Vejledning angående forbudet mod reklame og visse former for kommerciel sponsorvirksomhed inden for lokal radio- og fjernsynsvirksomhed

Vejledning angående forbudet mod reklame og visse former for kommerciel sponsorvirksomhed inden for lokal radio- og fjernsynsvirksomhed

1. I den forsøgsordning med lokal radio- og fjernsynsvirksomhed, der gik forud for den varige ordning, indeholdt sendetilladelserne følgende vilkår: »Reklamer i eller i tilknytning til programmerne må ikke forekomme, og kommerciel sponsorvirksomhed er ikke tilladt«.

2. I det lovforslag, som er oprindelsen til den nuværende lovgivning (lovbekendtgørelse nr. 451 af 25. juni 1987), og som blev fremsat i Folketinget den 9. oktober 1985 (L 31), fandtes derimod en sålydende regel: »Ministeren for kulturelle anliggender fastsætter regler om, hvorledes reklamer og udsendelser, der støttes af erhvervsvirksomheder, kan indgå i programvirksomheden«. Denne bestemmelse var der imidlertid ikke flertal for i Folketinget.

Folketinget har således ved tilblivelsen af lovbestemmelserne om lokal radiovirksomhed besluttet, at der fortsat skal gælde et forbud mod reklame og kommerciel sponsorvirksomhed. I den vejledning om indførelsen af en varig ordning for lokal radiovirksomhed, som Kulturministeriet udsendte til alle kommuner den 21. januar 1986, og i den model til sendetilladelse, som udsendtes den 27. juni 1986, er der derfor gjort opmærksom på forbudet mod reklame og kommerciel sponsorvirksomhed.

3. Under behandlingen af det senest vedtagne lovforslag, vedrørende såvel lokal radio- som lokal fjernsynsvirksomhed, som blev fremsat den 18. februar 1987 (L 199), har Folketinget bekræftet, at der fortsat skal gælde et forbud mod reklame og kommerciel sponsorvirksomhed. I bemærkningerne til lovforslaget hedder det: »Reklameforbudet indebærer, at anbefalinger af og henvisninger til varer og virksomheder i kommercielt øjemed ikke må forekomme. Dette vil gælde, uanset om der ydes vederlag for udsendelsen, under hensyn til risikoen for, at betaling vil kunne kanaliseres til virksomheden i form af generelle tilskud. På linie hermed vil kommerciel sponsorvirksomhed fortsat være forbudt. Det vil sige, at erhvervsvirksomheder ikke må betale en lokal station for produktion eller udsendelse af bestemte programmer. Erhvervsvirksomheder kan dog - med respekt af reklameforbudet - vederlagsfrit stille programmer til rådighed for en station, ligesom de kan yde generelle tilskud.«

4. Til yderligere vejledning om indholdet af forbudet mod reklame og kommerciel sponsorvirksomhed skal man gøre opmærksom på følgende

ad Reklame

5. Reklameafgørelser er konkrete og hviler på en vurdering af det pågældende indslags karakter, uanset hvem der fremtræder som indslagets afsender. Til brug for vurderingen kan man, ud over at henvise til de nævnte lovbemærkninger, fra hidtidig praksis nævne følgende eksempler

a. Det må ikke oplyses i lokalradio og lokal-tv, hvilke erhvervsvirksomheder der har leveret præmier og gaver i forbindelse med bingospil og konkurrencer, eller i hvilke forretninger præmier kan afhentes.

b. Der må ikke formidles tilbud fra erhvervsvirksomheder om varer, tjenesteydelser, stillinger (uden om Arbejdsformidlingen) og lignende.

c. En lokalradio eller lokal-tv-station må ikke i udsendelserne reklamere for egne produkter, som for eksempel T-shirts, badges og plakater.

d. Der må ikke vises »skilte« (telopkort m.v.) for erhvervsvirksomheder i lokal-tv.

e. Lokal-tv-medarbejdere må ikke optræde på skærmen med firmanavne på tøjet.

6. For tv-transmissioner fra sportsbegivenheder gælder de regler, som er opført i bilaget.

7. Offentligt ejede virksomheder, der optræder erhvervsmæssigt, er ligestillet med private erhvervsvirksomheder. Således vedrører reklameforbudet for eksempel DSB, Statsanstalten for Livsforsikring og lignende virksomheder.

8. Normalt berøres en forening af erhvervsdrivende, som for eksempel en brancheforening eller en handelsstandsforening, ikke af reklameforbudet.

9. Det er anset for ikke at være reklame

a. At oplyse navn og adresse på de forretninger, der sælger bingoplader og andet materiale, som er nødvendigt for deltagelse i stationens spil og konkurrencer.

b. At omtale erhvervsvirksomheder, for eksempel i virksomhedsportrætter, så længe virksomhedens varer og tjenesteydelser ikke anprises.

ad Kommerciel sponsorvirksomhed

10. Som anført i de nævnte lovbemærkninger må erhvervsvirksomheder ikke betale en lokal station for produktion eller udsendelse af bestemte programmer.

På grundlag heraf er det antaget, at erhvervsvirksomheder ikke kan købe sendetid.

Kultur- og Kommunikationsministeriet, den 14. september 1987

P. M. V.

J. HARDER RASMUSSEN

/Vibeke G. Petersen

Ingen