Vejledning om dagpenge fra det sociale udvalg

Kapitel III

Indtægtstab i forbindelse med beskæftigelse

8. Et af hovedprincipperne i dagpengeloven er, at dagpenge ydes som erstatning for den indtægt, der mistes på grund af sygdom. Hvis den pågældende er i beskæftigelse ved sygdommens indtræden, må det som hovedregel forudsættes, at der lides et indtægtstab under hele sygeperioden, medmindre tidligere aftaler etc. om arbejdsophør afkræfter dette. Det er det aktuelle indtægtstab, der lides i sygeperioden, som skal erstattes ved dagpengeudbetalingen. Senere muligheder for efter raskmeldingen at indvinde tabet tages ikke i betragtning.

I tilfælde, hvor der opstår tvivl om der foreligger et indtægtstab - det vil især være tilfælde, hvor sygdommen opstår efter ganske kort tids beskæftigelse - bør socialforvaltningen vurdere såvel lønmodtagerens hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet som den fremtidige tilknytning, dvs. den tilknytning, pågældende ville have haft, hvis sygdommen ikke var indtrådt.

Ikke i beskæftigelse på tidspunktet for sygemeldingen

Tilmeldt Arbejdsformidlingen eller medlem af arbejdsløshedskasse

9. I tilfælde, hvor sikrede har haft en arbejdsfri periode forud for sygemeldingen, er der ret til dagpenge, hvis den pågældende er medlem af en arbejdsløshedskasse (dette gælder også, selv om ventetiden på 12 måneder ikke er opfyldt) og er tilmeldt Arbejdsformidlingen eller eventuelt på anden måde dokumenterer at være aktivt arbejdssøgende.

Det forudsættes, at den hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet har været stabil, og at den pågældende stadig ville have stået til rådighed for arbejdsmarkedet under sygeperioden.

Hvis derimod den hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet har været begrænset eller periodisk, må den sikrede selv sandsynliggøre, at der lides et indtægtstab på grund af sygeperioden. Dette vil f.eks. kunne ske ved dokumentation for en aftale eller ansøgninger om arbejde.

I vurderingen må også indgå mulighederne for, at pågældende kunne komme i arbejde inden for landsdelen eller branchen. En erklæring fra Arbejdsformidlingen om disse muligheder kan anses for tilstrækkelig dokumentation over for kommunen.

Karantæne

10. Hvis en arbejdsløshedsforsikret sygemeldes efter at være idømt almindelig karantæne i arbejdsløshedskassen, skal kommunen kun udbetale dagpenge til den sikrede, såfremt den karantæneramte har tilmeldt sig Arbejdsformidlingen eller i øvrigt kan godtgøre at være aktivt arbejdssøgende, således at det ikke kan udelukkes, at pågældende ville have fået et arbejde, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt.

Er den arbejdsløshedsforsikrede idømt en effektiv karantæne, suspenderes denne ved sygdom, således at bortfaldet af arbejdsløshedsdagpenge udskydes til senere. Det betyder at pågældende lider et indtægtstab på grund af sygdommen og derfor er berettiget til sygedagpenge.

Vejrlig, råvaremangel m.v. i arbejdsgiverperioden

11. Selv om arbejdsgiveren i øvrigt er forpligtet til at udbetale dagpenge i en sygeperiode, skal arbejdsgiveren dog ikke udbetale dagpenge for dokumenterede vejrligsdage eller arbejdsfri dage på grund af manglende råvareleverancer. For disse dage er der ret til dagpenge fra kommunen, hvis den pågældende er dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse. I tilfælde, hvor kommunen skal udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden, f.eks. efter lovens § 11 eller § 12, følges de samme retningslinjer.

Beskæftigelsesmæssige foranstaltninger for arbejdsløse

12. Den godtgørelse, som ydes elever under deltagelse i kurser, på produktionsskoler eller lignende beskæftigelsesforanstaltninger for arbejdsløse, betragtes som en dagpengegivende lønindtægt.

Der er et indtægtstab, såfremt godtgørelsen bortfalder ved sygefravær. Dagpengene ydes i disse tilfælde af kommunen.

Sygefravær under kursus på uddanelsesværksted m.v.

13. Lønmodtagere, der bliver syge under ophold på uddannelsesværksted, specialarbejderskoler etc., er berettiget til dagpenge fra kommunen, idet kursusgodtgørelse ikke udbetales under sygdom, ligesom arbejdsgiveren ikke udbetaler dagpenge under sådanne kurser, medmindre kurset kan betragtes som et led i et løbende ansættelsesforhold.

Dagpengene udbetales normalt af kommunen efter reglerne for dagpenge til arbejdsledige.

Ikke medlem af en arbejdsløshedskasse eller tilmeldt Arbejdsformidlingen

14. Hvis sikrede har haft en arbejdsfri periode forud for sygemeldingen, men ikke har været medlem af en arbejdsløshedskasse eller tilmeldt Arbejdsformidlingen, kan der ikke ydes dagpenge, medmindre det klart kan godtgøres, at pågældende ville have haft arbejde under sygeperioden.

En lønmodtager, der har sagt sin stilling op for at påbegynde selvstændig virksomhed, kan eventuelt få dagpenge under sygdom ved påbegyndelsen af den selvstændige virksomhed. I dette tilfælde må man se på, om den hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet har været stabil, og om planerne for den selvstændige virksomhed virker realistiske.

En lønmodtager, der ophører med at arbejde, fordi en akkord er afsluttet, og derefter ønsker at holde nogle fridage, inden nyt arbejde påbegyndes, vil som hovedregel være berettiget til dagpenge fra den dag, da den pågældende igen kunne forventes at tage lønnet arbejde, eller for dage hvor han ellers kunne have fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge.

Selvstændige

15. En selvstændig, der har måttet afhænde sin virksomhed på grund af sygdom eller bliver syg inden overdragelsen, har ret til dagpenge også efter det tidspunkt, hvor virksomheden bliver lukket eller afhændet og indtil overgang til anden beskæftigelse, revalidering eller førtidspension.

For selvstændige erhvervsdrivende stilles der ikke krav om dokumentation af et konkret indtægtstab under sygeperioden. Hvis virksomheden under en sygeperiode føres videre af f.eks. familiemedlemmer, venner, afløsere eller ved gensidig hjælp mellem kolleger, bevares retten til dagpenge.

Skoleelever

16. Skoleelever, der har lønnet arbejde uden for skoletiden, er omfattet af dagpengeloven i lighed med andre lønmodtagere.

Hvis elevens tilknytning til arbejdsmarkedet er stabil og ikke kun begrænset til skoleferier, kan dagpengeudbetalingen fortsætte, også efter genoptagelsen af skolegangen, når sygdommen stadig hindrer eleven i at genoptage arbejdet. Ved bedømmelsen af indtægtstabet må der især ses på, hvor længe og i hvilket omfang eleven har haft lønnet beskæftigelse inden sygefraværet, og om det må antages, at den pågældende fortsat ville have haft beskæftigelse, hvis sygdommen ikke var indtrådt.

Det vederlag, der eventuelt ydes skoleelever, der i kortere tid er i erhvervs- og arbejdspraktik, betragtes i almindelighed ikke som en erhvervsindtægt, der danner grundlag for ydelse af dagpenge.

Sæsonarbejde

17. Ved sæsonarbejde forstås arbejde i en på forhånd fastlagt periode på mere end 3 måneder, f.eks. som ansat i et sommertivoli, arbejde ved gartneri, landbrug etc.

Efter udløbet af sæsonen er der kun ret til dagpenge fra kommunen, såfremt den sikrede har ret til dagpenge fra arbejdsløshedskassen eller kan sandsynliggøre, at han ville have haft arbejde under hele sygeperioden.

Fængsling og foranstaltninger, der træder i stedet derfor

18. Der kan ikke ydes sygedagpenge til personer, som er underkastet frihedsberøvelse eller en foranstaltning efter straffeloven, som afskærer den pågældende fra tilknytning til det almindelige arbejdsmarked.

Bistandshjælp

19. Kontantydelser efter bistandsloven betragtes ikke som dagpengegivende indtægt. Perioder med bistandshjælp kan derfor ikke tages i betragtning ved beregning af dagpenge eller ved opfyldelse af beskæftigelses- og indtægtsbetingelser.

Kapitel II

Lønmodtagere og selvstændige

3. Dagpengeloven omfatter hele den erhvervsaktive del af befolkningen, dvs. såvel lønmodtagere som selvstændige erhvervsdrivende.

Dagpengelovens lønmodtagerbegreb omfatter alle grupper af lønmodtagere (personer med dagpengegivende lønindtægt) herunder også funktionærer og andre, der har ret til løn under sygdom.

Personkredsen afgrænses som hovedregel efter arten af erhvervsindtægterne efter skattelovgivningen og i undtagelsestilfælde ud fra arbejdsretlige kriterier.

Ved »selvstændige erhvervsdrivende« forstås personer med dagpengegivende anden erhvervsindtægt end lønindtægt. Anden erhvervsindtægt er reguleret overskud af selvstændig virksomhed og andre erhvervsindtægter, som i væsentlig grad skyldes en selvstændig erhvervsdrivendes egen arbejdsindsats.

Dagpengegivende indtægter

4. Dagpengegivende indtægter er de indtægter, der danner grundlag for udbetalingen af dagpenge.

Dagpenge udbetales på grundlag af lønindtægt og anden erhvervsindtægt, som i væsentlig grad skyldes sikredes egen arbejdsindsats (lovens § 2, stk. 1).

Hvad der nærmere forstås ved dagpengegivende lønindtægt og dagpengegivende anden erhvervsindtægt fremgår af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 991 af 30. december 1986 om dagpengegivende indtægter.

Skattelovgivningens definition af, hvad der henregnes til A- eller B-indkomst, eller overskud af selvstændig virksomhed, er udgangspunkt for, hvad der efter dagpengeloven forstås ved henholdsvis lønindtægt og dagpengegivende anden erhvervsindtægt.

I overensstemmelse hermed anses indtægt, der er A-skattepligtig her i landet, som hovedregel for dagpengegivende lønindtægt.

Denne regel omfatter også A-skattepligtige beløb, som et selskab løbende udbetaler til en aktionær eller anpartshaver, der arbejder for selskabet selvom A-indkomsten ikke er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand.

Ellers er A-skattepligtig arbejdsindtægt, der ikke er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, ikke dagpengegivende lønindtægt, men anden erhvervsindtægt.

Dette gælder f.eks. A-skattepligtig godtgørelse for medlemsskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lign., herunder kommunalbestyrelser.

A-skattepligtig indtægt, der ikke er en erhvervsindtægt, er ikke dagpengegivende.

Dette gælder f.eks. social pension, anden pension og lign. og invaliditetsydelser, erstatning m.v. efter arbejdsskadeforsikringsloven samt private pensioner, efterløn etc. Delpension indgår ikke i den dagpengegivende indtægt, men når delpensionen er bortfaldet efter 13 ugers sygefravær, ydes der dagpenge på grundlag af den bortfaldne delpension.

B-indkomst, som er indtjent i et arbejdsforhold i arbejdsretlig forstand, er dagpengegivende lønindtægt.

Som eksempler på sådan indtægt kan nævnes løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning, værdi af fri kost og fri bolig, der ydes som vederlag i tjenesteforhold samt løn, der er udbetalt af andre landes repræsentationer som f.eks. konsulater.

Værnepligtsløn ved forsvaret og civilforsvaret betragtes også som dagpengegivende lønindtægt, selvom aftjening af værnepligt ikke umiddelbart kan sidestilles med et lønmodtagerforhold.

Det samme gælder arbejdsløshedsdagpenge og dagpenge efter dagpengeloven, idet disse ydelser udbetales som erstatning for mistet erhvervsindtægt.

Hovedeksempler på indtægtsarter, der betragtes som dagpengegivende anden erhvervsindtægt, er: Overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed, dagpenge der er ydet på grundlag af anden erhvervsindtægt, forfatterhonorarer, godtgørelser for medlemsskab af bestyrelser m.v.

Den del af en selvstændig virksomheds overskud, som en medarbejdende ægtefælle med ligningsmyndighedernes godkendelse har overført som sin indkomst, er dagpengegivende erhvervsindtægt.

Afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige

5. Den dagpengeretlige afgørelse af, om en indtægt er lønindtægt eller anden erhvervsindtægt, tager udgangspunkt i skattemyndighedernes sondring mellem indkomstarterne, men som nævnt er der særlige tilfælde, hvor en indtægts karakter ikke kan afgøres efter dette kriterium, fordi det klart strider mod den arbejdsretlige vurdering.

Arbejdsretligt forstås der ved et lønmodtagerforhold en ansættelse, hvori den pågældende udfører personligt arbejde i et tjenesteforhold til en arbejdsgiver, således at han er undergivet arbejdsgiverens ledelse og instruktioner for arbejdets udførelse og modtager arbejdsvederlag i form af løn.

I tvivlstilfælde kan det være afgørende, om arbejdet udføres for den eventuelle arbejdsgivers regning og risiko og i dennes navn, og om ferieloven, arbejdsskadeforsikringsloven, ATP-ordningen, lov om Lønmodtagernes Garantifond etc. gælder for forholdet.

Det forhold, at en person har andre beskæftiget i sin tjeneste, udelukker ikke, at pågældende selv står i tjenesteforhold til en arbejdsgiver. Hjemmearbejde afskærer heller ikke fra at være lønmodtager.

I praksis anses formænd, medlemmer og stedfortrædere i revaliderings- og pensionsnævn samt medlemmer af amtsankenævn og disses suppleanter for at være lønmodtagere.

Derimod anses vurderingsmænd i kreditforeninger og forsikringsselskaber, visse agenter, fotomodeller og mannequiner for selvstændige i dagpengelovens forstand, uanset at indtægten efter skattelovgivningen registreres som A-indkomst.

Særlige problemer vedrørende afgrænsningen af selvstændige erhvervsdrivende foreligger med hensyn til indehavere af andenhåndsværksteder (ofte systuer), hvor der udføres arbejde for indehaveren, der er arbejdsgiver for de i værkstedet beskæftigede. Ved afgørelsen af, om indehaveren må antages at stå i tjenesteforhold til ordregiveren, kan der lægges vægt på, om indehaveren er beskæftiget med hel eller delvis forarbejdning af materiale modtaget fra ordregiveren, om indehaveren også arbejder for andre virksomheder eller private kunder, og om indehaveren selv bestemmer prisen for de forskellige arbejdsydelser. Endvidere må der lægges vægt på, om den pågældende har etableret sig i egne lokaler, og om han ejer de anvendte redskaber m.v., om han selv leder og fordeler arbejdet, om han er momsregistreret, og om vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold.

Ved entrepriseforhold, free-lance-virksomhed og lign. går den forpligtelse, som den ene part har påtaget sig over for den anden ikke så meget ud på at udføre personligt arbejde som at levere et arbejdsresultat. Vurderingen af arbejdsforholdet må her bero på, om forholdets entrepriselignende karakter udelukker et tjenesteforhold, dvs. om forholdet har en så selvstændig karakter, at den pågældende ikke efter hele sin økonomiske og sociale stilling kan anses for lønmodtager.

Provisionslønnede (handelsrejsende, repræsentanter, agenter, akkvisitører, inkassatorer) er lønmodtagere, hvis de må betragtes som ansatte i en virksomhed. Der vil her kunne lægges vægt på, om den pågældende arbejder direkte for en virksomhed, er berettiget til at arbejde for andre virksomheder, er undergivet detaljerede instruktioner fra arbejdsgiveren, virker inden for et bestemt distrikt eller på anden måde er pålagt et vist arbejde som forudsætning for stillingen eller i øvrigt er bundet til virksomheden på en sådan måde, at forholdet til virksomheden kan betragtes som et tjenesteforhold.

Skattepligt

6. Retten til dagpenge er som hovedregel betinget af, at indtægten er skattepligtig her i landet. Indtægter, der ikke opgives til skattevæsenet eller formelt ikke er skattepligtige, anses derfor ikke for dagpengegivende. Personer, der har skattefritagelsesattest efter ligningslovens § 33 A betragtes som formelt skattepligtige og dermed dagpengeberettigede. Det samme gælder U-landsfrivillige som ved tekstanmærkning på finansloven er fritaget for beskatning.

Ifølge Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 406 af 16. august 1983 kan der i nogle tilfælde udbetales dagpenge på grundlag af lønindtægt, der ikke er skattepligtig her i landet.

Dette gælder tilfælde, hvor indtægten er skattepligtig i et andet land, og der ikke er ret til dagpenge eller anden erstatning for tab af lønindtægt efter et andet lands lovgivning. Det kræves endvidere, at den pågældende har bopæl i Danmark.

Bekendtgørelsen omfatter endvidere bosatte personer på Færøerne eller i Grønland, når lønindtægten er erhvervet ved beskæftigelse her i landet. Det samme gælder personer, der har bopæl i de nordiske lande. Der henvises til den nordiske konvention om social tryghed, jf. Sikringsstyrelsens vejledning af juni 1983 med enkelte ændringer af maj 1985.

Personer, der er omfattet af reglerne for De Europæiske Fællesskaber, Rådets forordning nr. 1408/ 71 om social sikring af vandrende arbejdstagere m.fl., er berettiget til dagpenge, når de er omfattet af dansk lovgivning.

Udenlandske arbejdstagere, som lovligt opholder sig her i landet, har ret til dagpenge, når de enten er skattepligtige her eller opfylder betingelserne i ovennævnte bekendtgørelse.

Disse udlændinge skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Tilladelsen vil enten være indstemplet i udlændingenes pas (eventuelt et dansk fremmedpas) eller være givet som et selvstændigt bevis.

Derimod er deres eventuelle ret til dagpenge fra arbejdsgiveren ikke betinget af en sådan tilladelse.

Flygtninge

7. Flygtninge, der er anerkendte i henhold til Geneve-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, er ligestillet med danske statsborgere, når de er i besiddelse af gyldig opholdstilladelse eller opholdsbevis, hvoraf det fremgår, at de er anerkendte i henhold til ovennævnte konvention. Ofte vil anerkendte flygtninge have danske rejsedokumenter (blå pas), hvoraf det fremgår, at indehaveren er anerkendt i henhold til konventionen.

For andre flygtninge, der ikke er anerkendte i henhold til konventionen, men har udenlandske rejsedokumenter eller danske fremmedpas (brune pas), gælder reglerne i punkt 6.

Kapitel IV

Beregning af dagpenge fra det sociale udvalg

Beregningen af dagpenge til lønmodtagere efter udløbet af arbejdsgiverperioden

20. Dagpenge, der udbetales af det sociale udvalg, beregnes som hovedregel på grundlag af den seneste årlige lønindtægt, således som den er registreret af skattevæsenet, jf. dagpengelovens § 21, og reguleret efter § 23, nr. 2, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 991 af 30. december 1986, § 9.

Når socialforvaltningens udbetaling af dagpenge som hovedregel sker efter den registrerede, regulerede årsindtægt, skyldes det, at denne indtægt eliminerer tilfældige indtægtssvingninger og giver et nøjagtigere grundlag for dækningen af indtægtstabet i en længere periode.

Indtægterne for det senest forløbne kalenderår anvendes ved beregning af dagpenge i nye dagpengetilfælde fra begyndelsen af den uge, hvori den 1. april forekommer, idet indtægterne fra denne dato stilles til rådighed af ligningsmyndigheden.

Indtægterne reguleres 2 gange årligt efter indkomstudviklingen, henholdsvis den 1. april og 1. oktober. Dagpengene beregnes for en uge med 90 pct. af den dagpengegivende lønindtægt, årsindtægten divideret med 52. Dagpengene pr. uge udgør dog maksimalt det fastsatte højeste beløb, jf. dagpengelovens § 24, stk. 3.

Beløb, der beregnet for en uge er mindre end 10 pct. af dagpengenes højeste beløb, udbetales ikke. Minimumsgrænsen gælder ikke dagpenge i arbejdsgiverperioden og heller ikke nedsatte dagpenge eller dagpenge i kombinerede tilfælde, hvor den samlede dagpengeydelse ved fuld uarbejdsdygtighed overskrider minimumsbeløbet.

Dagpenge fra det sociale udvalg, hvor der ingen arbejdsgiverpligt er

21. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren er fritaget for dagpengepligten ved forsikring som mindre arbejdsgiver eller løsarbejderarbejdsgiver (lovens § 11 og § 13), eller ved godkendt § 12-aftale, eller når den sikrede er nyansat, dvs. har været ansat under 3 uger (8 uger for sygdomstilfælde indtrådt senest 31. marts 1987) lovens § 3, stk. 3, eller når kommunen på arbejdsgiverens vegne yder forskud på dagpenge (lovens § 15), beregnes dagpengene af kommunen efter samme regler, som gælder for arbejdsgiverens udbetaling af dagpenge, jf. lovens §§ 9 og 10.

Hvis lønmodtageren ikke opfylder 40-timers kravet hos sin arbejdsgiver, jf. dagpengelovens § 3, stk. 1, eller hvis arbejdsgiveren er fritaget for dagpengepligten efter undtagelsesbestemmelsen i § 3, stk. 5, eller fordi lønmodtageren f.eks. ikke har anmeldt sit fravær, ikke har dokumenteret dette eller har pådraget sig uarbejdsdygtigheden ved grov uagtsomhed, jf. dagpengelovens §§ 5, 6 og 7, udbetales dagpenge fra det sociale udvalg på grundlag af den registrerede, regulerede årlige lønindtægt eller eventuelt efter en skønnet indtægt.

Dagpenge til arbejdsløse

22. Arbejdsløshedsdagpenge bortfalder under sygdom og erstattes af sygedagpenge fra kommunen fra 1. hele sygedag.

I de første 5 uger af en sygeperiode (for sygdomstilfælde indtrådt senest den 31. marts 1987: de første 13 uger) udbetales sygedagpenge med samme beløb, som den sygemeldte arbejdsløse kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis pågældende ikke havde været syg, jf. dagpengelovens § 23, nr. 4 og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 991 af 30. december 1986 om dagpengegivende indtægter, § 4.

Efter de første 5 uger beregnes dagpengene på grundlag af den registrerede, regulerede årsindtægt eller en skønnet årlig indtægt. Ved fastsættelsen af den skønnede indtægt beregnes indtægtsgrundlaget for arbejdsløshedsdagpengene med 10/9 af den aktuelle sats.

Beregning af dagpenge til selvstændige

23. Dagpenge til selvstændige ydes på grundlag af den sikredes årlige anden erhvervsindtægt, jf. dagpengelovens § 22 og bekendtgørelsen om dagpengegivende indtægter, § 6.

