DK
Vejledning til overenskomst af 21. oktober 1986 mellem Danmark og Sovjetunionen til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst og formue
Table of Provisions (65)
Statutory Text (65 Articles)
Artikel 1
1. Det i overensstemmelse med ovennævnte overenskomst udpegede sovjetiske luftfartsselskab er fritaget i Danmark
a) for alle skatter af indkomster og fortjenester, som oppebæres ved salg af flytransporter;
b) for alle skatter af aktiver, der befinder sig i Danmark.
2. Det i overensstemmelse med ovennævnte overenskomst udpegede danske luftfartsselskab er fritaget i De Socialistiske Sovjetrepublikkers Union
a) for alle skatter af indkomster og fortjenester, som oppebæres ved salg af flytransporter;
b) for alle skatter af aktiver, der befinder sig i De Socialistiske Sovjetrepublikkers Union.
Artikel 1
I denne overenskomst skal
1) udtrykket »et skib fra en kontraherende part« betyde ethvert skib, der er optaget i skibsregistret på denne parts territorium i overensstemmelse med dens lovgivning. Udtrykket omfatter dog ikke orlogsskibe og fiskefartøjer;
2) udtrykket »besætningsmedlem« omfatte enhver person, der faktisk beskæftiges om bord under en rejse med arbejde i forbindelse med skibets drift eller betjening, og som er opført på besætningslisten.
Artikel 1.
Regelmæssig og lejlighedsvis befordring af passagerer, herunder turister, med busser og befordring af turister i personbiler samt godstransport med motorvogne (lastbiler med eller uden påhængsvogne eller sættevogne) mellem de to stater eller i transit gennem deres territorier udføres i overensstemmelse med denne overenskomst og med benyttelse af de landeveje, der er åbne for international biltrafik.
I. Befordring af passagerer.
Bilag 1
UDENRIGSMINISTERIET
Verbalnote
I besvarelse af verbalnote nr.41/n af 21. marts d.å. fra ambassaden for Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker vedrørende afsluttelsen af en overenskomst om visse beskatningsspørgsmål har Udenrigsministeriet den ære at meddele, at de danske myndigheder kan tiltræde det i ovennævnte note fremsatte forslag til en overenskomst.
Teksten til denne vil herefter få følgende ordlyd
»De i Danmark værende sovjetiske borgere, der er medarbejdere eller som tjener i sovjetiske foretagender, institutioner og organisationer, fritages for danske skatter af indtægter, som de oppebærer for tjeneste i de nævnte foretagender, institutioner og organisationer.
Tilsvarende fritages de i USSR værende danske borgere, der er medarbejdere eller som tjener i danske foretagender, institutioner og organisationer, for sovjetiske skatter af indtægter, som de oppebærer for tjeneste i de nævnte foretagender, institutioner og organisationer.
Denne aftale indvirker ikke på retten til at nyde eventuel videregående skattefritagelse, som i kraft af folkerettens almindelige regler er eller i fremtiden måtte blive indrømmet diplomatiske og konsulære medarbejdere.
Nærværende aftale angår indkomster modtaget efter den 1. april 1957«.
Verbalnota nr. 41/n af 21. marts d.å. fra ambassaden for Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker samt nærværende verbalnote vil herefter kunne betragtes som udgørende overenskomst om de pågældende skattespørgsmål.
København, den 10. maj 1960.
Ambassaden for Unionen af Socialistiske
Sovjetrepublikker,
København.
Artikel 2. De af overenskomsten omfattede skatter
For Sovjetunionens vedkommende omfatter overenskomsten bl.a. »skat fra indehavere af transportmidler«. Disse beløb opkræves ikke med henblik på at dække en speciel udgift (som f.eks. registreringsafgift og vægtafgift) og anses derfor af Sovjetunionen for at være en skat.
Artikel 2
1. Medarbejdere eller tjenestemænd ved det sovjetiske luftfartsselskab, som er statsborgere i De Socialistiske Sovjetrepublikkers Union og befinder sig i Danmark ifølge ovennævnte overenskomst, er fritagne for danske skatter af indkomster, som de oppebærer i forbindelse med deres arbejde ved nævnte luftfartsselskab.
2. Medarbejdere eller tjenestemænd ved det danske luftfartsselskab, som er statsborgere i Danmark og befinder sig i De Socialistiske Sovjetrepublikkers Union ifølge ovennævnte overenskomst, er fritagne for sovjetiske skatter af indkomster, som de oppebærer i forbindelse med deres arbejde ved nævnte luftfartsselskab.
Artikel 2
Denne overenskomst finder anvendelse på Kongeriget Danmarks territorium på den ene side, og på Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers territorium på den anden side.
Artikel 2.
1. Regelmæssig befordring af passagerer med busser organiseres ifølge aftale mellem de kontraherende parters kompetente myndigheder.
2. De kontraherende parters kompetente myndigheder vil i god tid tilstille hinanden forslag om organiseringen af sådan befordring. Disse forslag skal indeholde oplysninger om: transportudøverens (firmaets) navn, kørselsruten, køreplanen, taksterne, stoppestederne, hvor transportudøveren vil optage og afsætte passagerer, samt det påtænkte tidsrum for befordringens gennemførelse.
