Cirkulære om overenskomster for afdelingstandlæger og assisterende tandlæger på Rigshospitalet (* 1)

Bilag 1

OVERENSKOMST

FOR AFDELINGSTANDLÆGER PÅ RIGSHOSPITALET

Kapitel 1. Overenskomstens område

Kapitel 1. Overenskomstens område

§ 1. Afdelingstandlæger, der ansættes på Rigshospitalet, uden at ansættelse sker som tjenestemand, aflønnes i overensstemmelse med de i nærværende overenskomst indeholdte regler.

Stk. 2. Tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd fra staten, folkeskolen, folkekirken, kommuner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder og andre, der oppebærer understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag, samt personer, der er fyldt 70 år, er ikke omfattet af overenskomsten.

Stk. 3. Som afdelingstandlæge kan ansættes tandlæger, der har fået meddelt tilladelse til at betegne sig som specialtandlæge, jfr. Indenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 238 af 3. juni 1983 og nr. 354 af 19. juli 1983.

§ 1. Assisterende tandlæger, der ansættes på Rigshospitalet, uden at ansættelse sker som tjenestemand, aflønnes i overensstemmelse med de i nærværende overenskomst indeholdte regler.

Stk. 2. Tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd fra staten, folkeskolen, folkekirken, kommuner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder og andre, der oppebærer understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag, samt personer, der er fyldt 70 år, er ikke omfattet af overenskomsten.

Stk. 3. Ansættelse sker for 1 år. Ansættelsen kan efter ansøgning forlænges i yderligere indtil 4 år uden opslag til i alt 5 år.

Genbesættelse ud over 5 år kan kun finde sted, såfremt stillingen ikke efter behørigt opslag kan besættes på normal måde og da kun for 1 år ad gangen.

Stk. 4. Ansættelse på andre vilkår kan aftales mellem overenskomstens parter.

Kapitel 2. Anden beskæftigelse

Kapitel 2. Anden beskæftigelse

§ 2. For alle former for beskæftigelse uden for sygehusarbejdet gælder, at beskæftigelsen ikke kan udøves i den arbejdstid, i hvilken afdelingstandlægen er forpligtet til at arbejde for Rigshospitalet, herunder indbefattet de tidsrum, i hvilke han har rådighedstjeneste.

Stk. 2. Privat virksomhed kan ikke udøves på og fra tjenestestedet.

Stk. 3. Såfremt beskæftigelsen uden for sygehusarbejdet skønnes at have taget et større omfang, end hensynet til sygehusarbejdet tillader, og virksomheden ikke efter henstilling begrænses i tilstrækkeligt omfang, kan Rigshospitalet opsige afdelingstandlægen, jfr. kapitel 14.

§ 2. For alle former for beskæftigelse uden for sygehusarbejdet gælder, at beskæftigelsen ikke kan udøves i den arbejdstid, i hvilken den assisterende tandlæge er forpligtet til at arbejde for Rigshospitalet, herunder indbefattet de tidsrum, i hvilke han har rådighedstjeneste.

Stk. 2. Privat virksomhed kan ikke udøves på og fra tjenestestedet.

Stk. 3. Såfremt beskæftigelsen uden for sygehusarbejdet skønnes at have taget et større omfang, end hensynet til sygehusarbejdet tillader, og virksomheden ikke efter henstilling begrænses i tilstrækkeligt omfang, kan Rigshospitalet opsige den assisterende tandlæge, jfr. kapitel 17.

Bilag 3

Den fælles-akademiske lønskala 1. april 1987 Anciennitet Grundløn Pensionsgivende Ikke- trin løn incl. pensionsgivende pct.-regulering tillæg 1 142.808,00 158.574,00 7.903,80 1 11.900,67 13.214,50 658,65 2 149.388,00 165.880,00 4.394,80 2 12.440,00 13.823,33 366,23 3 154.541,00 171.602,00 3.748,80 3 12.878,42 14.300,17 312,40 4 159.666,00 177.293,00 3.714,80 4 13.305,50 14.774,42 309,57 5 164.492,00 182.652,00 3.569,80 5 13.707,67 15.221,00 297,48 6 170.039,00 188.811,00 3.534,80 6 14.169,92 15.734,25 294,57 7 175.255,00 194.603,00 3.382,80 7 14.604,58 16.216,92 281,90 8 180.495,00 200.422,00 3.346,80 8 15.041,25 16.701,83 278,90 9 185.875,00 206.396,00 2.190,80 9 15.489,58 17.199,67 265,90 10 191.614,00 212.768,00 3.157,80 10 15.967,83 17.730,67 263,15 11 195.228,00 216.781,00 2.709,80 11 16.269,00 18.065,08 225,82 12 201.226,00 223.441,00 2.675,80 12 16.768,83 18.620,08 222,98 13 207.930,00 230.885,00 2.398,80 13 17.327,50 19.240,42 199,90 14 214.857,00 238.577,00 2.365,80 14 17.904,75 19.881,42 197,15 15 222.824,00 247.424,00 2.331,80 15 18.568,67 20.618,67 194,32 og følg.

Den fælles-akademiske lønskala 1. april 1987

Anciennitet Bruttoløn Pensionsbidrag Nettoløn trin produktre- 5 procent inkl. gulering procentregulering 1 167.350,00 7.928,70 159.421,68 1 13.945,87 660,73 13.285,14 2 170.759,99 8.294,00 162.465,99 2 14.230,00 691,17 13.538,83 3 175.764,67 8.580,10 167.184,57 3 14.647,06 715,01 13.932,05 4 181.417,92 8.864,65 172.553,26 4 15.118,16 738,72 14.379,44 5 186.615,91 9.132,60 177.483,31 5 15.551,33 761,05 14.790,28 6 192.736,04 9.440,55 183.295,49 6 16.061,34 786,71 15.274,62 7 198.359,26 9.730,15 188.629,11 7 16.529,94 810,85 15.719,09 8 204.138,29 10.021,10 194.117,19 8 17.011,52 835,09 16.176,43 9 209.939,06 10.319,80 199.619,26 9 17.494,92 859,98 16.643,94 10 216.274,42 10.638,40 205.636,02 10 18.022,87 886,53 17.136,34 11 219.789,96 10.839,05 208.950,91 11 18.315,83 903,25 17.412,58 12 226.412,21 11.172,05 215.240,16 12 18.867,68 931,00 17.936,68 13 233.548,63 11.544,25 222.004,38 13 19.462,39 962,02 18.500,37 14 241.203,98 11.928,85 229.275,13 14 20.100,33 994,07 19.106,26 15 250.013,23 12.371,20 237.642,03 15 20.834,44 1.030,93 19.803,50 og følg.

Kapitel 3. Løn

Kapitel 3. Løn

§ 3. Den normale pensionsgivende grundløn udgør følgende årlige beløb

Pr. 1/4 1987

279.991,72 kr.

§ 3 Den normale pensionsgivende grundløn udgør i forhold til pågældende anciennitet følgende årlige beløb

Anciennitet Pr. 1.4.1987 Pr. 1.4.1988 1. år 142.808 kr. 144.943 kr. 2. år 149.388 kr. 151.523 kr. 3. år 154.541 kr. 156.633 kr. 4. år 159.666 kr. 161.758 kr. 5. år 164.492 kr. 166.546 kr. 6. år 170.039 kr. 172.093 kr. 7. år 175.255 kr. 177.263 kr. 8. år 180.495 kr. 182.503 kr. 9. år 185.875 kr. 187.834 kr. 10. år 191.614 kr. 193.573 kr. 11. år 195.228 kr. 197.369 kr. 12. år 201.226 kr. 203.441 kr. 13. år 207.930 kr. 210.126 kr. 14. år 214.857 kr. 217.139 kr. 15. og flg. år 222.824 kr. 225.092 kr.

Stk. 2. Der ydes ud over grundlønnen et ikke-pensionsgivende tillæg med følgende årlige beløb

Anciennitet Pr. 1.4.1987 og 1.4.1988 1. år 7.903,80 kr. 2. år 4.394,80 kr. 3. år 3.748,80 kr. 4. år 3.714,80 kr. 5. år 3.569,80 kr. 6. år 3.534,80 kr. 7. år 3.382,80 kr. 8. år 3.346,80 kr. 9. år 3.190,80 kr. 10. år 3.157,80 kr. 11. år 2.709,80 kr. 12. år 2.675,80 kr. 13. år 2.398,80 kr. 14. år 2.365,80 kr. 15. og flg. år 2.331,80 kr.

Kapitel 4. Procentregulering

Kapitel 4. Lønanciennitet

§ 4. Den samlede faste løn i henhold til denne overenskomst mv. forhøjes pr. 1. april 1987 med 8,5435 pct. og pr. 1. april 1988 med yderligere 2,4857 pct.

Stk. 2. Pr. 1. april i årene 1987, 1988, 1989 og 1990 foretages desuden eventuel ekstraordinær lønregulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med reguleringsordningen i det protokollat, der er indgået i tilknytning til overenskomsten.

§ 4. Ancienniteten regnes normalt efter kandidatalder, hvorved forstås det antal år, den pågældende efter bestået eksamen har været beskæftiget med arbejde betinget af den pågældendes uddannelse i eller uden for statens tjeneste, herunder eventuel værnepligtstjeneste.

Ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder, dog således at den tidligst beregnes fra udgangen af den måned, i hvilken den pågældende har bestået eksamen.

Stk. 2. Hvor forholdene taler derfor, kan der mellem overenskomstens parter træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler. Rigshospitalet kan dog i ganske særlige tilfælde begrænse lønancienniteten til 14. anciennitetstrin uden forudgående aftale mellem overenskomstens parter. Varsel med frist som ved opsigelse skal i så fald være afgivet til den ansatte, organisationen og Finansministeriet til det tidspunkt, da den pågældende opnår nævnte anciennitet.

Stk. 3. Hvis organisationen finder, at en varslet anciennitetsbegrænsning efter stk. 2 er foretaget med urette, kan den efter forhandling med Rigshospitalet om sagen og inden for en frist af 3 måneder efter varslets afgivelse kræve sagen indbragt for det i § 27 omtalte nævn. Nævnet afsiger motiveret kendelse. Det kan ved kendelsen pålægges Rigshospitalet at annullere begrænsningen. I øvrigt finder reglerne i § 27, stk. 1-3, anvendelse.

Stk. 4. Ancienniteten for kandidater, hvis anciennitet i henhold til stk. 1 regnes fra 1. maj 1979 eller senere, men før 1. maj 1980, ændres, således at den regnes fra 1. april 1979.

Stk. 5. Ancienniteten for kandidater, hvis anciennitet i henhold til stk. 1 regnes fra 1. maj 1980 eller senere, men før 1. april 1981, ændres, således at den regnes fra 1. april 1980.

Stk. 6. Ancienniteten for kandidater, hvis anciennitet i henhold til stk. 1 regnes fra 1. april 1981 eller senere, forhøjes på det tidspunkt, hvor de opnår 1 års anciennitet, med 1 år.

Kapitel 5. Pension

Kapitel 5. Procentregulering

§ 5. Som bidrag til afdelingstandlægens pensionering betaler styrelsen indtil udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år, 10 pct. af grundlønnen og procentregulering heraf. Endvidere tilbageholder styrelsen indtil samme tidspunkt i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af den samme løn.

Stk. 2. Der tilkommer ud over nævnte pensionsbidrag ikke afdelingstandlægen nogen ret til pension eller understøttelse på grundlag af ansættelsen.

§ 5. Den samlede faste løn i henhold til denne overenskomst mv. forhøjes pr. 1. april 1987 med 8,5435 pct. og pr. 1. april 1988 med yderligere 2,4857 pct.

Stk. 2. Pr. 1. april i årene 1987, 1988, 1989 og 1990 foretages desuden eventuel ekstraordinær løn regulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med reguleringsordningen i det protokollat, der er indgået i tilknytning til overenskomsten.

Kapitel 6. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag

Kapitel 6. Pension

§ 6. Lønnen udbetales månedsvis bagud, og der tilstilles afdelingstandlægen en specificeret oversigt over det udbetalte beløb. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler Rigshospitalet såvel sit som afdelingstandlægens pensionsbidrag efter anvisning af tandlægeforeningen til en under Forsikringsrådets tilsyn stående pensionskasse eller forsikringsmæssig pensionsordning.

§ 6. Som bidrag til den ansattes pensionering betaler Rigshospitalet indtil udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år, 10 pct. af grundlønnen og procentregulering heraf. Endvidere tilbageholder Rigshospitalet indtil samme tidspunkt i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af den samme løn.

Stk. 2. Tilsvarende bestemmelser gælder for tillæg efter overenskomstens § 8, stk. 1, på 43.021,91 kr. årlig i grundbeløb eller højere.

