Cirkulære vedrørende indgåelse af lokale arbejdstidsaftaler for statstjenestemænd (samt for overenskomstansatte, der følger tjenestemændenes arbejdstidsregler) (* 1) (* 2)

Cirkulære vedrørende indgåelse af lokale arbejdstidsaftaler for statstjenestemænd (samt for overenskomstansatte, der følger tjenestemændenes arbejdstidsregler) (* 1) (* 2)

I henhold til § 24 i aftale af 29. april 1987 om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler kan aftalens generelle bestemmelser ved aftale suppleres med særlige regler for tjenestemænd i de enkelte styrelser. Endvidere kan bestemmelserne ved aftale fraviges for tjenestemænd, hvis arbejdsvilkår er af særlig karakter, eller når andre særlige forhold måtte give grundlag herfor.

Som led i de stedfundne forhandlinger om løn- og ansættelsesvilkår for statens tjenestemænd har Finansministeriet besluttet som en forsøgsordning at bemyndige de enkelte ministerier til - uden forelæggelse for Finansministeriet - i medfør af tjenestemandslovens § 45, stk. 2, at indgå aftaler i henhold til ovennævnte bestemmelse inden for de nedenfor angivne rammer

1. Den højeste arbejdstid for en normperiode beregnes på grundlag af 7,8 timer (pr. 1.9.1988: 7,6 timer og pr. 1.9.1990: 7,4 timer) pr. dag, men normperioden kan frit aftales. Medregning af sygedage i arbejdstidsopgørelsen sker med det forud tilrettelagte antal timer, eller - hvis ingen bestem arbejdstid er fastsat - med 7,8 timer (pr. 1.9.1988: 7,6 timer og pr. 1.9.1990: 7,4 timer) pr. dag.

2. Kun pauser af mindre end en halv times varighed, hvor tjenestemanden er forpligtet til at blive på tjenestestedet og står til rådighed for arbejdsgiveren, kan indregnes i arbejdstidsopgørelsen.

3. Opsparing af frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter kan ikke foretages efter gunstigere regler end fastsat i den generelle arbejdstidsaftale.

4. Rådighedstjeneste på tjenestestedet, henholdsvis bopælen, medregnes i arbejdstidsopgørelsen med maksimalt 3/4, henholdsvis 1/3.

5. Tillæg til overarbejdstimer eller andre kompensationstimer (f.eks. for mistede fridage) kan maksimalt udgøre 50 pct. (såvel vedrørende betaling som afspadsering).

6. Ulempeydelser (natpenge, søn- og helligdagsgodtgørelse m.v.) udbetales efter de generelt fastsatte betingelser og med de generelt fastsatte satser, jf. dog pkt. 7.

7. Faste tillæg, der ydes som kompensation for bortfald af betaling for over-/merarbejde, rådighedstjeneste, arbejde på ubekvemme tidspunkter m.v., kan maksimalt ydes med et beløb, der modsvarer værdien af den takstmæssige betaling.

8. Aftaler, der indebærer fravigelser af arbejdsmiljølovens hviletids- og fridøgnsbestemmelser, kan indgås inden for de rammer, der er fastsat i §§ 10 og 11 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 372 af 15. august 1980 om hviletid og fridøgn. Videregående aftaler, der forudsætter godkendelse fra direktøren for Arbejdstilsynet, jf. bekendtgørelsens § 12, vil som hidtil skulle forelægges for Finansministeriet.

Specielt vedrørende pkt. 7 bemærkes, at tillæg, der ydes for arbejdsforpligtelser, der ikke på forhånd er fast tilrettelagt, først forudsættes aftalt, når forpligtelsens faktiske omfang er konstateret på baggrund af erfaringer over en længere repræsentativ periode, og grundlaget for den nævnte maksimering af tillæggets størrelse således kan opgøres.

Det bemærkes yderligere i denne forbindelse, at det ikke med ovennævnte mulighed for etablering af faste tillæg har været hensigten, at der i videre omfang end hidtil skal kunne ydes rådighedstillæg af den karakter, som er omhandlet i aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om rådighedstillæg til tjenestemandsansatte sekretærer, fuldmægtige m.fl.

For så vidt angår allerede eksisterende rådighedsaftaler forudsættes disse alene ændret, i det omfang der sker ændringer i de forhold, der ligger til grund for rådighedstillæggets fastsættelse.

Det bemærkes endvidere, at der i medfør af nærværende bemyndigelse vil være mulighed for i forbindelse med de for perioden 1987-91 aftalte arbejdstidsnedsættelser at indgå aftaler, der giver grundlag for en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden, f.eks. i form af ordninger, hvorefter arbejdstidsnedsættelsen opspares over perioder, der er længere end normperioden.

De omhandlede aftaler indgås med den/de berørte centralorganisation(er) eller de organisationer, som af disse måtte blive bemyndiget hertil.

Aftaler indgået i henhold til nærværende bemyndigelse kan - alt efter hvad der i den konkrete situation skønnes mest hensigtsmæssigt - udformes enten således, at de med et givet varsel kan opsiges til udløb og herefter anses for bortfaldet, eller således, at aftalen også efter varselsperioden løber videre, indtil aftale om endelig bortfald eller fornyelse er indgået.

På overenskomstområder, hvor der henvises til de for tjenestemænd gældende arbejdstidsregler, bemyndiges ministerierne tilsvarende til med de respektive overenskomstorganisationer eller de af disse bemyndigede lokalafdelinger at indgå arbejdstidsaftaler af ovennævnte karakter. Det bemærkes i den forbindelse, at eventuelle lokale aftaler på tjenestemandsområdet alene får virkning for de nævnte overenskomstgrupper, i det omfang der også på dette område opnås enighed herom.

Med henblik på Finansministeriets vurdering af forsøgsordningen, herunder dennes økonomiske aspekter, skal man anmode om, at Finansministeriet efterfølgende underrrettes om indgåede aftaler. I forbindelse med fremsendelsen af aftalerne bedes tillige oplyst, i hvilket omfang disse indebærer besparelser/merudgifter i forhold til de hidtil gældende aftaler på området, samt hvorvidt der herudover skønnes at være administrative besparelser/omkostninger forbundet med ændringen. Det skal i denne sammenhæng understreges, at eventuelle medudgifter, som måtte være en følge af indgåelse af lokale aftaler i henhold til nærværende bemyndigelse, forudsættes afholdt inden for styrelsens almindelige bevillingsramme.

Finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet, den 16. oktober 1987

P.M.V.

E.B.

Eva Hoff Sonne