Cirkulære om straksafskrivning af miljøforbedrende investeringer i landbrug m.v.

Cirkulære om straksafskrivning af miljøforbedrende investeringer i landbrug m.v.

A. Indledende bemærkninger

1. Udgifter til investering i anlæg til opbevaring af husdyrgødning og lignende miljøforbedrende investeringer i landbrug m.v. kan straksafskrives fuldt ud, når der foreligger en miljømæssig godkendelse af investeringerne. Foruden landbrugsbedrifter kan bl.a. mink- og rævefarme, hønserier, andefarme og rideskoler opnå adgang til fuld straksafskrivning. Denne særlige adgang til straksafskrivning er begrænset til investeringer inden udgangen af 1989 og kan benyttes for investeringer foretaget tilbage fra den 1. december 1985. Det betyder, at der kan blive tale om genoptagelse af skatteansættelserne for 1985 og 1986. Efterfølgende ændringer af afskrivninger kan ske efter Statsskattedirektoratets cirkulære nr. 22 af 30. august 1982.

2. Den særlige adgang til at straksafskrive fuldt ud er en af tre muligheder for at opnå støtte til miljøforbedrende investeringer i landbrug m.v. Mulighederne er følgende

a. Fuld straksafskrivning hos skattemyndighederne, jf. lov nr. 74 af 18. februar 1987 om ændring af lov om skattemæssige afskrivninger m.v. (Miljøforbedrende investeringer i landbrug m.v.). Denne lov trådte i kraft den 1. april 1987, jf. Ministeriet for Skatter og Afgifters bekendtgørelse nr. 126 af 16. marts 1987 om ikrafttræden af lov om ændring af lov om skattemæssige afskrivninger m.v. (Miljøforbedrende investeringer i landbrug m.v.).

b. Forbedringsstøtte efter lov nr. 198 af 9. april 1986 om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget (forbedringsloven). De nærmere regler om tilskud efter forbedringsloven er fastsat i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 13. marts 1987 om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget (forbedringsordningen).

c. Miljøstøtte efter lov nr. 16 af 14. januar 1987 om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v. (miljøstøtteloven), som ændret ved lov nr. 392 af 10. juni 1987. Miljøstøttelovgivningen blev sat i værk den 1. april 1987, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 127 af 16. marts 1987 om ikrafttræden af lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v. Nærmere regler om ordningen er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v. (miljøstøttebekendtgørelsen).

3. I dette cirkulære beskrives reglerne om fuld straksafskrivning af miljøforbedrende investeringer i landbrug m.v. og nogle andre afskrivningsmæssige forhold, som har betydning for det nye miljøstøttesystem. Cirkulæret har følgende indhold

A. Indledende bemærkninger.

B. Miljøstøttesystemet.

C. Miljømæssig godkendelse.

D. Miljøforbedrende driftsmidler.

E. Miljøforbedrende anlæg.

F. 5 pct.s-fradragets betydning for miljøstøttesystemet.

G. Investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud.

B. Miljøstøttesystemet

4. I dette afsnit beskrives det miljøstøttesystem, som reglerne om fuld straksafskrivning er en del af. De forhold, som har betydning for afskrivningsreglerne, uddybes i de følgende afsnit.

5. For at opnå støtte efter en af de tre muligheder, som er nævnt i afsnit A, pkt. 2 a-c, skal landmandens projekt være godkendt ved en miljømæssig vurdering, som foretages af kommunalbestyrelsen. Med kommunalbestyrelsens attestation af, at de miljømæssige krav er opfyldt, kan landmanden vælge enten at straksafskrive miljøinvesteringen fuldt ud eller at søge om direkte støtte til udgiften. Tilskud efter miljøstøtteloven (pkt. 2 c) kan kun opnås, hvis der er givet afslag på støtte efter forbedringsloven (pkt. 2 b).

Landmænd, som modtager forbedringsstøtte eller miljøstøtte til en miljøinvestering, kan ikke også benytte den særlige adgang til fuld straksafskrivning for denne investering.