Den dagpengegivende anden erhvervsindtægt er det senest efter skattelovgivningen opgjorte årlige virksomhedsoverskud, hvortil lægges henlæggelser efter lov om investeringsfond, eventuelt overskud af udlejningsejendom, og andre dagpengegivende erhvervsindtægter, honorarer og lign., medens eventuelle underskud fra andre selvstændige funktioner fratrækkes. Den samlede dagpengegivende indtægt reguleres 2 gange årligt, henholdsvis 1. april og 1. oktober, i overensstemmelse med de bekendtgjorte reguleringsprocenter, som fastsættes efter den almindelige indkomstudvikling.

Den dagpengegivende indtægt for selvstændige opgøres ved anvendelse af et særligt indtægtsskema (DP 216). Opgørelsen kontrolleres af skattevæsenet. Af skemaet fremgår retningslinierne for opgørelsen.

Medarbejdende ægtefællers dagpengegivende indtægt fastsættes på basis af den andel af overskuddet fra erhvervsvirksomheden, som efter kildeskattelovens § 37 A er overført til den medarbejdende ægtefælle.

Den medarbejdende ægtefælles andel kan højst udgøre 50 pct. af det regulerede overskud, og kan ikke overstige et maksimumbeløb.

Dette beløb er i perioden 1. april 1987-31. marts 1988: 117.300 kr. Den anden ægtefælles erhvervsindtægt nedsættes med et tilsvarende beløb.

Dagpengenes størrelse

24. Dagpenge beregnes på grundlag af den registrerede, regulerede årsindtægt eller den skønsmæssige årsindtægt med et ugentligt beløb, der svarer til 90 pct. af den gennemsnitlige indtægt pr. uge. Dagpengene pr. uge kan dog ikke overskride dagpengenes højestebeløb.

Kommunen udbetaler dagpenge kontinuerlig under sygeperioden med samme dagpengebeløb pr. uge uanset beskæftigelsens art og hvilke perioder, sikrede skulle have arbejdet. I særlige tilfælde, f.eks. når en sæsonarbejder kun er beskæftiget i en klart afgrænset periode hvert år, kan den dagpengegivende lønindtægt pr. uge fastsættes på basis af antallet af arbejdsuger i sæsonen. Sikrede vil herefter ikke have ret til dagpenge for sygeperioder uden for sæsonen. Denne praksis kan ikke følges, hvis den pågældende må antages at være beskæftiget uden for sæsonen.

Ved udbetalingen af barseldagpenge følges hovedreglen, således at barseldagpenge ydes med et gennemsnitligt beløb pr. uge beregnet på årsbasis (52 uger).

Dagpenge for enkelte fraværsdage eller brudte uger beregnes som en forholdsmæssig andel af dagpengebeløbet pr. kalenderuge fra mandag til søndag afhængig af arbejdsdagene inden for den enkelte uge. Når disse ikke er oplyst, forudsættes det, at der er 5 arbejdsdage pr. uge, sådan at dagpengene for en fraværsdag udgør 1/5 af dagpengebeløbet pr. uge. Også for selvstændiges vedkommende forudsættes det, at der arbejdes 5 dage om ugen, medmindre den pågældende gør gældende, at han har en 6 eller 7 dages arbejdsuge.

Dagpenge udbetales normalt med det samme beløb pr. fraværsdag under den forudsætning, at arbejdstiden og indtægten pr. dag er nogenlunde den samme. Hvis antallet af arbejdstimer er stærkt varierende fra dag til dag og dermed indtjeningen, kan dagpengene undtagelsesvis beregnes på grundlag af antallet af mistede arbejstimer de enkelte fraværsdage. Dagpengene udgør 90 pct. af timefortjenesten og udbetales for hver mistet arbejdstime, dog begrænset af et timemaksimum, der beregnes ved at dividere dagpengenes højeste beløb pr. uge med antallet af arbejdstimer pr. uge.

Skønsmæssig fastsættelse af den dagpengegivende indtægt

25. Ifølge § 10 i Socialministeriets bekendtgørelse om dagpengegivende indtægter fastsættes den dagpengegivende indtægt uden for arbejdsgiverperioden efter et skøn, såfremt det godtgøres, at indtægtsforholdene mere end forbigående og ikke blot tilfældigt ved uarbejdsdygtighedens indtræden har ændret sig mindst 10 pct. i forhold til den registrerede, regulerede årsindtægt. Det samme gælder, hvis indtægtsforholdene ved uarbejdsdygtighedens indtræden eller senere ville have ændret sig mere end forbigående og ikke blot tilfældigt med mindst 10 pct., såfremt uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt.

Anvendelsen af et skønnet indtægtsgrundlag forudsætter således, at de aktuelle indtægtsforhold eller dokumenterede forventede indtægtsforhold ikke alene afviger væsentlig fra den som hovedregel anvendte årsindtægt, men også at ændringen er af varigere karakter og ikke forbigående og tilfældig.

En skønnet indtægt må fastsættes således, at indtægtsgrundlaget kan tages som udtryk for en gennemsnitsindtægt, der er i overensstemmelse med det reelle indtægtstab på grund af sygdommen.

Af forhold, der kan give anledning til at statuere, at der foreligger en indtægtsændring af varigere karakter, kan nævnes følgende

1) Erhvervsskifte, herunder stillingsskift, overgang til andet fag, fra lønmodtager til selvstændig næring og omvendt.

2) Gennemførelse af erhvervsmæssig uddannelse.

3) Overgang fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse (f.eks. ved overgang til delpension) eller omvendt.

4) Ændring af indtægten i samme erhverv eller stilling, fortrinsvis varig forhøjelse af lønnen som følge af anciennitetstillæg, avancement, m.m.

5) Opnåelse af bibeskæftigelse af varigere karakter.

6) Overgang til arbejdsledighed uden ret til arbejdsløshedsdagpenge. Overgang fra arbejdsledighed til fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse af længere varighed.

Ad 1)

Indtægtsændringer, der skyldes ændringer i den sikredes erhvervsforhold, må betragtes som mere end forbigående, medmindre det drejer sig om kortvarige arbejdsforhold, som f.eks. løsarbejde og sæsonarbejde. Når det drejer sig om løsarbejde, er hovedreglen, at den registrerede, regulerede årsindtægt anvendes som indtægtsgrundlag.

Hvis det før sygdommen var aftalt, at den sikrede skulle skifte arbejdsforhold, må det dokumenteres enten ved arbejdskontrakt eller på anden måde, at indtægten ville være ændret både væsentligt og mere end forbigående.

Ved overgang til selvstændig næring må der, når det er en nystartet virksomhed, fastsættes en skønnet årsindtægt om muligt på grundlag af regnskaber for et kortere tidsrum.

Opstår sygdom inden 3 måneder efter etableringen, kan dagpenge eventuelt beregnes på grundlag af pågældendes registrerede årsindtægt som lønmodtager.

Ad 2)

Afslutningen af en erhvervsmæssig uddannelse, hvorunder den sikrede har haft dagpengegivende indtægt, er ikke i sig selv bevis for, at den sikredes indtægtsforhold er ændret mere end forbigående og ikke blot tilfældigt. En indtægtsændring af varigere karakter forudsætter, at den sikrede har fået beskæftigelse af fastere karakter i det fag, pågældende er uddannet i, eller at pågældende kan dokumentere, at der er opnået bindende tilsagn om en sådan ansættelse eller eventuelt anden varigere beskæftigelse.

Ad 3), 4) og 5)

Det er en forudsætning, at ændringerne af arbejdstiden eller omfanget af den sikredes erhvervsarbejde er af mere end forbigående og ikke blot tilfældig karakter og medfører tilsvarende ændring af indtægtsforholdene.

Ændringer i arbejdsvederlag, der skyldes forfremmelse, højere anciennitet eller ændrede ansættelsesvilkår i øvrigt inden for samme virksomhed, må betragtes som en varigere ændring af den sikredes indtægtsforhold. Det samme gælder regulering af løn efter overenskomst eller individuel aftale.

Ved en senere dokumenteret ændring af indtægtsgrundlaget, som det forelå forud for sygdommens indtræden, kan der foretages efterregulering af dagpengene med virkning fra dagpengeperiodens begyndelse, jf. § 11 i bekendtgørelsen om dagpengegivende indtægter.

Hvis ændringen af den pågældendes indtægtsforhold først ville være indtrådt senere under sygeperioden, er det en forudsætning for ændringen af indtægtsgrundlaget, at f.eks. lønændringen medfører, at indtægten ændres varigt med mindst 10 pct. i forhold til det hidtidige indtægtsgrundlag. Det er endvidere en betingelse for regulering af dagpengebeløbet med virkning fra lønændringen, at den sikrede i forvejen eller samtidig med indtægtsændringens gennemførelse har underrettet socialforvaltningen om ændringen. Underretter den sikrede først socialforvaltningen senere om ændringen, foretages ændring af dagpengeberegningen først med virkning fra tidspunktet for henvendelsen herom.

Ad 6)

Efter § 4 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 991 af 30. december 1986 om dagpengegivende indtægter udbetales dagpenge til arbejdsløse, der er dagpengeberettigede medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse, i de første 5 uger (hvis sygdom er indtrådt senest 31. marts 1987: i de første 13 uger) af sygdomstilfældet med samme beløb, som den sygemeldte arbejdsløse kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis pågældende ikke havde været syg.

Dagpenge kan eventuelt også efter 5 ugers sygefravær udgøre samme beløb som de mistede arbejdsløshedsdagpenge, hvis betingelserne for at anvende en skønnet årsindtægt er opfyldt, se pkt. 22. Der må ved denne vurdering lægges vægt på den pågældendes ledighedsperioder i tiden før sygemeldingen, og udsigter til at opnå arbejde.

Hvis den arbejdsledige ved sygdommens indtræden kun har haft få ledighedsperioder, kan den pågældendes aktuelle arbejdsløshedsdagpenge umiddelbart før sygemeldingen ikke betragtes som en mere end forbigående indtægt, medmindre vedkommende må antages ikke at ville have haft mulighed for at få arbejde foreløbig inden for sit arbejdsområde.

Fastlæggelse af indtægtsgrundlaget, når der ikke er en selvangivet indtægt

26. En takseret indtægt, som er fastsat af ligningsmyndighederne, fordi en selvstændig erhvervsdrivende ikke har indgivet selvangivelse, kan ikke uden videre danne grundlag for beregning af dagpenge. Den takserede indtægt kan således ikke umiddelbart tages som udtryk for, at den pågældende har en dagpengegivende skønnet årsindtægt af den takserede størrelse.

Når den takserede indtægt ikke er nærmere specificeret, eller der kan være tvivl om indtægtens størrelse, må socialforvaltningen, eventuelt med bistand af skattevæsenet, foretage en selvstændig vurdering af indtægtsgrundlaget.

Til brug for denne vurdering er den sikrede forpligtet til at dokumentere de indtægtsforhold, der er nødvendige for opgørelsen af den dagpengegivende indtægt, ved regnskab og lignende, jf. dagpengelovens § 19, stk. 2.

Det herefter fastsatte indtægtsgrundlag betragtes som en skønsmæssigt ansat dagpengegivende indtægt, uanset at der ikke er mulighed for at kontrollere, om betingelserne i § 10 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 991 af 30. december 1986 om dagpengegivende indtægter er opfyldt.

Anden hjælp

27. I medfør af dagpengelovens § 24, stk. 5, skal dagpengene nedsættes, når den sygemeldte modtager andre løbende kontantydelser på grund af sygefraværet, og dagpengene sammen med de løbende kontantydelser overstiger den dagpengegivende indtægt. Denne regel gælder også for arbejdsgiverperioden.

Andre løbende kontantydelser er f.eks. dagpenge fra en privat forsikring, en privat pension, tjenestemandspension eller løbende renteerstatning i henhold til arbejdsskadeforsikringslovgivningen. Det er en betingelse, at disse ydelser er tillagt den pågældende i anledning af sygeperioden.

Kontantydelser fra arbejdsgivere eller faglige sygelønsfonds, der udelukkende supplerer dagpengehjælpen inden for den aktuelle arbejdsløn, bevirker ikke, at dagpengene skal nedsættes.

Når der ydes nedsatte dagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, skal dagpengene reguleres, hvis de nedsatte dagpenge sammen med lønnen for den nedsatte arbejdstid og en løbende kontantydelse tilsammen overstiger den dagpengegivende indtægt.

Kombinerede tilfælde, flere indtægtsgrundlag

28. Når den sikrede har to eller flere beskæftigelser og sygemeldes i disse, er den pågældende berettiget til at få dagpenge beregnet på grundlag af hver beskæftigelse, dvs. to eller flere dagpengegivende indtægter (lønindtægter, anden erhvervsindtægt eventuelt i kraft af en frivillig sikring). I disse tilfælde skal kommunen, når denne deltager i dagpengeudbetalingen, efter dagpengelovens § 24, stk. 6, påse, at dagpengebeløb, der ikke udbetales på en arbejdsgivers vegne, ikke overstiger dagpengenes højestebeløb, når beløbet lægges sammen med løn eller dagpenge fra andre arbejdsforhold og eventuelt dagpenge fra en frivillig sikring.

Som eksempler på tilfælde, hvor dagpenge ikke udbetales på en arbejdsgivers vegne og derfor beregnes efter §§ 21-24, kan nævnes

1) dagpenge fra kommunen, fordi 40-timersbeskæftigelseskravet i § 3, stk. 1 ikke er opfyldt,

2) dagpenge fra kommunen efter § 16, stk. 1, nr. 2, fordi arbejdsgiverens dagpengepligt er bortfaldet i henhold til § 3, stk. 5, § 5, § 6 og § 7,

3) dagpenge fra kommunen, der erstatter mistede arbejdsløshedsdagpenge, herunder supplerende arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 23, nr. 4 samt

4) dagpenge i anledning af graviditet, barsel og adoption.

Det samme gælder, når der udbetales dagpenge fra en frivillig sikring.

Når dagpengene i de første 5 uger (13 uger for sygdomstilfælde der er begyndt senest 31. marts 1987) derimod udbetales af kommunen på en arbejdsgivers vegne efter §§ 3, stk. 3, 11, 12, 13 og 15 beregnes dagpenge efter §§ 9-10 uafhængigt af en eventuel samtidig udbetaling af dagpenge eller løn fra andre arbejdsforhold.

Sygedagpenge til efterlønsmodtagere

29. Da efterlønsmodtagere normalt ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, er de i almindelighed ikke omfattet af sygedagpengeordningen. De vil under sygeperioder fortsat kunne modtage efterløn. Udbetaling af sygedagpenge vil derfor kun blive aktuel ved sygefravær i umiddelbar tilknytning til eller under de tilladte begrænsede arbejdsperioder på 200 timer inden for de sidste 12 måneder og kun ske på grundlag af erhvervsindtægten herfra, samt inden for de fastsatte 200 timer, jf. lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. § 75 C.

Da de tilladte 200 arbejdstimer svarer til beskæftigelse i 5 uger på fuld tid, vil en efterlønsmodtagers arbejde ofte være omfattet af løsarbejderreglerne, jf. dagpengelovens § 13 og Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 950 af 23. december 1986 om arbejdsgiveres fritagelse for dagpengepligten over for løsarbejdere.

200 timersreglen betyder, at dagpengebetaling ophører, når efterlønsmodtageren har opbrugt de 200 arbejds- og sygedagpengetimer indenfor de sidste 12 måneder, idet efterlønsmodtageren ikke kan antages at have et indtægtstab efter dette tidspunkt, jf. dagpengelovens § 1, stk. 1.

Det må i første række påhvile efterlønsmodtageren at orientere henholdsvis arbejdsgiveren og kommunen om, for hvor mange timer, den pågældende kan modtage sygedagpenge, idet en overskridelse af de fastsatte 200 timer medfører, at retten til efterløn mistes. Kommunen bør dog så vidt muligt have opmærksomheden henvendt på, at efterlønsmodtageren ikke overskrider 200 timerskvoten.

Delpension og dagpenge

30. Ved lov nr. 348 af 4. juni 1986 gennemførtes nogle ændringer af dagpengeloven med virkning fra 1. januar 1987 som følge af indførelsen af delpension og adgangen til at yde dagpenge i sygdomstilfælde på grundlag af delpensionen, når pensionen bortfalder efter § 10, stk. 1 i lov om delpension. Ændringerne vedrører dagpengelovens §§ 2, stk. 1, 16, stk. 1, nr. 4, 18, stk. 4, 22 a, 23, nr. 5 samt 27, stk. 1.

Delpensionisten modtager i de første 13 uger af sygeperioden foruden delpensionen dagpenge på basis af den dagpengegivende lønindtægt (eventuelt fra arbejdsgiveren i de første 5 uger) eller anden erhvervsindtægt. Delpensionen medregnes ikke i indtægtsgrundlaget.

Er delpensionisten syg i en sammenhængende sygeperiode på 13 uger, bortfalder delpensionen ved månedens udgang. Ved fortsat sygdom er den pågældende berettiget til at få dagpengene beregnet også på grundlag af delpensionens beløb ved bortfaldet. Dagpengene beregnes på basis af det samlede indtægtsgrundlag, det vil f.eks. sige med 90 pct. af den dagpengegivende lønindtægt + delpensionen, dog ikke mere end dagpengenes højestebeløb.

Når en lønmodtager får udbetalt løn under sygefraværet, beregnes dagpengerefusionen til arbejdsgiveren efter arbejdsgiverperiodens udløb herunder også i sygeperioden efter delpensionens bortfald særskilt på grundlag af den dagpengegivende lønindtægt. Der kan ikke ydes arbejdsgiveren dagpengerefusion på grundlag af den bortfaldne delpension, idet dagpenge der erstatter tab af delpension skal udbetales til lønmodtageren. Disse delpensionsdagpenge kan efter § 5 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 991 af 30. december 1986 om dagpengegivende indtægter ikke sammen med dagpenge, der erstatter tab af dagpengegivende lønindtægt, overstige dagpengenes højeste beløb. Hvis den samlede dagpengeydelse overstiger dette maksimum (eller eventuelt 90 pct. af det samlede indtægtsgrundlag), nedsættes delpensionsdagpengene med det overskydende beløb.

Delpensionsdagpengene til lønmodtageren begrænses derimod ikke efter § 24, stk. 6, som følge af at lønmodtageren får løn under sygdom, idet den samlede dagpengeydelse (dagpengerefusion + delpensionsdagpenge) beregnes på et samlet indtægtsgrundlag.

Eksempel

Lønmodtagerens funktionærløn for 20 timers ugentlig arbejde udgør 1.656,80 kr.

Delpension for 19 timers arbejdstidsnedsættelse udgør 999,70 kr. pr. uge.

Efter arbejdsgiverperiodens (5 uger) udløb andrager dagpengerefusionen til arbejdsgiveren 90 pct. af den dagpengegivende lønindtægt, eventuelt skønnet indtægt 1.656,80 kr., dvs. 1.491 kr. pr. uge.

Efter 13 ugers sygdom beregnes dagpenge på det samlede indtægtsgrundlag 1.656,80 kr. + 999,70 kr., dvs. med 90 pct. af 2.656,50 kr. nedsat til dagpengenes højestebeløb 2.052 kr.

Dagpengerefusion til arbejdsgiveren udbetales fortsat med 90 pct. af den dagpengegivende lønindtægt, dvs. med 1.491 kr.

Delpensionsdagpenge til lønmodtageren udgør 2.052 kr. - 1.491 kr. = 561 kr.

Beregning af sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, der indtil sygefraværet modtog supplerende arbejdsløshedsdagpenge under delvis beskæftigelse

31. Når det af anmodningsblanket DP 200 B fremgår, at den sygemeldte og delvis arbejdsledige lønmodtager umiddelbart før sygeperioden har modtaget supplerende arbejdsløshedsdagpenge, har den sikrede både ret til dagpenge fra arbejdsgiveren for mistet løn og ret til dagpenge fra kommunen for indtægtstabet ved bortfald af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge under sygeperioden.

Indtægtsgrundlagene for beregning af sygedagpenge fra henholdsvis arbejdsgiveren og kommunen er forskellige. Mens sygedagpengene fra arbejdsgiveren som hovedregel beregnes på grundlag af gennemsnitslønnen pr. uge i de sidste 4 uger før sygemeldingen, dvs. lønnen for den aktuelle, nedsatte arbejdstid, jf. dagpengelovens § 9, stk. 1, udbetales de supplerende sygedagpenge med samme beløb, som den pågældende kunne have oppebåret i supplerende arbejdsløshedsdagpenge, hvis han ikke havde været syg, jf. § 4 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 991 af 30. december 1986 om dagpengegivende indtægter.

De supplerende sygedagpenge fra kommunen kan dog ikke udgøre mere end forskellen mellem dagpengene eller sygelønnen fra arbejdsgiveren og dagpengenes højestebeløb, jf. dagpengelovens § 24, stk. 6.

Når lønmodtageren har et varierende antal arbejdstimer fra uge til uge, således at de supplerende arbejdsløshedsdagpenge er forskellige i hver udbetalingsperiode, beregnes sygedagpengene fra arbejdsgiveren på grundlag af den gennemsnitlige ugeløn i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden, jf. dagpengelovens § 9, stk. 1, mens de supplerende sygedagpenge fastsættes på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, som den pågældende ellers ville have fået udbetalt i den pågældende periode.

Når arbejdsløshedskassen i de konkrete tilfælde er afskåret fra at kunne give oplysning om, hvor meget den sygemeldte lønmodtager efter virksomhedens produktionsforhold og arbejdskollegers ledighed må antages at have været berettiget til at modtage i supplerende arbejdsløshedsdagpenge, kan socialforvaltningen følge den praksis at beregne de supplerende sygedagpenge på grundlag af det beløb, som den pågældende gennemsnitligt har modtaget i supplerende arbejdsløshedsdagpenge pr. uge i de sidste 4 (hele) uger før sygdommens indtræden.

Hvis den pågældende har haft delvis beskæftigelse i færre end 4 uger før sygdommen, beregnes de supplerende sygedagpenge på basis af det ugentlige gennemsnit af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, som den pågældende har oppebåret i dette kortere tidsrum.

Beregning af sygedagpenge efter 5 ugers sygdom

Ved fortsat sygdom ud over arbejdsgiverperioden beregnes sikredes sygedagpenge på basis af den registrerede, regulerede årlige lønindtægt, medmindre betingelserne for at beregne dagpenge efter en skønnet indtægt er opfyldt, jf. § 10 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 991 af 30. december 1986 om dagpengegivende indtægt.

Nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed og delvis fravær ved graviditet, barsel og adoption

32. Reglerne findes i Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 537 af 4. december 1980.

Der ydes nedsatte dagpenge til en lønmodtager, når denne efter lægens vurdering kun kan bestride arbejdet delvis i tilslutning til en periode med fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Der stilles ikke krav om varigheden af det forudgående fulde fravær.

