Vejledning om dagpenge fra arbejdsgivere

Kapitel III

Anmeldelse og dokumentation af sygdom

Lønmodtagerens anmeldelsespligt

15. Lønmodtageren skal anmelde sygdomstilfælde til arbejdsgiveren hurtigst muligt. Ellers bortfalder kravet på dagpenge fra arbejdsgiveren, medmindre særlige omstændigheder foreligger, jf.

dagpengelovens § 6.

Hvis lønmodtageren får tilbagefald på grund af samme sygdom efter at være gået i arbejde igen, skal der anmeldes fravær på ny.

Arbejdsgiverperioden regnes dog fra 1. hele fraværsdag i den 1. sygeperiode, hvis 1. hele fraværsdag i det efterfølgende sygefravær er begyndt inden for 12 kalenderdage regnet fra og med 1. arbejdsdag efter den første sygeperiodes udløb, jf. § 3, stk.

2.

Hvis lønmodtageren utvetydigt har raskmeldt sig overfor virksomheden på et bestemt tidspunkt, men ikke kan møde, skal virksomheden underrettes efter de almindelige regler for anmeldelse af sygdom.

Den omstændighed, at lønmodtageren har givet udtryk for, at han forventede at kunne møde op på et bestemt angivet tidspunkt, er ikke ensbetydende med, at der foreligger en egentlig raskmelding.

Frister for anmeldelse

16. Lønmodtageren skal anmelde fraværet hurtigst muligt.

Når lønmodtageren følger de regler, som virksomheden har fastsat om,

på hvilken måde og indenfor hvilken frist anmeldelse skal foretages, er anmeldelsesbetingelsen opfyldt.

I almindelighed er en frist på ikke under 2 timer efter

lønmodtagerens normale arbejdstids begyndelse rimelig.

Særlige produktionsforhold eller lignende kan dog nødvendiggøre en tidligere anmeldelse.

Dagpengeudvalget har således anerkendt en kortere anmeldelsesfrist

indenfor rengøringssektoren, hvor det kan være forbundet med store vanskeligheder at skaffe den nødvendige vikarhjælp inden for den som hovedregel meget korte arbejdstid.

Lønmodtageren behøver ikke at anmelde fraværet personlig, men bærer

risikoen for, at den, der anmelder på hans vegne, gør det rettidigt og korrekt.

Det har i praksis vist sig, at der sjældent opstår problemer om

anmeldelsesspørgsmål i de virksomheder, hvor frister og fremgangsmåde er skriftligt fastlagt og bekendtgjort for de ansatte.

Anmeldelse efter fristens udløb

17. Hvis lønmodtageren ikke har anmeldt fraværet indenfor den frist,

der er fastsat, må der foretages en konkret vurdering af, om der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde overskridelsen.

Hvis der er fastsat særlig kort frist på grund af virksomhedens

produktionsforhold og lign., vil det oftere forekomme, at der foreligger »særlige omstændigheder« som grund til overskridelse af fristen.

Endvidere kan private forhold, f.eks. den omstændighed, at

lønmodtageren bor alene og ikke har adgang til telefon, begrunde, at der træffes aftale om forlænget anmeldelsesfrist.

Arbejdsgiverens indsigelsespligt

18. Lønmodtagerens ret til dagpenge fra arbejdsgiveren består, hvis

arbejdsgiveren ikke hurtigst muligt gør indsigelse over for lønmodtageren om, at anmeldelsen er forsinket, jf. dagpengelovens § 6.

Denne regel giver lønmodtageren mulighed for at rette henvendelse til

social- og sundhedsforvaltningen så hurtigt som muligt efter den modtagne indsigelse og så vidt muligt allerede på 1. dag.

Frist for indsigelsen

19. Arbejdsgiveren skal fremsætte sin indsigelse hurtigst muligt for

at blive fritaget for dagpengeforpligtelsen på grund af en forsinket anmeldelse.

Den eller de personer i virksomheden, der normalt modtager anmeldelse

af sygefravær, bør derfor være istand til på arbejdsgiverens vegne at gøre indsigelse gældende.

Hvis dette ikke kan lade sig gøre, eller hvis spørgsmålet kræver

nærmere overvejelse, bør lønmodtageren straks underrettes om tvivlen, således at han også i dette tilfælde hurtigst muligt kan rette henvendelse til social- og sundhedsforvaltningen.

I tvivlstilfælde påhviler det arbejdsgiveren at sandsynliggøre, at

der er gjort indsigelse. Af bevismæssige grunde kan det være hensigtsmæssigt, at en eventuel mundtlig indsigelse suppleres med en skriftlig og begrundet indsigelse, eventuelt ved at der vedlægges en blanket DP 200 A.

