Cirkulære om byfornyelses- og boligforbedringsbeslutningers tilvejebringelse m.v.

§ 9-redegørelsen bør indeholde en orientering om, hvilke initiativer kommunen vil tage med hensyn til beboermedvirken i debatperioden og om, hvilke muligheder for støtte der er.

1.1.5. Afvigelser fra den normale procedure.

Der vil rent undtagelsesvis kunne opstå den situaion, at en udarbejdet og offentliggjort § 9-redegørelse viser sig ikke at være en dækkende beskrivelse af det pågældende område på det tidspunkt, hvor der skal udarbejdes forslag til byfornyelsesbeslutning. Hvis der ligger en længere tidsperiode fra redegøelsestidspunktet til forslagstidspunktet, kan der blive tale om, at beslutningsgrundlaget i form af de faktiske oplysninger om bebyggelsen og områdets problemer ikke længere er fyldestgørende. Endvidere kan der være sket en større udskiftning af beboere og ejere i området i den mellemliggende periode. Kommunalbestyrelsen må i en sådan situation overveje behovet for en evt. fornyet offentliggørelse af en revideret redegørelse efter § 9, stk. 1.

Eventuelle korrektioner til beskrivelsen af området og de enkelte ejendomme, herunder korrektioner til det foreliggende registreringsmateriale, som måtte være fremkommet i debatperioden, vil derimod normalt ikke have så afgørende betydning, at det kan give anledning til fornyet offentliggørelse. Sådanne korrektioner samt eventuelle ændringer med hensyn til kommunens udkast til retningslinier for byfornyelsen som følge af imødekommelse af indsigelser og bemærkninger, der er fremsat i offentlighedsperioden vil kunne indgå ved udarbejdelsen af forslaget til beslutning.

1.2. Forslag til byfornyelsesbeslutning.

Efter afslutningen af den mindst 2 måneder lange offentlige debat om § 9-redegørelsen er den første fase af tilvejebringelsesproceduren til ende.

Anden fase af tilvejebringelsesproceduren består i udarbejdelsen af forslag til byfornyelsesbeslutning, kommunalbestyrelsens vedtagelse af forslaget og en efterfølgende offentlighedsperiode.

1.2.1. Udarbejdelse af forslag til byfornyelsesbeslutning.

Byfornyelseslovens § 6 forudsætter, at det nødvendige plangrundlag i henhold til lov om kommuneplanlægning foreligger senest samtidig med byfornyelsesbeslutningen. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at plangrundlaget er tilstrækkeligt til at foretage en helhedsvurdering og koordineret gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at gøre hele området tidssvarende. Det nødvendige plangrundlag vil normalt være en lokalplan, jf. Boligstyrelsens cirkulære af 11. maj 1983 om byfornyelsesbeslutningers indhold.

Såfremt det nødvendige plangrundlag ikke allerede foreligger, vil det derfor være hensigtsmæssigt at udarbejde forslag til lokalplan for området samtidig med udarbejdelsen af forslag til byfornyelsesbeslutning, således at offentliggørelsen af de to forslag og den videre procedure frem til de respektive vedtagelser i kommunalbestyrelsen kan forløbe parallelt.

Boligstyrelsen og Byggeriets Udviklingsråd har ydet støtte til et forsøgsprojekt, »Projekt Byfornyelsesplan, Herning«, hvor man har gennemført en tidsmæssig og indholdsmæssig koordinering af offentlighedsproceduren forud for lokalplan og byfornyelsesbeslutning i et område i Herning.

Forsøget er ved at være afsluttet, og der vil blive udarbejdet en sammenfattende rapport og et resumee af forsøgsresultaterne fra BUR.

En nærmere redegørelse for forholdet mellem byfornyelse og den fysiske planlægning findes i Skaarup og Jespersens rapport »Byfornyelse og den fysiske planlægning« fra december 1983, samt i Planstyrelsens rapport »Samspillet mellem kommune- og lokalplanlægning« fra 1984.

§ 9-redegørelsen og den offentlige debat i forbindelse hermed danner udgangspunkt for udarbejdelsen af forslag til byfornyelsesbeslutning.

Forslaget udarbejdes på grundlag af det registrerings- og planmateriale, der har dannet baggrund for § 9-redegørelsen, evt. suppleret med yderligere indsamlede oplysninger, der f.eks. er fremkommet under debatten eller som følge af debatten. De synspunkter, der er fremsat under debatten, indgår i kommunens overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget.

En byfornyelsesbeslutning kan kun indeholde de foranstaltninger, der er opregnet i lovens § 7. Dette gælder således også for forslaget til byfornyelsesbeslutning. Det drejer sig om bestemmelser om iværksættelse af

- nedrivning helt eller delvis af bestående bebyggelse og tilpasning af den resterende bebyggelse,

- afhjælpning af ulemper for beboelsesejendomme fra bestående bebyggelse, hvor afhjælpningen ikke kan påbydes efter anden lovgivning,

- forbedring af beboelsesejendomme, der ikke opfylder normerne i § 3,

- ombygning af erhverv til beboelse i ejendomme, der indeholder såvel beboelse som erhverv, når særlige hensyn taler herfor, og såfremt erhvervsdelen er af begrænset omfang og der ikke herved sker en forringelse af områdets servicefunktioner,

- forbedringer af ejendomme, der ikke indeholder beboelse. Forbedringerne kan sigte på at opfylde bestemmelserne i § 3, nr. 1-6,

- foranstaltninger, der i øvrigt skal træffes for at gøre området eller bebyggelsen tidssvarende, såsom a) tilvejebringelse af nødvendige fællesarealer og fællesanlæg for flere ejendomme og b) sikring af vedligeholdelse og drift af sådanne anlæg.

Forslaget til byfornyelsesbeslutning kan herudover indeholde bestemmelser til opfyldelse af lokalplanbestemmelser om lejlighedssammenlægning, isolering mod støj, afhjælpning af andre ulemper eller særlige kulturhistoriske krav til udformningen af ombygnings- og forbedringsarbejder. Forslaget kan også indeholde bestemmelser til opfyldelse af lokalplanbestemmelser om de enkelte bygningers anvendelse, når hensigten er at skaffe lokaler til erhvervsvirksomheder, der kan varetage områdets forsyning med servicefunktioner. Forslaget kan endvidere rumme bestemmelser til opfyldelse af krav, som kommunalbestyrelsen ifølge gældende planer eller anden lovgivning har hjemmel til at forlange opfyldt.

Kommunalbestyrelsen skal angive, hvilke ejendomme eller dele af ejendomme, det er nødvendigt for kommunalbestyrelsen at råde over til gennemførelse af byfornyelsen. Det skal ligeledes anføres, hvilke arbejder, der kan udføres særskilt af den enkelte ejendoms ejer, samt endelig, hvilke arbejder, der kun kan udføres for flere ejendomme under eet.

I sidstnævnte tilfælde skal det præciseres, om arbejderne skal udføres af kommunalbestyrelsen for ejernes regning, eller om de pågældende ejere selv skal gennemføre disse arbejder.

Det kan eventuelt være hensigtsmæssigt at bringe en opgørelse over forventede omkostninger ved de enkelte foranstaltninger, ligesom der bør oplyses om de forventede huslejestørrelser efter forbedringernes gennemførelse.

Ligesom i den vedtagne byfornyelsesbeslutning skal kommunalbestyrelsen i forslaget til beslutning angive en tidsfølge for gennemførelsen af de enkelte foranstaltninger. Tidsfølgen skal ikke nødvendigvis rumme præcise tidsangivelser, men kan bestå i, at der angives en rækkefølge for gennemførelsen af foranstaltningerne. Endvidere skal forslaget være ledsaget af dels en redegørelse for de påtænkte principper for tilvejebringelse af erstatningsboliger, dels oplysninger om hvilke erhvervsvirksomheder, der berøres af beslutningen og en redegørelse for, hvorledes problemerne i forbindelse hermed tænkes løst.

En nærmere gennemgang af reglerne om byfornyelsesbeslutningers indhold og dermed af retningslinierne for indholdet af forslag til byfornyelsesbeslutninger findes i Boligstyrelsens cirkulære af 11. maj 1983 om byfornyelsesbeslutningers indhold.

Ovennævnte bestemmelser beskrives i byfornyelsesforslagets dokument-del, idet det ejendom for ejendom anføres, hvilke ændringer, der skal foretages. Som indledning til dokumentet beskrives området, der omfattes af forslaget, ved angivelse af hvilke gader, matrikelnumre og husnumre, der indgår i området.

Forslaget bør indeholde et tegningsmateriale, der muliggør et overblik over forslagets konsekvenser. Dette materiale kan f.eks. indeholde

- et oversigtskort over eksisterende forhold (mål 1:500),

- et oversigtskort der viser nedrivninger og ejendomme der skal rådes over, samt hvilke ejendomme, der skal ombygges af private ejere,

- et oversigtskort over fremtidige forhold, herunder indretning af fælles friarealer,

- eventuelt rumlige afbildninger af fremtidige forhold.

Det vil ofte være hensigtsmæssigt at forslaget til byfornyelsesbeslutning indledes med en redegørelse for baggrunden for forslaget. Heri beskrives områdets problemer og formålet med byfornyelsen, ligesom det anføres, indenfor hvilket tidsrum byfornyelsen tænkes gennemført. Den forudgående debat om § 9-redegørelsen refereres, og der gøres rede for hovedsynspunkterne, og i hvilket omfang disse er indgået ved udarbejdelsen af forslaget. Der orienteres om forløbet af debatperioden i forbindelse med forslaget, dvs. om afholdelse af møder, mulighed for yderligere oplysninger og om frist for indsigelser og ændringsforslag samt om forventet tidspunkt for endelig vedtagelse.

Den indledende redegørelse kan evt. suppleres med en beskrivelse af byfornyelsesforslagets målsætning med hensyn til niveauet for boligforbedring, friarealforbedring, bebyggelsestæthed etc.

1.2.2. Forslagets vedtagelse og offentliggørelse.

Forslaget til byfornyelsesbeslutning skal vedtages af kommunalbestyrelsen og herefter offentliggøres.

Forslaget bekendtgøres umiddelbart efter kommunalbestyrelsens vedtagelse i dagblade og/eller ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen eller på den måde, der er sædvanlig i kommunen, jf. lovens § 9, stk. 10, og bekendtgørelse nr. 435 af 22. juni 1987 om offentlig orientering om byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutninger, forslag hertil samt § 9-redegørelse (bilag).

Bekendtgørelsen skal indeholde

1) en angivelse af det område eller den eller de ejendomme, der er omfattet af forslaget,

2) oplysninger om hovedindholdet i forslaget,

3) oplysninger om, hvor og hvornår forslaget er fremlagt, hvor forslaget kan fås udleveret og den eventuelle pris,

4) oplysning om, at der kan fremsættes indsigelse mod og ændringsforslag til den planlagte beslutning inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, der skal være på mindst 2 måneder.

Ved beregningen af den fastsatte frist ses bort fra juli måned.

Kommunalbestyrelsesmedlemmer, der i forbindelse med forslagets vedtagelse har forlangt en mindretalsudtalelse tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol, kan kræve, at den afvigende mening incl. en kort begrundelse, udabejdet af mindretallet, tages med i offentliggørelsen af forslaget. I kommunalbestyrelsens bekendtgørelse af forslaget oplyses, at der er afgivet mindretalsudtalelser, og af disse er fremlagt sammen med forslaget, jf. Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 435 af 22. juni 1987 om offentlig orientering om byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutninger, forslag hertil samt § 9-redegørelse.

Hvis sammenslutninger af lejere eller ejere har fremsendt alternative retningslinier til kommunalbestyrelsens udkast til retningslinier for byfornyelsesbeslutning inden udløbet af fristen for indsigelser, jf. § 9, stk. 2, skal disse alternative retningslinier tages med i kommunalbestyrelsens offentliggørelse af forslaget, og det skal i kommunalbestyrelsens bekendtgørelse af forslaget, oplyses, at der er fremsendt alternative retningslinier, og at disse er fremlagt sammen med forslaget, jf. ovenstående. Med sammenslutninger af lejere eller ejere tænkes på grundejerforeninger i området, karreesammenslutninger eller lignende.

Kommunalbestyrelsen er derimod ikke forpligtet til at offentliggøre enkeltpersoners synspunkter og alternative forslag.

1.2.3. Udsendelse af forslaget til ejere og lejere.

Samtidig med offentliggørelsen skal kommunalbestyrelsen udsende forslaget til de berørte ejere og lejere. Forslaget skal være ledsaget af oplysninger om reglerne for offentlig støtte til gennemførelse af beslutningen, reglerne om erstatningsboliger og reglerne om økonomisk støtte til betaling af husleje og boligindskud m.v. Eventuelle mindretalsudtalelser fra kommunalbestyrelsesmedlemmer vedrørende forslaget og alternative retningslinier til § 9-redegørelsen udarbejdet af sammenslutninger af ejere og lejere, jf. afsnit 1.2.2., sendes sammen med forslaget til de berørte ejere og lejere. Forslaget og de supplerende oplysninger kan omdeles til lejerne af postvæsenet som adresseløs forsendelse.

Reglerne om offentlig støtte til finansiering af boligforbedring og byfornyelse er fastsat i byfornyelseslovens kap. VII og regler er uddybet i Boligstyrelsens cirkulære af 3. juli 1986 om offentlig støtte til byfornyelse og boligforbedring m.v.

Bestemmelserne om erstatningsboliger er fastsat i byfornyelseslovens kap. IV og er nærmere uddybet i Boligstyrelsens cirkulære af 26. november 1985 om erstatningsboliger m.v.

Beboere vil kunne opnå økonomisk støtte til betaling af den forøgede boligudgift m.v. efter reglerne i lov om individuel boligstøtte, kap. 5 og 11. Erhvervslejere eller erhvervsandelshavere kan opnå støtte til den forøgede udgift efter byfornyelseslovens kap. IV.

Bestemmelserne om godtgørelse af flytteudgifter m.v. findes i byfornyelseslovens kap. IV og vedrører både erhverv og beboelse.

De nærmere regler er uddybet dels i Boligstyrelsens cirkulære af 30. august 1982 om individuel boligstøtte dels i cirkulære af 26. november 1985 om erstatningsboliger m.v.

Der kan stilles følgende informationsmateriale i form af pjecer udarbejdet af Boligstyrelsen til rådighed for ejere og lejere

1. Offentlig støtte til byfornyelse og boligforbedring.

2. Erstatningsboliger, økonomisk støtte til højere husleje.

3. Samarbejde mellem ejere og lejere.

4. Byfornyelse kort fortalt.

1.2.4. Indsigelsesmuligheder.

Som det fremgår af afsnit 1.1.2. og 1.2.2., skal forslaget såvel ved offentliggørelsen som ved udsendelsen til ejere og lejere være ledsaget af oplysning om, at der kan fremsættes indsigelser og ændringsforslag til den planlagte beslutning indenfor en frist, der fastsættes af kommunalbestyrelsen. Fristen skal være på minimum 2 måneder, idet der dog ved beregning af fristen ses bort fra juli måned, jf. § 9, stk. 9.

Også i denne debatperiode påhviler det kommunalbestyrelsen at sikre, at ejere og lejere har mulighed for en reel inddragelse i planlægningen af byfornyelsen som foreskrevet i byfornyelseslovens § 1.

Der vil, som omtalt i afsnit 1.1. om § 9-redegørelsen, kunne opnås 50 pct. statsrefusion af udgifter, der vedrører bistand til beboermedvirken i debatperioden, jf. lovens § 66, stk. 3. Kommunalbestyrelsen bør under alle omstændigheder arrangere et eller flere offentlige møder om byfornyelsesforslaget.

1.2.5. Ejeres krav på kommunens overtagelse af erhvervsejendomme.

Såfremt forslaget indeholder bestemmelser om at kommunen skal råde over en ejendom, der overvejende anvendes til erhvervsformål af ejendommens ejer, kan denne forlange ejendommen overtaget af kommunen på tidspunktet for forslagets offentliggørelse, jf. § 11, stk. 2 og afsnit 1.3.4.

1.3. Endelig vedtagelse af byfornyelsesbeslutningen.

Efter udløbet af indsigelsesfristen kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om byfornyelse, medmindre der rettidigt er fremkommet indsigelser eller ændringsforslag. Kommunalbestyrelsen må i så fald nøje overveje og tage stilling til, hvorvidt de enkelte indsigelser eller ændringsforslag bør give anledning til ændringer i forhold til forslaget. I tilfælde af indsigelser eller ændringsforslag kan kommunalbestyrelsen tidligst træffe beslutning efter endnu 1 måneds forløb.

Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at foretage ændringer i forslaget, som vil få væsentlige konsekvenser for andre end de, der ved indsigelse eller ændringsforslag har foranlediget ændringen foretaget, kan kommunalbestyrelsen ikke træffe beslutning om byfornyelse, før de berørte er underrettet om ændringen og har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger inden en frist, der fastsættes af kommunalbestyrelsen. Det kan i denne forbindelse overvejes at afholde et offentligt debatmøde om de planlagte ændringer. Længden af fristen for at fremsætte bemærkninger må fastsættes under hensyn til situationen i hvert enkelt tilfælde afhængig af ændringernes omfang og væsentlighed. Såfremt ændringerne er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag, skal kommunalbestyrelsen i henhold til § 9, stk. 7, foretage fornyet offentliggørelse og udsendelse efter reglerne i § 9, stk. 3-6. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i kommuneplanlovens § 27, stk. 2, om fornyet offentliggørelse af lokalplanforslag.

1.3.1. Byfornyelsesbeslutningens offentliggørelse.

Beslutningen bekendtgøres umiddelbart efter kommunalbestyrelsens vedtagelse i dagblade og/eller lokalaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen eller på den måde, der er sædvanlig i kommunen, jf. lovens § 10, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 435 af 22. juni 1987 om offentlig orientering om byfornyelses- eller boligforbederingsbeslutninger, forslag hertil samt § 9-redegørelse (bilag).

Bekendtgørelsen skal indeholde

1) en angivelse af det område eller den eller de ejendomme, der er omfattet af beslutningen,

2) oplysninger om hovedindholdet i beslutningen,

3) oplysninger om, hvor og hvornår beslutningen er fremlagt, hvor beslutningen kan fås udleveret og den eventuelle pris,

4) oplysning om, at der fra bekendtgørelsens dato hverken retligt eller faktisk må etableres forhold i strid med beslutningen, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse hertil, jf. lovens § 12, stk. 1,

5) oplysning om, at de omfattede ejendomme fra samme tidspunkt hverken må prioriteres eller omprioriteres medmindre kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse hertil, jf. lovens § 12, stk. 2.

1.3.2. Udsendelse af beslutningen til ejere og lejere.

Samtidig med bekendtgørelsen af byfornyelsesbeslutningen skal kommunalbestyrelsen sende et eksemplar af beslutningen til ejerne og lejerne i de ejendomme, der er omfattet af beslutningen. Beslutningen skal være ledsaget af oplysning om reglerne for offentlig støtte til gennemførelse af beslutningen samt reglerne om erstatningsboliger og reglerne om økonomisk støtte til betaling af husleje og boligindskud m.v. Meddelelsen til lejerne kan omdeles af postvæsenet som adresseløs forsendelse.

Der skal således udsendes det samme oplysende materiale om reglerne som ved offentliggørelsen af forslaget.

Herudover skal kommunalbestyrelsen oplyse om klageadgangen til byfornyelsesnævnet og klagefristen, jf. pkt. 1.3.6.

1.3.3. Beslutningens tinglysning.

Byfornyelsesbeslutningen skal tinglyses på de ejendomme, den omfatter, jf. lovens § 10, stk. 3.

Retsvirkningen af byfornyelsesbeslutningen knytter sig til den offentlige bekendtgørelse af beslutningen, jf. § 12. Der henvises til afsnit 1.3.4.

Det påhviler kommunalbestyrelsen at anmelde beslutningen til tinglysning. Fremsendelse til tinglysning bør foretages umiddelbart efter byfornyelsesbeslutningens vedtagelse.

1.3.4. Retsvirkninger af offentlig bekendtgørelse.

Når byfornyelsesbeslutningen er bekendtgjort, må der i henhold til § 12, ikke retligt eller faktisk etableres forhold, der strider imod beslutningen, medmindre kommunalbestyrelsen giver tilladelse til det. Baggrunden for kommunalbestyrelsens dispensationsadgang er at åbne mulighed for, at der eksempelvis kan udføres mindre reparationsarbejder på ejendomme, der ikke skal nedrives umiddelbart efter at der er truffet beslutning om byfornyelse.

For at sikre mulighed for optagelse af lån til gennemførelse af forbedringer er der fra bekendtgørelsen af beslutningen forbud mod, at de berørte ejendomme prioriteres yderligere eller omprioriteres, medmindre kommunalbestyrelsen giver sin tilladelse, jf. lovens § 12, stk. 2.

Dette forbud skal hindre, at de økonomiske forudsætninger, der lå til grund for byfornyelsesbeslutningen forrykkes, således at den kommunale lånegaranti efter lovens § 58 kan blive mere byrdefuld.

Såfremt byfornyelsesbeslutningen indeholder bestemmelser om, at kommunen skal råde over en ejendom med henblik på beslutningens gennemførelse, kan ejeren i henhold til § 11, stk. 1, forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning så snart bekendtgørelsen af beslutningen har fundet sted.

Derimod gælder det for ejendomme, der overvejende anvendes til erhvervsformål af ejendommens ejer, at ejeren kan forlange ejendommen overtaget af kommunen allerede på tidspunktet for offentliggørelsen af forslaget til byfornyelsesbeslutning, jf. § 11, stk. 2, og afsnit 1.2.5.

1.3.5. Iværksættelse og gennemførelse af beslutningen. Indsendelse til Boligstyrelsen.

Kommunalbestyrelsen har i henhold til lovens § 1 ansvaret for gennemførelse af byfornyelsesbeslutningen.

Gennemførelsen foretages i overensstemmelse med den tidsfølge, kommunalbestyrelsen i henhold til lovens § 7, stk. 4, har angivet i byfornyelsesbeslutningen.

Kommunalbestyrelsen kan ikke iværksætte en byfornyelsesbeslutning, medmindre den inden for de rammer for offentlig støtte, som tildeles kommunen i henhold til lovens § 67, kan meddele tilsagn om ydelse af offentlig støtte til arbejdernes gennemførelse, jf. § 8, stk. 2. Efter indberetning til Boligstyrelsen kan kommunalbestyrelsen dog lade en byfornyelsesbeslutning træde i kraft, såfremt kommunalbestyrelsen kan meddele tilsagn om kommunal støtte efter reglerne i kap. VII og § 52, stk. 3, jf. § 8, stk. 3.

Tildeling af tilsagnsrammer til kommunen og finansieringsreglerne i øvrigt er omtalt i Boligstyrelsens cirkulære af 3. juli 1986 om offentlig støtte til byfornyelse og boligforbedring m.v.

Beslutninger om byfornyelse indsendes i 2 eksemplarer til Boligstyrelsen til orientering samtidig med at beslutningen bekendtgøres, jf. Boligstyrelsens bekendtgørlse nr. 435 af 22. juni 1987 om offentlig orientering om byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutninger, forslag hertil samt § 9-redegørelse (bilag).

Indsendelsen af beslutningerne skal ske af hensyn til det generelle opfølgningsarbejde i forhold til loven og med henblik på fremtidige lovændringer.

Hensigten med indberetningen er ikke, at denne skal fungere som kontrolforanstaltning, idet det alene er de enkelte kommunalbestyrelsers ansvar, at beslutningernes indhold og gennemførelse er i overensstemmelse med loven.

Med henblik på tilvejebringelse af et konkret erfaringsgrundlag vedrørende byfornyelsesbeslutningernes omfang, art og prisniveau, vil en række oplysninger om de enkelte beslutningers fysiske forhold skulle indgå i et kommende administrativt edb-system for byfornyelses- og boligforbedringsbeslutninger.

1.3.6. Indbringelse for byfornyelsesnævn. Klageberettigede og underretning.

Kommunalbestyrelsens beslutninger efter §§ 7, 7 a og 12-13 kan indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. § 24. Klageberettiget er ejeren eller mindst 1/4 af de lejere i ejendommen, der berøres af afgørelsen. Kommunalbestyrelsen skal underrette de klageberettigede om de beslutninger, der kan påklages. Underretningen skal samtidig indeholde oplysning om klageadgang til byfornyelsesnævnet og klagefrist.

1.4. Senere ændringer af vedtagne beslutninger.

Efter at byfornyelsesbeslutningen er vedtaget, kan der ved gennemførelse af beslutningen vise sig behov for at foretage ændringer i forhold til beslutningens oprindelige indhold eller behov for at gennemføre yderligere foranstaltninger.

Der er ikke i loven fastsat nærmere bestemmelser om, hvilken procedure kommunalbestyrelsen skal følge i forbindelse med sådanne senere ændringer. Udgangspunktet må være, at ændringen skal gennemføres efter samme procedureregler som den oprindelige byfornyelsesbeslutning i det omfang, det er nødvendigt for at give de berørte samme mulighed for at øve indflydelse på ændringen som på den oprindelige byfornyelsesbeslutning. Den procedure, der bør følges, afhænger af, om der er tale om en væsentlig ændring med betydning for hele områdets beboere eller en mindre væsentlig ændring med betydning for en enkelt ejendom og dennes eventuelle nærmeste beboere.

På grundlag af de regler, der gælder for ændring af byfornyelsesforslag (lovens § 9, stk. 7), kan der opstilles visse retningslinier.

Væsentlige ændringer kræver som hovedregel udarbejdelse og offentliggørelse af forslag til tillægsbeslutning. Meget omfattende ændringer kan undtagelsesvis kræve ny offentliggørelse af § 9-redegørelse, medens mindre ændringer kan gennemføres uden fornyet offentliggørelse.

1.4.1. Væsentlige ændringer. Forslag til tillægsbeslutning og offentliggørelse heraf.

Ved væsentlige ændringer forstås ændringer, der ikke kun har betydning for en enkelt ejendom, men for områdets eller en del af områdets fremtidige anvendelse. Ændringerne kan dog i et sådant tilfælde ikke være i strid med de tidligere fastlagte retningslinier for byfornyelsen af området.

Ønsker kommunalbestyrelsen at foretage sådanne ændringer i en allerede vedtaget beslutning, bør der udabejdes og offentliggøres et forslag til tillægsbeslutning efter reglerne i § 7 og § 9, stk. 3-10. Der vil således kun blive tale om een offentlighedsperiode.

Som eksempel på sådanne ændringer kan nævnes mindre ændringer i nedrivningernes omfang. Er der tale om ændringer til nedrivning af en given ejendom eller en del af en ejendom som indeholder beboelse, bør ændringen under alle omstændigheder medføre offentliggørelse af et forslag til tillægsbeslutning. Som et andet eksempel på en ændring, der kræver offentliggørelse af et forslag til tillægsbeslutning, kan nævnes væsentlige ændringer med hensyn til udformning og størrelse af friarealer.

Umiddelbart efter vedtagelsen af et tillæg til en byfornyelsesbeslutning skal kommunalbestyrelsen bekendtgøre beslutningen efter reglerne i § 10.

1.4.2. Ændrede forudsætninger. Fornyet offentliggørelse efter §§ 9 og 10.

De fysiske og økonomiske forudsætninger for byfornyelsen af et område kan være så afgørende ændret på gennemførelsestidspunktet, at det undtagelsesvis viser sig nødvendigt at foretage så omfattende ændringer i den vedtagne beslutning, at den samlede beslutning herved vil komme til at stride mod de tidligere fastlagte retningslinier.

