Vejledning om hjælp efter bistandslovens § 42

Bilag

Liste over videregående uddannelser

Nedenfor bringes en vejledende liste over videregående uddannelser med henblik på sondring mellem KORTE VIDEREGÅENDE og MELLEMLANGE og LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER.

Udgangspunktet er den klassifikation af uddannelser, som anvendes af Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik (DUN-oversigten), hvor KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER henføres til niveau 5, medens MELLEMLANGE og LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER er uddannelser på niveau 6-7, og niveau 8 omfatter UDDANNELSER PÅ FORSKERNIVEAU.

KORTE MELLEMLANGE OG LANGE afspændingspædagog advokat apotekerassistent agronom assurandør akademiingeniør arkitekt arkivar arkæolog bandagist berider barneplejerske bibliotekar beskæftigelsesvejleder billedhugger (Kunstakad.) billedhugger (priv. udd.sted) bromatolog boligkonsulent bygningsingeniør byggetekniker bygningskonstruktør børneforsorgspædagog børnehavepædagog cand. act. cand. agro. cand. geom. cand. hort. cand. interpret. cand. jur. cand. ling. merc. cand. mag. cand. med. cand. merc. (smh. merkonom) cand. oecon. cand. pharm. cand. phil. cand. polit. cand. psych. cand. pæd. cand. scient. cand. scient. pol. cand. silv. cand. techn. soc. civilingeniør civiløkonom danselærer datalog datamatiker dyrlæge dekoratør døvelærer designer diakon driftstekniker (tv/radio) edb-assistent elektroingeniør ejendomsmægler ergoterapeut eksporttekniker erhvervssproglig korrespondent med elektroinstallatør 2 sprog elektroniktekniker erhvervsøkonom erhvervssproglig grunduddannelse med 2 sprog eutonipædagog (afspændingspæd.) faglærer farmaceut filmuddannelse folkeskolelærer fiskeskipper forstkandidat flyveleder fysioterapeut flyvemaskinist fodterapeut fritidspædagog gartneritekniker geolog gas-, vand- og sanitetsmester grafisk kunstner (Kunstakad.) grafisk tekniker grafonom H.H. (højere handelseksamen) H.A. (Handelshøjskolens afgangseksamen) hovmester H.D. (Handelshøjskolens diplomprøve) husholdningstekniker hortonom håndarbejdslærer husholdningslærer indretningsarkitekt ingeniør inseminør jordemoder journalist jurist kemotekniker kiropraktor keramiker konservator kloakmester kunstakademiuddannelse klubpædagog konserveringstekniker korrespondent med 3 sprog kosmetolog kropspædagog (afspændingspæd.) kunsthåndværker køkkenleder kørerlærer laborant landinspektør laboratorietekniker landskabsarkitekt landbrugstekniker læge levnedsmiddeltekniker lægesekretær maler (priv. udd.sted) maler (Kunstakad.) maskinist mejeriingeniør maskinmester musiklærer maskintekniker mejeritekniker mensendiecklærer merkonom mikroinstruktør miljøtekniker mellemteknikeruddannelser måletekniker narkosesygeplejerske omsorgsassistent organist præst psykolog radiograf revisor rejseleder rideinstruktør restaureringstekniker ridelærer rytmikpædagog (afspændingspæd.) scenograf skibsfører skovtekniker skibsingeniør skuespiller socialformidler småbørnslærerinde socialrådgiver socialpædagog sociolog speditør socionom styrmand sundhedsplejerske sygehjælper sygeplejerske tandplejer tegner/grafiker (Kunstakad.) tandtekniker teknikumingeniør tegner (kunsthåndværker) teolog teknisk assistent translatør teknisk tegner teknonom tekstilassistent økonoma

Vejledning om hjælp efter bistandslovens § 42

Indholdsfortegnelse

Indledning Afsnit I. Social- og sundhedsforvaltningens generelle opgaver forud for eventuel beslutning om hjælp efter § 42 1. Almindelige bemærkninger 2. Forebyggelse 3. Særlig truede grupper 4. Opsøgende arbejde 5. Rådgivning og vejledning. Samarbejde med andre myndigheder Afsnit II. Hvornår kan der ydes hjælp efter § 42? 6. Generelle betingelser 7. Den fysisk/psykiske faktor 8. Den sociale faktor Særlige persongrupper 9. Enlige forsørgere 10. Arbejdsløse 11. Flygtninge og indvandrere 12. Unge under 18 år 13. Personer med helbredsbetinget førtidspension Forholdet til andre støtteordninger 14. Hjælp i tilslutning til Arbejdsministeriets og Undervisningsministeriets beskæftigelses- og uddannelsestilbud Flytning under revalideringsforløbet 15. Flytning til anden kommune Afsnit III. Hvad kan der ydes hjælp til? 16. Almindelige bemærkninger Uddannelser 17. Uddannelser i det almindelige uddannelsessystem 18. Kurser uden for det almindelige uddannelsessystem 19. Hvornår ydes hjælpen som lån? Revalidering på det almindelige arbejdsmarked 20. Arbejdsprøvning 21. Faglig oplæring, arbejdsoptræning, omskoling Revalidering på revalideringsinstitution 22. Anvendelse af de specielle revalideringsinstitutioner Uddannelse i udlandet 23. Hjælp under uddannelse i udlandet Afsnit IV. Hvordan tilrettelægges en revalideringsplan Generelt 24. Hvad er erhvervsmæssig revalidering? 25. Hvad forstås ved en revalideringsplan 26. Hvornår skal man begynde at overveje revalidering? Indsamling af oplysninger 27. Samtale med ansøgeren 28. Samarbejde med andre myndigheder Den individuelle revalideringsplan 29. Vurdering af oplysningerne 30. De konkrete muligheder 31. Støtte og opfølgning Afsnit V. Økonomiske vilkår, når hjælpen udmåles efter § 42, stk. 2 32. Almindelige bemærkninger Hjælpens udmåling 33. Hjælp til forsørgelse 34. Hjælp til uddannelsesudgifter 35. Hjælp til handicapbetingede udgifter 36. Særligt om hjælp til terminsydelser 37. Hjælp i ferier Fradrag i den udmålte hjælp 38. Fradrag for indtægter 39. Fradrag for Statens Uddannelsesstøtte 40. Fradrag for ydelser efter andre støtteordninger 41. Fradrag for erstatningsydelser 42. Fradrag for sygedagpenge 43. Fradrag for førtidspension 44. Formuens betydning Hjælp i særlige tilfælde samtidig med § 42-hjælp 45. Hjælp til enkeltudgifter og flytning 46. Hjælp i særlige tilfælde i øvrigt Skatteforhold 47. Hvilken del af hjælpen medfører reduktion af personfradrag? 48. Restskat og overskydende skat i forbindelse med anden indtægt Uddannelseshjælp ydet som lån (§ 42, stk. 4) 49. Hvornår ydes hjælpen som lån? 50. Beregning af låneandelen Tilbagebetaling af uddannelseslån (§ 42, stk. 5-7) 51. Hvornår indtræder tilbagebetalingskravet? Fastsættelse af en tilbagebetalingsordning 52. Fastsættelse af afdrag 53. Inddrivelse af forfaldne afdrag (§ 42, stk. 6) 54. Bortfald (§ 42, stk. 7) Hjælp efter revalideringens afslutning 55. Kontanthjælp efter § 37 Afsnit VI. Hjælp ydet som løn eller løntilskud (§ 42, stk. 3) 56. Generelt 57. Betingelser 58. Hvilke arbejdspladser kan anvendes? 59. Hvordan fastsættes hjælpen? 60. Lønnens størrelse generelt 61. Lønnens størrelse ved beskæftigelse hos private arbejdsgivere 62. Lønnens størrelse ved beskæftigelse hos offentlige arbejdsgivere 63. Beskæftigelse i tilknytning til andre støtteordninger 64. Betydningen af indtægt og formue 65. Befordringsgodtgørelse og tilskud til dobbelt husførelse 66. Skat 67. Ferie 68. Sygdom 69. ATP, AUD 70. Arbejdsskadeforsikring 71. Arbejdsløshedsforsikring og arbejdsløshedsdagpenge 72. Ordninger med løn og løntilskud for personer med førtidspension 73. Arbejdsforholdets varighed, afbrydelse og ophør 74. Beskyttet beskæftigelse Afsnit VII. Hjælp til anskaffelse af arbejdsredskaber m.v. (§ 42, stk. 8) 75. Hvornår kan der ydes hjælp? 76. Betydningen af indtægt og formue 77. Egentlige arbejdsredskaber 78. Andre former for eengangsydelser 79. Hvordan ydes hjælpen? 80. Afgrænsning til etableringshjælp 81. Afgræsning til hjælpemidler efter bistandslovens § 58 Afsnit VIII. Hjælp til selvstændig etablering (§ 42, stk. 9) 82. Almindelige bemærkninger 83. Hvornår kan der ydes hjælp? 84. Hvad kan der ydes hjælp til? 85. Hvordan ydes hjælpen? 86. Opfølgning, henstand og eftergivelse 87. Specielt om hjælp til motorkøretøj 88. Forholdet til iværksætterydelse Afsnit IX. Bestemmelser, som vejledningen erstatter

Indledning

I det følgende beskrives, hvordan kommunerne kan forvalte bestemmelserne i bistandslovens § 42 om hjælp til uddannelse og erhvervsmæssig optræning og omskoling efter den ændring af bestemmelsen, som er gennemført ved lov nr. 938 af 23. december 1986 med virkning fra 1. juli 1987.

En række nyere undersøgelser viser, at revalidering både samfundsøkonomisk og menneskeligt er en god investering, også når den må foregå under vanskelige vilkår.

Vejledningen er derfor tænkt som et instrument for kommunerne med henblik på den bedst mulige tilrettelæggelse af dette arbejde.

Afsnit I

Social- og sundhedsforvaltningens generelle opgaver forud for

eventuel beslutning om hjælp efter bistandslovens § 42

Almindelige bemærkninger

1. Revalidering består - kort beskrevet - i at en person, hvis erhvervsevne er nedsat af fysisk, psykisk eller sociale årsager, støttes i at kunne opnå et arbejde, han eller hun vil kunne passe og derved få en acceptabel erhvervsmæssig tilværelse.

En af forudsætningerne for en vellykket revalidering er, at socialforvaltningen så tidligt som muligt får kendskab til behovet.

Det forebyggende og opsøgende arbejde er derfor en vigtig faktor også i revalideringsarbejdet.

Forebyggelse

2. Det forebyggende arbejde består bl.a. i en indsats for at forbedre den generelle beskæftigelses- og uddannelsessituation i kommunen.

Det er derfor vigtigt at have en aktuel viden om erhvervs- og uddannelsesbetingelser, om bolig- og trafikforhold og om miljø- og sundhedsforhold.

Som led i et forebyggende arbejde kan der også være brug for analyser af befolkningssammensætningen i lokalområdet, ligesom det er væsentligt at få belyst årsagerne til, at folk retter henvendelse til social- og sundhedsforvaltningen.

Jo større viden der er om disse forhold jo større er muligheden for at imødekomme behov for særlige støtteordninger og sætte ind med målrettet forebyggende virksomhed f.eks. i form af en samlet ungdomsrådgivning med tæt kontakt til erhvervsvirksomheder i kommunen, forbedring af arbejdsmiljøet gennem samarbejde med virksomheder, læge og bedriftssundhedstjeneste eller forsøg på forbedring af erhvervsklimaet gennem erhvervskonsulenter eller ved forskellige serviceordninger.

Særlig truede grupper

3. Nogle persongrupper er i en så udsat eller truet helbredsmæssig og/eller social situation, at det må forudses, at der kan opstå behov for bistand, herunder for en revalideringsindsats med hjælp efter § 42.

Som eksempel på sådanne persongrupper kan nævnes

- personer med fysiske eller psykiske handicap, både unge og voksne, herunder disses familier,

- enlige forsørgere, hvis problemer ofte kan være, at de befinder sig i en fastlåst social situation,

- unge med dårlige skolekundskaber,

- unge, der ikke er kommet i gang med uddannelse eller arbejde,

- personer, der har været uden arbejde igennem længere tid,

- personer med massive beskæftigelses- eller uddannelsesmæssige vanskeligheder,

- personer, der modtager sygedagpenge, og som ikke umiddelbart må antages at kunne vende tilbage til deres hidtidige arbejde,

- indvandrere og flygtninge,

- personer med misbrugsproblemer og/eller kriminalitet,

- personer, der i øvrigt lever under belastende sociale forhold.

