Vejledende retningslinier for planlægningen af beredskabet i primær sundhedstjeneste under krise eller krig (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd)

Vejledende retningslinier for planlægningen af beredskabet i primær sundhedstjeneste under krise eller krig (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd)

1. Kommunalt beredskab

Ved lov nr. 203 af 22. maj 1985, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 3. juni 1985, gennemførtes en ændring af lov om det civile beredskab. Lovændringen betød, at der blev pålagt kommunerne en egentlig planlægningsforpligtelse vedrørende det civile beredskab. Denne forpligtelse blev nærmere uddybet i civilforsvarsstyrelsens retningslinier: Planlægning af civilt beredskab i kommuner, amtskommuner og hovedstadsrådet (udsendt marts 1986).

Det påhviler herefter ressortministerierne at give kommunalbestyrelser og amtsråd retningslinier om planlægningen af de enkelte kommunale områder i krise- eller krigstid.

Sundhedsberedskab

Indenrigsministeriet og civilforsvarsstyrelsen vil i samarbejde med en amtskommune og nogle kommuner søge at iværksætte et forsøg på at gennemføre en samlet sundhedsplanlægning på beredskabsområdet for amtskommunen og visse kommuner. Dette forsøg vil tage ca. 11/2 år og vil omfatte sygehusvæsen, primær sundhedstjeneste (lægepraksis, speciallægepraksis, tandlægepraksis, fysio- og ergoterapeuter, hjemmesygepleje, sundhedspleje m.v.), visse tilgrænsende sociale områder (typisk plejehjem, hjemmehjælpere) samt lægemidler (såvel produktion og import samt anvendelse på sygehuse og hos læger), altså omfatte hele sundhedsvæsnet.

Der er en sådan sammenhæng i sundhedsberedskabet, at koordinationen så vidt muligt må søges sikret gennem en samlet planlægning. Indenrigsministeriet vil søge at fremme det nævnte forsøg, således at kommunalbestyrelser og amtsråd kan modtage en nærmere orientering om resultatet til eventuel supplering og udbygning af beredskabsplanerne omtalt nedenfor.

Samtidig skal ministeriet imidlertid understrege nødvendigheden af, at kommunalbestyrelser og amtsråd i mellemtiden søger at udarbejde beredskabsplaner som led i den almindelige planlægning for sundhedsvæsnet. Også ved udarbejdelsen af delplanerne er det dog væsentligt at understrege, at sundhedsvæsnet er et samlet væsen, og at man ikke kan planlægge for eet område uden at være bekendt med planlægningen for de øvrige områder.

Primær sundhedstjeneste

Denne tjeneste omfatter bl.a. følgende personalegrupper: Embedslæger, praktiserende læger, praktiserende speciallæger, skolelæger, apotekere, farmaceuter, kliniske psykologer, tandlæger, hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker, plejehjemssygeplejersker, plejehjemsassistenter, sygehjælpere, jordemødre, fysio- og ergoterapeuter. En nærmere beskrivelse af den primære sundhedstjeneste og talmæssige opgørelser er givet i flere redegørelser, bl.a. i betænkning nr. 1044 af juni 1985, afgivet af det af indenrigsministeriet nedsatte samordningsudvalg for sundhedsvæsnet.

2. Ansvaret for planlægningen af beredskabet i den primære sundhedstjeneste

Det påhviler de enkelte amtsråd at udarbejde en overordnet plan for den primære sundhedstjeneste. Det forudsætter, at planen udarbejdes i samarbejde med kommunalbestyrelserne i amtskommunerne, der har ansvaret for de efterfølgende delplaner for den enkelte kommune. På tilsvarende måde har amtsrådene planlægningsforpligtelsen for sygehusvæsnet (sygehusberedskab) og for lægemidler (se nedenfor). Den overordnede plan indsendes til civilforsvarsstyrelsen og sundhedsstyrelsen til orientering og evt. bemærkninger.

Kommunalbestyrelsen skal på grundlag af den overordnede plan og indenfor rammerne af denne udarbejde en selvstændig beredskabsplan for den primære sundhedstjeneste i kommunen.

Amtsrådet må ved udarbejdelsen af den overordnede plan for den primære sundhedstjeneste søge at skabe et overblik for hele amtskommunen. Amtsrådet må gøre sig sine beredskabsforudsætninger klart, herunder koordinationen mellem sygehusvæsnet og primær sundhedstjeneste samt forudsætninger vedrørende lægemidler.

Det henstilles tillige, at amtsrådet ved en samlet forhandling med repræsentanter for de enkelte kommuner søger at opstille en organisationsplan for hele amtskommunen og et udkast til organisationsplan for en kommune. I en beredskabssituation er det selvsagt afgørende, at organisations- og kommandoforhold er afklaret.

3. Planlægningen i den enkelte kommune af beredskabet i den primære sundhedstjeneste

Udarbejdelsen af et planlægningsgrundlag for den enkelte kommune kan påbegyndes allerede nu i et samarbejde med de implicerede personalegrupper og liberale erhverv (læger, tandlæger, fysioterapeuter).