Ingen anmeldelse

20. Hvis arbejdsgiveren ikke har modtaget nogen underretning fra en

fraværende lønmodtager, behøver arbejdsgiveren ikke at reagere. Arbejdsgiveren behøver i denne situation ikke at betale dagpenge, selv om det senere viser sig, at fraværet skyldes sygdom.

Hvis en lønmodtager udebliver en eller flere dage af andre årsager

end sygdom og sygemelder sig i umiddelbar tilknytning hertil, regnes fraværsperioden fra udeblivelsen, hvis ansættelsen ikke ophører på grund af udeblivelsen.

Hvis en lønmodtager f.eks. bliver syg en tirsdag og anmelder

sygdomstilfældet inden for den fastsatte frist, men var udeblevet fra sit arbejde af andre årsager allerede om mandagen, kan arbejdsgiveren - hvis han ikke berettiget bortviser lønodtageren på grund af udeblivelsen - frigøre sig fra pligten til at betale dagpenge ved at gøre indsigelse mod den sene anmeldelse af fraværet, der regnes fra om mandagen.

Lønmodtagerens dokumentationpligt

21. Lønmodtageren skal dokumentere, at fraværet skyldes sygdom, hvis

arbejdsgiveren kræver det. Hvis lønmodtageren undlader at opfylde kravet om dokumentation, og der ikke foreligger særlige omstændigheder, mistes retten til dagpenge fra arbejdsgiveren jf.

dagpengelovens § 7, stk. 1.

Arbejdsgiveren kan forlange sygdommen dokumenteret ved en tro- og loveerklæring og/eller en lægeerklæring.

Ved sygdom, der varer længere end 2 uger, skal lønmodtageren skaffe

oplysninger fra egen læge eller fra en specialist om sygdommens varighed, hvis arbejdsgiveren kræver det. Hvis lønmodtageren undlader at opfylde denne pligt, og der ikke er en fyldestgørende begrundelse, mistes retten til dagpenge fra arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren kan enten fremsætte sit krav om dokumentation af

sygdom og af sygdommens varighed konkret eller generelt i et personalecirkulære. Af bevismæssige grunde anbefales det, at dokumentationskravet fremgår af et personalecirkulære eller en skriftlig rekvisition i det konkrete tilfælde.

Frister for tro- og loveerklæring

22. En lønmodtager skal aflevere tro- og loveerklæring inden en

rimelig frist, når arbejdsgiveren har krævet det.

Dagpengeudvalget anerkender normalt ikke frister, der er kortere end den tid, normal postgang tager, regnet fra det tidspunkt, hvor lønmodtageren har haft mulighed for at sende erklæringen. Ved bedømmelsen tages der hensyn til, om erklæringen kræves afgivet på særlig blanket, og om lønmodtageren selv skal forsyne sig med de nødvendige blanketter, eller disse bliver sendt af virksomheden efter anmeldelse af fraværet.

En tro- og loveerklæring indeholder en skriftlig bevidnelse fra

lønmodtageren om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Erklæringen har derfor værdi som dokumentation udover den mere formløse anmeldelse, der ofte vil ske telefonisk og eventuelt gennem tredjemand. Desuden har tro- og loveerklæringen betydning i strafferetlig henseende.

En raskmelding, der underskrives samme dag som tro- og loveerklæring

skal afleveres, kan ikke anerkendes som dokumentation for sygdom og træde i stedet for tro- og loveerklæringen.

Frister for lægeerklæring

23. Lønmodtageren skal aflevere lægeerklæring inden en rimelig frist,

når arbejdsgiveren har krævet det.

Efter lægeforeningens regler må lægeerklæring normalt ikke udstedes tidligere end fra og med 4. sygedag. Falder 4. sygedag i en weekend eller på en helligdag, udskydes dokumentationsfristen tilsvarende.

Det er hensigtsmæssigt, at arbejdsgiveren fastsætter en bestemt frist

for aflevering af lægeerklæring, da eventuel tvivl kan komme arbejdsgiveren til skade.

Arbejdsgiveren vil normalt tidligst kunne forlange at have

lægeerklæringen i hænde på 5. fraværsdag, regnet fra og med 1. hele fraværsdag, uanset om sygdommen er indtrådt tidligere, og uanset om lægeerklæring eventuelt kan udstedes tidligere ifølge lægeforeningens regler.

En lægeerklæring, som udstedes på grundlag af en telefonkonsultation

og af en læge, der ikke kender patienten, kan ikke godkendes som tilstrækkelig dokumentation for udarbejdsdygtighed.

Lægeerklæringen betales af lønmodtageren medmindre andet er fastsat.

Under ganske særlige omstændigheder kan lægeerklæring dog udstedes

tidligere. Hvis en lønmodtager f.eks. har hyppige kortvarige sygeperioder uden lægelig dokumentation, kan arbejdsgiveren forlange lægeerklæring udstedt allerede fra 1. sygedag.

I disse tilfælde skal arbejdsgiveren skrive til lønmodtageren og

forlange lægeerklæring fra 1. sygedag. I brevet skal arbejdsgiveren opregne de konkrete fravær i en bestemt periode, der motiverer anmodningen, og bede lønmodtageren om at vise brevet til lægen på den førstkommende sygeperiodes 1. sygedag.

Det er i sidste ende lægen, der afgør, om der foreligger sådanne

ganske særlige omstændigheder, som kan begrunde, at der udstedes en lægeerklæring på 1. sygedag.

Arbejdsgiverens krav om lægeerklæring på 1. sygedag kan kun gælde for

en kortere periode, dvs. længst 1 år.

Frister for varighedserklæring

24. Lønmodtageren skal aflevere en erklæring om sygdommens forventede varighed, hvis arbejdsgiveren kræver det, og sygdommen har varet mere end 2 uger, jf. dagpengelovens § 7, stk. 2.

Lønmodtageren skal skaffe varighedserklæringen inden en rimelig

frist. Hvis kravet om varighedserklæring fremgår af et personalecirkulære, regnes afleveringsfristen fra 2-ugersdagen fra fraværets begyndelse. I andre tilfælde må kravet fremsættes skriftligt over for lønmodtageren, når de to uger er gået, og fristen for aflevering regnes da fra kravets fremsættelse.

De 2 uger regnes fra og med 1. arbejdsdag, hvor lønmodtageren er

fraværende på grund af sygdommen, uanset om sygdommen er indtrådt tidligere, f.eks. i weekenden eller under ferie.

Når arbejdsgiveren ifølge et personalecirkulære kan kræve

varighedserklæring, må kravet fremsættes i hvert enkelt sygdomstilfælde, for at lønmodtageren skal være forpligtet til at aflevere erklæringen. Det er kun, hvis cirkulæret udtrykkeligt angiver, at varighedserklæring skal afleveres, (uden at arbejdsgiveren behøver kræve det i det enkelte tilfælde) at lønmodtageren forpligtes direkte af cirkulærebestemmelsen.

Desuden vil det være hensigtsmæssigt at fastsætte en bestemt frist

for aflevering af varighedserklæringen, da eventuel tvivl herom kan komme arbejdsgiveren til skade.

Det er arbejdsgiveren, der bestemmer, om varighedserklæringen skal

udstedes af lønmodtagerens egen læge eller af en specialist, som vælges af lønmodtageren.

Hvis der er fastsat en frist, som lønmodtageren ikke kan overholde,

må lønmodtageren inden fristens udløb orientere arbejdsgiveren om dette.

Ved vurderingen af, om en afleveringsfrist er rimelig, tages det i

betragtning, at en specialisterklæring normalt ikke kan fremskaffes så hurtigt som en erklæring fra egen læge.

Arbejdsgiveren skal betale varighedserklæringen.

Dokumentation afleveret efter fristens udløb

25. Hvis lønmodtageren ikke har afleveret dokumentation for sygdommen

eller dens varighed indenfor den frist, der er fastsat af arbejdsgiveren, må det vurderes konkret, om der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde overskridelsen.

Sådanne særlige omstændigheder foreligger efter dagpengeudvalgets

praksis, hvis erklæringens forsinkelse skyldes lægens ekspedition af erklæringen eller uregelmæssigheder i postgangen, eller hvis forsendelsens art medfører særlig postgang. Forsendelser, hvor modtageren betaler portoen, forsinkes således ofte 1 dag, fordi forsendelsen skal stemples på modtagerens postkontor.

Krav om, at dokumentation skal være arbejdsgiveren i hænde inden et

bestemt klokkeslæt på afleveringsdagen, anerkendes ikke. Det er tilstrækkeligt at dokumentationen er kommet frem i løbet af afleveringsdagen, dog normalt inden lukketid.

Det har ikke betydning for lønmodtagerens ret til dagpenge, at en

arbejdsgivers krav om at få dokumentationen sendt i anbefalet brev ikke er blevet efterkommet, når blot dokumentationen er indgået rettidigt.

Hvis postvæsenet returnerer arbejdsgiverens brev, fordi lønmodtageren

er flyttet uden at melde adresseforandring, ophører arbejdsgiverens dagpengepligt for den periode, som dokumentationen skal dække.

Ved tilbagefald på grund af samme sygdom, jf. dagpengelovens § 3,

stk. 2, skal hver fraværsperiode dokumenteres særskilt i overensstemmelse med personalecirkulæret eller arbejdsgiverens krav. Hvis en lønmodtager f.eks. har afleveret dokumentation for sent under 1. sygeperiode, men rettidigt under 2. sygeperiode (tilbagefaldsperioden), skal arbejdsgiveren ikke betale dagpenge for 1. sygeperiode, men derimod for den 2. sygeperiode.

Arbejdsgiverperioden regnes fortsat fra 1. hele fraværsdag i den 1. sygeperiode, når tilbagefaldet indtræffer inden for 12 kalenderdage efter arbejdets genoptagelse.

Arbejdsgiverens indsigelsespligt

26. Arbejdsgiveren skal betale dagpenge, hvis en indsigelse om

dokumentationens form, udeblivelse eller forsinkelse, ikke er gjort gældende overfor lønmodtageren hurtigst muligt, jf.

dagpengelovens § 7, stk. 3.

Kravet om indsigelse gælder for aflevering af både tro- og loveerklæring, lægeerklæring og varighedserklæring.

Dette skal bl.a. sikre, at lønmodtageren får mulighed for straks at

henvende sig til social- og sundhedsforvaltningen, sådan at fristen for anmodning om dagpenge fra kommunen ikke overskrides væsentligt, jf. dagpengelovens § 18, stk. 2, 6 og 7 og Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 16 af 6. januar 1983.

Frist for indsigelsen

27. Indsigelsen skal fremsættes hurtigst muligt, hvis arbejdsgiveren

vil fritages for dagpengepligten på grund af dokumentationens form, udeblivelse eller forsinkelse.

Indsigelsen skal som hovedregel fremsættes senest 2. arbejdsdag efter

den dag, hvor dokumentationen skulle være arbejdsgiveren i hænde.

Ved »arbejdsdag« forstås mandag-fredag i en 5 dages arbejdsuge. Lørdag-søndag tæller dog med, hvis virksomhedens personaleadministration, der kontrollerer opfyldelsen af dokumentationskravet, også har åbent lørdag-søndag.

Eksempel

En lønmodtager var sygemeldt fra onsdag den 26. september til mandag

den 1. oktober.

Arbejdsgiveren nægtede at udbetale dagpenge med den begrundelse, at tro- og loveerklæring ikke var modtaget.

Ifølge arbejdsgiverens skriftlige »retningslinier for anmeldelse af

sygdom«, som udleveres til de ansatte, skulle der 1. fraværsdag tilsendes arbejdsgiveren en tro- og loveerklæring, som skulle være arbejdsgiveren i hænde senest 2. fraværsdag.

Arbejdsgiveren oplyste, at da tro- og loveerklæring ikke var modtaget

torsdag den 27. september, gjorde han indsigelse mandag den 1. oktober ved fremsendelse af et brev til lønmodtageren.

Dagpengeudvalget traf afgørelse om, at arbejdsgiveren ikke havde

pligt til at udbetale dagpenge, da sikrede ikke havde fremsendt tro- og loveerklæring, og da arbejdsgiveren på grund af den mellemliggende weekend måtte anses for at have gjort indsigelse hurtigst muligt, dvs. 2. arbejdsdag efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været ham i hænde, jf. dagpengelovens § 7, stk. 3.

Der kan ses bort fra en mindre overskridelse af indsigelsesfristen,

når arbejdsgiveren godtgør, at forsinkelsen skyldes særligt undskyldelige forhold.

En rykker for udeblevet dokumentation kan normalt ikke betragtes som

indsigelse. Arbejdsgiveren skal klart nægte at betale dagpenge.

Af bevismæssige grunde bør arbejdsgiveren gøre indsigelse skriftligt.

Når arbejdsgiveren kræver flere former for dokumentation, f.eks. tro- og loveerklæring 2. dag og lægeerklæring 5. dag, kan arbejdsgiveren ikke vente med at gøre indsigelse mod udeblevet tro- og loveerklæring, indtil det er konstateret, om kravet om lægeerklæring er opfyldt. Når indsigelse sker for sent i forbindelse med 1. dokumentation, men afgives hurtigst muligt ved 2. dokumentation skal arbejdsgiveren betale dagpenge, indtil 2.

dokumentation skulle være ham i hænde (dvs. for de første 4 dage, når lægeerklæring skulle afleveres 5. dag).

Dagpengepligtens ophør efter indsigelse

28. Når arbejdsgiveren har gjort indsigelse i overensstemmelse med

dagpengelovens regler, og der ikke foreligger særlige omstændigheder, fritages arbejdsgiveren for at betale dagpenge efter følgende retningslinier

a) 1. dokumentation (tro- og loveerklæring) afleveret for sent

Dagpenge bortfalder for hele sygeperioden.

b) 1. dokumentation (tro- og loveerklæring) afleveret rettidigt, men 2. dokumentation (lægeerklæring) afleveret for sent. Dagpenge udbetales til og med den dag, hvor tro- og loveerklæring er arbejdsgiveren i hænde.

c) Tro- og loveerklæring og lægeerklæring afleveret rettidigt, men

varighedserklæring for sent

Dagpenge bortfalder fra og med den dag (tidligst 15. dagen), hvor kravet om varighedserklæringen er fremsat.

Forhalelse af helbredelsen

29. Arbejdsgiverens pligt til at yde dagpenge bortfalder, hvis

lønmodtageren på trods af lægens opfordring nægter at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling eller at deltage i hensigtsmæssig optræning for at generhverve arbejdsevnen.

Lønmodtageren mister i disse tilfælde også retten til at få dagpenge

fra kommunen, jf. § 48.

Kapitel II

Arbejdsgiverperioden, beskæftigelseskrav, tilbagefald,

ansættelsesophør

Arbejdsgiverperioden

11. Lønmodtagere, der ikke får udbetalt løn under sygdom, har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren fra 1. hele fraværsdag, jf. lovens § 3, stk. 1.

Når en lønmodtager afbryder sit arbejde i løbet af dagen på grund af

sygdom, er det den følgende arbejdsdag, der betragtes som 1. hele fraværsdag.

Arbejdsgiveren skal udbetale dagpenge, indtil der er forløbet 5 uger

(for sygdomstilfælde der er indtruffet senest 31. marts 1987: 13 uger) regnet fra og med 1. hele fraværsdag (arbejdsgiverperioden), jf. § 3, stk. 1. Perioden ligger fast, uanset om der indtræder søgnehelligdage, fridage, arbejdskonfliktperioder og lignende, der kan afbryde dagpengeudbetalingen.

Bliver lønmodtageren syg under ferie eller arbejdskonflikt, regnes

arbejdsgiverperioden fra og med den første arbejdsdag efter ferien eller konfliktens afslutning, når lønmodtageren stadig er syg.

Hvis der foreligger to adskilte sygeperioder, som klart har hver sin

årsag, begynder en ny arbejdsgiverperiode, selv om arbejdet ikke har været genoptaget efter første sygeperiode, når den pågældende over for arbejdsgiveren har raskmeldt sig efter den første sygdoms afslutning.

Rammes den sygemeldte af en ny sygdom, før han er raskmeldt for den

først pådragede sygdom, regnes arbejdsgiverperioden stadig fra 1. hele fraværsdag i den samlede sygeperiode.

Hvis en lønmodtager efter en sygeperiode har genoptaget arbejdet på

nedsat tid og atter bliver fuldt arbejdsdygtig, begynder der ikke nogen ny arbejdsgiverperiode. Perioden regnes fortsat fra 1.

fraværsdag i den første sygeperiode.

Beskæftigelseskravene

12. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i 40 timer inden for de sidste 4 uger og ansat i 3 uger (for sygdomstilfælde der er indtruffet senest 31. marts 1987: 8 uger) i alt før sygdommens indtræden, jf. dagpengelovens § 3, stk. 1 og 3.

A. 40-timerskravet

Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at

lønmodtageren har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 40 timer inden for de sidste 4 uger (28 dage).

Det er kun arbejdstimerne i det aktuelle ansættelsesforhold, der

medregnes. Ansættelse som svend hos læremesteren i umiddelbar forlængelse af læretidens udløb betragtes dog som samme ansættelsesforhold.

Betingelsen gælder ikke for lønmodtagere, der er løsarbejdere, jf. §

3, stk. 4.

Ved beregning af, om beskæftigelseskravet på 40 timer er opfyldt, medregnes alle de timer, hvor der faktisk er udført arbejde, også overarbejdstimer, såvel ordinære som ekstraordinære.

Hvis der er udbetalt løn for 40 timer som kompensation for f.eks.

holdarbejde, men lønmodtageren faktisk har arbejdet færre timer, anses beskæftigelseskravet ikke for opfyldt.

Hvis spisepauser etc. ifølge overenskomst holdes udenfor

arbejdstiden, kan de ikke medregnes ved beregning af beskæftigelseskravet.

