Cirkulære om flyttegodtgørelse mv. til tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (* 1) (* 2) (Til samtlige ministerier m.v.)
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
AFTALE mellem finansministeren og Statstjenestemændenes Centralorganisation I Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget) og Lærernes Centralorganisation om flyttegodtgørelse mv. til tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken ------------------------------------ I henhold til § 45, stk. 1, i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken aftales følgende: Indholdsfortegnelse: Indledning Forflyttelse, flyttegodtgørelse mv. Kapitel 1. Godtgørelse af befordringsudgifter Kapitel 2. Godtgørelse af udgifter ved bohavets flytning A. Standardgodtgørelse B. Godtgørelse efter regning Kapitel 3. Godtgørelse af handelsomkostninger Kapitel 4. Supplerende godtgørelse A. Forflyttelse i forbindelse med forfremmelse B. Uansøgt forflyttelse uden forbindelse med forfremmelse Kapitel 5. Godtgørelse af huslejetab Kapitel 6. Godtgørelse af udgifter ved dobbelt husførelse Kapitel 7. Flyttegodtgørelse mv. uden forflyttelse Kapitel 8. Ikrafttrædelsesbestemmelser ---------- Indledning Forflyttelse, flyttegodtgørelse mv. § 1. Ved forflyttelse forstås i denne aftale, at en tjenestemands skifter tjenestested, og dette medfører flytning af familie og/eller bohave. Til dækning af udgifter i forbindelse med forflyttelse ydes flyttegodtgørelse mv. efter de i kapitlerne 1-6 anførte regler. Stk. 2. Aftalen gælder ikke for udenrigstjenesten og ikke for flytninger til, i eller fra Grønland. Stk. 3. Aftalens regler finder endvidere anvendelse i forbindelse med visse flytninger, hvor der ikke foreligger forflyttelse, jfr. stk. 1. Til dækning af udgifter i forbindelse med sådanne flytninger ydes flyttegodtgørelse mv. efter de i kapitel 7 anførte regler. § 2. Flyttegodtgørelse mv. kan ikke ydes i følgende tilfælde: a) Ved første ansættelse i statens, folkeskolens eller folkekirkens tjeneste. Dog ydes flyttegodtgørelse i følgende situationer: - Ved indbyrdes forflyttelse mellem de tre ansættelsesområder. - Ved første ansættelse i folkeskolen, når ansættelsen sker i kontinuation af tidligere ansættelse ved Københavns kommunes skolevæsen eller ved en anerkendt privat skole. - Ved første ansættelse i stilling, når tjenestebolig er tilknyttet, jfr. kapitel 7. b) Når flytningen ikke er forårsaget af forflyttelsen, jfr. dog kapitel 7. c) Når flytningen ikke bringer tjenestemandens bopæl væsentlig nærmere til det nye tjenestested, jfr. dog kapitel 7. Stk. 2. Bortset fra godtgørelse efter kapitlerne 1, 5 og 6 ydes flyttegodtgørelse kun mod dokumentation for, at flytning af bohave har fundet sted. Stk. 3. Er samlevende ægtefæller begge tjenestemænd i staten, folkeskolen, folkekirken, en kommune, et koncessioneret selskab eller institution, for hvilken staten dækker den overvejende del af udgifterne, og begge ægtefæller forflyttes til samme egn, kan kun den ene ægtefælle oppebære flyttegodtgørelse, idet der ydes den højeste godtgørelse, som en af ægtefællerne er berettiget til. § 3. Ved udtrykket »forfremmelse« i denne aftale forstås ansættelse i højere lønramme, herunder et lønrammeforløb på et højere niveau. Endvidere anses som »forfremmelse« overgang til en chefstilling eller en stilling med anden benævnelse inden for samme lønramme, når sådan overgang anses som en naturlig oprykning. Stk. 2. Til tjenestemænd, der i forbindelse med nedlæggelse eller flytning af tjenestesteder eller nedlæggelse