Legislator Case Law & Legislation
C19870009310 DK

Cirkulæreskrivelse om ophør af medlemsforholdet til folkekirken.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1987 93 Historic

Cirkulæreskrivelse om ophør af medlemsforholdet til folkekirken.

Ifølge § 5, stk. 3, nr. 2, i den tidligere lov om menighedsråd (lovbekendtgørelse nr. 136 af 15. april 1980) - hvilken bestemmelse fortsat er gældende, jf. kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 141 af 25. marts 1987 - ophører medlemsforholdet til folkekirken, når et medlem slutter sig til et trossamfund uden for folkekirkens orden.

Et folkekirkemedlem, der indtræder i et trossamfund uden for folkekirken, kan give folkeregistret i bopælskommunen meddelelse herom, hvorefter den pågældende i Det centrale personregister (CPR) registreres som ikke-medlem af folkekirken, jf. § 2, stk. 3, i indenrigsministeriets cirkulære nr. 51 af 15. maj 1986 om folkeregistrering. Bestemmelsen er gengivet i sin helhed på bagsiden af denne skrivelse.

Efter aftale mellem kirkeministeriet og indenrigsministeriet er der nu indført den ordning, at folkeregistrene i disse tilfælde skal underrette sognepræsten/kirkekontoret i bopælssognet om medlemsforholdets ophør.

Registrering i ministerialbøgerne af medlemsforholdets ophør, tilbagemelding til dåbssted og fødselsregistreringssted samt påtegning af dåbsattest sker efter samme regler som ved udmeldelse af folkekirken. Det påhviler sognepræsten/kirkekontoret at søge dåbsattesten fremskaffet.

kirkeministeriet, 10. juni 1987

P.M.V.

E.B.

Kai Winther

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →