Cirkulære om støtteproceduren m.v. for almennyttigt nybyggeri samt om regulering af udgiftsrammerne

Cirkulære om støtteproceduren m.v. for almennyttigt nybyggeri samt om regulering af udgiftsrammerne

1. Indledning

Med henblik på at gøre sagsgangen vedrørende støtte til almennyttigt nybyggeri mere effektiv og rationel redegøres i dette cirkulære for en række væsentlige forhold, som det enkelte boligselskab og kommunerne som støttemyndighed må være opmærksomme på ifølge de gældende regler. Samtidig sker der en begrænset stramning af mulighederne for at medregne visse merudgifter i forbindelse med det endelige byggeregnskab. Herudover gennemføres visse ændringer dels vedrørende rammebeløbsberegningen og reguleringen af rammebeløbene, dels vedrørende projektmaterialet og indsendelsen af skema 2. Cirkulæret finder anvendelse på skema 1- og 2-ansøgninger, der indsendes til kommunen efter den 31.7.1987, og på skema 3-ansøgninger, der indsendes til kommunen efter den 31.12.1987.

2. Gældende bestemmelser

Den støtteprocedure, der i dag gælder for almennyttigt nybyggeri, er navnlig beskrevet i Boligministeriets cirkulære af 4. juni 1975 om støtte til almennyttigt nybyggeri m.v.

I 1975-cirkulærets pkt. 47 er peget på, at den del af sagsbehandlingen, der har til formål at vurdere, om projekterne opfylder kravene og forudsætningerne til almennyttigt byggeri, er henlagt til kommunerne, således at kommunerne varetager denne opgave8bpå samtlige støttemyndigheders vegne.

Det nævnes endvidere, at Boligministeriet (nu Boligstyrelsen) og Landsbyggefonden som alt overvejende hovedregel uden videre vil lægge bygherrens og kommunens erklæringer herom til grund ved vurdering af, om projektet opfylder kravene til almennyttigt byggeri. Dog påhviler det Boligstyrelsen, hvor der er tale om de forhold, som er nævnt under pkt. 3.1.-3.6., at foretage en mere indgående sagsbehandling. Når man ser bort fra disse specielle forhold, vil Boligstyrelsen i almindelighed ikke kontrollere forhold, som den kommunale sagsbehandling i forvejen skal tage stilling til, eksempelvis det for et projekt gældende rammebeløb, lejlighedsstørrelser og -fordeling og honorarer.

3. Decentraliseringen fastholdes

Den decentrale sagsbehandling, der blev iværksat med boligbyggeriloven fra 1975, vil blive fastholdt og vil eventuelt senere kunne udbygges yderligere.

Uanset at Boligstyrelsen ofte har foretaget en mere detaljeret sagsgennemgang end oprindelig forudsat, skal man derfor understrege, at styrelsen fremtidig - som anført i 1975-cirkulæret alene vil lægge bygherrens og kommunens erklæringer til grund ved vurderingen af projektet og ansøgningsmaterialet og således ikke foretage den beskrevne kontrol af rammebeløb m.v., som er udtryk for overflødig dobbeltadministration.

Følgende forhold skal dog fortsat forelægges Boligstyrelsen til afgørelse af, på hvilke vilkår der i givet fald kan ydes støtte til det pågældende projekt

3.1. Når en afdeling under et almennyttigt boligselskab eller eventuelt selskabet selv er grundsælger, jf. lov om boligbyggeri, § 3, stk. 5.

3.2. Når kommunen er grundsælger, jf. 1975-cirkulærets pkt. 55, eller er udlejer af en grund, på hvilken der agtes opført støttet nybyggeri, jf. pkt. 4.1., stk. 3.

3.3. Når den erhvervede grund er omfattet af en godkendt saneringsplan.

3.4. Hvis kommunen stiller særlige vilkår for sin medvirken, jf. lov om boligbyggeri, § 61.

3.5. Når der - udover de almindeligt gældende tillæg til rammebeløbet (for lavt byggeri og/eller lavt lejlighedsgennemsnit) - søges om særligt tillæg (på indtil 10 pct.), jf. 1975-cirkulærets pkt. 38, nr. 3, og pkt. 6 i boligministeriets cirkulære af 8. november 1977 om ændringer i lov om boligbyggeri m.v.

3.6. Når der søges om tilladelse til at holde merudgifter ved gennemførelse af alternative energiforsyningsanlæg uden for rammebeløbet. Tilladelse kan kun ventes meddelt rent undtagelsesvis og i øvrigt kun under de i pkt. 6 i det foran nævnte cirkulære af 8.11.1977 anførte forudsætninger.

Herudover skal man præcisere, at kommunen ikke kan godkende overskridelser af rammebeløbene, ligesom den ikke, efter at der er meddelt støttetilsagn, kan godkende ændring af lejlighedsantallet. Med hensyn til ændringer under byggeriets gang henvises til 1975-cirkulærets pkt. 58.

4. Nogle konkrete forhold

Flertallet af de støtteansøgninger, der er indsendt til Boligstyrelsen siden omlægningen af støtteproceduren i 1975, har ikke givet styrelsen anledning til særlige bemærkninger, men i en række tilfælde har man dog konstateret nogle gængse fejl og misforståelser i forbindelse med udarbejdelsen af ansøgningsmaterialet. På denne baggrund - og i øvrigt som led i decentraliseringsbestræbelserne - skal man pege på følgende væsentlige bestemmelser, der på nogle punkter er udbygget og nærmere kommenteret på grund af ændrede (nye) lov- og cirkulærebestemmelser eller som følge af indvundne erfaringer og af den i tidens løb udviklede praksis

4.1. Adkomstforholdet.

Den enkelte afdeling (bygherren) skal have skøde på ejendommen, jf. boligbyggerilovens § 6, stk. 1, hvoraf tillige fremgår, at en afdeling skal være økonomisk uafhængig af andre afdelinger og selskabet. Afdelingen skal endvidere stå som debitor ved belåningen af byggeriet. Der henvises til § 6, stk. 2, i Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 220 af 24. maj 1985 om almennyttig boligvirksomhed samt til pkt. 3.1. og 19.1 i Boligstyrelsens cirkulære af 25. oktober 1985 om de almennyttige boligselskabers økonomi m.v. (»økonomicirkulæret«).

Det må over for kommunen dokumenteres, at der er tinglyst endeligt skøde, eller at endeligt skøde vil kunne tinglyses inden for et kortere tidsrum, dog senest samtidig med indhentning af endelige priser, jf. pkt. 8.

