Legislator Case Law & Legislation
C19870008718 DK

Forretningsorden for Eksportfremmerådet

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

§ 1. Der nedsættes et Eksportfremmeråd, som i overensstemmelse med lovens § 11, stk. 1 og de af Industriministeriet fastsatte retningslinjer for ekspo § 2. Rådet består af en formand, en næstformand og indtil 17 medlemmer, der udnævnes af industriministeren. Desuden er Udenrigsministeriet repræsenter § 3. Rådet mødes, så ofte formanden finder anledning dertil. Forhandlingerne ledes af formanden eller i dennes fravær af næstformanden. Rådet kan afta § 4. Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutning træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af ste § 5. Alle, der deltager i Rådets arbejde, er underkastet forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985), herunder bestemmelserne om inhabilitet § 6. De sekretariatsmæssige opgaver for Eksportfremmerådet varetages af Sekretariatet for Danmarks Erhvervsfond, der på Rådets vegne træffer afgørelse § 7. Rådets afgørelser er endelige og kan ikke kræves indbragt for anden administrativ myndighed; men et rådsmedlem kan begære en sag forelagt industr § 8. Der udarbejdes et kort referat af Rådets møder med angivelse af hovedpunkter i diskussionen og trufne beslutninger. I tilfælde af afstemning angi § 9. Eksportfremmerådet afgiver årligt en beretning om sin virksomhed til industriministeren. § 10. Forretningsordenen træder i kraft den 1. juni 1987. Samtidig ophæves forretningsorden for Eksportfremmerådet og dettes udvalg af 10. december 19 Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (12 Articles)

Forretningsorden 1987 87 Historic

§ 1. Der nedsættes et Eksportfremmeråd, som i overensstemmelse med lovens § 11, stk. 1 og de af Industriministeriet fastsatte retningslinjer for eksportfremmeordningen har til opgave

at rådgive Regeringen i eksportfremmeanliggender,

at tage initiativer til gennemførelse af samlede eksportfremstød, hvor en særlig indsats skønnes ønskelig,

at udpege områder, hvor særlige hindringer stiller sig i vejen for en indsats, der kan føre til øget eksport, samt at anvise og i givet fald træffe beslutning om egnede foranstaltninger til at overvinde sådanne hindringer,

at fastlægge generelle anvisninger og vejledninger om praksis for ydelsen af støtte til eksportfremmende formål,

at træffe afgørelse om konkrete sager, som sekretariatet forelægger Rådet, og som kræver stillingtagen til principielle spørgsmål, eller som vedrører ansøgninger af betydelig størrelse.

Forretningsorden 1987 87 Historic

§ 2. Rådet består af en formand, en næstformand og indtil 17 medlemmer, der udnævnes af industriministeren. Desuden er Udenrigsministeriet repræsenteret. Rådet sammensættes således, at eksportøkonomisk sagkundskab, samfundsmæssig indsigt og praktisk kendskab til eksportforhold inden for forskellige erhverv og virksomhedstyper er repræsenteret. Formanden skal besidde erhvervsmæssig eksportindsigt. Formanden og næstformanden udgør Rådets formandskab.

Stk. 2. Medlemmerne udnævnes for 3 år ad gangen og afgår efter tur. De kan kun genudnævnes een gang, medmindre industriministeren ud fra særlige hensyn træffer anden beslutning. Ved Rådets første sammensætning, eller hvor et medlem afgår inden udløbet af sin funktionsperiode, kan udnævnelse dog ske for en kortere periode. Genudnævnelse kan i sådanne tilfælde ske to gange. Ingen, der er fyldt 67 år, kan udpeges til medlem af Rådet.

Forretningsorden 1987 87 Historic

§ 3. Rådet mødes, så ofte formanden finder anledning dertil. Forhandlingerne ledes af formanden eller i dennes fravær af næstformanden. Rådet kan aftale faste mødedage. Indkaldelse skal ske skriftligt med et varsel på mindst 5 arbejdsdage. Møde skal endvidere afholdes, såfremt tre medlemmer til formanden fremsætter begæring om drøftelse af principielle spørgsmål og angiver emnet for Rådets drøftelse. Møde indkaldes herefter med et varsel på mindst 5 og højst 10 arbejdsdage.