I forbindelse med undervisningstimer fastsættes beskæftigelsens

varighed under hensyn til den forberedelsestid, der udbetales løn for i det enkelte tilfælde. Der kan f.eks. anvendes samme omregningsfaktor, som den arbejdsløshedskasserne følger ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge.

Ifølge oplysning fra Undervisningsministeriet omregnes 1

undervisningstime i ungdomsskoler og ved fritidsundervisning for voksne til 1,6 timer. Den organisation, der beskæftiger lærere ved fritidsundervisning under fritidsundervisningsloven, anses som arbejdsgiver selv om lønudbetalingen eventuelt sker over kommunens arbejdsgivernummer.

Hvis den faktiske arbejdstid ikke kan konstateres, anvendes samme

beregningsmåde som efter ATP-loven, når antal timer skal beregnes. Hvert år i begyndelsen af januar offentliggøres den timefortjeneste, der skal anvendes for det indeværende kalenderår.

Er der inden for de sidste 4 uger tjent mindst 40 gange dette beløb, er beskæftigelseskravet opfyldt.

Hvis arbejdet har været afbrudt i de sidste 4 uger af grunde, der

ikke kan tilregnes lønmodtageren som pligtforsømmelse, bortses der fra sådanne dage uden beskæftigelse. Det gælder f.eks. fraværsdage på grund af ferie, sygdom, søgnehelligdage og lignende.

4-ugersperioden suppleres med det antal af nærmest forudgående arbejdsdage, som svarer til antallet af udgåede dage.

Beskæftigelseskravet anses således for opfyldt, hvis arbejdstimerne før og efter afbrydelsen er på mindst 40 timer i en sammenlagt 4-ugersperiode.

B. 3-ugerskravet for nyansatte

Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren indtræder tidligst 3 uger (21

kalenderdage) efter ansættelsen (for sygdomstilfælde der er indtruffet senest 31. marts 1987: 8 uger), jf. § 3, stk. 3, og Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 984 af 29. december 1986. 1.

hele fraværsdag skal ligge inden for de første 3 uger, for at arbejdsgiveren er fritaget for dagpengepligten. Fritagelsen gælder hele arbejdsgiverperioden. Når 1. hele fraværsdag falder efter de 3 uger, har arbejdsgiveren pligt til at betale dagpenge. Hvis en fraværsperiode, der begynder efter de 3 uger, skyldes tilbagefald af en tidligere sygdomsperiode, der er begyndt inden udløbet af de 3 uger, fritages arbejdsgiveren dog.

I de 3 ugers ansættelse indgår også ferie, søgnehelligdage,

sygeperioder og lignende, men ikke konfliktdage.

En lønmodtager kan kun anses for nyansat, hvis han ikke har været beskæftiget hos den samme arbejdsgiver inden for de sidste 3 måneder før genansættelsen. Er der mindre end 3 måneder mellem ansættelserne, vil arbejdsgiveren dog være fritaget for dagpengepligten, hvis lønmodtageren sammenlagt har været ansat færre end 21 kalenderdage ved sygdommens indtræden.

Kravet om 3 ugers ansættelse gælder ikke for lønmodtagere, der er

beskæftiget som løsarbejdere, jf. § 3, stk. 4.

Tilbagefald

13. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom regnes arbejdsgiverperioden fortsat fra 1. hele fraværsdag i den første periode, jf. § 3, stk. 2.

Det er en betingelse, at 1. hele fraværsdag i det efterfølgende

sygefravær ligger inden for 12 kalenderdage regnet fra og med 1. arbejdsdag efter den forrige sygeperiodes udløb.

En eventuel ferieperiode umiddelbart efter en sygeperiode og inden

arbejdet genoptages, betragtes således som en »død« periode. De 12 kalenderdage regnes først fra den dag, hvor arbejdet genoptages efter ferien. Hvis arbejdet derimod genoptages straks efter sygeperiodens afslutning, løber de 12 kalenderdage fra 1.

arbejdsdag efter sygeperioden og afbrydes ikke, selv om der eventuelt holdes ferie nogle dage efter arbejdets genoptagelse. I denne situation medregnes ferieperioden således i de 12 kalenderdage.

Reglerne om tilbagefald anvendes også ved gentagne tilbagefald af

samme sygdom, således at 12-dages fristen regnes fra 1. arbejdsdag efter den foregående sygeperiodes afslutning.