Efter et eventuelt afslag på direkte støtte kan landmanden imidlertid stadig vælge at straksafskrive miljøinvesteringen fuldt ud, hvis kommunalbestyrelsen har attesteret, at de miljømæssige krav er opfyldt. Fuld straksafskrivning kan vælges både efter afslag på forbedringsstøtte og efter afslag på miljøstøtte. Den særlige adgang til fuld straksafskrivning kan også benyttes, hvis landmanden trækker en ansøgning om direkte støtte tilbage.

6. Reglerne om fuld straksafskrivning er begrænset til miljøinvesteringer foretaget i perioden fra den 1. december 1985 til udgangen af 1989.

Adgang til fuld straksafskrivning omfatter investeringer i afskrivningsberettigede aktiver af den art, som er omfattet af miljøstøttelovens § 1, jf. afskrivningslovens § 3 A, stk. 1, og § 21 A, stk. 1. Det drejer sig om udgifter til miljøforbedrende driftsmidler og udgifter til miljøforbedrende anlæg, jf. afsnit D og E.

Foruden landbrugsbedrifter kan bl.a. mink- og rævefarme, hønserier, andefarme og rideskoler opnå adgang til fuld straksafskrivning af miljøinvesteringer, jf. miljøstøttebekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Efter miljøstøttelovens § 12 kan der kun ydes miljøstøtte een gang til hver ejendom. Efter afskrivningslovens §§ 3 A og 21 A kan miljøudgifterne imidlertid straksafskrives i det år, hvori udgifterne bliver afskrivningsberettigede efter de almindelige regler herom. Der kan således blive tale om, at de enkelte udgifter straksafskrives i forskellige indkomstår. De betingelser, som i øvrigt skal være opfyldt, er beskrevet i de følgende afsnit C, D og E.

C. Miljømæssig godkendelse

7. Inden påbegyndelsen af miljøinvesteringer efter den 18. maj 1987 skal landmanden m.v. udarbejde en projektbeskrivelse, som indsendes til kommunalbestyrelsen til en miljømæssig forhåndsvurdering. Ved ansøgningen om en forhåndsvurdering benyttes særlige skemaer, som er udarbejdet af Miljøstyrelsen og Kommunernes Landsforening. Disse skemaer kan rekvireres hos kommunen.

For at projektet kan godkendes ved den kommunale forhåndsvurdering, skal det opfylde miljøstøttelovens mindstekrav til placering, indretning og kapacitet.

Tilskud efter miljøstøtteloven kan også ydes på grundlag af udgifter til miljøforbedrende investeringer, som går videre end til opfyldelsen af miljølovgivningen, jf. miljøstøttelovens § 1, stk. 1, sammenholdt med Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 15 af 24. januar 1986 om husdyrgødning og ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 259 af 14. maj 1987. Det investeringsbeløb, der berettiger til miljøstøtte efter disse kriterier, kan straksafskrives fuldt ud, hvis landmanden vælger denne mulighed i stedet for direkte støtte.

Som nævnt ovenfor finder forhåndsvurderingen sted, inden miljøinvesteringen påbegyndes. Det betyder, at det er anslåede investeringsbeløb, der ligger til grund for forhåndsvurderingen. De anslåede udgifter i forbindelse med forhåndsvurderingen er ikke begrænsende for det beløb, der eventuelt straksafskrives efter §§ 3 A og 21 A. Det er den faktiske udgift til miljøinvesteringen, der kan straksafskrives.

Det er en betingelse for fuld straksafskrivning, at kommunalbestyrelsen har attesteret, at investeringen opfylder de miljømæssige krav til placering, indretning og kapacitet, som er nævnt ovenfor. Hos skattemyndighederne gælder de samme formkrav til attestationen som hos miljømyndighederne. Attesten kan vedlægges selvangivelsen som dokumentation for, at der foreligger en godkendt miljøforbedrende investering.