Kravet om skøde fraviges i de undtagelsestilfælde, hvor der er tale om støtte til opførelse af nybyggeri på en grund, der er lejet. Ydelse af statsstøtte vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, herunder af lejevilkårene og lejemålets varighed. Statstøtte vil i alle tilfælde forudsætte, at der ved beregningen af rammebeløbet tages hensyn til, at anskaffelsessummen ikke indeholder en grundkøbesum.

4.2. Lejlighedsfordelingen.

I det enkelte byggeprojekt vil det være formålstjenligt, at der tilvejebringes en sådan differentiering af lejlighederne, at det bliver muligt at tilfredsstille boligbehovet for de forskellige befolkningsgrupper og aldersklasser (familier med børn, enlige samt ældre og handicappede). Der gælder ikke noget krav om indretning af 4-rums - eller større - boliger, men der må lægges vægt på, at boligsøgende får en valgmulighed. Boligstyrelsen vil som udgangspunkt lægge kommunalbestyrelsens indstilling til grund, men en ensidig lejlighedsfordeling vil i ganske særlige tilfælde kunne medføre krav fra Boligstyrelsen om omprojektering.

4.3. Lejlighedsstørrelser - lejlighedsareal/rumantal.

Det er en almindeligt gældende retningslinje for forholdet mellem lejlighedsareal og antallet af beboelsesrum, at der ikke bør indrettes 3-rums lejligheder på mere end 85 m2 bruttoetageareal og 2-rums lejligheder på mere end 70 m2. Disse grænser kan kun fraviges, hvis helt særlige tekniske forhold kan begrunde det, f.eks. ved bebyggelse af hjørnegrunde i saneringsområder eller ved gennemførelse af huludfyldningsprojekter. Hvis arealgrænserne i øvrigt overskrides, må lejlighederne indrettes med flere beboelsesrum.

Man skal i denne forbindelse pege på, at lejlighedernes størrelse i henhold til boligbyggerilovens § 58, stk. 1 ikke må overstige 110 m2 bruttoetageareal, jf. nedenfor.

Etagearealet for fritidslokaler, erhvervslokaler, garager/carporte, vaskerier, varmecentraler og udhuse m.v. medregnes ikke i boligernes bruttoetageareal. Der henvises til Boligministeriets cirkulæreskrivelse af 7. juni 1978 om beregning af etagearealer i almennyttigt boligbyggeri. Cirkulæreskrivelsen er medtaget som bilag 1 til dette cirkulære.

4.4. Boliger for ældre og handicappede.

I henhold til boligbyggerilovens § 30 skal det af boligselskabets ansøgningsmateriale fremgå, hvor mange lejligheder der i de enkelte projekter er velegnede for ældre og handicappede. Det er overladt til kommunen at vurdere selskabets skøn i så henseende. Denne vurdering har intet at gøre med, om kommunen har skønnet det hensigtsmæssigt at klausulere et antal - f.eks. 1/4 - af de pågældende boliger til fortrinsvis anvendelse for ældre og handicappede. Der henvises herved navnlig til pkt. 5 og 6 i Boligstyrelsens cirkulære af 25. marts 1982 om boliger for ældre og handicappede i almennyttigt byggeri. Man gør udtrykkeligt opmærksom på, at den nævnte adgang til at klausulere ikke i sig selv indebærer nogen anvisningsret for kommunen. Der henvises i øvrigt til reglerne i boligbyggelovens § 14.

4.5. Fællesanlæggenes andel af det samlede areal.

Fællesarealer (fritidslokaler, hobbyrum, samlingslokaler og lignende), hvis areal ligger inden for 3 pct. af det samlede beboelsesareal, kan indgå i rammebeløbsberegningen på lige fod med beboelsesarealet. Beregningen sker herefter ved, at det samlede antal m2 beboelses- og fællesareal divideres op i den for rammebeløbsberegningen afgørende anskaffelsessum. Udgør fællesarealerne mere end 3 pct., kan det overskydende areal ikke indgå i beregningen, og dets anlægssum skal tillægges, inden beregningen sker. Et eventuelt overskydende areal kan dog medregnes, hvis der er tale om f.eks. 2. etape af en afdelings i forvejen bestemt afgrænsede byggeri, når denne etape opføres i umiddelbar fortsættelse af den første etape, og de samlede fællesarealer ikke overstiger 3 pct. af beboelsesarealerne i 1. og 2. etape under eet.

Eventuelle integrerede ungdomsboliger indgår ikke i beregningen af beboelsesarealet.

4.6. Førtidsinvesteringer.

Såfremt et byggeri skal opføres i flere etaper, og der i 1. etape skal udføres arbejder, der vedrører senere etaper (f.eks. fritidsarealer, varmecentral og støjvolde, terrænregulering eller lignende grundmodningsforanstaltninger), kan udgifter i forbindelse hermed medtages i anskaffelsessummen for 1. etape og kan holdes uden for ved rammeberegningen. Dette forudsætter imidlertid, at disse udgifter kan indeholdes i rammebeløbet for de senere etaper. For fritidsarealers vedkommende henvises dog til pkt. 4.5.

4.7. Garager/carporte.

Det understreges, at anskaffelsessummen for garager, herunder underjordiske garageanlæg og eventuelle parkeringshuse, og carporte skal kunne rummes inden for rammebeløbet, men deres areal skal ikke medregnes i bruttoetagearealet.

Udgifterne indgår i den for landsbyggefondslånet og statsgarantiens størrelse afgørende anskaffelsessum, men der ydes - som hidtil - hverken rente- eller afdragsbidrag til den del af belåningen, der vedrører disse arealer (boligafdelingen skal derfor selv betale kapitalydelserne vedrørende denne del af lånet). I de ganske særlige situationer, hvor kommunalbestyrelsen måtte stille krav om, at parkeringsforholdene løses ved opførelse af underjordisk garageanlæg/parkeringshus, vil der kunne ydes rente- og afdragsbidrag til den del af udgifterne, der svarer til den normale udgift til parkeringspladser i terræn.

4.8. Erhvervsarealer.

Statsstøtte - alene i form af statsgaranti op til en lånegrænse på 85 pct. - kan kun ydes til indretning af butiks-, kontor- og værkstedslokaler, når disse arealer ikke udgør mere end 5 pct. af beboelsesafsnittets bruttoetageareal.

Hvis erhvervsarealet udgør mere end 5 pct. af beboelsesarealet - således at statsstøtte til erhvervsarealet er udelukket - vil det være nødvendigt, at byggeriet inden opførelsen udskilles matrikulært eller - hvor dette ikke er muligt - opdeles i 2 ejerlejlighedspartier, omfattende henholdsvis boligafsnittet og erhvervsarealerne.