af stillinger får nyt tjenestested, ydes flyttegodtgørelse efter reglerne for uansøgt forflyttelse. Stk. 3. Rejser i forbindelse med forflyttelse betragtes ikke som tjenesterejser i henseende til beregning af time- og dagpenge. Kapitel 1 Godtgørelse af befordringsudgifter § 4. Befordringsudgifter for tjenestemanden og ægtefælle, børn og andre til husstanden hørende personer godtgøres med den afholdte billetudgift til offentligt transportmiddel, jfr. stk. 3 og 4. Stk. 2. Forflyttes tjenestemanden i forbindelse med forfremmelse eller uansøgt, godtgøres yderligere udgiften til en udført hen- og tilbagerejse inden flytningen for tjenestemanden og dennes ægtefælle. Stk. 3. Der kan ikke ydes godtgørelse for højere befordringsklasse end den, tjenestemanden efter reglerne for tjenesterejser er berettiget til, og som faktisk er benyttet. Såfremt fly benyttes skal den pågældende selv afholde differencen mellem flybillettens pris og prisen for den rejsehjemmel den pågældende i øvrigt er berettiget til. Stk. 4. Benyttes i de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde eget motorkøretøj, kan udgiften hertil godtgøres med laveste kilometertakst, beregnet højst for afstanden mellem de to tjenestesteder, og endvidere eventuel færgeudgift. Kapitel 2 Godtgørelse af udgifter ved bohavets flytning § 5. Tjenestemanden kan vælge at få udgifter ved bohavets flytning godtgjort med en standardgodtgørelse, jfr. nedenfor under A, eller efter regning, jfr. nedenfor under B. Tjenestemænd under 30 år, som er ugifte, separeret eller fraskilte, og som ikke har hjemmeværende børn, kan dog alene få udgifterne godtgjort efter regning. Stk. 2. Den i §§ 6 og 7 nævnte godtgørelse nedsættes med 20 pct., når forflyttelse sker a) efter ansøgning uden forbindelse med forfremmelse, b) i tilknytning til en tjenestemands tilbagekomst fra tjenestefrihed uden løn, c) i tilknytning til en ugift tjenestemands tilbagekomst efter militærtjeneste, eller d) som disciplinær straf ved overførelse til andet arbejdssted. A. Standardgodtgørelse § 6. Standardgodtgørelsen udgør for flytninger over afstande: over 100 km og indtil 100 km indtil 200 km over 200 km 800 kr. 1.200 kr. 1.500 kr. Afstanden beregnes som nærmeste vej mellem de to tjenestesteder. Længden af skibs- eller færgetransport medregnes. Stk. 2. Ud over standardgodtgørelse ydes godtgørelse af dokumenterede udgifter til transport af flyttebil med færge eller skib samt særskilt godtgørelse af eventuelle andre dokumenterede fragtudgifter til bohavets transport med jernbane eller færge/skib. B. Godtgørelse efter regning § 7. Godtgørelse efter regning ydes under følgende betingelser: a) Tjenestemanden skal indhente tilbud fra mindst 3 flytteforretninger, hvoraf et skal indhentes hos en flytteforretning på det sted, hvorfra eller hvortil tjenestemanden flytter, for så vidt flytteforretning findes det pågældende sted, og ellers fra en nærliggende by eller en by på transportruten. Tilbudene skal indeholde oplysning om transportmåden samt om betaling for leje af flyttebil, for arbejdsløn til ud- og indpakning, læsning og op- og nedbæring og for eventuelle andre ydelser, der nærmere specificeres. Udgifter til bohavets transport med jernbane eller færge/skib må ikke være indkluderet i tilbudssummen og refunderes kun, når de dokumenteres ved fragtbrev eller lignende. b) De modtagne flyttetilbud skal forelægges statsbanerne, (kontoret for tjenestemandsflytninger) til godkendelse af et af tilbudene. Stk. 2. Såfremt tjenestemanden ikke selv ønsker at indhente