Bilag 2
Bekendtgørelse af protokol af 9. februar 1971 til luftfartsoverenskomsten af 31. marts 1956 med Sovjetunionen, angående gensidig skattefritagelse for luftfartsselskaber og deres ansatte.
Den 9. februar 1971 undertegnedes i København en protokol angående gensidig skattefritagelse for luftfartsselskaber og deres ansatte, oprettet i tilslutning til luftfartsoverenskomsten af 31. marts 1956 mellem Danmark og De socialistiske Sovjetrepublikkers Union, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 26 af 10. juli 1956, nr. 23 af 3. maj 1958, nr. 16 af 27. februar 1967 og nr. 82 af 11. september 1970, Lovtidende C.
Protokollen har følgende ordlyd (den russiske tekst er udeladt her)
PROTOKOL
angående gensidig skattefritagelse for luftfartsselskaber og deres ansatte, oprettet i tilslutning til overenskomsten mellem Danmarks regering og De Socialistiske Sovjetrepublikkers Unions regering vedrørende luftfartsforbindelser af 31. marts 1956.
I tilslutning til bestemmelserne i overenskomsten mellem Danmarks regering og De Socialistiske Sovjetrepublikkers Unions regering vedrørende luftfartsforbindelser af 31. marts 1956 tilligemed senere tillæg er de kontraherende parter blevet enige om følgende bestemmelser
Artikel 3. Almindelige definitioner
Definitionerne af Danmark og Sovjetunionen omfatter ikke de to landes kontinentalsokler. Kontinentalsoklen m.v. omfattes af en særlig bestemmelse i artikel 4.
Artikel 3
Denne protokol skal træde i kraft fra og med den dag, som skal fastsættes ad diplomatisk vej ved noteveksling indeholdende meddelelse om, at de formaliteter er opfyldt, som foreskrives i de kontraherende parters nationale lovgivning.
Dens bestemmelser skal omfatte de indkomster og fortjenester, der oppebæres fra og med det tidspunkt, hvor Memorandum af 9. februar 1971 angående overenskomst mellem Danmarks regering og De Socialistiske Sovjetrepublikkers Unions regering om luftfartsspørgsmål træder i kraft, samt de aktiver, som indehaves ved udløbet af det kalenderår, hvor dette Memorandum træder i kraft.
Artikel 3
De kontraherende parter bekræfter på ny deres tilslutning til principperne om handelsskibsfartens frihed og er enige om at afholde sig fra enhver handling af diskriminerende karakter inden for dette område, idet de er overbevist om, at sådanne handlinger kan skade udviklingen af verdenshandelen.
Artikel 3.
1. Til gennemførelse af lejlighedsvis passagerbefordring med busser mellem de to lande eller i transit gennem deres territorier, bortset fra den i artikel 4 i denne overenskomst nævnte kørsel, kræves en tilladelse fra de kontraherende parters kompetente myndigheder.
2. Ansøgning om tilladelse til gennemførelse af den i denne artikels stk. 1 omhandlede befordring skal af transportudøveren indgives til hjemlandets kompetente myndigheder, der videresender ansøgningen til den anden kontraherende parts kompetente myndigheder.
3. De kontraherende parters kompetente myndigheder udsteder tilladelse for den del af kørselsstrækningen, som ligger på deres territorium.
4. For hver enkelt lejlighedsvis passagerbefordring med bus udstedes en særskilt tilladelse, som giver adgang til udførelse af en enkelt tur frem og tilbage, medmindre andet er bestemt i selve tilladelsen.
Bilag 3
Bekendtgørelse af skibsfartsoverenskomst af 17. oktober 1973 med Sovjetunionen.
Den 17. oktober 1973 undertegnedes i Moskva en overenskomst om skibsfart mellem Danmark og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker.
Overenskomstens danske tekst har følgende ordlyd
OVERENSKOMST
mellem Kongeriget Danmarks regering og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers regering om skibsfart
Kongeriget Danmarks regering og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers regering,
som tager handels- og skibsfartstraktaten af 17. august 1946 mellem Danmark og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker i betragtning, og som ønsker yderligere at udvikle skibsfarten mellem de to lande, såvel som at bidrage til udviklingen af den internationale skibsfart på grundlag af principperne om handelsskibsfartens frihed,
har besluttet at indgå denne overenskomst.
Artikel 4
Denne protokol forbliver i kraft, indtil ovennævnte Memorandum ophører at være gældende, og dens bestemmelser skal ikke omfatte indkomster og fortjenester, som oppebæres efter, at Memorandum er ophørt at være gældende, og ej heller aktiver, som indehaves ved udløbet af det kalenderår, hvor ovennævnte Memorandum er ophørt at være gældende, og senere år.
Til bekræftelse af ovenstående har de nedenfor undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil af deres respektive regeringer, undertegnet nærværende protokol.
Udfærdiget den 9. februar 1971 i København i to eksemplarer på dansk og russisk, hvilke tekster har samme gyldighed.
For Danmarks regering
Poul Hartling
For De Socialistiske Sovjetrepublikkers Unions regering
B. Bugajev
Protokollen trådte i medfør af artikel 3 i kraft den 12. marts 1971.
Udenrigsministeriet, den 30. april 1971.
Poul Hartling.
