forudgående sygsmeldingers antal og/eller karakter taler derfor. For fraværelser under 4 dage kræves i så fald som hidtil en skriftlig anmodning til lægen om udstedelse af lægeattest. Denne attest betales af den ansatte.

Der er endvidere adgang til at forlange en attest fra den ansattes læge eller specialist om sygdommens forventede varighed. Denne udtalelse kan forlanges efter 14 dages sygdom og betales af tjenestestedet.

De for tjenestemænd anvendte blanketter til brug ved afgivelse af erklæring om sygdomsforfald og ved fremskaffelse af lægeattest om sygdommens forventede varighed anvendes også for overenskomstansatte.

Såfremt tjenesteforholdet er ophørt, som følge af at pågældende har haft mere end 120 sygedage inden for 12 på hinanden følgende måneder, henstilles det, at genansættelse finder sted, når den pågældende på ny bliver tjenestdygtig.

En ansats anmodning om tjenestefrihed til pasning af sygt mindreårigt, hjemmeværende barn kan imødekommes, når hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt, og forholdene på tjenestestedet tillader det. Ordningen er etableret således, at der på barnets 1. sygedag i fornødent omfang kan gives delvis eller hel tjenestefrihed uden lønafkortning. Sygelister suppleres med oplysninger om fravær på grund af børns sygdom. Det bemærkes, at en ansats adgang til at benytte ordningen kan inddrages ved misbrug.

ad § 12. FRAVÆR FRA TJENESTEN I FORBINDELSE MED GRAVIDITET, BARSEL OG ADOPTION.

ad stk. 2.

Opmærksomheden henledes på, at ansatte, der i henhold til stk. 2. har tjenestefrihed uden løn efter udløbet af 14-ugers-perioden optjener lønanciennitet, men ikke ret til ferie med løn.

ad § 15. TJENESTEFRIHED.

Ansatte har endvidere ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

ad § 16. MANUEL VENTILATION, UDRYKNING M.V.

ad stk. 2.

Godtgørelse for deltagelse i udrykning udbetales også i forbindelse med patientledsagelse, hvor transporten finder sted med helikopter.

ad § 18. LØN. (TIMELØNNEDE).

ad stk. 1.

Opmærksomheden henledes på, at der kun er mulighed for timelønsansættelse af personale, der ikke er beskæftiget i fulde kalendermåneder. Personale, som er beskæftiget i fulde kalendermåneder, aflønnes på månedsløn, jf. dog bemærkningerne under ad § 3, stk. 2.

ad protokollat nr. 1 vedrørende patientledsagelse.

Opmærksomheden henledes på, at såvel hen- som tilbagerejse medregnes fuldt ud i arbejdstiden. Strækker rejsetiden sig ud over den for den ansatte gældende normale daglige arbejdstid (fuldtidsbeskæftigede), honoreres de overskydende timer efter bestemmelserne for overarbejde.

Strækker patientledsagelsen sig ud over 12 timer (incl. tilbagerejseperioden), refunderes dokumenterede udgifter til fortæring i rimeligt omfang.

Det er aftalt, at de tillidsmandsregler, der er vedtaget den 11. december 1972 mellem Amtsrådsforeningen i Danmark og en række organisationer for personale beskæftiget i amtskommuner tilsluttet Amtsrådsforeningen i Danmark, i indeværende overenskomstperiode finder tilsvarende anvendelse på sygehjælpere/sygehjælperelever ansat ved statens institutioner i henhold til nærværende overenskomst.

Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forventes forelagt-Finansministeriet.

Finansministeriet, Lønnings- og Pensionsdepartementet, den 26. Oktober 1987

P. M. V.

E. B.

Lasse Møhl