Opsøgende arbejde

4. Den forebyggende indsats over for grupper af personer med samme eller ensartede problemer kan bestå i

- opsøgende gruppearbejde f.eks. over for enlige mødre, som derved kan bringes til at opbygge indbyrdes sociale relationer,

- miljøarbejde i nye eller belastede boligområder f.eks. over for unge med trivselsproblemer,

- udstationering af rådgivningsvirksomhed på arbejdspladser, i fagforeninger, boligområder og lignende,

- smidig informationsudveksling i social- og sundhedsforvaltningen med andre medarbejdere, som via deres arbejde i kommunen tidligt får kendskab til behov for bistand.

Rådgivning og vejledning. Samarbejde med andre myndigheder m.v.

5. Det sociale udvalg har ifølge bistandslovens § 28 pligt til at hjælpe alle, der har brug for det, med rådgivning og vejledning.

Vejledningen kan i forbindelse med erhvervsmæssige vanskeligheder i nogle tilfælde bestå blot i en henvisning til arbejdsformidlingskontoret, herunder erhvervsvejledningen, ungdomsvejledningen eller en eventuel koordineret ungdomsrådgivning.

Social- og sundhedsforvaltningen må dog ofte gå mere aktivt ind i vejledningen, bl.a. fordi der er brug for flere myndigheders medvirken, så rådgivningen derfor må koordineres.

Forvaltningen bliver herved for borgeren den myndighed, som i samarbejde med ham eller hende kontakter de relevante parter i en revalideringssituation.

De forskellige former for samarbejdsaftaler med andre myndigheder m.v., jf. pkt. 28, bør revideres løbende i takt med udviklingen i området og i overensstemmelse med parternes erfaringer.

Afsnit II

Hvornår kan der ydes hjælp efter § 42?

Generelle betingelser

6. Personer, der ønsker en uddannelse, omskoling eller lignende, skal som udgangspunkt bruge de almindelige uddannelses- og arbejdsmarkedsordninger, herunder de særlige beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Nogle personer er eller kan risikere at komme i en særlig truet situation, hvor det er nødvendigt med ekstra hjælp og støtte, hvis de i fremtiden skal kunne forsørge sig selv og familien.

Personer, der efter en konkret vurdering befinder sig i en sådan særlig situation, kan få hjælp efter § 42, hvis der er en rimelig sandsynlighed for, at denne hjælp vil kunne bringe dem ind i eller tilbage til en normal erhvervsmæssig tilværelse eller bidrage til en væsentlig forbedring af deres erhvervsmæssige situation.

Årsagen til, at de ikke kan udnytte deres erhvervsevne uden at få denne særlige hjælp, kan være såvel et fysisk eller psykisk handicap som en fastlåst social situation, de ikke eller kun vanskeligt kan komme ud af ved egen hjælp.

Der skal altid foretages en samlet vurdering af den pågældendes og familiens helbredsmæssige og sociale situation, herunder uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet.

De fysisk/psykiske faktorer

7. Vurderingen af, om en person som følge af et fysisk/psykisk handicap har brug for hjælp efter § 42, foretages på grundlag af fornødne helbredsmæssige oplysninger.

Det er ikke muligt at give en generel beskrivelse af, hvor omfattende det fysisk/psykiske handicap skal være for at begrunde § 42-støtte. Det afgørende er, at den pågældende på grund af sine helbredsmæssige problemer sammenholdt med sin sociale situation ikke kan leve op til vilkårene på det almindelige arbejdsmarked eller fortsætte i sin hidtidige beskæftigelse.

I nogle tilfælde kan ganske få oplysninger være tilstrækkelige til at vurdere, om der er behov for § 42-hjælp, i andre vil det være nødvendigt med mere uddybende f.eks. lægelige oplysninger, herunder om prognosen.

Det er vigtigt, at der så tidligt som muligt i et sygdomsforløb tages stilling til, om der kan blive brug for at tilbyde revalidering.

Den sociale faktor

8. Vurderingen af, om en person alene på grund af en fastlåst social situation har brug for støtte, må tage sit udgangpunkt i den enkeltes konkrete forhold. Der skal her navnlig tages stilling til, om der er tale om en så truet situation, at den pågældende ikke selv kan løse sine problemer på en sådan måde, at han eller hun også på længere sigt vil kunne opnå acceptable erhvervsmæssige vilkår for sig og sin familie.

Behovet for revalidering må overvejes så tidligt som muligt. Erfaringerne viser, at mulighederne for at gennemføre et revalideringsforløb falder væsentligt, hvis en socialt belastende situation får lov til at fortsætte ud over 6 måneder.

Særlige persongrupper

Enlige forsørgere

9. Enlige forsørgere vil ofte befinde sig i en fastlåst social situation, som kun ekstraordinære foranstaltninger kan hjælpe dem ud af.

Unge enlige forsørgere, der modtager hjælp efter bistandslovens § 37, er en særlig udsat gruppe. Deres situation skal derfor altid undersøges omhyggeligt, og det bør altid tages op til vurdering, om der skulle være grundlag for at give hjælp til uddannelse eller lignende.

I nogle tilfælde er det dog oplagt, at tilbud om § 42-hjælp er overflødig. Det gælder f.eks., hvis behovet for hjælp kun er kortvarigt, eller der tidligere er givet et tilbud, som den pågældende ikke har ønsket og fortsat ikke ønsker eller kan motiveres til at tage imod. Man bør dog være opmærksom på, hvad årsagen til den manglende motivation kan være.

Hvis en enlig forsøger igennem længere tid har måttet klare sig udelukkende med hjælp efter § 37, vil der være stor sandsynlighed for, at en samlet vurdering af den pågældendes situation bør resultere i et tilbud om hjælp efter § 42.

Der er dog en række andre forhold, der kan have betydning ved vurderingen af, om § 42-hjælp er påkrævet.

Som typiske eksempler kan nævnes at den pågældende

- bliver eneforsørger, før den erhvervsforberedende skolegang er overstået, eller i en usædvanlig ung alder,

- bliver eneforsørger efter at være kommet over den normale uddannelsesalder,

- bliver eneforsørger og befinder sig i et for alderen normalt uddannelsesforløb, hvor der ikke kan opnås ordinær uddannelsesstøtte,

- bliver eneforsørger under en uddannelse, der nærmer sig sin afslutning, men ikke kan gøres færdig uden hjælp efter § 42,

- bliver eneforsørger og herefter ikke kan magte et arbejde med skiftende arbejdstider eller transportproblemer,

- som eneforsørger er beskæftiget i et erhverv, hvor netop eneforsørgere er hårdere ramt af arbejdsløshed end andre befolkningsgrupper.

De nævnte eksempler er ikke udtømmende. Der vil være andre situationer, hvor den enlige forsørger kan have brug for hjælp efter § 42 og dermed mulighed for at kunne få en beskæftigelse, som kan give familien som helhed, dvs. også børnene, rimelige og acceptable vilkår. Det må her tages i betragtning, at hverdagen kan være meget belastende for en enlig forsørger, der er alene om at klare de sociale forpligtelser.

Arbejdsløse

10. En arbejdsløs, der modtager kontanthjælp efter bistandslovens § 37, må først henvises til at benytte de uden for bistandsloven gældende specielle støtteordninger, jf. pkt. 14.

I nogle tilfælde kan der dog være brug for en ekstra støtte, for at den arbejdsløse kan bringes ind i eller tilbage til en normal tilknytning til arbejdsmarkedet.

Dette gælder navnlig unge arbejdsløse uden egentlig erhvervserfaring og personer, der i længere tid har modtaget kontanthjælp. I disse tilfælde bør det undersøges, om der udover arbejdsmarkedsituationen kan ligge særlige årsager til grund for arbejdsløsheden, f.eks. en utilstrækkelig skoleuddannelse, alvorlige problemer i familien, dårlige boligforhold eller generelt dårlige sociale forhold.

Det afgørende er, at den arbejdsløse ikke umiddelbart kan få anvist arbejde eller klare sig med en udenfor bistandsloven gældende støtteordning, fordi han eller hun har brug for en særlig støtte under en tilvænnings- eller optræningsperiode, inden han eller hun kan påtage sig og kan fastholde en lønnet beskæftigelse.

Flygtninge og indvandrere

11. Flygtninge og indvandrere kan som andre få hjælp efter bistandslovens § 42, hvis det efter en konkret vurdering af den enkeltes situation viser sig at være nødvendigt at give denne ekstra hjælp, for at den pågældende kan blive i stand til at forsørge sig selv og sin familie, jf. punkterne 6-8. Kulturelle forhold er et væsentligt moment i denne vurdering.

En flygtning gennemløber typisk en 18-måneders integrationsperiode, hvor flygtningehjælpen varetager den sociale bistand, herunder eventuel hjælp efter § 42.

Undervisning af voksne indvandrere i dansk sprog og dansk kultur og samfundsforhold er i første række en amtskommunal forpligtelse, jf. lov nr. 355 af 4. juli 1986 om undervisning af voksne indvandrere samt Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 4. juli 1986 med samme titel. I det omfang udgifterne i forbindelse med danskundervisning ikke dækkes af amtskommunen, kan der ydes hjælp efter § 42, hvis den pågældende flygtning opfylder betingelserne for at få en sådan hjælp.

Har en flygtning brug for hjælp efter § 42 udover integrationsperioden, skal revalideringsplanen altid tilrettelægges i nøje samarbejde med social- og sundhedsforvaltningen i opholdskommunen. Dette er vigtigt, da en påbegyndt revalidering bør videreføres og følges op af forvaltningen efter integrationsperiodens udløb.

En asylansøger, der gifter sig med en dansk statsborger, vil ligeledes kunne få hjælp efter § 42, hvis den pågældende opfylder de almindelige betingelser herfor.

Unge under 18 år

12. Der er ingen aldersmæssig begrænsning i personkredsen.

En ung under 18 år, der opfylder de almindelige betingelser vil således principielt kunne få hjælp efter ophøret af den almindelige undervisningspligt.

Efter bistandslovens § 6 har forældre imidlertid forsørgelsespligt over for det offentlige for deres børn under 18 år bortset fra de særlige tilfælde, hvor forsørgelsespligten er ophørt

- hvis barnet selv har fået forsørgelsespligt over for en ægtefælle eller et barn,

- hvor der må ydes en datter hjælp i forbindelse med svangerskab.

I de tilfælde hvor forsørgelsespligten er ophørt, kan der altid ydes hjælp efter § 42 til en ung under 18 år.

Er forsørgelsespligten ikke ophørt, kan der ydes hjælp, hvis forældrenes økonomiske eller andre forhold er af en sådan karakter, at det ikke er rimeligt, at de selv yder denne støtte.

Forældremyndighedens indehaver skal normalt være indforstået med foranstaltningen.

Bor den unge udenfor hjemmet, enten på uddannelsesstedet eller i eget værelse, pensionat, kollegiebolig eller lignende, ydes hjælpen efter § 42, hvis den pågældende ikke har brug for særlig socialpædagogisk støtte.

Opholder den unge sig derimod udenfor hjemmet, fordi han eller hun har brug for socialpædagogisk bistand, er der tale om en hjælpeforanstaltning efter bistandslovens kapitel 8, selv om foranstaltningen også omfatter uddannelse eller oplæring. Hjælpen til uddannelse ydes i disse tilfælde over døgnforanstaltningens drift, jf. Socialstyrelsens vejledning nr. 4 af 21. november 1984 om forvaltningen af bistandslovens bestemmelser om døgnforanstaltninger og privat familiepleje for børn og unge, især punkt 51, sammenholdt med punkt 48.

Skal hovedparten af hjælpen ydes, efter at den unge har forladt døgnforanstaltningen, og er revalideringsmomentet det dominerende element i bistanden, kan der dog også i disse tilfælde gives hjælp efter § 42, hvis det sker som led i en udslusning.

Personer med helbredsbetinget førtidspension

13. Personer med helbredsbetinget førtidspension kan få hjælp efter § 42, hvis det er nødvendigt for at kunne bedre eller bevare en resterende erhvervsevne eller med henblik på en fuldstændig frigørelse fra pensionen.

Pensionen kan gøres hvilende under revalideringsforsøget, jf. punkt 101 i Sikringsstyrelsens vejledning af 5. september 1984 om social pension. Dette er normalt altid en forudsætning ved revalidering på det almindelige arbejdsmarked med løn eller løntilskud, jf. pkt. 72.

I andre tilfælde kan pensionsretten bestå selv under mere langvarige revalideringer, hvis særlige forhold gør sig gældende, f.eks. hvor helbredsforhold og prognose gør det usikkert, om pensionisten efter endt revalidering også vil have rimelige erhvervsmuligheder.

Forholdet til andre støtteordninger

Hjælp i tilslutning til Arbejdsministeriets og Undervisningsministeriets beskæftigelses- og uddannelsestilbud

14. En række andre støtteordninger har samme målsætning som en revalideringsindsats efter bistandslovens § 42.

Det karakteristiske for de personer, der falder ind under § 42 er, at de andre støtteordninger enten ikke kan anvendes eller ikke er tilstrækkelige til at bringe dem ind i en acceptabel erhvervsmæssig situation.

Hvis en person efter en konkret vurdering opfylder betingelserne for at få hjælp efter § 42, må social- og sundhedsforvaltningen være opmærksom på, om det vil være hensigtsmæssigt som led i revalideringsplanen at benytte Arbejdsministeriets eller Undervisningsministeriets beskæftigelses- og uddannelsestilbud.

Der kan henvises til Socialstyrelsens vejledning om nye initiativer for unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år, hvor en række af de eksisterende støtteordninger er anført.

Særlige forhold gør sig gældende for de personer, der som langtidsledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse vælger at gå i gang med uddannelse og få uddannelsesydelse efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse om uddannelsesydelse og iværksætterydelse til ledige i stedet for at fortsætte med arbejdsløshedsdagpenge.

I nogle tilfælde vil disse personer opfylde betingelserne for at få hjælp efter § 42.

Træffes der beslutning om, at der udover uddannelsesydelse kan ydes hjælp efter § 42, vil revalidenden, så længe han eller hun er berettiget til og modtager uddannelsesydelse, bevare den normale tilknytning til sin arbejdsløshedskasse. Spørgsmålet om berettigelse til arbejdsløshedsdagpenge afgøres efter de regler, der gælder for personer, der modtager uddannelsesydelse.

Skal uddannelsen fortsætte efter uddannelsesydelsens ophør og hjælpen herefter udelukkende ydes efter § 42, vil revalidenden kunne bevare medlemskabet af sin arbejdsløshedskasse, men vil i relation til dagpengeberettigelse blive vurderet på samme måde som alle andre, der modtager § 42-hjælp.

Flytning under revalideringsforløbet

Flytning til en anden kommune

15. Hvis en revalidend og dennes familie flytter til en anden kommune end den kommune, der har bevilget hjælp efter § 42, går forpligtelsen til at yde bistand videre til den nye opholdskommune i henhold til § 10.

Er flytningen sket som led i den lagte erhvervsplan, kan den nye opholdskommune kræve sin andel af udgifterne refunderet af den tidligere opholdskommune efter § 11.

Er bopælsskiftet ikke et led i den lagte erhvervsplan, bør de 2 kommuner tage kontakt med hinanden, således at den lagte erhvervsplan kan fortsættes. Der bør kun ske ændringer i forløbet, hvis omstændigheder i forbindelse med flytningen har gjort uddannelsesplanen uhensigtsmæssig.

Afsnit III

Hvad kan der ydes hjælp til?

Almindelige bemærkninger

16. Personer, der er særligt truede, kan få hjælp til specielle støttende aktiviteter, der er nødvendige, før en egentlig erhvervsrettet revalideringsplan kan tilrettelægges.

I øvrigt kan der ydes hjælp til enhver uddannelse, omskoling eller erhvervsmæssig optræning, der skønnes at bidrage til, at revalidenden fremtidig vil kunne klare sig selv og sørge for sin familie.

Uddannelser

Uddannelse i det almindelige uddannelsessystem

17. Der kan ydes hjælp til bl.a.

a) erhvervsforberedende skolegang og kurser, herunder HF, studenter- og andre forberedelseskurser,

b) efterskole- og højskoleophold,

c) faglige uddannelser, herunder erhvervsfaglig grunduddannelse,

d) andre kortere elevuddannelser og lignende,

e) korte videregående uddannelser,

f) mellemlange og lange videregående uddannelser. Der kan således også ydes hjælp til en uddannelse, som ikke er kompetencegivende dvs. ikke umiddelbart giver mulighed for ansættelse indenfor et bestemt erhvervsområde, blot den indgår som led i en erhvervsrettet revalideringsplan.

Kurser uden for det egentlige uddannelsessystem

18. Der kan ydes hjælp til

g) erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser, eventuelt etableret af kommunen selv eller i samarbejde med andre, forudsat at disse kurser ikke kan henføres til den almindelige rådgivning, kommunen er forpligtet til at yde,

h) kurser iværksat efter Arbejdsministeriets og Undervisningsministeriets regler.

Hvornår ydes hjælpen som lån?

19. Hjælp til de under punkt 17 f) nævnte uddannelser ydes det første år af uddannelsen som tilskud, derefter dels som tilskud, dels som et rentefrit lån, jf. Socialministeriets bekendtgørelse om uddannelseshjælp efter bistandslovens § 42 og pkt. 49 i denne vejledning. I alle andre tilfælde ydes hjælpen som tilskud. En oversigt over de vigtigste uddannelser, der hører under f), fremgår af listen i bilaget til denne vejledning.

Revalidering på det almindelige arbejdsmarked

Arbejdsprøvning

20. Der kan ydes hjælp under arbejdsprøvning på en offentlig eller privat arbejdsplads. Formålet med en arbejdsprøvning er at vurdere, om revalidenden helbredsmæssigt og evnemæssigt kan optrænes eller tillæres til at udføre det omhandlede arbejde. Arbejdsprøvning vil derfor som regel være af kortere varighed.

Faglig oplæring, arbejdsoptræning, omskoling

21. Der vil kunne ydes hjælp til en længerevarende arbejdsoptræning eller tillæring, omskoling eller egentlig faglig oplæring på en offentlig eller privat arbejdsplads. Hjælpen kan i disse tilfælde ydes som løn eller løntilskud, jf. punkterne 56-73.

Revalidering på revalideringsinstitution

Anvendelse af de specielle revalideringsinstitutioner

22. I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at arbejdsprøvning - -observation eller egentlig erhvervsoptræning foregår på en revalideringsinstitution oprettet efter bistandslovens § 91.

Der henvises herom til Socialministeriets cirkulære om institutioner under amtskommunerne.

Uddannelse i udlandet

23. Hjælp under uddannelse i udlandet kan kun ydes i ganske særlige tilfælde, hvor udlandsopholdet er af kortere varighed og et nødvendigt led i en uddannelse, som er iværksat af social- og sundhedsforvaltningen eller eventuelt af en anden offentlig myndighed. Det er en betingelse, at den pågældende er bosat her i landet på det tidspunkt, da uddannelsen iværksættes, samt at socialforvaltningen kan følge uddannelsesforløbet under udlandsopholdet.

Afsnit IV

Hvordan tilrettelægges en revalideringsplan

Generelt

Hvad er erhvervsmæssig revalidering?

24. Erhvervsmæssig revalidering består af en række tilbud til personer, der er fysisk, psykisk eller socialt erhvervshæmmede, med det formål at de på trods af deres erhvervshæmning bliver i stand til at opnå og/eller fastholde et arbejde på det almindelige arbejdsmarked i konkurrence med andre arbejdssøgende.

Tilbuddene kan bestå af et eller flere af følgende elementer

- Rådgivning.

- Direkte placering på arbejdsmarkedet (selektiv placering).

- Arbejdsprøvning, arbejdsoptræning.

- Faglig oplæring eller anden arbejdsmarkedsuddannelse.

- Teoretisk uddannelse.

- Hjælp til arbejdsredskaber.

- Hjælp til selvstændig etablering m.v.

På grundlag af sociale og helbredsmæssige oplysninger om den pågældendes situation må der i hvert enkelt tilfælde tages stilling til, hvilke tilbud der enkeltvis eller kombineret er bedst egnede til at løse det konkrete erhvervsproblem.

Hvad forstås ved en revalideringsplan?

25. Revalidering er en proces med et langsigtet mål, hvor det ikke altid vil være muligt at forudsige hele forløbet. Et revalideringsforløb kan være ganske enkelt og f.eks. blot bestå i gennemførelse af en kompetencegivende uddannelse, og det kan være nok så kompliceret og sammensat af en række tilbud, som f.eks. begynder med en supplerende skolegang.

Ved revalideringsplanen forstås tilrettelæggelsen af dette revalideringsforløb. En sådan plan skal være fleksibel og kunne revideres undervejs, hvis omstændighederne og hensynet til revalideringsformålet taler for det.

Planen skal være realistisk, dvs. man må være opmærksom på, om den beskæftigelse, der sigtes imod, også på længere sigt vil kunne bestrides med det handicap, der har udløst revalideringstilbuddet. Man må også være opmærksom på ikke at yde hjælp til fag, der er uddøende på grund af den tekniske udvikling, ændring i samfundsstrukturen m.v. Arbejdsløshed indenfor et bestemt fag udelukker derimod ikke generelt, at der kan ydes hjælp.

Revalidenden skal naturligvis være med i hele planlæningen og tage aktivt del i tilrettelæggelsen af sin erhvervsmæssige fremtid. Det er vigtigt, at den pågældende bliver personlig engageret i revalideringen, også selv om hans egne erhvervsønsker ikke kan imødekommes.

Planlægges et langvarigt revalideringsforløb, må man sikre sig, at både revalidenden selv og en eventuel familie er motiverede for og indstillet på at gennemføre dette. I disse tilfælde vil der næsten altid være brug for stor opbakning og støtte fra revalidendens familie.

Hvornår skal man begynde at overveje revalidering?

26. En af de vigtigste forudsætninger for en vellykket revalidering er, at social- og sundhedsforvaltningen kommer i kontakt med den, der har brug for hjælpen, på et så tidligt tidspunkt, at økonomiske, sociale og eventuelt psykiske problemer ikke er blevet store og uoverskuelige.

I forbindelse med opfølgningen i kontanthjælpssager og sager om sygedagpenge bør man altid være opmærksom på, om der er et revalideringsbehov.

Det er hensigtsmæssigt at gå i gang med rådgivning og vejledning sideløbende med og inden en sygebehandling er afsluttet. I forbindelse hermed kan der bl.a. stilles forslag til løsning af økonomiske og praktiske problemer inden eller som led i planlægningen af den pågældendes erhvervsmæssige fremtid.

Indsamling af oplysninger

Samtale med ansøgeren

27. Den første samtale er som regel den vigtigste for revalideringen. Der bør derfor afsættes god tid, så samtalen kan foregå i en rolig og tryg atmosfære, og så der fremfor alt er tid til at lytte. I samtalens løb indhentes de nødvendige sociale og helbredsmæssige oplysninger, som skal bruges for at vurdere revalideringsbehovet

- alder og familieforhold, herunder om der er specielle børnepasningsproblemer,

- skoleuddannelse,

- tidligere, herunder eventuelt afbrudte, arbejdsforhold,

- eventuelt tidligere revalideringsforsøg,

- familiens økonomiske forhold, herunder formueforhold og eventuelle gældsforpligtelser,

- den pågældendes egne oplevelser af, hvilke skånehensyn der eventuelt måtte være.

Der bør lægges betydelig vægt på at finde frem til den pågældendes egne interesser med hensyn til uddannelse eller erhverv.

For at få det nødvendige overblik over erhvervsbegrænsningens karakter kan der ofte være brug for en helbredsmæssig vurdering af skånehensyn m.v.

Samarbejde med andre myndigheder

28. For at kunne tilrettelægge en hensigtsmæssig revalderingsplan vil det som regel være nødvendigt, at forvaltningen med revalidendens samtykke samarbejder med andre myndigheder som f.eks.

- arbejdsformidlingen, jf. bistandslovens § 30 og Socialministeriets cirkulære af 18. november 1975 om samarbejde mellem de sociale myndigheder og arbejdsformidlingen,

- den kommunale beskæftigelsesordning,

- ungdomsvejledningen,

- lærere og skolevæsen, herunder skolepsykologisk kontor,

- skolernes kuratorer (når det drejer sig om unge med svag begavelse eller andre handicap),

- undervisningsinstitutioner,

- amtets socialcenter, jf. § 29, stk. 2,

- de statslige specialkonsulenter for fysisk og psykisk handicappede, jf. § 29, stk. 2, og Socialstyrelsens vejledning nr. 1 af 26. januar 1980,

- social- og sundhedsforvaltningens eget udgående personale, hjemmehjælpsområdet og hjemmesygeplejen, daginstitution og dagpleje samt sundhedsplejen,

- kommunens egne institutioner og kommunens erhvervsvirksomheder,

- praktiserende læger og sygehusvæsen,

- revalideringsinstitutioner.

Den individuelle revalideringsplan

Vurdering af oplysningerne

29. Når man har fået samlet de nødvendige oplysninger, og erhvervsbegrænsningen er tilstrækkelig belyst, kan man gå i gang med at tilrettelægge den erhvervsrettede revalidering. Udgangspunktet må så vidt muligt være revalidendens erhvervsønske, hvis dette er realistisk og tilgodeser revalideringsformålet.

Hvor vidtgående revalideringsplanen i øvrigt skal være, afhænger af erhvervshæmningens sværhedsgrad set i relation til den pågældendes individuelle forudsætninger. Man skal med andre ord vurdere, hvor megen hjælp netop denne revalidend skal have for at blive i stand til at klare sig på arbejdsmarkedet og få en acceptabel tilværelse i konkurrence med andre arbejdstagere.

Hvis det er en akut fastlåst social situation, der har udløst § 42-hjælpen, vil der måske kun være brug for en begrænset indsats af aktiverende karakter, før den pågældende uden vanskelighed kan gå ud på arbejdsmarkedet eller eventuelt anvende det almindelige uddannelsessystem.

Omvendt kan det ikke udelukkes, at f.eks. en enlig forsørger har brug for en længerevarende støtte til omskoling eller uddannelse, før den pågældende vil være i stand til at klare sin erhvervsmæssige tilværelse på en sådan måde, at familien som helhed får rimelige vilkår.

De konkrete muligheder

30. I nogle tilfælde vil revalidendens uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger, sammenholdt med alderen, bevirke, at omskolings- og uddannelsesmulighederne er begrænsede. Det vil i så fald være mest hensigtsmæssigt umiddelbart at kontakte arbejdsformidlingen med henblik på en vurdering af, om den pågældende kan placeres i et arbejdsforhold (eventuelt efter en kortere arbejdsoptræning), i en såkaldt selektiv placering, dvs. et arbejde, hvor der kan tages de nødvendige individuelle skånehensyn.

I mange tilfælde er der imidlertid brug for en grundig erhvervsvejledning for at finde frem til en uddannelse - teoretisk eller praktisk -, der under hensyn til revalidendens alder, evner og personlige forudsætninger bedst tilgodeser formålet. Dette gælder navnlig hvis der er tale om mennesker med en dårlig skoleuddannelse.

Det er en forudsætning for at give støtte til en længerevarende videregående uddannelse, at uddannelsen, alle forhold taget i betragtning, må anses for at være en fornuftig og rimelig løsning på den pågældendes erhvervsmæssige problem, og at den pågældendes interesser og evner i udpræget grad taler for en sådan uddannelse.

I forbindelse med tilrettelæggelse af revalideringsplanen er det vigtigt at rådgive ikke blot om erhvervsmæssige problemer, men også om boligforhold, børnepasningsproblemer, gældssanering m.v., så disse problemer ikke kommer til at belaste revalideringsforløbet unødigt, jf. vedrørende hjælp til gældssanering pkt. 23 i vejledning om kontanthjælp.

Det er også vigtigt, at revalidenden får en vis tryghed i revalideringsforløbet og f.eks. ikke hvert halve år skal have taget stilling til, om støtten kan forlænges. Der bør fra begyndelsen gives tilsagn om støtte til den samlede plan, som så eventuelt kan revideres undervejs.

Revalidenden bør fra starten orienteres om, hvordan den økonomiske situation er under revalideringen, samt i hvilket omfang en større eller mindre del af hjælpen eventuelt skal tilbagebetales, og hvordan tilbagebetalingsvilkårene i så fald vil være.

Støtte og opfølgning

31. Det er i mange tilfælde krævende at gå i gang med og gennemføre en revalidering, ikke mindst når den pågældende har måttet forlade sit tidligere erhverv på grund af sygdom eller ulykkestilfælde eller har levet isoleret i længere tid.

Revalidenden bør derfor altid følges under hele revalideringsforløbet, dels for at sikre, at revalidenden følger - og kan følge - revalideringsplanen på en tilfredsstillende måde, dels for at kunne give støtte og vejledning, hvis der skulle blive brug for det.

Hvis revalidenden ønsker det, bør man også holde kontakt med ham eller hende i en periode efter, at de har forladt systemet. Antallet af kontaktpersoner bør i øvrigt være så få og så stabile som muligt.

Afsnit V

Økonomiske vilkår, når hjælpen udmåles efter reglerne i § 42, stk. 2

Almindelige bemærkninger

32. Hjælpen til den uddannelsessøgende og dennes familie udmåles som udgangspunkt efter principperne i bistandslovens kontanthjælpsafsnit §§ 37 til 40.

Reglerne om fradrag for indtægter og kravet til ægtefællen om at udnytte sine arbejdsmuligheder gælder således også, når der ydes hjælp efter § 42.

Ved beregning af hjælp til forsørgelse stilles revalidenden i et vist omfang bedre end andre kontanthjælpsmodtagere, og der kan også anlægges en lempeligere vurdering med hensyn til størrelsen af den formue, der kan bevares, jf. § 39, stk. 1, og pkt. 15 i vejledningen om kontanthjælp.

Hjælpens udmåling

Hjælp til forsørgelse

33. Der udmåles grundydelse, boligtillæg og børnetillæg.

Når der er truffet beslutning om revalidering ydes hjælpen efter § 42, stk. 2., og beregningen af hjælpen afviger fra dette tidspunkt fra § 37 på følgende områder

- hjælpen til de i § 37, stk. 2, 2. punktum, nævnte unge beregnes med den almindelige grundydelse,

- grundydelsen nedsættes ikke efter bestemmelsen i § 37, stk. 2, 4. punktum, om hjælp i mere end 9 måneder, jf. nærmere herom i pkt. 18 i vejledningen om kontanthjælp,

- bestemmelserne i § 37, stk. 5, om begrænsninger i den udmålte hjælp gælder ikke.

Er der iværksat en undersøgelse af om en person er berettiget til hjælp efter § 42, og det må anses for overvejende sandsynligt, at undersøgelsen vil resultere i en sådan hjælp, bør grundydelsen ikke nedsættes efter 9 måneder. Er grundydelsen nedsat som følge af 9-månedersreglen, bør den i tilsvarende situationer forhøjes til den almindelige grundydelse.

Hvis revalidendens ægtefælle modtager kontanthjælp, udmåles hjælpen til begge ægtefæller samlet efter § 42. Det vil sige, at hjælpen udmåles med den almindelige grundydelse til begge ægtefæller, også selv om ægtefællen har modtaget den lavere grundydelse efter særreglen for unge eller 9-månedersreglen.

Hjælp til uddannelsesudgifter

34. Der kan ydes hjælp til

a) dækning af eventuelle rejseudgifter ved uddannelsens påbegyndelse og afslutning samt udgifter ved besøg i hjemmet i rimeligt omfang,

b) dækning af udgifter til nødvendig daglig befordring til og fra uddannelsesstedet. Opmærksomheden henledes dog på muligheden for at få befordringsgodtgørelse efter andre, især Undervisningsministeriets regler. Hjælp til dækning af transportudgifter kan i givet fald også omfatte udgifter i forbindelse med et af revalidenden selv anskaffet motorkøretøj, der er nødvendigt eller af afgørende betydning for, at den uddannelsessøgende kan komme til og fra uddannelsesstedet. Der vil dog ikke kunne ydes hjælp til afdrag på lån til bil ydet efter bistandslovens § 58, idet der i disse tilfælde kan gives afdragsfrihed, sålænge uddannelsen varer, jf. § 4, stk. 4, i bekendtgørelse om støtte til bil.

c) skolepenge og andet gebyr for undervisningen, herunder betaling for ophold på højskole og lignende,

d) udgift til bøger og materialer i rimeligt og nødvendigt omfang, så vidt muligt efter regning, attesteret af uddannelsesstedet eller i henhold til særlig bogliste eller lignende,

e) særlige med uddannelsen forbundne udgifter, f.eks. kittelvask, håndværktøj m.v., særlig kostbart værktøj dog normalt som udlån på samme måde som de i pkt. 79, nævnte arbejdsredskaber,

f) hel eller delvis dækning af udgifter til ekskursioner, studierejser og lignende, som arrangeres som et led i uddannelsen. Der kan ydes hjælp til dækning af hele udgiften, hvis ekskursionen er en betingelse for, at uddannelsen kan gennemføres,

g) hjælp til nødvendig børnepasning i særlige tilfælde, f.eks. hvor kommunen ikke kan tilbyde daginstitutionsplads, eller hvor børnepasning er nødvendig uden for institutionens åbningstid, samt almindelig aflastning i forbindelse med gruppearbejde eller weekend-arrangementer som led i uddannelsen,

h) dækning af eventuelle andre udgifter, som er affødt af uddannelsessituationen, og hvis afholdelse er nødvendige for, at revalideringen kan gennemføres, herunder dækning af udgifter til de under pkt. 18 nævnte kurser.

Hjælp til handicapbetingede udgifter

35. Herved forstås merudgifter under uddannelsen som følge af et fysisk eller psykisk handicap, f.eks. sekretærbistand til blinde og svagtsynede, tolkebistand til døve og tunghøre, personlig bistand til personer med fysisk handicap, nødvendige hjælpemidler som ikke stilles til rådighed af uddannelsesinstitutionen (f.eks. stol, skrivemaskine og lignende) samt særlige befordringsudgifter med taxi eller personbil, hvor de helbredsmæssige og geografiske forhold nødvendiggør dette.

Sådanne udgifter forudsættes ikke afholdt af en eventuel invaliditetsydelse.

Særlig om hjælp til terminsydelser

36. Hjælp til dækning af terminsudgifter skal altid tilbagebetales, jf. bistandslovens § 25, nr. 2. Det tilbagebetalingspligtige beløb vil blive forholdsmæssigt nedsat, hvis der sker fradrag i den udmålte § 42-hjælp.

Ferie

37. Personer, der får § 42-hjælp, får også denne hjælp i ferieperioder, herunder sommerferie, hvor uddannelsesinstitutionerne er lukket.

Fradrag i den udmålte hjælp

Fradrag for indtægter

38. Revalidendens egen og en eventuel ægtefælles indtægt skal som nævnt under punkt 32 fradrages i samme omfang, som hvis der ydes almindelig kontanthjælp efter § 37, dvs. nettoindtægter efter fradrag for skat og nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og -beklædning samt til transport.

Revalidendens og ægtefællens nettoindtægter fratrækkes som hovedregel i den samlede hjælp. I de tilfælde hvor hjælpen består af tilskud og lån skal den støtte, revalidenden modtager i støtte fra Statens Uddannelsesstøtte og i uddannelsesydelse efter Arbejdsministeriets regler dog fratrækkes i tilskudsdelen og kan således ikke - som andre indtægter - nedbringe § 42-lånet, jf. om låneberegningen i punkt 50.