Artikel 4
Stk. 1. De kontraherende parter vil inden for rammerne af deres landes lovgivning fremme udviklingen af skibsfarten mellem de to parters havne.
Stk. 2. De kontraherende parter er enige om i den internationale skibsfart at følge principperne om fri og rimelig konkurrence. I særdeleshed skal hver kontraherende part afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der kan begrænse mulighederne for skibe fra den anden kontraherende part for at konkurrere med hensyn til farten mellem dens egne havne og havne i den anden kontraherende part på lige kommercielle vilkår, og skal i almindelighed anvende ovennævnte principper også på farten mellem deres havne og havne i tredjelande.
Stk. 3. Bestemmelserne i denne artikel berører ikke retten for skibe fra tredjelande til at deltage i farten mellem de kontraherende parters havne.
Artikel 4.
1. Tilladelse kræves ikke til udførelse af lejlighedsvis passagerbefordring med busser
a) når samme gruppe passagerer befordres med samme bus under hele rejsen, der påbegyndes og afsluttes på den kontraherende parts territorium, hvor bussen er registreret;
b) når samme gruppe passagerer befordres med samme bus i een retning under hele rejsen, som påbegyndes på den kontraherende parts territorium, hvor bussen er registreret, og afsluttes på den anden kontraherende parts territorium, forudsat at bussen returnerer tom til det land, hvor den er registreret.
2. Tilladelse kræves heller ikke til udskiftning af en defekt bus med en anden bus.
3. Under udførelsen af de i denne artikels stk. 1 omtalte transporter skal bussens fører være i besiddelse af en fortegnelse over passagererne.
Bilag 4
Bekendtgørelse af overenskomst af 3. december 1971 med Sovjetunionen om international biltrafik.
Den 3. december 1971 undertegnedes i København en overenskomst mellem Danmark og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker om international biltrafik.
Overenskomsten har følgende ordlyd (dens russiske tekst er udeladt her)
OVERENSKOMST
mellem Kongeriget Danmarks regering og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers regering om international biltrafik.
Kongeriget Danmarks regering og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers regering har,
i betragtning af den gunstige udvikling i de gensidige handels- og erhvervsmæssige forbindelser
og ledet af ønsket om en videre udvikling af biltrafikken mellem de to lande samt i transit gennem deres territorier,
besluttet at indgå nærværende overenskomst.
Artikel 5. Indkomst ved fast repræsentation
Udtrykket »fast repræsentation« anvendes i Sovjetunionen i stedet for »fast driftssted«
Artiklen indeholder en 24-måneders-grænse for bygnings- og konstruktionsarbejder og der er indsat en dispensationsadgang for så vidt angår denne grænse.
Artikel 5
Stk. 1. Hver af de kontraherende parter skal i sine havne sikre skibe fra den anden part samme behandling, som den tilstår egne skibe, der er beskæftiget i international fart, med hensyn til frihed til ankomst til, ophold i og afsejling fra havne, benyttelse af havne til lastning og losning af ladningen, optagelse og landsætning af passagerer, forsyning med brændstoffer og vand, aflevering af skibets affaldsprodukter, reparationer, benyttelse af pakhuse, ankerpladser, lagre, kraner og af alle andre bekvemmeligheder, som sædvanligt ydes skibsfarten og hermed forbundne kommerciel virksomhed, såvel som med hensyn til betaling af havneafgifter og -skatter og andre afgifter og skatter.
Stk. 2. Bestemmelserne i det foregående stykke finder ikke anvendelse på
a) den virksomhed, som i overensstemmelse med hver af de to parters lovgivning er forbeholdt nationale organisationer eller foretagender, i særdeleshed ydelse af havnetjenester, bugsering, lodsning, bjærgning, kystfart og havfiskeri;
b) havne, som ikke er åbne for udenlandske skibe;
c) forskrifter, som angår udlændinges indrejse og ophold.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse ved anløb af en af de kontraherende parters havne som led i søtransporter mellem dem og ved søtransporter til eller fra tredjelande samt ved søtransporter mellem den anden kontraherende parts havne, enten for der at losse hele eller en del af ladningen, som er indført fra udlandet, eller for der at indlade hele eller en del af ladningen, som er bestemt for et tredjeland.
Artikel 5.
Transporter af turister med busser og personautomobiler mellem de to lande, samt som transittrafik gennem deres territorier, udføres i henhold til aftale mellem de kontraherende parters kompetente myndigheder.
II. Godstransport.
Artikel 6
Stk. 1. De kontraherende parter skal inden for rammerne af deres lovgivning og havnebestemmelser træffe nødvendige forholdsregler til så vidt muligt at forkorte skibenes ophold i havnene og lette opfyldelsen af de hos dem gældende administrative, toldmæssige og sundhedsmæssige forskrifter.
Stk. 2. De kontraherende parter vil indbyrdes anvende sådanne forskrifter på grundlag af princippet om mestbegunstigelse.
Artikel 6.
1. Transport af gods mellem de to lande eller i transit gennem deres territorier, med undtagelse af de i denne overenskomsts artikel 7 nævnte transporter, udføres med lastbiler med eller uden påhængs- eller sættevogn på grundlag af tilladelser, som udstedes af de kontraherende parters kompetente myndigheder.
2. Til hver godstransport, som udføres af en lastbil med eller uden påhængs- eller sættevogn, skal der udstedes særskilt tilladelse, som giver ret til een tur frem og tilbage, såfremt andet ikke er angivet i selve tilladelsen.
3. De kontraherende parters kompetente myndigheder vil en gang om året tilstille hinanden et indbyrdes aftalt antal tilladelsesblanketter til godstransporter. Disse blanketter skal være forsynet med stempel og underskrift af den kompetente myndighed, som har udstedt tilladelsen.
Artikel 7. Indkomst af ophavsrettigheder og licenser
Bestemmelsen giver i princippet bopælsstaten beskatningsretten. Reglen indeholder meget detaljerede opregninger af, hvilke former for ophavsrettigheder og licenser den omfatter. Tilsvarende bestemmelse findes ikke i OECD's modelkonvention, men bestemmelsen svarer i princippet til bestemmelsen om royalties i modelkonventionens artikel 12. Bestemmelsen har et noget bredere anvendelsesområde og medtager i et vist omfang såkaldte »technical fees«. I denne forbindelse bemærkes, at artiklen ikke indeholder bestemmelser om kildeskat.
Artikel 7
Hver af de kontraherende parter skal anerkende nationaliteten af skibe fra den anden kontraherende part på grundlag af de dokumenter, som findes om bord på disse skibe og er udstedt af de kompetente myndigheder i den anden kontraherende part.
Artikel 7.
1. Tilladelse kræves ikke til udførelse af transport af
a) rørlige ejendele ved flytninger;
b) udstillingsgenstande, inventar og materialer, som er bestemt til udstillinger og messer eller til demonstrationsbrug;
c) transportmidler, dyr samt forskelligt inventar og materiel, som er bestemt til gennemførelse af sportsarrangementer;
d) teaterdekorationer og -rekvisitter, musikinstrumenter, udstyr og tilbehør til filmoptagelser samt radio- eller fjernsynsudsendelser;
e) afdødes lig eller aske;
f) postforsendelser;
g) beskadigede motorkøretøjer.
2. De i underpunkterne b, c og d i denne artikel nævnte undtagelser gælder kun i de tilfælde, hvor godset enten skal returneres til det land, hvor køreetøjet er registreret, eller skal udføres til et tredjelands territorium.
Artikel 8
Målebreve og andre skibsdokumenter, som er udstedt eller anerkendt af den ene af de kontraherende parter, skal også anerkendes af den anden part. I overensstemmelse hermed skal skibe fra hver af de kontraherende parter, som er forsynet med lovligt udstedte målebreve, være fritaget for ny måling i den anden parts havne, og målebrevets udvisende skal tjene som grundlag for beregningen af havneafgifter og andre afgifter.
Artikel 8.
1. Hvis det belæssede eller ubelæssede køretøjs dimensioner eller vægt overstiger de på den anden kontraherende parts territorium gældende normer, samt ved transporter af farligt gods, må transportudøveren indhente særlig tilladelse fra den anden kontraherende parts kompetente myndigheder.
2. Dersom den i stk. 1 omtalte tilladelse foreskriver, at køretøjet skal følge en bestemt rute, skal transporten ske ad denne rute.
Artikel 9
Stk. 1. De kontraherende parter anerkender følgende identitetsdokumenter for søfarende
1) »Sømandspas USSR« udstedt af kompetent sovjetisk myndighed.
2) Pas eller identitetsbevis for søfarende i henhold til ILO-konvention nr. 108 af 1958 angående søfolks nationale identitetspapirer udstedt af kompetent dansk myndighed.
Stk. 2. De kontraherende parter yder indehavere af de i stk. 1 nævnte identitetsdokumenter de rettigheder, der er omtalt i art. 10 og 11.
Stk. 3. Samme rettigheder ydes besætningsmedlemmer på et skib fra den anden kontraherende part og søfarende, der skal påmønstre eller afmønstre sådant skib, såfremt de pågældende er indehavere af et af de nedennævnte identitetsdokumenter, udstedt af kompetent myndighed i en ikke-kontraherende stat, og dokumentet garanterer, at indehaveren kan vende tilbage til det land, hvis myndigheder har udstedt dokumentet
1) identitetsbevis eller pas for søfarende i henhold til ILO-konvention nr. 108 af 1958 angående søfolks nationale identitetspapirer eller
2) identitetsbevis eller pas for søfarende, der opfylder betingelserne i konventionen af 1965 angående lettelse af international samfærdsel ad søvejen.
Stk. 4. Samme rettigheder ydes endvidere i det omfang, det er muligt, til søfarende, som er indehavere af andre identitetsdokumenter end nævnt i stk. 3.
Artikel 9.
De i denne overenskomst omhandlede godstransporter sker i henhold til fragtbreve, hvis form skal svare til de almindeligt vedtagne internationale mønstre.
III. Almindelige bestemmelser.
Artikel 10
Stk. 1. Besætningsmedlemmer på et skib fra en kontraherende part, der er indehavere af et identitetsdokument som nævnt i art. 9, stk. 1, kan uden visum gå i land og opholde sig i vedkommende havneby, så længe deres skib befinder sig der, dog ikke ud over 3 måneder, såfremt de pågældende er opført på en liste over besætningen, der af skibets kaptajn er overgivet paskontrolmyndighederne.
Stk. 2. Dersom en søfarende, der er indehaver af et identitetsdokument som nævnt i art. 9, stk. 1, indlægges på hospital på en kontraherende parts territorium, tillader denne parts kompetente myndigheder ophold på dette territorium i det nødvendige tidsrum.
Artikel 10.
1. De i denne overenskomst omhandlede transporter må kun udføres af transportudøvere, som ifølge deres hjemlands interne lovgivning har ret til at udøve internationale transporter.
2. Motorkøretøjer, som udfører internationale transporter, skal være forsynet med deres hjemlands registrerings- og nationalitetskendetegn.
Artikel 11
Stk. 1. En søfarende, der er indehaver af et identitetsdokument som nævnt i art 9, stk. 1, har ret til uanset det anvendte transportmiddel at indrejse i eller udrejse fra den anden kontraherende parts territorium eller passere gennem dens territorium med henblik på at slutte sig til sit skib, at skifte til andet skib eller at vende tilbage til sit land eller med hvilket som helst andet formål, der på forhånd er godkendt af myndighederne i den anden kontraherende part.
Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde skal identitetsdokumentet være forsynet med visum udstedt af den anden kontraherende part. Visum skal udstedes med kortest muligt varsel.
Artikel 11.
1. Det er ikke tilladt transportudøveren at foretage transporter af passagerer eller gods mellem to punkter, som er beliggende på den anden kontraherende parts territorium.
2. Transportudøveren kan udføre transporter fra den anden kontraherende parts territorium til et tredjelands territorium samt fra et tredjelands territorium til den anden kontraherende parts territorium, såfremt han har fået speciel tilladelse hertil af den anden kontraherende parts kompetente myndigheder.
Artikel 12. Fysiske personers indkomster
Bestemmelsen er af samme materielle indhold som OECD-modelkonventionens artikel 15. Der er dog indsat specialregler om tekniske eksperter, hvor 183-dages-reglen er udvidet til 365 dage indenfor to på hinanden følgende kalenderår.
Artikel 12, litra a), fritager for beskatning af lønindtægt i 24 måneder, svarende til den periode, der er nødvendig for at statuere »fast repræsentation« ifølge artikel 5, stk. 4.
Litra b) indeholder en »professor-regel«. Reglen indeholder følgende begrænsende vilkår
1. Personen skal fortsat være hjemmehørende i den anden stat;
2. Fritagelsen gælder (kun) 1 år;
3. Reglens anvendelse forudsætter en indbydelse fra værtslandet;
4. Erhvervsmæssige formål udelukker reglens anvendelse;
Formålet kan, foruden undervisning og forskning, også være videnskabelige m.v. konferencer og regeringssamarbejdsprogrammer. Heri ligger en udvidelse i forhold til de gængse »professor-regler«.
Udover »professor-reglen« indeholder artiklen også særregler for en række andre persongrupper, som fritages for skat i værtslandet: studerende, journalister eller korrespondenter fra presse, radio eller fjernsyn, personale på transportmidler, personale ved turistorganisationers repræsentationer og indkomst ved turnevirksomhed og sportsstævner. De nævnte lønmodtagergrupper er til dels allerede omfattet af de eksisterende overenskomster, nævnt i indledningen til denne vejledning.
Priser, præmier eller vederlag og beløb som erstatning for skade på fysisk person er også fritaget for beskatning.
Artikel 12
Stk. 1. Bortset fra bestemmelserne i art. 10 og 11 forbliver de regler, der gælder på de kontraherende parters territorium om udlændinges indrejse, ophold og udrejse, i kraft.
Stk. 2. De kontraherende parter forbeholder sig ret til at nægte adgang til deres territorium for søfarende, som de anser for uønskede.
Artikel 12.
1. Føreren af en bus eller en lastbil må være i besiddelse af nationalt eller internationalt førerbevis og nationale registreringsdokumenter for køretøjet.
2. De nationale eller internationale førerbeviser skal svare til det mønster, der er fastsat i den internationale færdselskonvention.
Artikel 13. Statsansatte
Bestemmelsen indeholder regler om kildestatsbeskatning af løn oppebåret af statsansatte, der virker i den anden stat, og som er statsborgere i arbejdsgiverstaten. I artiklens stk. 2 er indsat en begrænsningsklausul med hensyn til kommerciel virksomhed.
Artikel 13 gælder ikke pensioner. Disse er omfattet af artikel 14.
Artikel 13
Stk. 1. Retsmyndighederne i den ene kontraherende part (havnestaten) skal ikke påkende civile søgsmål vedrørende tvister mellem skibsføreren og besætningsmedlemmer på et skib fra den anden kontraherende part angående tjenesteforholdet.
Stk. 2. Havnestatens retsmyndigheder og administrative myndigheder skal ikke, medmindre der foreligger anmodning eller samtykke fra den kompetente diplomatiske eller konsulære embedsmand, udøve jurisdiktion over eller gribe ind (afhængigt af omstændighederne) i noget forhold, som opstår om bord på et skib fra den anden kontraherende part, herunder tilbageholdelse på skibet af en hvilken som helst person, forudsat at sådan tilbageholdelse er retsmæssig i henhold til havnestatens love og retsgrundsætninger. De nævnte myndigheder kan dog udøve civil jurisdiktion, som ikke er udelukket af bestemmelserne i stk. 1.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse,
a) hvis retskrænkelsen berører havnestatens sikkerhed, eller dens følger udstrækker sig til havnestatens territorium, eller
b) hvis retskrænkelsen er egnet til at forstyrre den offentlige ro eller orden i havnen eller i havnestatens territorialfarvand, eller
c) hvis retskrænkelsen er foretaget af eller imod en statsborger i havnestaten såvel som af eller imod en person, som har fast bopæl på dens territorium, eller af eller imod nogen person, som ikke er medlem af besætningen, eller
d) hvis retskrænkelsen udgør en alvorlig forbrydelse efter havnestatens love.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse i forbindelse med forholdsregler, som træffes af myndighederne med hensyn til toldspørgsmål, indrejsespørgsmål, beskyttelse af menneskeliv, skibes og havnes sikkerhed, farlig last, forurening af havet samt radioforbindelse.
Artikel 13.
Under udførelsen af de i denne overenskomst omhandlede transporter er transportudøveren fra den ene af de kontraherende parter, medens han befinder sig på den anden kontraherende parts territorium, forpligtet til at iagttage de der gældende trafikregler og andre love.
Artikel 14. Pensioner
Bestemmelsen fastsætter kildestatsbeskatning for alle pensioner, såvel statspensioner som private pensioner og sociale pensioner.
Overenskomsten indeholder ingen såkaldt »metodebestemmelse«, dvs. en bestemmelse, der angiver hvorledes dobbeltbeskatning skal ophæves.
Det er fra Sovjetunionens side tilkendegivet, at denne manglende metodebestemmelse betyder, at lempelse i henhold til overenskomsten skal følge de nationale lempelsesregler, som findes i lovgivningen i de to stater.
Danmark skal således yde »credit-nedslag« som hjemlet i ligningslovens § 33, »exemption-nedslag« som hjemlet i ligningslovens § 33A eller fuld exemption efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3.
Sovjetunionen står frit med hensyn til valget af metode i det enkelte tilfælde.
Overenskomstens bestemmelser skal praktiseres ved selve skatteligningen.
En forskudsregistrering for indkomstår der begynder den 1. januar 1988 eller senere vil på begæring være at ændre, såfremt den er foretaget i strid med overenskomsten.
Skattedepartementet, den 29. september 1987
Jens Rosman
/Jonna Sneum
Artikel 14
Ingen af de kontraherende parter skal pålægge foretagender eller selskaber fra den anden kontraherende part, som driver skibsfartsvirksomhed, og som har deres hovedkontor på denne parts territorium, skat af indtægter og fortjenester, som de har erhvervet ved transportvirksomhed eller ved anden hermed forbunden virksomhed.
Artikel 14.
Afregninger og betalinger, som følger af transporter, der udføres i henhold til denne overenskomst, vil blive afviklet i henhold til de mellem de kontraherende parter på betalingsdagen gældende overenskomster om afregninger og betalinger.
Artikel 15
Stk. 1. Hvis et skib fra den ene af de kontraherende parter støder på grund, forliser eller i øvrigt lider havari ved den anden kontraherende parts kyster, skal skibet og dets ladning nyde samme behandling, som denne anden parts lovgivning under samme omstændigheder yder egne skibe og deres ladninger. Den nødvendige hjælp og bistand skal til enhver tid ydes skibsføreren, besætningen og passagererne såvel med hensyn til deres person som med hensyn til skib og ladning.
Stk. 2. Et skib, som omtalt i stk. 1, dets ladning og udstyr samt andre genstande fra dette skib skal ikke pålægges told eller andre afgifter, forudsat at de ikke overleveres til anvendelse eller forbrug på stedet.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 udelukker ikke anvendelse af de kontraherende parters love og regler i forbindelse med midlertidig oplægning af varer.
Artikel 15.
Transporter af passagerer og gods, som udføres af transportudøvere fra den ene kontraherende part på den anden kontraherende parts territorium i henhold til denne overenskomst, motorkøretøjer, som udfører disse transporter, samt busser og personautomobiler, der udfører befordring af turister, fritages for skatter og afgifter, der er forbundet med udstedelse af tilladelser i henhold til nærværende overenskomst, med benyttelse af vejene, besiddelsen eller brugen af motorkøretøjer, samt for skatter og afgifter på indtægter og fortjenester, der er indtjent ved transporten.
Artikel 16
Stk. 1. Efter anmodning af en af de kontraherende parter skal der føres forhandlinger vedrørende eventuel oprettelse på den anden kontraherende parts territorium på grundlag af gensidighed af repræsentationer for rederier, som frit kan træde i forbindelse med eksportører, importører, befragtere og modtagere og afsendere af last, og som frit kan afslutte befragtnings- eller transportaftaler samt udføre anden kommerciel virksomhed inden for skibsfartens område.
Stk. 2. Forhandlingerne om oprettelse af sådanne repræsentationer og betingelserne for sådan virksomhed skal føres mellem de kontraherende parters myndigheder, som er ansvarlige for søtransport i de to lande.
Artikel 16.
Transporter i henhold til denne overenskomst udføres på betingelse af en forud tegnet lovpligtig ansvarsforsikring for hvert motorkøretøj, som udfører disse transporter.
Artikel 17
Stk. 1. De kontraherende parter vil inden for rammerne af deres respektive lovgivning fortsætte deres bestræbelser for at fremme og udvikle samarbejdet mellem søfartsmyndighederne og mellem skibsfartserhvervene i de to lande, herunder ved gensidige rådslagninger og udveksling af oplysninger.
Stk. 2. Efter anmodning fra den ene af de kontraherende parter vil en blandet kommission, sammensat af repræsentanter for begge kontraherende parter, træde sammen for at overveje spørgsmål om anvendelsen af denne overenskomst. Denne kommission er bemyndiget til at forelægge de kontraherende parter hvilke som helst rekommandationer, som den anser for nyttige.
Artikel 17.
Med hensyn til grænse-, told- og sanitærkontrol anvendes bestemmelserne i de internationale overenskomster, som begge de kontraherende parter er deltagere i, medens spørgsmål, som ikke er reguleret gennem disse overenskomster, afgøres i henhold til hver af de kontraherende parters interne lovgivning.
Artikel 18
Stk. 1. Hver af de kontraherende parter giver officielt den anden part meddelelse om gennemførelsen af de fornødne forskrifter til ikraftsættelse af nærværende overenskomst, der træder i kraft efter udløbet af 30 dage fra datoen for den meddelelse, der kommer sidst.
Stk. 2. Denne overenskomst forbliver i kraft, indtil den opsiges af en af de kontraherende parter med tolv måneders varsel.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, som er behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst og forsynet den med deres segl.
Udfærdiget i Moskva den 17. oktober 1973 i to eksemplarer, hvert i det danske og det russiske sprog, hvorved begge tekster har samme gyldighed.
For Kongeriget Danmarks regering
Anker Jørgensen
For Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers regering
K. Mazurov
Moskva, den 17. oktober 1973.
Hr. vicepremierminister,
I forbindelse med undertegnelsen i dag af overenskomsten mellem
Kongeriget Danmarks regering og Unionen af Socialistiske
Sovjetrepublikkers regering om skibsfart har jeg den ære at henvise til de bemærkninger, som under forhandlingerne blev fremført fra den danske delegations side om ønskeligheden af at aftale regler om fjernelse af vrag tilhørende den ene kontraherende part, når disse vrag befinder sig uden for den anden kontraherende parts territorialfarvand i områder, hvor denne parts myndigheder er ansvarlige for sejladsens sikkerhed. Samtidig henviser jeg til den mellem delegationerne opnåede forståelse om, dette spørgsmål på ny vil kunne tages op til drøftelse, når resultaterne af den forestående FN-konference om retsordenen på havet foreligger.
Jeg beder Dem. hr. vicepremierminister, bekræfte, at man fra sovjetisk side er enig i den ovenfor omtalte forståelse.
Modtag, hr. vicepremierminister, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.
Anker Jørgensen
Statsminister
Hr. vicepremierminister
K.T. Mazurov.
Oversættelse.
Moskva, den 17. oktober 1973.
Deres Excellence,
Jeg har den ære at bekræfte modtagelsen af Deres brev af dags dato af
følgende indhold
(her følger teksten til foranstående brev)
Herved bekræfter jeg, Deres Excellence, at man fra sovjetisk side er enig i den forståelse, som er kommet til udtryk i foranstående brev.
Modtag, Deres Excellence, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.
K. Mazurov
Hans Excellence
Kongeriget Danmarks statsminister
hr. Anker Jørgensen.
Oversættelse.
Moskva, den 17. oktober 1973.
Ærede hr. delegationsformand,
I forbindelse med undertegnelsen i dag af overenskomsten mellem
Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers regering og Kongeriget
Danmarks regering om skibsfart vil man fra sovjetisk side gerne understrege, at der inden for rammerne af USSR's bilaterale handel med andre lande kan opstå situationer, i hvilke man fra sovjetisk side må fravige princippet om fri konkurrence, som er omtalt i artikel 4 i nævnte overenskomst. Herved erklærer man fra sovjetisk side, at man også i sådanne tilfælde har for øje at tage hensyn til tredjelandes interesser i international skibsfart.
Jeg beder Dem, hr. delegationsformand, bekræfte, at man fra dansk side tager ovennævnte erklæring fra den sovjetiske side til efterretning.
Modtag, hr. formand, forsikringen om min højagtelse.
Formand for den sovjetiske delegation
I.M. Averin
Formanden for den danske delegation
hr. G.F.K. Harhoff.
Moskva, den 17. oktober 1973.
Hr. delegationsformand,
Jeg har den ære at bekræfte modtagelsen af Deres brev af dags dato af
følgende indhold
(her følger teksten til foranstående brev)
Herved bekræfter jeg, hr. delegationsformand, at man fra dansk side tager indholdet af ovennævnte erklæring fra den sovjetiske side til efterretning.
Modtag, hr. delegationsformand, forsikringen om min højagtelse.
Formanden for den danske delegation
G.F.K. Harhoff
Overenskomsten trådte i medfør af artikel 18, stk. 1, i kraft den 14. september 1974.
Udenrigsministeriet, den 11. juli 1975.
Ivar Nørgaard
Artikel 18.
Grænse-, told- og sanitærkontrollen vil ved transporter af alvorligt syge, ved regelmæssige transporter af passagerer med busser, samt ved transporter af dyr og letfordærveligt gods blive udført med fortrinsret.
Artikel 19.
1. Under udførelsen af de i denne overenskomst omhandlede transporter er følgende gensidigt fritaget for told og forbrugsafgifter samt indførselstilladelser ved indførsel til den anden kontraherende parts territorium
A. Brændstof, som befinder sig i de for hver motorkøretøjstype bestemte beholdere, der teknologisk og konstruktivt er forbundet med motorens brændstoftilførselssystem;
B. Smøremidler, som medtages ved køretøjets indrejse til brug under kørslen;
C. Reservedele, bestemt til reparation af et beskadiget motorkøretøj, som udfører internationale transporter.
2. Ikke-anvendte reservedele skal genudføres, medens de udskiftede dele enten skal føres ud af landet, destrueres eller afleveres efter de regler, som er gældende på den pågældende kontraherende parts territorium.
Artikel 20.
Fremgangsmåden og tidsfristerne for udveksling af tilladelsesblanketter, såvel som for returnering af benyttede tilladelser, aftales mellem de kontraherende parters kompetente myndigheder.
Artikel 21.
De kontraherende parter skal træffe alle mulige forholdsregler, som kan lette den praktiske gennemførelse af de i denne overenskomst omhandlede transporter.
Artikel 22.
Praktiske spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af de i denne overenskomst omhandlede transporter af passagerer og gods kan reguleres ved aftaler mellem de to parters organisationer og foretagender.
Artikel 23.
I tilfælde af overtrædelse af denne overenskomst skal de kompetente myndigheder i transportudøverens hjemland efter anmodning fra de kompetente myndigheder i det land, hvor overtrædelsen er sket, træffe de fornødne forholdsregler til sikring af overenskomstens overholdelse.
Om de trufne forholdsregler skal de kompetente myndigheder i transportudøverens hjemland informere det andet lands kompetente myndigheder.
Artikel 24.
De kontraherende parters kompetente myndigheder vil opretholde indbyrdes kontakter til drøftelse af spørgsmål vedrørende denne overenskomsts gennemførelse, samt for at udveksle erfaringer.
Artikel 25.
De kontraherende parter vil løse alle tvivlsspørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med fortolkningen og gennemførelsen af denne overenskomst, ad forhandlingens og rådslagningens vej.
Artikel 26.
Spørgsmål, som ikke er reguleret ved denne overenskomst og ej heller gennem internationale overenskomster, som begge de kontraherende parter er deltagere i, skal løses i henhold til hver af de kontraherende parters interne lovgivning.
Artikel 27.
Denne overenskomst berører ikke de kontraherende parters rettigheder og forpligtelser, som måtte følge af andre af dem afsluttede internationale overenskomster eller traktater.
Artikel 28.
Denne overenskomst træder i kraft på dagen for dens undertegnelse. Den er afsluttet for ubestemt tid og forbliver i kraft indtil udløbet af 90 dage fra den dag, da en af de kontraherende parter måtte meddele den anden kontraherende part sit ønske om, at overenskomstens gyldighed skal ophøre.
Udfærdiget den 3. december 1971 i København i to eksemplarer, hvert af disse i det danske og det russiske sprog, idet begge tekster har samme gyldighed.
Ifølge fuldmagt fra Kongeriget Danmarks regering.
K.B. Andersen
Ifølge fuldmagt fra Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers regering.
E. Trubitsyn
Udenrigsministeriet, den 10. januar 1972.
Ivar Nørgaard.
Vejledning til overenskomst af 21. oktober 1986 mellem Danmark og Sovjetunionen til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst og formue
Skattedepartementets cirkulære af 29. september 1987.
Vejledning til overenskomst af 21. oktober 1986 mellem Danmark og Sovjetunion til undgåelse af dobbeltbeskatning af imdkomst og formue
Indledning
Ved en mellem Danmark og Sovjetunionen den 21. oktober 1986 afsluttet overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst og formue er der fastsat en række bestemmelser, der medfører afvigelser fra skattelovgivningens almindelige regler.
Det er i overenskomstens artikel 18 bestemt, at de gældende overenskomster på skatteområdet mellem Danmark og Sovjetunionen opretholdes og skal benyttes, hvis de medfører et for den skattepligtige mere gunstigt resultat. Disse tidligere overenskomster er følgende
Verbalnoter af 21. marts og 10. maj 1960 om personbeskatning, skibsfartsoverenskomst af 17. oktober 1973, protokol af 9. februar 1971 til luftfartsoverenskomst af 31. marts 1956 og overenskomst af 3. december 1971 om international biltrafik. Disse tidligere overenskomster er optrykt som bilag til denne vejledning.
Den nye overenskomst, der omtales i denne vejledning, afviger i sin opbygning og på visse punkter også i sit indhold fra OECD's modelkonvention af 1977.
I det følgende vil de væsentligste af afvigelserne fra OECD's modelkonvention blive omtalt.
Ikrafttræden (artikel 22)
Overenskomsten trådte i kraft den 28. september 1987 og finder anvendelse på indkomst- og formueskatter, der fastsættes for perioder, der begynder den 1. januar 1988 eller senere. »Perioder« betyder her regnskabsår.