Stk. 3. Der tilkommer ud over nævnte pensionsbidrag ikke den ansatte nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.

Kapitel 7. Tillæg

Kapitel 7. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag

§ 7. Ud over den i § 3 nævnte grundløn ydes et særligt tillæg som udgør 25.698,70 kr.

Stk. 2. For de første 5 vagter pr. måned skal der ikke ydes særskilt betaling, idet disse vagter er betalt gennem det fastsatte særlige tillæg. For de følgende vagter ydes et særligt tillæg på 575,00 kr. pr. vagt, der reguleres som tillæg efter stk. 1.

§ 7. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler Rigshospitalet såvel sit som den ansattes pensionsbidrag efter anvisning af tandlægeforeningen til en under forsikringsrådets tilsyn stående pensionskasse eller forsikringsmæssig pensionsordning.

Kapitel 8. Arbejdstid og vagttjeneste

Kapitel 8. Tillæg

§ 8. Lønnen i § 3 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til normalt 39 timer (fra 1. september 1988 38 timer og fra 1. september 1990 37 timer) ugentlig.

§ 8. Ved ansættelse i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for overenskomstens lønninger mv., træffes der mellem Finansministeriet og organisationen speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.

Stk. 2. Der kan i overenskomstperioden ikke ydes nye tillæg eller ske forhøjelse af bestående tillæg i henhold til stk. 1. Dog vil der fortsat kunne indgås aftaler om ydelse af nye tillæg i tilfælde af nyansættelser og om ydelse af nye tillæg eller forhøjelse af bestående tillæg i tilfælde af, at der sker væsentlige ændringer i den pågældendes stilling.

Stk. 3. Anmodning om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelse skal være indgivet til Finansministeriet senest 1/2 år efter ansættelsen.

Kapitel 9. Frihed

Kapitel 9. Funktion i højere stilling

§ 9. Arbejdstidens fordeling på ugens enkelte dage fastsættes af Rigshospitalet under hensyn til arbejdsgangen.

Stk. 2. Vagttjeneste og ugentlige fridage skemalægges således, at afdelingstandlægen til stadighed er orienteret om vagttjenestens beliggenhed og de ugentlige fridages placering mindst 4 uger forud.

Stk. 3. Såfremt afdelingstandlægen skal tiltræde tjeneste uden at have haft den foreskrevne hviletid, jfr. den aftale, der i tilslutning til overenskomsten indgås herom i henhold til kapitel 4 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om hviletid og fridøgn af 15. august 1980, udskydes tiltrædelsen, indtil den foreskrevne hviletid er afholdt.

§ 9. Til assisterende tandlæger med under 2 års samlet beskæftigelse som tandlæge ydes et tillæg på 17.985,90 kr.

Stk. 2. Til assisterende tandlæger ydes efter 2 års samlet beskæftigelse som tandlæge et tillæg på 20.788,78 kr.

Stk. 3. Til assisterende tandlæger ydes efter 4 års samlet beskæftigelse som tandlæge et tillæg på 29.435,89 kr.

Kapitel 10. Opsigelsesvarsel, løn under sygdom, militærtjeneste mv.

Kapitel 10. Arbejdstid og vagttjeneste

§ l2. Lønnen i § 3 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 39 timer (fra 1. september 1988 38 timer og fra 1. september 1990 37 timer) ugentlig.

Stk. 2. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelse fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.

§ 10. Afdelingstandlæger er forpligtede til at deltage i vagttjeneste på lige fod med assisterende tandlæger.

Stk. 2. Vagttjeneste finder sted fra bopæl og kan normalt højst pålægges hvert 3. døgn.

Stk. 3. Ved tilkald under vagttjeneste gives møde omgående.

§ 10. For effektivt arbejde på afdelingen under rådighedstjeneste ydes et særligt tillæg på 330 kr. pr. vagt. Tillægget reguleres efter § 5.

Kapitel 11. Ferie

Kapitel 11. Frihed

§ 11. Der ydes en ugentlig fridag, fortrinsvis som weekendfrihed, samt frihed på de uden for søndage faldende helligdage eller erstatning herfor i form af anden frihed.

§ 11. En assisterende tandlæge, der fungerer i højere stilling ud over 15 dage i sammenhæng, oppebærer for hele funktionsperioden det vederlag, som pågældende ville oppebære ved ansættelse i den højere stilling.

Ved funktion i overordnet stilling indbetales til pensionskassen de for vedkommende assisterende tandlæge sædvanlige pensionsbidrag.

Stk. 2. Er varetagelsen af den højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, indtræder retten til funktionsvederlag først, når den ansatte har udført en sådan midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng.

Stk. 3. I øvrigt følges de for statens tjenestemænd gældende regler vedrørende ydelse af funktionsvederlag.

Kapitel 12. Graviditet, barsel og adoption

Underretningspligt

Kapitel 12. Overarbejde

§ 12. Funktionærlovens regler om opsigelse, løn under fravær på grund af sygdom og afskedigelse som følge af sygdom, indkaldelse til militærtjeneste samt efterløn finder anvendelse for ansatte efter denne overenskomst.

Kapitel 13. Tjenestefrihed

Kapitel 13. Opsigelsesvarsel, løn under sygdom, militærtjeneste mv.

§ 13. Ansatte i henhold til denne overenskomst er omfattet af ferieloven.

Stk. 2. Til ansatte, der holder ferie med løn, ydes en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct., der træder i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.

Stk. 3. Særlig feriegodtgørelse beregnes af samtlige de i optjeningsåret oppebårne indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde (dvs. med fradrag af eget ordinært pensionsbidrag) og af den ansattes egne bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden. Der bortses dog fra udbetalt feriegodtgørelse.

§ 13. Arbejdstidens placering på ugens enkelte dage fastsættes af Rigshospitalet under hensyn til arbejdsgangen.

Stk. 2. Vagttjeneste og ugentlige fridage skemalægges således, at den assisterende tandlæge til stadighed er orienteret om vagttjenestens beliggenhed og de ugentlige fridages placering mindst 4 uger forud.

Stk. 3. Såfremt den assisterende tandlæge skal tiltræde tjeneste uden at have haft den foreskrevne hviletid, jfr. den aftale, der i tilslutning til overenskomsten indgås herom i henhold til kapitel 4 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om hviletid og fridøgn af 15. august 1980, udskydes tiltrædelsen, indtil den foreskrevne hviletid er afholdt.

Kapitel 14. Afskedigelse

Kapitel 14. Ferie

§ 14. Med henblik på Rigshospitalets tilrettelæggelse af arbejdet skal en ansat, der er gravid, senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysning om, hvornår hun påregner at begynde sin barselorlov.

Stk. 2. Tidspunktet for forventet fødsel skal på forlangende dokumenteres, f.eks. ved kort fra svangerskabsundersøgelsen.

Fravær

§ 14. Assisterende tandlæger kan pålægges vagttjeneste i form af rådighedstjeneste fra bopæl.

Stk. 2. Rådighedstjeneste indgår i den ugentlige arbejdstid med 1/3 time pr. rådighedstime.

Stk. 3. Rådighedstjeneste kan helt eller delvis af sygehusmyndighederne vederlægges med penge og indgår således ikke i arbejdstiden. Der betales pr. rådighedstime 1/3 x 1/2028 (fra 1. september 1988 1/3 x 1/1976 og fra 1. september 1990 1/3 x 1/1924) af den til tandlægens anciennitet svarende nettoårsløn.

Stk. 4. Ved tilkald under rådighedstjeneste gives møde omgående.

Kapitel 15. Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge

Kapitel 15. Graviditet, barsel og adoption

Underretningspligt

§ 15. Ansatte har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption efter reglerne i loven om barselorlov mv. En kvindelig ansat har dog altid ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen.

Løn

§ 15. Der ydes en ugentlig fridag, fortrinsvis som weekendfrihed, samt frihed på de uden for søndage faldende helligdage eller erstatning herfor i form af anden frihed.

Kapitel 16. Andre bestemmelser

Diskretionspligt

Kapitel 16. Tjenestefrihed

§ 16. En kvindelig ansat har under fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel ret til sædvanlig løn fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen, og i indtil 14 uger i alt.

Stk. 2. En ansat har under fravær fra arbejdet på grund af adoption ret til sædvanlig løn i indtil 14 uger i alt fra barnets modtagelse, såfremt det dokumenteres, at adoptionsmyndigheden stiller krav om, at den ansatte i forbindelse med adoptionen skal være ude af erhverv. I øvrigt henvises for adoptanter til reglerne i loven om barselorlov og dagpengeloven.

Rigshospitalet indbetaler 10 pct. af den hidtidige løn i pensionsbidrag for den del af den lovbestemte barsel- og adoptionsorlov, der ligger uden for lønperioden, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn.

Stk. 3. En ansat, der i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager tjenesten inden den i stk. 1 omtalte 14 ugers periodes udløb, har i tilknytning til barnets udskrivelse ret til fravær med sædvanlig løn i den del af perioden, der var tilbage ved genoptagelsen af tjenesten, såfremt udskrivelsen finder sted inden 6 måneder fra fødslen/barnets modtagelse.

Stk. 4. Fravær inden for det tidsrum, i hvilket den ansatte er berettiget til sædvanlig løn, betragtes ikke som sygdomsforfald, medmindre det godtgøres ved lægeattest, at arbejdsudygtigheden har anden årsag end graviditet eller barsel. Sygdomsforfald kan ikke bevirke, at fraværsperioden med ret til løn løber længere end til 14 uger efter fødslen.

Stk. 5. Fravær uden for det tidsrum, i hvilket den ansatte er berettiget til fravær med sædvanlig løn eller har barselorlov eller adoptionsorlov med dagpenge, betragtes som sygdomsforfald og noteres i overensstemmelse med de herom gældende regler.

Stk. 6. Lægeattester, der forlanges i henhold til stk. 4, betales af den ansatte.

§ 16. Overarbejde søges godtgjort med frihed, der skal være af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg af 50 pct. afrundet opad til hele timer.

Stk. 2. Såfremt erstatning med frihed ikke er givet ved udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken overarbejdet er præsteret, betales dette med et beløb beregnet som 1/2028 (fra 1. september 1988 1/1976 og fra 1. september 1990 1/1924) af den til tandlægens anciennitet svarende nettoårsløn med tillæg af 50 pct.

Stk. 3. Såfremt erstatningen med frihed ikke er givet ved udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken overarbejdet er præsteret, kan tandlægen forlange overarbejdet afviklet med betaling i henhold til de under stk. 2 anførte bestemmelser.

Stk. 4. Når en tandlæge tilsiges til at udføre overarbejde, skal dette varsles dagen forud. For manglende varsel til overarbejde ud over 1 time ydes et tillæg på 10,70 kr. (beløbet reguleres ikke).

Kapitel 17. Opsigelse af overenskomsten

Kapitel 17. Afskedigelse

§ 17. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod Rigshospitalets interesse.

Stk. 2. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag kan gives, når

1) det er aftalt mellem overenskomstens parter,

2) tjenestefriheden bruges til studier, og

3) studierne er i Rigshospitalets interesse.

Stk. 3. Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Det er Rigshospitalets ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

§ 17. Funktionærlovens regler om opsigelse, løn under fravær på grund af sygdom og afskedigelse som følge af sygdom, indkaldelse til militærtjeneste samt efterløn finder anvendelse for ansatte efter denne overenskomst.

Kapitel 18. Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge

§ 18. Ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

Stk. 2. Finansministeriet og organisationen kan aftale, at Rigshospitalet indbetaler 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

§ 18. Ansatte i henhold til denne overenskomst er omfattet af ferieloven.

Stk. 2. Til ansatte, der holder ferie med løn, ydes en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct., der træder i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.

Stk. 3. Særlig feriegodtgørelse beregnes af samtlige de i optjeningsåret oppebårne indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde (dvs. med fradrag af eget ordinært pensionsbidrag) og af den ansattes egne bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden. Der bortses dog fra udbetalt feriegodtgørelse.

Kapitel 19. Andre bestemmelser

Diskretionspligt

§ 19. Rigshospitalet kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af et sygt barn, når

1) det er barnets første sygedag,

2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

3) forholdene på tjenestestedet tillader det,

4) barnet er under 18 år og

5) barnet er hjemmeværende.

Stk. 2. Sygelisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns første sygedag.

Stk. 3. Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.

§ 19. Med henblik på Rigshospitalets tilrettelæggelse af arbejdet skal en ansat, der er gravid, senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysning om, hvornår hun påregner at begynde sin barselorlov.

Stk. 2. Tidspunktet for forventet fødsel skal på forlangende dokumenteres, f.eks. ved kort fra svangerskabsundersøgelsen.

Fravær

Kapitel 20. Opsigelse af overenskomsten

§ 20. Det påhviler Rigshospitalet skriftligt at meddele enhver opsigelse til den ansatte og organisationen. Denne meddelelse skal indeholde begrundelse for opsigelsen.

§ 20. Ansatte har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption efter reglerne i loven om barselorlov mv. En kvindelig ansat har dog altid ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen.

Løn

§ 21. Skønner organisationen, at en afskedigelse af en efter nærværende overenskomst ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i pågældendes eller Rigshospitalets forhold, kan den inden for en frist af l måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med Rigshospitalet.

§ 21. En kvindelig ansat har under fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel ret til sædvanlig løn fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen, og i indtil 14 uger i alt.

Stk. 2. En ansat har under fravær fra arbejdet på grund af adoption ret til sædvanlig løn i indtil 14 uger i alt fra barnets modtagelse såfremt det dokumenteres, at adoptionsmyndigheden stiller krav om, at den ansatte i forbindelse med adoptionen skal være ude af erhverv. I øvrigt henvises for adoptanter til reglerne i loven om barselorlov og dagpengeloven.

Rigshospitalet indbetaler 10 pct. af den hidtidige løn i pensionsbidrag for den del af den lovbestemte barsel- og adoptionsorlov, der ligger uden for lønperioden, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn.

Stk. 3. En ansat, der i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager tjenesten inden den i stk. 1 omtalte 14 ugers periodes udløb, har i tilknytning til barnets udskrivelse ret til fravær med sædvanlig løn i den del af perioden, der var tilbage ved genoptagelsen af tjenesten, såfremt udskrivelsen finder sted inden 6 måneder fra fødslen/barnets modtagelse.

Stk. 4. Fravær inden for det tidsrum, i hvilket den ansatte er berettiget til sædvanlig løn, betragtes ikke som sygdomsforfald, medmindre det godtgøres ved lægeattest, at arbejdsudygtigheden har anden årsag end graviditet eller barsel. Sygdomsforfald kan ikke bevirke, at fraværsperioden med ret til løn løber længere end til 14 uger efter fødslen.

Stk. 5. Fravær uden for det tidsrum, i hvilket den ansatte er berettiget til fravær med sædvanlig løn eller har barselorlov eller adoptionsorlov med dagpenge, betragtes som sygdomsforfald og noteres i overensstemmelse med de herom gældende regler.

Stk. 6. Lægeattester, der forlanges i henhold til stk. 4, betales af den ansatte.

§ 22. Opnås der ikke enighed ved forhandling, kan spørgsmålet inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen af organisationen kræves gjort til genstand for behandling i et i denne anledning nedsat nævn, der består af en repræsentant valgt af hver af parterne samt en af Højesterets præsident blandt rettens dommere udpeget formand. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan foretages afhøring af parter og vidner. Stk. 2. Nævnet afsiger en motiveret kendelse, og i de tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse ikke er rimeligt begrundet i den pågældendes eller Rigshospitalets forhold, kan det pålægges Rigshospitalet at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges Rigshospitalet såfremt den pågældende og Rigshospitalet ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved Rigshospitalet.

Stk. 3. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

Stk. 4. Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående nævn finder ikke anvendelse ved opsigelse af en ansat, som ikke har været uafbrudt beskæftiget som tandlæge på Rigshospitalet mindst et år før afskedigelsen.

§ 22. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod Rigshospitalets interesse.

Stk. 2. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag kan gives, når

1) det er aftalt mellem overenskomstens parter,

2) tjenestefriheden bruges til studier, og

3) studierne er i Rigshospitalets interesse.

Stk. 3. Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Det er Rigshospitalets ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

§ 23. Ved tjeneste uden for hovedtjenestestedet ydes der afdelingstandlæger hensigtsmæssig befor dring eller befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de for statens tjenestemænd gældende regler, og således at pågældende henføres under sats A.

§ 23. Ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

Stk. 2. Finansministeriet og organisationen kan aftale, at Rigshospitalet indbetaler 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

§ 24. Den ansatte skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som han i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver ham foreskrevet af hans foresatte. Tavshedspligten ophører ikke med udtrædelse af Rigshospitalets tjeneste.

§ 24. Institutionen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af et sygt barn, når

1) det er barnets første sygedag,

2) hensynet til barnets forhold gør dette nødven digt,

3) forholdene på tjenestestedet tillader det,

4) barnet er under 18 år, og

5) barnet er hjemmeværende.

Stk. 2. Sygelisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns første sygedag.

Stk. 3. Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.

§ 25. Overenskomsten har virkning fra 1. april 1987 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1989.

Stk. 2. Overenskomstens bestemmelser om arbejdstidens længde (§ 8) og ekstraordinær lønregulering (§ 4, stk. 2) kan dog tidligst opsiges til 31. marts 1991.

København, den 9. oktober 1987

Dansk Tandlægeforening Finansministeriet

P.M.V.

Jørgen Bjørnvad E.B.

Henrik Schilder C.E. Johansen

PROTOKOLLAT I

i tilknytning til hovedaftale af 18. maj 1979

mellem Finansministeriet og Dansk Tandlægeforening

Parterne er enige om nedenstående bemærkninger til nogle enkeltbestemmelser i hovedaftalen

ad § 2.

Bestemmelsen indebærer ikke nogen ændring i den hidtidige situation eller praksis med hensyn til de ansattes medindflydelse, og bestemmelsen er ikke til hinder for, at der ved aftale eller på anden måde sker en indskrænkning i institutionernes ret til at lede og fordele arbejdet og til at anvende den efter deres skøn passende arbejdskraft.

ad § 5, stk. 5.

Den under a) nævnte undtagelse gælder alene de pågældendes beskæftigelse i hovedstillinger og alene tandlæger i chefstillinger i 37 og højere lønramme.

Parterne er, jfr. c) enige om at undtage de i henhold til overenskomsten vedrørende løn- og øvrige ansættelsesvilkår for afdelingstandlæger ansatte fra adgangen til at varsle og iværksætte arbejdsstandsning.

København, den 9. oktober l987

Dansk Tandlægeforening Finansministeriet

P. M. V.

Jørgen Bjørnvad E.B.

Henrik Schilder C.E. Johansen

PROTOKOLLAT II

I tilknytning til overenskomsten af 9. oktober 1987 mellem Finansministeriet og Dansk Tandlægeforening om afdelingstandlægers ansættelse på Rigshospitalet er parterne enige om, at indtil videre er 2 stillinger omfattet af overenskomsten vedrørende afdelingstandlæger. Det drejer sig om de i overenskomsten af 1966 nævnte 2 stillinger som 1. assistent.

København, den 9. oktober 1987

Dansk Tandlægeforening Finansministeriet

P. M. V.

Jørgen Bjørnvad E.B.

Henrik Schilder C.E. Johansen

OVERENSKOMST

FOR ASSISTERENDE TANDLÆGER PÅ RIGSHOSPITALET

§ 25. Det påhviler Rigshospitalet skriftligt at meddele enhver opsigelse til den ansatte og organisationen. Denne meddelelse skal indeholde begrundelse for opsigelsen.

§ 26. Skønner organisationen, at en afskedigelse af en efter nærværende overenskomst ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i pågældendes eller Rigshospitalets forhold, kan den inden for en frist af l måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med Rigshospitalet.

§ 27. Opnås der ikke enighed ved forhandling, kan spørgsmålet inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen af organisationen kræves gjort til genstand for behandling i et i denne anledning nedsat nævn, der består af en repræsentant valgt af hver af parterne samt en af Højesterets præsident blandt rettens dommere udpeget formand. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan foretages afhøring af parter og vidner.

Stk. 2. Nævnet afsiger en motiveret kendelse, og i de tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse ikke er rimeligt begrundet i den pågældendes eller Rigshospitalets forhold, kan det pålægges Rigshospitalet at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges Rigshospitalet såfremt den pågældende og Rigshospitalet ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved Rigshospitalet.

Stk. 3. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

Stk. 4. Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående nævn finder ikke anvendelse ved opsigelse af en ansat, som ikke har været uafbrudt beskæftiget i statens tjeneste i mindst l år før afskedigelsen, eller ved opsigelse af en ansat, med hvem der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 2 år.

§ 28. Ansatte har på tjenesterejser og ved udstationering ret til befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de for tjenestemænd til enhver tid gældende regler og satser. Indtil 1. april 1988 får ansatte på 1. - 9. anciennitetstrin time- og dagpenge på indenlandske tjenesterejser efter sats B og øvrige ansatte efter sats A.

Stk. 2. Tjenestemændenes regler for benyttelse af befordringsklasser mv. på tjenesterejser gælder for overenskomstansatte, i det omfang disse hidtil har fulgt tjenestemændenes regler.

Ved flyrejser på oversøiske ruter godtgøres billetudgiften til turist- eller økonomiklasse for ansatte på 1.-9. anciennitetstrin og for ansatte på 10. anciennitetstrin eller derover godtgøres billetudgiften til 1. businessclass eller tilsvarende. Dog godtgøres billetudgiften til almindelig 1. klasse for ansatte, hvis samlede udbetalte faste løn svarer til eller overstiger lønnen til en statstjenestemand i lønramme 38.

§ 29. Den ansatte skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som han i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver ham foreskrevet af hans foresatte. Tavshedspligten ophører ikke med udtrædelse af Rigshospitalets tjeneste.

§ 30. Overenskomsten har virkning fra 1. april 1987 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1989.

Stk. 2. Overenskomstens bestemmelser om arbejdstidens længde (§ 12) og ekstraordinær lønregulering (§ 5, stk. 2) kan dog tidligst opsiges til 31. marts 1991.

København, den 9. oktober 1987

Dansk Tandlægeforening Finansministeriet

P.M.V.

Jørgen Bjørnvad E.B.

Henrik Schilder C.E. Johansen

PROTOKOLLAT III

vedrørende allerede ansatte assisterende tandlæger på Rigshospitalet

1. De ved overenskomstens underskrift allerede ansatte assisterende tandlæger ansættes i henhold til overenskomsten uden tidsbegrænsning.

2. Der ydes de under punkt 1 nævnte tandlæger et § 8, stk. 1-tillæg på 19.424,88 kr.

København, den 9. oktober l987

Dansk Tandlægeforening Finansministeriet

P. M. V.

Jørgen Bjørnvad E.B.

Henrik Schilder C.E. Johansen

Cirkulære om overenskomster for afdelingstandlæger og assisterende tandlæger på Rigshospitalet (* 1)

1. Finansministeriet og Dansk Tandlægeforening har indgået vedlagte 2 overenskomster af 9. oktober 1987, der træder i stedet for overenskomsten af 21. december 1966.

Finansministeriet og en række organisationer på akademikerområdet, herunder Dansk Tandlægeforening har i tilslutning til overenskomsterne indgået et protokollat, som udsendes særskilt. Dette protokollat supplerer de enkelte overenskomster.

2. I tilslutning til overenskomsten for afdelingstandlæger er der indgået et protokollat i tilknytning til hovedaftale af 18. maj 1979 mellem Finansministeriet og Dansk Tandlægeforening (protokollat I).

A. Almindelige bemærkninger

3. Hvor intet andet er nævnt, er tillæg i cirkulæret og i overenskomsterne anført med de pr. 1. oktober 1984 gældende grundbeløb.

4. Vedrørende opslag af stillinger henvises til kap. 17, pkt. 35, i den personaleadministrative vejledning.

Det henstilles til Rigshospitalet, at der ved opslag af stillinger gives en nærmere beskrivelse af det til stillingen knyttede arbejds- og ansvarsområde i tilfælde, hvor stillingsbetegnelsen i sig selv ikke giver tilstrækkelig oplysning herom.

5. Det henstilles til Rigshospitalet, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til nærværende overenskomster gives hurtig meddelelse herom til vedkommende organisation.

6. Kan en ansat i en længere periode ikke varetage sin stilling, f.eks. på grund af tjenestefrihed uden løn, sygdom eller barselorlov, og skønner Rigshospitalet, at fraværet vil give anledning til merarbejde af betydeligt omfang, henstilles det til Rigshospitalet at overveje at ansætte vikar fremfor at yde godtgørelse for merarbejde i henhold til merarbejdsaftalen.

7. Det henstilles til Rigshospitalet, at

1) personalereduktioner, der agtes gennemført i forbindelse med større rationaliseringsforanstaltninger og omlægning af institutionen samt

2) strukturrationaliseringer, der berører de i institutionen ansatte,

drøftes mellem Rigshospitalet og repræsentanter for de berørte faglige organisationer, forinden de pågældende foranstaltninger besluttes og iværksættes. Der henvises tillige til Finansministeriets cirkulære af 21. november 1979 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner.