tilbud, eller såfremt intet af de af tjenestemanden selv indhentede flyttetilbud har kunnet godkendes, kan den pågældende anmode statsbanerne, kontoret for tjenestemandsflytninger om at søge fremskaffet et flyttetilbud, således at den pågældende enten kan benytte dette eller, hvis den pågældende foretrækker at acceptere et andet højere tilbud, der ikke godkendes, da selv må betale det overskydende beløb. Stk. 3.Hvis tjenestemanden undlader at indhente godkendelse af flyttetilbud, kan flyttegodtgørelsen nedsættes til det beløb, inden for hvilket flytningen skønnes at have kunne udføres; eventuelt vil flyttegodtgørelsen blive nedsat til standardgodtgørelse, jfr. § 6. Stk. 4. Ud over godkendt tilbudssum ydes godtgørelse af dokumenterede udgifter til transport af flyttebil med færge eller skib samt særskilt godtgørelse af eventuelle andre dokumenterede fragtudgifter til bohavets transport med jenbane eller færge/skib. Stk. 5. Såfremt udgiften til almindelig transportforsikring undtagelsesvis ikke er inkluderet i tilbusssummen, vil udgiften hertil kunne refunderes særskilt mod behørig dokumentation fra forsikringsselskabet. For flytninger ad søvejen, hvor flyttebil ikke kan medføres, kan rimelig udgift til all risk forsikring godtgøres. I øvrigt godtgøres forsikringspræmie ikke. Stk. 6. Ugifte tjenestemænd under 30 år, der kun flytter med enkelte indbogenstande, kan undlade at søge flyttetilbud godkendt. Stk. 7. Dokumenterede, rimelige udgifter til autoriseret el-installatør for nedtagning og opsætning af belysningsmidler og sædvanlige husholdningsmaskiner refunderes. Stk. 8. Såfremt flytteudgiften står i misforhold til tjenestemandens løn, kan flyttegodtgørelsen nedsættes. Kapitel 3 Godtgørelse af handelsomkostninger § 8. Til tjenestemænd, der forflyttes uansøgt, kan ydes godtgørelse for dokumenterede udgifter til advokat- og ejendomsmæglersalærer, stempelafgift, annonceudgifter samt tinglysningsafgifter i forbindelse med køb og/eller salg af fast ejendom inden for et beløb af 30.000 kr. Stk. 2. Udover den i stk. 1. nævnte godtgørelse for dokumenterede udgifter kan ydes en supplerende standardgodtgørelse på 20.000 kr. i forbindelse med omtalte handelsomkostninger. Godtgørelsen kan dog ikke overstige de faktisk afholdte udgifter i henhold til stk. 1. Kapitel 4 Supplerende godtgørelse § 9. Til tjenestemænd, der forflyttes i forbindelse med forfremmelse eller uansøgt uden forfremmelse, ydes en supplerende godtgørelse. Ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse lægges den umiddelbart før forflyttelsen gældende lønrammeplacering til grund. Godtgørelsen beregnes efter de på flyttetidspunktet gældende satser. Stk. 2. Ugifte tjenestemænd under 25 år, der forflyttes i forbindelse med forfremmelse, samt tjenestemænd, der forflyttes i tilknytning til tilbagekomst efter militærtjeneste eller efter at have haft tjenestefrihed uden løn eller overføres til andet arbejdssted som disciplinær straf, kan ikke oppebære supplerende godtgørelse. Stk. 3. For hver fulde tre points' udsving i reguleringspristallet (januar 1980 = 100) ud over 103 forhøjes eller nedsættes de i §§ 10 og 11 fastsatte grundbeløb med 4,5 procent. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering. Stk. 4. Ved udsving i reguleringspristallet fra 103 til 100 nedsættes grundbeløbene med 3 pct. Stk. 5. Regulering i henhold til stk. 3 og 4 sker på grundlag af reguleringspristallet for januar og juli for tidsrummene henholdsvis 1. april - 30. september og 1. oktober - 31. marts. Stk. 6. For perioden 1. oktober 1975 - 1. januar 1980 er der på grundlag af reguleringspristallet for januar 1975 = 100 udløst i alt 13 dyrtidsportioner på 3 pct. årlig til udbetaling. Hertil kommer 1 dyrtidsportion på 3 pct. årlig pr. 1. oktober 1980 på grundlag af reguleringspristallet for januar 1980 = 100. A. Forflyttelse i forbindelse med forfremmelse § 10. Til gifte tjenestemænd, enker og enkemænd samt til andre tjenestemænd, der har hjemmeværende børn under 18 år, ydes følgende beløb: Grundbeløb Lønramme pr. 1.10.75 kr. 1- 7 1.660 8-12 1.750 13-14 1.880 15-16 2.010 17-18 2.140 19-20 2.280 21-22 2.450 23-24 2.630 25-26 2.840 27-28 3.060 29-30 3.280 31-32 3.500 33-34 3.940 35-36 4.380 37-38 5.250 39-40 6.130 Stk. 2. Til ugifte tjenestemænd, der er fyldt 25 år, ydes den supplerende godtgørelse med 1/3 af de i stk. 1 anførte beløb. B. Uansøgt forflyttelse uden forbindelse med forfremmelse § 11. Til gifte tjenestemænd, enker og enkemænd samt til andre tjenestemænd, der har hjemmeværende børn under 18 år, ydes den supplerende godtgørelse med det dobbelte af de i § 10, stk. 1, anførte beløb. Er der ikke forløbet over 3 år siden sidste uansøgte forflyttelse, ydes den supplerende godtgørelse med 4 gange de i § 10, stk. 1, anførte beløb. Stk. 2. Til ugifte tjenestemænd, der er fyldt 25 år, ydes den supplerende godtgørelse med samme beløb som anført i § 10, stk. 1. Stk. 3. Til ugifte tjenestemænd under 25 år ydes den supplerende godtgørelse med 1/3 af de i § 10, stk. 1, anførte beløb. Kapitel 5 Godtgørelse af huslejetab § 12. Til tjenestemænd, der forflyttes i forbindelse med forfremmelse eller uansøgt, ydes godtgørelse for eventuelt huslejetab. Til huslejetab henregnes leje, centralvarmebidrag og lignende, som tjenestemanden ifølge dokumenteret kontraktlig forpligtelse må betale for den fraflyttede lejlighed. Eventuelt boligtilskud (boligsikring) fradrages i lejebeløbet ved beregning af godtgørelsen. Som huslejetab anses endvidere udgifter til bolig i egen ejendom, såfremt ejendommen ikke har kunnet sælges eller lejligheden udlejes, hvorom erklæring skal afgives. I dette tilfælde beregnes huslejetabet på grundlag af boligens skattemæssige lejeværdi. Såfremt tjenestemanden dokumenterer, at udgiften til forrentning af de i ejendommen indestående lån væsentligt overstiger den skattemæssige lejeværdi, vil der dog kunne ydes større godtgørelse. Stk. 2. Lån i den ejendom, som tjenestemanden forlader, og som er stiftet inden for en periode af 1 år forud for forflyttelsestidspunktet, kan ikke indgå i beregning af huslejetabet i henhold til stk. 1. Stk. 3. Godtgørelsen kan ikke ydes for en længere periode end den, der svarer til den pågældende boligs normale opsigelsesvarsel, og ved bolig i egen ejendom normalt ikke ud over 6 måneder. Stk. 4. Der kan ikke inden for samme tidsrum ydes godtgørelse såvel for huslejetab som for udgifter foranlediget af dobbelt husførelse, jfr. kapitel 6. Stk. 5. I stedet for huslejetabsgodtgørelse kan der ydes godtgørelse for udgifter til opmagasinering af bohavet, indtil passende bolig for tjenestemanden kan tilvejebringes. Kapitel 6 Godtgørelse af udgifter ved dobbelt husførelse § 13. Til tjenestemænd, der forflyttes i forbindelse med forfremmelse eller uansøgt, ydes der godtgørelse for udgifter foranlediget ved dobbelt husførelse. Udbetaling af godtgørelsen forudsætter, at den dobbelte husførelse er forårsaget af forflyttelsen, at tjenestemanden ikke har mulighed for at skaffe sig passende bolig ved det nye tjenestested, samt at den forflyttede opretholder husførelse på det tidligere tjenestested af hensyn til ægtefællen og/eller hjemmeværende børn under 18 år. Stk. 2. Godtgørelse for udgifter ved dobbelt husførelse kan ikke ydes, såfremt tjenestemanden ikke agter at foretage bopælsforandring i anledning af forflyttelsen, og kun i ganske særlige tilfælde ud over 12 måneder. Tjenestemanden skal på anfordring over for sin styrelse godtgøre, hvad han har foretaget for at skaffe sig bolig. Stk. 3. Til tjenestemænd, der under tjenesterejser oppebærer time- og dagpenge mv., ydes godtgørelsen efter regning, men kan ikke overstige 3/4 af de respektive godtgørelsesbeløb for dag- og natudgifter under udstationering. Til tjenestemænd, der efter de herom gældende regler kan vælge at rejse efter regning på tjenesterejser, godtgøres rimelige merudgifter ved dobbelt husførelse efter regning. Stk. 4. Under særlige omstændigheder kan vedkommende ministerium yde godtgørelse for dobbelt husførelse i tilfælde, hvor tjenestemandens husstand enten flytter til det nye tjenestested forud for tidspunktet for skifte af tjenestested eller efter skiftet for en kortere tid opretholder husførelsen på det tidligere tjenestested af hensyn til hjemmeværende børns uddannelse. § 14. Er meddelelse om uansøgt forflyttelse uden forfremmelse ikke givet tjenestemanden med 3 måneders varsel, kan der til tjenestemænd, der opfylder betingelserne for at oppebære godtgørelse for dobbelt husførelse, i stedet for denne godtgørelse udbetales den pågældende sædvanlig udstationeringsgodtgørelse i tiden fra forflyttelsen og indtil 3 måneder efter varslets meddelelse. § 15. En tjenestemand, der oppebærer godtgørelse for dobbelt husførelse, kan for hver fulde 2 uger, der hengår fra tidspunktet for skift af tjenestested og indtil hans familie flytter til det nye tjenestested, få godtgjort udgiften til offentlige befordringsmidler, jfr. stk. 2 og 3, til en hen- og tilbagerejse til besøg hos familien. Det forudsættes, at afstanden ikke er større, end at hjem- og tilbagerejsen faktisk kan ske på fridage, således at rejsen ikke medfører afbræk i tjenesten. Stk. 2. Der kan ikke ydes godtgørelse for højere befordringsklasse end den, tjenestemanden efter reglerne for tjenesterejser er berettiget til, og som faktisk er benyttet. Såfremt fly benyttes, skal den pågældende selv afholde differencen mellem flybillettens pris og prisen for den rejsehjemmel, hvortil den pågældende i øvrigt er berettiget. Stk. 3. Ved de i stk. 1 nævnte hjemrejser kan der ydes godtgørelse for benyttelse af eget motorkøretøj efter laveste sats samt godtgørelse for udgifter til billetter for fører og motorkøretøj med statens færge- eller skibsforbindelser, forudsat at de samlede udgifter er mindre end udgiften til offentligt befordringsmiddel. § 16. I stedet for godtgørelse for dobbelt husførelse efter bestemmelsen i § 13 kan der ydes godtgørelse for udgifter til befordring med offentlige transportmidler mellem tjenestemandens bopæl og det nye tjenestested eller godtgørelse for kørsel med eget befordringsmiddel efter laveste takst. Stk. 2. Godtgørelsen kan ydes inden for de i § 13 fastsatte beløbs- og tidsgrænser og højst med det beløb, hvormed tjenestemandens udgifter til transport mellem bopæl og tjenestested er forøget ved forflyttelsen. § 17. I stedet for godtgørelse for dobbelt husførelse kan der ydes godtgørelse for udgifter til opmagasinering af bohavet, indtil passende bolig for tjenestemanden kan tilvejebringes. Kapitel 7 Flyttegodtgørelse mv. uden forflyttelse § 18. Til tjenestemænd, som ved første ansættelse flytter ind i en anvist tjenestebolig, ydes flyttegodtgørelse efter aftalens regler om ansøgt forflyttelse uden forbindelse med forfremmelse, jfr. kapitel 1 og 2. Stk. 2. Til tjenestemænd, som uden at skifte tjenestested flytter ind i en anvist tjenestebolig eller uden forbindelse med afsked efter pålæg fraflytter en anvist tjenestebolig eller efter pålæg fraflytter en anvist lejebolig som følge af dennes nedlæggelse, ydes flyttegodtgørelse efter de i kapitel 2, 3, 4 og 5 anførte regler. Stk. 3. Ved midlertidig udflytning af tjenestebolig på grund af dennes nedrivning eller ombygning og tilbageflytning til tjenestebolig ved forbliven i samme embede ydes kun supplerende flyttegodtgørelse ved første flytning. § 19. Når en tjenestemand ved afsked med pension i henhold til lov nr. 292 af 18. juni 1969 om tjenestemandspension, kapitel 2, eller ved afsked i henhold til tjenestemandslovens § 32 og § 59, stk. 2, 2. pkt., jfr. lønnings- og pensionsloven af 1958, § 59, stk. 1, skal fraflytte en tjenestebolig, ydes der en godtgørelse svarende til 50 pct. af det fastsatte årlige boligbidrag. Sådan godtgørelse ydes endvidere til den efterlevende ægtefælle, som efter tjenestemandens død pålægges at fraflytte en tjenestebolig eller lejebolig. Stk. 2. Tjenestemænd på Færøerne, der afskediges i henhold til bestemmelserne nævnt i stk. 1, og som i forbindelse med fraflytningen af tjenesteboligen fraflytter Færøerne for at bosætte sig i Danmark, oppebærer dog flyttegodtgørelse efter reglerne i aftalens § 20. § 20. Aftalens regler om ansøgt forflyttelse uden forbindelse med forfremmelse gælder ligeledes for tjenestemænd på Færøerne, der fraflytter Færøerne for at bosætte sig i Danmark i forbindelse med afsked med pension på grund af alder eller helbredsbetinget utjenstdygtighed eller afsked i henhold til tjenestemandslovens § 32 og § 59, stk. 2, 2. pkt., jfr. lønnings- og pensionsloven af 1958, § 59, stk. 1. Kapitel 8 Ikrafttrædelsesbestemmelser § 21. Denne aftale har virkning for forflyttelser, der sker pr. 1. april 1987 og senere, og kan opsiges med 3 måneders varsel, dog tidligst til 1. april 1989. Stk. 2. Hvor forflyttelsen er sket før 1. april 1987, finder de hidtil gældende regler om flyttegodtgørelse mv. anvendelse, uanset om selve flytningen foretages senere. Stk. 3. Samtidig med denne aftales ikrafttræden ophæves aftale af 26. februar 1986. København, den 29. april 1987 Statstjenestemændenes Centralorganisation I Aage Andersen Statstjenestemændenes Centralorganisation II Bjørn Wikkelsøe Jensen Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget) Erik Stengaard Lærernes Centralorganisation Martin Rømer Finansministeriet P.M.V. E.B. Peter Friis
bilag 2
Oversigt over størrelsen af supplerende flyttegodtgørelse Reguleringspristallet for januar 1987 er af Danmarks Statistik opgjort til 156,8 (januar 1980 = 100). Da udsvinget i reguleringspristallet er mindre end 3 point, udgør satserne pr. 1. april 1987 uændret de pr. 1. oktober 1986 beregnede beløb: --------------------------------------------------------------------- A. Forflyttelse i forbindelse med forfremmelse --------------------------------------------------------------------- Lønramme Gifte Ugifte tjenestemænd, tjenestemænd, enker og der er fyldt og enkemænd 25 år, jfr. samt § 10, stk. 2 tjenestemænd med hjemmeværende børn under 18 år, jfr. § 10, stk. 1 1- 7 3.630 1.210 8-12 3.820 1.270 13-14 4.110 1.370 15-16 4.390 1.460 17-18 4.680 1.560 19-20 4.980 1.660 21-22 5.350 1.780 23-24 5.750 1.920 25-26 6.210 2.070 27-28 6.690 2.230 29-30 7.170 2.390 31-32 7.650 2,550 33-34 8.610 2.870 35-36 9.570 3.190 37-38 11.470 3.820 39-40 13.390 4.460 --------------------------------------------------------------------- B. Uansøgt forflyttelse uden forbindelse med forfremmelse --------------------------------------------------------------------- Lønramme Gifte Gifte Ugifte Ugifte tjenestemænd, tjenestemænd, tjenestemænd tjenestemænd enker og enker og der er fyldt under 25 år, og enkemænd enkemænd 25 år, jfr. jfr. § 11, samt samt § 11, stk. 2 stk. 3. tjenestemænd tj.mænd med med hjemmeværende hjemmeværende børn under børn under 18 år, jfr. 18 år, § 11, stk. 1, forflyttet 1. pkt. 3 år el. mindre siden sidste uansøgte forflyttelse, jfr. § 11, stk.1, 2. pkt. --------------------------------------------------------------------- kr. kr. kr. kr. 1- 7 7.250 14.510 3.630 1.210 8-12 7.650 15.300 3.820 1.270 13-14 8.220 16.430 4.110 1.370 15-16 8.780 17.570 4.390 1.460 17-18 9.350 18.700 4.680 1.560 19-20 9.960 19.930 4.980 1.660 21-22 10.710 21.410 5.350 1.780 23-24 11.490 22.990 5.750 1.920 25-26 12.410 24.820 6.210 2.070 27-28 13.370 26.740 6.690 2.230 29-30 14.330 28.670 7.170 2.390 31-32 15.300 30.590 7.650 2.550 33-34 17.220 34.440 8.610 2.870 35-36 19.140 38.280 9.570 3.190 37-38 22.940 45.890 11.470 3.820 39-40 26.790 53.580 13.390 4.460
Cirkulære om flyttegodtgørelse mv. til tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (* 1) (* 2)
(Til samtlige ministerier m.v.)
1. Med virkning fra 1. april 1987 er der den 29. april 1987 indgået ny aftale mellem finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer om de for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken gældende regler om flyttegodtgørelse mv. Aftalen, der er optrykt som bilag 1 til dette cirkulære, indeholder i forhold til den hidtil gældende aftale af 26. februar 1986 følgende ændringer
a) Der er etableret aftalemæssig hjemmel til at yde flyttegodtgørelse mv. efter reglerne for ansøgt forflyttelse uden forbindelse med forfremmelse ved første ansættelse i en stilling, når tjenestemanden ved ansættelsen flytter ind i en anvist tjenestebolig. En bestemmelse herom er optaget i aftalens § 2, stk. 1, litra a, jfr. § 18, stk. 1. Samtidig ophæves bestemmelsen i den hidtidige aftales § 18, stk. 1, litra a, vedrørende teologiske kandidater og dermed ligestillede, som efter studietiden har haft forudgående beskæftigelse andetsteds af mindst 1 års varighed.
b) Der er foretaget følgende redaktionelle ændringer og præciseringer i aftalen: - En række generelle betingelser for ydelse af flyttegodtgørelse mv. er præciseret i indledningen til aftalen i stedet for som hidtil i aftalens kapitel 8 og 9. - Det præciseres i aftalens § 1, stk. 3, at aftalens regler tillige finder anvendelse for visse flytninger, hvor der ikke foreligger forflyttelse som defineret i aftalens § 1, stk. 1. De nærmere bestemmelser om ydelse af flyttegodtgørelse i sådanne tilfælde er samlet i et nyt kapitel 7 (flyttegodtgørelse mv. uden forflyttelse). - Det præciseres i aftalens § 19, stk. 2, at tjenestemænd på Færøerne, som i de i stk. 1 nævnte situationer fraflytter en tjenestebolig på Færøerne for at bosætte sig i Danmark, oppebærer godtgørelse efter bestemmelsen i aftalens § 20 (tidligere § 1, stk. 3). - Det præciseres i aftalens § 12, stk. 5, og § 17, at der i stedet for henholdsvis huslejetabsgodtgørelse og godtgørelse for dobbelt husførelse kan ydes godtgørelse for udgifter til opmagasinering af bohave. Den hidtidige bestemmelse herom i § 19, stk. 4, udgår.
De foretagne ændringer i aftalen er markeret ved indstregning i
margenen.
2. Det er finansministeriets opfattelse, at der ikke bør foretages
uansøgt forflyttelse af en tjenestemand, der medfører flytning af
familie og/eller bohave, inden for et tidsrum af 1 år siden sidste
uansøgte forflyttelse, medmindre afgørende hensyn til tjenestens
udførelse gør dette påkrævet.
3. Ifølge § 13, stk. 2, sidste punktum, skal tjenestemanden på
anfordring over for sin styrelse godtgøre, hvad han har foretaget for
at skaffe sig bolig.
Under forhandlingerne mellem finansministeriet og tjenestemændenes
centralorganisationer vedrørende aftalefornyelserne pr.1. april 1979
er der opnået enighed mellem parterne om, at den i § 13, stk. 2,
sidste punktum, anførte bestemmelse bør administreres således, at
anfordringer ikke kan ske tidligere end 3 måneder efter tidspunktet
for den uansøgte forflyttelse. Er meddelelse om uansøgt forflyttelse
ikke givet tjenestemanden med mindst 3 måneders varsel, forlænges
fristen med det manglende varsel. Henvendelse bør kun ske til
tjenestemanden og ikke til f.eks. offentlige registre mv.
Den mellem parterne konstaterede enighed skal anses som et udtryk
for, at det findes rettest, at der på området i øvrigt admimistreres
med en betydelig lempelighed, idet flytning altid vil påføre
tjenestemanden udgifter, hvorfor der bør levnes den pågældende en
rimelig tid til at fremskaffe sig bolig på det nye tjenestested.
4. Såfremt der søges godtgørelse efter regning af udgifter ved
bohavets flytning, jfr. aftalens § 7, rettes henvendelse til følgende
adresse om udlevering af blanket til brug ved indhentning af
flyttetilbud: D.S.B. Kontoret for tjenestemandsflytninger Banegårdspladsen 1F, 1. sal 8000 Århus C Tlf. (06) 12 77 77, lokal 172. Ekspeditionstid: mandag-fredag kl. 9-15.
Såfremt intet af de af tjenestemanden selv indhentede flyttetilbud
har kunnet godkendes, kan kontoret for tjenestemandsflytninger søge
fremskaffet et flyttetilbud, således at den pågældende enten kan
benytte dette eller, hvis den pågældende foretrækker at acceptere et
andet højere tilbud, der ikke godkendes, da selv må betale det
overskydende beløb.
5. Det påhviler styrelserne at tilstille enhver tjenestemand, der
skal forflyttes eller indflytte i eller udflytte af tjenestebolig, et
eksemplar af nærværende cirkulære. Såfremt cirkulæret er optaget i
ordresamling eller lignende, bør den pågældendes opmærksomhed
henledes herpå i forbindelse med forflyttelsesskrivelsen.
Endvidere påhviler det styrelserne - såfremt det måtte ønskes - at
være mellemled mellem tjenestemanden og D.S.B.'s kontor for
tjenestemandsflytninger.
Nævnte kontor står til rådighed for samtlige statsstyrelser og
-myndigheder som rådgivende organ med hensyn til bedste og billigste
flyttemåde for styrelsens tjenestemænd, godkendelse af flyttetilbud
etc.
Andragender om flyttegodtgørelse mv. vil kunne behandles og afgøres
af vedkommende styrelse i samme omfang som hidtil.
6. Bidrag til fortolkning af flyttegodtgørelsesaftalens bestemmelser
findes i finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementets
»Personaleadministrativ vejledning«, kapitel 23.
7. Som bilag 2 til aftalen er vedlagt oversigt over størrelsen af
supplerende flyttegodtgørelse mv. pr. 1. april 1987.
8. Dette cirkulære har virkning fra 1. april 1987. Samtidig ophæves
finensministeriets cirkulære af 1. april 1986 om flyttegodtgørelse
mv. til tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken samt
finansministeriets cirkulære af 16. september 1986 om supplerende
flyttegodtgørelse.
Finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet,
12. maj 1987
P.M.V.
E.B.
Tommy Jensen