8. Ved forhåndsvurderingen træffer kommunalbestyrelsen også afgørelse om, hvorvidt der skal ske fradrag i medfør af miljøstøttelovens § 5, stk. 2. Efter denne bestemmelse skal der fradrages 15.000 kr. i den miljøudgift, der ligger til grund for miljøstøtten, hvis kommunalbestyrelsen efter miljøbeskyttelseslovgivningen har stillet krav om lovliggørelse af et bestående anlægs indretning. Fradraget skal dog ikke foretages, hvis ansøgeren godtgør, at kravet om lovliggørelse er efterkommet, inden anmodning om forhåndsvurdering er indgivet til kommunalbestyrelsen.

Ovennævnte 15.000 kr.s-fradrag har ingen betydning for reglerne om fuld straksafskrivning. Beløbet skal derfor ikke fragå i den investeringsudgift, der kan straksafskrives fuldt ud, hvis landmanden vælger at straksafskrive frem for at søge direkte støtte.

9. Der skal ikke ansøges om forhåndsvurdering af de miljøinvesteringer, der er påbegyndt i perioden fra den 1. december 1985 til den 19. maj 1987. For disse investeringer skal der dog indgives ansøgning til kommunalbestyrelsen om en miljømæssig vurdering. Det er en betingelse for støtte, at kommunalbestyrelsen attesterer, at de krav til placering, indretning og kapacitet, som er nævnt under pkt. 7, er opfyldt.

Efter anmodning fra skatteyderen kan skatteansættelserne for 1985 og 1986 genoptages for landmænd, som vælger fuld straksafskrivning af miljøudgifter foretaget i perioden fra den 1. december 1985 til den 19. maj 1987.

D. Miljøforbedrende driftsmidler

10. Efter afskrivningslovens § 3, stk. 1 og 2, kan udgifter til driftsmidler fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret, hvis aktivets levealder må antages ikke at overstige 3 år, eller hvis anskaffelsessummen (i 1987) er 4.300 kr. eller derunder (småaktiver). Beløbsgrænsen for småaktiver pristalsreguleres efter reguleringspristallet, der har januar 1980 = 100.

11. Selv om forudsætningerne i § 3, stk. 1 og 2, ikke er opfyldt, kan udgifter til visse driftsmidler alligevel fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted, jf. § 3 A. Betingelserne for at opnå dette fradrag er,

1) at kommunalbestyrelsen har attesteret, at investeringen opfylder de miljømæssige krav, som stilles i forbindelse med den kommunale godkendelse af projektet (jf. pkt. 7 og 9), og

2) at investeringen ikke støttes efter forbedringsloven eller miljøstøtteloven (jf. pkt. 5).

Denne særlige adgang til at straksafskrive efter § 3 A gælder for udgifter til miljøforbedrende driftsmidler af den art, som er omfattet af miljøstøttelovens § 1. Under de nævnte betingelser kan der blive tale om fuld straksafskrivning af udgifter til udstyr til at transportere gødning m.v. (ikke vogne, men eksempelvis visse flytbare pumper).

Salgssummer vedrørende de miljøforbedrende driftsmidler, der straksafskrives efter § 3 A, behandles efter reglerne i § 3, stk. 5. Efter disse regler medregnes salgssummen fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori afhændelsen finder sted. Forsikrings- eller erstatningssummer vedrørende driftsmidler, der straksafskrives efter § 3 A, behandles på samme måde som salgssummer.

Reglerne om fuld straksafskrivning af udgifter til miljøforbedrende driftsmidler har virkning for driftsmidler, der anskaffes i perioden fra den 1. december 1985 til og med den 31. december 1989.

E. Miljøforbedrende anlæg

12. Efter afskrivningsloven foreligger der to muligheder for at straksafskrive udgifter til miljøforbedrende anlæg i landbrug m.v. Mulighederne er følgende

a. Det såkaldte 5 pct.s-fradrag efter § 21, stk. 2-4, som ikke er en særlig regel for miljøinvesteringer.

b. Den særlige adgang til at straksafskrive miljøinvesteringer fuldt ud efter § 21 A.

a. 5 pct.s-fradraget

13. Efter afskrivningslovens § 21, stk. 2-4, kan udgifter til forbedring eller ombygning af en afskrivningsberettiget bygning eller en installation i denne fradrages straks i det år, hvori udgiften afholdes. Der kan dog højst fradrages et beløb, der svarer til 5 pct. af driftsbygningernes værdi. De udgifter, der fradrages efter denne regel (5 pct.s-fradraget), indgår hverken i afskrivningsgrundlaget eller i opgørelsen af genvundne afskrivninger i forbindelse med salg af den afskrivningsberettigede bygning.

Hvis udgifterne til ombygningen eller forbedringen overstiger 5 pct.s-grænsen, indgår det overskydende beløb i afskrivningsgrundlaget til løbende afskrivning efter de almindelige regler herom. 5 pct.s-fradraget omfatter ikke udgifter til opførelse af nye bygninger eller indsættelse af nye installationer.

Gylleanlæg m.v. behandles i almindelighed som ombygning/forbedring af eksisterende bygninger. Udgifterne hertil vil derfor normalt kunne fradrages med op til 5 pct. af driftsbygningernes værdi.

b. Fuld straksafskrivning

14. Efter afskrivningslovens § 21 A, stk. 1, er der mulighed for at straksafskrive investeringer i miljøforbedrende anlæg fuldt ud. Det er en betingelse herfor,

1) at kommunalbestyrelsen har attesteret, at der er tale om en godkendt miljøforbedrende investering (jf. pkt. 7 og 9), og

2) at der ikke gives forbedringsstøtte eller miljøstøtte til investeringen (jf. pkt. 5).

Adgangen til fuld straksafskrivning efter § 21 A gælder for udgifter til den slags anlæg til opbevaring af husdyrgødning m.v., som er omfattet af miljøstøttelovens § 1. Som eksempler kan nævnes gylletanke, ajlebeholdere, møddinger og møddingvandbeholdere, der er nødvendige for at opfylde miljølovgivningens krav til landbrug og andre virksomheder med husdyrhold, f.eks. mink- og rævefarme, hønserier, andefarme og rideskoler.

Reglerne om fuld straksafskrivning omfatter også udgifter til etablering af tagrender på tagflader, der vender ind mod mødding-stedet, og nedløbsbrønde i forbindelse med opbevaringsanlæggene.

Endvidere omfatter reglerne om fuld straksafskrivning udgifter på ejendomme med kvæghold til investering i ensilagepladser, ensilagesiloers bund og afløb samt ensilagesaftbeholdere.

I overensstemmelse med miljøstøtteloven vil der ikke kunne opnås adgang til fuld straksafskrivning af udgifter til udmugningssystemer, ændringer i stalde, indvendige gyllekanaler og lignende, da sådanne investeringer ikke primært anses for at blive foretaget af miljømæssige årsager.

15. Det beløb, der straksafskrives efter § 21 A, indgår ikke i afskrivningsgrundlaget. Straksafskrivningen skal foretages i det år, hvori udgiften ellers blev afskrivningsberettiget. Det vil sige i det år, hvori anlægget tages i brug til det afskrivningsberettigede formål (ibrugtagningsåret). Straksafskrivning kan dog ikke foretages for det indkomstår, hvori anlægget afhændes, nedtages eller udskiftes. På disse punkter svarer reglerne om fuld straksafskrivning til reglerne om 5 pct.s-fradraget efter § 21, stk. 2-4.

I modsætning til 5 pct.s-fradraget skal det beløb, der straksafskrives efter § 21 A, medregnes ved opgørelsen af genvundne afskrivninger i forbindelse med salg af den afskrivningsberettigede bygning, jf. § 29. Ved opgørelsen heraf pristalsreguleres udgiften efter § 19 A, stk. 2, fra året efter anskaffelsen og indtil det år, hvori afståelse finder sted.