Lønmodtageren kan godtgøre, at der er tale om tilbagefald af den

samme sygdom, f.eks. ved afgivelse af en skriftlig erklæring. I tvivlstilfælde kan tilbagefaldet eventuelt dokumenteres ved lægeerklæring. Social- og sundhedsforvaltningen vil ligeledes kunne indhente sædvanlig lægeerklæring eller eventuelt journaludskrift fra sygehus og lignende.

Hvis beskæftigelseskravene i § 3, stk. 1 og 3, ikke er opfyldt ved 1.

sygeperiodes indtræden, skal arbejdsgiveren ikke betale dagpenge i en efterfølgende tilbagefaldsperiode, selv om lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravene ved begyndelsen af tilbagefaldsperioden.

Uanset om der er tale om tilbagefald, vurderes det særskilt for hver

sygeperiode, om reglerne om anmeldelse og dokumentation er opfyldt.

Hvis lønmodtageren f.eks. har anmeldt eller dokumenteret sygdom for

sent i 1. sygeperiode, men rettidigt i 2. sygeperiode, skal arbejdsgiveren betale dagpenge for tilbagefaldsperioden.

Dagpengeret efter og indtil ansættelsens ophør

14. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bevares, uanset om

ansættelsen ophører inden udløbet af arbejdsgiverperioden, medmindre arbejdsgiveren dokumenterer, at fratrædelsestidspunktet var fastsat før sygdommens indtræden, jf. § 3, stk. 5.

Det påhviler arbejdsgiveren at godtgøre, at fratrædelsestidspunktet

var fastsat før sygdommens indtræden. Dette vil klart kunne dokumenteres hvis opsigelse enten fra arbejdsgiver eller lønmodtager foreligger i form af en skriftlig og dateret opsigelse, og opsigelsesvarslet er i overensstemmelse med det opsigelsesvarsel, der er fastsat i lov eller kollektiv overenskomst for den pågældende ansættelse eller ved individuel aftale i ansættelseskontrakt.

Arbejdsgiveren kan også frigøres for dagpengepligten efter § 3, stk.

5, hvis det kan godtgøres, at aftale om ansættelse var indgået for en bestemt periode eller vedrørte udførelsen af en bestemt arbejdsopgave.

Fritagelsesreglen gælder dog ikke løsarbejderansættelser.

I særlige tilfælde, som fremgår af Sikringsstyrelsens bekendtgørelse

nr. 955 af 30. december 1986, kan arbejdsgiveren ligeledes fritages for dagpengepligten fra et tidspunkt, der ligger før arbejdsgiverperiodens udløb, selvom fratrædelsestidspunktet ikke var fastsat før sygdommens indtræden. Afgørelsen træffes af dagpengeudvalget.

Dette gælder bl.a. i følgende situationer

- når lønmodtageren med rette er bortvist på grund af misligholdelse

(f.eks. på grund af tyveri eller bedrageri),

- når lønmodtageren er opsagt efter en skriftlig fastsat bestemmelse om prøvetid på ikke over 3 måneder, og arbejdsgiveren godtgør, at opsigelsen skyldes andre forhold end sygefraværet,

- når virksomheden ophører som følge af arbejdsgiverens konkurs og lignende eller arbejdsgiverens død. Det er en betingelse for fritagelse, at virksomhedens drift faktisk ophører.

Også i andre tilfælde, der kan sidestilles med de nævnte, kan

dagpengeudvalget fritage en arbejdsgiver for dagpengepligten.

Kapitel IV

Bortfald af dagpengeretten på grund af forsæt, grov uagtsomhed eller

fortielse

Forsæt eller grov uagtsomhed

30. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder, hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, jf. dagpengelovens § 5, stk. 1.

Sport

31. Skader sket under udøvelse af sport eller aktiviteter, der er led

i normal livsudfoldelse, anses normalt ikke for pådraget ved grov uagtsomhed.

Der må dog ved afgørelsen af hver enkelt sag foretages en konkret

vurdering af hændelsesforløbet, årsagen og de forhold, hvorunder idrætten er udøvet.

Når det gælder sportsgrene, der ud fra en almindelig betragtning

anses for farlige, som f.eks. karate, faldskærmsudspring, dykkersport, speedwaykørsel, motocross og lignende lægges vægt på følgende forhold

- om udøveren i det væsentlige har fulgt de regler og anvisninger,

der er givet for denne sport,

- om udøveren ikke er gået meget videre end hans træningsstade gjorde rimeligt, og

- om udøvelsen er sket indenfor organiserede rammer og under nødvendigt tilsyn.

Slagsmål

32. Hvis en skade indtræder under slagsmål, må den sikrede godtgøre,

at sygdommen ikke er forvoldt ved grov uagtsomhed. Det er således den sikrede, der har bevisbyrden for, at der ikke er udvist grov uagtsomhed, f.eks. ved at provokere eller unødigt deltage i slagsmålet.