Såfremt begge afsnit tilhører boligselskabet, skal de to dele af byggeriet organiseres som selvstændige, økonomisk uafhængige afdelinger. Hvis kun boligerne tilhører boligselskabet, og hvis erhvervsafsnittet indrettes i stueetagen i et etagebyggeri, således at opførelsen af boligerne beror på opførelsen af erhvervsafsnittet, må der stilles sikkerhed for, at det samlede byggeri vil blive fuldført. I alle tilfælde må stilles sikkerhed for, at erhvervsafsnittet ikke som følge af manglende dækning for dettes andel i fællesudgifterne påfører ejerforeningen tab. Endelig må der til de 2 ejerlejligheder knyttes en ejendomsret til en ideel anpart af fællesarealerne, og fordelingstallene må fastsættes således, at boligselskabet/boligafsnittet får majoriteten i de organer, som har beslutningsmyndigheden over det i fællesskab ejede. Hvis boligerne kun udgør en mindre del af den samlede bebyggelse, må der på anden vis sikres en mindretalsbeskyttelse.

For så vidt angår opdeling i ejerlejligheder af eksisterende ejendomme, der tilhører almennyttige boligselskaber, skal man henlede opmærksomheden på bestemmelsen i boligbyggerilovens § 54 d.

4.9. Udbudsformen.

De gældende regler findes i

1) Byggestyrelsens cirkulære af 6. januar 1983 om udbud af bygge- og anlægsarbejder (udbudscirkulæret),

2) Byggestyrelsens »Vejledning om udbud af bygge- og anlægsarbejder og antagelse af tilbud« (»Udbud 1983«),

3) Boligstyrelsens cirkulære af 9. maj 1984 om forskellige forhold i forbindelse med underhåndsbud inden for byggeri, der opføres med støtte i henhold til lov om boligbyggeri (underhåndsbudcirkulæret),

4) Byggestyrelsens cirkulære af 10. maj 1985 om totalentreprise i byggeri med offentlig støtte,

5) Byggestyrelsens vejledning »Totalentreprise i byggeri med offentlig støtte«, (maj 1985),

6) Byggestyrelsens cirkulære af 25. juni 1986 om ansvarsforhold ved byggearbejder,

7) Byggestyrelsens »Vejledning om ansvarsforhold ved byggearbejder« (januar 1987),

8) Byggestyrelsens cirkulære af 12. november 1986 om kvalitetssikring af byggearbejder,

9) Byggestyrelsens »Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet« (december 1986),

10) Byggestyrelsens cirkulære af 6. januar 1987 om brug af beton med tilhørende vejledning,

11) Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstruktioner 1986, (udgivet af Byggestyrelsen marts 1987).

Som alt overvejende hovedregel skal byggearbejderne udbydes i konkurrence, dvs. i offentligt eller begrænset udbud (licitation). Man skal navnlig indskærpe bestemmelserne om begrænset udbud i § 6 i udbudscirkulæret og bemærkningerne herom i »Udbud 1983«, og det understreges, at der ved begrænset udbud ikke udelukkende må indbydes virksomheder fra samme kommune. Det påhviler kommunalbestyrelsen at påse, at udbudsreglerne er overholdt. Det skal i forbindelse med skema 1 oplyses, hvorledes priser agtes indhentet, og hvilken byggetid der må påregnes. Det skal endvidere i ansøgningen om godkendelse af de indhentede endelige priser (skema 2) oplyses, hvorledes udbud er sket. Har kommunalbestyrelsen godkendt anvendelse af underhåndsbud, skal Boligstyrelsen orienteres nærmere herom, jf. pkt. 4 og 5 i underhåndsbudscirkulæret.

4.10. Fastprisperioden.

Det understreges, at de til enhver tid fastsatte rammebeløb forudsætter, at den i skema 2 opgjorte anskaffelsessum er baseret på priser, der er faste i 1 år fra tilbudsdagen. Tilbudsdagen bør derfor ligge så tæt på tidspunktet for byggeriets påbegyndelse som muligt, dog således, at der normalt afsættes mindst 21 dage fra udbudsmaterialets udlevering til prisafgivelsen (licitationen), og at der normalt afsættes 1-2 måneder mellem tilbudsaccept og arbejdets påbegyndelse. Licitation må følgelig først finde sted, efter at støttetilsagnet er meddelt. Det er dog i praksis accepteret, at et projekt, der - i overensstemmelse med det af Boligstyrelsen fastlagte bevillingsprogram - skal gennemføres i 2 etaper i umiddelbar fortsættelse af hinanden, af praktiske og økonomiske grunde udbydes samlet. I relation til rammebeløbet og prisreguleringen er der her tale om eet projekt.

4.11. Byplan- eller lokalplanmæssige forudsætninger.

Det er en forudsætning for at opnå støttetilsagn, at der ikke i byplanmæssig henseende er noget til hinder for gennemførelse af det påtænkte byggeri. Projektet må derfor være i overensstemmelse med kommuneplanen, eventuelt et tillæg til § 15-rammerne for kommunen. Det fornødne plangrundlag vil i øvrigt normalt være en endeligt vedtaget lokalplan, jf. § 16, stk. 3 i lov om kommuneplanlægning.

Støtteansøgning kan indsendes til Boligstyrelsen, selv om den pågældende forudsætning for støtte endnu ikke er opfyldt. Boligstyrelsen forventer, at kommunen selv orienterer, når lokalplan m.v. er endeligt vedtaget.

5. Vedrørende rammebeløbet.

5.1. Regulering og justering.

Den kvartalsvise regulering af rammebeløbene er tidligere sket på grundlag af udviklingen i byggeomkostningsindekset for montagebyggeri.

Med virkning fra den 1. juli 1986 foretages reguleringen på basis af udviklingen i timelønsindekset for industriens arbejdere. Samtidig er offentliggørelsestidspunkterne ændret, således at rammebeløbene pr. 1. april, 1. juli og 1. oktober offentliggøres i Statstidende den 2. tirsdag i henholdsvis april, juli og oktober. Ved den årlige justering af rammebeløbene pr. 1. januar vil der endvidere - som hidtil - blive taget hensyn til grundprisudviklingen og til udviklingen i de boligsøgendes disponible indkomster. Det således justerede rammebeløb vil blive offentliggjort i Statstidende den 2. tirsdag i januar måned. Rammebeløbsordningen ændres ikke i princippet.

