Cirkulære om tjenestemænds adgang til fravær fra tjenesten i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption (* 1) (* 2)
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
Kapitel 1
Graviditet og fødsel
§ 1. En tjenestemand, der er gravid, skal give tjenestestedet meddelelse herom senest 3 måneder før den forventede fødsel.
Kapitel 2
Adoption
§ 2. Tjenestemænd har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel efter reglerne i lov om barselsorlov m.v. En kvindelig tjenestemand har dog altid ret til fravær fra arbejdet fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen.
Stk. 2. En kvindelig tjenestemand har under fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel ret til sædvanlig løn fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen, og i indtil 14 uger i alt.
Stk. 3. En kvindelig tjenestemand, der i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager tjenesten inden udløbet af den 14-ugers periode, der er nævnt i stk. 2, har, når barnet bliver udskrevet, ret til fravær fra tjenesten med sædvanlig løn i den del af perioden, der var tilbage ved genoptagelsen af tjenesten, hvis udskrivelsen finder sted senest 6 måneder efter fødslen.
Kapitel 3
Andre bestemmelser
§ 3. Tidspunktet for forventet fødsel skal på forlangende dokumenteres, f.eks. ved kort fra graviditetsundersøgelsen.
Stk. 2. Fravær inden for det tidsrum, i hvilket tjenestemanden efter § 2, stk. 2, har ret til sædvanlig løn, betragtes kun som sygdomsforfald, hvis det godtgøres ved lægeattest, at arbejdsudygtigheden har anden årsag end graviditet og/eller fødsel. Sygdomsforfald kan ikke bevirke, at fraværsperioden med ret til løn efter § 2, stk. 2, løber længere end til 14 uger efter fødslen.
Stk. 3. Fravær uden for det tidsrum, hvori den kvindelige tjenestemand er berettiget til fravær med sædvanlig løn eller har barselsorlov med dagpenge, betragtes som sygdomsforfald og noteres efter reglerne herom.
Kapitel 4
Ikrafttrædelse m.v.
§ 4. Lægeattester som nævnt i § 3, stk. 2, betales af tjenestemanden.
§ 5. Tjenestemænd har ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med adoption efter reglerne i lov om barselsorlov m.v.
Stk. 2. Hvis en tjenestemand i anledning af adoption har ret til dagpenge efter dagpengeloven, er pågældende under fravær fra arbejdet berettiget til sædvanlig løn i 14 uger, regnet fra tidpunktet for modtagelsen af barnet.
Stk. 3. Reglen i § 2, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for adoptanter.
Stk- 4. En tjenestemand, der har ret til adoptionsorlov, skal give tjenestestedet meddelelse om tidspunktet for barnets forventede modtagelse. Meddelelsen skal så vidt muligt gives med 3 måneders varsel.
Stk. 5. Hvis adoptionsorlovens længde ikke er fastsat på et tidligere tidspunkt, skal en tjenestemand, der har adoptionsorlov, senest 8 uger efter barnets modtagelse give tjenestestedet meddelelse om, hvornår arbejdet genoptages.
§ 6. Aftalen begrænser ikke tjenestemænds mulighed for at søge tjenestefrihed uden løn i henhold til tjenestemandslovens § 58, stk. 1, hverken i forbindelse med graviditet og fødsel eller i forbindelse med adoption.
§ 7. Aftalen har virkning fra 1. april 1987 og kan opsiges med 3 måneders varsel, dog tidligst til 1. april 1989.
Stk. 2. § 5, stk. 2, har virkning for orlovsperioder eller dele heraf, der ligger efter 1. april 1987.
Stk. 3. Aftale af 14. juni 1977 om tjenestemænds adgang til fravær fra tjenesten under svangerskab og fødsel ophæves.
København, den 10. juli 1987.
Statstjenestemændenes
Centralorganisation I
Aage Andersen
Statstjenestemændenes
Centralorganisation II
Bjørn Wikkelsøe Jensen
Akademikernes
Centralorganisation
(tjenestemandsudvalget)
Erik Stengaard
Lærernes
Centralorganisation
Martin Rømer
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Gorm Neigaard
Cirkulære om tjenestemænds adgang til fravær fra tjenesten i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption (* 1) (* 2)
Hermed følger aftale af 10. juli 1987 mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer om tjenestemænds adgang til fravær fra tjenesten i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption.
Aftalen afløser aftale af 14. juni 1977 om tjenestemænds adgang til fravær fra tjenesten under svangerskab og fødsel.
Ændringerne i aftalen består dels i en redaktionel tilpasning til det regelgrundlag, der efter den tidligere aftales indgåelse er gennemført ved barselsorlovslovens vedtagelse, dels i en ved aftaleforhandlingerne pr. april 1987 gennemført nyordning, hvorefter der under dagpengegivende adoptionsorlov, jf. § 5, ydes fuld løn i op til 14 uger.
Det bemærkes herudover, at det - i overensstemmelse med en af Lønningsrådet afgivet udtalelse - med virkning for barsels- og adoptionsorlovsperioder eller dele heraf, der ligger efter 1. april 1987, er fastsat, at perioder, hvori en tjenestemand får udbetalt dagpenge i henhold til dagpengelovens kap. 12 i forbindelse med fødsel og adoption, uden forelæggelse for Finansministeriet medregnes i pensionsalderen i henhold til tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 5.
Det bemærkes endelig, at der vil blive udsendt et revideret cirkulære om barselsorlov m.v. til erstatning for det nugældende cirkulære af 3. oktober 1984, LP.nr. 115/84.
Finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet, den 15. juli 1987
P.M.V.
E.B.
Eva Hoff Sonne
Aftale mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation I, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget) og Lærernes Centralorganisation om tjenestemænds adgang til fravær fra tjenesten i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption