Cirkulære om offentlig støtte til udbedring af byggeskader og renoveringsarbejder m.v. i statsstøttede ungdomsboliger

§ 2

2. I § 1, stk. 3, der bliver stk. 4, udgår »dog«, og »§ 73« ændres til: »§ 81«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 5 som nye stykker

»Stk. 6. Indekslån kan ydes til byggeskader og til større ekstraordinære renoveringsarbejder samt ekstraordinær opretning af økonomien i kollegier/ungdomsboliger, såfremt der gives tilsagn om rentebidrag efter § 73 b i lov om boligbyggeri.

Stk. 7. Indekslån kan ydes til om- og tilbygning samt vedligeholdelse af kollegier/ungdomsboliger, der har fået tilsagn om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.«.

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 8-10.

§ 70. Tilsagn om statslån kan gives op til 15 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Statens lån skal have opykkende panteret efter indekslån. Summen af stats- og indekslån kan udgøre indtil 100 pct. af ejendommens værdi. Der ydes ikke kommunale lån til byggeri, der opføres med støtte efter dette kapitel.

Stk. 2. Statslån efter stk. 1 er rentefri. De afdrages, når ejendommens økonomi efter långiverens skøn tillader det, jf. § 34, 2. pkt. Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter lånets udbetaling.

Stk. 3. Ved erhvervelse og eventuel ombygning af bebyggede ejendomme efter § 69 nr. 2 og 3, kan boligministeren i særlige tilfælde godkende, at indestående pantegæld overtages af erhververen eller bliver indestående i ejendommen. Den samlede belåning, hvori sådan pantegæld medregnes efter kursværdi, må dog ikke overstige 100 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60.

Stk. 4. Ud over statslån efter stk. 1 kan efter boligministerens nærmere bestemmelse ydes statslån til finansiering af rimelige udgifter til møblering og montering.

---------

§ 72. Rentebidrag udgør et beløb, der svarer til udgiften til forrentning af indekslån samt til administrations- og reservefondsbidrag.

Stk. 2. Kommunens andel af rentebidraget udgør et beløb, der svarer til 10 pct. af det fulde rentebidrag på den del af indekslånet, der ved lånets optagelse har pantesikkerhed inden for 80 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Resten af rentebidraget betales af staten.

Stk. 3. Halvdelen af kommunens andel af rentebidraget fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.

§ 72 a. Afdragsbidraget udgør et beløb, der svarer til afdraget på den del af indekslånet, der ved lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 50 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60.

§ 72 b. Statsgaranti for indekslån kan ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godtgør statskassen halvdelen af statens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.

§ 72 c. Rentebidrag og afdragsbidrag ydes med virkning fra indekslånets optagelse og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalinger sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet.

Stk. 2. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af rentebidrag og afdragsbidrag til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder en stigning i det almindelige lejeniveau. En beslutning om delvist ophør skal fortrinsvis omfatte afdragsbidrag.

---------

§ 73 b. Boligministeren kan på statskassens vegne meddele tilsagn om statslån til dækning af indtil 15 pct. af de godkendte udgifter til udbedring af byggeskader, større ekstraordinære renoveringsarbejder samt i ganske særlige tilfælde til ekstraordinær opretning af økonomien i kollegier/ungdomsboliger, der har fået tilsagn om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen før 1. juli 1986, i det omfang udgifterne ikke dækkes ved erstatninger eller gennem forsikringer.

Stk. 2. Statens lån skal have oprykkende panteret efter indekslån. Summen af stats- og indekslån kan udgøre indtil 100 pct. af de godkendte udgifter, jf. stk. 1. Statslånet er rente- og afdragsfrit, jf. § 70, stk. 2.

Stk. 3. Tilsagn om statslån efter stk. 1 afholdes af bevillingen til lån til boliger for unge under uddannelse m.fl.

Stk. 4. Der ydes rentebidrag, afdragsbidrag samt garanti efter bestemmelserne i §§ 72, 72 a, 72 b og 72 c.

Bilag 2 Uddrag af lov nr. 931 af 19. december 1986 om ændring af lov om realkreditinstitutter og lov om indeksregulerede realkreditlån

Cirkulære om offentlig støtte til udbedring af byggeskader og renoveringsarbejder m.v. i statsstøttede ungdomsboliger

Afsnit A

1. Indledning

Ved lov nr. 930 af 19. december 1986 om ændring af lov om boligbyggeri blev i lovens kap. 11 indføjet regler om, at statstøttede kollegier/ungdomsboliger kan få støtte til udbedring af byggeskader, større ekstraordinære renoveringsarbejder samt i ganske særlige tilfælde til ekstraordinær opretning af økonomien. Ordningen erstatter den tidligere mulighed for at opnå kontant engangsstøtte til disse formål. Større ekstraordinære renoveringsarbejder og byggeskader benævnes nedenfor som fælles betegnelse renoveringsarbejder.

Boligbyggerilovens relevante bestemmelser om støtte til finansiering af byggeskader, renoveringsarbejder samt opretning af økonomien på ungdomsboligområdet er medtaget som bilag 1 til cirkulæret.

