Cirkulære om ændringer i lov om byfornyelse og boligforbedring

§ 60, stk. 4, er ændret således, at i tilfælde hvor ejeren ikke ønsker at modtage rentebidrag til indekslån eller ydelsesbidrag til nominallån, beregnes lejen som om nominallån er optaget og ydelsesbidrag ydet.

For lejerne vil finansiering med nominallån, hvortil der ydes ydelsesbidrag, således ikke have væsentlige konsekvenser set i forhold til finansiering med indekslån, hvortil der ydes rentebidrag, idet både vilkår og ydelsesniveau samt regulering svarer til, hvad der er gældende for afdragsbetalingen på et indekslån.

1.7 Indekslån til ombygningstabet

1.7.1 Rente- og afdragsbidrag

Som nævnt ovenfor finansieres et evt. ombygningstab med indekslån. Der henvises herom samt om støtte i form af rente- og afdragsbidrag til cirkulære af 3.7.1986 om offentlig støtte til byfornyelse og boligforbedring m.v. pkt. 4.6.3-4.6.5.

I forhold til de hidtil gældende regler om finansiering af ombygningsarbejder med indekslån er der for så vidt angår indekslån til ombygningstab, gennemført følgende ændringer

1.7.2 Rykning

I lov om indeksregulerede realkreditlån er fastsat, at indekslån, som alene ydes til finansiering af ombygningstab, rykker uden særskilt påtegning for al anden låneoptagelse med pant i ejendommen. Begrundelsen herfor er et ønske om at lette senere låneoptagelse.

1.7.3 Garanti

Som en konsekvens af ovennævnte rykningsbestemmelse er det fundet nødvendigt at indsætte en garantibestemmelse i § 58 a for så vidt angår indekslån, som alene ydes til finansiering af ombygningstab. Garantien skal i disse tilfælde ydes af staten, og skal dække hele indekslånet, uanset om den er nødvendig for, at långivningen i henhold til realkreditloven kan gennemføres. Hvis kommunalbestyrelsen lader byfornyelsesbeslutningen træde i kraft i medfør af § 8, stk. 3, skal kommunen selv yde garantien. Kommunen refunderer staten halvdelen af eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.

For så vidt angår nominallån, der optages til finansiering af de værdiforøgende forbedringsudgifter samt indekslån, der skal finansiere såvel de værdiøgende som de tabsgivende foranstaltninger, gælder bestemmelserne i § 58 om kommunal garanti fortsat.

1.7.4 Ophør

For så vidt angår evt. ophør af afdragsbidrag var det før ændringen af § 62, stk. 2, 2. og 3. pkt., bestemt, at reglerne om ophør og fordeling af rentebidrag fandt tilsvarende anvendelse for afdragsbidraget, idet afdragsbidraget i givet fald ophørte først.

Ophørsbestemmelsen er ophævet for så vidt angår afdragsbidraget. Baggrunden herfor er, at ophør af afdragsbidrag vil medføre, at ejeren vil få et likviditetsproblem analogt til det, som nominallånsfinansieringen netop skulle løse, idet det ophørte eller aftrappede afdragsbidrag efter § 60, stk. 5 ville kunne udlignes over lejen som en huslejeforhøjelse. Af lighedsgrunde er bestemmelserne ophævet for alle ejendomme, som efter § 62, stk. 2, er berettiget til afdragsbidrag.

1.8 Oplysningspligt efter § 67

I forbindelse med kommunens ansøgning om bindende tilsagnsramme til en konkret byfornyelsesbeslutning samt i forbindelse med kommunens årlige 4-årsindberetning af ønsker om byfornyelse m.v., skal der i lighed med oplysninger om rente- og afdragsbidragsgrundlaget ligeledes indberettes det ønskede ydelsesbidragsgrundlag samt evt. supplerende støtte til ombygningstab i form af rente- og afdragsbidrag.

1.9 Ansøgning om tilsagn

Ejere af ejendomme, som er omfattet af lovens valgfrihedsbestemmelse, skal i ansøgningen om offentlig støtte udtrykkeligt over for kommunen angive, hvilken finansieringsform der ønskes. Kommunen må derfor senest i forbindelse med opfordring til ejeren om udarbejdelse af et projekt til udførelse af foranstaltninger i h.t. lovens §§ 7, 32 eller 72 oplyse om muligheden for at vælge enten indekslån eller nominallån.

For beboelsesejendomme, som kommunen har overtaget, gælder det, at kommunen kan vente med at tage stilling til den endelige belåning indtil et år efter arbejdernes færdiggørelse. I de tilfælde, hvor beboerne overtager ejendommen på andelsbasis i h.t. byfornyelseslovens § 14 eller efter saneringslovens § 20 a finansieres den støtteberettigede udgift med indekslån. Det samme er tilfældet, hvis beboerne ikke ønsker at overtage ejendommen, og kommunen derefter vælger at beholde ejendommen. Såfremt kommunen derimod inden 1-års-fristens udløb vælger at sælge ejendommen til en privat udlejer eller til lejerne efter lejelovens tilbudspligtbestemmelser, finansieres de støtteberettigede udgifter efter ejers (købers) eget valg.

1.10 Kommunalt tilsagn

Når kommunen meddeler ejeren tilsagn om offentlig støtte angives finansieringsgrundlaget (støtteberettigede udgifter fordelt på værdiforøgende arbejder og ombygningstab) og støtteformen. Den valgte form er herefter bindende for ejer. Kommunen sender kopi af alle tilsagn til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning med angivelse af, hvilken beslutning tilsagnet vedrører.

1.11 Overgangsregler for ejendomme omfattet af valgfrihedsbestemmelsen

1.11.1 Ejendomme, hvortil der er givet tilsagn om rentebidrag

For ejendomme der er omfattet enten af en saneringsplan eller en beslutning i medfør af byfornyelsesloven, og hvortil der før 1.7.1987 er meddelt tilsagn om rentebidrag, kan ejeren vælge finansiering med nominallån, medmindre indekslånet er udbetalt.

For at sætte ejeren istand til at udnytte valgmuligheden, skal kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest 1. november 1987 underrette de berørte ejere om de nye finansieringsregler og samtidig fastsætte en frist på mindst 6 uger for ejeren til at ansøge om ydelsesbidrag. Ansøgning skal dog være indgivet til kommunalbestyrelsen senest 31. december 1987 . Fremkommer ingen ansøgning, opretholdes det allerede givne tilsagn om rentebidrag.

Vælger ejeren finansiering med nominallån, kan der kun meddeles tilsagn om ydelsesbidrag til de værdiforøgende ombygningsudgifter. I det omfang der oprindeligt er givet tilsagn om supplerende støtte i form af afdragsbidrag, meddeles der nyt tilsagn om rente- og afdragsbidrag i samme omfang. Summen af nominallån, hvortil der ydes ydelsesbidrag, og indekslån, hvortil der ydes rente- og afdragsbidrag, skal svare til det oprindeligt givne tilsagn, der samtidig annulleres.

Viser der sig efterfølgende behov for udvidelse af det givne tilsagn, behandles det på sædvanlig vis, jf. for saneringsplaners vedkommende Boligstyrelsens cirkulære af 29. marts 1983 om forenkling af administration af offentlig støtte til påbudsarbejder, bestemt i en saneringsplan pkt. 7 og 10, samt for byfornyelsesbeslutningers vedkommende Boligstyrelsens cirkulære af 3. juli 1986 om offentlig støtte til byfornyelse og boligforbedring m.v. pkt. 1.3.1.c, 1.3.2 vedr. skema IV, 4.4. og 4.6.

I det omfang tilsagn om ydelsesbidrag til ovennævnte ejendomme træder istedet for et allerede givet tilsagn belastes kommunens bindende og vejledende ramme ikke.

Reservation og tilsagn om rentebidrag samt evt. supplerende støtte i form af afdragsbidrag efter den ekstraordinære kap III ordning kan ligeledes ændres til reservation og tilsagn om ydelsesbidrag samt evt. supplerende støtte i form af rente- og afdragsbidrag. Kommunen skal ligeledes orientere de berørte ejere inden for ovennævnte frister. Ændringer af reservation og tilsagn foretages på de af Kommunedata udsendte rettelsesskemaer.

1.11.2. Ejendomme, hvortil der ikke er meddelt tilsagn

1.11.2.1. Omfattet af en beslutning i medfør af byfornyelsesloven .

I ejendomme omfattet af en beslutning i medfør af byfornyelsesloven, hvortil der endnu ikke er meddelt endeligt tilsagn kan ejeren vælge finansiering med nominallån. Kommunalbestyrelsen skal orientere de berørte ejere og lejere om de nye finansieringsregler.

Afhængig af ejerens valg kan kommunen meddele endeligt tilsagn, i det omfang der er plads inden for den til beslutningen meddelte bindende tilsagnsramme . For så vidt den bindende tilsagnsramme er opbrugt, skal der søges om yderligere bindende tilsagnsramme til beslutningen.

1.11.2.2. Omfattet af en efter 1. juli 1983 vedtagen saneringsplan

a. Kommunen har endnu ikke meddelt endeligt tilsagn .

I ejendomme omfattet af en efter 1. juli 1983 vedtagen saneringsplan, hvor Boligstyrelsen har godkendt påbudsdelen samt bemyndiget kommunen til at meddele tilsagn, men hvortil kommunen bl.a. på grund af finansieringsreglerne har undladt at udstede påbuddene, kan ejeren ligeledes vælge finansiering med nominallån. Kommunalbestyrelsen skal orientere de berørte ejere og lejere om de nye finansieringsregler.

Afhængig af ejerens valg kan kommunen meddele endeligt tilsagn, i det omfang der er plads inden for kommunens dispositionsramme . Der kan ikke meddeles nye påbud, ligesom tilsagnet skal svare til den oprindeligt givne bemyndigelse. Man skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på muligheden for, at kommunalbestyrelsen på statens vegne kan godkende nødvendige følgearbejder og mindre udvidelser af påbuddene samt indeksere tilsagnsbeløbet jf. cirkulære af 29. marts 1983 om forenkling af administrationen af offentlig støtte til påbudsarbejder, bestemt i en saneringsplan pkt. 7. og 10.

b. Boligstyrelsen har endnu ikke godkendt påbudsdelen

I ejendomme omfattet af en efter 1. juli 1983 vedtaget saneringsplan, hvor Boligstyrelsen i forbindelse med plangodkendelsen har udtaget påbudsdelen helt eller delvist til senere godkendelse, kan ejeren vælge finansiering med nominallån. Kommunalbestyrelsen skal orientere ejere og lejere om de nye finansieringsregler.

De af kommunalbestyrelsen tiltrådte påbud skal fremsendes til Boligstyrelsens godkendelse, idet der samtidig skal redegøres for sammenhængen med de oprindeligt vedtagne påbud. Styrelsen forudsætter, at der som hovedregel ikke er tale om en udvidelse af de oprindeligt vedtagne påbud, idet man skal gøre opmærksom på, at nødvendige følgearbejder og mindre udvidelser ikke nødvendiggør styrelsens godkendelse, jf. Boligstyrelsens cirkulære af 29. marts 1983, om forenkling af administrationen af offentlig støtte til påbudsarbejder, bestemt i en saneringsplan, pkt. 7.

Der skal endvidere ved fremsendelsen oplyses om størrelsen af de støtteberettigede udgifter, samt deres fordeling på hhv. værdiforøgende og tabsgivende udgifter. De støtteberettigede udgifter angives i prisniveauet på tyngdepunktet for arbejdernes gennemførelse, ligesom udgangspunktet for bedømmelsen af arbejdernes omfang er bygningstilstanden på fremsendelsestidspunktet.

Boligstyrelsen vil samtidig med godkendelsen af saneringsplanens påbudsdel bemyndige kommunen til på statens vegne at meddele endeligt tilsagn om enten ydelsesbidrag og evt. rente- og afdragsbidrag eller rente- og evt. afdragsbidrag.

Kommunen kan herefter meddele ejeren endeligt tilsagn, i det omfang der er plads inden for kommunens dispositionsramme for det pågældende år. Der er mulighed for at søge yderligere dispositionsramme, i det omfang der er plads inden for kommunens vejledende ramme. Kommunerne må i givet fald udskyde andre påtænkte sanerings- og byfornyelsesaktiviteter, idet den vejledende ramme ikke kan forventes forhøjet.

Ved ansøgning såvel om vejledende tilsagnsramme som om dispositionsramme for 1988 og 4-årsperioden 1988-91, skal omfanget af påbudsejendomme omfattet af allerede vedtagne planer eller beslutninger medtages forud for nye aktiviteter.

Afsnit 2

Realrenteafgiftpligtige institutioners deltagelse i byfornyelsen

Efter lovbekendtgørelse nr. 525 af 10. august 1987 om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler mv. kan afkast af ejendomme, der tilhører en realrenteafgiftspligtig institution, i visse tilfælde undtages fra afgiften. Dette gælder, når institutionen i ejendomme, der er omfattet af en beslutning efter byfornyelseslovens Kap. II, finansierer forbedringer, der medfører en forøgelse af hele ejendommens værdi på mindst 100 pct. Realrenteafgiftsfritagelsen kan kun ske inden for en kvote, der fastsættes af skatteministeren.

Der kan ikke opnås fritagelse for realrenteafgift vedrørende ejendomme, der er omfattet af byfornyelseslovens kapitel III eller VIII.

Efter byfornyelseslovens § 8, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen på visse betingelser lade en byfornyelsesbeslutning træde ikraft for ejendomme, der ejes af en realrenteafgiftspligtig institution. Det kræves således, at de godkendte forbedringsudgifter ved gennemførelsen af byfornyelsesbeslutningen for den pågældende ejendom vil udgøre mindst 100 pct. af ejendommens værdi, herunder grundværdi, før byfornyelsens gennemførelse. Det er endvidere en betingelse, at institutionen giver afkald på retten til støtte efter § 52, stk. 3, og Kap. VII. Dette afkald skal gives skriftligt til kommunalbestyrelsen, inden byfornyelsesbeslutningen træder ikraft.

Investeringen vil herefter ikke belaste kommunens tilsagnsramme, men skal blot indberettes til Boligstyrelsens orientering.

Lovens regler, herunder reglerne om lejefastsættelse efter § 60 samt reglerne om samarbejde mellem ejer og beboere efter §§ 19 ff, skal iagttages. Ifølge sidstnævnte bestemmelser har beboerne adgang til at nedlægge veto imod visse arbejder. Der kan derfor opstå tilfælde, hvor de i byfornyelsesbeslutningen beskrevne arbejder ikke kan gennemføres fuldt ud. Da beboernes stilling ikke kendes på forhånd, foretages beregningen af om investeringen overstiger værdien af ejendommen før byfornyelsen, på grundlag af byfornyelsesbeslutningens indhold.

I tilfælde, hvor den realrenteafgiftspligtige institution istandsætter ejendommen indenfor byfornyelseslovens rammer, gælder reglerne om tilvejebringelse af erstatningsboliger ligeledes, og beboerne vil være sikret gennemførelsen af de påtænkte arbejder gennem den af kommunalbestyrelsen angivne tidsfølge.

Beboerne har ret til økonomisk støtte i samme omfang som beboere i ejendomme, hvortil der ydes offentlig støtte til byfornyelsens gennemførelse.

Afsnit 3

Tilskud til andelsboligforeninger

Efter § 14 i byfornyelsesloven skal råde-over ejendomme efter endt ombygning tilbydes lejerne på andelsbasis.

Reglerne om kommunens långivning og ydelsesbetaling til sådanne andelsboligforeninger er nu ændret, således at kommunen yder tilskud til foreningen, såfremt de samlede ydelser vedrørende lån til finansierigen af ejendommens værdi før byfornyelse overstiger det kapitalafkast, der lovligt kunne være beregnet efter boligreguleringslovens bestemmelser, uanset om ydelserne vedrører overtagelse af indestående lån eller kommunale lån.

Såfremt det er nødvendigt at yde et kommunalt lån i forbindelse med beboernes overtagelse af ejendommen, skal lånet have en løbetid på minimum 20 år og en maksimal rente svarende til markedsrenten for sædvanlige ombygningslån i realkreditinstitutterne på lånets optagelsestidspunkt.

Kommunernes udgifter til tilskud kan medtages til refusion straks efter udbetalingen og refunderes med 50 pct., jf. § 57.

Afsnit 4

Tilskud til beboere, som ikke rettidigt anvises erstatningsbolig

Efter § 38 har husstande, hvis boliger forbedres efter byfornyelsesloven eller saneringsloven, i visse tilfælde ret til en erstatningsbolig. Lejere er erstatningsboligberettigede, såfremt forbedringen medfører en lejeforhøjelse, der sammen med forbedringsforhøjelser i de sidste 3 år udgør mere end 80 kr./m2 bruttoetageareal. Ejere og andelshavere har ret til en erstatningsbolig, hvis nettoboligudgiften stiger tilsvarende på grund af forbedringerne.

Med virkning fra 1.7.1987 skal kommunen efter § 57, stk. 3, yde godtgørelse til de oven for nævnte husstande, som rettidigt har anmodet om at få, men ikke har fået anvist en erstatningsbolig inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor den forhøjede boligudgift første gang skal betales. Godtgørelsen udgør den del af boligudgiftsforhøjelsen, der overstiger 80 kr./m2 bruttoetageareal.

Disse husstande har således ikke ret til godtgørelse efter § 57, stk. 3, af nogen del af boliguddgiftsforhøjelsen for de første 3 måneder efter forhøjelsens ikrafttræden, men vil i denne periode evt. kunne få boligstøtte efter reglerne i lov om individuel boligstøtte på grundlag af den fulde forhøjelse af boligudgiften.

Kommunen skal snarest underrette de ovennævnte husstande om, at de kan ansøge om godtgørelse. Kommunen skal samtidig oplyse om, at der ikke kan ydes individuel boligstøtte til den del af boligudgiften, hvortil der ydes godtgørelse.

Kommunen skal specielt være opmærksom på, om der er husstande, som allerede er berettigede til godtgørelse fra 1.7.1987.

Kommunens udgifter til godtgørelse efter § 57, stk. 3 kan ikke anmeldes til refusion efter byfornyelsesloven og indgår ikke i de udgifter, hvortil der ydes statsstøtte efter saneringsloven.

Boligstyrelsen, den 30. september 1987

H. E. RASMUSSEN

/Søren Kruse

Cirkulære om ændringer i lov om byfornyelse og boligforbedring

Indledning

Med virkning fra den 1. juli 1987 er der gennemført en række ændringer af lov om byfornyelse og boligforbedring. (Lov nr. 377 af 10. juni 1987). Der er desuden ved lov nr. 379 af samme dato gennemført ændringer med henblik på indførelse af ældre- og handicapegnede foranstaltninger i.f.m. byfornyelse. Disse ændringer omtales i et særskilt cirkulære.

Lovændringerne er indføjet i boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 501 af 21. juli 1987.

Ved lov nr. 377 gennemførtes især ændrede finansieringsbestemmelser. Herudover er der gennemført ændringer vedrørende realrenteafgiftpligtige institutioners deltagelse i byfornyelse, tilskud til nye andelsboligforeninger, klagefrister, tilskud til beboere, som ikke rettidigt anvises erstatningsboliger, ligesom der er gennemført nye bestemmelser om midlertidige boliger til unge.