Ønsker kommunalbestyrelsen at foretage så omfattende ændringer, bør der foretages fornyet offentliggørelse af en § 9-redegørelse. Giver eksempelvis ændrede økonomiske forudsætninger anledning til, at kommunalbestyrelsen ønsker at ændre beslutningen fra overvejende bevaring og istandsættelse af bebyggelsen i området til overvejende at foretage nedrivninger af denne, må dette betragtes som så væsentlig en ændring, at proceduren må starte forfra med udarbejdelse af ny § 9-redegørelse. Er der samtidig gået lang tid fra vedtagelsen af beslutningen til behovet for ændringen er opstået, taler dette yderligere for en gentagelse af den samlede procedure for tilvejebringelse af byfornyelsesbeslutninger.

1.4.3. Situationer, hvor der ikke kræves fornyet offentliggørelse.

Såfremt ændringen kun vedrører en enkelt ejendom eller bygning og ikke har betydning for andre ejere og lejere i området, kan kommunalbestyrelsen undlade en fornyet offentliggørelse. Som eksempel herpå kan nævnes, at en beboelsesejendom ønskes ombygget mere omfattende end det er fastsat i byfornyelsesbeslutningn. Undladelse af fornyet offentliggørelse forudsætter dog samtidig, at den pågældende ejer og mindst halvdelen af ejendommens eventuelle lejere ved samtykkeerklæring har erklæret sig indforstået med ændringen og gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger. Kommunalbestyrelsen må i den forbindelse orientere de berørte om den påtænkte ændring samt fastsætte en passende frist, inden for hvilken der kan fremsættes bemærkninger til de foreslåede ændringer.

Kommunalbestyrelsen vil herefter kunne træffe endelig beslutning om iværksættelse af de pågældende arbejder.

Vedrører ændringen en enkelt ejendom, og har den samtidig betydning for en enkelt eller ganske få umiddelbart nærliggende bygninger eller ejendomme, kan kommunalbestyrelsen ligeledes træffe beslutning om ændringen uden fornyet offentliggørelse under forudsætning af, at samtlige berørte har givet samtykkeerklæring til den pågældende ændring.

Med hensyn til orienteringen af de berørte og fastsættelse af en passende frist for bemærkninger til de foreslåede ændringer gælder det ovenfor anførte.

Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om den pågældende ændring, skal dette bekendtgøres for de ejere og lejere, der er berørt af beslutningen, jf. bestemmelserne i § 10, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere lade beslutningen tinglyse på de berørte ejendomme.

1.5. Nye bestemmelser om ombygning af erhverv til beboelse.

Ved den seneste lovrevision med lov nr. 246 af 6. juni 1985 er der med § 7, stk. 1, nr. 4, indført en bestemmelse, der giver mulighed for at ombygge erhvervslokaler til boliger som led i en byfornyelsesbeslutning. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved gennemførelse af boligforbedringsbeslutninger efter lovens kap. III.

Adgangen er begrænset til kun at omfatte ejendomme, der indeholder såvel beboelse som erhverv, når særlige hensyn taler for det. Anvendelsen forudsætter endvidere, at erhvervsdelen er af begrænset omfang, og at der ikke herved sker en forringelse af områdets servicefunktioner.

1.5.1. Særlige hensyn.

De særlige hensyn, der kan tale for omdannelsen, kan eksempelvis være, at en eksisterende erhvervsvirksomhed er til gene for beboerne. Der kan også være tale om, at en omdannelse giver mulighed for en bedre indretning og tilpasning af eksisterende boliger. Der kan endvidere foreligge en situation, hvor det ikke længere er muligt at udnytte de pågældende erhvervslokaler til erhvervsformål, men hvor ejendommen i øvrigt er bevaringsværdig.

Derimod bør hensynet til ejendommens økonomi alene ikke være begrundelsen for kommunalbestyrelsens beslutning om omdannelse fra erhverv til beboelse. I tilfælde, hvor huslejen vil være lavere for erhverv end for beboelse, og byfornyelsestabet således kan begrænses ved en omdannelse, bør dette ikke i sig selv bevirke, at erhverv nedlægges.

1.5.2. Begrænset adgang i øvrigt.

Begrundelsen for en begrænsning af adgangen til at omdanne erhverv til beboelse er dels, at man herved reducerer omkostningsniveauet for ombygninger, dels at man herved undgår, at der over byfornyelsesmidlerne gives omfattende støtte til nye boliger.

Anvendelsen af § 7, stk. 1, nr. 4, er endvidere betinget af, at der ikke gennem omdannelsen sker en forringelse af områdets servicefunktioner. Det må derfor indgå i kommunalbestyrelsens overvejelser, om området indeholder tilstrækkelige erhvervsfaciliteter. Dette skal ses i sammenhæng med, at loven i øvrigt indeholder bestemmelser, hvorefter kommunalbestyrelsen kan medvirke til oprettelse eller bevaring af erhvervsvirksomheder, der tilgodeser bydelens forsyning med servicefunktioner.

I henhold til lovens § 7, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen kræve lokalplanbestemmelser om bygningers anvendelse opfyldt med henblik på at fremskaffe egnede lokaler til erhvervsvirksomheder med servicefunktioner for området. Der er således i byfornyelsesloven lagt vægt på hensynet til eksisterende erhvervsvirksomheder i byfornyelsesområder, hvilket også modsvares af andre bestemmelser i loven. Lovens §§ 37 og 47 indeholder bestemmelser om støtte til etablering af nye erhvervslokaler som erstatning for gamle, såfremt en ejendom skal rømmes som følge af gennemførelsen af en byfornyelsesbeslutning. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at anvise erstatningslokaler til erhverv, men en byfornyelsesbeslutning skal være ledsaget af oplysning om, hvilke erhvervsvirksomheder, der berøres af beslutningen, hvilke problemer dette medfører, f.eks. med hensyn til udflytning og behov for erstatningslokaler, samt hvorledes disse problemer kan tænkes løst, jf. § 7, stk. 5. Se også cirkulære af 26. november 1985 om erstatningsboliger m.v., afsnit 8.1.

Afsnit 2

Mulige foranstaltninger forud for byfornyelsesbeslutninger

2.1. Anvendelse af § 7 a.

Efter den nu ophævede saneringslov var der mulighed for kommunalbestyrelsen til forud for en sanering at ekspropriere ejendomme eller dele heraf, såfremt det skete med henblik på nedrivning af bebyggelsen, dvs. at foretage såkaldt forsanering. Kommunalbestyrelsen kunne foretage nedrivningerne umiddelbart efter ekspropriationen. Bestemmelsen har været brugt til at løse problemer, som ikke kunne afvente vedtagelsen og gennemførelsen af en saneringsplan. Byfornyelsesloven af 1983 (jf. lovbekendtgørelse nr. 384 af 4. august 1983) indeholdt ikke en sådan adgang til forlods foranstaltninger, men ved ændring af lov om byfornyelse og boligforbedring (jf. lovbekendtgørelse nr. 342 af 10. juli 1985) er der i § 7 a indført bestemmelser, der giver kommunalbestyrelsen en vis begrænset mulighed for at ekspropriere og nedrive bebyggelse mod erstatning forud for en byfornyelsesbeslutning. Her udover giver lovens § 74 adgang for kommunalbestyrelsen til at påbyde kondemnerede bygninger nedrevet mod erstatning.

Anvendelsen af § 7 a forudsætter, at den pågældende bebyggelse er beliggende i et byfornyelsesområde som angivet i lovens § 2, jf. § 7 a, stk. 1.

Kommunalbestyrelsens adgang til at forlange afståelse af bygninger, grunde eller rettigheder herover er endvidere betinget af følgende

1) afståelsen sker med henblik på nedrivning,

2) nedrivningen vil afhjælpe kondemnable forhold for anden bebyggelse i området,

3) nedrivningen forventes omfattet af en senere beslutning om byfornyelse efter § 7,

4) reglerne i § 74 om nedrivning i forbindelse med kondemnering kan ikke finde anvendelse.

2.1.1. Forholdet til bestemmelserne om kondemnering m.v. af sundheds- eller brandfarlige boliger og opholdsrum.

Reglerne om nedrivning af kondemnabel bebyggelse i § 74 dækker i et vist omfang behovet for at kunne løse umiddelbart påtrængende problemer med hensyn til afhjælpning af sundheds- og brandfare. § 7 a retter sig mod at løse problemer, hvor en bebyggelse ikke i sig selv er kondemnabel og derfor ikke omfattet af §§ 73 og 74, men hvor bebyggelsens tilstedeværelse gør anden bebyggelse i området kondemnabel. Bebyggelsen kan eksmpelvis skabe brandfarlige forhold for andre bygninger, eller et baghus, der ikke er kondemnabelt, skygger så meget for et forhus, at forhuset derfor er kondemnabelt.

Anvendelsen af § 7 a må på grundlag heraf formodes at blive meget begrænset. Problemerne med sundheds- og brandfarlige forhold i bygninger må som hovedregel løses ved anvendelse af reglerne i lovens kap.

Der henvises i øvrigt til Boligstyrelsens cirkulære af 2. juli 1986 om afhjælpning af sundheds- og brandfarlige forhold i boliger og opholdsrum.

2.1.2. Forholdet til en senere beslutning om byfornyelse efter § 7.

Ved anvendelsen af § 7 a må der lægges megen vægt på, at nedrivningen vil medføre en umiddelbar forbedring af forholdene for de berørte beboere i området. De problemer, som den pågældende bebyggelse skaber i området, skal således være så påtrængende, at deres løsning ikke kan afvente vedtagelsen og gennemførelsen af en byfornyelsesbeslutning.

Anvendelsen af § 7 a forudsætter samtidig, at der er rimelig sikkerhed for, at nedrivningen vil blive omfattet af en senere byfornyelsesbeslutning for området. Men såfremt der allerede er offentliggjort en redegørelse efter § 9, stk. 1, eller et byfornyelsesforslag står umiddelbart foran sin offentliggørelse eller evt. allerede er offentliggjort, må dette imidlertid betyde tilbageholdenhed med hensyn til anvendelsen af § 7 a. I sådanne tilfælde vil anvendelsen kunne virke uheldigt ind i forhold til den offentlige diskussion af de mulige løsninger på områdets problemer. Den pågældende nedrivning kan være afgørende for, hvilken samlet løsning for området, der kunne tænkes gennemført, eksempelvis vil nedrivningen kunne gøre bevarelsen af anden bebyggelse i områet uhensigtsmæssig.

Med hensyn til forhold, der skaber egentlig fare for beboerne eller andre, henvises til afsnit 2.2.4. om dispensation fra reglerne om forudgående orientering af ejere og lejere samt til lovens § 5, stk. 3.

2.2. Procedure for tilvejebringelse af beslutninger efter § 7 a.

2.2.1. Forudgående orientering af ejere og lejere.

En nedrivning, der skal gennemføres forud for en egentlig byfornyelsesbeslutning, har indgribende betydning for de berørte ejere og lejere, og § 7 a, stk. 3-4 fastsætter derfor regler om en forudgående offentlighedsfase. De berørte skal have mulighed for at komme med bemærkninger og derigennem mulighed for at påvirke kommunalbestyrelsens beslutning.

Ifølge § 7 a, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen, inden der træffes beslutning om afståelse efter stk. 1, orientere de ejere og lejere, der vil blive berørt af den planlagte nedrivning.

Orienteringen om den påtænkte beslutning skal ledsages af oplysning om reglerne for offentlig støtte til gennemførelse af beslutningen samt reglerne om erstatningsboliger og økonomisk støtte til betalingen af husleje og boligindskud m.v. Meddelelsen herom til lejerne kan ske ved afgivelse til postvæsenet af adresseløse forsendelser til omdeling.

2.2.2. Indsigelsesmuligheder.

Ovenstående orientering og materiale skal endvidere indeholde oplysning om, at der kan fremsættes indsigelser mod og ændringsforslag til den planlagte beslutning indenfor en frist, der fastsættes af kommunalbestyrelsen. Fristen skal være på mindst 2 måneder.

Ved beregningen af indsigelsesfristen ses bort fra juli måned. 2.2.3. Vedtagelse af beslutningen.

I § 7 a, stk. 5, fastsættes, at kommunalbestyrelsen tidligst kan træffe beslutning om afståelse efter stk. 1, en måned efter udløbet af indsigelsesfristen, såfremt der er fremsat indsigelse eller ændringsforslag indenfor fristen.

Ved beregning af fristen efter stk. 5 ses bort fra juli måned.

2.2.4. Dispensation fra reglerne om forudgående orientering af ejere og lejere, samt mulighed for kortere indsigelsesfrister.

I tilfælde, hvor f.eks. sammenstyrtningsfare eller brandfare bevirker nærliggende fare for beboerne i området eller andre, bør en nedrivning ikke udsættes.

Med henblik på sådanne tilfælde er det i § 7 a, stk. 7, fastsat, at kommunalbestyrelsen kan undlade forudgående orientering af de berørte ejere og lejere eller fastsætte kortere indsigelsesfrist og hurtigere vedtagelse af beslutningen efter udløbet af indsigelsesfristen.

2.3. Retsvirkninger af beslutninger efter § 7 a, stk. 1.

Det fastsættes i § 7 a, stk. 2, at der på et areal, som er overtaget som følge af en beslutning efter § 7 a, stk. 1, ikke må opføre ny bebyggelse, inden der træffes en beslutning om byfornyelse, der omfatter ejendommen.

2.4. Finansiering af foranstaltninger efter § 7 a, beslutningens iværksættelse.

Kommunens udgifter ved disse foranstaltninger finansieres efter lovens sædvanlige finansieringsbestemmelser.

Kommunalbestyrelsen kan således ikke lade en beslutning efter § 7 a, stk. 1, træde i kraft, med mindre den indenfor sin ramme for offentlig støtte, jf. § 8, stk. 2, kan meddele tilsagn om offentlig støtte til arbejdernes gennemførelse efter reglerne i kap. VII, jf. dog bestemmelserne i § 8, stk. 3, om iværksættelse af beslutninger med tilsagn om kommunal støtte. Reglerne om offentlig støtte er nærmere omtalt i Boligstyrelsens cirkulære af 3. juli 1986 om offentlig støtte til byfornyelse og boligforbedring m.v.

2.5. Forbud mod iværksættelse af arbejder inden byfornyelsesbeslutning.

Kommunalbestyrelsen kan i medfør af lovens § 12, stk. 3, inden den offentlige bekendtgørelse af byfornyelsesbeslutningen, nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en byfornyelsesbeslutning.

Hovedformålet med bestemmelsen er at hindre gennemførelse af foranstaltninger, som f.eks. ombygninger, nedrivninger eller ændret benyttelse af en ejendom, som må forventes at ville stride mod en senere byfornyelsesbeslutning. Efter Boligstyrelsens opfattelse må kommunalbestyrelsen - ligesom ved et foreløbigt forbud efter saneringslovens § 17 - tillige kunne nedlægge forbud mod, at en ejendom opdeles i ejerlejligheder som følge af de heraf forventede investeringer i de enkelte ejerlejligheder. (Om muligheden for at oprette ejerligheder i ejendomme henvises til lov om ejerlejligheder, jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 455 af 10. august 1982, som ændret ved lov nr. 298 af 4. juni 1986).

Som eksempler på foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod, kan nævnes

1) opførelse af ny bebyggelse,

2) om- eller tilbygninger,

3) nedrivning,

4) ændret benyttelse af bebyggelsen eller det ubebyggede areal,

5) opdeling i ejerlejligheder.

Forbud kan nedlægges for et tidsrum af indtil 2 år og kan i særlige tilfælde, med tilladelse fra byfornyelsesnævnet, forlænges med yderligere 1 år.

Der er ikke i loven stillet krav om, at kommunalbestyrelsen på tidspunktet for forbudets nedlæggelse eksempelvis skal have offentliggjort en redegørelse efter § 9. Af lovens nævnte formål fremgår imidlertid, at der må kræves en rimelig høj grad af sikkerhed for, at der inden for 2 år vedtages en byfornyelsesbeslutning.

Kommunalbestyrelsen lader forbudet tinglyse på ejendommen.

2.6. Indbringelse for byfornyelsesnævn. Klageberettigede og underretning.

Kommunalbestyrelsens beslutninger efter §§ 7 a og 12 kan indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. § 24 og afsnit 1.3.6.

2.7. Nedrivninger i medfør af anden lovgivning.

Tilladelse til nedrivning efter byggelovens § 16 og til nedlæggelse af boliger efter boligreguleringslovens § 46 er ikke underlagt en offentlighedsprocedure som angivet i byfornyelseslovens § 7 a, stk. 2-7. I de tilfælde, hvor nedrivningen har sammenhæng med den senere byfornyelse, bør kommunalbestyrelsen følge samme informationsprocedure som beskrevet ovenfor ved beslutninger efter § 7 a.

Afsnit 3

Boligforbedringsbeslutninger

3.1. Lovgrundlag.

Reglerne om forbedring af utidssvarende boliger findes i kap. III, §§ 32-35 i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 342 af 10. juli 1985. Der henvises i øvrigt til Boligstyrelsens cirkulære af 30. maj 1983 om boligforbedringer efter byfornyelseslovens kap. III. Ekstraordinær bevilling på 100 mill. kr. og i Boligstyrelsens cirkulære af 11. maj 1983 om byfornyelsesbeslutningers indhold.

Reglerne om tilvejebringelse af boligforbedringsbeslutninger (lovens § 33) er ændret ved revisionen af byfornyelsesloven i 1985. Ændringen går navnlig ud på, at kommunalbestyrelsen, før den træffer beslutning, skal offentliggøre et forslag til boligforbedringsbeslutning m.v. og give de berørte lejlighed til at fremsætte indsigelser indenfor en frist på mindst 2 måneder. De nærmere regler herom gennemgås i dette afsnit.

3.2. Forslag til boligforbedringsbeslutning.

3.2.1. Udarbejdelse af forslag til boligforbedringsbeslutning.

Forslaget, der udarbejdes af kommunalbestyrelsen, skal indeholde oplysninger om de foranstaltninger, der påtænkes gennemført for at bringe de berørte ejendomme i rimelig tidssvarende stand, inden for de normer, der er fastsat i lovens § 3. Disse normer er nærmere beskrevet i Boligstyrelsens cirkulære af 11. maj 1983 om byfornyelsesbeslutningers indhold.

Kommunalbestyrelsen skal ikke inden der udarbejdes forslag til boligforbedringsbeslutning udsende en redegørelse svarende til den, der skal forligge forud for forslag til byfornyelsesbeslutning, jf. lovens § 9, stk. 1.