Bestemmelsen i lov om ændring af lov om realkreditinstitutter og lov om indeksregulerede realkreditlån vedrørende optagelse af indekslån til byggeskader, renoveringsarbejder samt ekstraordinær opretning af økonomien er medtaget som bilag 2.

Afsnit B

2. Hvilke bebyggelser kan opnå støtte

Det er en betingelse for at opnå støtte, at ungdomsboliger/kollegier, herefter alene betegnet ungdomsboliger, har fået tilsagn om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte~ eller boligbyggerilovgivningen før 1. juli 1986. Institutioner, der har fået tilsagn efter denne dato, vil som hovedregel være omfattet af boligbyggerilovens bestemmelser om Byggeskadefonden jf. boligbyggerilovens § 62 b.

Cirkulæret gælder for de ovennævnte ungdomsboliger, uanset om disse er organiseret som en selvejende institution, eller de tilhører almennyttige boligselskaber.

Ungdomsboliger, der tilhører almennyttige boligselskaber, vil, uanset om ungdomsboligerne er integrerede eller udgør en selvstændig afdeling, kun kunne opnå støtte efter bestemmelserne i boligbyggerilovens § 73 b. For integrerede ungdomsboliger vil støtte efter § 73 b blive ydet i forhold til ungdomsboligernes andel af bebyggelsens samlede bruttoetageareal. Der vil således ikke være mulighed for at opnå støtte efter boligbyggerilovens § 54. Dette skal ses i sammenhæng med, at støtte efter boligbyggerilovens § 54 sker mod reduktion i den almennyttige kvote, mens støtten efter boligbyggerilovens § 73 b sker mod reduktion i ungdomsboligkvoten.

Støtte efter § 73 b medfører ikke, at de pågældende udbedringsarbejder i ungdomsboligerne herefter omfattes af boligbyggerilovens § 62 b om Byggeskadefonden.

Inden 5 år fra renoveringsarbejdernes afleveringstidspunkt skal der foretages et eftersyn med henblik på at vurdere de i støttetilsagnet omhandlede bygningsdeles tilstand og registrere eventuelle skader. Der vil blive udfærdiget nærmere regler herom. Der henvises til pkt. 10.

3. Byggeskader og større renoveringsarbejder samt opretning af økonomien

Det er en forudsætning, at udbedringsarbejderne ikke kan dækkes ved erstatninger eller gennem forsikringer. Eventuelle senere indvundne erstatningsbeløb skal således indbetales til statskassen.

Institutionen skal derfor først og fremmest søge dækning for udbedringsudgifterne gennem tegnede forsikringer eller ved retsforfølgning af de ansvarlige for byggeriet. Dersom retsforfølgning må antages at medføre uforholdsmæssige store omkostninger i forhold til det eventuelt opnåelige erstatningsbeløb, må der nøje redegøres herfor overfor kommunalbestyrelsen.

Der vil kunne ydes støtte til udbedring af byggeskader og større ekstraordinære renoveringsarbejder i tilfælde, hvor institutionen ikke selv er i besiddelse af midler hertil.

Som eksempler på arbejder, hvortil støtte kan forventes, skal nævnes beton-, tag-, vindues- og facadeskader. Renovering af terrændæk, samt energibesparende foranstaltninger, herunder også udskiftning til mere tidssvarende og rentable opvarmningssystemer.

Udgifterne til almindelig hovedistandsættelse, vedligeholdelse og tekniske fornyelser skal afholdes af de hertil henlagte midler.

Normalt kan der ikke ydes støtte, hvis udbedringsarbejderne allerede er iværksat. Støtte til allerede igangsatte arbejder vil forudsætte, at det af tilstandsrapporten, jf. nedenfor under pkt. 11, fremgår, at et bestemt renoveringsarbejde - evt. dele heraf - ikke har kunnet udsættes af sikkerhedsmæssige grunde.

Vedrørende mulighederne for støtte til genopretning af økonomien skal understreges, at dette er begrænset til ganske særlige tilfælde. Udgangspunktet er, at opsamlet underskud ikke bør forekomme, idet der efter lejefastsættelsesreglerne i boligbyggerilovens § 77 skal være balance mellem indtægter og udgifter. Der vil derfor ikke kunne ydes støtte til underskudsdækning, medmindre der foreligger helt ekstraordinære forhold. Dette svarer til den hidtidige praksis vedrørende anvendelse af »engangsstøtten« til underskudsdækning. Der vil f.eks. være mulighed for at yde støtte til underskud oparbejdet som følge af manglende udlejning i samspilsramte ungdomsboliger, når støtten indgår i en samlet afhjælpningsplan, og det oparbejdede underskud ikke med rimelighed kan forventes afviklet over lejen, fordi lejen herved vil blive væsentlig højere end lejen for tilsvarende boliger i området.