Reguleringen - og til dels justeringen - sker på baggrund af den beregnede stigning i det gennemsnitlige timelønsindeks for 4 månedersperioderne juni-september, september-december, december-marts og marts-juni. Reguleringsmekanismen kan skematisk beskrives således

--------------------------------------------------------------------- Gennemsnitlig foreligger Regulering pr. Offentliggøres timelønsindeks 2. tirsdag i for månederne --------------------------------------------------------------------- juni-september ultimo november 1. januar januar september-december primo marts 1. april april december-marts primo juli 1. juli juli marts-juni medio september 1. oktober oktober

Opmærksomheden henledes på, at der for så vidt angår projekter, til hvis opførelse der meddeles støttetilsagn efter den 30. juni 1986, skal indbetales bidrag til den i henhold til kapitel 9 a i lov om boligbyggeri etablerede byggeskadefond. Bidraget udgør 1 pct. af den på grundlag af skema 2 senest godkendte anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse. Beløbet skal kunne holdes inden for det for byggeriet gældende rammebeløb, og rammebeløbene er på denne baggrund forhøjet med 1 pct. med virkning fra den 1. juli 1986.

Er støttetilsagn meddelt inden den 1. juli 1986, er byggeriet ikke omfattet af bestemmelserne om Byggeskadefonden, og i disse tilfælde reduceres - på skema 2-stadiet - det senest offentliggjorte rammebeløb med 1 pct., jf. Boligstyrelsens cirkulæreskrivelse af 12. januar 1987. Det samme gælder uanset tidspunkt for meddelelse af tilsagn, hvis der er tale om tilbygning til og mindre ombygninger af en eksisterende bygning, medmindre bygningen i forvejen er omfattet af Byggeskadefonden.

5.2. Nogle forhold af betydning for beregningen.

I 1975-cirkulærets pkt. 38 er redegjort bl.a. for, hvilke udgiftsposter der indgår i rammebeløbet, jf. også foran under 4.5.-4.7. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på, at gebyret til staten (»promillegebyret«) udgør 41/2 promille af den godkendte anskaffelsessum, jf. Boligstyrelsens cirkulæreskrivelse af 18. oktober 1984.

Byggelånsrenter indgår ikke i rammebeløbet. Disse udgifter må søges holdt på det lavest mulige niveau, og der må først trækkes på byggelånet, når det over for den byggelångivende bank er godtgjort, at værdien af det udførte arbejde mindst svarer til den ønskede udbetaling.

Anskaffelsessummen i skema 1 bør anslås pr. en prisbasisdato, der ligger før eller samtidig med ansøgningens indsendelse til kommunen. Beregningen af rammebeløbet for det pågældende projekt sker herefter med udgangspunkt i det i forhold til prisbasisdatoen senest fastsatte, dvs. offentliggjorte rammebeløb, der kan forhøjes med det samtidigt fastsatte tillæg pr. måned frem til prisbasisdatoen. Er eksempelvis prisbasis den 1. maj, er udgangspunktet rammebeløbet pr. 1. april, der kan forhøjes med tillæg for 1 måned.

I øvrigt skal man pege på, at der ofte kan gå betydelig tid fra ansøgningens indsendelse til Boligstyrelsen, til der bliver bevillingsmæssig mulighed for at imødekomme den.

I de tilfælde, hvor et støttetilsagn først kan blive aktuelt, når der er forløbet mere end 1 år fra prisbasisdatoen, må de anslåede priser a jourføres og revideret skema 1 indsendes gennem kommunen.

Den i skema 2 anførte igangsætningsdato forudsættes fastsat ved prisindhentningen. (Tilbudsdagen skal oplyses, jf. pkt. 4.10.). Beregningen af rammebeløbet skal herefter ske med udgangspunkt i det rammebeløb, der var kendt ved prisindhentningen og således var det grundlag, på hvilket bygherren kunne vurdere de indkomne tilbud. Da der er tale om en fast pris, bør skema 2 indsendes til kommunen så betids, at kommunen kan tage stilling til prisforholdet inden den angivne igangsætningsdato. Man skal i denne forbindelse gøre opmærksom på, at byggeriet kan påbegyndes, når kommunen har godkendt skema 2, jf. dog pkt. 3 og 1975-cirkulærets pkt. 57, stk. 2. Der vil derfor ikke normalt fra Boligstyrelsen fremkomme yderligere i forbindelse med skema 2.

Forudsætter eksempelvis den i skema 2 angivne pris igangsætning den 25. maj, og er priser indhentet efter offentliggørelsen af rammebeløbet pr. 1. april, kan rammebeløbet pr. 1. april forøges med det pr. denne dato fastsatte månedlige tillæg indtil den 25. maj (2 måneder). Er priser indhentet efter offentliggørelsen af rammebeløbet pr. 1. januar, men før offentliggørelsen af rammebeløbet pr. 1. april, sker vurderingen på grundlag af rammebeløbet pr. 1. januar, der i så fald kan forøges med det pr. denne dato fastsatte månedlige tillæg indtil den 25. maj (5 måneder).

Det må påses, at gældende tillæg for lavt byggeri og for lavt lejlighedsgennemsnit er beregnet korrekt. Ved beregning af lejlighedsgennemsnit rundes decimaler på 4 nedad til nærmeste hele tal og på 5 opad.

I de tilfælde, hvor bygherren påregner, at der - med Boligstyrelsens godkendelse, jf. pkt. 3.5. - er mulighed for forhøjelse af rammebeløbet med indtil 10 pct., skal der med støtteansøgningen indsendes en fyldestgørende redegørelse for de forhold, der efter ansøgerens opfattelse gør et særligt tillæg nødvendigt. Der henvises herved til det i pkt. 38 under nr. 3 i 1975-cirkulæret anførte. I sådanne tilfælde skal der foreligge en konkret opgørelse over grundudgifternes størrelse samt over størrelsen af håndværkerudgifter og omkostninger, der har relation til spørgsmålet om det særlige tillæg. Det understreges, at særlige krav - f.eks. i henhold til en lokalplan - ikke i sig selv kan føre til, at gennemførelsen af projektet anses som en såkaldt »bunden opgave«, der kan medføre tillæg til rammebeløbet. Dette er heller ikke tilfældet, selvom der f.eks. er tale om en høj grundkøbesum på grund af attraktiv beliggenhed eller ekstraordinært høje ekstrafunderingsudgifter som følge af grundens - dårlige beskaffenhed. Forhold af sidstnævnte karakter bør normalt føre til en lavere grundkøbesum. Herudover kan eksempelvis nævnes, at udgifter til fjernelse af forurenet jord må give sig udslag i en lavere grundkøbesum. (Køber bør i skødet tage forbehold overfor konstatering af forurenet jord efter købets afslutning). Man gør endvidere opmærksom på, at udgifter til etablering af elevatorer ikke kan begrunde tillæg til rammebeløbet.

5.3 Beregningseksempler.

Til belysning af de omtalte beregningsprincipper er nedenfor vist eksempler på, hvorledes rammebeløbet beregnes ved højt byggeri, lavt byggeri og »blandet« byggeri i hovedstadsområdet.