Hvis grundydelsen reduceres, fordi modtageren af hjælp får fri kost under ophold f.eks. på højskole eller lignende, bør man være opmærksom på, at den reducerede grundydelse skal dække personlige fornødenheder, faste udgifter og kost ved eventuelt besøg i hjemmet.

Fradrag for Statens Uddannelsesstøtte

39. Revalidenden skal udnytte sine eventuelle muligheder for at få tilskud til uddannelsen fra Statens Uddannelsesstøtte, men har ikke adgang til at optage lån herfra, når der samtidig ydes hjælp efter § 42.

Statens Uddannelsesstøtte ø B-skat skal trækkes fra i den del af § 42-hjælpen, der ydes som tilskud.

Social- og sundhedsforvaltningen skal indberette til Statens Uddannelsesstøtte, hvornår støtte efter § 42 påbegyndes eller ophører, med oplysning om revalidendens navn, bopæl, cpr.nr., uddannelsesinstitution samt eventuel uddannelsesretning.

Ved førstegangsansøgninger fra modtageren af § 42-hjælpen giver Statens Uddannelsesstøtte herefter kommunerne meddelelse om stipendiets størrelse, udbetalingsterminer, støtteperiode og det pengeinstitut, hvortil stipendiet anvises.

Er revalidendens ægtefælle studerende, skal denne udnytte mulighederne både for tilskud og lån fra Statens Uddannelsesstøtte.

I de tilfælde, hvor ægtefællen er studerende og modtager stipendier og lån fra Statens Uddanelsesstøtte, skal hjælpen beregnes som til ægtepar, selv om der ikke kan ydes hjælp til den studerendes ægtefælle, jf. bistandslovens § 40, stk. 2. Den del, ægtefællen vil kunne modtage i stipendier, statslån eller statsgaranteret lån, skal normalt trækkes fra i den samlede hjælp. Ved beregning af fradragets størrelse skal der tages hensyn til de udgifter ægtefællen har i forbindelse med uddannelsen herunder transportudgifter m.v.

Fradrag for ydelser efter andre støtteordninger

40. Hvis en person, der er berettiget til hjælp efter § 42, som led i revalideringsplanen anvender beskæftigelses- eller uddannelsestilbud i Arbejdsministeriets eller Undervisningsministeriets regi, vil han eller hun få deltagergodtgørelse eller lignende efter de regler, der gælder for disse kurser.

Deltagergodtgørelsen skal trækkes fra ved udmåling af hjælp efter § 42, hvilket kan medføre, at der ikke kan komme § 42-hjælp til udbetaling. Der skal dog ses bort fra halvdelen af den godtgørelse, der udbetales under deltagelse i produktionsskoler, EIFU-kurser og vejledningskurser, jf. bistandslovens § 38, stk. 4.

Uddannelsesydelse efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse om uddannelsesydelse og iværksætterydelse til ledige trækkes fra på samme måde som Statens Uddannelsesstøtte, jf. pkt. 39.

Modtager en revalidends ægtefælle uddannelsesydelse, trækkes den fra i den samlede hjælp.

Fradrag for erstatningsydelser

41. Erstatning for varigt meen, indtægter, der hidrører herfra og erstatninger, der er godtgørelse for ikke-økonomisk skade, skal ikke fradrages i hjælp efter § 42, jf. bistandslovens § 38, stk. 3, 2. punktum. Dette gælder såvel erstatninger efter arbejdsskadeforsikringsloven som erstatningsansvarsloven og anden tilsvarende lovgivning.

De øvrige ydelser - først og fremmest erstatning for erhvervsevnetab og forsørgertabserstatning skal fratrækkes i den del af § 42-hjælpen, der vedrører forsørgelsen. Dette gælder, uanset om der er tale om løbende ydelser eller indtægter fra en kapitaliseret erstatning.

Den særlige omskolings- og revalideringsydelse, der fastsættes af Sikringsstyrelsen i forbindelse med arbejdsskadeforsikringsloven, skal fratrækkes på samme måde.

For så vidt angår en erstatning efter lov om arbejdsskadeforsikring, vil det af afgørelsen fremgå, hvor stor en del af erstatningen der dækker skader af ikke-økonomisk art, dvs. er meenersatning.

Med hensyn til erstatning efter loven om erstatning til ofre for forbrydelser har sekretariatet for erstatningsnævnet erklæret sig villig til efter anmodning fra socialforvaltningen i det enkelte tilfælde at orientere forvaltningen om, hvilke bestanddele erstatningen består af.

Ved erstatningsydelser fra private forsikringer bør det undersøges, om en del af ydelserne kan betragtes som godtgørelse for ikke-økonomisk skade, dvs. som meenerstatning, der er en godtgørelse for de forvoldte daglige gener i skadelidtes livsførelse.

Den del af forsikringen, der herefter kan betragtes som erstatning for ikke-økonomisk skade, skal ikke fradrages i § 42-hjælpen. Den øvrige del betragtes enten som indtægt, for så vidt der er tale om en løbende ydelse, eller som formue.

Erstatning for skader ved LSD-behandling og afkast heraf kan ikke medføre nedsættelse af ydelser efter den sociale lovgivning, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 219 af 23. april 1986 om erstatning for skader ved LSD-behandling.

Fradrag for sygedagpenge

42. Dagpengene skal normalt standses, når der iværksættes revalidering, men kan bevares i indtil 2 måneder under en arbejdsprøvning på en revalideringsinstitution eller på det almindelige arbejdsmarked.

Der henvises til Sikringsstyrelsens vejledning om opfølgning af sager om dagpenge.

Fradrag for førtidspension

43. Under revalideringsforsøg kan pensionen gøres hvilende, men den kan også bevares og eventuel suppleres med hjælp efter § 42, således at der foretages en sædvanlig udmåling af § 42-hjælpen inkl. uddannelsesudgifter og handicapbetingede udgifter. Pensionsbeløbet skal herefter trækkes fra i den udmålte hjælp, dog skal invaliditetsbeløb aldrig fratrækkes, jf. bistandslovens § 38, stk. 3, og pkt. 12 i vejledning om kontanthjælp.

Om pensionen skal bevares, må bero på en konkret vurdering såvel af mulighederne for et positivt revalideringsforløb som af mulighederne for efter endt uddannelse at opnå erhvervsarbejde.

Formuens betydning

44. Der kan anlægges en lempeligere vurdering med hensyn til størrelsen af den formue, der kan bevares, jf. bistandslovens § 39 og pkt. 15 i vejledning om kontanthjælp, hvis det skønnes rimeligt og kan have betydning for den pågældendes motivering for at gennemføre revalideringen. Det kan f.eks. være rimeligt med en sådan lempeligere vurdering af en kapitaliseret erhvervsevnetabserstatning.

Hjælp i særlige tilfælde samtidig med § 42-hjælp

Hjælp til enkeltudgifter og flytning

45. Personer, der modtager hjælp efter § 42, har på samme betingelser som andre mulighed for at få hjælp til dækning af enkeltudgifter og til flytning.

Har udgifterne ingen forbindelse med uddannelsesplanen, afholdes de efter § 46 eller § 47.

Har udgifterne direkte forbindelse med uddannelsesplanen, skal de afholdes efter § 42 som en uddannelsesudgift.

Hjælp i særlige tilfælde i øvrigt

46. Personer, der modtager hjælp efter § 42, kan ligeledes samtidig få hjælp efter §§ 46 a-c og 48, hvis de opfylder betingelserne herfor.

Skatteforhold

Hvilken del af hjælpen medfører reduktion af personfradraget?

47. Hjælp udmålt efter § 42, stk. 2, er ikke skattepligtig, men den del af hjælpen, der vedrører forsørgelsen, og som ydes som tilskud, medfører nedsættelse af personfradraget ved beskatning af modtagerens øvrige indkomst.

Hjælp til dækning af uddannelsesudgifter og handicapbetingede udgifter, jf. pkt. 34 og 35, medfører derimod ikke reduktion af personfradraget, se beregningseksemplet i pkt. 50.

Restskat og overskydende skat i forbindelse med anden indtægt

48. Har modtageren af § 42-hjælp skattepligtige indtægter, f.eks. stipendier fra S.U., bør forvaltningen vejlede den pågældende om straks ved revalideringens begyndelse at kontakte skattevæsenet, så restskatteproblemer så vidt muligt undgås.

Der kan ikke ydes direkte hjælp til betaling af eventuel opstået restskat, men ved hjælpens udmåling skal der kun foretages fradrag for nettoindtægten, dvs. bruttoindtægt ø A- og B-skat samt eventuel restskat, der forfalder til betaling inden for de betalingsterminer, der er fastsat eller aftalt med skattemyndighederne. Revalidenden skal på det tidspunkt, hvor restskatten forfalder til betaling, fortsat opfylde betingelsen for at få § 42-hjælp eller eventuel almindelig kontanthjælp.

Der vil ikke ved opgørelsen af den nettoindtægt, der skal fradrages, kunne tages hensyn til skatterestancer, der er opstået ved, at de normale betalingsterminer er overskredet.

En udbetaling af overskydende skat skal fradrages i § 42-hjælpen. Hvis en senere regulering af skatten medfører krav om hel eller delvis tilbagebetaling af den overskydende skat, skal en tilsvarende del af det beløb, som er trukket fra i § 42-hjælpen, udbetales til den pågældende.

Uddannelseshjælp ydet som lån (§ 42, stk. 4)

Hvornår ydes hjælpen som lån?

49. I henhold til § 42, stk. 4, fastsætter socialministeren regler for, hvornår hjælpen til den uddannelsessøgende og dennes familie ydes som lån.

I Socialministeriets bekendtgørelse om uddannelseshjælp efter bistandslovens § 42 er herefter fastsat, at hjælp til erhvervsforberedende uddannelser (herunder gymnasie-, HF- og HH-uddannelse), til elev-, lærlinge- og dermed sidestillede uddannelser samt til korte og til korte videregående uddannelser ydes som tilskud.

Hjælp under mellemlange og lange videregående uddannelser ydes i det første år af den egentlige uddannelse som tilskud, derefter ydes normalt halvdelen som et rentefrit lån. Hvis den pågældende er begyndt på uddannelsen uden hjælp, regnes tilskudsperiodens begyndelse fra første udbetaling af § 42-hjælp.

Mellemlange og lange, videregående uddannelser er dem, der i det af Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik udarbejdede klassifikationssystem henføres til niveau 6 eller derover.

En liste over de vigtigste videregående uddannelser er medtaget som bilag til denne vejledning.

Er der tvivl om en uddannelse, kan man få vejledning i Socialstyrelsen.

Er revalidendens erhvervsmuligheder efter uddannelsens afslutning stærkt begrænsede af særlige helbredsmæssige årsager, kan hjælpen ydes som tilskud i videre omfang end halvdelen - eventuelt fuldt ud. Det samme er tilfældet, hvis hans eller hendes forhold er særlig vanskelige på grund af usædvanlig store forsørgerbyrder.

Bestemmelsen om hvornår hjælp til en uddannelse for en dels vedkommende skal ydes som lån er nu blevet tydeliggjort og forenklet.

De særlige regler for § 42-lån i forbindelse med støtte til en uddannelse til fritidspædagog, børnehavepædagog og socialpædagog gælder fortsat, dvs. at tilbagebetalingskrav for den del af lånet, som resterede pr. 7. juli 1986 skal frafaldes.

Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 546 af 6. december 1977 om, at hjælpen normalt straks skal ydes som halvt lån, halvt tilskud, hvis en person har påbegyndt en uddannelse på eget initiativ uden støtte og på ansøgningstidspunktet har afsluttet første år af den egentlige uddannelse blev ophævet med Socialministeriets cirkulære af 17. december 1986 om hjælp efter bistandslovens § 42. I de tilfælde, hvor der før denne dato er truffet beslutning om at yde hjælpen som halvt lån, halvt tilskud, skal hjælpen med virkning fra 17. december 1986 og indtil der er forløbet et år fra beslutningsdatoen ydes som fuldt tilskud.

Beregning af låneandelen

50. Ved beregning af låneandelen indgår grundydelsen for den pågældende selv og en eventuel ægtefælle, boligtillæg og børnetillæg.

Uddannelsesudgifter og hjælp til handicapbetingede merudgifter medregnes ikke.