Reglerne om fuld straksafskrivning af udgifter til miljøforbedrende anlæg har virkning for anlæg, der tages i brug i perioden fra den 1. december 1985 til og med den 31. december 1989.

F. 5 pct.s-fradragets betydning for miljøstøttesystemet

16. Reglerne om fuld straksafskrivning efter § 21 A supplerer 5 pct.s-fradraget efter § 21, stk. 2-4, som også har betydning for de landmænd m.v., der opnår støtte efter forbedringsloven eller miljøstøtteloven.

I dette afsnit illustreres 5 pct.s-fradragets betydning for miljøstøttesystemet ved hjælp af eksempler.

a. Fuld straksafskrivning

17. Som nævnt under pkt. 15 skal de udgifter til miljøforbedrende anlæg, der straksafskrives efter reglerne i § 21 A - i modsætning til 5 pct.s-fradraget - medregnes ved opgørelsen af genvundne afskrivninger efter afskrivningslovens § 29. Landmænd, som vælger at straksafskrive deres miljøinvesteringer fuldt ud, kan således benytte 5 pct.s-fradraget til de miljøinvesteringer, der er plads til inden for maksimumsgrænsen på 5 pct. af driftsbygningernes værdi, uden at der skal beskattes genvundne afskrivninger i forbindelse med salg af den afskrivningsberettigede bygning. De miljøinvesteringer, der ikke er plads til inden for den nævnte 5 pct.s-grænse, kan landmanden fradrage efter reglerne om fuld straksafskrivning i § 21 A, således at dette beløb skal medregnes ved opgørelsen af genvundne afskrivninger.

Fremgangsmåden kan illustreres ved følgende eksempel 1, hvor der regnes med en miljøinvestering på 100.000 kr. og en 5 pct.s maksimumsgrænse på 40.000 kr. Det forudsættes, at landmanden ikke har fradraget andre udgifter inden for 5 pct.s-grænsen. Hvis dette havde været tilfældet, skulle de 40.000 kr. reduceres med et dertil svarende beløb.

Eksempel 1

Landmand, der vælger fuld straksafskrivning

kr. Miljøinvestering 100.000 heraf straksafskrives: - inden for 5 pct.s maks.grænsen 40.000 - efter § 21 A 60.000

De beløb, som landmanden straksafskriver inden for 5 pct.s maksimumsgrænsen eller efter § 21 A, kan ikke forlods afskrives ved at anvende investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud. Landmanden kan dog vælge kun at straksafskrive en del af miljøudgiften inden for 5 pct.s maksimumsgrænsen og/eller efter § 21 A og forlods afskrive resten af miljøinvesteringen ved at anvende investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud, når betingelserne i investeringsfondsloven og etableringskontoloven er opfyldt, se nærmere herom i afsnit G, herunder eksempel 5 under pkt. 21.

b. Tilskud efter miljøstøtteloven

18. Tilskud efter miljøstøtteloven er skattefri. Til gengæld skal fradragsret og afskrivningsgrundlag reduceres med et beløb svarende til tilskuddet, jf. miljøstøttelovens § 11. I princippet beholdes 5 pct.s-fradraget altså, men den investeringsudgift, der kan fradrages i det omfang, den kan rummes inden for maksimumsgrænsen på 5 pct. af driftsbygningernes værdi, reduceres med et beløb svarende til tilskuddet. Virkningen heraf er illustreret i følgende eksempler 2 og 3.

I eksempel 2 regnes der med en miljøinvestering, som er mindre end maksimumsgrænsen på 5 pct. af driftsbygningernes værdi. Det forudsættes, at landmanden ikke har fradraget andre udgifter inden for 5 pct.s-grænsen. Der er således plads til at fradrage hele miljøinvesteringen.