I et samarbejde med amtskommunen bør opstilles en organisationsplan, hvor kompetence- og kommandoforhold fastlægges. Planen bør indeholde en oversigt over personalet i en beredskabssituation. Endvidere bør foretages en lokalefordeling. For noget større byers vedkommende udarbejdes en distriktsinddeling, f.eks. for samarbejdende læger.

I fornødent omfang skal personalet fritages for mødepligt ved forsvaret eller civilforsvaret.

Beredskabet i primær sundhedstjeneste skal koordineres med andre områder i kommunen, f.eks. social- og sundhedsforvaltningen, teknisk forvaltning og det kommunale civilforsvar.

Information vedrørende sundhedsmæssige forhold i lokalsamfundet og forholdsregler knyttet hertil bør tillægges høj prioritet. Kommunen bør planlægge, hvordan den i krig kan formidle sådan information til borgerne. Planlægningen bør udarbejdes i samarbejde med embedslægen, der er vant til at informere befolkningen om sundheds- og sygdomsforhold.

4. Krigshandlingernes betydning for beredskab i primær sundhedstjeneste

Udgangspunktet for beredskabsplanlægningen, det såkaldte trusselsbillede, er beskrevet i den i indledningen omtalte vejledning fra civilforsvarsstyrelsen.

Virkningerne af krigen omfatter menneskelige og materielle skader som følge af konventionel krigsførelse, anvendelse af atombomber eller kemiske kampstoffer.

Antallet af døde og sårede kan som følge af bombninger, sammenstyrtede bygninger, forgiftninger osv. blive stort.

Ændrede hygiejniske forhold på grund af svigtende vandforsyning eller mangelfuld renovation kan resultere i, at der opstår epidemier.

Radioaktivt nedfald eller kemiske kampstoffer kan forårsage forurening af fødevarer og vandforsyning.

Befolkningstallet i et område kan tænkes at stige betydeligt enten på grund af flygtningestrømme fra udlandet eller som følge af behovet for at evakuere befolkningen fra udsatte danske områder.

De ekstraordinære opgaver i primær sundhedstjeneste under krigsforhold kan f.eks. være

- førstehjælp til hårdt sårede samt gas- og strålingsramte,

- behandling af lettere sårede,

- behandling af infektioner og epidemiske sygdomme,

- desinfektion (jf. miljøministeriets vejledning om hygiejnisk beredskab),

- massevaccinationer til forebyggelse af epidemiske sygdomme,

- behandling af psykiske traumer på grund af krigshandlinger,

- behandling af patienter, der er udskrevet fra sygehusene på et tidligere tidspunkt end normalt på grund af etablering af intern maksimumskapacitet på sygehusene,

- identifikation af døde samt

- information

Behandlingen af hårdt sårede patienter er planlagt udelukkende at skulle foregå på sygehusene. Herudover skal sygehusvæsnet behandle de akutte patienter, som ikke kan visiteres til behandling inden for den primære sundhedstjeneste.

Når sygehusberedskabet iværksættes, udvides behandlingskapaciteten i væsentligt omfang, om nødvendigt således, at ca. 75 pct. af patienterne hjemsendes. Dette bevirker et stærkt øget pres på den primære sundhedstjeneste.

5. Særlige beredskabsressourcer

Kommunen bør være opmærksom på, at der i offentligt regi findes ekspertise, som med fordel kan benyttes ved løsning af specielle - uvante - opgaver i en beredskabssituation. Det gælder bl.a. identifikation og måling af kemisk- og radioaktiv forurening, rengøring samt almindelig rådgivning og vejledning angående sundhedsmæssige forhold.

Det drejer sig bl.a. om

- levnedsmiddelkontrolenhederne,

- SICA-laboratorierne (Sampling and Identification of Chemical Agents),

- arbejdstilsynskredsene,

- kredsdyrlægerne,

- klinisk-mikrobiologiske afdelinger på sygehusene.

6. Lægemidler

Ministeriet forudsætter, at de enkelte amtsråd formidler den nødvendige viden om sygehusene og sygehusberedskabet til kommunalbestyrelsen, bl.a. gennem den overordnede plan for amtskommunernes primære sundhedstjeneste.

For lægemidler, der er det tredie led i sundhedsberedskabet, er det hensigten at etablere omsætningslagre og købslagre, der sikrer forsyningen af lægemidler til sygehuse og praktiserende læger.

Amtsrådene vil blive ansvarlige for lægemiddelberedskabet og må derfor planlægge for, at såvel sygehuse som praktiserende læger kan forsynes med lægemidler.

For at begrænse apotekernes udlevering af lægemidler til forbrugerne kan rationeringsordninger indføres.

Når der er taget beslutning om det omfang og det tempo, hvorefter lægemiddelberedskabet skal etableres, vil amtsrådene få særskilt meddelelse herom.

Indenrigsministeriet, den 17. august 1987

KNUD ENGGAARD

/Johs. Qwist

Ingen