Cirkulæreskrivelse om lempelse af oplysningspligten efter skattekontrollovens § 7 B OBS: Stattedepartementet har ikke læst korrektur på retsforskriften endnu.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om lempelse af oplysningspligten efter skattekontrollovens § 7 B OBS: Stattedepartementet har ikke læst korrektur på retsforskriften endnu.
Efter skattekontrollovens § 7 B har registreringspligtige fonde og foreninger pligt til uopfordret at give skattemyndighederne oplysning om alle uddelinger, der er foretaget i løbet af et kalenderår.
Ved bekendtgørelse af 29. september 1987 om oplysningpligt efter skattekontrollovens § 7 og § 7 B er det i § 4 bestemt, at oplysningspligten efter § 7 B ikke omfatter skattefri uddelinger.
Denne bestemmelse er indført for at sikre, at oplysning ikke skal gives til skattemyndighederne om uddelingens størrelse for hver enkelt modtager med angivelse af navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr., når uddelingen er skattefri.
Begrundelsen herfor er, at regeringen snarest muligt i folketingssamlingen 1987/88 vil fremsætte et lovforslag om at gøre visse mindre, sociale uddeling skattefri.
Ved lempelsen af oplysningspligten er det således sikret, at der ikke er oplysningspligt for skattefri uddelinger foretaget i 1987 og fremover.
Lempelsen af oplysningspligten for mindre, sociale uddelinger er imidlertid afhængig af, at de pågældende uddelinger særskilt fritages for skattepligt ved vedtagelsen af ovennævnte lovforslag.
Skattedepartementet, den 1. oktober 1987
JENS ROSMAN
/Anne Marie Frederiksen