Dette cirkulære indeholder en gennemgang af de ændrede finansieringsbestemmelser, ændringerne vedr. realrenteafgiftspligtige institutioners deltagelse i byfornyelse, tilskud til andelsboligforeninger samt tilskud til beboere, som ikke rettidigt anvises erstatningsboliger.

Afsnit 1

Ændring af finansieringsbestemmelserne

1.1 Baggrund og formål

Ifølge de hidtidige regler finansieres foranstaltninger til ombygning, forbedring og istandsættelse af beboelsesejendomme i medfør af saneringsplaner vedtaget 1. juli 1983 eller senere eller i medfør af en byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutning med indeksregulerede realkreditlån.

Baggrunden for ændringerne af finansieringsbestemmelserne skal søges i, at finansiering med indekslån især for skattepligtige ejere af udlejningsejendomme skaber en række problemer, som har medført, at sanering og byfornyelse af denne del af ejendomsmassen næsten er gået i stå.

Især har indeksfinansieringsformen medført et likviditetsproblem for skattepligtige ejere af udlejningsejendomme, idet det relativt store afdrag på indekslånet ikke er fradragsberettiget.

De gennemførte ændringer af finansieringsbestemmelserne tager sigte på at løse disse problemer, idet der åbnes mulighed for, at der til bestemte kategorier af ejendomme (jf. pkt. 1.2) efter ejerens valg kan optages enten

indekslån , hvortil det offentlige yder rentebidrag, eller

nominallån , hvortil det offentlige yder ydelsesbidrag

til finansiering af den værdiforøgende del af de støtteberettigede udgifter ved ombygnigen.

Et eventuelt ombygningstab finansieres som hidtil ved optagelse af et indekslån, hvortil det offentlige betaler både rente- og afdragsbidrag.

1.2 Hvilke ejendomme kan finansieres med nominallån

I § 59, stk. 3, er det bestemt, i hvilke kategorier af ejendomme ejeren fortsat kun har mulighed for at finansiere ombygningsudgifter med indekslån. Det gælder ejendomme, der på tilsagnstidspunktet

1) er ejerboliger,

2) ejes af et almennyttigt boligselskab, jf. § 2 i lov om bolig byggeri,

3) ejes af institutioner som nævnt i kapitel 11 og 12 i samme lov,

4) ejes af en kommune,

5) ejes af en privat andelsboligforening eller

6) overvejende anvendes til erhvervsformål af ejendommens ejer.

Ved udtrykket »overvejende« i ovenstående pkt. 6 forstås mindst 80 pct. af ejendommens bruttoetageareal.

I alle øvrige ejendomme end de ovenfor nævnte, og det vil i hovedsagen sige i private udlejningsejendomme , kan ejeren vælge at optage indekslån eller nominallån jf. § 59, stk. 4. Muligheden for at vælge gælder også for ejere af ejendomme, som ejes af en kommune, og som inden et år efter tidspunktet for byfornyelsesarbejdernes afslutning overdrages til en privat udlejer.

1.3 Hvilke udgifter kan finansieres med nominalån

Efter de hidtil gældende regler finansieres hele den støtteberettigede udgift i private udlejningsejendomme ved optagelse af indekslån. Der ydes rentebidrag til hele lånet. Til den del af den støtteberettigede udgift, som ikke modsvares af en tilsvarende stigning i ejendommens leje- eller brugsværdi, dvs. til ombygningstabet, ydes supplerende støtte efter § 62 i form af afdragsbidrag.

Efter de nye regler kan der ydes nominallån til den del af den støtteberettigede udgift, som modsvares af en tilsvarende stigning i ejendommens leje- eller brugsværdi (den værdiforøgende investering).

Efter pkt. 3.2.2.2 i cirkulære om offentlig støtte til byfornyelse og boligforbedring m.v. skal der ved udmåling af støtten til de ikke-værdiforøgede arbejder (tabet) ske en reduktion i afdragsbidraget, idet gennemførelsen af byfornyelsesarbejderne vil medføre en nedsættelse af det fremtidige vedligeholdelsesbehov.