I den beregnede hjælp fratrækkes egne og ægtefælles nettoarbejdsindtægter (dvs. efter fradrag af skat og transportudgifter i forbindelse med arbejde) og - såfremt ægtefællen er studerende - den del af ægtefællens stipendier og lån, som ikke er anvendt til hans eller hendes uddannelse. Af det herved fremkomne beløb er halvdelen tilskud og halvdelen lån.

S.U.-støtten (nettobeløb - efter skat) til den pågældende selv, fratrækkes i tilskudsdelen.

Tilbagebetalingspligtig terminshjælp fradrages i lånedelen.

Eksempel

Ægtepar med 2 børn. kr. Grundydelser 5.158,- Boligtillæg (* 1) 2.708,- Børnetillæg 1.164,- Børnetillæg 970,- ------------ Udmålt hjælp 10.000,- Ægtefælleindtægt - netto - 2.000,- ------------ 8.000,- S.U. - efter fradrag for B-skat - 1.000,- ------------ Månedlig § 42-hjælp til udbetaling 7.000,- ------------ Beregning af tilbagebetalingspligtig hjælp - § 25, stk. 1: 7.000 x 2.000 --------------- = 1.400,- 10.000 Beregning af lån - § 42: kr. Grundydelse, boligtillæg og børnetillæg efter fradrag af ægtefælleindtægt 8.000,- 50 pct. af kr. 8.000 4.000,- Tilbagebetalingspligt § 25 - 1.400,- ----------- § 42-lån 2.600,- Beregning af den del af hjælpen, der reducerer personfradraget: kr. kr. Udbetalt hjælp 7.000,- § 25: 1.400,- § 42: 2.600,- - 4.000,- --------------------- 3.000,-

Det bemærkes, at hjælp til uddannelsesudgifter og handicapbetingede udgifter ikke er medtaget i regneeksemplet, da denne hjælp holdes helt udenfor beregningen af den tilbagebetalingspligtige hjælp og af lån/tilskud.

I forbindelse med tilrettelæggelse af revalideringsplanen og senest på det tidspunkt, hvor der træffes beslutning om iværksættelse af revalidering skal revalidenden orienteres om, i hvilket omfang hjælpen ydes med tilbagebetalingspligt henholdsvis som lån.

Revalidenden må underskrive en lånedeklaration vedrørende den del af hjælpen, der ydes som lån.

Tilbagebetaling af uddannelseslån (§ 42, stk. 5-7)

Hvornår indtræder tilbagebetalingspligten, fastsættelse af en tilbagebetalingsordning

51. Tilbagebetalingspligten indtræder først ved uddannelsens afslutning, selv om hjælpen er ophørt på et tidligere tidspunkt.

Tilbagebetaling af krav efter § 25 (terminshjælp) sker efter reglerne i Socialministeriets cirkulære om bistandslovens almindelige bestemmelser.

Lån ydet efter § 42, stk. 4, skal tilbagebetales ved en betalingsordning, der fastsættes af det sociale udvalg efter forhandling med låntageren, jf. § 42, stk. 5. Når uddannelsen er afsluttet, beregnes lånet efter de i pkt. 50 anførte retningslinier. Forvaltningen indkalder herefter låntageren til forhandling og fastsættelse af en tilbagebetalingsordning.

Er det ikke muligt at få en forhandling med låntageren, kan der undtagelsesvis fastsættes en skønsmæssig afdragsordning, hvis det skønnes rimeligt udfra de oplysninger, der foreligger om låntagerens økonomi.

Fastsættelse af afdrag

52. Afdragene på lånet fastsættes under hensyntagen til låntagerens økonomiske forhold, herunder forsørgerforhold og eventuelle merudgifter på grund af særlige helbredsmæssige forhold.

Lånet, der er rentefrit, skal normalt være afdraget over en 10-årig periode. De enkelte afdrag fastsættes dog sådan, at den, der skal betale tilbage, kan udrede disse uden at komme til at mangle, hvad der må anses for nødvendigt til eget eller familiens underhold. Dette beløb kan ikke sættes lavere end svarende til en kontanthjælpsudmåling med et efter omstændighederne rimeligt tillæg.

Udgangspunktet for fastsættelse af afdrag er, at låntageren ved modtagelse af uddannelseslån har påtaget sig en gældsforpligtelse, og at der skal afsættes midler til betaling af denne gæld, inden han/hun påtager sig andre gældsforpligtelser. Dette udelukker dog ikke, at det i nogle tilfælde kan være rimeligt at acceptere, at den pågældende optager lån f.eks. i forbindelse med flytning til en bedre egnet bolig eller til en erhvervsmæssig beskæftigelse.

Ved beregning af afdrag bør der altid tages hensyn til følgende udgifter

- almindeligt underhold (idet der tages hensyn til låntagerens aktuelle forsørgerforpligtelser),

- en rimelig bolig til låntageren og dennes eventuelle familie,

- merudgifter som følge af fysisk/psykisk handicap,

- nødvendige udgifter i forbindelse med indtægtens erhvervelse, f.eks. udgiften til transport til og fra arbejde, faglige kontingenter og betaling af daginstitutioner m.v. Herudover bør der tages hensyn til låntagerens økonomiske forpligtelser vedrørende S.U.-gæld/statsgaranteret lån og rimelige afdragsforpligtelser vedrørende køb af nødvendige effekter.

Man bør tilstræbe, at der til enhver tid kan aftales et rimeligt månedligt afdrag. Der er dog grænser for, hvor små afdrag der kan fastsættes, uden at det vil kunne betragtes som en omgåelse af bortfaldsreglen, jf. pkt. 54.

Hvis låntageren slet ikke kan betale afdrag uden at komme til at mangle det nødvendige til sig og familien, vil der ikke være grundlag for at gennemføre tilbagebetalingskravet, og der vil derfor ikke kunne fastsættes en egentlig betalingsordning. I disse tilfælde bør der være en rimelig jævnlig kontakt med modtageren af lånet, bl.a. fordi kravet bortfalder, hvis betalingshindringen varer i 5 år, jf. pkt. 54.

Hvis låntagerens økonomiske forhold ændrer sig, efter at en tilbagebetalingsordning er fastsat, så afdragene ikke kan betales, må man forsøge at fastsætte en ny afdragsordning, som den pågældende kan overholde.

Låntageren bør altid ved den første aftale om en tilbagebetalingsordning have besked om, at forvaltningen skal orienteres, både hvis de økonomiske forhold forbedres, så der eventuelt skal aftales højere afdrag, og hvis de forværres, så afdragsordningen ikke kan overholdes. I sidstnævnte tilfælde er det vigtigt, at låntageren orienterer forvaltningen, inden afdragene forfalder.

Inddrivelse af forfaldne afdrag. (§ 42, stk. 6)

53. Afdrag, der forfalder efter 1. juli 1987, vil, hvis de ikke betales rettidigt, kunne inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter, jf. § 42, stk. 6.

Herudover kan inddrivelse ske efter de almindelige regler for inddrivelse af gæld, dvs. ved civilretligt søgsmål, eller ved udlæg, såfremt det af gældsbrevet fremgår, at det umiddelbart kan danne grundlag for inddrivelse ved udlæg.

Bortfald. (§ 42, stk. 7)

54. Tilbagebetalingskrav efter bistandslovens § 25, stk. 1 (terminshjælp), bortfalder efter § 27, stk. 4, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Tilbagebetalingskrav som følge af lån efter § 42, stk. 4, bortfalder, hvis modtageren af lånet i en periode på 5 år ikke har haft økonomisk mulighed for at betale afdrag på lånet. Det vil sige 5 år efter betalingshindringens opståen.

Der er tale om en særlig bortfaldsfrist, der løber fra det tidspunkt, hvor låntageren ikke kan betale selv mindre afdrag.

Fristen afbrydes, hvis der inden 5-års periodens udløb er fastsat, eller det har været forsøgt at fastsætte en afdragsordning, som låntageren har mulighed for at overholde. Der vil blive tale om en ny 5-års periode, hvis låntageren igen kommer i den situation, at han ikke kan betale.

Fristen kan ikke forlænges i kraft af bestemmelser i anden lovgivning.

Ved revalidendens død bortfalder eventuelle restancer på lån, hvis der ikke er overskydende midler i boet til betaling af kravet.

Hjælp efter revalideringens afslutning

55. Hvis der i tilslutning til revalideringens afslutning bliver behov for hjælp efter bistandsloven, udmåles hjælpen efter reglen i § 37, stk. 2, 1. pkt.

Ved fastsættelse af niveau og grænser for denne hjælp, jf. § 37, stk. 5, må der tages udgangspunkt i den del af § 42-hjælpen, der har været udmålt til forsørgelsen, forudsat at revalideringsforløbet har varet så længe, at den pågældende med rimelighed har kunnet indrette sig på dette indtægtsniveau.

Afsnit VI

Hjælp ydet som løn eller løntilskud. (§ 42, stk. 3)

Generelt

56. Hvis revalideringen foregår i arbejdsforhold hos private eller offentlige arbejdsgivere på det almindelige arbejdsmarked, kan hjælpen udbetales som løn eller løntilskud, de såkaldte »mindestelønsordninger«.

Revalideringen kan bestå i en egentlig faglig uddannelse eller en arbejdsoptræning af kortere eller længere varighed, en tillæring, oplæring eller omskoling.

Under arbejdsforholdet er løn- og arbejdsvilkår underkastet de sædvanlige regler for arbejdsmarkedet med hensyn til arbejdsvilkår, overenskomststigninger, ATP m.v., samt ferie- og sygdomsbestemmelser.

Arbejdsforholdene skal etableres i samarbejde med de offentlige arbejdsformidlingskontorer, og der kan eventuelt søges vejledning hos de lokale arbejdsmarkedsmyndigheder.

Ved oprettelsen må der søges fornøden tilslutning fra de lokale faglige organisationer bl.a. således, at der ikke opstår spørgsmål om konkurrenceforvridning og lignende.

Betingelser

57. Følgende betingelser skal være opfyldt

1) Der skal foreligge særlige forhold, som kan begrunde valget af netop denne revalideringsform. Som typiske eksempler kan nævnes, at den pågældende er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet med lønindtægt eller er forsørger.

2) Den pågældende skal kunne arbejde i den for virksomheden normale arbejdstid. Det kan dog undtagelsesvis godkendes, at en person, der må anses for at være i en særlig truet situation, arbejder på nedsat tid i den første del af en optræningsperiode.

3) Det skal med rimelighed kunne antages, at den pågældende efter revalideringens afslutning vil kunne påtage sig beskæftigelse på normale lønvilkår. Ordningerne vil kun undtagelsesvis kunne anvendes til helt unge, som ikke tidligere har haft arbejdsindtægt. Ordningen kan således f.eks. etableres, hvis man derved kan afværge sociale trusler, eller hvis det er den eneste mulighed for at frigøre den unge fra tilknytningen til det sociale hjælpesystem.

Ordningerne vil ligeledes kunne anvendes i en kort periode til personer, der har afsluttet en uddannelse med støtte efter § 42 eller afsluttet anden form for revalidering, hvis det er nødvendigt for at få et konkret arbejdsforhold etableret på normale lønvilkår.

Hvilke arbejdspladser kan anvendes?

58. Ordninger med løn eller løntilskud kan etableres på alle arbejdspladser, hvor der kan finde en egentlig erhvervsoptræning eller -uddannelse sted. Arbejdspladsen må kunne bedømme og udtale sig om revalidendens arbejdsindsats og -muligheder.

Det er ønskeligt at vælge en arbejdsplads, som har mulighed for at ansætte den pågældende på normale vilkår efter revalideringens afslutning.

Hvordan fastsættes hjælpen?

59. Hjælpen udmåles således, at revalidenden får et beløb til rådighed, som svarer til den sædvanlige begyndelsesløn inden for det område, hvor oplæringen sker.

Hvis den pågældende under optræningen arbejder på nedsat tid, jf. foran under pkt. 57,2), bør lønnen reduceres i forhold til den nedsatte arbejdstid. Lønnen kan dog aldrig være mindre end den hjælp, der kan ydes efter § 42, stk. 2, jf. § 37, stk. 2.

Ved beskæftigelse i private virksomheder svarer hjælpen til forskellen mellem den løn, arbejdsgiveren afholder, og begyndelseslønnen inden for området.

Ved beskæftigelse hos en offentlig eller dermed sidestillet arbejdsgiver kan hjælpen udgøre den fulde lønudgift.

Lønnens størrelse generelt

60. Aflønning sker normalt med den for vedkommende fagområde til enhver tid gældende overenskomstmæssige begyndelsesløn.

Denne reguleres i forhold til aftalte overenskomster. Der kan ikke ved ansættelsen tages hensyn til tidligere erhvervet anciennitet.

Er der tvivl om lønnens størrelse, forhandles spørgsmålet med de lokale faglige organisationer.

Er der inden for fagområdet flere mulige aflønninger, fastsættes lønnen under hensyn til den form for fremtidig beskæftigelse, der konkret stiles imod inden for det pågældende arbejde.

Aflønningen under revalideringen bør ikke overstige den løn, den pågældende kan forvente at få efter oplæringen.

Lønnens størrelse ved beskæftigelse hos private arbejdsgivere

61. Ved egentlige læreforhold betaler arbejdsgiveren normalt en overenskomstsmæssig lærlinge- eller elevløn, og forskelsbeløbet indtil den sædvanlige begyndelsesløn for faget afholdes efter § 42.

Ved andre oplæringer eller arbejdsoptræninger betaler arbejdsgiveren en arbejdsløn, der svarer til revalidendens arbejdsindsats, og forskelsbeløbet indtil den for arbejdsområdet gældende begyndelsesløn afholdes efter § 42.

Der er ikke fastsat nogen minimumsgrænse for arbejdsgiverens lønandel, men det forudsættes, at løndelen stiger i takt med revalidendens forøgede arbejdspræstation, således at lønsupplementet nedtrappes i løbet af revalideringsperioden.

Der kan dog træffes aftale om et fast løntilskud, hvis det f.eks. af lokale årsager ellers ikke er muligt at etablere et arbejdsforhold.

Hvis det efter omstændighederne skønnes rimeligt, at arbejdsgiveren i begyndelsen ikke afholder nogen lønudgift, må denne periode betragtes som arbejdsprøvning, og hjælpen skal derfor normalt udmåles efter § 42, stk. 2. Kun undtagelsesvis vil der i en ganske kort begyndelsesperiode kunne afholdes et beløb svarende til den fulde lønudgift.

Lønnens størrelse ved beskæftigelse hos offentlige arbejdsgivere

62. Ved beskæftigelse hos offentlige og dermed sidestillede arbejdsgivere kan hjælpen svare til den fulde lønudgift, og der bliver i så fald ikke tale om fastsættelse af en lønandel for arbejdsgiveren.

Private organisationer med almene formål, f.eks. humanitære organisationer samt koncessionerede selskaber, f.eks. telefon- og el-selskaber m.v. ligestilles med offentlige arbejdsgivere.

Der kan ikke etableres arbejdsforhold efter § 42 på revalideringsinstitutioner, som er oprettet og drives efter reglerne i bistandslovens §§ 91-95, medmindre det drejer sig om en arbejdsopgave, som ikke udføres af institutionens klientel, f.eks. kontorarbejde i institutionens administration.

Beskæftigelse i tilknytning til andre støtteordninger

63. Da bistandsloven er subsidiær i forhold til anden lovgivning, bør det i forbindelse med overvejelser om § 42-støtte altid undersøges, om en oplæring eller genoptræning vil kunne ske efter Arbejdsministeriets eller Undervisningsministeriets regler.

Der vil kunne ydes hjælp efter § 42 - også som løn eller løntilskud - i tilknytning til sådanne foranstaltninger, hvis de pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for at få § 42-hjælp. Det vil sige, at det ud fra en konkret vurdering er nødvendigt med en særlig indsats, for at den pågældende igen skal kunne påtage sig og kunne fastholde en lønnet beskæftigelse.

Betydningen af indtægt og formue

64. Revalidendens og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold er uden betydning, når hjælpen udbetales som løn eller løntilskud.

Modtager revalidenden ved arbejdsforholdets begyndelse sygedagpenge efter dagpengeloven, skal udbetalingen af disse standses.

Modtager den pågældende en løbende ydelse efter arbejdsskadeforsikringsloven, skal Sikringstyrelsen orienteres om den påbegyndte revalidering med henblik på en eventuel efterfølgende ændring eller bortfald af den løbende ydelse.

Befordringsgodtgørelse og tilskud til dobbelt husførelse

65. Hvis forholdene taler for det, kan der ydes godtgørelse til dækning af ekstraordinære udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, dvs. i almindelighed forskellen mellem den faktiske udgift og udgiften ved benyttelse af billigste offentlige befordringsmiddel.

Kan revalidenden ikke benytte offentlige befordringsmidler af helbredsmæssige eller geografiske grunde, kan der ydes tilskud til kørsel i egen bil efter laveste sats i henhold til statens regler herom med fradrag af en anslået udgift til den billigste offentlige befordring.

Ligger arbejdsstedet så langt fra revalidendens hjemsted, at den pågældende må tage ophold uden for hjemmet, kan der ydes tilskud til rejseudgifter m.v. ved arbejdsforholdets begyndelse og afslutning. Der kan i disse tilfælde ydes hjælp til dobbelt husførelse efter samme regler som fastsat i § 16 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring, hvis revalidendens ægtefælle og børn, som han er forpligtet til at forsørge, bliver boende på hjemstedet.

Skat

66. Ydelserne er skattepligtig indkomst, og revalidenden skal betale A-skat af hele beløbet, dvs. såvel af § 42-ydelsen som den eventuelle løn, der afholdes af arbejdsgiveren. Denne opgiver hele det af ham udbetalte beløb inkl. feriepenge til skattevæsenet som A-indkomst for revalidenden og tilbageholder kildeskat.

Den § 42-ydelse (lønsupplement), som anvises til arbejdsgiveren, konteres som hjælp til revalidenden, men opføres således, at det ikke påvirker personfradraget.

Udbetaler social- og sundhedsforvaltningen løn/løntilskud direkte til revalidenden, afregner forvaltningen A-skat m.v.

Ferie

67. Ferielovens almindelig regler gælder for disse arbejdsforhold med hensyn til feriegodtgørelse og ferie med løn. Hjælpen efter § 42, stk. 3, omfatter således feriegodtgørelse i forhold til ydelsens andel af lønnen. Eventuelle tvivlsspørgsmål om ferieregler rettes til

Ferielovkontoret, Arbejdstilsynet,

Kristineberg 6,

2100 København Ø,

tlf. 01 29 62 11.

Sygdom

68. Arbejdsforholdet er omfattet af de til enhver tid gældende regler for sygesikring, løn under sygdom eller sygedagpenge.

Bestemmelserne i § 12 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel vedrørende arbejdsgiverens mulighed for fritagelse for dagpenge kan anvendes på disse arbejdsforhold.

ATP, AUD

69. Revalidenden er stillet som andre lønmodtagere, dvs. at eget bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmarkedets Uddannelsesfond bliver fratrukket ved lønudbetalingen.

Arbejdsgiveren udreder sit bidrag med eventuel refusion svarende til løntilskuddet.

Arbejdsskadeforsikring

70. Praktikanter og personer, der opholder sig på en arbejdsplads under et uddannelsesforløb, vil være omfattet af arbejdskadeforsikringsloven, hvis de direkte erstatter anden arbejdskaft eller på anden måde rent faktisk bidrager til arbejdspladsens produktion i ikke uvæsentligt omfang.

Personer, der under en arbejdsoptræning modtager løn eller løntilskud, vil derfor normalt være omfattet af loven. Arbejdsgiveren bør udtrykkelig gøres opmærksom herpå. Tvivlstilfælde forelægges for

Sikringsstyrelsen,

Arbejdsskadeforsikringen,

Æbeløgade 1,

2100 København Ø,

tlf. 01 29 95 33.

Arbejdsløshedsforsikring og arbejdsløshedsdagpenge

71. Kun hvis revalideringen gennemføres som et læreforhold efter lærlingelovens regler, kan revalidenden optages i en arbejdsløshedskasse efter reglerne i arbejdsløshedslovens § 54.

Arbejdsoptræning i øvrigt betragtes ikke som arbejde i relation til arbejdsløshedslovens §§ 41 og 55. Det betyder, at arbejdsforhold ikke berettiger til optagelse i arbejdsløshedskasse eller giver ret til dagpenge efter arbejdsløshedsloven.

Er revalidenden forud for § 42-arbejdsforholdet medlem af en arbejdsløshedskasse, vil revalideringsperioden blive betragtet som en »død« periode. Dette vil sige, at den periode, inden for hvilken der ifølge arbejdsløshedslovens § 55 skal dokumenteres arbejde, forlænges med det tidsrum, der svarer til revalideringsperioden.

Finder arbejdsoptræningen sted inden for et andet arbejdsløshedskasseområde end revalidendens oprindelige, bør det i god tid inden revalideringens afslutning afklares, om der skal ske overflytning til en ny arbejdsløshedskasse.

Får en revalidend, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, ikke beskæftigelse i umiddelbar tilknytning til optræningens afslutning, og har den pågældende ikke opbrugt sin dagpengeret, vil spørgsmålet, om der vil kunne udbetales arbejdsløshedsdagpenge, bero på arbejdsløshedskassens konkrete vurdering af, om den pågældende kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ordninger med løn og løntilskud for personer med førtidspension

72. En af betingelserne for, at hjælpen kan ydes som løn eller løntilskud, er, at det med rimelighed kan forventes, at den pågældende efter revalideringens afslutning vil kunne påtage sig beskæftigelse på normale lønvilkår.

Etablering af ordning med løn eller løntilskud til en person, der modtager førtidspension, forudsætter derfor normalt, dels at den pågældende erklærer sig indforstået med, at udbetaling af pension stilles i bero fra den første forfaldsdag for pensionen efter arbejdsforholdets begyndelse, dels at der afsiges kendelse om, at pensionen fra dette tidspunkt skal være hvilende.

Det samme gælder, hvis der forud for revalideringen er ansøgt om, men ikke tilkendt pension. Det vil sige, at den pågældende må erklære sig indforstået med, at en eventuel førtidspension, hvis den senere tilkendes, gøres hvilende i revalideringsperioden.

Forvaltningen skal i disse tilfælde sende en motiveret indstilling til Revaliderings- og Pensionsnævnet om, at pensionen gøres hvilende, og vedlægge revalidendens erklæring.

Der kan ikke udbetales løn eller løntilskud samtidig med forskud på førtidspension.

Hvis revalidenden opfylder pensionslovgivningens betingelser herfor, vil der ved hvilende pension kunne tilkendes invaliditetsydelse, eventuelt med bistandstillæg. Disse ydelser udbetales ud over lønnen eller løntilskuddet.

Arbejdsforholdets varighed, ophør og afbrydelse

73. Varigheden af arbejdsforholdet må i hvert enkelt tilfælde aftales med arbejdsgiveren og revalidenden.

Varigheden afhænger af formålet med foranstaltningen.

Ved elev- og lærlingeuddannelser vil det være den for faget fastsatte - eventuelt afkortede - læretid, der bestemmer varigheden.

Ved andre foranstaltninger afhænger varigheden af revalidendens individuelle forhold og forudsætninger. Der kan være tale om en kort genoptræningsperiode på f.eks. 3 måneder eller om oplæring, tillæring eller omskoling af længere varighed, i almindelighed mellem 6 og 12 måneder, til tider dog længere.

Det kan i enkelte tilfælde være hensigtsmæssigt at aftale en kort periode til at begynde med og senere forlænge den efter behov.

Arbejdsforholdet må dog ikke udstrækkes ud over det tidspunkt, hvor det må anses for godtgjort, at revalideringen er tilendebragt eller eventuelt ikke vil kunne gennemføres.

Hvis revalidenden ikke følger oplæringen på tilfredsstillende måde, må årsagen hertil nærmere undersøges. Eventuelt må det overvejes, om der kan etableres et andet og bedre egnet arbejdsforhold.

Hvis forsømmelsen skyldes sygdom, må det overvejes, om der bør indgås en aftale i henhold til dagpengelovens § 12, eller om arbejdsforholdet eventuelt skal afbrydes og den pågældende måske henvises til at ansøge om førtidspension.

Hvis den pågældende efter endt optræning ikke vil kunne ansættes på normale vilkår på den arbejdsplads, hvor optræningen har fundet sted, må der i god tid inden foranstaltningens afslutning søges tilvejebragt et arbejdstilbud af tilsvarende karakter. Kan et arbejdstilbud forventes at foreligge i løbet af kort tid, vil arbejdsforholdet undtagelsesvis kunne forlænges i en sådan kortere periode med støtte efter § 42, bl.a. for at forebygge, at den pågældendes arbejdsevne påny forringes.

Det skal understreges, at der ikke kan etableres varige arbejdsforhold med hjemmel i § 42.

Beskyttet beskæftigelse

74. Viser det sig under arbejdsforholdet, at revalidering ikke kan gennemføres fuldt ud, fordi den pågældendes arbejds- og erhvervsevne ikke kan bringes på højde med andres ved tilvarende arbejde, er der mulighed for at etablere varige arbejdsforhold i form af beskyttet beskæftigelse i medfør af bistandslovens § 91, herunder individuel beskyttet beskæftigelse efter de såkaldte 40/60- og trediedelsordninger.

Afsnit VII

Hjælp til anskaffelse af arbejdsredskaber m.v. (§ 42, stk. 8)

Hvornår kan der ydes hjælp?

75. Der kan ydes hjælp til anskaffelse af værktøj og arbejdsmaskiner, når det er af afgørende betydning for en person med nedsat erhvervsevne, dvs. at den pågældende derved kan opnå en væsentlig og varig forbedring af sin erhvervsevne eller undgå, at erhvervsevnen nedsættes.

Behovet for hjælp kan være begrundet i fysiske, psykiske eller sociale forhold. Personkredsen er således den samme, som er omfattet af bestemmelsen i § 42, stk. 1.

Personer, der modtager helbredsbetinget førtidspension, kan også få hjælp af denne karakter, hvis den resterende erhvervsevne derved kan blive bevaret eller forbedret.

Betydningen af indtægt og formue

76. Hjælp til anskaffelse af arbejdsredskaber er som regel eengangsydelser, der i nogle tilfælde gives som udlån.

Ved bedømmelsen af ansøgerens økonomiske forhold kan der derfor anlægges en betydelig lempeligere vurdering, end når der ydes en løbende økonomisk hjælp efter § 42, stk. 2, jf. § 37.

Der bør således altid anlægges en meget lempelig vurdering med hensyn til størrelsen af den formue, der kan bevares.

Ved vurderingen af indtægtsforholdene bør der lægges vægt på, om det vil være for belastende for en i øvrigt rimelig økonomi, at den pågældende selv afholder udgifterne.

Egentlige arbejdsredskaber

77. Hvis betingelserne for at få hjælp er opfyldt, kan der i princippet ydes hjælp til alle former for værktøj og arbejdsmaskiner, herunder særlige arbejdsstole.

Som eksempler kan nævnes

- Håndværktøj og lignende vil altid kunne ydes, hvis det er en betingelse for, at et arbejdsforhold kan etableres.

- Mindre arbejdsmaskiner.

- Særlige arbejdsstole.

Andre former for engangsydelser

78. Der kan udover egentlige arbejdsredskaber ydes hjælp til mindre omfattende ændringer af arbejdspladser f.eks. håndgreb, sænkning af gulv, udvidelse af døre, installation af ramper og lift m.m.

I en kortere periode vil der endvidere kunne ydes hjælp til dækning af udgifter til transport til og fra arbejdsstedet, hvis forholdene taler derfor. Dette gælder også erhvervsnedsættelser af midlertidig karakter f.eks. på grund af et brækket ben.

Hjælp til erhvervelse af kørekort ydes efter § 42, stk. 2, hvis det er som et led i og en del af en erhvervsplan. Er der udelukkende tale om at yde hjælp til kørekort, f.eks. fordi det er nødvendigt for at kunne opnå eller fastholde et bestemt arbejde, ydes hjælpen efter § 42, stk. 8.

Hvordan ydes hjælpen?

79. Værktøj, arbejdsmaskiner m.v., kan ydes som udlån, der skal tilbageleveres, når den pågældende ikke længere har erhvervsmæssig nytte af det, hvis man i det enkelte tilfælde skønner, at det vil være det mest hensigtsmæssige. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om meget kostbart værktøj, som vil kunne genbruges.

Har arbejdsredskabet kun ringe økonomisk værdi, eller mener man, at det ikke vil kunne genanvendes, kan hjælpen ydes som tilskud.

I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at yde hjælpen som et rentefrit lån til indkøb af det nødvendige arbejdsredskab. Lånet bør - bl.a. for at sikre modtageren af lånet mod kreditorforfølgning - sikres ved underpant i den genstand, hvortil der er ydet lån. Der bør i hvert enkelt tilfælde tages stilling til om og hvordan lånet eventuelt kan nedskrives.

Afgrænsning til etableringshjælp

80. Der kan ydes hjælp til anskaffelse af arbejdsredskaber til både lønarbejdere og selvstændigt erhvervsdrivende. Grænsen mellem den hjælp til selvstændig etablering, der kan ydes efter § 42, stk. 9, hvor afgørelsen træffes af revaliderings- og pensionsnævnet, og hjælp til arbejdsmaskiner til selvstændige kan være flydende.

Består hjælpen alene i værktøj eller arbejdsmaskiner med henblik på støtte til at fortsætte en igangværende virksomhed, betragtes hjælpen som et arbejdsredskab. Dette gælder også hvis der er tale om en nystartet virksomhed, hvortil der i øvrigt ikke er ydet støtte efter bistandsloven.

Hvis hjælpen foruden arbejdsmaskiner omfatter tilskud eller lån til anskaffelse af varelager eller driftskapital, er der ligeledes tale om etableringshjælp, og afgørelsen træffes i disse tilfælde af revaliderings- og pensionsnævnet.

Afgrænsning til hjælpemidler efter bistandslovens § 58

81. Efter bistandslovens § 58 kan der ydes støtte til hjælpemidler, der er nødvendige, for at den pågældende kan fungere og herunder udøve et erhverv. Det vil sige at et hjælpemiddel, der er en forudsætning for, at den påpgældende overhovedet kan bestride et erhverv, skal ydes efter bistandslovens § 58.

Er der tale om et hjælpemiddel/arbejdsredskab, der er nødvendigt for at den pågældende i forbindelse med en konkret arbejdsproces, skal det ydes efter § 42, stk. 8.

Afsnit VIII

Hjælp til selvstændig etablering. (§ 42, stk. 9)

Almindelige bemærkninger

82. I visse tilfælde vil personer, der opfylder betingelserne for at få hjælp efter § 42, kunne få hjælp til at blive etableret med en selvstændig virksomhed.

Afgørelsen træffes af revaliderings- og pensionsnævnet efter indstilling fra det sociale udvalg.

Hvornår kan der ydes hjælp?

83. Det er uhyre krævende at være selvstændig erhvervsdrivende selv når de faglige og forretningsmæssige forudsætninger er til stede. Søger en person om hjælp til at starte sin egen virksomhed, må man derfor nøje overveje, om det nu også er en fornuftig løsning på den pågældendes erhvervsproblem. Der må således tages stilling til

- om etablering af en sådan virksomhed alle forhold taget i betragtning skønnes at være den bedste og en rimelig løsning på den pågældendes erhvervsmæssige problem.

- om den pågældende har de fornødne faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive en virksomhed på tilfredsstillende måde.

- om han eller hun derved skønnes at blive i stand til at forsørge sig selv og sin familie eller eventuelt få et ikke uvæsentligt supplement til en pension.

I forbindelse med undersøgelse af en etableringssag bør forvaltningen indhente sagkyndig bistand til vurdering af driftsbudget og investeringsplaner.

Overvejes det at yde etableringshjælp, bør der i samarbejde med den pågældende og eventuelle sagkyndige lægges en etableringsplan, herunder et driftsbudget for det første år, således at man har et klart overblik over, hvad der er behov for af værktøj, maskiner, inventar, anskaffelse af materiale, varelager m.v.

Hvad kan der ydes hjælp til?

84. Der vil kunne ydes hjælp til det, som efter etableringsplanen er nødvendigt for at få den nye virksomhed i gang.

Som eksempler kan nævnes

Værktøj, herunder håndværktøj.

Maskiner og lignende, nødvendigt inventar.

Førsteanskaffelse af materialer.

Køb af varelager.

Betaling af eventuel good-will.

Lejeudgifter.

Beløb til rådighed til sikring af virkomhedens drift de første måneder, herunder dækning af de faste udgifter.

Herudover kan der i en kortere indkøringstid ydes hjælp til dækning af underholdsudgifter, f.eks. med et anslået beløb.

Hvordan ydes hjælpen?

85. Hjælpen kan ydes som rentefrit lån, der i så fald bør sikres ved tinglyst underpant i den genstand, til hvis anskaffelse lånet er ydet, som udlån med ejendomsforbehold f.eks. værktøj, arbejdsmaskiner og inventar, som skal tilbageleveres, når den pågældende ikke længere har erhvervsmæssig nytte af det, eller som rent tilskud.

Opfølgning, henstand og eftergivelse

86. Social- og sundhedsforvaltningen bør navnlig i den første tid følge forholdene nøje, f.eks. ved at få indsendt driftsregnskab og status, i begyndelsen eventuelt kvartalsrapporter.

Viser det sig, at økonomien ikke er tilstrækkelig god, bør forvaltningen sørge for en grundig vejledning af låntageren med henblik på eventuelle ændringer i driften eller i den private økonomi. Forvaltningen bør indhente sagkyndig bistand til en sådan vurdering af økonomien og ved vejledning om driften.

Når driften af virksomheden forløber på en sådan måde, at låntagerens økonomi skønnes at være tilfredsstillende, bør der tages stilling til, om den pågældende kan begynde at afdrage på lånet, og om det fortsat er nødvendigt med indsendelse af regnskab m.v.

Hvis den pågældende ikke magter at drive virksomheden videre og måske må henvises til at søge helbredsbetinget førtidspension, bør lånet eftergives.

Specielt om hjælp til anskaffelse af motorkøretøj

87. Der kan kun ydes hjælp til anskaffelse af et motorkøretøj, der indgår som et sædvanligt led i den selvstændige virksomhed, men der stilles ingen krav om funktionsnedsættelse, som når der ydes hjælp efter bistandslovens § 58 til anskaffelse af bil.

Typisk vil der være tale om en varevogn eller en hyrevogn, hvortil udgiften afholdes over virksomhedens drift.

Hjælpen ydes normalt som et rentefrit lån fastsat i forhold til den samlede anskaffelsespris.

Lånet ydes som en eengangsforanstaltning, der skal afdrages fuldt ud. Det bør sikres ved tinglyst underpant i bilen.

Der kan ikke ydes fritagelse for betaling af vægtafgift.

Forholdet til iværksætterydelse

88. Langtidsledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at få iværksætterydelse efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse om uddannelsesydelse og iværksætterydelse til ledige, kan, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for at få hjælp efter § 42, få suppleret iværksætterydelsen med etableringshjælp efter § 42, stk. 9.

Afsnit IX

Bestemmelser som vejledningen erstatter

89. Denne vejldning træder fra 1. juli 1987 i stedet for Socialministeriets cirkulære af 17. december 1986 om hjælp efter bistandslovens § 42, Socialministeriets vejledning af 17. december 1986 om hjælp efter bistandslovens § 42 til enlige forsørgere samt Socialministeriets vejledning af 24. juli 1986 om ændring af praksis ved støtte efter bistandslovens § 42 til uddannelse til fritidspædagog, børnehavepædagog og socialpædagog.

Samtidig ophæves Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 664 af 7. januar 1980 om anvendelse af bistandslovens §§ 42 og 37 i tilknytning til foranstaltninger mod ungdomsarbejdsløsheden.

Socialministeriet, den 26. juni 1987

MIMI STILLING JAKOBSEN

/I. Langkilde

(* 1) Heraf terminshjælp kr. 2.000,