Afsnit C

4. Grundkapital

Staten yder 15 pct. af godkendte udbedringsudgifter eller beløb til opretning af økonomien som rente- og afdragsfrit lån i indtil 50 år jf. lov om boligbyggeri § 70, stk. 2. Dog påbegyndes afdrag på lånet, når institutionens økonomi efter Boligstyrelsens skøn tillader det, herunder når ejendommens økonomi kan forbedres ved omprioritering, eller ændrede forhold som f.eks. en stigning i det almindelige lejeniveau gør sig gældende.

Boligstyrelsen kan ligeledes efter indstilling fra kommunalbestyrelsen forlange, at afdragsfriheden skal ophøre. Regler om afdragsvilkår fastsættes i så fald af Boligstyrelsen.

Statslånet skal sikres ved panteret i ejendommen og have oprykkende panteret efter indekslån. Statslånet respekterer kun indestående stats- og kommunale lån, samt lån ydet af realkreditinstitutter. Udbetaling sker efter betingelserne i pkt. 8.

5. Indekslån (IS-lån)

Støtte i form af rentebidrag til udbedring af byggeskader, renoveringer eller opretning af økonomien i ungdomsboliger er betinget af, at finansieringen af disse formål sker ved indekslån. Indekslån er karakteriseret ved, at restgæld og hovedstol løbende reguleres i overensstemmelse med et nærmere fastslagt indeks. Indekslåneordningen er som udgangspunkt opbygget efter serielånsprincippet, dvs. at afdragene realt set er konstante over tiden jf. nærmere nedenfor.

Indekslån til de her omhandlede renoveringsarbejder m.v. ydes ligesom for nybyggeri indenfor en lånegrænse på 85 pct. af ejendommens værdi. Renten på et indekslån beregnes på grundlag af restgælden, der løbende reguleres med prisudviklingen (det af Danmarks Statistik offentliggjorte nettoprisindeks). Rentebidraget udgør udgiften til forrentning af indekslånet samt administrations- og reservefondsbidrag jf. nedenfor under pkt. 6. Institutionen betaler alene en del af afdraget på det optagne indekslån jf. pkt. 6.

Lånets første termin er afdragsfri. I anden termin beregnes det samlede afdrag som 2,4 pct. af lånets indeksregulerede hovedstol. Afdraget indeksreguleres herefter med 75 pct. af stigningen i nettoprisindekset. Til disse lån er knyttet en såkaldt »reallønsklausul«. Dette indebærer, at der i stedet reguleres med 75 pct. af stigningen i timelønsindekset (det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks for industriens arbejdere), hvis timelønsindekset stiger mindre end nettoprisindekset. Når der er anvendt en reguleringstakt på 75 pct., skal dette ses i sammenhæng med, at afdragsprocenten den første termin er sat til 2,4 pct. svarende til et serieindekslån med en løbetid på kun ca. 21 år. Falder timelønsindekset, nedsættes afdraget med hele faldet, opgjort i procent. Falder nettoprisindekset samtidig med, at timelønsindekset er uændret eller stigende, reguleres afdraget ikke. Lånets hovedstol og restgæld reguleres med hele ændringen i nettoprisindekset uden anvendelse af reallønsklausulen.

Indekslån reguleres hvert halve år, nemlig den 1. januar og den 1. juli. Reguleringen pr. 1. januar har virkning for den efterfølgende juni termin samme år, mens reguleringen pr. 1. juli har virkning for ydelsen den efterfølgende december termin samme år. Grundlaget for reguleringen pr. 1. januar og pr. 1. juli er ændringen i det valgte indeks i løbet af en 6-måneders periode, der er afsluttet 7 måneder, før reguleringen finder sted.

Løbetiden for lånet vil afhænge af den faktiske pris- og lønudvikling. Ved en årlig stigningstakt (inflationstakt) på 0, 4, 6, 8 og 12 pct. p.a. vil løbetiden andrage henholdsvis ca. 21, 23, 25, 27 og 32 år.

Lånet kan efter indekslåneloven højst løbe i 35 1/2 år, hvor afdragsbetalingen ophører. Til finansieringen af en evt. restgæld er der i indekslåneloven åbnet mulighed for at optage et nyt indekslån.

IS-lånet udbetales på grundlag af udstedelse af IS-obligationer med en påtrykt rente på 2,5 pct. p.a. Den faktiske rentebetaling afhænger dog af obligationskursen på optagelsestidspunktet.

Kommunens andel af det samlede rentebidrag udgør 10 pct. af den del af rentebidraget, som kan henføres til belåningen indenfor 80 pct. af de godkendte renoveringsudgifter. Set i forhold til en samlet belåning indenfor 85 pct. af renoveringsudgifterne, udgør kommunens andel således ca. 9,4 pct. af det samlede rentebidrag.

6. Afdrags- og rentebidrag

Staten betaler afdraget på indekslånet for den del af lånet, der har pantesikkerhed udover 50 pct. af de samlede udbedringsudgifter, jf. boligbyggerilovens § 72 a. Resten af afdraget finansieres ved en lejestigning i institutionen. Lejestigningen, det vil sige ungdomsboligernes afdrag på lånet, anslås at beløbe sig til ca. 21/2 pct. af de samlede udbedringsudgifter.

Som anført under pkt. 5 betaler kommunen ca. 9,4 pct. af rentebidraget på den del af indekslånet, der ved lånets optagelse har pantesikkerhed indenfor 85 pct. af de godkendte renoveringsudgifter. Resten af rentebidraget betales af staten.

For kommunerne i hovedstadsområdet gælder dog, at den pågældende kommunes andel af halvdelen af rentebidraget kun udgør ca. 4,7 pct., mens den anden halvdel skal fordeles mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte. De nærmere regler for fordelingen af udgifterne er anført i § 64, stk. 3 i lov om individuel boligstøtte. Herefter fastsættes den enkelte kommunes andel i finansieringen af de ca. 4,7 pct. af rentebidraget i forhold til kommunernes skattepligtige indkomster for personer, således som disse indkomster er opgjort i henhold til lovgivningen om kommunal udligning i indkomståret forud for det finansår, fordelingen vedrører. Dette indebærer, at halvdelen af de kommunale udgifter i hovedstadsområdet fordeles mellem kommunerne i dette område efter størrelsen af de skattepligtige indkomster.

Fordelingen og anvisningen foretages af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken), der samtidig tilvejebringer de nødvendige oplysninger om indkomster i de enkelte kommuner.

Den refusion, der tilfalder kommunerne i hovedstadsområdet, vil blive anvist af Hypotekbanken, der tilsvarende vil kræve indbetalingen hos de kommuner, der skal refundere beløb.

Såfremt revisionen af kommunernes regnskaber ikke er afsluttet, sker beregningen under forbehold, og Hypotekbanken er berettiget til senere at fremsætte krav om berigtigelse, såfremt revisionen af de enkelte kommuners regnskab måtte give anledning hertil. Hovedstadsområdet omfatter Københavns og Frederiksberg kommuner og samtlige kommuner i Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter.

Rentebidrag ydes (beregnes) med virkning fra indekslånets optagelse. Rentebidraget udbetales, når

- byggearbejdet er afsluttet.

- indekslånet hjemtaget.

- Hypotekbanken er underrettet herom, jf. nedenfor under pkt. 12 og 13.

Rente- og afdragsbidrag kan tidligst ydes fra færdiggørelsesdatoen jf. pkt. 13.

Rentebidrag udbetales bagud i tilknytning til de terminer, som er fastsat i pantebrevene. Hypotekbanken udbetaler såvel statens som kommunens andel af rentebidraget til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra de enkelte institutter. Hypotekbanken opkræver derefter hos kommunen dennes andel. Udbetalingen af kommunens andel af rentebidraget sker på samme måde som for statens vedkommende direkte til det långivende realkreditinstitut, idet Hypotekbanken foretager anvisningen og derpå opkræver beløbet hos kommunen.

Rentebidrag ydes principielt på uændrede vilkår i hele lånets løbetid, som efter lov om indeksregulerede realkreditlån højst kan være 35 1/2 år.

Rentebidrag og afdragsbidrag ydes i princippet i hele lånets løbetid, men udbetalingen kan dog helt eller delvist bringes til ophør, hvis ejendommens økonomi forbedres, eller ændrede forhold for institutionen taler derfor, herunder en stigning i det almindelige lejeniveau, jf. boligbyggerilovens § 72 c.

7. Kommunegaranti

Det er en betingelse for statstøtte til finansiering af renoveringsarbejder m.v., at kommunalbestyrelsen påtager sig at yde garanti efter lovens § 72 b, stk. 2. Det vil sige, at der skal ydes garanti for den del af indekslånet, der har sikkerhed udover 65 pct. af den til renoveringen godkendte udgift efter arbejdets gennemførelse. Ved underskudsdækning ydes garanti udover 65 pct. af ejendommens værdi.

Efter § 72 b, stk. 2 i boligbyggeriloven godtgør kommunalbestyrelsen statskassen halvdelen af statens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.

Efter lov nr. 629 af 23. december 1980 om ændring af de kommunale styrelseslove gælder ikke længere et ubetinget krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af en kommunes garanti for lån.

8. Låneoptagelsen

Statslånet udgør 15 pct. af de godkendte udgifter og udbetales kontant til pari. Udbetalingen skal ikke afvente samtlige renoveringsarbejders færdiggørelse. Der henvises til pkt. 12.

Lånet vil blive ydet mod pant i ungdomsboliginstitutionens ejendom. Udkast til pantebrev vil blive fremsendt fra Hypotekbanken.

Stats- og indekslånet skal have oprykkende panteret efter andre eksisterende realkreditlån og efter indestående statslån og kommunale lån i ejendommen.

Rentebidrag og afdragsbidrag ydes med virkning fra indekslånets optagelse jf. pkt. 6.

Der kan ikke optages forhåndslån, da der ikke ydes hverken rentebidrag eller afdragsbidrag hertil.

For at opnå den tilsigtede billiggørelse af renoveringen bør finansieringen forberedes med henblik på at søge udbetalingen af indekslån gennemført samtidig med, at renoveringen er færdig. Renoveringsarbejderne må i enhver henseende tilrettelægges med henblik på den hurtigst mulige finansiering, og udarbejdelsen og behandlingen af regnskabet for de udførte arbejder må søges fremskyndet mest mulig.

Afsnit D

9. Udbud, pris, tid, ansvar, kvalitetssikring m.v.

Følgende cirkulærer gælder

- Byggestyrelsens cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder af 11. november 1981.

- Byggestyrelsens cirkulære om udbud af bygge- og anlægsarbejder af 6. januar 1983.

- Boligstyrelsens cirkulære om forskellige forhold i forbindelse med underhåndsbud indenfor byggeri, der opføres med støtte i henhold til lov om boligbyggeri af 9. maj 1984.

- Byggestyrelsens cirkulære om totalentreprise i byggeri med offentlig støtte af 10. maj 1985.

- Byggestyrelsens cirkulære om ansvarsforhold ved byggearbejder af 25. juni 1986.

- Byggestyrelsens cirkulære om kvalitetssikring af 12. november 1986.

- Byggestyrelsens cirkulære om brug af beton af 6. januar 1987 (Basisbetonbeskrivelsen).

Endvidere henvises til

- Byggestyrelsens vejledning om udbud af bygge- og anlægsarbejder og antagelse af tilbud (Udbud 83).

- Byggestyrelsens vejledning om kvalitetssikring i byggeriet (december 1986).

- Byggestyrelsens vejledning om ansvarsforhold ved byggearbejder (april 1987).

Kommunalbestyrelsen påser, at renoveringsarbejderne udføres i overenstemmelse med ovennævnte cirkulærer.

10. Renoveringsudgifternes bestanddele

Der kan ydes støtte til samtlige renoveringsudgifter inkl. moms og finansieringsudgifter, herunder udgifter til projektering, fagtilsyn og byggeledelse samt til rimelige byggelånsrenter.

På regnskabet for den foretagne renovering jf. pkt. 13 medtages renteudgift, der svarer til byggelånsrenten på 85 pct. af de samlede godkendte renoveringsudgifter (ekskl. byggelånsrenter) i halvdelen af sædvanlig byggetid.

Til dækning af statens administrationsudgifter ved støtteansøgningernes behandling m.v. opkræves et gebyr, der for tiden udgør 4,5 promille af de godkendte renoveringsudgifter ekskl. gebyr. Gebyret opkræves hos bygherren, det vil sige ungdomsboliginstitutionen, senest samtidig med, at Hypotekbanken noterer, at støtten er berigtiget, jf. nedenfor under pkt. 13.

Til dækning af 5 års eftersyn afsættes et beløb på 1/2 pct. af det inden arbejdernes påbegyndelse godkendte beløb. Beløbet skal afholdes inden for det ved renoveringsarbejdernes påbegyndelse godkendte beløb. Beløbet skal senest på afleveringstidspunktet for renoveringen anbringes således, at der er sikkerhed for, at det er til stede, når 5 års eftersynet skal foretages. Beløbet kan f.eks. indsættes på en spærret konto i et pengeinstitut. Påløbende renter tilskrives kontoens indestående.

På datoen for renoveringens færdiggørelse foretages en opgørelse over samtlige påløbne udgifter vedrørende renoveringen.

11. Ansøgningsproceduren

Efter en eventuel indledende kontakt med kommunen om dens indstilling til projektet indledes den egentlige støtteprocedrure med indsendelse af en ansøgning om støtte til kommunen.

Det er væsentligt, at projekteringen udføres, således at senere ændringer under udførelsesfasen kan undgås.

Det overlades til den enkelte kommunalbestyrelse at afgøre, hvilket tegnings- og oplysningsmateriale bygherren skal indsende sammen med ansøgningen om godkendelse af det enkelte projekt. Der anvendes ikke særlige skemaer.

For at kommunalbestyrelsen kan konstatere, om projektet opfylder betingelserne for at opnå støtte, skal ansøgningsmaterialet vedlægges

- en tilstandsrapport indeholdende en teknisk beskrivelse af de dele af ungdomsboligerne, som ansøgningen vedrører, herunder en beskrivelse af mulige metoder til renovering samt en angivelse af, hvor påtrængende renoveringsarbejderne må anses at være,

- en opgørelse over renoveringsudgiftens størrelse opdelt i samlede håndværkerudgifter og omkostninger angivet i de på ansøgningstidspunktet gældende priser,

- en opgørelse over de enkelte bestanddele af renoveringsudgiften specificeret i nødvendigt omfang, herunder størrelsen af byggelånsrenter, jf. pkt. 10,

- en redegørelse for institutionens økonomiske forhold, herunder indestående på de enkelte henlæggelseskonti, og henlæggelsesmidlernes størrelse pr. m2 bruttoetageareal,

- en beregning af den nødvendige lejeforhøjelse som følge af arbejdernes gennemførelse (ca. 2 1/2 pct. af samtlige udgifter til afdrag på indekslånet),

- oplysning om anslået længde af byggeperioden,

- oplysninger om, hvilke rådgivere og udførende, der anvendes, herunder om disse er medvirkede ved byggeriets opførelse,

- udskrift af bestyrelsesmøde eller lignende, der viser, at beboerne har haft lejlighed til at udtale sig om såvel de mulige metoder til renovering, det ansøgte renoveringsprojekt som de med gennemførelsen af mulige renoveringer forbundne udgifter og disses konsekvenser for huslejen.