Reduktionen kan maksimalt udgøre et beløb, der svarer til halvdelen af de fremtidige vedligeholdelseshensættelser. Det hertil svarende investeringsbeløb indeksfinansieres, og der ydes rentebidrag, mens afdragene afskrives på vedligeholdelseskontoen.

Vælger en ejer nominallånsfinansiering med ydelsesbidrag, skal det til vedligeholdelsesreduktionen svarende investeringsbeløb indgå i nominallånsfinansieringen, idet indekslånet formindskes tilsvarende.

Der ydes ydelsesbidrag til hele nominallånet og det ovenfor omtalte investeringsbeløb skal opgøres under hensyn hertil.

Et eventuelt ombygningstab finansieres fortsat med indekslån, hvortil der ydes rente- og afdragsbidrag (jf. dog pkt. 1.7)

1.4 Nominallån

Nominallån bevilges af realkreditinstitutterne efter reglerne i lov om realkreditinstitutter som et annuitetslån med en løbetid på 30 år og et kontant låneprovenu svarende til de godkendte værdiforøgende forbedringsudgifter, med tillæg af sædvanlige finansieringsomkostninger til realkreditinstituttet. Lånets hovedstol beregnes på baggrund af børskursen den dag, lånet anvises til udbetaling.

Efter byfornyelseslovens § 58 kan kommunalbestyrelsen til forbedringsarbejder yde garanti for byggelån og senere indekslån, i det omfang finansieringen ikke kan genemføres, medmindre der stilles særlig sikkerhed for långivningen. Staten refunderer kommunen halvdelen af eventuelle tab på garantien. § 58 er udvidet til også at omfatte nominallån.

1.5 Ydelsesbidrag

Den offentlige støtte til nominallånet ydes i form af et ydelsesbidrag, jf. § 59 b . Ydelsesbidraget udgør et beløb, der svarer til den del af ydelsen på det optagne nominallån, der overstiger en grundydelse på 5 pct. af det kontante låneprovenu. Bidraget ydes med virkning fra optagelsen af nominallånet og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer.

Långivende realkreditinstitut fastlægger ved låneudbetalingen en beregningsteknisk grundydelse til brug ved terminsfordelingen af ydelsesbidraget på 5 pct. x børskursen den dag, lånet anvises til udbetaling, således at debitors ydelsesandel kan beregnes på grundlag af lånets tinglyste hovedstol, jf. punkt 1.4.

Ydelsesbidraget aftrappes hvert år 1. januar og 1. juli, ved at regulere grundydelsen på 5 pct. efter samme principper, som for indekslån type IS. På nominallånet betales grundydelsen fra udbetalingsdagen, og der er således ikke en delvis ydelsesfritagelse i den første termin svarende til indekslånets afdragsfri første termin.

Udbetalingen af ydelsesbidraget foretages af Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning og sker direkte til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet.

Grundejernes Investeringsfond refunderer efterfølgende staten en del af de afholdte udgifter til ydelsesbidrag, jf. § 66, stk. 5.

1.6 Lejernes/ejerens ydelse

Grundydelsen på 5 pct. samt stigningen heri som følge af ydelsesbidragets aftrapning betales af ejeren. Efter byfornyelseslovens § 60, stk. 3, kan ejeren forhøje lejen som følge af forbedringen, jf. § 58 i lov om leje, idet der skal tages hensyn til finansieringen og den ydede støtte. Lejen kan således forhøjes med grundydelsen samt senere med de ordinære stigninger heri.

Ejers ydelse (grundydelse plus senere stigninger heri) dækker som udgangspunkt udgifter til hele afdraget på nominallånet, bidragsbetalingen samt en del af rentebetalingen. Det statslige ydelsesbidrag dækker således udelukkende udgifter til betaling af renter.

Reglerne om ophør af rentebidrag (§ 59, stk. 5), om fordeling af rentebidrag (§ 60, stk. 5), om kommunalbestyrelsens godkendelse af lejen efter forbedringen samt senere lejeforhøjelser (§ 60, stk. 2) finder tilsvarende anvendelse på ydelsesbidrag.

Ingen