8. Det henstilles til Rigshospitalet, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, genansættes, når de pågældende på ny er blevet tjenstdygtige, og forholdene i øvrigt tillader det.

9. Arbejdstilrettelæggelsen skal ske under iagttagelse af reglerne i arbejdsmiljølovens §§ 50-58, Arbejdsministeriets bekendtgørelse om hviletid og fridøgn og den aftale i henhold til nævnte bekendtgørelses kap. 4 - svarende til aftalen mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger (LP nr. 80/84) -

der indgås med Dansk Tandlægeforening i tilslutning til overenskomsterne.

B. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i overenskomsten for afdelingstandlæger

Til kap. 1. Overenskomstens område

10. I tilslutning til overenskomsten er der indgået protokollat om, at indtil videre er 2 stillinger omfattet af overenskomsten for afdelingstandlæger (protokollat II).

11. Vedrørende ansættelsesformer for ansættelse i statens tjeneste henvises til den herom udsendte cirkulæreskrivelse nr. 35 af 26. februar l973 (j.nr. 1.L. 115/73).

Til kap. 3. Løn

12. Det hidtidige dyrtidstillæg på 28.080 kr. årlig er indregnet i grundlønnen.

13. Den pensionsgivende grundløn er beregnet på grundlag af, at den udbetalte nettoløn (incl. særligt tillæg efter § 7, stk. 1) i overenskomstperioden skal svare til tjenestemandslønnen på skalatrin 49 med et særligt tillæg på 25.698,70 kr.

Til kap. 6. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag

14. Til ansatte kan der alene udbetales løn i henhold til overenskomsten med fradrag af eget pensionsbidrag.

Til kap. 12. Graviditet, barsel og adoption

15. Ansatte optjener ret til ferie i den periode, hvor der ydes løn under fraværet.

16. Retten for den ansatte til fuld løn i indtil 14 uger under adoptionsorlov har virkning for orlovsperioder eller dele deraf, der ligger efter 1. april 1987. Adoptanter, der er i en løbende orlovsperiode, får løn for den del af 14 ugers perioden, der falder efter den 1. april 1987. Lønnen træder i det nævnte tidsrum i stedet for dagpenge i henhold til dagpengeloven.

Til kap. 13. Tjenestefrihed

17. Bestemmelser om tjenestefrihed for deltagelse i kursus eller anden form for efteruddannelse findes i Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirkulære af 23. juni 1971 (j.nr. 1.L. 232/71).

18. Bestemmelser om frihed til varetagelse af borgerligt ombud er fastsat i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 536 af 25. november 1975, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. november 1985.

19. Finansministeriet henstiller, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn til ansatte, hvis ægtefælle eller samlever rejser til udlandet i forbindelse med systemeksport eller lignende.

Til kap. 14. Afskedigelse

20. Det henstilles, at meddelelse til organisationen om opsigelse så vidt muligt fremsendes samtidig med, at opsigelsen meddeles til den ansatte. Meddelelse til organisationen skal gives, selv om den ansatte har fremsat anmodning om, at en sådan meddelelse ikke gives. Meddelelse til vedkommende tillidsrepræsentant kan ikke træde i stedet for meddelelse til organisationen.

C. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i overenskomsten for assisterende tandlæger

Til kap. 1. Overenskomstens område

21. I tilslutning til overenskomsten er der indgået protokollat om, at de ved overenskomstens underskrift allerede ansatte assisterende tandlæger ansættes i henhold til overenskomsten uden tidsbegrænsning (protokollat III).

22. Vedrørende ansættelsesformer for ansættelse i statens tjeneste henvises til den herom udsendte cirkulæreskrivelse nr. 35 af 26. februar 1973 (j.nr. 1 L. 115/73).

Til kap. 3. Løn

23. Det hidtidige dyrtidstillæg på 28.080 kr. årlig er indregnet i grundlønnen, og det uregulerede ikke-pensionsgivende tillæg på 904,80 kr. er indregnet i det ikke-pensionsgivende tillæg.

Til kap. 4. Lønanciennitet

24. For ansatte, der var ansat i henhold til denne overenskomst den 1. april 1981, gælder følgende

Ansatte, der med virkning fra 1. april 1981 har fået forbedret deres anciennitet i henhold til overenskomstens § 4, stk. 4 eller 5, får denne forbedring medregnet fuldt ud ved senere ansættelser efter overenskomsten, men der kan ikke opnås yderligere anciennitetsforbedring efter stk. 4 og 5.

Ansatte, der den 1. april l98l i henhold til overenskomstens § 4, stk. 1, havde over 2 års anciennitet, kan ikke i forbindelse med senere ansættelse få anciennitetsforbedring efter § 4, stk. 4 eller 5.

25. For ansatte, der ikke var ansat i henhold til overenskomsten den 1. april 1981, men som har anciennitetsgivende beskæftigelse forud for dette tidspunkt, gælder følgende

Ancienniteten opgøres pr. 1. april 1981 i henhold til overenskomstens § 4, stk. 1.

Hvis ancienniteten efter nævnte opgørelse ligger i tidsrummet fra 1. maj 1979 eller senere, men før 1. april 1981, finder bestemmelsen i overenskomstens § 4, stk. 4 eller 5 anvendelse. Anciennitetsforbedring efter stk. 4 og 5 medregnes fuldt ud ved ansættelsen og medregnes ligeledes ved senere ansættelser efter overenskomsten, men der kan ikke ved de senere ansættelser opnås yderligere anciennitetsforbedringer efter stk. 4 og 5.

Hvis ancienniteten efter nævnte opgørelse pr. 1. april 1981 regnes fra 1. april 1979 eller tidligere, kan der hverken i forbindelse med første eller ved senere ansættelse opnås anciennitetsforbedring efter overenskomstens § 4, stk. 4 eller 5.

Til kap. 6. Pension

26. Der kan mellem en ansat og organisationen eller pensionskassen træffes aftale om tilbageholdelse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode.

Til kap. 7. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag

27. Til ansatte kan der alene udbetales løn i henhold til overenskomsten med fradrag af eget pensionsbidrag.

Til kap. 8. Tillæg

28. I tilslutning til overenskomsten er der indgået protokollat om, at de ved overenskomstens underskrift allerede ansatte assisterende tandlæger ydes et § 8, stk. 1-tillæg på 19.424,88 kr. (protokollat III).

29. Tillæg efter § 9 kan drøftes i perioden i overensstemmelse med eventuelle ændringer i tillæg i henhold til overenskomsten vedrørende underordnede sygehuslæger. Opnås der ikke enighed om nye tillæg, gælder de hidtidige tillæg.

Til kap. 10. Arbejdstid og vagttjeneste

30. Indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for merarbejde. Frihed opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie.

31. For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres,

at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,

at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt

at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.

Til kap. 11. Frihed.

32. For så vidt angår den ugentlige fridag finder tjenestetilrettelæggelse sted efter følgende regler

a) De ugentlige fridage skal, bortset fra de under pkt. b) nævnte, have en udstrækning af mindst 64 timer, dog at de kan betragtes som givet, såfremt fritiden kun har udgjort fra 55 til 64 timer.

b) Hvor forholdene bevirker, at de ugentlige fridage ikke, eller ikke alle, kan gives en længde som fastsat under pkt. a), kan der i stedet for hver sådan fridag tildeles 2 fridage. Disse fridage skal hver have en længde af mindst 40 timer, dog at de kan betragtes som givet, såfremt fritiden kun har udgjort fra 35 (32) til 40 timer.

c) Såfremt 2 eller flere fridage af den under pkt. a) angivne længde sammenlægges, skal den første opfylde betingelserne under pkt. a), medens de øvrige skal vare 48 timer.

d) Såfremt en fridag af den under pkt. a) angivne længde sammenlægges med fridage af den under pkt. b) angivne længde, skal den første opfylde betingelserne under pkt. a), medens de øvrige fridage hver skal vare 24 timer.

e) Såfremt 2 eller flere fridage af den under pkt. b) angivne længde sammenlægges, skal de første tilsammen have en længde, som angivet under pkt. a), medens de øvrige skal vare 24 timer.

Foranstående regler kan ved aftale mellem Rigshospitalet og tandlægernes tillidsrepræsentant fraviges for ansatte, hvis arbejdsvilkår er af særlig karakter, eller når andre afvigende forhold måtte give grundlag herfor.

33. Tjeneste på mistede fridage godtgøres med sædvanlig overarbejdsbetaling for den på den mistede fridag præsterede tjeneste, dog mindst for 6 timers tjeneste, alt under forudsætning af, at den mistede fridag ikke godtgøres med erstatningsfrihed.

34. Erstatningsfrihed i forbindelse med søgnehelligdage ydes i følgende situationer

1) Såfremt der præsteres rådighedstjeneste (døgnvagt) på søgnehelligdagen.

2) Såfremt en i tjenestelisten planlagt fridag falder på en søgnehelligdag. Dette gælder dog ikke for søgnehelligdage, der falder på lørdage.

35. Frihed på de uden for søndage faldende helligdage (søgnehelligdage) skal have en længde som fastsat under pkt. 31 b, jfr. pkt e.

Til kap. 12. Overarbejde

36. Det henstilles at overarbejde i videst muligt omfang søges undgået. Hvor overarbejde ikke kan undgås, skal det i videst muligt omfang godtgøres med erstatningsfrihed.

Det er i alle tilfælde en forudsætning, at overarbejdet er beordret.

37. Opgørelse af overarbejde finder sted efter følgende regler

Overarbejde af under 1/2 times varighed pr. tjeneste rundes opad til 1/2 time.

Overarbejde mellem 1/2 og 1 times varighed pr. tjeneste rundes opad til 1 time.

Såfremt overarbejdet afvikles med frihed, sammenlægges det således beregnede overarbejde i løbet af en måned, hvorefter der tillægges 50 pct., og oprunding til hele timer foretages.

38. Såfremt overarbejdet afvikles med betaling, afregnes dette i hele og halve timer med beløb, der beregnes efter de satser, der er anført i bestemmelsen.

39. Ydelse af tillæg for uvarslet overarbejde ud over 1 time er betinget af, at overarbejdet ikke er varslet arbejdsdagen forud.

Til kap. 15. Graviditet, barsel og adoption

40. Ansatte optjener anciennitet under fravær i henhold til overenskomstens § 20. Ansatte optjener ret til ferie i den periode, hvor der ydes løn under fraværet.

41. Retten for den ansatte til fuld løn i indtil 14 uger under adoptionsorlov har virkning for orlovsperioder eller dele deraf, der ligger efter 1. april 1987. Adoptanter, der er i en løbende orlovsperiode, får løn for den del af l4 ugers perioden, der falder efter den 1. april 1987. Lønnen træder i det nævnte tidsrum i stedet for dagpenge i henhold til dagpengeloven.

Til kap. 16. Tjenestefrihed

42. Bestemmelser om tjenestefrihed for deltagelse i kursus eller anden form for efteruddannelse findes i Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirkulære af 23. juni 1971 (j.nr. 1.L. 232/71).

43. Bestemmelser om frihed til varetagelse af borgerligt ombud er fastsat i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 536 af 25. november 1985, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. november 1985.

44. Finansministeriet henstiller, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn til ansatte, hvis ægtefælle eller samlever rejser til udlandet i forbindelse med systemeksport eller lignende.

Til kap. 17. Afskedigelse

45. Det henstilles, at meddelelse til organisationen om opsigelse så vidt muligt fremsendes samtidig med, at opsigelsen meddeles til den ansatte. Meddelelse til organisationen skal gives, selv om den ansatte har fremsat anmodning om, at en sådan meddelelse ikke gives. Meddelelse til vedkommende tillidsrepræsentant kan ikke træde i stedet for meddelelse til organisationen.

Til kap. 18. Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge

46. Finansministeriet har intet at indvende imod, at ansatte i ledende stillinger, som i den anledning oppebærer tillæg efter overenskomstens § 8, stk. 1, med et grundbeløb på 43.021,91 kr. eller derover, for så vidt angår time- og dagpenge ved indenlandske tjenesterejser henføres under sats A, selv om de ikke er indplaceret på 10. anciennitetstrin eller derover.

47. For så vidt angår flyrejser på oversøiske ruter har Finansministeriet intet at indvende imod, at billetudgiften til 1. businessclass eller til svarende godtgøres for ansatte i ledende stillinger, som i den anledning oppebærer tillæg efter overenskomstens § 8, stk. 1, med et grundbeløb på 43.021,91 kr. eller derover, selv om de ikke er indplaceret på 10. anciennitetstrin eller derover.

Ikrafttræden

48. Cirkulæret har virkning fra 1. april 1987.

Finansministeriet

Lønnings- og Pensionsdepartementet,

den 15. oktober 1987

P.M.V.

E.B.

Jørgen Jepsen