Det påhviler kommunalbestyrelsen at påse, at ovennævnte materiale er vedlagt ansøgningen.

Det er alene kommunalbestyrelsen, der tager stilling til, om den valgte udførelsesmetode i teknisk henseende er hensigtsmæssig under hensyn til en samlet vurdering af renoveringsarbejdets pris, kvalitet m.v. Kommunalbestyrelsen fremsender erklæring herom til Boligstyrelsen.

Den rådgivende eller udførende, der medvirker ved renoveringen, må ikke have medvirket ved den eksisterende bygnings opførelse, med mindre kommunalbestyrelsen finder, at der måtte være særlige grunde hertil. Hvis kommunalbestyrelsen herefter finder, at der er et rimeligt forhold mellem renoveringsudgiftens størrelse og boligernes kvalitet, og at støttebetingelserne i øvrigt, jf. pkt. 2-3, kan anses for opfyldt, fremsender kommunalbestyrelsen følgende til Boligstyrelsen

- kommunalbestyrelsens erklæring om den valgte udførelsesmetode,

- godkendelse af projektet i sin helhed,

- oplysning om, at de anvendte rådgivere og de udførende ikke har medvirket ved byggeriets opførelse. Har kommunalbestyrelsen fundet, at der foreligger særlige grunde til, at rådgivere og udførende, der har medvirket ved byggeriets opførelse, skal medvirke ved renoveringen, skal de særlige grunde oplyses.

- meddelelse om kommunegaranti,

- meddelelse om kommunal andel af rentebidrag,

- godkendelse af renoveringsudgiften,

- godkendelse af lejeforhøjelsen.

Kommunalbestyrelsen kan ligesom Boligstyrelsen gøre støttetilsagnet betinget af relevante vilkår, som det konkrete projekt skønnes at give anledning til.

Der skal ikke indsendes tegninger eller lignende, med mindre Boligstyrelsen anmoder herom.

Hvis betingelserne for at opnå støtte er opfyldt, meddeler Boligstyrelsen på grundlag af kommunalbestyrelsens erklæringer og godkendelser, tilsagn om støtte til finansiering af renoveringsarbejder på ungdomsboligerne.

Boligstyrelsen foretager ingen teknisk behanding af ansøgningen, men lægger kommunalbestyrelsens tekniske vurdering til grund for tilsagn om støtte.

Det vil være et vilkår for tilsagnet om støtte, at der gennemføres et 5-års eftersyn af de udførte arbejder. Udgiften hertil forudsættes afholdt af bygherren, det vil sige ungdomsboliginstitutionen, jf. pkt. 10, stk. 4.

12. Renoveringens igangsætning og gennemførelse

Arbejderne må ikke igangsættes, jf. dog pkt. 3, forinden Boligstyrelsens tilsagn foreligger, og kommunalbestyrelsen har godkendt igangsættelsen. Hvis Boligstyrelsens godkendelse af igangsættelsen tillige er nødvendig, jf. nedenfor, skal denne også foreligge forinden renoveringen påbegyndes.

Kommunalbestyrelsen skal, forinden arbejderne igangsættes, have modtaget materiale, der indeholder oplysninger om

- udbudsformen,

- samlet entreprisesum efter indhentning af tilbud,

- tidspunkt for renoveringens igangsætning,

- byggeperiodens længde,

- den forventede færdiggørelsesdato.

Overskrider renoveringsudgiften efter indhentning af tilbud den af Boligstyrelsen i tilsagnet godkendte renoveringsudgift, skal ungdomsboliginstitutionen overfor kommunalbestyrelsen fremsende en redegørelse for årsagen til fordyrelsen samt mulige besparelsesforslag.

Finder kommunalbestyrelsen, at det fremsendte materiale ikke eller kun på uvæsentlige punkter afviger fra det materiale, der har dannet grundlag for Boligstyrelsens tilsagn om støtte, godkender kommunalbestyrelsen det fremsendte projekt og dets anskaffelsessum med bindende virkning for Boligstyrelsen.

Kommunalbestyrelsen underretter Boligstyrelsen og Hypotekbanken - ved integrerede ungdomsboliger Boligselskabernes Landsbyggefond i stedet for Hypotekbanken - om sin godkendelse samt om udbudsformen, den samlede entreprisesum efter indhentning af tilbud, det forventede tidspunkt for renoveringens igangsætning, byggeperiodens længde samt den forventede færdiggørelsesdato.

På grundlag af kommunalbestyrelsens godkendelse lader Hypotekbanken tinglyse et pantebrev i ungdomsboliginstitutionens, herunder afdelingens ejendom.

Finder kommunalbestyrelsen, at det fremsendte materiale afviger væsentligt fra det materiale, der har dannet grundlag for Boligstyrelsens tilsagn om støtte, skal sagen med kommunalbestyrelsens indstilling forelægges for Boligstyrelsen til afgørelse af, om tilsagnet fortsat kan stå ved magt. Til brug for Boligstyrelsens behandling af sagen fremsender kommunalbestyrelsen en redegørelse for årsagen til afvigelserne, fordyrelserne, mulige besparelsesforslag samt kommunalbestyrelsens stillingtagen hertil. Kommunalbestyrelsen orienterer samtidig Boligstyrelsen om udbudsformen, den samlede entreprisesum efter indhentning af tilbud, det forventede tidspunkt for renoveringens igangsætning, byggeperiodens længde samt den forventede færdiggørelsesdato.

Tegningsmateriale skal kun fremsendes, hvis styrelsen anmoder herom.

Når Boligstyrelsen har taget stilling til, om tilsagnet kan opretholdes, underretter styrelsen kommunalbestyrelsen og Hypotekbanken - ved integrerede ungdomsboliger Boligselskabernes Landsbyggefond - herom.

Når anmærkningsfrit tinglyst pantebrev for lånebeløbet foreligger, udbetaler Hypotekbanken til ungdomsboliginstitutionen eller til en afdeling af et almennyttigt boligselskab a conto beløb af lånet på grundlag af kommunalbestyrelsens attestation af arbejdets udførelse og udgifternes størrelse. Ved integrerede ungdomsboliger foretages udbetalingen som ved almennyttigt boligbyggeri til Boligselskabernes Landsbyggefond.

Renoveringsarbejdet skal igangsættes og færdiggøres til de forudsatte tidspunkter. Under byggeriets gang må der ikke foretages ændringer, som medfører væsentlige stigninger af den godkendte renoveringsudgift, medmindre kommunalbestyrelsen - hvor ganske særlige forhold måtte foreligge - giver tilladelse hertil. Eventuelle merudgifter som følge af sådanne ændringer skal som udgangspunkt afholdes inden for det beløb, der er afsat til det samlede projekt. Dette indebærer, at der muligvis skal foretages besparelser i projektet, som opvejer disse udgifter.

Under renoveringens udførelse fører kommunalbestyrelsen tilsyn med, at vilkårene for støtte overholdes.

13. Renoveringens afslutning og berigtigelse af støtte

Snarest muligt og senest 6 måneder efter arbejdets afslutning fremsendes et regnskab for den foretagne renovering til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Samtidig med anmodning om godkendelse af de endelige renoveringsudgifter skal ungdomsboliginstitutionen anmode kommunalbestyrelsen om en endelig berigtigelse af den offentlige støtte (rentebidrag og afdragsbidrag). Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandlingen af denne ansøgning påse, at der er fastsat en dato for renoveringens færdiggørelse (færdiggørelsesdatoen).

Udgifterne til renoveringsarbejdet kan aldrig fastsættes til et højere beløb end de faktisk afholdte udgifter. I de tilfælde, hvor den tidligere godkendte renoveringsudgift ikke udnyttes fuldt ud, skal den endeligt godkendte renoveringsudgift nedsættes. Der skal gives meddelse herom til Boligstyrelsen og Hypotekbanken - ved integrerede ungdomsboliger Boligselskabernes Landsbyggefond.

Overstiger udgifterne til renoveringen det beløb, som kommunalbestyrelsen eller Boligstyrelsen tidligere har godkendt, vil kommunalbestyrelsen kunne godkende merudgifter, som efter kommunalbestyrelsens opfattelse skyldes uforudseelige omstændigheder, der er indtruffet efter renoveringens påbegyndelse. Desuden vil kommunalbestyrelsen kunne godkende merudgifter, der er en følge af væsentlige ændringer under byggeriets gang, som kommunalbestyrelsen har tilladt, såfremt det ikke har vist sig muligt at opnå besparelser af tilsvarende størrelse. Det er en betingelse, at kommunalbestyrelsen ikke finder, at merudgifterne skyldes en uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af renoveringsarbejderne, og at kommunalbestyrelsen i øvrigt finder, at merudgifterne er rimelige.

Ud fra en risikobetragtning vil det af hensyn til beboerne kunne være rimeligt at modregne eventuelle merudgifter i byggesagshonoraret, bestyrelsesudgifterne og/eller et almennyttigt boligselskabs frie egenkapital.

Ved mindre forhøjelser skal kommunalbestyrelsen påse, at omkostningerne ved forhøjelsen står i forhold til de udgifter, herunder stempeludgifter, der er forbundet med en eventuel forhøjelse af lånene. Er det beløb, som kommer til udbetaling efter fradrag af stempeludgifter o. lign. af beskeden størrelse, bør overskridelsen afholdes over ungdomsboligernes drift.