Eksempel 2

Landmand, der modtager tilskud efter miljøstøtteloven. Miljøinvesteringen kan rummes inden for 5 pct.s maksimumsgrænsen

a. Miljøinvestering 30.000 b. Tilskud (25 pct. af a) 7.500 c. Straksafskrivning (a minus b) 22.500 d. 5 pct.s maks.grænse 40.000 e. Rest af d til andet brug (d minus c) 17.500

Eksempel 3 adskiller sig fra eksempel 2 derved, at miljøinvesteringen overstiger 5 pct.s maksimumsgrænsen. Som i eksempel 2 forudsættes det, at landmanden ikke har fradraget andre udgifter inden for maksimumsgrænsen.

Eksempel 3

Landmand, der modtager tilskud efter miljøstøtteloven. Miljøinvesteringen overstiger 5 pct.s maksimumsgrænsen

a. Miljøinvestering 80.000 b. Tilskud (25 pct. af a) 20.000 c. Reduceret investeringsudgift (a minus b) 60.000 d. Straksafskrivning (5 pct.s maks.grænse) 40.000 e. Grundlag for løbende alm. afskrivning (c minus d) 20.000

De 20.000 kr., som indgår i grundlaget for løbende almindelig afskrivning, kan ikke straksafskrives efter § 21 A, idet miljøudgifter, der er givet direkte tilskud til, ikke også kan støttes ved hjælp af den særlige adgang til at straksafskrive fuldt ud. Beløbet kan imidlertid forlods afskrives ved anvendelse af investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud, når betingelserne i investeringsfondsloven og etableringskontoloven er opfyldt.

19. Til investeringer, der ikke overstiger 85.000 kr., ydes miljøstøtten som et kontant tilskud, der kan variere fra 25 til 45 pct. af miljøinvesteringen, jf. miljøstøttelovens § 7.

Til investeringer på over 85.000 kr. ydes miljøstøtten i lige store rater een gang årligt i 10 år, jf. miljøstøttelovens § 8. De nærmere regler om beregningen af de årlige rater er fastsat i miljøstøttebekendtgørelsens kapitel 6.

Skattemæssigt opgøres den miljøstøtte, der ydes i rater, som den kapitaliserede værdi af raterne, jf. miljøstøttelovens § 11 sammenholdt med samme lovs § 8. Det betyder, at hele den støtte, som udbetales i rater, er skattefri indkomst. Til gengæld skal fradragsret og afskrivningsgrundlag reduceres med et beløb svarende til den kapitaliserede værdi af raterne.

Reduktionen af fradragsret og afskrivningsgrundlag foretages i det år, hvori den første rate udbetales. Eksempel 4 nedenfor viser forholdet i praksis. Som i de tidligere eksempler regnes der med en 5 pct.s maksimumsgrænse på 40.000 kr.

Eksempel 4

Reduktion af fradragsret og afskrivningsgrundlag for landmand, der modtager miljøstøtte i rater

a. Miljøinvestering 100.000 b. Miljøstøtte 10 årlige rater a f.eks. 3.300 kr. (i alt 33.000 kr.), der udbetales skattefrit: Kapitaliseret værdi af raterne 25.000 c. Reduceret investeringsudgift (a minus b) 75.000 d. Straksafskrivning (5 pct.s maks. grænse) 40.000 e. Grundlag for løbende alm. afskrivning (c minus d) 35.000 c. Tilskud efter forbedringsloven

20. Tilskud efter forbedringsloven er skattepligtig indkomst uden reduktion af fradragsret og afskrivningsgrundlag. Uanset tilskuddets størrelse skal tilskudsbeløbet således ikke fragå i den investeringsudgift, der kan fradrages i det omfang, den kan rummes inden for maksimumsgrænsen på 5 pct. af driftsbygningernes værdi, jf. § 21, stk. 2-4 (5 pct.s-fradraget).

Den del af miljøinvesteringen, der ikke fradrages efter § 21, stk. 2-4, skal indgå i grundlaget for løbende afskrivning efter de almindelige regler herom. Dette beløb kan ikke straksafskrives efter § 21 A, idet fuld straksafskrivning ikke kan opnås, hvis der er givet direkte støtte til miljøinvesteringen. Beløbet kan imidlertid forlods afskrives ved anvendelse af investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud, når betingelserne i investeringsfondsloven og etableringskontoloven er opfyldt.

G. Investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud

21. Selvom betingelserne for at straksafskrive efter §§ 3 A og 21 A er opfyldt, kan landmanden vælge helt eller delvist at forlods afskrive miljøinvesteringen ved at anvende investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud, når betingelserne i investeringsfondsloven og etableringskontoloven er opfyldt.

For eksempel kan landmanden vælge at anvende investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud til udgifterne til de driftsmidler, som er omfattet af § 3 A, og straksafskrive udgifterne til de anlæg, som er omfattet af § 21 A.

Landmanden kan for eksempel også vælge at straksafskrive en del af udgifterne til miljøforbedrende anlæg efter § 21 A og § 21, stk. 2-4 (5 pct.s-fradraget), og forlods afskrive den resterende del af investeringen ved at anvende investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud. Eksempel 5 nedenfor viser denne valgmulighed i praksis.

Eksempel 5

Landmand, der vælger både at straksafskrive og forlods afskrive miljøinvesteringen

Miljøinvestering 100.000 heraf - straksafskrives efter § 21, stk. 2-4 40.000 - straksafskrives efter § 21 A 25.000 - forlods afskrives 35.000

Hvis den skattepligtige har både investeringsfonds- og etableringskonti, skal etableringskontomidler anvendes til forlods afskrivning, før eventuelle investeringsfondshenlæggelser for samme indkomstår anvendes, jf. etableringskontolovens § 7, stk. 8.

22. Hvis en skattepligtig hæver beløb på en investeringsfonds- eller etableringskonto, og det viser sig, at der ikke kan forlods afskrives på de aktiver, hvorpå der ifølge skemaet til pengeinstituttet skulle foretages en sådan afskrivning, skal de ikke anvendte midler efterbeskattes efter investeringsfondslovens § 10 A, stk. 1, henholdsvis etableringskontolovens § 11 A, stk. 1. Der skal også ske efterbeskatning, hvis kun en del af den henlæggelse, der svarer til det hævede indskud, kan forlods afskrives.

Efterbeskatning sker gennem en forhøjelse af den skattepligtige indkomst for henlæggelsesåret. Forhøjelsen udgør den foretagne henlæggelse eller den del heraf, der ikke anvendes til forlods afskrivning, med et tillæg på 5 pct. pr. år fra henlæggelsesårets udløb og indtil udløbet af det indkomstår, hvori de indskudte beløb er hævet. Der regnes kun med hele år.

Efter investeringsfondslovens § 10 A, stk. 2 og 3, henholdsvis etableringskontolovens § 11 A, stk. 2 og 3, har den skattepligtige mulighed for at undgå efterbeskatning ved at forlods afskrive på andre aktiver end dem, der ifølge skemaet til pengeinstituttet skulle afskrives på. Det forudsættes, at de andre aktiver berettiger til forlods afskrivning efter investeringsfondsloven henholdsvis etableringskontoloven, og at der forlods afskrives senest for det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet.

Reglerne i investeringsfondslovens § 10 A og etableringskontolovens § 11 A har bl.a. betydning for de landmænd, som har hævet beløb på investeringsfondskonti og/eller etableringskonti med henblik på miljøinvesteringer, men senere opnår miljøstøtte eller i stedet vælger at benytte den særlige adgang til at straksafskrive investeringsudgiften efter afskrivningslovens §§ 3 A og 21 A. I disse tilfælde kan landmanden undgå efterbeskatning ved at anvende de hævede beløb til andre aktiver, som berettiger til forlods afskrivning, hvis der senest forlods afskrives for det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet.

Skattedepartementet, den 20. oktober 1987

JENS ROSMAN

/Elisabeth Rask Jørgensen

Ingen