Forretningsorden 1987 87 Historic

§ 4. Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutning træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller i dennes fravær næstformandens stemme afgørende. I tilfælde, hvor det under hensyn til en sags hastende karakter ikke er muligt at afvente Rådets sammentræde, kan formanden, eller i dennes fravær næstformanden, beslutte, at afgørelse træffes ved skriftlig procedure.

Stk. 2. Dagsorden for Rådets møder fastlægges af sekretariatet efter forelæggelse for formandskabet og udsendes senest 5 dage inden mødets afholdelse tillige med den for drøftelsen fornødne dokumentation. Senere udsendt materiale kan drøftes, såfremt intet medlem rejser indvendinger derimod.

Stk. 3. Rådet kan til løsning af særlige opgaver beslutte at nedsætte ad hoc-arbejdsgrupper, hvori andre end Rådets medlemmer kan deltage.

Stk. 4. Formanden kan, med mindre Rådets flertal modsætter sig dette, indbyde andre end Rådets medlemmer til at deltage i et rådsmøde eller en del af dette. Hensigt om sådan indbydelse meddeles i forbindelse med dagsordenens udsendelse, og eventuel indsigelse herimod må gennem sekretariatet meddeles formandskabet senest dagen før mødets afholdelse.

Forretningsorden 1987 87 Historic

§ 5. Alle, der deltager i Rådets arbejde, er underkastet forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985), herunder bestemmelserne om inhabilitet og tavshedspligt.

Forretningsorden 1987 87 Historic

§ 6. De sekretariatsmæssige opgaver for Eksportfremmerådet varetages af Sekretariatet for Danmarks Erhvervsfond, der på Rådets vegne træffer afgørelse om konkrete enkeltsager på grundlag af de af Industriministeriet fastsatte retningslinjer og de af Rådet fastlagte anvisninger og vejledninger. Sådanne sager kan ikke kræves forelagt Rådet; men sager, der er af betydelig størrelse eller principiel betydning, eller som giver anledning til tvivlsspørgsmål af principiel karakter, kan af Sekretariatet forelægges Rådet efter drøftelse med formandskabet i forbindelse med dagsordenens fastlæggelse.

Stk. 2. Sekretariatet deltager i Rådets møder og udsender til hvert rådsmøde en oversigt over de siden forrige møde trufne afgørelser.

Stk. 3. Sekretariatet varetager sine opgaver i nært og stadigt samarbejde med organisationer, virksomhedsgrupper, myndigheder og andre, der varetager det praktiske eksportarbejde, således at Rådet kan holdes løbende underrettet om, hvorledes de støttede eksportfremstød og de af Rådet planlagte initiativer kan ventes gennemført i praksis.

Stk. 4. Sekretariatet kan til løsning af særlige opgaver nedsætte udvalg og arbejdsgrupper af særligt sagkyndige.

Forretningsorden 1987 87 Historic

§ 7. Rådets afgørelser er endelige og kan ikke kræves indbragt for anden administrativ myndighed; men et rådsmedlem kan begære en sag forelagt industriministeren til afgørelse.

Forretningsorden 1987 87 Historic

§ 8. Der udarbejdes et kort referat af Rådets møder med angivelse af hovedpunkter i diskussionen og trufne beslutninger. I tilfælde af afstemning angives resultatet heraf. Referatet underskrives af formanden.

Forretningsorden 1987 87 Historic

§ 9. Eksportfremmerådet afgiver årligt en beretning om sin virksomhed til industriministeren.

Forretningsorden 1987 87 Historic

§ 10. Forretningsordenen træder i kraft den 1. juni 1987. Samtidig ophæves forretningsorden for Eksportfremmerådet og dettes udvalg af 10. december 1985.

Industriministeriet, den 25. maj 1987

Nils Wilhjelm

Forretningsorden 1987 87 Historic

Forretningsorden for Eksportfremmerådet

I medfør af bestemmelsen i § 11, stk. 2 i lov om Danmarks Erhvervsfond (lov nr. 145 af 21. april 1965 med senere ændringer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 125 af 17. marts 1986), fastsættes herved følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →