Cirkulære om benyttelse m.v. af statens tjenestemotorkøretøjer (* 1)
Statutory Text (5 Articles)
§ 1
Motorkøretøjer, som tilhører staten, bør i almindelighed på tydelig måde være mærket med institutionens navn.
Stk. 2. I ganske særlige tilfælde kan institutionens chef bestemme, at mærkning af et køretøj skal undlades.
§ 2
Statens tjenestemotorkøretøjer må kun anvendes til tjenstlig kørsel.
§ 3
Statens tjenestemotorkøretøjer skal behandles forsvarligt og hensynsfuldt og skal til enhver tid være i vel vedligeholdt og rengjort stand.
Stk. 2. Der skal for hvert tjenestemotorkøretøj føres en kørebog, der bl.a. for hver enkelt kørsel skal indeholde oplysning om, hvilken person der som fører har benyttet køretøjet.
Stk. 3. Den enkelte institution fastsætter i øvrigt nærmere regler om brugen af institutionens tjenestemotorkøretøjer.
§ 4
Misbrug af statens tjenestemotorkøretøjer betragtes og behandles som tjenesteforseelse. 5.
Dette cirkulære træder i kraft den 1. oktober 1987.
Stk. 2. Fra samme dato ophæves regulativ nr. 306 af 11. december 1948 for benyttelse mv. af statens tjenestemotorkøretøjer.
Finansministeriet, den 2. september 1987
Palle Simonsen
/Peter Friis
Cirkulære om benyttelse m.v. af statens tjenestemotorkøretøjer (* 1)
Hermed fremsendes Finansministeriets cirkulære af 2. september 1987 om benyttelse mv. af statens tjenestemotorkøretøjer.
Ved cirkulæret, der træder i kraft den 1. oktober 1987, ophæves Finansministeriets regulativ nr. 306 af 11. december 1948 for benyttelse mv. af statens tjenestemotorkøretøjer.
Det er hensigten med cirkulæret at erstatte de detaljerede regler i regulativet af 11. december 1948 af mere overordnede rammer, der giver mulighed for større fleksibilitet. Det vil herefter være op til den enkelte styrelse at overveje, i hvilket omfang der er behov for at supplere rammerne med mere specifikke styringsregler på området.
Om anskaffelse mv. af tjenestebiler til personbefordring henvises til Finansministeriets cirkulære nr. 11 af 21. januar 1985 (Budgetdepartementet) samt budgetvejledning 1985.
Motordrevne køretøjer, der tilhører staten er undtaget fra færdselslovens forsikringspligt, jfr. færdselslovens § 109.
Til cirkulærets § 2 bemærkes følgende
Kørsel mellem hjem og arbejdssted vil normalt ikke kunne karakteriseres som tjenstlig kørsel.
Statens tjenestemotorkøretøjer må kun anvendes af ansatte i statens tjeneste. Vedkommende styrelse kan dog, når ganske særlige tjenstligt begrundede forhold taler derfor, tillade, at et tjenestemotorkøretøj føres af en person, der ikke er ansat i staten, under forudsætning af, at cirkulærets bestemmelser i øvrigt overholdes.
For så vidt angår skadestilfælde anmodes styrelser mv. om at undlade at foretage regres over for de personer, der benytter statens tjenestemotorkøretøjer i tilfælde, hvor et forsikringsselskab ikke ville have mulighed for regres, jfr. færdselslovens § 108, stk. 2.
Teknisk og administrativ vejledning vedrørende brugen af tjenestemotorkøretøjer kan indhentes ved henvendelse til Rigspolitichefen.
P. M. V.
E. B.
Peter Friis
Cirkulære om benyttelse m.v. af statens tjenestemotorkøretøjer