Der er også ret til nedsatte dagpenge i tilfælde, hvor lønmodtageren efter et fuldt fravær har genoptaget arbejdet fuldt ud eller er blevet erklæret rask af lægen, men hvor pågældende efter kortere tids forløb bliver delvis uarbejdsdygtig på grund af tilbagefald. Der gælder ikke nogen fast tidsgrænse.

For det andet ydes der nedsatte dagpenge ved delvis fravær fra arbejdet på grund af 2 eller flere ambulante behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller en tandlæge.

Det kræves, at behandlingerne er led i en behandlingsplan for samme lidelse, men der gælder ingen betingelse om den tidsmæssige afstand imellem dem.

Både når arbejdet bestrides delvis, og når der er tale om fravær på grund af ambulante behandlinger, ydes der kun nedsatte dagpenge, når den delvise uarbejdsdygtighed afskærer fra arbejde i mindst 4 timer pr. uge.

I de 4 timer medregnes transport og ventetid ved ambulante behandlinger.

For selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller og personer der har tegnet frivillig sikring som husførende, ydes nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, når lægen skønner, at sikrede højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.

Til disse persongrupper ydes der nedsatte dagpenge, uden at der har været et forudgående fuldt sygefravær. Ved ambulante behandlinger kan der kun udbetales nedsatte dagpenge til disse grupper, hvis behandlingen medfører, at den sikrede højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde om ugen, enten på grund af fravær fra arbejdet i forbindelse med behandlingerne eller fordi disse i sig selv eller i forbindelse med lidelsen medfører en midlertidig nedsættelse af arbejdsevnen.

Beregning af nedsatte dagpenge

Lønmodtagere efter arbejdsgiverperioden

33. Efter arbejdsgiverperioden er den dagpengegivende lønindtægt enten den registrerede regulerede årsindtægt eller en skønnet årlig indtægt, jf. § 10 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 991 af 30. december 1986 om dagpengegivende indtægter.

Nedsatte dagpenge til personer med dagpengegivende lønindtægt ydes med et beløb pr. uge, der udgør samme andel af dagpengebeløbet pr. uge ved fuld uarbejdsdygtighed eller ved fuldt fravær fra arbejde, som den andel, indtægtstabet udgør af den dagpengegivende lønindtægt.

Eksempel på beregning af nedsatte dagpenge efter arbejdsgiverperioden

A. Registreret eller skønnet lønindtægt = 135.200 kr. : 52 = 2.600 kr.

B. Indtægtstab = fuld løn (2.600 kr.) - delvis løn (1.200 kr.) = 1.400 kr.

C. Fulde dagpenge = 90 pct. af 2.600 kr. (maksimum pt. 2.052 kr.).

D. Nedsat dagpengeprocent

1.400 x 100 ----------- = 54 pct. 2.600

E. Nedsatte dagpenge = 54 pct. af 2.052 kr. = 1.108 kr.

I tilfælde, hvor den sikrede genoptager sit sædvanlige arbejde på fuld tid eller påtager sig andet arbejde i fuld tid, men i begge tilfælde til en lavere løn (timefortjeneste) på grund af nedsat arbejdseffektivitet, er der ikke ret til nedsatte dagpenge, da kravet om fravær fra arbejdet ikke er opfyldt.

34. Nedsatte dagpenge til arbejdsledige personer fastsættes efter lægens skøn over graden af uarbejdsdygtigheden (dvs. det antal arbejdstimer lægen antager, at sikrede kunne have klaret, hvis han havde haft mulighed for at få beskæftigelse inden for sit arbejdsområde) og ikke i forhold til indtægtstabet, idet den arbejdsledige også ved delvis uarbejdsdygtighed mister retten til arbejdsløshedsdagpenge, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 62, stk. 1, nr. 1. Der er ikke grundlag for at yde fulde sygedagpenge, hvis der er dokumentation for, at uarbejdsdygtigheden kun er delvis.

Selvstændige erhvervsdrivende m.v.

35. Til personer med dagpengegivende anden erhvervsindtægt og personer, der har tegnet frivillig sikring efter dagpengelovens § 29, ydes nedsatte dagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til halvdelen af dagpengebeløbet ved fuld uarbejdsdygtighed eller fuldt fravær. I modsætning til lønmodtagere er der således ikke for selvstændige mulighed for en graduering af dagpengebeløbet.

Kapitel IX

Dagpengepligten ved arbejdsskader

Forholdet mellem dagpengeloven og arbejdsskadeforsikringsloven

74. Efter dagpengelovens § 38 har enhver, der pådrager sig en arbejdsskade, som omfattes af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring ret til dagpenge fra 1. fraværsdag efter arbejdsskadens indtræden.

Social- og sundhedsforvaltningerne skal derfor have kendskab til arbejdsskadeforsikringslovgivningen. De skal, for så vidt dagpengepligten ikke påhviler arbejdsgiveren, yde dagpenge fra første fraværsdag efter en arbejdsskades indtræden samt i de særlige tilfælde, hvor selvstændige m.fl. omfattes af arbejdsskadeforsikringslovgivningen. De skal fastsætte dagpengegivende indtægt efter skøn for arbejdsskaderamte personer, der ikke er fuldt beskæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, (§ 39).

Anmeldelsesregler

75. En arbejdsskade, som antages at begrunde krav på

sygebehandling, optræning og hjælpemidler,

erstatning for tab af erhvervsevne,

erstatning for varigt meen,

overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald,

forsørgertabserstatning,

skal snarest muligt og senest inden 8 dage efter skadens indtræden anmeldes til vedkommende forsikringsselskab. Hvis der ikke er tegnet en forsikring, skal anmeldelse ske til Sikringsstyrelsen. I erhvervssygdomstilfælde regnes 8-dages-fristen fra det tidspunkt, da den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at lidelsen må antages at være arbejdsbetinget.

Selv om en arbejdsskade ikke er blevet anmeldt efter disse regler, skal alle arbejdsskader, som faktisk har medført uarbejdsdygtighed i 5 uger efter skadens indtræden, anmeldes senest 8 dage derefter til vedkommende forsikringsselskab eller, hvis forsikring ikke er tegnet, til Sikringsstyrelsen.

Loven omfatter

a) Enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper er antaget til varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre arbejde her i landet i en arbejdsgivers tjeneste. Arbejde i arbejdsgiverens personlige husholdning og ved privat tjeneste for arbejdsgiveren og dennes familie er omfattet heraf.

Antagelsesforholdet behøver dog ikke at være baseret på en direkte aftale, idet stiltiende modtagelse af bistand til et arbejdes udførelse må anses for at være tilstrækkelig, såfremt det af arbejdssituationen fremgår, at bistanden er påkrævet. Dette vil navnlig være praktisk ved ganske kortvarig bistand til et arbejdes udførelse, hvor bistanden har karakter af en håndsrækning, men kan også forekomme ved længerevarende arbejdsforhold, f.eks. hvor en arbejdsgiver stiltiende accepterer, at en ansat får bistand til arbejdets udførelse af et familiemedlem.

Selv ganske kortvarige og måske tilfældige tjenester - håndsrækninger - vil kunne være omfattet af loven. Det forudsættes dog, at der er tale om en egentlig arbejdsindsats i en andens interesse, og at hjælpen er nødvendig samt ønsket eller accepteret af modparten.

Gensidig hjælp mellem selvstændige, hvor det er den personlige arbejdskraft, der er afgørende, vil ligeledes kunne medføre anerkendelse efter loven.

Arbejdsgiverens ægtefælle omfattes ikke af loven, medens familiemedlemmer i øvrigt er omfattet, hvis de efter arten og omfanget af deres beskæftigelse i arbejdsgiverens virksomhed kan sidestilles med andre arbejdere.

En ansat, der kommer til skade i arbejdstiden under forsøg på at forebygge ulykker eller afværge større materielle eller kulturelle tab, uden at forsøget er et led i arbejdet, er omfattet af lovgivningen.

Den selvstændige erhvervsdrivende, der udfører et arbejde som led i sin egen erhvervsvirksomhed, vil normalt ikke være omfattet af loven. Aktionærer og anpartshavere - herunder eneanpartshavere der udfører arbejde i selskabets tjeneste, er dog omfattet af loven.

b) Enhver, hvis årsindtægt for 3/5 vedkommende skyldes personligt arbejde ved fiskeri, i det omfang han driver dette erhverv for egen regning.

c) Ejere og medejere af skibe, der skal indføres i det danske skibsregister, når de selv udfører arbejde på skibet, medmindre skibet udelukkende anvendes til lystsejlads.

d) Personer, der udøver borgerlige eller kommunale ombud.

e) Personer, der pådrager sig en skade under forsøg på at redde menneskeliv (også når der ikke er tale om et naturligt led i pågældendes arbejde).

f) Frivillige medlemmer af hjemmeværnet og civilforsvaret og personer, der er udtaget til at forrette tjeneste inden for civilforsvaret.

Ved arbejdsskade forstås i loven

a) Et ulykkestilfælde, det vil sige en udefra kommende pludselig begivenhed, der fører til en skadelig påvirkning af den pågældendes helbredstilstand.

b) En skadelig påvirkning af højst nogle få dages varighed - ifølge praksis højst 5 dages varighed.

c) En erhvervssygdom, jf. Sikringsstyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme (bekendtgørelse nr. 276 af 23. maj 1986). Andre sygdomme som nævnt i arbejdsskadeforsikringslovens § 10, dvs. sygdomme, som enten opfylder betingelserne for at blive optaget på fortegnelsen, men som blot ikke er blevet det endnu eller sygdomme, der må anses for udelukkende eller i overvejende grad at skyldes arbejdets særlige art. Disse tilfælde skal, før der træffes afgørelse om anerkendelse, forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 11.

Om dagpenge efter arbejdsskade på grundlag af anden dagpengegivende indtægt end lønindtægt

76. Bestemmelsen i dagpengelovens § 38 betyder, at dagpenge på grundlag af anden dagpengegivende indtægt end lønindtægt, der ellers som hovedregel først ydes efter 3 ugers forløb, i visse tilfælde må udbetales allerede fra 1. dag.

For det første gælder dette, når den, som er blevet udsat for en arbejdsskade hos en arbejdsgiver, tillige har indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

For det andet gælder det de særlige grupper af selvstændige erhvervsdrivende, som er omfattet af bestemmelser i arbejdsskadeforsikringsloven, når de kommer til skade under arbejde i deres egen virksomhed, (ejere af skibe, arbejdsskadeforsikringslovens § 5, stk. 2, og selvstændige fiskere, arbejdsskadeforsikringslovens § 8).

For det tredje gælder det selvstændige erhvervsdrivende, når de kommer til skade i særlige arbejdssituationer, som omfattes af arbejdsskadeforsikringslovgivningen (f.eks. under udøvelse af borgerligt ombud, forsøg på redning af menneskeliv, frivillig tjeneste i hjemmeværn eller civilforsvar og ydelse af en håndsrækning eller af gensidig aftalt hjælp mellem flere selvstændige erhvervsdrivende).

Dagpenge på grundlag af indtægter ved selvstændig virksomhed ydes i alle disse tilfælde af det offentlige på grundlag af de pågældendes dagpengegivende anden indtægt end lønindtægt. Disse dagpenge nedsættes i det omfang, de sammenlagt med dagpenge og løn for samme tidsrum fra en arbejdsgiver overstiger dagpengemaksimum, jf. dagpengelovens § 24, stk. 6.

Om dagpenge efter arbejdsskade til personer uden sædvanlig dagpengegivende indtægt

77. Når personer, der ikke er fuldt beskæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse (f.eks. en del gifte kvinder og pensionister, der påtager sig småjobs), kommer til skade i en af de særlige arbejdssituationer, der er nævnt under pkt. 75, har de ret til dagpenge fra 1. dag, udmålt på grundlag af en dagpengegivende indtægt, der efter dagpengelovens § 39 fastsættes efter et skøn.

For enkelte persongrupper er der fastsat bestemte årslønninger, der må lægges til grund ved dagpengeberegningen. For gifte kvinder m.fl., der normalt ikke påtager sig arbejde for fremmede eller ikke udnytter deres arbejdskraft fuldt ud ved arbejde for fremmede, lægges fra 1. april 1987 39.900 kr. til den faktiske indtægt. For personer uden egentligt erhverv regnes der fra 1. april 1987 med en årsløn på mindst 17.000 kr.

Kapitel I

Det sociale udvalgs forpligtelse til at udbetale dagpenge

2. Det sociale udvalg udbetaler dagpenge til

1) lønmodtagere fra 1. fraværsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden,

2) lønmodtagere fra 1. fraværsdag, når disse ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren,

3) personer med dagpengegivende anden erhvervsindtægt, dvs. selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller,

4) andre, der har ret til dagpenge, herunder ved fødsel og adoption, samt ved bortfald af delpension.

Ad 1)

Efter udløbet af arbejdsgiverperioden på 5 uger (for sygefravær der begynder senest 31. marts 1987 dog 13 uger) overgår forpligtelsen til at udbetale dagpenge til det sociale udvalg.

Ad 2)

Lønmodtagere har ikke ret til dagpenge fra arbejdsgiveren fra 1. fraværsdag i følgende tilfælde

- lønmodtageren opfylder ikke beskæftigelseskravet (40 timer inden for de sidste 4 uger før sygdommen), § 3, stk. 1,

- lønmodtagerens sygdom er indtrådt inden for de første 3 uger (for sygefravær der begynder senest 31. marts 1987: de første 8 uger) af ansættelsen, jf. § 3, stk. 3,

- arbejdsgiveren er fritaget for dagpengepligten, fordi lønmodtageren ikke har opfyldt de i §§ 5, 6 og 7 fastsatte betingelser,

- arbejdsgiveren er fritaget for dagpengepligten ved forsikring som mindre arbejdsgiver efter § 11, eller som løsarbejderarbejdsgiver efter § 13,

- lønmodtageren er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, der er omfattet af en § 12-aftale,

- sikrede er arbejdsløs og eventuelt dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse.

Ad 3)

En selvstændig erhvervsdrivende har ret til dagpenge fra det sociale udvalg efter 3 ugers sygdom.

Den selvstændige erhvervsdrivende har dog mulighed for at tegne en frivillig dagpengesikring, der dækker de 3 første uger af en sygeperiode.

Som selvstændig erhvervsdrivende betragtes også en medarbejdende ægtefælle.

Ad 4)

Det sociale udvalg udbetaler endvidere dagpenge ved fødsel og adoption, til husligt sikrede og til delpensionister.

Kapitel VIII

Frivillig sikring

Personkreds

68. Personer med anden dagpengegivende erhvervsindtægt har ret til dagpenge fra 1. fraværsdag efter 3 ugers sygdom, jf. lovens § 18, stk. 3.

I særlige tilfælde kan der dog blive tale om ret til dagpenge fra 1. fraværsdag, nemlig ved tilbagefald på grund af samme sygdom indenfor 12 kalenderdage regnet fra 1. arbejdsdag efter den foregående sygeperiodes udløb, samt i tilfælde hvor uarbejdsdygtigheden pådrages ved en arbejdsskade, der er omfattet af arbejdsskadeforsikringslovgivningen, jf. § 38.

Efter § 28 kan selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller sikre sig frivillige dagpenge i de første 3 uger (egenperioden) af en sygeperiode.

Efter § 29 kan personer, der udfører husligt arbejde i eget hjem for mindst een person foruden sig selv, også sikre sig dagpenge i den frivillige sikringsordning, men der kan kun tegnes een sikring for hver husstand. Der udbetales dagpenge fra første sygedag efter en uges sygdom, jf. også lovens § 18, stk. 5.

En kvinde, der har tegnet sikring som husførende, har endvidere ret til dagpenge i 4 uger efter en fødsel, jf. § 36.

Reglerne om frivillig sikring er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 951 af 23. december 1986.

Helbredsbetingelser

69. Det er en betingelse for optagelse, at den, der tilmelder sig, ikke på optagelsestidspunktet er uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller svækkelse.

Pågældende må heller ikke have en langvarig eller kronisk lidelse, der forøger sygdomsrisikoen væsentligt.

Til brug ved vurderingen af, om helbredsbetingelserne er opfyldt, kan Sikringsstyrelsen om fornødent, forlange en lægeerklæring, der betales af ansøgeren.

Disse helbredsbetingelser gælder ikke for lønmodtagere, som ophører med at have dagpengegivende lønindtægt og overgår til selvstændig virksomhed, hvis anmodningen om optagelse i den frivillige sikring fremsættes inden 3 måneder efter, at beskæftigelsen som lønmodtager er ophørt, og pågældende umiddelbart før ophøret har haft en dagpengegivende lønindtægt i mindst 5 uger.

Ventetid

70. Anmodning om optagelse i den frivillige dagpengesikring sker ved at udfylde og indsende en tilmeldingsblanket til Sikringsstyrelsen. Social- og sundhedsforvaltningen i kommunen udleverer blanketten på hvis bagside der er givet en kort vejledning om ordningen. Forvaltningen giver i øvrigt nærmere vejledning om sikringen og bidrags- og dagpengesatserne.

Både selvstændige erhvervsdrivende og husførende har først ret til dagpenge 3 måneder efter, at Sikringsstyrelsen har modtaget anmodningen om optagelse.

Der gælder dog ingen ventetid, når den sikrede kommer til skade ved et ulykkestilfælde, eller når optagelse er sket inden 3 måneder efter ophør af lønindtægt.

Retten til barseldagpenge for husførende indtræder først 10 måneder efter anmodning om frivillig sikring som husførende (§ 36, stk. 2).

Dagpengenes størrelse

71. Ved tilmelding til den frivillige sikring kan personer med anden dagpengegivende indtægt end lønindtægt vælge mellem fire forskellige bidragssatser. Den højeste sats giver adgang til dagpenge op til lovens højeste beløb. Ved valg af en af de øvrige 3 bidragssatser kan man højst få henholdsvis 3/4, 1/2 eller 1/4 af det højeste beløb.

Dagpenge kan dog aldrig overstige 90 pct. af den erhvervsindtægt, der ligger til grund for beregningen ved dagpengeudbetaling.

Man bør derfor lægge indtægtens størrelse til grund ved overvejelsen om, hvilken sats man vil vælge for at undgå overforsikring. Hvis det viser sig, at den valgte sats ikke stemmer overens med de faktiske indtægter er der mulighed for ændring. Ønskes forhøjelse er det dog en betingelse, at helbredsbetingelserne er opfyldt. Den sikrede må selv holde sig ajour med, at den tegnede sats svarer til indtægtsforholdene.

For personer, der som tidligere lønmodtagere er optaget i ordningen uden at opfylde helbredsbetingelserne, fastsættes dagpengesatsen, så den ikke overstiger de dagpenge, som den pågældende havde ret til på grundlag af den seneste lønindtægt. Opfylder de pågældende helbredsbetingelserne, gælder denne begrænsning af dagpengenes størrelse kun sygdomstilfælde, der indtræder i de 3 første måneder efter optagelsen.

Husførende kan sikre sig 1/2 eller 1/4 af dagpengemaksimum.

Der er mulighed for at kombinere en frivillig sikring som selvstændig med en sikring som husførende. Dagpenge pr. uge kan dog i alt ikke overstige dagpengenes højeste beløb.

Personer, der både har lønindtægt og anden erhvervsindtægt, kan sikre sig frivilligt i forhold til sidstnævnte indtægt. Man bør dog i den situation overveje, om det kan betale sig at tegne frivillig sikring, idet dagpengebeløbene pr. uge sammenlagt ikke kan udgøre mere end dagpengemaksimum.

Minimumsgrænsen for beløb, der er mindre end 10 pct. af dagpengemaksimum, gælder ikke for dagpenge, der udbetales efter den frivillige sikring.

Forhøjelse, nedsættelse og udmeldelse

72. Ved anmodning om forhøjelse af dagpengesatsen, indtræder retten til højere dagpenge 3 måneder efter, at anmodningen er indgivet. Ved forhøjelse gælder samme helbredsbetingelser som ved tilmelding.

Anmodning om nedsættelse af dagpenge og bidrag har virkning fra udgangen af et kvartal med mindst 20 dages varsel.

Udmeldelse kan ske med virkning fra udgangen af et kvartal med mindst 20 dages varsel.

Bidrag til den frivillige sikring

73. Størrelsen af bidrag til en frivillig sikring fastsættes af Sikringsstyrelsen. Bidraget fastsættes således, at det dækker 3/8 af udgifterne til den frivillige sikring. Resten af udgifterne dækkes af det offentlige.

Kapitel VII

Reglerne om varighedsbegrænsning

Den almindelige varighedsbegrænsning

56. Dagpengeretten ophører, når der i de forudgående 36 kalendermåneder fra forvaltningen er udbetalt dagpenge eller ydet refusion i dagpenge for mere end 99 uger (ved sygeperioder, der indtræffer senest 31. marts 1987: 91 uger), jf. dagpengelovens § 25, stk. 2. Varighedsbegrænsningen indtræder ved udløbet af den måned, i hvilken der under en sammenhængende sygeperiode eller flere adskilte sygeperioder er udbetalt dagpenge i 99 uger (91 uger).

I dagpengeperioden medregnes også dagpenge, som er udbetalt fra andet nordisk land eller EF-land.

Derimod medregnes hverken dagpenge, som er udbetalt i arbejdsgiverperioden eller af kommunen de første 5 uger (for sygeperioder, der indtræffer senest 31. marts 1987: 13 uger) af sygeperioden til lønmodtagere, i egenperioden for selvstændige erhvervsdrivende, som har sikret sig frivillige dagpenge efter § 28, eller dagpenge, som er udbetalt i anledning af graviditet, barsel eller adoption.

Det er dagene eller ugerne for hvilke, der er udbetalt dagpenge, som medregnes ved opgørelsen af dagpengeperiodens varighed uanset om der er udbetalt fulde eller nedsatte dagpenge. Dagpengeperioden kan således ikke forlænges forholdsmæssigt, fordi der kun er udbetalt nedsatte dagpenge.

Hvis en sikret kun er fraværende en hel eller halv dag i en uge, som f.eks. ved ambulante undersøgelser, eller 2 hele dage i en uge, f.eks. nyrepatienter, som er i dialysebehandling, men er i fuldt arbejde de øvrige dage, tæller kun udbetalingsdagene i en uge, dvs. 2/5 uge, når den pågældende har en arbejdsuge på 5 dage.

Når der i en sygeperiode ikke er udbetalt dagpenge, fordi dagpenge er nedreguleret til 0, f.eks. på grund af anden hjælp, eller eventuelt fordi en arbejdsgiver ikke har anmodet om dagpengerefusion, medregnes den pågældende periode ikke ved opgørelsen af dagpengeperioden.

Hvis en sikret efter en længerevarende sygeperiode genoptager arbejdet, men senere sygemelder sig, indtræder som hovedregel en ny arbejdsgiver- eller 5 ugers- (indtil 31. marts 1987: 13 ugers-) periode eller egenperiode, som ikke skal medregnes i varighedsbegrænsningen.

Der bør dog i det enkelte tilfælde foretages en konkret vurdering af, om den pågældende efter de lægelige oplysninger m.v. har været arbejdsdygtig i den mellemliggende periode.

Generhvervelse af dagpengeretten

57. Uanset at dagpengeretten er opbrugt, kan en lønmodtager ved ny sygdom få dagpenge fra arbejdsgiveren eller fra det sociale udvalg i de første 5 (13) uger, når det kan godtgøres, at den pågældende i mellemtiden har været fuldt arbejdsdygtig, f.eks. ved, at han har genoptaget arbejdet, været tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende eller deltaget i en revalideringsforanstaltning. En frivilligt sikret kan på samme måde få dagpenge i de første 3 uger, hvis det kan godtgøres, at han før den ny sygemelding har været arbejdsdygtig. Dette kan dokumenteres ved lægeerklæring eller eventuelt ved, at der indhentes nærmere oplysning om, i hvilket omfang han har genoptaget arbejdet i sin virksomhed.

Udbetaling af dagpenge ud over de 5 (13) eller 3 uger til en person, hvis dagpengeret er brugt op, kan først ske fra det tidspunkt, da han ikke længere er omfattet af 36 månedersreglen.

Hvis retten er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på mere end 99 uger (91 uger), er det en betingelse for fornyet udbetaling, at den pågældende har været arbejdsdygtig efter dagpengerettens ophør. Denne betingelse gælder derimod ikke, når de 99 ugers dagpenge (91 uger) er udbetalt i flere sygeperioder.

Forlængelse af dagpengeperioden udover den almindelige varighedsbegrænsning (§ 25, stk. 5)

58. Det sociale udvalg kan forlænge dagpengeperioden efter regler, der er fastsat i Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 956 af 30. december 1986. Forlængelsen kan normalt ikke være længere end 20 uger.

Formålet med forlængelsesmuligheden er først og fremmest at undgå den situation, at den syges forsørgelse i en kortere overgangsperiode indtil raskmelding eller revalidering etc. skal dækkes midlertidigt efter bistandsloven eller af egne eller ægtefællens midler.

Raskmelding

59. Der kan forlænges, når der på tidspunktet for dagpengerettens ophør foreligger en lægelig vurdering, der giver grundlag for en sikker forventning om, at den pågældende kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse i fuldt omfang.

En sådan dokumentation kan tilvejebringes ved at indhente statusbedømmelse fra den pågældendes læge, erklæring fra speciallæge eller journaludskrift fra et hospital. Dokumentationen kan i tvivlstilfælde forelægges Socialforvaltningens lægekonsulent. Afkrydsning af felter i dagpengeblanketterne kan ikke anses for tilstrækkelig. Når der indhentes lægeerklæring, må det præciseres, at der ønskes en vurdering af, hvor længe uarbejdsdygtigheden endnu skønnes at ville vare. Det er ikke tilstrækkeligt at spørge lægen, om sikrede kan forventes raskmeldt i løbet af 20 uger.

Når vurderingsgrundlaget ved dagpengerettens ophør ikke er tilstrækkeligt, kan afgørelsen efter omstændighederne udsættes, hvis der efter de oplysninger, der foreligger, er rimelig udsigt til, at man inden for en kortere tid kan opnå en afklaring, som vil give grundlag for at forlænge.

Revalidering/arbejdsprøvning

60. Dagpengeperioden kan også forlænges, når der ved varighedsbegrænsningens indtræden er planlagt erhvervsmæssig revalidering, herunder erhvervsoptræning, tillæring, omskoling, uddannelse m.m. til iværksættelse inden for 20 uger.

Endvidere kan dagpengeperioden forlænges, når der ved varighedsbegrænsningens indtræden er planlagt arbejdsprøvning som led i en samlet revalideringsplan til iværksættelse inden for 12 uger.

Ved arbejdsprøvning forstås i denne sammenhæng afprøvning af færdighederne hos personer, der som følge af en indtrådt erhvervshæmning har behov for en omskoling til et helbredsmæssigt egnet fag.

En arbejdsprøvning kan finde sted på en revalideringsinstitution eller på en egnet offentlig eller privat arbejdsplads.

Det må vurderes, om der i det konkrete tilfælde er tale om reel arbejdsprøvning og ikke om en egentlig erhvervsmæssig revalidering, som f.eks. arbejdsoptræning inden for et fagområde, inden for hvilket den pågældende tidligere har været beskæftiget.

Det er en forudsætning for forlængelse af dagpengeperioden, at der foreligger oplysning om sikker dato for begyndelse af selve arbejdsprøvningen.

En beslutning om henvisning til Arbejdsformidlingen eller arbejdskonsulent med henblik på fremskaffelse af egnet beskæftigelse kan ikke danne grundlag for forlængelse af dagpengeperioden, idet den pågældende da må betragtes som arbejdsdygtig.

Særlige forhold

61. Uden for de situationer, der er nævnt under punkt 59 og 60, kan dagpengeperioden kun forlænges ud over de 99 uger (91 uger) i undtagelsestilfælde, hvor ganske særlige forhold taler afgørende for det.

Der er således ikke mulighed for generelt at forlænge perioden for personer med bestemte typer af lidelser, som sædvanligt er langvarige. Men udbetalingen til personer med meget alvorlige sygdomme kan eventuelt forlænges, når man derved kan undgå at føje en yderligere belastning til patientens og pårørendes i forvejen stærkt belastende situation. Forlængelsen kan i sådanne tilfælde gå ud over de 20 uger. Det anbefales, at tvivlstilfælde drøftes med Sikringsstyrelsen.

Afgørelsen

62. Socialforvaltningens afgørelse, om dagpengeperioden skal forlænges eller ikke, må ske ved skriftlig meddelelse til sikrede. Når perioden forlænges, må det angives, hvor længe der vil blive udbetalt dagpenge. Det må være til en bestemt dato, f.eks. 2 måneder efter den dag da arbejdsprøvning skal begynde eller indtil 20 uger. Det bør tilføjes, at udbetalingen kun fortsætter så længe de almindelige betingelser, derunder om uarbejdsdygtighed er opfyldt. Afgørelsen skal begrundes og der gives vejledning om anke.

Er socialforvaltningen bekendt med, at der er en sag om erstatning som følge af arbejdsskade under behandling i Sikringsstyrelsen, bedes socialforvaltningen orientere Sikringsstyrelsen om afgørelsen, således at styrelsen kan tage stilling til spørgsmålet om tilkendelse af midlertidig erstatning for erhvervsevnetab, hvis dagpengene er standset.

Den særlige varighedsbegrænsning for førtidspensionister og personer der er fyldt 67 år

63. Reglerne findes i dagpengelovens § 26 og i Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 956 af 30. december 1986, § 2.

Personkredsen

Reglerne omfatter personer

a) der modtager socialpension bortset fra invaliditetsydelse,

b) der på grund af svigtende helbred kunne have opnået social pension bortset fra invaliditetsydelse, hvis pensionslovgivningens bestemmelser om indtægtsregulering, dansk indfødsret eller bopæl her i landet ikke havde været til hinder derfor, eller

c) som er fyldt 67 år.

ad a) Bestemmelsen gælder kun personer, der aktuelt modtager pension. Hvis pensionen er reguleret helt bort på grund af indtægt, må der tages stilling til, om der foreligger svigtende helbred som pensionsgrund, jf. b).

Varighedsbegrænsningen gælder dog for personer, som har fået tilkendt førtidspension, men som i indtil 1 år ikke har ønsket at få pensionen udbetalt. I sådanne tilfælde må de pågældende betragtes som modtagere af pension under hensyn til, at de når som helst efter anmodning kan få pensionen udbetalt. Varighedsbegrænsningen bortfalder normalt først ved, at pensionen frakendes. Dette kan dog for personer, der har fået tilkendt mellemste førtidspension, ikke ske efter det fyldte 60. år.

ad b) Det er revaliderings- og pensionsnævnet, der afgør, om en dagpengemodtagers helbredsforhold kunne have begrundet pension, hvis de generelle betingelser var opfyldt, jf. pkt. 208 i Sikringsstyrelsens vejledning af 5. september 1984 om social pension.

Udenlandske sociale pensioner medfører ikke uden videre varighedsbegrænsning. Når en udenlandsk social pension er tilkendt af helbredsmæssige grunde, må sagen forelægges for revaliderings- og pensionsnævnet til bedømmelse af, om der kunne være tilkendt en dansk pension. I så fald gælder den særlige varighedsbegrænsning.

ad c) Når en person er fyldt 67 år, gælder varighedsbegrænsningen altid, uanset om folkepensionen er bortreguleret på grund af indtægtens størrelse, eller om pågældende har undladt at ansøge om pension.

Beregning af dagpengeperioden

64. Dagpengeretten ophører, når der i de 12 forudgående kalendermåneder er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 13 uger, jf. § 26, stk. 1 og stk. 2. Det betyder, at udbetalingen standses, hvadenten den går til den sygemeldte eller til arbejdsgiveren.

Ved opgørelsen medregnes ikke udbetaling af dagpenge eller løn i arbejdsgiverperioden eller fra det sociale udvalg i de første 5 (13) uger af en lønmodtagers sygeperiode, i de første 3 uger af en frivilligt forsikret erhvervsdrivendes sygeperiode eller i anledning af fødsel eller adoption.

Varighedsbegrænsningen indtræder ved udløbet af den måned, i hvilken der under en sammenhængende sygeperiode eller flere adskilte sygeperioder er udbetalt dagpenge i 13 uger.

Hvis der tilkendes pension, eller den sikrede fylder 67 år i en løbende dagpengeperiode, og han på dette tidspunkt har modtaget dagpenge i mere end 13 uger, standses udbetalingen fra og med dagen for anvisning af pension eller fra den første i den måned, der følger efter fødselsmåneden. Når førtidspension beregnes fra et tidligere tidspunkt, fradrages dagpengebeløbet i videst muligt omfang i pensionen for perioden efter beregningsdagen. Fradraget gælder dog kun dagpenge, som er udbetalt ud over 13 uger i et tidsrum, der regnes fra 3-månedersdagen forud for pensionsberegningsdagen, jf. § 26, stk. 5.

Generhvervelse af dagpengeretten

65. Uanset at retten til dagpenge er opbrugt efter de særlige regler for pensionister m.fl., har den pågældende ved ny sygdom ret til dagpenge fra arbejdsgiveren eller fra det sociale udvalg i de første 5 (13) uger af sygdommen, hvis han i mellemtiden har været arbejdsdygtig. En frivilligt sikret selvstændig har på samme måde ret til dagpenge i sygdommens første 3 uger.

Det sociale udvalg kan kun yde dagpenge herudover, hvis den pågældende ikke længere er omfattet af 12-månedersreglen.

Hvis varighedsbegrænsningen er indtrådt efter en sammenhængende sygeperiode på mere end 13 uger, kræves det yderligere, at den pågældende har været raskmeldt og i mindst 13 uger har haft dagpengegivende indtægter, der berettiger til dagpenge på mindst 10 pct. af dagpengenes maksimum, jf. § 26, stk. 3.

Raskmeldingen må dokumenteres ved lægeerklæring eller ved bevis for, at arbejde eller erhverv reelt er genoptaget. For lønmodtageres vedkommende kan dette bekræftes ved henvendelse til arbejdsgiveren, eventuelt i forbindelse med dokumentation af den dagpengegivende indtægt.

Husførende, som har sikret sig dagpenge efter § 29, kan dog generhverve dagpengeretten, når de ved lægeerklæring eller anden sikker dokumentation kan godtgøre at have været raskmeldt, og de tidligst 13 uger derefter er blevet sygemeldt på ny.

Når varighedsbegrænsningen er indtrådt efter flere adskilte sygeperioder, har den sikrede på ny ret til dagpenge fra det tidspunkt, hvor han ikke længere er omfattet af 12-månedersreglen, selvom han ikke har været arbejdsdygtig efter dagpengerettens ophør.

Standsning af dagpenge i forbindelse med indstilling om førtidspension

66. Dagpengeudbetalingen standses fra den første i måneden efter det sociale udvalgs indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet om førtidspension, når udvalget har skønnet det sandsynligt, at der tilkendes pension, og træffer beslutning om pensionsforskud.

Der er dog altid ret til dagpenge indtil udløbet af den måned, hvor der er udbetalt dagpenge i 13 uger. Pensionsforskuddet må da beregnes under hensyn til de udbetalte dagpenge.

Hvis revaliderings- og pensionsnævnet afslår pension, må der tages stilling til, om betingelserne for dagpenge har været opfyldt efter standsningstidspunktet. Bedømmelsen foretages konkret, men kan ofte støttes af nævnets begrundelse for afslag. Hvis nævnet ikke har fundt erhvervsevnen nedsat så meget, som pensionsloven kræver, har betingelsen om uarbejdsdygtighed som hovedregel ikke været opfyldt. Derimod har betingelsen ofte været opfyldt, hvis nævnets begrundelse angår tilstandens varighed eller revalideringsmulighederne.

Når det fastslås, at dagpengebetingelserne har været opfyldt, efterbetales der dagpenge med fradrag af pensionsforskud for samme periode.

Betingelser for forlængelse af dagpengeperioden for pensionister m.fl.

67. Når særlige omstændigheder taler for det, kan det sociale udvalg forlænge dagpengeperioden ud over de 13 uger for personer under 70 år, hvis det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at den pågældende på ny vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet inden for et kortere tidsrum.

Forlængelsesadgangen gælder både i forhold til 13-ugersperioden og i forhold til reglen om standsning ved indstilling om pension. Det sidste har ifølge sagens natur kun betydning i tilfælde, hvor den erhvervsevnereduktion, der begrunder pension, er forenelig med en fastere ikke uvæsentlig tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. lov om social pension § 14, stk. 3.

Dagpengeperioden kan forlænges, når lægen skønner, at der er udsigt til, at sikrede bliver arbejdsdygtig igen i løbet af få måneder.

Dagpengeudbetalingen bør kun rent undtagelsesvis og kun i tilfælde, hvor det efter sygdommens karakter er muligt at tidsfæste sikredes raskmelding inden for 1 år, regnet fra sygeperiodens begyndelse, forlænges med mere end 6 måneder, regnet fra sidste udbetalingsdag inden for varighedsbegrænsningen.

Der er ikke hjemmel til at forlænge dagpengeperioden udover det tidspunkt, hvor en pensionist fylder 70 år. En løbende dagpengeudbetaling standses dog først med udgangen af den måned, hvor den pågældende fylder 70 år.

Der må tages stilling til spørgsmålet om eventuel forlængelse forud for det tidspunkt, hvor varighedsbegrænsningen indtræder.

Dagpengeperioden for en pensionist, der har fået dagpenge så længe, at også den almindelige 99 ugers (91 ugers) varighedsbegrænsning er aktuel, kan kun forlænges, hvis betingelserne under pkt. 59-61 er opfyldt.

Afgørelsen om forlængelse af 13-ugers perioden eller afslag derpå må meddeles den pågældende på samme måde, som når det drejer sig om 91 ugers (99 ugers) perioden, se nærmere punkt 62.

Dagpenge, som er udbetalt uden lovlig dispensation efter § 25, stk. 5 og § 26, stk. 7, må afholdes af kommunen uden statsrefusion.

Kapitel VI

Opfølgningen af sygedagpengesager

46. Sygedagpenge er principielt en korttidsydelse, dvs. dagpengene skal dække den syges indkomstbortfald, indtil han igen bliver arbejdsdygtig, eller indtil det tidspunkt, hvor det konstateres, at han bør hjælpes på anden måde. Det sociale udvalg skal derfor kontrollere, at betingelserne for at få dagpengene er opfyldt, og udvalget skal vurdere, om der er grund til at sætte ind med andre former for hjælp.

Udvalget skal derfor straks ved oprettelsen af dagpengesagen indhente lægelige og sociale oplysninger, som skal bruges ved denne kontrol og vurdering, og udvalget skal løbende med kortest muligt mellemrum udøve kontrollen og vurderingen.

Der må aldrig gå mere end 3 måneder mellem vurderingerne. Situationen må vurderes med kortere mellemrum, hvis der kommer oplysninger, der giver anledning til det. Der skal hver gang indhentes aejourførte oplysninger og foretages en ny selvstændig bedømmelse.

Dagpenge, der er udbetalt, uden at reglerne har været overholdt, kan ikke refunderes af staten. Revisionen skal påse dette. Det skal af hensyn til revisionen fremgå af den enkelte sag, hvordan opfølgningen er forløbet, og hvilket grundlag den enkelte beslutning om at fortsætte udbetalingen har haft.

Da den, der får dagpenge, i de fleste tilfælde senere kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, er det vigtigt at undgå, at denne mulighed forringes ved unødvendig forlængelse af dagpengeudbetalingen og forsinkelse af behandling og revalidering.

Når der ikke længere er mulighed for, at arbejdet kan genoptages, er det meningen, at dagpengene hurtigst muligt skal afløses af social pension.

Opfølgningsarbejdet skal derfor udføres omhyggeligt. Det betyder, at udbetalingen kun kan fortsætte uden videre, når det er fastslået, at der ikke er grundlag for at iværksætte revalidering eller søge om social pension til den pågældende.

Der skal i de fleste tilfælde være skabt overblik over det forventede forløb af sagen, sådan at der kan lægges plan for den eventuelle revalidering, inden der er gået 6 måneder.

Ved hver beslutning om at fortsætte dagpengeudbetaligen må der foretages en vurdering på grundlag af aejourførte oplysninger.

Dagpenge kan kun fortsætte uden videre, hvis det kan slås fast, at den pågældende stadig er uarbejdsdygtig, men har realistisk mulighed for på ny at komme i arbejde.

Hvis vurderingen fører til, at revalidering bør forsøges, skal revalideringen begynde hurtigst muligt.

Når det drejer sig om en ikke helt ung person, må det nøje overvejes, om det er realistisk at gå ud fra, at den pågældende kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. I modsat fald bør der rejses pensionssag.

Loven giver ikke mulighed for at udbetale dagpenge i mere end 3 måneder ad gangen, uden at der foretages en sådan vurdering. Det er derfor ikke foreneligt med opfølgningspligten at udsætte beslutningen om at iværksætte revalidering eller ansøge om social pension, uden at der kan anføres en særlig begrundelse.

Ophør af dagpengeudbetaling

47. Udbetalingen skal naturligvis standses, når den pågældende igen er arbejdsdygtig.

Udbetalingen skal også standses, når det sociale udvalg afgiver indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet om pension og skønner, at det er sandsynligt, at der vil blive tilkendt pension.

Udbetalingen skal ligeledes standses, når der iværksættes revalidering, eller når der er ydet dagpenge i 2 måneder under en arbejdsprøvning.

Dagpengene skal endvidere standses, hvis den, der får dagpengene, ikke vil modtage behandling eller deltage i et revalideringsforsøg.

Dagpengene kan ikke standses alene fordi lægerne vurderer, at tilstanden nu er stationær. Men i den situation skal der som nævnt straks tages stilling til, om der skal søges pension. Ellers skal der tages skridt til, at den pågældende kan komme tilbage til arbejdsmarkedet.

Dagpengene standses, når der i alt er udbetalt dagpenge i 91 uger (ved sygdomstilfælde, der indtræffer 1. april 1987 eller senere 99 uger) i de seneste 36 måneder. For pensionister stopper udbetalingen efter 13 uger i de seneste 12 måneder. Det gælder også for personer, som opfylder helbredsbetingelserne for pension, men er afskåret fra pensionen af reglerne om indtægtsregulering, indfødsret eller bopæl.

Udbetalingen kan ikke standses, alene fordi der tilkendes invaliditetsydelse, eller fordi der i en arbejdsskadesag udbetales erstatning for tab af erhvervsevne.

Hvis den pågældende går på efterløn, skal dagpengene normalt standses.

Uarbejdsdygtighed

48. Når det skal vurderes, om en sygemeldt kan anses for uarbejdsdygtig, sker det med udgangspunkt i det arbejde, der blev udført umiddelbart før sygemeldingen.

For arbejdsledige er bedømmelsesgrundlaget det arbejdsområde, som den arbejdssøgende står til rådighed for.

Ved længerevarende sygdom, dvs. sygdom der har varet mere end 26 uger, kan vurderingen ikke udelukkende foretages ved at sammenholde virkningerne af lidelsen med karakteren af arbejdet før sygemeldingen. Bedømmelsen må ske på et bredere grundlag, sådan at den pågældende kun kan betragtes som uarbejdsdygtig, når sygdommen afskærer ham fra at påtage sig arbejde, som i øvrigt anses for passende.

Hvis den pågældende kan gå i arbejde, uden at optræning eller andre erhvervsmæssige foranstaltninger er nødvendige, sørger social- og sundhedsforvaltningen for, at den pågældende straks tilmeldes arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Udbetalingen af sygedagpenge standses samtidig og den pågældende henvises til arbejdsløshedskassen. Er den pågældende ikke berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, afløses sygedagpenge af kontanthjælp efter bistandsloven, hvis han i øvrigt opfylder betingelserne for at få denne hjælp.

Ved anmodning om Arbejdsformidlingens bistand bør det præciseres, at det er vigtigt, at der anvises beskæftigelse snarest muligt, også fordi det herved kan dokumenteres, at den pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Selv om en lønmodtager med to samtidige arbejdsforhold er i arbejde i det ene arbejdsforhold, kan betingelsen om uarbejdsdygtighed godt være opfyldt i det andet arbejdsforhold. Det forudsætter, at de to arbejdsforhold er væsentlig forskellige, og at fortsættelsen af arbejdet i det andet arbejdsforhold er forenelig med sygdommen og dennes behandling og ikke forhaler helbredelsen.

Hvis den, der modtager dagpenge, deltager i undervisning, vil han som hovedregel ikke længere opfylde betingelsen om uarbejdsdygtighed, når vel at mærke undervisningen er erhvervsrettet.

Undervisning, som svarer til eller udbygger uddannelse i folkeskolen, dvs. inkl. 10. klassetrin, og undervisning på ungdoms- eller højskoler eller lignende, som alene opfylder et alment kundskabsbehov uden erhvervssigte, udelukker ikke dagpenge, når deltagelse i undervisningen kan forenes med sygebehandling eller er et led i denne.

Derimod skal dagpengeudbetalingen bringes til ophør, hvis undervisningen er et led i en erhvervsplan, det vil sige når uddannelsen er en revalideringsmæssig foranstaltning.

Undervisning på gymnasier, HF-kurser, på faglige skoler m.v. betragtes som kompetencegivende og sidestilles med arbejde.

Der kan derfor ikke udbetales dagpenge, hvis pågældende begynder på eller udvider sin deltagelse i sådan kursus/undervisning.

Dagpenge kan dog udbetales ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på HF eller anden stærkt begrænset kursusdeltagelse, når det kan dokumenteres, at denne er et led i behandlingen eller kan betragtes som fritidsundervisning.

Delvis uarbejdsdygtighed

49. Hvis den pågældende er delvis uarbejdsdygtig og derfor får nedsatte dagpenge, skal der foretages den samme kontrol og løbende vurdering. Nedsatte dagpenge skal altså standses i de samme situationer som fulde dagpenge, som ydes ved fuld uarbejdsdygtighed. Dagpengene kan således ikke standses, blot fordi helbredstilstanden er stationær.

Når der er tale om delvis uarbejdsdygtighed med udbetaling af nedsatte dagpenge, må social- og sundhedsforvaltningen i særlig grad være opmærksom på den bredere vurdering af uarbejdsdygtigheden, der skal ske, når det drejer sig om længerevarende sygdom. Nedsatte dagpenge kan ikke ydes som en varigere kompensation for tab af indtægt i et erhverv, hvor den pågældende ikke kan forventes at genvinde fuld erhvervsevne.

Oplysninger om sygdommen

50. Uarbejdsdygtigheden kontrolleres og vurderes normalt på grundlag af oplysninger fra den pågældende selv, lægen, arbejdsgiveren, Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen. Forvaltningen kan indhente sygehusjournaler eller udskrifter af disse journaler.

Når kommunen begynder at udbetale dagpenge, bør det sociale udvalg straks sikre sig, at der allerede foreligger helbredsoplysninger, eller at uarbejdsdygtigheden er dokumenteret på anden måde. Det kan f.eks. ske ved indlæggelsesbevis. Hvis der ikke er sådanne oplysninger, skal de straks indhentes. Hvis den pågældende er anmodet om at henvende sig til læge for at blive behandlet, og erklæring ikke foreligger, skal kommunen standse dagpengeudbetalingen indtil erklæringen er modtaget. Udbetaling kan dog fortsætte, hvis det efter de foreliggende oplysninger er klart, at den pågældende endnu ikke kan være arbejdsdygtig, og formålet med den ønskede lægeerklæring alene er at få præciseret sygdommens varighed.

Det skal altid kontrolleres, at lægen har besvaret alle blankettens spørgsmål fyldestgørende, herunder om diagnose, konsultationstidspunkt, oplysninger om eventuel sygehus- eller speciallægebehandling, graden af uarbejdsdygtighed, sygdommens eventuelle forbindelse med arbejdet, og - hvad der er særlig vigtigt - at han har afgivet et præcist skøn over, hvor længe uarbejdsdygtigheden vil vare. I modsat fald skal social- og sundhedsforvaltningen, eventuelt efter samråd med lægekonsulenten, anmode lægen om at komplettere erklæringen og eventuelt fremkomme med supplerende oplysninger.

Når social- og sundhedsforvaltningen har indhentet oplysninger fra læge eller sygehus, er det vigtigt, at oplysningerne vurderes af lægekonsulenten med hensyn til prognose, varighed af uarbejdsdygtighed m.v.

Hvis de objektive fund ikke kan begrunde uarbejdsdygtigheden, men lægen på baggrund af patientens subjektive klager mener, at patienten ikke kan raskmeldes, eller hvis lægens angivelse af patientens fortsatte uarbejdsdygtighed er behæftet med usikkerhed, skal forvaltningen overveje, om patienten skal henvises til undersøgelse eller behandling på sygehus eller hos speciallæge. Overvejelsen må ske i samråd med lægekonsulenten og eventuelt den behandlende læge.

Det bør ikke accepteres, at lægen fortløbende udsteder uarbejdsdygtighedserklæringer uden supplerende at begrunde sit skøn med f.eks. oplysning om behandlingsplan, forestående indlæggelser eller andre helbreds- eller rekreative foranstaltninger.

Det er vigtigt, at social- og sundhedsforvaltningen i det hele rådfører sig med kommunens lægekonsulent eller eventuelt søger bistand i amtskommunens socialcenter.

Det er endvidere af stor betydning, at lægekonsulenten inddrages i sagsbehandlingen så tidligt som muligt med henblik på fremskaffelse af supplerende oplysninger, eventuelt en statusbedømmelse af helbredsforholdene med dokumentationsmateriale, journaludskrifter fra sygehus eller speciallægeerklæringer. Lægekonsulentens/socialcentrets tidlige medvirken i sagsbehandlingen er også nødvendig for at bedømme behovet for behandling og revalidering eller overgang til førtidspension.

Samarbejde med andre myndigheder

51. Social- og sundhedsforvaltningen skal samarbejde med den, der får dagpenge, og med arbejdsformidlingen. Det er ønskeligt, at der også etableres et samarbejde med amtskommunens socialcenter.

Ved forvaltningens henvendelse til den sygemeldte må det gøres klart, at det er hovedformålet at opnå, at den pågældende kommer tilbage til arbejdsmarkedet, og at forebygge, at et langvarigt dagpengeforløb fastlåser ham i uarbejdsdygtighed. Den sygemeldte bør indkaldes til samtale om eventuelle fremtidige erhvervsmuligheder og behovet for anden hjælp.

I de tilfælde, hvor den pågældende ikke ønsker at samarbejde, således at forvaltningen ikke får de oplysninger, der er nødvendige for at behandle sagen og vurdere, om der er revalideringsmuligheder, eller om der eventuelt skal rejses pensionssag, må det sociale udvalg gøre opmærksom på, at der er oplysningspligt, og på, at der vil være mulighed for at ikende bøde og eventuelt standse dagpengeudbetalingen.

Dagpengeudbetalingen skal som nævnt også bringes til ophør, hvis den pågældende nægter at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling. Men udbetalingen kan naturligvis ikke standses, når den pågældende nægter at underkaste sig operation eller anden behandling, som er forbundet med risiko for liv eller førlighed.

Det vil normalt være en fordel at formidle samarbejdet med de praktiserende læger og speciallæger, sygehus m.v. gennem lægekonsulenten. Som led i dette samarbejde bør det sikres, at ventetiden inden behandling på sygehus eller speciallæge afkortes mest muligt, og at sygehuset eller speciallægen på forhånd er orienteret om, at patienten er sygemeldt og modtager sygedagpenge. En lang ventetid indebærer en risiko for, at patientens dagpengeret ophører på grund af varighedsbegrænsning, og ventetiden har generelt en negativ virkning på den pågældendes muligheder og motivation for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Det er afgørende for et sådant samarbejde, at tavshedspligten fremholdes som garanti for, at patientens sag behandles med en diskretion, der er fuldt forenelig med de behandlende lægers tilsvarende pligter.

Tilrettelæggelse af sagsbehandlingen

52. Det er vigtigt, både at overvågningspligten efter dagpengeloven overholdes, og at revalidering planlægges og gennemføres konstruktivt og sagkyndigt.

Det stiller betydelige krav til koordinering af det samlede arbejde i forvaltningen. Det må f.eks. ikke forekomme, at dagpengeudbetalingen fortsætter fra een afdeling, uden at der er løbende kontakt med en anden afdeling, som står for revalideringsplanlægningen. Denne må oplyse grunden til, at revalidering ikke er iværksat endnu.

Ansvaret for, at der til enhver tid er grundlag for udbetalingerne, må ikke forflygtiges. Det bør derfor normalt i hele sagens forløb ligge eet sted. Der er gode erfaringer fra kommuner, der på forskellig måde har organiseret sig sådan, at arbejdet med dagpengesagen og forberedelsen af revaliderings- eller pensionssag foregår i samme afdeling.

Supplerende hjælp efter bistandsloven

53. Hvis det må antages, at dagpengene ikke slår til, skal det overvejes, om der kan ydes supplerende hjælp efter bistandsloven.

Social- og sundhedsforvaltningen må i det hele taget have opmærksomheden henvendt på den sikredes og familiens samlede situation og på, om der er behov for at tilbyde vejledning og bistand.

Iværksættelse af revalidering

54. Social- og sundhedsforvaltningen skal tage stilling til, om der er behov for sygebehandling eller revalidering, og i så fald sørge for, at behandling eller revalidering går i gang.

Når forvaltningen iværksætter revalidering, herunder egentlig erhvervsoptræning med henblik på anvisning af arbejde, eller tillæring, omskoling, uddannelse eller andre former for erhvervsmæssig revalidering, standses dagpengeudbetalingen. Fra dette tidspunkt kan den pågældende ikke anses for uarbejdsdygtig i lovens forstand.

Det er nødvendigt, at revalidering iværksættes i alt fald så snart det er konstateret, at helbredstilstanden er stationær, og beslutningen om og planlægningen af revalideringen bør derfor være foretaget senest da. Hvis revalideringen ikke kan begynde umiddelbart efter beslutningen, vil udbetaling af dagpenge undtagelsesvis kunne fortsætte, når der ikke i ventetiden kan anvises egnet arbejde eller deltagelse i en forberedende revalideringsforanstaltning.

Efter en konkret vurdering kan der i den samlede revalideringsplan indgå en arbejdsprøvning forud for den egentlige revalidering. En sådan arbejdsprøvning kan finde sted på en revalideringsinstitution eller på en egnet offentlig eller privat arbejdsplads efter bistandslovens regler herom. I sådanne tilfælde kan dagpengeudbetalingen fortsætte under arbejdsprøvningen i indtil 2 måneder.

Ved valg af arbejdsprøvningsplads bør man være opmærksom på, at ventetiden bliver mindst mulig.

Hvis arbejdsprøvningen inden for de 2 første måneder afbrydes på grund af sygdom eller sygebehandling, fortsætter dagpengeudbetalingen. Efter genoptagelsen ydes der kun dagpenge for de prøvedage, der var tilbage af de 2 måneder, inden arbejdsprøvningen blev afbrudt. Sygebehandling, der foregår samtidig med arbejdsprøvning og som således ikke afskærer fra arbejdsprøvning, medfører ikke nogen forlængelse af dagpengeperioden under arbejdsprøvning.

Forvaltningen må sørge for, at arbejdsprøvningen kan gå umiddelbart over i erhvervsmæssig revalidering.

Opgives arbejdsprøvningen af helbredsmæssige årsager, kan dagpengeudbetalingen genoptages med virkning fra ophøret. Samtidig skal det overvejes, om der skal søges pension til den pågældende.

Hvis den pågældende ikke ønsker at medvirke ved revalideringen, skal dagpengeudbetalingen standses. Det samme gælder, hvis en arbejdsprøvning på en institution eller revalidering afbrydes, fordi den pågældende uden grund vægrer sig ved at fortsætte.

Overgang til social pension

55. Hvis den, der får dagpenge, ikke vil kunne komme i arbejde igen, og det således må anses for sandsynligt, at der er ret til pension, skal social- og sundhedsforvaltningen straks sørge for, at der indgives ansøgning og snarest afgive indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet. Samtidig skal der tages stilling til, om der kan bevilges forskud på pension.

Forvaltningen skal derfor sørge for, at der allerede under opfølgningen af dagpengetilfældet rekvireres lægelige oplysninger, som kan begrunde indstillingen og medvirke til, at behandlingstiden i revaliderings- og pensionsnævnet nedsættes.

Når der er rejst sag om privat pension eller tjenestemandspension, bør der afgives indstilling om førtidspension så tidligt, at dagpengeudbetalingen kan ophøre samtidig med eller kort tid efter, at den pågældende er overgået til privat pension eller tjenestemandspension. Hvis muligheden for overgang til sådan pension ikke er tilstrækkeligt oplyst, bør der indhentes yderligere oplysninger, som eventuelt kan fås hos arbejdsgiveren.

Udbetalingen af dagpenge fortsætter indtil den 1. i måneden, efter at det sociale udvalg har afgivet indstilling. Der er dog altid ret til mindst 13 ugers dagpenge.

Hvis der gives afslag på pensionsansøgningen, beror det på en vurdering af helbredsforholdene, om dagpengeudbetalingen skal fortsætte. Hvis afslaget er begrundet med, at der ikke er tale om en varig lidelse, men uarbejdsdygtigheden stadig består, skal dagpengeudbetalingen fortsætte.

Hvis der foreligger en stationær tilstand, uden at der er grundlag for at tilkende pension, er betingelsen om uarbejdsdygtighed ikke længere opfyldt. Dagpengeudbetalingen kan derfor ikke genoptages. Social- og sundhedsforvaltningen må derfor straks tilbyde at genoptage sagen med henblik på bistand f.eks. hjælp til revalidering eller rådgivning eller i samarbejde med Arbejdsformidlingen søge at bringe den pågældende i stand til at klare sig selv. I forbindelse hermed kan der ydes forbigående hjælp efter bistandsloven.

Kapitel V

Anmodningsfrister

Lønmodtagere, der får udbetalt dagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden

36. I disse tilfælde har lønmodtageren ret til dagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag efter arbejdsgiverperiodens udløb, når anmodning om dagpenge er indgivet inden 1 uge efter periodens udløb (§ 18, stk. 1). Hvis anmodning indgives senere, udbetales dagpenge som hovedregel først fra anmodningsdatoen (§ 18, stk. 6). Der er dog mulighed for at dispensere, når der foreligger særlige omstændigheder, se pkt. 41.

Hvis anmodning indgives mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden, er dispensation udelukket (§ 18, stk. 7).

Ved anmodningsdagen forstås den dag, hvor der indsendes anmodning om dagpenge (anmodningsblanket i udfyldt stand) eller rettes telefonisk eller personlig henvendelse til forvaltningen. En afhentning af en dagpengeblanket uden at sygdom samtidig anmeldes, kan derfor ikke betragtes som en anmodning om dagpenge.

Lønmodtagere, der ikke får udbetalt dagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden

37. I de tilfælde, hvor der ikke er ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, skal anmodning indgives til kommunen allerede 1. fraværsdag (§ 18, stk. 2). Dette gælder f.eks., når

- arbejdsgiveren har tegnet en forsikring efter dagpengelovens §§ 11 og 13,

- der er godkendt en aftale efter § 12,

- beskæftigelseskravene ikke er opfyldt, eller

- lønmodtageren var arbejdsledig ved sygdommens indtræden.

Når arbejdsgiveren er fritaget for dagpengepligten, skal lønmodtageren således anmelde sygefraværet straks både til arbejdsgiveren og til socialforvaltningen.

Hvis anmodning indgives senere, udbetales dagpenge først fra anmodningsdagen, medmindre der er grundlag for at dispensere.

Selvstændige erhvervsdrivende uden frivillig sikring

38. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller skal indgive anmodning om dagpenge 1. fraværsdag efter 3 ugers sygdom for at få dagpenge fra denne dag (§ 18, stk. 3, 1. pkt.).

Personer med frivillig sikring

39. En selvstændig erhvervsdrivende, der har tegnet en frivillig sikring, skal indgive anmodning om dagpenge 1. fraværsdag (§ 18, stk. 3, 2. pkt.).

Personer, der har tegnet frivillig sikring som husførende, skal anmode om dagpenge 1. sygedag efter 1 uges sygdom (§ 18, stk. 5).

Personer, der modtager delpension

40. Ret til dagpenge, der erstatter tab af delpension efter lov nr. 346 af 4. juni 1986 om delpension, indtræder 1. fraværsdag efter at retten til delpension er bortfaldet uden særskilt anmodning, når der senest samme dag er indgivet anmodning om dagpenge, der erstatter lønindtægt eller anden erhvervsindtægt (§ 18, stk. 4).

Efter lov om delpension, § 10, stk. 1, bortfalder retten til delpension med udgangen af den måned, hvor modtageren i en sammenhængende periode på 13 uger har været fraværende fra arbejdet på grund af sygdom. Der henvises til pkt. 22 i Sikringsstyrelsens vejledning af 22. juli 1986 om delpension.

Dispensation fra anmodningsfristerne

41. I Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 16 af 6. januar 1983 er der efter lovens § 18, stk. 7 fastsat regler for dispensation fra anmodningsfristen i de ovennævnte tilfælde.

Der kan f.eks. dispenseres når

- den sikrede på grund af hospitalsindlæggelse, ophold i udlandet eller lignende ikke selv har haft mulighed for rettidigt at anmode om dagpenge og ikke har haft pårørende til at indgive anmodning,

- overskridelsen af de fastsatte frister i det væsentlige må tilskrives arbejdsgiveren eller skyldes forkert vejledning fra myndigheder eller andre, der må anses for at have særligt kendskab til forholdene,

- særlige grunde i øvrigt taler derfor. Her må der især lægges vægt på, om den sikrede tidligere har modtaget dagpenge fra kommunen, om ukendskab til fristen skyldes manglende orientering på arbejdspladsen, og om den pågældende har anmeldt sygdom til arbejdsgiveren.

Som hovedregel kan der ikke dispenseres, hvis sikrede først henvender sig til kommunen efter raskmeldingen. Det er en forudsætning for at dispensere, at det er muligt at få lægelig dokumentation for perioden indtil henvendelsen til kommunen, og at der i øvrigt ikke er tvivl med hensyn til, om den pågældende opfylder betingelserne for at få udbetalt dagpenge.

Dispensation er altid udelukket, når anmodningen indgives mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden.

Af særlige grunde, der kan tale for at dispensere, kan f.eks. nævnes, at en arbejdsgiver ikke har orienteret sine ansatte om, at han har frigjort sig fra forpligtelsen til at udbetale dagpenge ved at tilmelde sig en af forsikringsordningerne, således at de ansatte ikke var klar over, at der skulle rettes henvendelse til kommunen straks 1. fraværsdag.

Det er dog en forudsætning for dispensation, at sikrede henvender sig til kommunen, så snart pågældende bliver klar over, at der ikke bliver udbetalt dagpenge fra arbejdsgiveren. I denne situation kan der også dispenseres, selv om sikrede først henvender sig efter raskmeldingen (især aktuelt ved de kortvarige sygeperioder).

Hvis arbejdsgiveren er i tvivl om sin dagpengepligt og derfor undlader at udbetale dagpenge, vil der endvidere ofte være grundlag for at dispensere. Dette gælder især, når arbejdsgiveren ikke har meddelt lønmodtageren, at dagpenge ikke vil blive udbetalt, og denne derfor først senere, eventuelt ved første lønudbetaling, bliver klar over forholdet. Dette vedrører typisk de sager, hvor afgørelsen af, hvem dagpengepligten påhviler, hører under dagpengeudvalgets kompetence, jf. dagpengelovens § 14.

Det understreges, at fristerne i § 18 også finder anvendelse på de tilfælde, hvor der anmodes om forskud på dagpenge fra kommunen efter § 15.

Der kan ikke dispenseres, hvis lønmodtageren ikke straks retter henvendelse til kommunen, når arbejdsgiveren har meddelt, at dagpenge ikke vil blive udbetalt. Dette gælder f.eks. i tilfælde, hvor arbejdsgiveren hurtigst muligt gør indsigelse på grund af for sen anmeldelse efter § 6.

Henvendelse til en anden myndighed end social- og sundhedsforvaltningen kan normalt ikke sidestilles med en anmodning om dagpenge. En anmeldelse af en arbejdsskade til Sikringsstyrelsen kan således ikke betragtes som en samtidig anmodning om dagpenge.

En anmodning om økonomisk hjælp indgivet til social- og sundhedsforvaltningens pensions- eller bistandsafdeling, vil derimod kunne sidestilles med en anmodning om dagpenge.

Anmodning om arbejdsgiverrefusion (§ 27)

42. En arbejdsgiver, der udbetaler løn til en ansat under fravær fra arbejdet, indtræder i dennes ret til dagpenge fra det sociale udvalg (§ 27). Det gælder, uanset om lønnen udbetales efter lov, overenskomst eller aftale, og uanset om der er tale om fuld eller delvis løn. Refusionsbeløbet kan dog ikke overstige den udbetalte løn. Når der samtidig ydes dagpenge på grundlag af bortfalden delpension, udgør refusionsbeløbet 90 pct. af lønnen, men dog ikke mere end dagpengenes højeste beløb.

Ved sygdom er der ret til refusion fra 1. fraværsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden eller fra den dag, hvor arbejdsgiveren er fritaget for dagpengepligten efter bestemmelserne i lovens §§ 3-8 og §§ 11-13.

Ved graviditet, barsel og adoption har arbejdsgiveren ret til refusion fra og med den fraværsdag, hvor lønmodtageren har ret til barseldagpenge.

I Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 953 af 29. december 1986 er der fastsat nærmere regler om fristerne for arbejdsgiverens anmeldelse af både sygefravær og refusionskrav.

Anmeldelse af sygefravær

43. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær, har pligt til at anmelde lønmodtagerens sygefravær til dennes bopælskommune. Fraværet skal anmeldes inden 1 måned efter arbejdsgiverperiodens udløb, så kommunen hurtigst muligt får kendskab til sagen med henblik på opfølgningen.

Hvis arbejdsgiveren er fritaget for pligten til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden, f.eks. ved forsikring efter § 11, skal fraværet anmeldes inden 1 måned efter 1. fraværsdag.

Der er mulighed for at straffe arbejdsgiveren med bøde efter § 56, stk. 2, når ansattes sygefravær ikke anmeldes inden for de fastsatte frister, men arbejdsgiveren mister ikke af denne grund retten til dagpengerefusion. Denne selvstændige pligt til at anmelde sygefravær må ikke forveksles med arbejdsgiverens anmeldelse af sit krav på refusion af udbetalt løn. Dels gælder der forskellige frister, dels er konsekvenserne af fristoverskridelser forskellige.

Anmeldelse af refusionskrav ved sygdom

44. Arbejdsgiveren kan kun få udbetalt refusion for tidsrum, der ligger indtil 6 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Der er dog mulighed for at dispensere, når der foreligger særlige omstændigheder, f.eks. når overskridelsen skyldes forhold, som i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren eller skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder.

Ved fortsat sygefravær kan refusionskrav ikke fremsættes oftere end med 1 måneds mellemrum. Der kan ikke ydes refusion forskudsvis på grundlag af et endnu ikke udbetalt lønbeløb, eller for en periode der endnu ikke er forløbet.

Anmeldelse af refusionskrav ved barsel

45. Refusionskrav for løn, der udbetales i forbindelse med fravær på grund af graviditet, barsel og adoption skal anmeldes senest 9 måneder efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Hvis kravet anmeldes senere, bortfalder retten til refusion, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. I disse tilfælde er der ikke pligt til at anmelde selve fraværet.

Kapitel XI

Klageregler, oplysningspligt, straffebestemmelser, tilbagebetaling,

finansiering m.v.

Kommunerne

100. Det sociale udvalgs afgørelse om ret til dagpenge kan inden 4 uger indbringes for amtsankenævnet, i København og Frederiksberg Kommuner for Den Sociale Ankestyrelse, jf. § 54.

I forbindelse med afgørelser må der gives de sikrede vejledning om klagemuligheder, herunder om fremgangsmåden ved indgivelse af klage og klagefrister. Der henvises til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 122 af 28. marts 1985 om indsendelse af afgørelser truffet af det sociale udvalg/magistraten og regionale nævn inden for det sociale område og om genvurdering i forbindelse med klager (Remonstration).

En direkte klage over den måde, en sag er blevet behandlet på, kan rettes til de almindelige eller de sociale tilsynsmyndigheder.

Der henvises i øvrigt til Socialministeriets vejledning om reglerne for klage på det sociale område.

Klager over den måde, en sag er blevet behandlet på, vil ofte være forbundet med en klage over afgørelsen om ret til en ydelse og bør i så fald behandles af de sociale klageinstanser i forbindelse med behandlingen af klagen over afgørelsen.

Ved uenighed mellem kommunerne om deres forpligtelser efter loven træffes afgørelsen af det amtsankenævn, hvorunder den kommune hører, som forpligtelsen gøres gældende mod. Gøres forpligtelsen gældende mod København og Frederiksberg kommuner, træffes afgørelsen af Den Sociale Ankestyrelse.

Afgørelser truffet af amtsankenævn kan normalt ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse har dog mulighed for at optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning.

Sikringsstyrelsen

101. Sikringsstyrelsens afgørelser om ret til dagpenge kan inden 4 uger indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Dette gælder afgørelser efter § 34, stk. 3 om medregning af indtægt og perioder i forbindelse med retten til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, samt afgørelse vedrørende en persons rettigheder i forhold til den frivillige dagpengesikring. Sikringsstyrelsens afgørelser i forbindelse med administration af forsikringsordningerne for arbejdsgivere kan indbringes for Socialministeriet. Det samme gælder afgørelser vedrørende administrationen af den frivillige dagpengesikring, f.eks. beregning af bidrag. I disse tilfælde gælder ingen tidsfrist for klagens indgivelse.

Oplysningspligt

102. Regler om pligt til at afgive oplysninger til brug ved afgørelser om ret til dagpenge findes i §§ 19, 50 og 52.

Ved en lønmodtagers anmodning om dagpenge skal arbejdsgiveren eller en anerkendt arbejdsløshedskasse m.fl. afgive erklæring om lønmodtagerens indtægtsforhold (DP 200 A og 200 B).

Lønmodtageren skal dels bekræfte arbejdsgiverens/arbejdsløshedskassens erklæring om indtægtsforhold m.m., dels afgive oplysninger om årsagen til uarbejdsdygtigheden, samt om andre forhold af betydning for dagpengeretten, herunder om pågældende modtager pension, om der er sket ændringer i indtægtsforholdene i forhold til sidste år, og om der modtages anden indtægt i anledning af uarbejdsdygtigheden, f.eks. privat forsikring.

En selvstændig erhvervsdrivende og en frivilligt sikret husførende person skal afgive erklæring om årsagen til uarbejdsdygtigheden, samt om andre forhold af betydning for retten til dagpenge (DP 200 C).

En selvstændig erhvervsdrivende skal tillige afgive erklæring om sine indtægtsforhold (DP 216).

En person, der modtager ydelser efter dagpengeloven, har pligt til at underrette arbejdsgiveren og det sociale udvalg om ændringer i de økonomiske forhold, der kan medføre ændring eller bortfald af ydelserne. Dette gælder f.eks., hvis den sikrede i en løbende dagpengeperiode får tilkendt en privat pension eller forsikringsydelse, der skal tages i betragtning ved beregning af dagpengebeløbet.

Undladelse af at give sådanne oplysninger, medfører krav om tilbagebetaling af det dagpengebeløb, der er modtaget med urette.

Den myndighed, der behandler en sag, kan kræve oplysninger fra arbejdsgivere, sikrede, kommunalbestyrelser, skattevæsenet, sygehuse, klinikker, behandlende læger m.v., herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf.

Straffebestemmelser

Sikrede

103. Hvis sikrede afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter loven eller fortier oplysninger af betydning for sådanne afgørelser, kan pågældende straffes med bøde eller hæfte, medmindre strengere straf kan idømmes efter den borgerlige straffelov.

Den sikrede kan endvidere straffes med bøde, hvis pågældende undlader at efterkomme et krav om oplysninger fra den myndighed, der behandler sagen.

Arbejdsgiveren

En arbejdsgiver kan straffes med bøde, når pågældende

1) uden rimelig begrundelse undlader at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden,

2) undlader at anmelde lønmodtageres fravær inden for de fastsatte frister, når der udbetales løn under sygdom,

3) undlader at efterkomme et krav om oplysninger fra den myndighed, der behandler en sag.

Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielse af oplysninger medfører bøde- eller hæftestraf, medmindre strengere straf kan idømmes efter den borgerlige straffelov. Bestemmelsen omfatter også udfyldelsen af dagpengeordningens blanketter.

Tilbagebetaling

104. Har en person mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelser efter dagpengeloven, skal det beløb, der er modtaget med urette, betales tilbage. Dette gælder også, når der er udbetalt for meget i dagpenge, fordi pligten til at give oplysninger om indtægtsændringer er tilsidesat.

Bestemmelsen vedrører både dagpenge, der er udbetalt til sikrede selv og refusionsbeløb, der er udbetalt til arbejdsgiveren.

Uretmæssigt modtagne dagpenge kan inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter, dvs. bl.a. ved tilbageholdelse i løn.

I tilfælde af bedrageri m.v. kan der blive tale om politianmeldelse og tiltale efter den borgerlige straffelov.

Der bør altid i åbenbare bedragerisituationer ske politianmeldelse, sådan at det bliver anklagemyndigheden og domstolene, der træffer afgørelse om den strafferetlige reaktion.

I overvejelserne, om der skal indgives anmeldelse, bør der indgå en nøjere vurdering af forholdene og motiverne i det enkelte bedrageritilfælde. Det må være rimeligt at undlade politianmeldelse i såkaldte bagatelsager, når det drejer sig om mindre graverende forhold. Politianmeldelse vil f.eks. ofte kunne undlades, når besvigelserne kun angår dagpenge for enkelte dage, eventuelt op til en uge, eller det samlede uretmæssigt oppebårne beløb ikke væsentligt overskrider dagpengenes højestebeløb pr. uge. Der kan lægges vægt på, om der er tale om eengangs- eller gentagelsestilfælde, og om der er tale om formildende omstændigheder eller der foreligger skærpende omstændigheder som f.eks. dokumentfalsk.

Hvis kommunen finder, at et dagpengebedrageri bør anmeldes til politiet, må anmeldelsen ledsages af udførlige oplysninger om den pågældendes forhold, således at alle rimelige sociale hensyn bliver medinddraget under overvejelserne af den enkelte sag. Kommunen må samtidig gøre anklagemyndigheden opmærksom på, om en strafforfølgning vil bringe en eventuel behandlingsplan i fare og yderligere belaste den pågældendes sociale situation på en måde, der ikke står i et rimeligt forhold til formålet med straffen.

Retsforfølgning mod krav på dagpenge

105. Krav på ydelser efter loven kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Aftaler om sådanne krav er ugyldige. Når dagpengene er udbetalt, nyder de ikke større retsbeskyttelse end anden formue.

Forbuddet mod retsforfølgning begrænser mulighederne for modregning til tilfælde, hvor de to krav er led i samme mellemværende.

Finansiering

106. Udgifter til dagpenge i arbejdsgiverperioden afholdes af arbejdsgiveren, og de øvrige udgifter til dagpenge afholdes af den sikredes bopælskommune.

Staten refunderer 75 pct. af kommunens samlede udgifter. Dog refunderes udgifter til dagpenge i arbejdsgiverperioden til lønmodtagere, der er beskæftiget hos forsikrede arbejdsgivere med 100 pct. Der ydes administrationsgodtgørelse til kommunerne på 1 pct. af udgifterne til ordningen.

Udbetaling og administration

107. Dagpengene udbetales af det sociale udvalg i den kommune, hvor den sikrede bor.

Der er ikke i dagpengeloven fastsat regler om ekspeditionsformer ved udbetaling af dagpenge fra det sociale udvalg. Administrationen skal dog ske med behørig hensyntagen til den enkelte sygemeldte og de konkrete forhold, der i øvrigt måtte foreligge.

Dagpenge i forbindelse med flytning m.v.

108. Dagpenge udbetales af det sociale udvalg i den kommune, hvor den sikrede har sin bopæl på sygdomstidspunktet, dvs. af den kommune, hvor den pågældende er tilmeldt folkeregisteret.

Når den sikrede under en løbende dagpengeperiode flytter til en anden kommune, skal fraflytningskommunen betale og afholde dagpengebeløbet for hele den uge, i hvilken flytningen finder sted. Hvis fraflytningskommunen fortsætter dagpengeudbetalingen ud over flytteugen i den løbende dagpengesag, fordi flyttedatoen først er blevet kendt på et senere tidspunkt, kan fraflytningskommunen ikke få refusion af tilflytningskommunen.

Hvis den sikrede får udbetalt løn under sygdom på tidspunktet for flytningen, og hvis arbejdsgiverens refusionskrav fremsættes på et senere tidspunkt, deles arbejdsgiverrefusionen mellem kommunerne med udløbet af flytteugen som skæringstidspunkt.

Når dagpengemodtageren indlægges på et plejehjem i en anden kommune, overgår udbetalings- og opfølgningsforpligtelsen til »plejehjemskommunen« (bopælskommunen) på samme måde som ved flytning i øvrigt.

Reglen om, at dagpenge udbetales af den kommune, hvor den sikrede har sin bopæl og er tilmeldt folkeregistret, gælder dog ikke når der f.eks. er tale om grænsearbejdere, der er berettigede til dagpenge fra beskæftigelseslandet eller personer, der ikke har bopæl i Danmark, jf. Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 406 af 16. august 1983 om ret til dagpenge for personer, der ikke er skattepligtige her i landet, m.v., § 5, forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for fællesskabet, artikel 19 og 22, og den nordiske tryghedskonventions artikel 7, 8 og 13.

Den tidligere bopælskommune skal fortsat betale dagpengene efter den sikredes flytning under sygdom til en anden EF-stat (jf. EF-forordningens artikel 22, stk. 1, b). Sikringsstyrelsen, den 30. januar 1987

F. B. Svarrer

/Jørgen Møller

Bilagsfortegnelse (* 1)

Bilag 1 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 949 af 23. december 1986 af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Bilag 2 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 991 af 30. december 1986 om dagpengegivende indtægter

Bilag 3 Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 406 af 16. august 1983 om ret til dagpenge for personer, der ikke er skattepligtige her i landet m.v.

Bilag 4 Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 537 af 4. december 1980 om nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom og delvis fravær ved graviditet, barsel og adoption.

Bilag 5 Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 984 af 29. december 1986 om lempelse af arbejdsgiverens pligt til at betale dagpenge til nyansatte lønmodtagere.

Bilag 6 Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 955 af 30. december 1986 om arbejdsgiverens fritagelse for at udbetale dagpenge i særlige tilfælde.

Bilag 7 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 952 af 23. december 1986 om arbejdsgiveres fritagelse for at betale dagpenge i arbejdsgiverperioden.

Bilag 8 Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 950 af 23. december 1986 om arbejdsgiveres fritagelse for dagpengepligt over for løsarbejdere.

Bilag 9 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 21 af 19. januar 1978 om aftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere om arbejdsgiverens fritagelse for at betale dagpenge.

Bilag 10 Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 469 af 21. oktober 1980 om beregning og udbetaling af dagpenge i arbejdsgiverperioden til lønmodtagere i arbejdsturnus med skiftende ugentlig arbejdstid.

Bilag 11 Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 16 af 6. januar 1983 om dispensation fra fristen for anmodning om dagpenge fra det sociale udvalg.

Bilag 12 Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 956 af 30. december 1986 om forlængelse af dagpengeperioden.

Bilag 13 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 951 af 23. december 1986 om frivillig sikring.

Bilag 14 Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 953 af 29. december 1986 om arbejdsgiveres pligt til at anmelde fravær for lønmodtagere under sygdom samt om anmeldelse af krav om udbetaling af dagpenge (refusion) til arbejdsgivere.

Bilag 15 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 512 af 23. september 1975 om udbetaling af dagpenge under ophold i udlandet.

Bilag 16 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 985 af 30. december 1986 om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel.

Bilag 17 Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 954 af 29. december 1986 om regulering af grænser og bidrag i de frivillige dagpengeordninger for forsikrede arbejdsgivere, løsarbejderarbejdsgivere, selvstændige erhvervsdrivende og husførende personer.

Ophævede vejledninger m.v.

De to vejledninger erstatter følgende vejledninger m.v.

Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 16. maj 1974 om, hvornår betingelsen om indtægtstab kan anses for opfyldt.

Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 25. november 1974 om, i hvilke tilfælde kommunerne kan dispensere fra for sen anmeldelse, jf. dagpengelovens § 18, stk. 6.

Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 19. december 1975 om udbetaling af dagpenge under minimum i kombinerede sager og sager med overskydende beløb.

Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 3. januar 1978 om retningslinier for indgivelse af politianmeldelse i tilfælde af bedrageri.

Sikringsstyrelsens vejledning af 9. marts 1978 om aftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere om arbejdsgiverens fritagelse for at betale dagpenge (§ 12-aftaler).

Sikringsstyrelsens vejledning af 14. april 1978 om sygedagpenge til udenlandske arbejdstagere.

Sikringsstyrelsens vejledning af 21. marts 1979 om sygedagpenge i forbindelse med arbejdskonflikter.

Sikringsstyrelsens cirkulære af 17. september 1979 om sygedagpenge til efterlønsmodtagere.

Sikringsstyrelsens vejledning af 5. maj 1980 om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, der indtil sygefraværet modtog supplerende arbejdsløshedsdagpenge under delvis beskæftigelse.

Sikringsstyrelsens vejledning af 4. december 1980 om beregning af dagpenge i arbejdsgiverperioden for lønmodtagere i arbejdsturnus med skiftende ugentlig arbejdstid.

Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 5. januar 1981 om forlængelse af dagpengeperioden for personer under 67 år, jf. varighedsbegrænsningen i dagpengelovens § 26, stk. 1, nr. 1 og 2.

Sikringsstyrelsens vejledning af 8. april 1981 om betingelsen for skønsmæssig fastsættelse af den dagpengegivende indtægt.

Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 27. maj 1981 om feriedagpenge efter lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Sikringsstyrelsens vejledning af 1. juni 1981 om løsarbejdere. Sikringsstyrelsens vejledning af 25. juni 1981 om nedsatte dagpenge, jf. vejledning af 18. december 1985.

Sikringsstyrelsens vejledning af 26. april 1984 om lempelse af praksis efter dagpengelovens § 25, st. 5.

Sikringsstyrelsens vejledning af 15. maj 1984 om, hvilken kommune, der skal udbetales dagpenge i forbindelse med flytning.

Sikringsstyrelsens vejledning af 1. november 1984 om bestemmelserne i dagpengelovens §§ 6 og 7 (om anmeldelse af sygdom og dokumentation for sygdom og dens varighed i arbejdsgiverperioden).

Sikringsstyrelsens vejledning af 7. februar 1985 om forholdet mellem dagpengeloven og arbejdsskadeforsikringsloven.

Sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1985 om dagpenge ved barsel og adoption m.v.

Sikringsstyrelsens vejledning af 19. februar 1986 om bestemmelserne i dagpengelovens § 3 (beskæftigelseskrav, tilbagefald m.v.).

Sikringsstyrelsens vejledning af 20. februar 1986 om bestemmelserne i dagpengelovens § 5, stk. 1 (forsæt, grov uagtsomhed og fortielse).

Sikringsstyrelsens vejledning af juli 1986 om opfølgning af sager om sygedagpenge.

Kapitel X

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge før 4-ugersdagen før forventet fødsel

Sygeligt forløbende graviditet

78. Når en kvinde inden 4-ugersdagen før forventet fødsel er fraværende fra arbejdet af årsager, der har forbindelse med graviditeten, har hun ret til barseldagpenge, når det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der vil medføre risiko for kvindens helbred eller for fosteret, hvis hun fortsætter med at arbejde, jf. dagpengelovens § 33, stk. 5.

Der lægges vægt på oplysninger om

- graviditetens forløb,

- kvindens helbredstilstand,

- eventuelle tidligere sygdomstilfælde i forbindelse med graviditet,

- eventuel langvarig behandling for barnløshed forud for graviditeten,

- tidligere aborter,

- den behandling (sengeleje eller indlæggelse) der er foreskrevet for at hindre abort eller for tidlig fødsel, samt

- arbejdets karakter sammenholdt med kvindens helbredstilstand.

Ret til dagpenge

79. Som eksempler på sygdomstilstande, der kan give ret til barseldagpenge, kan nævnes

- truende abort,

- tvillinge-, trillingegraviditeter etc., der forøger risikoen for abort eller for tidlig fødsel,

- svangerskabsforgiftning med forhøjet blodtryk, æggehvide i urinen og/eller vand i kroppen,

- særlige tilfælde med voldsomme og/eller hyppige opkastninger som påvirker almentilstanden (f.eks. med vægttab) og medfører uarbejdsdygtighed,

- vaginalblødning,

- for tidlig løsning af moderkagen,

- alvorlige psykiske lidelser i forbindelse med graviditet, herunder tilfælde af graviditetsbelastningssyndromet, der giver så kraftige udslag, at de kan henføres under begrebet sygdom.

Fravær på grund af særligt begrundede undersøgelser, f.eks. fostervandsprøve, giver ret til dagpenge, når undersøgelsen medfører fravær en hel dag.

Endvidere ydes barseldagpenge

a) hvis graviditeten væsentligt forværrer en sygdom (f.eks. ryg-, hjerte-, lunge- eller nyrelidelse), der i øvrigt ikke har forbindelse med graviditeten, eller

b) hvis sygdommens behandling hindres af graviditeten.

Det er en betingelse, at lidelsen medfører uarbejdsdygtighed.

I andre tilfælde af sygdom, som er uden forbindelse med graviditeten, ydes der sygedagpenge, dvs. normalt af arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden og uden at de særlige indtægtsbetingelser i § 34 kræves opfyldt. Ved fortsat sygefravær på 4-ugersdagen før forventet fødsel overgår kvinden dog til barseldagpenge.

Dagpenge ved fravær på grund af abort, herunder også fremkaldt abort, er barseldagpenge efter § 33, stk. 5, således at de særlige indtægtsbetingelser kræves opfyldt.

Ingen dagpengeret

80. I følgende situationer er der ingen ret til dagpenge

- almindelige graviditetsgener i en normalt forløbende graviditet, (f.eks. kvalme, utilpashed, opkastninger, let blodmangel, lettere blodtryksforhøjelse). Når generne i det enkelte tilfælde medfører en tilstand, der indebærer, at den sikrede er uarbejdsdygtig i sit erhverv, er der dog ret til barseldagpenge,

- fravær fra arbejdet på grundlag af en af lægen udstedt »skåneerklæring«, jf. dagpengelovens § 34, stk. 2, nr. 1, der ikke er begrundet i egentlige sygelige forhold eller særlige risici for fosteret,

- fravær på grund af almindelige forebyggende graviditetsundersøgelser hos læge eller jordemoder.

Dokumentation

81. Dokumentationen for, at en kvinde opfylder betingelserne for at få barseldagpenge på grund af sygeligt forløbende graviditet, må i almindelighed foreligge i form af en erklæring fra patientens egen læge, eller om fornødent en erklæring fra en speciallæge (gynækolog, obstetriker). Der kan anvendes blanket DP 365.

Social- og sundhedsforvaltningen må i tvivlstilfælde indhente supplerende lægelige oplysninger, herunder udskrifter af sygehusjournaler, jf. lovens § 52, stk. 1, og eventuelt forelægge disse for forvaltningens eller socialcentrets lægekonsulent.

Opfølgning, kontrol m.v.

82. Det må løbende kontrolleres, om betingelserne for at udbetale barseldagpenge til stadighed er opfyldt i perioden før 4-ugersdagen. Dette gælder særlig, når der er tale om lidelser, der kun i bestemte perioder af graviditeten medfører sygelige forhold og uarbejdsdygtighed.

Det sociale udvalg må endvidere efter samråd med patientens læge tage stilling til, om der eventuelt er grundlag for at yde nedsatte dagpenge, når den sygelige tilstand ikke hindrer, at kvinden delvis genoptager arbejdet.

Arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret

83. En gravid kvinde har ret til barseldagpenge før 4-ugersdagen før forventet fødsel, når arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret. Bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor risikoen principielt gælder enhver gravid kvinde, der er beskæftiget med det pågældende arbejde, og således at risikoen er uafhængig af den enkelte kvindes helbred.

Dagpenge kan ydes, når der på grund af arbejdets karakter, herunder som følge af arbejdsstedets indretning, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer, er en risiko for fosterets udvikling og/eller svangerskabets videre forløb. Det er en forudsætning, at denne risiko ikke umiddelbart kan fjernes ved arbejdshygiejniske foranstaltninger eller ved, at den gravide bliver flyttet til anden passende beskæftigelse indenfor samme virksomhed.

Risikofaktorerne i arbejdsmiljøet kan være af såvel kemisk, fysisk som biologisk art og skal vurderes både efter deres art og deres styrke.

Som eksempler på forhold under arbejdet, som efter omstændighederne kan indebære risiko, kan nævnes

Kemisk påvirkning

Opløsningsmidler

Ved malerarbejde (f.eks. terpentin)

- lakering (f.eks. to-komponent lak)

- limning (f.eks. kontaktlim)

- trykning (f.eks. afvaskning)

- affedtning (f.eks. klorerede opløsningsmidler)

- laboratoriearbejde

- kemisk fremstilling

Narkosegasser

Ved bedøvelse af patienter (f.eks. med Halothan).

Kræftmedicin

Ved behandling og pleje af patienter (f.eks. med cytostatica).

Tabletstøv eller dampe

Ved fremstilling af medicin (f.eks. visse hormoner).

Bly og kviksølv

Ved metalsmeltning

- laboratoriearbejde

- akkumulatorfremstilling

- kemisk fremstilling

Andre kemiske stoffer

Ved plastfremstilling og forarbejdning (f.eks. sprøjtestøbning).

Ved gummi- og læderfremstilling og forarbejdning (f.eks. vulkanisering).

Ved steriliseringsarbejde (f.eks. med ethylenoxid).

Tekstilfarvning og tekstiltrykning.

Bekæmpelsesmidler

Ved landbrugsarbejde.

Ved gartneriarbejde.

Fysisk påvirkning

Tunge løft eller hårdt fysisk arbejde

Inden for handels- og industrivirksomheder.

På plejeinstitution.

På sygehus.

I landbrug og gartneri.

Røntgenstråling

Ved behandling med radioaktive isotoper.

Kortbølge

Ved plastsvejsning.

Ved fysioterapeuters behandling af patienter.

Infektioner

Røde hunde, CMV-virus, AIDS-virus

Smitterisiko på institution.

Smitterisiko på sygehus.

Fremgangsmåde

84. Da risikoen for fosterskader kan være til stede fra starten af graviditeten, kræver barseldagpengesager en meget hurtig behandling af såvel læger som social- og sundhedsforvaltninger.

Erklæring (blanket DP 366) udstedes almindeligvis af kvindens egen læge eller eventuelt en speciallæge efter en bedømmelse af kvindens arbejdssituation. Bedømmelsen foretages på baggrund af hendes arbejdsbeskrivelse. Hvis lægen skønner, at yderligere oplysninger er nødvendige, kan den gravide eventuelt selv søge oplysningerne om de konstaterede eller formodede risikofaktorer på arbejdspladsen hos sikkerhedsorganisationen og/eller bedriftssundhedstjenesten, hvor en sådan findes. Herudover vil lægen ved bedømmelsen kunne lægge eventuel forhåndsviden om tilstedeværelsen af risikofaktorer på arbejdspladsen til grund, selv rette henvendelse til bedriftslægen, hvor en sådan findes, eller eventuelt kontakte en arbejdsmedicinsk klinik eller arbejdstilsynet (se fortegnelsen).

Fraværsmelding skal afgives, når lægen finder, at det er uforsvarligt at lade kvinden fortsætte arbejde, fordi der ud fra de foreliggende oplysninger om arbejdets karakter må skønnes at bestå en reel mulighed for, at arbejdet kan volde fosterskade. Erklæringen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger om den skadelige påvirknings art og styrke, som lægen har lagt til grund for vurderingen.

Lægen bør altid ved udstedelsen af attesten gøre den gravide opmærksom på, at dagpengesagers behandling indebærer, at der rettes henvendelse til arbejdsgiveren.

Efter modtagelsen af attesten om fravær må social- og sundhedsforvaltningen drage omsorg for, at der straks udbetales barseldagpenge for den kortere periode, der vil medgå til at indhente yderligere oplysninger om arbejdsforholdene og herunder om muligheden for at give kvinden andet passende arbejde i virksomheden under graviditeten.

Hvis social- og sundhedsforvaltningen finder, at der er behov for yderligere oplysninger, skal forvaltningen anmode arbejdsgiveren om oplysninger om de belastninger i arbejdet, der kan betinge en øget risiko for fosterskade og/eller svangerskabets videre forløb. Arbejdsgiveren kan enten selv give en sådan udtalelse eller bede en eventuel bedriftssundhedstjeneste eller den stedlige arbejdstilsynskreds om at give en udtalelse til social- og sundhedsforvaltningen om de skadelige påvirkninger ved kvindens arbejde og ved arbejde i almindelighed i virksomheden. Forvaltningen kan også rette direkte henvendelse til arbejdstilsynet for at få en vurdering af den gravides arbejdssituation.

Social- og sundhedsforvaltningen må herefter på grundlag af de indkomne oplysninger tage stilling til, om der foreligger en risiko for fosterskade og/eller svangerskabets videre forløb ved det konkrete arbejde. Denne risikovurdering foretages af socialforvaltningen med bistand af forvaltningens/socialcentrets lægekonsulent. Hvis forvaltningen ikke finder, at den har tilstrækkeligt grundlag for selv at tage endelig stilling, bør der søges råd i Direktoratet for Arbejdstilsynet eller hos en arbejdsmedicinsk klinik eller ambulatorium. En sådan arbejdsmedicinsk udtalelse bør altid indhentes i tvivlstilfælde og inden der eventuelt gives afslag på dagpenge.

Dagpengeudbetalingen skal standses, hvis det før 4-ugersdagen før forventet fødsel fastslås, at det pågældende arbejde ikke (eventuelt ikke længere) indebærer nogen risiko for fosterskade og/eller svangerskabets videre forløb.

Hvis den endelige risikovurdering ikke foreligger ved 4-ugersdagen før forventet fødsel, får den ingen betydning for den konkret foreliggende dagpengesag, da der ikke kan rejses krav om tilbagebetaling af allerede udbetalte dagpenge, når der ikke er tale om urigtige oplysninger fra dagpengemodtageren. Arbejdet med vurderingen bør dog fortsætte, for at der kan skabes klarhed over situationen for arbejdsgivere og ansatte, der fremtidig skal varetage det pågældende arbejde.

For arbejdsledige gælder, at spørgsmålet om ret til dagpenge efter reglerne om risiko for fosterskade, må ses i sammenhæng med reglerne i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring. Der er ikke hjemmel i arbejdsløshedsforsikringsloven til generelt at udelukke ledige gravide medlemmer fra ret til arbejdsløshedsdagpenge i en bestemt periode før forventet fødsel, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringsloven.

Barseldagpenge før 4-ugersdagen før forventet fødsel vil kun rent undtagelsesvis tilkomme arbejdsløse kvinder, hvis graviditet forløber normalt, idet udbetaling af barseldagpenge forudsætter, at ethvert arbejde som den pågældende kan henvises til, har den særlige karakter, som omtales i bestemmelsen.

Offentligt fastsatte bestemmelser

85. Der er ret til dagpenge før 4-ugersdagen for forventet fødsel, når graviditeten på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer kvinden i at varetage sit arbejde, og arbejdsgiveren ikke har tilbudt hende anden passende beskæftigelse.

Følgende offentligt fastsatte bestemmelser kan nævnes

Regler fastsat af Luftfartsdirektoratet om helbredskrav til flyvende personel indebærer, at graviditet i visse tilfælde medfører uegnethed, således at den pågældende ikke kan få den nødvendige helbredsmæssige godkendelse, medmindre der er grundlag for dispensation. Dette betyder, at tjenesten i luften normalt ikke bør udstrækkes udover 16. graviditetsuge, men at den helbredsmæssige godkendelse dog i særlige tilfælde vil kunne forlænges til udgangen af 20. uge ud fra en individuel undersøgelse og vurdering. En arbejdsgiver er berettiget til at nægte at lade en gravid stewardesse udføre kabinetjeneste fra det tidspunkt, hvor den pågældende ikke længere kan sikkerhedsmæssigt godkendes. Hvis arbejdsgiveren ikke kan tilbyde den gravide anden passende beskæftigelse, er der ret til barseldagpenge.

Efter § 9, stk. 1 i Industriministeriets bekendtgørelse nr. 731 af 29. december 1982 om lægeundersøgelse af søfarende og om udkigstjeneste, som ændret ved bekendtgørelse af 15. december 1983 og bilagets kolonne B XVI må kvindelige søfarende ikke arbejde om bord i danske skibe efter udløbet af 6. svangerskabsmåned.

Efter sømandslovens § 29, stk. 4, har en skibsansat søfarende, der er gravid ved skibstjenestens ophør, ret til efterhyre, så længe hun er uden arbejde, dog højest i 2 måneder regnet fra dagen efter afmønstringen. Den gravide søfarende har pligt til at udfolde rimelige bestræbelser for at skaffe sig passende arbejde under graviditeten, f.eks. ved tilmelding som arbejdssøgende til arbejdsformidlingen. Rederiet har ret til at anvise den søfarende passende arbejde i land. For rederiansatte kvindelige søfarende finder reglerne tilsvarende anvendelse, dog regnes efterhyreperioden på 2 måneder fra dagen efter ansættelsesforholdets ophør.

Sålænge rederiet yder hyre, har rederiet ret til de barseldagpenge som den søfarende ville have ret til. Det følger af § 19, stk. 1, 4. pkt. i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 985 af 30. december 1986 om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel. Derefter tilkommer dagpengene den gravide selv. Der henvises til bekendtgørelsens § 20, stk. 4.

Ret til sygedagpenge ved fravær fra arbejdet på grund af undersøgelser og behandlinger for barnløshed

86. Ved fravær fra arbejdet på grund af undersøgelser af mand og kvinde med henblik på årsagen til sterilitet samt ved behandling for barnløshed som følge af sygelige forhold er der ikke adgang til barseldagpenge fra kommunen. Men der er ret til sygedagpenge efter de almindelige regler. Dette gælder også den behandling mod barnløshed, der består i transplantation af et foster (»reagensglasbarn«).

For kvindens vedkommende vil der kunne godkendes en aftale i henhold til dagpengelovens § 12, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 21 af 19. januar 1978, § 1, stk. 2, nr. 1, da det drejer sig om behandling af en kronisk lidelse, som erfaringsmæssigt må antages at medføre væsentligt øget fravær. Eventuelt kan der være tale om en midlertidig aftale efter stk. 2, nr. 2.

For mandens vedkommende vil der derimod ikke være grundlag for at oprette en almindelig § 12-aftale, medmindre undersøgelserne og transplantationerne medfører et væsentligt øget fravær. Men betingelserne for at indgå en midlertidig aftale efter bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 2, vil undertiden være opfyldt, se i øvrigt kapitel VII i vejledningen om dagpenge fra arbejdsgiveren.

En kvindes fravær på grund af kunstig inseminationen kan sidestilles med sygebehandling, når inseminationen er lægeligt indiceret.

Fastlæggelse af 4-ugersperioden før forventet fødsel

87. Efter § 33, stk. 1, 1. pkt., er en kvinde berettiget til dagpenge fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Det er kvindens egen vurdering, om der er behov for at ophøre med erhvervsarbejde de sidste uger af graviditeten. Der kræves således ikke lægelig dokumentation for uarbejdsdygtighed som betingelse for at udbetale dagpenge i 4 uger før fødslen.

Ved fastlæggelsen af dagpengeudbetalingens begyndelse efter denne regel skal den dag, hvor fødslen ventes at finde sted, medregnes i de 4 uger som den 28. kalenderdag.

Det er lægens udsagn om det forventede fødselstidspunkt, der afgør, hvornår 4-ugersperioden kan begynde.

I sager om barseldagpenge stilles der ikke krav om, at der foreligger en fotokopi af vandrejournal som dokumentation for det forventede fødselstidspunkt. Det er tilstrækkeligt, at dette tidspunkt er noteret i sagen, og at det i øvrigt fremgår af noteringerne, hvilken form for dokumentation der er forevist.

Vandrejournalen indeholder en række lægelige oplysninger, som socialforvaltningen i denne sammenhæng ikke har adkomst til uden den gravides accept. Derfor kan en ansøger, der ikke ønsker, at disse oplysninger tilgår forvaltningen, eventuelt nøjes med at forevise den rubrik i vandrejournalen, der vedrører forventet fødselstermin. Når der udstedes en svangerskabsattest, kan denne anvendes som dokumentation for det forventede fødselstidspunkt.

Ellers må ansøgeren på anden vis forelægge dokumentation for lægens udsagn om det forventede fødselstidspunkt, f.eks. ved attestation fra den alment praktiserende læge. Eventuelt honorar for særskilt attestation fra læge for det forventede fødselstidspunkt må betales af ansøgeren.

I de tilfælde, hvor kvinder føder før det forventede fødselstidspunkt, er der ikke mulighed for tilsvarende at forlænge dagpengeperioden efter barnets fødsel. Der er tale om to dagpengeperioder, der fastlægges uafhængigt af hinanden. Ved for tidlig fødsel kan der eventuelt ydes dagpenge efter § 33, stk. 4, 2. pkt.

Hvis kvinden føder efter det forventede fødselstidspunkt, vil der kunne udbetales barseldagpenge indtil fødslen, selv om kvinden allerede har fået udbetalt dagpenge i 4 uger.

Det er uden betydning for retten til barseldagpenge, at fødslen sker i en ferieperiode.

Barseldagpengeperioden efter fødslen

88. Barnets forældre har under fravær fra arbejdet ret til dagpenge i tilsammen 24 uger efter fødslen, jf. § 33, stk. 1. Perioden regnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor fødslen har fundet sted.

I de første 14 uger har som hovedregel kun moderen ret til dagpenge. I ganske særlige tilfælde kan faderen dog indtræde i moderens ret til dagpenge i denne periode - efter udløbet af hans egen ret til 2 ugers fædreorlov - når moderen er død eller på grund af alvorlig sygdom ikke kan varetage pasningen af barnet, jf. § 33, stk. 6. Hvis moderen ikke kan passe barnet på grund af sygdom, har hun ret til at modtage sygedagpenge i den periode, hvor faderen er indtrådt i retten til barseldagpenge.

Moderens dagpengeret efter fødslen bortfalder ikke, selv om barnet er dødfødt eller dør eller bliver bortadopteret, men faderen mister retten til barseldagpenge efter den 14. uge efter fødslen, derimod ikke i de 2 ugers fædreorlov.

Hvis moderen begynder at arbejde inden 14-ugersperiodens udløb, bortfalder hendes ret til dagpenge for resten af barseldagpengeperioden efter fødslen,(medmindre genoptagelsen af arbejdet skyldes barnets indlæggelse, jf. § 33, stk. 4, 1. pkt.). Dette gælder uanset omfanget af arbejdet. Med arbejde sidestilles deltagelse i uddannelse og undervisning m.v. og fravær fra hjemmet, som er uforeneligt med barselorlovens formål.

Der kan dog ydes nedsatte dagpenge, når kvinder i begrænset omfang varetager borgerligt ombud i fraværsperioden, se § 33 a.

Dagpenge til faderen kan - bortset fra de tilfælde, der er omfattet af § 33, stk. 3 og 6 tidligst ydes efter den 14. uge efter fødslen i indtil 10 uger. Der stilles ikke krav om, at forældrene lever sammen, men det forudsættes, at faderen opholder sig hos barnet under orlovsperioden.

Den ret til barseldagpenge, der efter loven tilkommer barnets fader, gælder ikke en person, der blot samlever med moderen, men hvis faderskab til barnet ikke er anerkendt eller fastslået. Faderskabet kan i tvivlstilfælde eventuelt dokumenteres ved fødselsattest eller navne-/dåbsattest.

Dagpenge efter den 14. uge kan kun ydes til en af forældrene ad gangen. Fordelingen af dagpengeretten bestemmer forældrene. Faderens dagpengeret efter denne bestemmelse er betinget af, at begge forældre har dagpengegivende indtægt på det tidspunkt, hvor faderen påbegynder sin forældreorlov. Det forudsættes tillige, at denne betingelse er opfyldt i hele den periode, hvori der ydes barseldagpenge. Betingelsen er uden betydning i de tilfælde, hvor faderen er indtrådt i moderens dagpengeret efter stk. 6. Der er intet krav om, at begge forældre forud for fraværet skal opfylde de særlige indtægtsbetingelser i § 34; det gælder kun den af forældrene, der skal have udbetalt dagpenge.

Faderens dagpengeret i indtil 10 uger efter den 14. uge efter fødslen er en selvstændig dagpengeret, der er uafhængig af, om moderen har afbrudt sin barseldagpengeperiode ved at genoptage sit arbejde før det tidspunkt, hvor faderen kan afløse hende.

Faderen mister dog denne dagpengeret, hvis han i løbet af 10-ugersperioden genoptager sit arbejde, uden at moderen afløser ham og er dagpengeberettiget.

Hvis moderen sygemeldes efter 14-ugersperiodens udløb, kan hun modtage sygedagpenge, når hun i øvrigt opfylder betingelserne for det, samtidig med at faderen får udbetalt barseldagpenge, se også pkt. 97 om ret til sygedagpenge efter barselperiodens udløb.

Dagpengeretten bortfalder i almindelighed ikke, fordi den dagpengeberettigede flytter til udlandet inden barselperiodens udløb.

Den omstændighed, at en del af barselorloven falder i en ferieperiode, er uden betydning for retten til barseldagpenge.

Faderens ret til dagpenge i indtil 2 uger efter barnets fødsel eller modtagelse i hjemmet

89. Uafhængigt af dagpengeretten efter 14 uger har barnets fader ret til dagpenge under fravær fra arbejdet i indtil 2 uger efter fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet, jf. § 33, stk. 3. Faderen bestemmer selv, om han vil udnytte retten til dagpenge i indtil 2 uger enten efter fødslen eller efter barnets modtagelse i hjemmet.

Perioden regnes fra og med kalenderdagen efter fødselsdatoen eller efter datoen for modtagelsen i hjemmet. Perioden kan dog regnes fra og med den dag, hvor fødslen eller modtagelsen finder sted, hvis faderen ønsker det. Hvis faderen ikke kan påbegynde fædreorloven på et af de nævnte tidspunkter, kan dette ikke medføre, at periodens begyndelse udskydes. Dagpengeretten udløber senest 2 uger efter datoen for barnets modtagelse i hjemmet.

Dagpenge kan først udbetales fra fraværets begyndelse og i den resterende del af 2-ugersperioden.

Perioden kan kun deles i den situation der omtales under pkt. 91.

Der stilles ikke krav om, at forældrene lever sammen, men det forudsættes, at faderen har ophold på samme sted som barnet. I indtil 2 uger fra fødslen eller modtagelsen af barnet er der således mulighed for at yde dagpenge til begge forældre samtidig. I denne periode kan dagpenge endvidere ydes til faderen, uanset at moderen ikke har dagpengegivende indtægt.

Faderens dagpengeret berøres ikke af, at fødslen sker i en ferieperiode.

Dagpengeretten bortfalder ikke, selv om barnet er dødfødt eller dør.

Dagpenge ved adoption

90. Efter § 33, stk. 2 er der ret til dagpenge for adoptanter i 24 uger efter modtagelsen af barnet.

Det er en betingelse for ret til dagpenge, at de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at en af adoptanterne skal være fraværende fra arbejdet i forbindelse med modtagelsen. De adoptionsundersøgende myndigheder stiller normalt betingelse om, at adoptanter erklærer sig villige til at undlade at tage arbejde eller at ophøre med at have arbejde uden for hjemmet i forbindelse med adoptionen, uanset barnets alder.

Såfremt barnet anbringes i pleje efter bistandslovens § 65 hos de adoptionssøgende forældre, kan adoptionsdagpenge først udbetales (med tilbagevirkende kraft fra barnets faktiske modtagelse), når de adoptionsundersøgende myndigheder har truffet bestemmelse om ansøgernes fravær fra arbejdet. Det er derimod ikke en betingelse, at der foreligger adoptionsbevilling.

Det er endvidere en betingelse for ret til dagpenge, at begge adoptanter har dagpengegivende indtægt, men kun den, der skal have dagpenge udbetalt, skal opfylde de særlige indtægtsbetingelser i § 34.

Der er dog efter § 33, stk. 3, 2. pkt., ret til dagpenge i indtil 2 uger efter barnets modtagelse for den ene adoptant, uanset at den anden adoptant ikke har dagpengegivende indtægt.

I det omfang de adoptionsundersøgende myndigheder tillader det, kan adoptanter dele hele 24-ugersdagpengeperioden.

Dagpenge kan kun ydes til en af ægtefællerne ad gangen, bortset fra de første 2 uger efter modtagelsen hvor begge ægtefæller har ret til dagpenge samtidig.

Når en adoptant henter barnet i udlandet, kan modtagelsen regnes fra det tidspunkt, hvor barnet er sammen med adoptanten. Dagpengeperioden kan således påbegyndes i udlandet, når betingelserne i øvrigt er opfyldt for at modtage dagpenge.

Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan en adoptant indtræde i den andens ret til dagpenge, se § 33, stk. 6.

Barnets ophold på sygehus

91. Hvis den person, der er berettiget til dagpenge efter § 33, stk. 1, stk. 2, stk. 3 eller stk. 6, genoptager sit arbejde i forbindelse med barnets ophold på sygehus, afbrydes dagpengeperioden midlertidigt (§ 33, stk. 4, 1. pkt.).

Der er ret til dagpenge for resten af den pågældende periode, når den sikrede på ny er fraværende fra arbejdet i tilknytning til barnets udskrivelse. Det kræves dog, at barnet udskrives inden 9 måneder efter fødslen eller modtagelsen.

Retten til deling af perioden i denne situation gælder således både 24-ugersperioden efter fødslen eller adoption og 2-ugersperioden efter fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet.

Efter § 33, stk. 4, 2. pkt., er der ret til dagpenge for en kvinde, hvis barn i tilknytning til fødslen er indlagt på sygehus på grund af sygdom, for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt, når kvinden undlader at genoptage arbejdet, medens barnet er indlagt.

Moderen er berettiget til dagpenge efter denne regel, sålænge barnet er indlagt, dog maksimalt 3 måneder (91 kalenderdage). Den almindelige barseldagpengeperiode udskydes tilsvarende, således at 24-ugersperioden først løber eller genoptages fra og med kalenderdagen efter den dag, hvor barnet udskrives, ved indlæggelse i mere end 3 måneder dog fra udløbet af de 3 måneder. Udskydelsen medfører en tilsvarende udsættelse af faderens ret til barseldagpenge efter 14 uger. Endvidere vil faderens ret til dagpenge i indtil 2 uger efter fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet blive udsat, hvis han vælger at udnytte sin ret i forbindelse med modtagelsen, og denne udsættes på grund af indlæggelsen.

Ved tvillingefødsel, hvor begge børn er indlagt på grund af for tidlig fødsel har kvinden ret til dagpenge efter stk. 4, 2. pkt., indtil begge børn er udskrevet, dog længst 3 måneder efter fødslen, og 24-ugersperioden løber først fra og med kalenderdagen efter den dag, hvor barn nr. 2 udskrives, dog senest 3-månedersdagen efter fødslen.

Dagpengeretten er uafhængig af, om moderen eventuelt ville være i stand til at afbryde barselhvilen og genoptage sit arbejde under barnets indlæggelse.

Hvis moderen genoptager arbejdet under barnets indlæggelse, bortfalder retten til dagpenge i 3-månedersperioden efter stk. 4, 2. pkt., men retten til 24 ugers dagpenge efter udskrivelsen bevares, forudsat at moderen holder op med at arbejde, senest når barnet udskrives.

Det er en forudsætning for at yde dagpenge efter denne bestemmelse, at det er dokumenteret, f.eks. ved en journaludskrift fra sygehuset eller lægeerklæring, at barnet er indlagt på grund af sygdom, for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt.

Ret til nedsatte dagpenge i forbindelse med delvis fravær på grund af graviditet, barsel og adoption

92. Nedsatte dagpenge ved delvis fravær på grund af graviditet, barsel og adoption udbetales både til lønmodtagere og selvstændige i det væsentlige efter samme principper som nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Der henvises til pkt. 32-35.

Nedsatte dagpenge i 4-ugersperioden før fødslen, i 24-ugersperioden efter adoption og i forbindelse med varetagelse af borgerligt ombud er dog ikke betinget af uarbejdsdygtighed.

Der er ikke ret til nedsatte dagpenge ved fravær på grund af almindelige graviditetsundersøgelser hos læge eller jordemoder, se pkt. 80.

I 24-ugersperioden efter fødsel kan der kun ydes nedsatte dagpenge ved fravær fra hjemmet på grund af varetagelse af borgerligt ombud i begrænset omfang, og ved adoption når der er tale om delvis fravær fra arbejdet med de adoptionsundersøgende myndigheders godkendelse.

Særlige indtægtsbetingelser for ret til barseldagpenge

93. Retten til barseldagpenge er betinget af, at sikrede opfylder nærmere angivne krav om en dagpengegivende indtægt af en vis størrelse. Betingelserne skal for kvindens vedkommende være opfyldt ved det første fraværs begyndelse, det vil sige senest ved fødslen. For mandens vedkommende skal indtægtbetingelserne være opfyldt både ved begyndelsen af 2 ugers fædreorloven og ved begyndelsen af 10 ugers forældreorloven. Betingelserne gælder både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller. Det er en betingelse for udbetaling af barseldagpenge før 4-ugersperioden før fødslen, herunder i aborttilfælde, at kvinden opfylder disse indtægtsbetingelser. Det er ikke tilstrækkeligt, at kvinden opfylder betingelserne for udbetaling af sygedagpenge.

Det er ikke nogen betingelse, at den pågældende forventer at genoptage sit arbejde efter barsel- eller adoptionsperiodens udløb.

Første betingelse

Enten: en årlig dagpengegivende indtægt, der skal lægges til grund ved beregningen af dagpenge efter §§ 21 og 22, af en sådan størrelse, at den mindst berettiger til 10 pct. af dagpengenes højeste beløb.

Eller: en dagpengegivende lønindtægt i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder forud for fraværsperioden af en sådan størrelse, at den mindst berettiger til 10 pct. af dagpengenes højeste beløb.

Eller: en beskæftigelse ved selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder forud for fraværsperioden i et sådant omfang, at størrelsen af indtægten skønnes at udgøre mindst 10 pct. af dagpengenes højeste beløb.

6-måneders betingelsen betyder for lønmodtagere, at pågældende skal have været beskæftiget og haft indtægt i tilsammen 6 måneder, dvs. en regelmæssig lønindtægt i sammenlagt 26 uger.

For selvstændige og medarbejdende ægtefæller må Socialforvaltningen udøve et skøn baseret på foreliggende regnskaber ved vurdering af, om betingelsen er opfyldt. Når der f.eks. er tale om en forholdsvis nystartet virksomhed, må opfyldelsen af indtægtskravet bedømmes ud fra regnskaber for et kortere tidsrum og pågældendes erhvervsindtægter i øvrigt inden for de sidste 12 måneder.

Anden betingelse

Enten: en dagpengegivende lønindtægt, som i de sidste 4 uger før fraværsperioden i gennemsnit har været af samme størrelse som nævnt under første betingelse. Det kræves ikke at indtægten er tjent ved beskæftigelse i alle 4 uger, men at den pågældende har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i alle disse uger (eventuelt kun beskæftiget bestemte dage eller hveranden uge med mellemliggende friuge).

Eller: beskæftigelse ved selvstændig virksomhed i de sidste 4 uger før fraværsperioden. Betingelsen betyder ikke, at Socialforvaltningen skal kontrollere, om virksomheden har givet indtægt af en vis størrelse inden for de sidste 4 uger, da det i almindelighed ikke er muligt at opgøre selvstændiges indtægt på uger. Den sikrede må i dagpengeanmodningen oplyse og i tvivlstilfælde dokumentere at have været beskæftiget ved selvstændig virksomhed i hele den angivne periode.

Eller: tilmelding til Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende siden arbejdsophøret. Det er en forudsætning, at tilmeldingen er sket i umiddelbar tilknytning til arbejdsophøret, selvom dette har fundet sted tidligere end 4 uger før fraværsperioden.

Det understreges, at både første betingelse (§ 34, stk. 1, nr. 1) og anden betingelse (§ 34, stk. 1, nr. 2) skal være opfyldt.

Beregning af dagpenge i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption sker i alle tilfælde efter reglerne i lovens §§ 21-24.

Ved opgørelsen af indtægts- og beskæftigelsesperioder kan man medregne perioder, hvor pågældende har været afskåret fra arbejdsløshedsdagpenge på grund af arbejdsløshedskassens regler om ventetid efter indmeldelse, eller hvor det efter en lægelig bedømmelse har været nødvendigt, at pågældende var skånet for arbejde uden at betingelserne i § 33, stk. 5, er opfyldt.

Efter praksis kan der desuden ses bort fra konfliktperioder ved afgørelse af, om indtægtskravet er opfyldt. Konfliktperioder må betragtes som »døde« perioder, således at der ved beregningen af dagpengegivende lønindtægt medregnes lønindtægt, der var indtjent forud for konfliktens begyndelse.

Efter § 34, stk. 3, kan Sikringsstyrelsen tillade, at indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, medregnes til at opfylde betingelserne i stk. 1, nr. 1 b og c og nr. 2.

Opmærksomheden henledes på, at tilladelse fra Sikringsstyrelsen ikke kræves, når indtægten kan betragtes som dagpengegivende efter Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 406 af 16. august 1983 om ret til dagpenge for personer, der ikke er skattepligtige her i landet m.v. Dette gælder bl.a. indtægter, som ikke er undergivet dansk skattepligt, men som Danmark er forpligtet til at medregne efter den nordiske konvention om social tryghed (artikel 12) eller efter EF-forordning nr. 1408/71 (artikel 89, bilag VI B, nr. 7).

Der skal heller ikke søges om tilladelse fra Sikringsstyrelsen, når der er tale om indtægter, som er formelt skattepligtige i Danmark, selv om der er bevilget skattefritagelse efter ligningslovens § 33 A eller ved særlig tekstanmærkning på finansloven. Dette gælder f.eks. ulandsfrivillige udsendt af Mellemfolkeligt Samvirke.

Sikringsstyrelsen kan endvidere give tilladelse til at medregne perioder efter § 34, stk. 1, nr. 2, hvor kvinden på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før fødslen. Her tænkes på arbejdsforhold som ifølge lov eller overenskomst kan suspenderes før fødslen og på tilfælde, hvor arbejdsforholdets udadvendte karakter begrunder et tidligere arbejdsophør.

Barseldagpenge til nyuddannede

94. En person, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, kan opnå ret til dagpenge ved barsel og adoption uafhængig af de særlige indtægtsbetingelser, jf. § 35. Retten til disse dagpenge indtræder 1 måned efter optagelsen i en anerkendt arbejdsløshedskasse, når ansøgningen om optagelse er indsendt inden 2 uger efter uddannelsens afslutning, dvs. samtidig med retten til arbejdsløshedsdagpenge for dimittender, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1 c) og § 54.

Hvis fødslen eller modtagelsen af adoptivbarnet sker inden for den første måned efter optagelsen, er der kun ret til barseldagpenge, hvis de særlige indtægtsbetingelser er opfyldt.

Når en nyuddannet enten ikke er optaget i en arbejdsløshedskasse eller først er optaget efter udløbet af 2-ugersfristen, må den pågældende vente mindst 6 måneder på, at dagpengeretten indtræder, jf. § 34, stk. 2, nr. 2.

Barseldagpenge til nyuddannede skal i de fleste tilfælde beregnes efter en skønnet indtægt, jf. dagpengelovens § 23, nr. 3 og § 10 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 991 af 30. december 1986 om dagpengegivende indtægter.

Fastsættelsen af barseldagpenge efter en skønnet indtægt vil for nyuddannedes vedkommende følge disse retningslinjer

a) Nyuddannede, som rettidigt har tilmeldt sig en arbejdsløshedskasse og opnået ret til arbejdsløshedsdagpenge efter dimittendsatsen, jf. arbejdsløshedslovens § 52, stk. 2, vil, når de er arbejdsløse, få barseldagpenge med samme beløb, dvs. efter det indtægtsgrundlag, der er fastsat for dimittender, den mellem arbejdsmarkedets hovedorganisationer aftalte mindste arbejdsfortjeneste inden for normallønsområdet.

b) For nyuddannede, som efter uddannelsen har været i uafbrudt beskæftigelse i 13 uger/3 måneder eller længere, foretages en ny beregning af arbejdsløshedsdagpengesatsen på grundlag af arbejdsfortjenesten. De pågældende vil herefter almindeligvis være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge efter de almindelige satser. Barseldagpengene fastsættes i overensstemmelse med indtægtsgrundlaget for disse satser, når de pågældende har været ledige på ny og overgår til barsel.

c) En nyuddannet, som har opnået delvis beskæftigelse, og som samtidig modtager supplerende arbejdsløshedsdagpenge, er som regel berettiget til barseldagpenge med et større beløb end dimittendsatsen, fordi barseldagpengene beregnes samlet på grundlag af arbejdsfortjenesten og indtægtsgrundlaget (10/9) for de supplerende arbejdsløshedsdagpenge.

d) En nyuddannet, som er i fuld beskæftigelse umiddelbart før barselfraværet, har ret til at få barseldagpengene beregnet på basis af den aktuelle lønindtægt, forudsat at beskæftigelsen ikke blot er af kortere varighed.

e) For personer, som efter uddannelsen har påbegyndt selvstændig næring, må barseldagpenge også beregnes på basis af en skønnet indtægt, om muligt på grundlag af regnskaber for et kortere tidsrum. Hvis barselperioden påbegyndes kort tid efter nyetableringen, dvs. på et tidspunkt, hvor man ikke har mulighed for at bedømme den fremtidige årsindtægt, må dagpengeberegningen efter praksis foretages efter det indtægtsgrundlag, som den pågældende ville have opnået som lønmodtager, minimalt indtægtsgrundlaget for dimittendsatsen.

Barseldagpenge til husmødre, der er sikret frivillige dagpenge

95. En kvinde, der efter § 29 har tegnet en frivillig sikring, fordi hun udfører husligt arbejde i eget hjem for mindst een person foruden sig selv, har ret til dagpenge i 4 uger efter fødslen, jf. § 36. Ved tilmeldingen kan der vælges mellem 1/2 og 1/4 af dagpengenes højestebeløb.

Retten til dagpenge indtræder først 10 måneder efter indgivelse af anmodning om optagelse i den frivillige sikring.

Frist for anmodning om dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

96. Anmodningsfristen er 9 måneder efter fødslen eller modtagelsen af barnet, jf. § 37. Hvis anmodningen indgives senere, bortfalder retten til dagpenge. Der er fastsat samme frist for en arbejdsgivers anmodning om refusion i tilsvarende tilfælde, jf. Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 953 af 29. december 1986, § 2, stk. 3.

Ret til sygedagpenge efter barselperiodens udløb

97. Sygdom under en barseldagpengeperiode efter en fødsel medfører som hovedregel ikke, at der udbetales sygedagpenge i stedet for barseldagpenge.

Sygedagpenge kan ydes, efter at retten til barseldagpenge er ophørt, når kvinden bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom, herunder en sygelig tilstand, der ligger udover den normale følgetilstand efter en fødsel.

Hvis sygdommen har klar forbindelse med graviditeten eller fødslen og ligger i forlængelse af barseldagpengeperioden eller eventuelt har medført tilbagefald inden for 12 kalenderdage fra og med 1. arbejdsdag umiddelbart efter barselorlovens afslutning, udbetales dagpengene af kommunen.

Hvis sygdommen opstår senere efter barselorlovens afslutning, vil der normalt ikke være grundlag for at fritage arbejdsgiveren for dagpengepligten. Tvivlstilfælde må forelægges dagpengeudvalget.

98. Arbejdsmedicinske klinikker og ambulatorier

Arbejdsmedicinsk Klinik Rigshospitalet København Tagensvej 2200 København N Tlf. (01) 39 42 33 eller (01) 39 66 33 Arbejdsmedicinsk Ambulatorium Frederiksborg Amts Centralsygehus Hillerød 3400 Hillerød Tlf. (02) 26 15 00 Arbejdsmedicinsk Afdeling Odense Sygehus Odense 5000 Odense C Tlf. (09) 11 33 33 Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Kommunehospital Århus Nørrebrogade 37-39 8000 Århus C Tlf. (06) 18 35 99 Arbejdsmedicinsk Klinik Ålborg Sygehus Ålborg Stengade 10 9100 Ålborg Tlf. (08) 13 11 11 Arbejdsmedicinsk Ambulatorium Centralsygehuset i Slagelse Slagelse 4200 Slagelse Tlf. (03) 52 19 00 Arbejdsmedicinsk Ambulatorium Vejle Sygehus Vejle Kobbeltoft 25 7100 Vejle Tlf. (05) 83 44 44 Arbejdsmedicinsk Afdeling Skive Sygehus Skive Resensvej 25 7800 Skive Tlf. (07) 52 45 00 Arbejdsmedicinsk Klinik Esbjerg Centralsygehus Esbjerg 6700 Esbjerg Tlf. (05) 18 19 00 Arbejdsmedicinsk Afdeling Nykøbing F. Sygehus Ejegodsvej 61 4800 Nykøbing F Telf. (03) 85 30 33 Arbejdsmedicinsk Ambulatorium Åbenrå Sygehus 6200 Åbenrå Telf. (04) 62 26 01 99. Arbejdstilsynets tilsynskredse Direktoratet for Arbejdstilsynet Landskronagade 33-35 2100 København Ø Tlf. (01) 18 00 88 Københavns og Arbejdstilsynet Frederiksberg kommuner Svanevej 12 2400 København NV Tlf. (01) 81 55 55 Københavns amt Arbejdstilsynet Fabriksparken 33 2600 Glostrup Tlf. (02) 45 08 66 Frederiksborg amt Arbejdstilsynet Gefionsvej 6 C 3400 Hillerød Tlf. (02) 26 03 08 Roskilde og Bornholms amter Arbejdstilsynet Parkvænget 25 4000 Roskilde Tlf. (02) 35 02 36 Bornholms afdeling Arbejdstilsynet Almindingsvej 10 3700 Rønne Tlf. (03) 95 25 79 Vestsjællands amt Arbejdstilsynet Kastanievej 10 4200 Slagelse Tlf. (03) 53 12 07 Storstrøms amt Arbejdstilsynet Torvet 9 4800 Nykøbing F Tlf. (03) 85 00 77 Fyns amt Arbejdstilsynet Tolderlundsvej 2 5000 Odense C Tlf. (09) 11 84 36 Sønderjyllands amt Arbejdstilsynet Peberlyk 3 6200 Åbenrå Tlf. (04) 62 64 00 Ribe amt Arbejdstilsynet Nørregade 22 6700 Esbjerg Tlf. (05) 12 99 33 Vejle amt Arbejdstilsynet Enghavevej 2 7100 Vejle Tlf. (05) 82 17 77 Ringkøbing amt Arbejdstilsynet Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. (07) 22 23 44 Århus amt Arbejdstilsynet Klamsagervej 29 8230 Åbyhøj Tlf. (06) 25 11 66 Viborg amt Arbejdstilsynet Søndergade 16 A 7800 Skive Tlf. (07) 52 62 22 Nordjyllands amt Arbejdstilsynet Kayerødsgade 37 9000 Ålborg Tlf. (08) 16 25 55

Kapitel I

Det sociale udvalgs forpligtelse til at udbetale dagpenge

Kapitel II

Lønmodtagere og selvstændige

Kapitel III

Indtægtstab i forbindelse med beskæftigelse

Kapitel IV

Beregning af dagpenge fra det sociale udvalg

Kapitel IX

Dagpengepligten ved arbejdsskader

Kapitel V

Anmodningsfrister

Kapitel VI

Opfølgningen af sygedagpengesager

Kapitel VII

Reglerne om varighedsbegrænsning

Kapitel VIII

Frivillig sikring

Kapitel X

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Kapitel XI

Klageregler, oplysningspligt, straffebestemmelser, tilbagebetaling,

Vejledning om dagpenge fra det sociale udvalg

Indholdsfortegnelse

1 Indledning Kapitel I Den kommunale dagpengeordning 2 Det sociale udvalgs forpligtelse til at udbetale dagpenge Kapitel II Personkredsen 3 Lønmodtagere og selvstændige 4 Dagpengegivende indtægter 5 Afgrænsning mellem lønmodtagere og selvstændige 6 Skattepligt 7 Flygtninge Kapitel III Indtægtstab 8 Indtægtstab i forbindelse med beskæftigelse 9 Ikke beskæftigelse på tidspunktet for sygemeldingen. Tilmeldt arbejdsformidlingen eller medlem af en arbejdsløshedskasse 10 Karantæne 11 Vejrlig, råvaremangel 12 Beskæftigelsesmæssige foranstaltninger for arbejdsløse 13 Sygefravær under kursus på uddannelsesværksted m.v. 14 Ikke medlem af en arbejdsløshedskasse eller tilmeldt arbejdsformidlingen 15 Selvstændige 16 Skoleelever 17 Sæsonarbejdere 18 Fængsling og foranstaltninger, der træder i stedet derfor 19 Bistandshjælp Kapitel IV Beregning af dagpenge fra det sociale udvalg 20 Beregning af dagpenge til lønmodtagere efter udløbet af arbejdsgiverperioden 21 Dagpenge fra det sociale udvalg, hvor der ingen arbejdsgiverperiode er 22 Dagpenge til arbejdsløse i de første 5 uger 23 Beregning af dagpenge til selvstændige 24 Dagpengenes størrelse 25 Skønsmæssig fastsættelse af den dagpengegivende indtægt 26 Fastlæggelse af indtægtsgrundlaget, når der ikke er en selvangivet indtægt 27 Anden hjælp 28 Kombinerede tilfælde, flere indtægtsgrundlag 29 Sygedagpenge til efterlønsmodtagere 30 Delpension og dagpenge 31 Beregning af sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, der indtil sygefraværet modtog supplerende arbejdsløshedsdagpenge under delvis beskæftigelse 32 Nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed og delvis fravær ved graviditet, barsel og adoption 33 Beregning af nedsatte dagpenge til lønmodtagere efter arbejdsgiverperioden 34 Beregning af nedsatte dagpenge til arbejdsledige 35 Selvstændige erhvervsdrivende Kapitel V Anmodningsfrister 36 Lønmodtagere, der får udbetalt dagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden 37 Lønmodtagere, der ikke får udbetalt dagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden 38 Selvstændige erhvervsdrivende uden frivillig sikring 39 Personer med frivillig sikring 40 Personer, der modtager delpension 41 Dispensation fra anmodningsfristerne 42 Anmodning om arbejdsgiverrefusion 43 Anmeldelse af sygefravær 44 Anmeldelse af refusionskrav ved sygdom 45 Anmeldelse af refusionskrav ved barsel Kapitel VI Opfølgning og kontrol 46 Opfølgningen af sygedagpengesager 47 Ophør af dagpengeudbetaling 48 Uarbejdsdygtighed 49 Delvis uarbejdsdygtighed 50 Oplysninger om sygdommen 51 Samarbejde med andre myndigheder 52 Tilrettelæggelse af sagsbehandlingen 53 Supplerende hjælp efter bistandsloven 54 Iværksættelse af revalidering 55 Overgang til social pension Kapitel VII Reglerne om varighedsbegrænsning 56 Den almindelige varighedsbegrænsning 57 Generhvervelse af dagpengeretten 58 Forlængelse af dagpengeperioden udover den almindelige varighedsbegrænsning (§ 25, stk. 5) 59 Raskmelding 60 Revalidering/arbejdsprøvning 61 Særlige forhold 62 Afgørelsen 63 Den særlige varighedsbegrænsning for førtidspensionister og personer der er fyldt 67 år. Personkredsen 64 Beregning af dagpengeperioden 65 Generhvervelse af dagpengeretten 66 Standsning af dagpenge i forbindelse med indstilling om førtidspension 67 Betingelser for forlængelse af dagpengeperioden for pensionister m.fl. Kapitel VIII Frivillig sikring 68 Personkredsen 69 Helbredsbetingelser 70 Ventetid 71 Dagpengenes størrelse 72 Forhøjelse, nedsættelse og udmeldelse 73 Bidrag til den frivillige sikring Kapitel IX Dagpengepligten ved arbejdsskader 74 Forholdet mellem dagpengeloven og arbejdsskadeforsikringsloven 75 Anmeldelsesregler og hovedprincipper 76 Om dagpenge efter arbejdsskade på grundlag af anden dagpengegivende indtægt end lønindtægt 77 Om dagpenge efter arbejdsskade til personer uden sædvanlig dagpengegivende indtægt end lønindtægt Kapitel X Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption 78 Dagpenge for 4-ugersdagen for forventet fødsel. Sygeligt forløbende graviditet 79 Ret til dagpenge 80 Ingen dagpengeret 81 Dokumentation 82 Opfølgning, kontrol m.v. 83 Arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret 84 Fremgangsmåde 85 Offentligt fastsatte bestemmelser 86 Ret til sygedagpenge ved fravær fra arbejdet på grund af undersøgelser og behandlinger for barnløshed 87 Fastlæggelse af 4-ugersperioden før forventet fødsel 88 Barseldagpengeperioden efter fødslen 89 Faderens ret til dagpenge i indtil 2 uger efter barnets fødsel eller modtagelse i hjemmet 90 Dagpenge ved adoption 91 Barnets ophold på sygehus 92 Ret til nedsatte dagpenge i forbindelse med fravær fravær på grund af graviditet, barsel og adoption 93 Særlige indtægtsbetingelser for ret til barseldagpenge 94 Barseldagpenge til nyuddannede 95 Barseldagpenge til husmødre, der er sikret frivillige dagpenge 96 Frist for anmodning om dagpenge ved graviditet, barsel og adoption 97 Ret til sygedagpenge efter barselperiodens udløb 98 Arbejdsmedicinske klinikker og ambulatorier 99 Arbejdstilsynet Kapitel XI Klageregler, oplysningspligt, straffebestemmelser, tilbagebetaling, finansiering m.v. 100 Kommunerne 101 Sikringsstyrelsen 102 Oplysningspligt 103 Straffebestemmelser 104 Tilbagebetaling 105 Retsforfølgning mod krav på dagpenge 106 Finansiering 107 Udbetaling og administration 108 Dagpenge i forbindelse med flytning m.v.

Indledning

1. I denne vejledning gennemgås de bestemmelser i dagpengeloven, der har betydning for kommunernes forvaltning af dagpengeloven, jf. Socialministeriets lovbekendtgørelse nr. 949 af 23. december 1986.