Eksempel 1

Højt byggeri

Højt byggeri

Gennemsnitlig lejlighedsstørrelse 78 m2, særligt tillæg (pkt. 38, nr. 3) 10 pct., prisbasis 1. december 1986.

Rammebeløb ved seneste regulering

pr. 1. oktober 1986 ................................. 7.500 kr. + 0,2 pct. pr. måned, i alt 0,4 pct. ................ 30 kr. --------- Rammebeløb pr. 1. december 1986 ..................... 7.530 kr. Tillæg for lavt lejlighedsgennemsnit: 2 m2 a 0,3 pct. = ................. 0,6 pct. Særligt tillæg ..................... 10,0 pct. --------- I alt tillæg ....................... 10,6 pct. 798 kr. -------- Gældende rammebeløb for projektet ............... 8.328 kr.

Eksempel 2

Lavt byggeri

Gennemsnitlig lejlighedsstørrelse 78 m2, prisbasis 1. december 1986.

Rammebeløb pr. 1. december 1986 (som eksempel 1) ...................................... 7.530 kr. Tillæg for lavt byggeri ........... 6,0 pct. Tillæg for lavt lejlighedsgennemsnit: 12 m2 a 0,3 pct. = ................ 3,6 pct. -------- Tillæg i alt ..................... 9,6 pct. 723 kr. ------- Gældende rammebeløb for projektet ..................................... 8.253 kr.

Eksempel 3

Blandet byggeri

Projekt med 48 lejligheder

36 i højt - 12 i lavt byggeri.

Beregningsforudsætninger

Prisbasis 1. december 1986

36 lejl. - 2.822 m2 = 74,2 pct. af samlet beboelsesareal 12 lejl. - 979 m2 = 25,8 pct. af samlet beboelsesareal

------------------

48 lejl. - 3.801 m2

Lavt lejlighedsgennemsnit

Højt byggeri 78,4 m2

Lavt byggeri 81,6 m2

Tillæg

For lavt byggeri 6 pct.

For lavt lejlighedsgennemsnit

Højt byggeri: 2 m2 a 0,3 pct. = 0,6 pct.

Lavt byggeri: 8 m2 a 0,3 pct. = 2,4 pct.

Beregningen foretages herefter således

Rammebeløb ved seneste regulering .................... 7.500 kr. + 0,2 pct. pr. måned, i alt 0,4 pct. ................. 30 kr. --------- Rammebeløb pr. 1. december 1986 ...................... 7.530 kr. Tillæg: Lavt byggeri 6 pct. af 25,8 pct. = ................... 1,55 pct. Lavt lejlighedsgennemsnit: Højt byggeri: 0,6 pct. af 74,2 pct. = .................. 0,45 pct. Lavt byggeri: 2,4 pct. af 25,8 pct. = ................... 0,62 pct. --------- Tillæg i alt ..................... 2,62 pct. 197 kr. ------- 0,0 Rammebeløb for projektet ....................... 7.727 kr.

6. Nogle forhold med relation til det endelige byggeregnskab

Boligstyrelsen ønsker også for så vidt angår vurderingen af et byggeris endelige anskaffelsessum at fastholde den med boligbyggeriloven af 1975 iværksatte decentralisering, og spørgsmålet om godkendelse af anskaffelsessummen efter færdiggørelsen er derfor fortsat et anliggende, der er henlagt til kommunerne, der er bemyndiget til at varetage denne opgave på støttemyndighedernes vegne, jf. pkt. 9. Dog kan kommunen ikke godkende overskridelser af de gældende rammebeløb.

Det endelige byggeregnskab (skema 3) skal - som anført i 1975-cirkulærets pkt. 60 - indsendes til kommunen snarest muligt og senest 6 måneder efter byggearbejdets afslutning. Man skal samtidig understrege vigtigheden af, at kommunens behandling fremskyndes mest muligt af hensyn til den endelige finansiering af byggeriet. Der henvises til pkt. 11-14 i Boligstyrelsens cirkulære af 23. april 1982 om støtte til almennyttigt boligbyggeri, der finansieres med indekslån (indeksstøtte-cirkulæret). Der kan som hidtil i regnskabet afsættes passende beløb til dækning af udgifter, der ikke har kunnet opgøres endeligt inden regnskabets udarbejdelse, jf. herom nedenfor under pkt. 6.7.

På baggrund af indvundne erfaringer fra nogle af de af kommunerne godkendte endelige byggeregnskaber (skema 3) finder Boligstyrelsen anledning til nedenfor at præcisere nogle forhold af betydning for såvel bygherrers som kommuners vurdering af regnskabernes overensstemmelse med gældende retningslinier, jf. bl.a. bestemmelserne i 1975-cirkulærets pkt. 60 om merudgifter, der kan medregnes uden for de gældende rammebeløb.

6.1. Uforudseelige udgifter

Sådanne udgifter kan fortsat godkendes med et beløb, på indtil 2 pct. af den i skema 2 godkendte anskaffelsessum. Det er en forudsætning, at der er tale om udgifter, som var uforudseelige for bygherren på tidspunktet for byggeriets igangsætning. Det understreges, at merudgifter, som efter kommunens vurdering burde eller kunne være forudset af bygherren, ikke kan godkendes medregnet i den for statsstøttens størrelse afgørende anskaffelsessum.

6.2. Ekstrafundering og pilotering

På grundlag af stedfundne jordbundsundersøgelser skal der senest i skema 2 medtages eventuelle udgifter til ekstrafundering og pilotering. Merudgifter til sådanne arbejder kan godkendes medregnet, hvis de kan indeholdes i de i pkt. 6.1. nævnte 2 pct., og hvis merudgifterne efter kommunens vurdering ikke kunne eller burde være forudset af bygherren på tidspunktet for byggeriets igangsætning. For at holde de samlede anskaffelsesudgifter i overensstemmelse med de rammebeløb, der har ligget til grund for tilsagnet, vil det ikke være tilstrækkeligt for godkendelse af merudgifter, at der ved indhentning af de faste priser er aftalt faste enhedspriser på leverancerne til disse formål. Merudgifter herudover vil ikke kunne godkendes af kommunalbestyrelsen, medmindre der har været tale om en helt ekstraordinær situation. Fyldestgørende redegørelse herfor skal af bygherren vedlægges byggeregnskabet. Hvis kommunalbestyrelsen herefter har godkendt merudgifterne - helt eller delvis -, skal begrundelsen herfor anføres i forbindelse med regnskabets indsendelse til Boligstyrelsen. Man henviser herved til pkt. 6.3., sidste stk.

6.3. Udgifter til vinterforanstaltninger

Udgifter til overenskomstmæssige vinterforanstaltninger skal være indeholdt i tilbudssummerne. Herudover skal også udgifterne til »særlige« vinterforanstaltninger - det vil sige ud over de overenskomstmæssige - kunne indeholdes i rammebeløbet.

Eventuelle merudgifter til disse særlige vinterforanstaltninger kan kun godkendes medregnet, hvis de kan indeholdes i de i pkt. 6.1. nævnte 2 pct., og hvis merudgifterne efter kommunens vurdering ikke kunne eller burde være forudset af bygherren på tidspunktet for byggeriets igangsætning. Merudgifter herudover vil ikke kunne godkendes af kommunalbestyrelsen, medmindre der har været tale om en helt ekstraordinær situation. Fyldestgørende redegørelse herfor skal af bygherren vedlægges byggeregnskabet. Hvis kommunalbestyrelsen herefter har godkendt merudgifterne - helt eller delvis -, skal begrundelsen herfor anføres i forbindelse med regnskabets indsendelse til Boligstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 551 af 11. november 1981 om byggeri i vinterperioden og til Byggestyrelsens »Vejledning om vinterbyggeri« fra juli 1985.

Såfremt Boligstyrelsen på baggrund af de herefter modtagne indberetninger over en periode finder, at merudgifter til ekstrafundering og pilotering (pkt. 6.2.) og til vinterforanstaltninger af kommunalbestyrelserne bliver godkendt i videre omfang, end det er forudsat, vil bestemmelserne herom blive taget op til fornyet vurdering.

Det bemærkes i den forbindelse, at der for tiden foregår overvejelser, såvel om bedre sæsonudjævning som om sammensætningen af rammebeløbet.

6.4. Regulering af den faste pris

I byggeregnskabet kan - selvom rammebeløbet herved overskrides - optages eventuelle merudgifter som følge af regulering af priserne efter 12 måneder fra tilbudsdagen, jf. pkt. 4.10. og indeksstøttecirkulærets pkt. 18.

6.5. Tilbudsgivers konkurs eller lignende

Ifølge gældende praksis kan i byggeregnskabet opføres merudgifter ved, at bygherren under byggeriets gang har måttet antage næstlaveste eller nyt højere tilbud som følge af en tilbudsgivers konkurs, betalingsstandsning eller lignende. Dette gælder, selvom rammebeløbet herved overskrides.

6.6. Andre merudgifter

Er den på grundlag af skema 2 godkendte anskaffelsessum steget som følge af merudgifter som nævnt under pkt. 6.1.-6.5., kan heraf følgende eventuelle nødvendige merudgifter til attester, stempel, tinglysning og promille-gebyr medtages i byggeregnskabet og afholdes uden for rammebeløbet.

Det samme gælder, hvis der i byggeperioden påføres byggeriet skatte- og afgiftsforhøjelser (f.eks. moms).

Merudgifter herudover kan kommunalbestyrelsen ikke godkende på Boligstyrelsens vegne. Særskilt ansøgning må derfor indsendes til Boligstyrelsen, men vil normalt ikke kunne påregnes godkendt.

Merudgifter, der ikke kan godkendes, vil ikke kunne finansieres ved den ordinære prioritering. Merudgifter som følge af kritisable dispositioner eller udvist forsømmelse fra bestyrelsens eller forretningsførerens side vil kunne medføre et erstatningsansvar efter de almindelige erstatningsregler. I andre tilfælde vil det ud fra hensynet til de kommende lejere kunne være rimeligt at lade byggesagshonoraret og/eller boligselskabets frie egenkapital dække udgiften. I øvrigt må selskabet søge udgiften dækket ved øget indskud fra beboerne, eller underfinansieringen må afvikles via afdelingens drift, jf. økonomicirkulærets pkt. 15.2.1., bemærkningerne ad konto 301.

6.7. Afsatte beløb/besparelser

Kommunen påser, at de i byggeregnskabet afsatte beløb kun anvendes til de forhold, hvortil beløbene er afsat. Anvendes mindre beløb end afsat til de pågældende forhold, kan mindreudgifterne ikke anvendes til andre formål, og i så fald må byggeriets anskaffelsessum nedsættes. Merudgifter i forhold til de afsatte beløb kan kun medføre forhøjelse af den tidligere godkendte anskaffelsessum i det i pkt. 6.1.-6.6. angivne omfang og kun under de deri anførte forudsætninger.

Kommunen påser, at fornøden dokumentation vedrørende afholdelse af afsatte beløb indsendes snarest muligt og senest 6 måneder efter kommunens godkendelse af byggeregnskabet.

Foreligger dokumentation ikke ved fristens udløb, skal anskaffelsessummen nedsættes med det beløb, der er afsat til det pågældende formål.

Indvundne besparelser under byggeriets gang, f.eks. mindre byggelånsrenter end påregnet i skema 2, kan således ikke anvendes til formål, der ikke er omfattet af det meddelte støttetilsagn.

6.8. Myndighedskrav

Alle af kommunen stillede krav skal være endeligt afklaret senest i forbindelse med skema 2, således at der kan tages hensyn til dem i grundlaget for prisindhentningen, jf. 1975-cirkulærets pkt. 56, stk. 1. Kommunen kan herefter ikke under byggeriets gang fremkomme med krav, der medfører merudgifter.Man skal i denne forbindelse gøre opmærksom på, at bestemmelserne om faste priser i Byggestyrelsens cirkulære af 11. november 1981 (»fastpriscirkulæret«) også gælder for arbejder, som udføres af kommunen i forbindelse med det projekt, til hvis genemførelse der ydes statsstøtte, når udgifterne ved arbejdet, f.eks. visse grundmodningsforanstaltninger, skal optages på byggeregnskabet og således indgå i byggeriets anskaffelsessum.

7. Betaling for teknisk rådgivning - projektmaterialet

Det indskærpes over for boligselskaberne, at betaling for rådgiverydelser skal ske i overensstemmelse med teknikerreglerne (»Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand« - ABR 1975 - og de dertil hørende specialnormer). Efter disse regler - ABR 3.4. - er rådgiveren berettiget til at kræve honorar for de præsterede ydelser betalt a conto månedsvis bagud. Boligselskaberne skal i videst muligt omfang benytte sine likvide midler, herunder dispositionsfonden, til betaling for sådanne ydelser. Dette gælder således også for de rådgiverydelser, der præsteres, før der er opnået tilsagn om offentlig støtte til det pågældende byggeri. Der henvises herved til økonomicirkulæret, pkt. 13.2.2. bemærkningerne ad konto 803 (cirkulærets side 23, 1. spalte).

For at undgå unødige eller for tidlige projekteringsudgifter, bør selskaberne udnytte de muligheder, der er angivet i 1975-cirkulærets pkt. 51, for ved henvendelse til kommunen og Boligstyrelsen at skaffe sig så realistisk et grundlag som muligt for en vurdering af, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at iværksætte projekteringen.

Til brug ved Boligstyrelsens og Landsbyggefondens behandling af støtteansøgninger (skema 1) er der alene behov for en situationsplan, der tillige angiver forhold til den omliggende bebyggelse m.v. Yderligere tegningsmateriale bør ikke fremsendes til Boligstyrelsen, medmindre der anmodes herom.

I princippet står kommunerne frit med hensyn til omfanget af det projektmateriale, man ønsker indsendt på skema 1-tidspunktet. Kommunernes væsentligste behov på skema 1-tidspunktet må formodes at være et materiale, der giver grundlag for at vurdere den påtænkte bebyggelses generelle hensigtsmæssighed i forhold til de lokale bolig- og bebyggelsesforhold. Derfor kan kommunerne ud over de oplysninger, der skal gives til skema 1, basere deres vurdering på et tegningsmateriale, som svarer til et dispositionsforslag (se specialnormerne for arkitekter og ingeniører 2.0.2.), og som bør udformes på følgende måde

- Hovedlinierne i projektet skal være fastlagt, herunder bebyggelsens placering på grunden, bebyggelsens karakter og adgangsforhold.

- Planer, snit og facader i et omfang og en detaljeringsgrad, der giver den fornødne forståelse af projektet, samt

- de enkelte boligers nærmere udformning og indretning, hvor det på tilfredsstillende måde skal belyses, at boligerne kan indrettes hensigtsmæssigt.

På denne baggrund henstilles til kommunerne ikke at forlange yderligere materiale.

8. Forlængelse af fristen for indsendelse af skema 2

I de hidtil meddelte støttetilsagn har Boligstyrelsen forudsat, at ansøgningen om godkendelse af endelige priser (skema 2) indsendes til kommunen senest 3 måneder efter tilsagnets dato. I erkendelse af, at langt den største del af projekteringsarbejdet ifølge foranstående skal præsteres, efter at tilsagn er givet, vil perioden fra tilsagnet til indsendelse af skema 2 til kommunen fremtidig bliver udvidet til 5 måneder. Denne frist vil kun i ganske specielle tilfælde kunne forlænges, og kun med Boligstyrelsens godkendelse, jf. herved pkt. 5.2. vedrørende den forudsatte igangsætningsdato.

9. Tvivlsspørgsmål

Ved dette cirkulære ønsker Boligstyrelsen at understrege boligselskabernes og kommunernes selvstændige ansvar og forpligtelser i forbindelse med behandlingen af sager om støtte til opførelse af nyt almennyttigt byggeri, ligesom man over for kommunalbestyrelserne ønsker at gøre opmærksom på, at styrelsen som hovedregel kun kan foretage en egentlig behandling i de tilfælde, der er nævnt i pkt. 3.1.-3.6. Boligselskaber og kommuner vil fortsat i forbindelse med den konkrete sagsbehandling kunne rette henvendelse til Boligstyrelsen med henblik på afklaring af tvivlsspørgsmål.

Oversigt over gældende love, bekendtgørelser, cirkulærer og cirkulæreskrivelser vedrørende offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri er optaget som bilag 2 til cirkulæret.

10. Nyt skemamateriale og nye vejledninger

Boligstyrelsen overvejer at udbygge decentraliseringen af støtteproceduren. Der vil endvidere blive udarbejdet et nyt skemamateriale samt nye vejledninger.

Boligstyrelsen, den 30. juni 1987

H. E. RASMUSSEN

/Birthe Lehmann

Cirkulæreskrivelse nr. 96 af 7. juni 1978

om beregning af etagearealer i almennyttigt boligbyggeri

(Til samtlige kommunalbestyrelser)

(Udelades her)

I bilag 3 til Boligministeriets cirkulære af 4. juni 1975 om støtte til almennyttigt nybyggeri m.v. er angivet, i hvilket omfang bygningsreglementets (BR-72) arealberegningsregler fraviges og suppleres ved fastlæggelsen af etageareal i relation til støttens beregning.

Efter at bygningsreglement 1977 (BR-77) har afløst BR-72, har det vist sig nødvendigt med en revision af den i bilag 3 indeholdte vejledning vedrørende beregning af etageareal. Den reviderede vejledning har herefter fået følgende ordlyd

»Bruttoetagearealer udregnes som angivet i bygningsreglement 1977 (kap. 2.2.3.), dog med følgende undtagelser

1. I tagetager medregnes kun det til beboelse udnyttede areal, der ligger inden for de begrænsende lodrette eller skrå vægges (tagfladens) udvendige sider i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv.

2. Ved altangangshuse medregnes - når ikke særlige forhold foreligger - trapperummet plus halvdelen af altangangens areal, dog højst i 60 cm bredde.

3. Såfremt indgang til beboelse og udhus eller kælder er fælles, medregnes halvdelen af indgangsarealet til etagearealet. Dette gælder også i tilfælde, hvor den fælles indgang er placeret i særskilt mellembygning. Grænse for etagearealet er den mod udhus (garage) vendende side af fælles mure og vægge.

4. Adgangsarealerne fordeles med lige store andele på lejlighederne uanset disses størrelse.

Vægge, som danner skel mellem lejligheder, medregnes med halvdelen af vægtykkelsen til hver lejlighed. For gavllejligheders vedkommende medregnes den del af gavlens tykkelse, der svarer til halvdelen af tykkelsen af lejlighedsskel, medens resten af gavlens tykkelse fordeles som omtalt under 4. For trapperums vedkommende medregnes hele ydervægstykkelsen og halvdelen af de omgivende vægtykkelser.

5. Åbne etager, porte, luftsluser og lignende medregnes ikke i bruttoetagearealet.

6. Udenomsrum, såsom udhuse, bryggers, vaskerier, varmecentraler, pulterrum, garager, carporte, cykle- og barnevognsrum og lignende medregnes ikke i bruttoetagearealet. Såfremt bryggers er indrettet som grovkøkken, medregnes dette i bruttoetagearealet, hvis der andetsteds indrettes udhusplads i fornødent omfang.

Erhvervsareal

1. Ved sammenbygning af erhvervsareal og beboelse er grænsen for beboelsesarealet den mod erhvervsrum vendende side af fælles mure og vægge. Det samme gælder, såfremt der findes erhvervsrum i tagetagen.

2. Findes der fælles indgang til erhverv og beboelse, regnes halvt indgangsareal til hver kategori uanset forholdet i øvrigt mellem størrelsen af erhverv og beboelse. Er der toiletrum i beboelsen og desuden toiletrum tilgængeligt fra både beboelse og erhverv, medregnes det sidste toiletrum helt under erhvervsarealet.

Såfremt der er indrettet beboelse eller erhverv i underetager, medregnes kun halvdelen af trappearealet og halvdelen af gangareal fra trappe til disse rum.

Arealet af trapperum, der føres igennem en erhvervsetage, skal fordeles på erhvervsarealet, selv om dette ikke har adgang til trappen.«

Boligministeriet agter i et kommende cirkulære vedrørende det støttede almennyttige boligbyggeri at optage vejledningen som nyt bilag.

Ove Hove

/J. Faurholdt

Gældende love, bekendtgørelser,

cirkulærer og cirkulæreskrivelser vedrørende offentlig

støtte til almennyttigt boligbyggeri

Love

Lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 16. august 1982.

Lov om omprioritering m.m. af visse almennyttige boligafdelinger og om ændring af lov om realkreditinstitutter og lov om boligbyggeri, jf. lov nr. 248 af 6. juni 1985.

Lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar 1987 som ændret ved lov nr. 265 af 13. maj 1987 og § 1 i lov nr. 379 af 10. juni 1987.

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om gebyr ved inddrivelse af beløb til Grundejernes Investeringsfond og Det Almennyttige Byggeris Landsbyggefond, jf. bekendtgørelse nr. 361 af 31. oktober 1968.

Bekendtgørelse om aftrapning af driftssikring til visse almennyttige byggerier, jf. bekendtgørelse nr. 218 af 30. maj 1980.

Bekendtgørelse om tilskud fra Boligselskabernes Landsbyggefond til forbedringsarbejder m.v., jf. bekendtgørelse nr. 408 af 24. september 1979 som ændret ved bekendtgørelser nr. 406 af 4. august 1981, nr. 43 af 27. januar 1983 og nr. 660 af 29. december 1983.

Bekendtgørelse om almennyttig boligvirksomhed, jf. bekendtgørelse nr. 220 af 24. maj 1985 (bilag: Instruks om revision af almennyttige boligselskabers regnskaber), som ændret ved bekendtgørelse nr. 99 af 17. februar 1986.

Bekendtgørelse om byggeskadefondens regnskaber m.v. nr. 709 af 14. oktober 1986.

Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almennyttige boligselskabers boliger, jf. bekendtgørelse nr. 433 af 22. juni 1987.

Cirkulærer

Cirkulære af 22. december 1960 om forskellige boligforhold, pkt. 4-6.

Cirkulære af 11. maj 1962 om administrationsudgifter i byggeri med statsstøtte.

Cirkulære af 4. juni 1975 om støtte til almennyttigt nybyggeri m.v.

Cirkulære af 20. juni 1977 om ændringer i lov om midlertid offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri.

Cirkulære af 8. november 1977 om ændringer i lov om boligbyggeri m.v. (pkt. 9 er dog ophævet).

Cirkulære af 19. september 1978 om støtte til udbedring af bygningsskader i almennyttigt boligbyggeri.

Cirkulære af 13. august 1979 om driftssikring til visse almennyttige byggerier.

Cirkulære af 13. august 1979 om ændringer i lov om boligbyggeri (pkt. 3-6 er dog ophævet).

Cirkulære af 16. maj 1980 om huslejeaktioner, som ændret ved cirkulære af 5. november 1980.

Cirkulære af 11. februar 1981 om forskellige forhold vedrørende de almennyttige boligselskabers virksomhed (afsnit I er dog ophævet).

Cirkulære af 25. marts 1982 om boliger for ældre og handicappede i almennyttigt byggeri.

Cirkulære af 23. april 1982 om støtte til almennyttigt boligbyggeri, der finansieres med indekslån.

Cirkulære af 28. december 1982 om regulering af udgiftsrammerne for statsstøttet boligbyggeri (almennyttigt boligbyggeri, ungdomsboliger, private andelsboliger og lette kollektivboliger).

Cirkulære af 9. maj 1984 om forskellige forhold i forbindelse med underhåndsbud inden for byggeri, der opføres med støtte i henhold til lov om boligbyggeri.

Cirkulære af 10. maj 1985 om totalentreprise i byggeri med offentlig støtte (Byggestyrelsens cirkulære).

Cirkulære af 25. oktober 1985 om de almennyttige boligselskabers økonomi m.v., som ændret ved cirkulære af 17. februar 1986.

Cirkulære af 14. marts 1986 om organisation og udlejning af almennyttigt byggeri. (Bilag: Normalvedtægter for et selvejende boligselskab, normalvedtægter for et almennyttigt boligselskab med indbetalt garantikapital (garantiselskab), og normalvedtægter for en almennyttig andelsboligforening).

Cirkulæreskrivelser

Meddelelse af 12. oktober 1977 om fordelingen af kommunal driftsstøtte, der udbetales til almennyttige boligselskaber.

Cirkulæreskrivelse af 7. juni 1978 om beregning af etagearealer i almennyttigt boligbyggeri.

Cirkulæreskrivelse af 1. september 1979 om nye regler for teknisk rådgivning og bistand inden for almennyttigt byggeri m.v.

Cirkulæreskrivelse af 4. marts 1983 om overgangsbestemmelser m.v. vedrørende indhentning af underhåndsbud i henhold til Byggestyrelsens cirkulære af 6. januar 1983 om udbud af bygge- og anlægsarbejder (udbudscirkulæret).

Cirkulæreskrivelse af 22. august 1984 om teknisk rågivning og bistand inden for almennyttigt byggeri m.v.

Cirkulæreskrivelse af 18. oktober 1984 om forhøjelse af gebyret til staten for behandling af ansøgninger om statsstøtte i henhold til lov om boligbyggeri (»promille-gebyret«).

Cirkulæreskrivelse af 19. august 1985 om teknisk rådgivning og bistand inden for almennyttigt byggeri m.v.

Cirkulæreskrivelse af 26. marts 1986 om godkendelse af konvertering af ustøttede realkreditlån, der er optaget til finansiering af forbedringsarbejder i almennyttigt byggeri.

Cirkulæreskrivelse af 12. januar 1987 om regulering af rammebeløb for statsstøttet boligbyggeri (almennyttigt boligbyggeri, private andelsboliger, ungdomsboliger og lette kollektivboliger) efter timelønsindeks for industriens arbejdere.

Cirkulæreskrivelse af 13. marts 1987 om supplerende betingelser for opnåelse af tilsagn om støtte til udbedring af byggeskader i almennyttigt byggeri (lov om boligbyggeri § 54).

Ingen