3.2.2. Offentlig orientering og meddelelse til berørte ejere og lejere.

I lovens § 33, stk. 2, er foreskrevet en forudgående offentlighedsfase, inden kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om boligforbedring.

Når kommunalbestyrelsen har udarbejdet forslag til boligforbedringsbeslutning, skal den orientere offentligheden, jf. Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 435 af 22. juni 1987 om offentlig orientering om byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutninger, forslag hertil samt § 9-redegørelse. Kommunalbestyrelsen skal også udsende forslaget samt en skriftlig meddelelse til ejere og lejere i de berørte ejendomme. Denne meddelelse skal indeholde en nærmere orientering om gældende bestemmelser om offentlig støtte til boligforbedring, erstatningsboliger, økonomisk støtte til betaling af husleje, boligindskud m.v. og om foreliggende registreringsmateriale, jf. lovens § 33, stk. 2. Kravene til dette materiale er nærmere beskrevet i afsnittet om byfornyelsesbeslutninger, pkt. 1.1.1.2. og 1.2.3.

Meddelelsen skal endvidere oplyse om fristen for at komme med indsigelser eller ændringsforslag. Fristen fastsættes af kommunalbestyrelsen til mindst 2 måneder. Ved fastsættelse af fristen ses bort fra juli måned jf. lovens § 9, stk. 9.

Meddelelsen kan ifølge lovens § 9, stk. 1, 3. pkt. gives til de berørte lejere gennem adresseløse forsendelser omdelt af postvæsenet.

3.2.3. Indsigelser, ændringsforslag og beslutning.

Bestemmelserne om indsigelser findes i lovens § 33, stk. 3, og stk. 4. Der er her omhandlet en indsigelsesadgang med den virkning, at kommunalbestyrelsens mulighed for at træffe beslutning udskydes mindst en måned, hvis der rettidigt er fremsat indsigelser eller ændringsforslag. Hensigten er at give kommunalbestyrelsen lejlighed til at behandle indsigelserne eller ændringsforslagene.

3.3. Boligforbedringsbeslutningen.

3.3.1. Bekendtgørelse af boligforbedringsbeslutninger, udsendelse til ejere og lejere samt tinglysning.

Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om boligforbedring, bekendtgøres og tinglyses denne efter samme regler som beslutninger om byfornyelse, jf. lovens § 10 og afsnit 1.3.2., 1.3.3. samt 1.3.4. i dette cirkulære.

3.3.2. Retsvirkninger af offentlig bekendtgørelse.

Her gælder samme regler som for byfornyelsesbeslutninger, jf. afsnit 1.3.6. i dette cirkulære.

3.3.3. Boligforbedring af en enkelt ejendom.

Lovens § 33, stk. 1, giver mulighed for, at kommunalbestyrelsens beslutning om boligforbedring kun omfatter en enkelt ejendom. I disse tilfælde gælder dog, at ejeren og (ved udlejningsejendomme) mindst halvdelen af lejerne skal anmode kommunalbestyrelsen om at træffe beslutning om boligforbedring. Der forudsættes således frivillighed fra ejerens - og ved udlejningsejendomme halvdelen af lejernes - side, for at § 33, stk. 1, kan anvendes. Dette har bl.a. medført, at en forudgående offentlighedsfase, som kræves ved boligforbedring af flere ejendomme, er fundet unødvendig. I Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 341 af 2. juli 1985 om gennemførelse af boligforbedringer efter lov om byfornyelse og boligforbedring er det i § 1 fastsat, at kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelserne i lovens § 33, stk. 2-4, om offentliggørelse, udsendelse til de berørte og indsigelser, såfremt boligforbedringsbeslutningen træffes for en enkelt ejendom i medfør af § 33, stk. 1. Ligeledes kan lovens § 10, stk. 1, om offentlig bekendtgørelse fraviges.

Derimod opretholdes den individuelle bekendtgørelse for de berørte ejere og lejere i medfør af lovens § 10, stk. 2.

De retsvirkninger, der ellers efter lovens § 12 har relation til den offentlige bekendtgørelse jf. afsnit 1.3.6. - må som følge heraf gælde fra det tidspunkt, hvor ejerne og lejerne i de ejendomme, der er omfattet af beslutningen, får tilsendt et eksemplar af boligforbedringsbeslutningen, jf. § 10, stk. 2.

3.3.4. Indbringelse for byfornyelsesnævn, klageberettigede og underretning.

Kommunalbestyrelsens beslutning efter § 32, stk. 1, om boligforbedring i et område og beslutning efter § 33, stk. 1, om forbedring af en enkelt ejendom kan indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. § 3 i Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 341 af 2. juli 1985 om gennemførelse af boligforbedringer efter lov om byfornyelse og boligforbedring. Klageberettiget er ejeren eller mindst 1/4 af lejerne i ejendomme, der berøres af afgørelsen.

Kommunalbestyrelsen skal underrette de klageberettigede om de beslutninger, der kan påklages. Underretningen skal samtidig indeholde oplysning om klageadgang til byfornyelsesnævnet og klagefrist.

Boligstyrelsen, den 30. juni 1987

H. E. Rasmussen

/Lisbeth Jordan

Bekendtgørelse nr. 435 af 22. juni 1987 om offentlig orientering om byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutninger, forskag hertil samt § 9-redegørelse

(Udelades her)

Indholdsfortegnelse

Indledning 1

Afsnit 1: Byfornyelsesbeslutninger 1

1.1. Generelt om byfornyelsesbeslutninger 1

1.1.1. Udarbejdelse af § 9-redegørelse, redegørelsens indhold 2

1.1.1.1. Karakteristik af området og bebyggelsen i dette 3

1.1.1.2. De enkelte ejendommes byggemåde og indretning 3

1.1.1.3. Beskrivelse af områdets byfornyelsesproblemer 3

1.1.1.4. Beskrivelse af planlægningsmæssige problemer 3

1.1.1.5. Udkast til retningslinier for den kommende byfornyelse 4

1.1.1.6. Oplysning om principper for tilvejebringelse af erstatningsboliger 4

1.1.2. Redegørelsens offentliggørelse 4

1.1.3. Udsendelse til ejere og lejere 5

1.1.4. Debatperiode og beboermedvirken 5

1.1.5. Afvigelser fra den normale procedure 5

1.2. Forslag til byfornyelsesbeslutning 5

1.2.1. Udarbejdelse af forslag til byfornyelsesbeslutning 6

1.2.2. Forslagets vedtagelse og offentliggørelse 7

1.2.3. Udsendelse af forslaget til ejere og lejere 8

1.2.4. Indsigelsesmuligheder 8

1.2.5. Ejeres krav på kommunens overtagelse af erhvervsejendomme 9

1.3. Endelig vedtagelse af byfornyelsesbeslutningen 9

1.3.1. Byfornyelsesbeslutningens offentliggørelse 9

1.3.2. Udsendelse af beslutningen til ejere og lejere 9

1.3.3. Beslutningens tinglysning 10

1.3.4. Retsvirkninger af offentlig bekendtgørelse 10

1.3.5. Iværksættelse og gennemførelse af beslutningen. Indsendelse til Boligstyrelsen 10

1.3.6. Indbringelse for byfornyelsesnævn. Klageberettigede og underretning 11

1.4. Senere ændringer af vedtagne beslutninger 11

1.4.1. Væsentlige ændringer. Forslag til tillægsbeslutning og offentliggørelse heraf 11

1.4.2. Ændrede forudsætninger. Fornyet offentliggørelse efter §§ 9 og 10 11

1.4.3. Situationer, hvor der ikke kræves fornyet offentliggørelse 12

1.5. Nye bestemmelser om ombygning af erhverv til beboelse 12

1.5.1. Særlige hensyn 12

1.5.2. Begrænset adgang i øvrigt 12

Afsnit 2: Mulige foranstaltninger forud for byfornyelsesbeslutninger 13

2.1. Anvendelse af § 7 a 13

2.1.1. Forholdet til bestemmelserne om kondemnering m.v. af sundheds

eller brandfarlige boliger og opholdsrum 13

2.1.2. Forholdet til en senere beslutning om byfornyelse efter § 7 14

2.2. Procedure for tilvejebringelse af beslutninger efter § 7 a 14

2.2.1. Forudgående orientering af ejere og lejere 14

2.2.2. Indsigelsesmuligheder 14

2.2.3. Vedtagelse af beslutningen 14

2.2.4. Dispensation fra reglerne om forudgående orientering af ejere og lejere,

samt mulighed for kortere indsigelsesfrister 14

2.3. Retsvirkninger af beslutninger efter § 7 a, stk. 1 14

2.4. Finansiering af foranstaltninger efter § 7 a, beslutningens iværksættelse 15

2.5. Forbud mod iværksættelse af arbejder inden byfornyelsesbeslutning 15

2.6. Indbringelse for byfornyelsesnævn. Klageberettigede og underrening 15

2.7. Nedrivninger i medfør af anden lovgivning 15

Afsnit 3: Boligforbedringsbeslutninger 15

3.1. Lovgrundlag 15

3.2. Forslag til boligforbedringsbeslutning 16

3.2.1. Udarbejdelse af forslag til boligforbedringsbeslutning 16

3.2.2. Offentlig orientering og meddelelse til berørte ejere og lejere 16

3.2.3. Indsigelser, ændringsforslag og beslutning 16

3.3. Boligforbedringsbeslutningen 16

3.3.1. Bekendtgørelse af boligforbedringsbeslutninger, udsendelse

til ejere og lejere samt tinglysning 16

3.3.2. Retsvirkninger af offentlig bekendtgørelse 16

3.3.3. Boligforbedring af en enkelt ejendom 16

3.3.4. Indbringelse for byfornyelsesnævn, klageberettigede og underretning 17

Bilag

Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 435 af 22. juni 1987 om offentlig orientering om byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutninger, forslag hertil samt § 9-redegørelse.

Cirkulære om byfornyelses- og boligforbedringsbeslutningers tilvejebringelse m.v.

Indledning

Dette cirkulære indeholder en gennemgang af de regler om procedure, der danner grundlaget for byfornyelses- og boligforbedringsbeslutningers tilvejebringelse. Hovedvægten er lagt på en gennemgang af kravene til den redegørelse, der skal udarbejdes i medfør af § 9 i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 342 af 10. juli 1985 som ændret ved lov nr. 299 af 4. juni 1986, lov nr. 377 af 10. juni 1987 og lov nr. 379 af 10. juni 1987. Endvidere behandles kravene til beslutningsforslag og proceduren for forslagets endelige vedtagelse, offentliggørelse og udsendelse samt reglerne om bekendtgørelse og tinglysning.

Her ud over omtales mulighederne for at gennemføre foranstaltninger forud for en byfornyelsesbeslutning samt mulighederne for at nedlægge forbud mod gennemførelse af foranstaltninger forud for en byfornyelsesbeslutning.

Endelig gennemgås den ændring af lovens § 7 om byfornyelsesbeslutningers indhold, som blev gennemført ved lov nr. 246 af 6. juni 1985. Lovændringen medfører en begrænset adgang til at ombygge erhvervslokaler til boliger.

Cirkulæret indeholder følgende afsnit

Afsnit 1 Byfornyelsesbeslutninger

Afsnit 2 Mulige foranstaltninger forud for byfornyelsesbeslutning

Afsnit 3 Boligforbedringsbeslutninger

Boligstyrelsen har i medfør af lovens §§ 9, 10 og 33 udstedt en bekendtgørelse om offentlig orientering om byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutninger, forslag hertil samt § 9-redegørelse. Bekendtgørelsen er optrykt som bilag til dette cirkulære.

Der er i cirkulæret henvist til følgende andre cirkulærer

Boligstyrelsens cirkulære af 11. maj 1983 om byfornyelsesbeslutningers indhold.

Boligstyrelsens cirkulære af 30. maj 1983 om boligforbedringer efter byfornyelseslovens kap. III. Ekstraordinær bevilling på 100 mill. kr.

Boligstyrelsens cirkulære af 26. november 1985 om erstatningsboliger m.v.

Boligstyrelsens cirkulære af 2. juli 1986 om afhjælpning af sundheds- og brandfarlige forhold i boliger og opholdsrum.

Boligstyrelsens cirkulære af 3. juli 1986 om offentlig støtte til byfornyelse og boligforbedring m.v.

Afsnit 1

Byfornyelsesbeslutninger

1.1. Generelt om byfornyelsesbeslutninger.

I dette afsnit gennemgås reglerne om byfornyelsesbeslutningers tilvejebringelse. Reglerne er indeholdt i §§ 9-11 i kap. II i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 342 af 10. juli 1985. Ligeledes behandles de nye bestemmelser om ombygning af erhverv til beboelse, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 4.

Gennemgangen følger de 3 faser i den foreskrevne offentlighedsprocedure

1) Udsendelsen af en redegørelse i henhold til § 9, stk. 1, herunder krav til såvel indhold som procedure,

2) Offentliggørelse af forslag til beslutningen i henhold til § 9, stk. 3-6 og

3) Bekendtgørelse af den trufne beslutning, herunder retsvirkninger af bekendtgørelse og tinglysning, jf. §§ 10 og 11.

Endvidere behandles spørgsmålet om en evt. yderligere offentlighedsprocedure som følge af væsentlige ændringer fra forslag til endelig beslutning eller senere ændringer af endeligt vedtagne beslutninger.

Byfornyelseslovens offentlighedsbestemmelser tilsigter, at de berørte ejere og lejere i videst muligt omfang inddrages i såvel planlægningen som gennemførelsen af byfornyelsen. Den udvidede offentlighedsprocedure modsvares også af, at loven giver mulighed for at yde økonomisk støtte til beboermedvirken, jf. § 66, stk. 3, herunder også til beboerarbejde, der går ud over de minimumskrav, der er fastsat i loven. Staten refunderer sådanne udgifter med 50 pct. § 66, stk. 3, er nærmere omtalt i indledningsafsnittet i Boligstyrelsens cirkulære af 11. maj 1983 om byfornyelsesbeslutningers indhold samt i cirkulære af 3. juli 1986 om offentlig støtte til byfornyelse og boligforbedring m.v. afsnit II pkt. 2.7.1.20.

Bestemmelserne om tilvejebringelse af byfornyelsesbeslutninger skal endvidere ses i sammenhæng med lovens krav om, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at der foreligger det nødvendige plangrundlag i henhold til lov om kommuneplanlægning, jf. lovens § 6. Se også dette cirkulæres afsnit 1.1.1.4, 1.1.1.5 og 1.2.1.

I forbindelse med udarbejdelsen af såvel § 9-redegørelse som det senere forslag til byfornyelsesbeslutning må kommunen foretage en kortlægning og registrering af de eksisterende forhold i det udpegede område samt evt. foretage forskellige beregninger af konsekvenserne af en given indsats. Som redskab til brug for denne del af planlægningsvirksomheden er der udarbejdet et edb-baseret informationssystem. Dette system er nærmere beskrevet i publikationen »Byfornyelse og boligforbedring, beslutningsgrundlaget«, udgivet af Boligministeriet i november 1983.

1.1.1. Udarbejdelse af § 9-redegørelse. Redegørelsens indhold.

Byfornyelseslovens § 9, stk. 1, fastsætter bestemmelser om en offentlighedsfase på et tidligt tidspunkt i planlægningsforløbet. Kommunalbestyrelsen skal, inden der udarbejdes forslag til byfornyelsesbeslutning, offentliggøre en redegørelse for områdets byfornyelses- og andre planmæssige problemer og fremlægge et udspil til retningslinier for den kommende byfornyelse. De berørte ejere og lejere i det udpegede område skal således på et tidligt tidspunkt have orientering om beslutningsgrundlaget samt have mulighed for at øve indflydelse, allerede inden der foreligger et egentligt forslag til løsninger på områdets problemer.

Formålet med redegørelsen efter § 9, stk. 1, er at sikre, at såvel offentligheden som de direkte berørte får mulighed for tidligt at deltage i beslutningsprocessen. Dette formål afspejles i de indholdsmæssige krav til den redegørelse, kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre. Både beskrivelsen af området og udspillet med hensyn til løsninger skal udformes sådan, at ejere og lejere kan tage stilling til hovedsynspunkter, inden disse udmøntes i en konkret byfornyelsesbeslutning. Det betyder på den ene side, at redegørelsen ikke bør have en sådan detaljeringsgrad, at der reelt er tale om fremlæggelse af et færdigt beslutningsforslag. På den anden side skal redegørelsen kunne fremkalde en debat, der afklarer og afdækker synspunkter og ønsker med hensyn til fremtidige forhold. Kommunalbestyrelsens udspil må derfor indeholde så klare bud på principper for en løsning af centrale problemer i området, at der kan skabes en reel debat. Der kan endvidere foreligge bindende rammer for områdets fremtidige anvendelse og udvikling i form af en kommuneplan eller andet plangrundlag. Dette må fremgå af redegørelsen.

Redegørelsen skal som minimum indeholde

- en almindelig karakteristik af området og bebyggelsen i dette

- angivelse af de enkelte ejendommes byggemåde og indretning

- beskrivelse af områdets byfornyelsesproblemer og andre planlægningsmæssige problemer

- oplysninger om principper for tilvejebringelse af erstatningsboliger

- udkast til retningslinier, der kan danne grundlag for udarbejdelse af forslag til beslutning

- oplysning om mulighed for indsigelse og bemærkninger.

Redegørelsen bør i videst muligt omfang være illustreret med et detaljeret og let læseligt kortmateriale, jf. også afsnit 1.2.1 om udarbejdelse af forslag til byfornyelsesbeslutning.

1.1.1.1. Karakteristik af området og bebyggelsen i dette.

Der må foretages en klar afgrænsning af det område, der tænkes omfattet af en byfornyelsesbeslutning, evt. illustreret ved hjælp af kort. Områdets nuværende udseende og anvendelse beskrives bredt: fordelingen på boliger, erhverv og offentlig service, bebyggelsens alder, etageantal, bebyggelsesprocent, friarealforhold, trafikforhold, befolkningsstruktur m.v. Som grundlag for beskrivelsen af område og bebyggelse kan man med fordel anvende det edb-baserede informationssystem for byfornyelse og boligforbedring, hvortil der overføres oplysninger fra andre edb-systemer såsom BBR og Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem, CPR m.v., jf. publikationen »Byfornyelse og boligforbedring, beslutningsgrundlaget« udgivet af Boligministeriet, november 1983.

1.1.1.2. De enkelte ejendommes byggemåde og indretning.

Beskrivelsen af de enkelte ejendommes byggemåde og indretning bør af hensyn til overskueligheden ikke være for omfattende i den offentlige redegørelse. Teksten kan evt. udformes således, at der i selve redegørelsen angives byggemåde og indretning for typiske ejendomme i området, mens den egentlige beskrivelse af de enkelte ejendomme står i bilag eller i oversigtsskema. Der må i så fald henvises tydeligt hertil i selve teksten.

Efter § 9, stk. 1, 4. punktum skal de direkte berørte ejere og lejere i de enkelte ejendomme for hver ejendoms vedkommende her ud over gøres bekendt med det foreliggende registreringsmateriale. Formålet hermed er, dels at gøre de berørte bekendt med det fulde beslutningsgrundlag, dels at give ejere og lejere mulighed for at gøre indsigelse imod evt. fejl og mangler i registreringsmaterialet (BBR-oplysninger, materiale fra kommunens byggesagsarkiv m.v.). Det registreringsmateriale, der sendes til ejere og lejere, bør derfor være så detaljeret som muligt ud fra det materiale, der foreligger på dette tidspunkt.

1.1.1.3. Beskrivelse af områdets byfornyelsesproblemer.

I beskrivelsen af områdets byfornyelsesproblemer indgår vurderinger af bebyggelsens tilstand med hensyn til vedligeholdelse og boligstandard (opvarmningsforhold, sanitære forhold m.v.). Beskrivelsen må sammenfattes i en vurdering af behovet for bygningsmæssige indgreb.

Endvidere må behovet for eventuelle friarealforbedringer klarlægges. Et byfornyelsesområde vil normalt være karakteriseret ved at have problemer med friarealer. Problemernes karakter kan imidlertid variere og dermed også omfanget og karakteren af mulige indgreb. Der kan f.eks. være tale om egentlig mangel på friarealer, eller der kan være tale om, at eksisterende friarealer er uhensigtsmæssigt placeret eller dårligt udformet.

En beskrivelse af vedligeholdelsesproblemer og utidssvarende boligforhold samt mangelfulde opholdsarealer må indgå som en del af enhver § 9-redegørelse. Derimod kan der være stor variation med hensyn til omfanget af øvrige problemer i området. Der kan f.eks. være tale om trafikmæssig belastning eller gener i form af støj og lugt fra eksisterende erhvervsvirksomheder i området.

1.1.1.4. Beskrivelse af planlægningsmæssige problemer.

I forbindelse med redegørelsen for byfornyelsesproblemerne må der også redegøres for områdets planlægningsproblemer eksempelvis institutionsforsyning, trafikforhold, bevaringsværdig bebyggelse m.v. Hensigten hermed er, at der samtidig bør gives de berørte en samlet oversigt over områdets fremtidige forhold. Er der fastlagt rammer for områdets udvikling i en kommuneplan, kan der henvises hertil i redegørelsen. Det samme gælder, hvis der er en lokalplan for området.

Er det foreliggende plangrundlag utilstrækkeligt, således at dette skal ændres eller reguleres i forhold til den forestående byfornyelse, må der orienteres herom.

Der bør endvidere orienteres om, at der senest samtidig med byfornyelsesbeslutningen vil blive udarbejdet lokalplan for området, såfremt det nødvendige plangrundlag i henhold til lov om kommuneplanlægning ikke allerede foreligger.

1.1.1.5. Udkast til retningslinier for den kommende byfornyelse.

Dette afsnit er redegørelsens centrale del. Kommunalbestyrelsen skulle med udgangspunkt i dette afsnit i væsentlig grad kunne få afklaret synspunkterne på områdets fremtid. Afsnittet kan med fordel bygges op omkring nogle centrale debattemaer i forhold til områdets problemer. Sådanne debattemaer eller retningslinier kan f.eks. være

- standarden for eventuelle boligforbedringer, minimum og maksimum

- kriterier for eventuelle nedrivninger

- bebyggelsestæthed

- skal der ske lejlighedssammenlægninger

- kan eksisterende erhvervsvirksomheder blive i området uden gener for beboerne, eller må de flytte

- boligantallet set i forhold til erhvervsfunktioner og områdets forsyning med service

- udformning af opholdsarealer

- placering af ny bebyggelse.

Der bør i tilknytning til de forskellige debattemaer eller udspil til retningslinier og løsninger gives en uddybende beskrivelse af det eksisterende plangrundlag, f.eks. allerede fastlagte bebyggelsesprocenter.

Udkastet til retningslinier bør normalt ikke udformes så detaljeret, at det får karakter af en færdig plan for området. Undtaget herfra er f.eks. tilfælde, hvor byfornyelsens væsentligste indhold er udflytning af en erhvervsvirksomhed fra et beboelsesområde. På den anden side må udformningen af forslaget til retningslinier ikke have en så abstrakt karakter, at det vanskeliggør formålet med den efterfølgende debat, nemlig at afklare de berørte ejeres og lejeres synspunkter om den forestående byfornyelse. Der vil derfor eventuelt kunne skitseres nogle alternative løsningsmodeller i form af konkrete eksempler og økonomiske og huslejemæssige konsekvenser heraf.

1.1.1.6. Oplysning om principper for tilvejebringelse af erstatningsboliger.

Efter § 9, stk. 1, skal redegørelsen indeholde oplysning om de påtænkte principper for tilvejebringelse af erstatningsboliger. Det kan f.eks. være oplysning om, hvilke typer lejligheder, der påregnes anvendt til genhusning og oplysning om, hvorvidt genhusningen søges gennemført samlet ejendom for ejendom, eller mere spredt, efterhånden som det bliver muligt at tilbyde de enkelte beboere lejligheder, der svarer til deres ønsker og behov.

Tilrettelæggelsen af genhusningen (tilvejebringelsen af erstatningsboliger) har stor betydning for beboere, der må fraflytte deres bolig i forbindelse med byfornyelsen. Beboerne vil gennem disse oplysninger få mulighed for at fremsætte bemærkninger til principperne herfor, inden kommunen udformer den redegørelse for de påtænkte principper for tilvejebringelse af erstatningsboliger, der skal ledsage den vedtagne byfornyelsesbeslutning, jf. § 7, stk. 5. Beboernes tilkendegivelser skal således indgå i kommunens overvejelser, inden denne endelige redegørelse udfærdiges.

1.1.2. Redegørelsens offentliggørelse.

De nærmere regler om offentliggørelse er fastsat i Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 435 af 22. juni 1987 om offentlig orientering om byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutninger, forslag hertil samt § 9-redegørelse (bilag).

Umiddelbart efter at kommunalbestyrelsen har udarbejdet redegørelsen efter § 9, stk. 1, skal dette bekendtgøres i dagblade og/eller ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen, eller på den måde, der er sædvanlig i kommunen.

Bekendtgørelsen skal indeholde

1) Angivelse af det område, som redegørelsen vedrører

2) Oplysning om hovedindholdet i redegørelsen

3) Oplysninger om hvor og hvornår redegørelsen er fremlagt, hvor redegørelsen kan fås udleveret og den eventuelle pris

4) Oplysning om, at der kan fremsættes indsigelse mod og bemærkninger til materialet indenfor en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, der skal være på mindst 2 måneder.

Ved beregningen af fristen skal der ses bort fra juli måned.

1.1.3. Udsendelse til ejere og lejere.

Kommunalbestyrelsen skal udsende redegørelsen til ejere og lejere inden for det pågældende område, jf. § 9, stk. 1, 2. punktum. Den skriftlige orientering til lejerne kan ske ved afgivelse til postvæsenet af adresseløse forsendelser.

Ejerne og lejerne skal for hvert enkelt ejendoms vedkommende endvidere gøres bekendt med det foreliggende registreringsmateriale for ejendommen, jf. afsnit 1.1.1.2.

Orienteringen til ejere og lejere skal indeholde oplysning om, at der kan fremsættes indsigelse mod og bemærkninger til materialet indenfor den frist, kommunalbestyrelsen har fastsat.

1.1.4. Debatperiode og beboermedvirken.

Efter lovens § 1, nr. 4, påhviler det kommunalbestyrelsen at medvirke til, at ejere og lejere inddrages i planlægningen og gennemførelsen af byfornyelsesbeslutninger. Kommunalbestyrelsen kan med henblik på at fremme beboerdeltagelsen og den offentlige diskussion beslutte at iværksætte og yde bistand til forskellige beboerinitiativer og aktiviteter ud over et almindeligt oplysningsarbejde i form af offentlige møder og udover et evt. byfornyelsesselskabs oplysningsarbejde i form af f.eks. opgangsvise møder.

Det kan f.eks. dreje sig om udarbejdelse af materiale ud over det, der kræves ifølge § 9, indretning af lokalkontorer, beboerlokaler og støtte til beboernes udarbejdelse af eventuelle alternative forslag til retningslinier, jf. § 9, stk. 5, 4. punktum, dvs. primært støtte til beboernes egne initiativer.

Kommunens udgifter ved en sådan bistand til beboermedvirken kan medregnes som refusionsberettiget udgift, jf. § 66, stk. 3. Der henvises til afsnit 2.7.1.20, udgifter til beboermedvirken i Boligstyrelsens cirkulære af 3. juli 1986 om offentlig støtte til byfornyelse og boligforbedring m.v. Det fremgår bl.a. heraf, at forslag til hvilke foranstaltninger, der påtænkes udført, indtil videre skal forlægges Boligstyrelsen inden udgifternes afholdelse.

Ingen