Når kommunalbestyrelsen har godkendt de endelige renoveringsudgifter og berigtigelsen af støtten er sket, orienterer kommunalbestyrelsen Boligstyrelsen og Hypotekbanken herom. Ved integrerede ungdomsboliger orienteres endvidere Boligselskabernes Landsbyggefond. Herefter kan rente- og afdragsbidraget udbetales, hvis betingelserne, der er nævnt i pkt. 6, i øvrigt er opfyldt.

Udover oplysningerne om størrelsen af de endeligt, godkendte renoveringsudgifter og datoen for byggeriets færdiggørelse skal kommunalbestyrelsen i alle tilfælde overfor Boligstyrelsen oplyse den fremtidige leje pr. værelsesenhed og pr. m2 bruttoetageareal.

Afsnit E

14. Indekslån uden offentlig støtte (I-lån)

Meddeles der ikke støtte efter boligbyggerilovens § 73 b, eller er byggeskaden/renoveringsarbejdet ikke omfattet af bestemmelsen, er der mulighed for at finansiere opretningsarbejderne ved optagelse af indekslån.

Det indekslån, der kan ydes til sådanne arbejder, ydes uden offentlig støtte, det vil sige, at hverken staten eller kommunen betaler rentebidrag eller afdragsbidrag. Der ydes heller ikke kommunegaranti for disse lån.

Efter § 2, stk. 7 og § 4, stk. 1 i indekslåneloven (lovbekendtgørelse nr. 437 af 27. juni 1986 som ændret ved lov nr. 931 af 19. december 1986) har indekslånet en løbetid på 20 1/2 år. Indekslånet skal have sikkerhed indenfor en lånegrænse på 85 pct. af ejendommens værdi. Hvis lånet får sikkerhed udover en lånegrænse på 65 pct. af ejendommens værdi, skal der tillige afgives en statsgaranti. Lånet kan højst udgøre 90 pct. af de afholdte rimelige udgifter.

Indekslånet udmåles efter reglerne i Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 332 af 4. juli 1985 om realkreditinstitutternes værdiansættelse og låneudmåling, som ændret ved bekendtgørelserne nr. 169 af 20. marts 1986 og nr. 672 af 3. oktober 1986.

Forinden igangsættelse af om- og tilbygningsarbejder, der skal finansieres ved en sådan låneoptagelse, skal kommunalbestyrelsens godkendelse indhentes. Kommunalbestyrelsen skal godkende, at

- arbejderne udføres,

- institutionens ejendom pantsættes,

- kommunale og statslige lån rykker for indekslånet,

- lejeforhøjelsen, som følge af låneoptagelsen,

- den del af udgifterne, der ikke lånefinansieres, afholdes over ungdomboligernes drift.

Såfremt kommunalbestyrelsen kan godkende ansøgningen om låneoptagelse, når henses til det fremtidige lejeniveau for ungdomsboliginstitutionen, underretter kommunalbestyrelsen Boligstyrelsen om

- arbejdernes art,

- størrelsen af det indekslån, der agtes optaget,

- den fremtidige leje pr. værelsesenhed og pr. m2 bruttoetageareal.

Samtidig underretter kommunalbestyrelsen Hypotekbanken - ved integrerede ungdomsboliger Boligselskabernes Landsbyggefond - om størrelsen af det indekslån, der agtes optaget.

For statslige lån kan kommunalbestyrelsen alene anbefale, at statslånet rykker, hvorimod meddelelse om rykning forestås af Hypotekbanken.

Hypotekbanken bemyndiges til at godkende, at statslånet rykker for optagelse af indekslån til om- og tilbygningsarbejder på grundlag af kommunalbestyrelsens anbefaling.

Endvidere bemyndiges Hypotekbanken til at afgive garanti på statens vegne, såfremt lånet får sikkerhed udover en lånegrænse på 65 pct. af ejendommens værdi.

Boligstyrelsen, den 14. september 1987

H. E. RASMUSSEN

/Vibeke Køie

Indholdsfortegnelse Side Afsnit A. 1. Indledning ......................................... 1 Afsnit B. 2. Hvilke bebyggelser kan opnå støtte ................. 1 3. Byggeskader og større renoveringsarbejder samt opretning af økonomien ......................... 2 Afsnit C. 4. Grundkapital ....................................... 2 5. Indekslån (IS-lån) ................................. 2 6. Afdrags- og rentebidrag ............................. 3 7. Kommunegaranti ..................................... 4 8. Låneoptagelsen ..................................... 4 Afsnit D. 9. Udbud, pris, tid, ansvar og kvalitetssikring m.v. ............................... 4 10. Renoveringsudgifternes bestanddele ................. 5 11. Ansøgningsprocedure ................................. 5 12. Renoveringens igangsætning og gennemførelse ......... 6 13. Renoveringens afslutning og berigtigelse af støtte ............................. 7 Afsnit E. 14. Indekslån uden offentlig støtte (I-lån) ............. 8 Bilag 1 ............................................ 10 Bilag 2 ............................................ 12 Bilag 1 Uddrag af lov om boligbyggeri jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar 1987

Ingen