Hvis lønmodtageren f.eks. kan godtgøre, at han selv er blevet

overfaldet eller nødvendigvis har måttet gribe ind, hvor en tredjemand er blevet overfaldet, anses den pågældende ikke for at have udvist grov uagtsomhed.

Handlingsforløb og ansvarsfordeling må i tvivlstilfælde søges oplyst

ved indhentning af vidneerklæringer.

Beruselse

33. Hvis beruselse klart er årsagen til en skades eller sygdoms opståen, anses denne for pådraget ved grov uagtsomhed.

Selvmordsforsøg

34. Sygefravær, der skyldes selvmordsforsøg, anses ikke efter

dagpengeudvalgets praksis for pådraget ved forsæt eller grov uagtsomhed, da selvmordsforsøg som hovedregel er en følge af en sygelig tilstand.

Overtrædelse af færdselsloven

35. Sygefravær, der er pådraget i forbindelse med alvorlige

overtrædelser af færdselsloven, vil normalt blive anset for pådraget ved grov uagtsomhed.

Begrebet grov uagtsomhed omfatter således følgende

a) Skade pådraget ved at køre motorkøretøj i spirituspåvirket

tilstand eller uden at have erhvervet førebevis.

b) Skade pådraget ved kørsel med en fører, der var spirituspåvirket, medmindre det er godtgjort, at passageren ikke vidste dette.

c) Skade pådraget ved at køre med en fører, der ikke har førerbevis,

når passageren vidste dette.

d) Tilsidesættelse af ubetinget vigepligt etc.

e) Skade pådraget ved kørsel med ulovligt eller defekt køretøj eller ved kørsel uden anvendelse af påbudt sikkerhedsudstyr (f.eks.

styrthjelm).

Ved mindre grove overtrædelser af færdselsloven anses handlingen ikke nødvendigvis for at være groft uagtsom.

Hvis en lønmodtager kommer til skade ved et færdselsuheld, og kun

modparten får tillagt skylden, har den pågældende normalt ikke pådraget sig skaden ved grov uagtsomhed. Arbejdsgiveren har i så fald mulighed for at rejse regreskrav mod skadevolderen.

Risikobetonede bierhverv, tjeneste i hjemmeværn, civilforsvaret m.v.

36. Når en skade indtræder under udøvelse af et bierhverv, er såvel

hovedarbejdsgiveren som en eventuel arbejdsgiver i bierhvervet normalt dagpengeforpligtet, medmindre lønmodtageren har udvist grov uagtsomhed i det konkrete tilfælde. Hvis lønmodtageren f.eks.

har udvist grov uagtsomhed i bierhvervet, er begge arbejdsgivere fritaget for dagpengepligten. Det er ikke grov uagtsomhed, blot fordi bierhvervet er særlig risikobetonet, (f.eks. udsmider).

Hvis lønmodtageren har påtaget sig et bijob i strid med aftale eller

overenskomst, således at pågældende eventuelt kan bortvises af denne grund, bortfalder dagpengepligten efter § 1, stk. 1, nr. 1 i Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 955 af 30. december 1986.

Efter dagpengelovens § 5, stk. 3, bortfalder retten til dagpenge fra

den civile arbejdsgiver, såfremt den ansatte har pådraget sig sygdommen under tjeneste, som er omfattet af lov nr. 80 af 8.

marts 1978 om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., herunder frivillig tjeneste i civilforsvaret eller hjemmeværnet.

Der ydes i stedet dagpenge af kommunen fra 1. hele fraværsdag, jf. dagpengelovens § 38. Retten til dagpenge består dog i forhold til den offentlige arbejdsgiver i hvis tjeneste sygdommen er pådraget, såfremt den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for dagpenge fra denne arbejdsgiver.

Når det gælder skader, der er pådraget under udøvelse af hverv som

frivillig eller honorarlønnet (ikke fastansat) brandmand, har Kommunernes Landsforening henstillet, at kommunen - som driftsudgift for brandvæsenet - refunderer hovedarbejdsgiveren dagpengeudgifterne til den tilskadekomne medarbejder.

Overtrædelse af sikkerhedsforskrifter på arbejdspladsen

37. Hvis en sygdom opstår, fordi lønmodtageren har overtrådt en

sikkerhedsforskrift, anses sygdommen normalt for pådraget ved grov uagtsomhed, hvis sikkerhedsforskriften er påbudt af Arbejdstilsynet eller er vedtaget af virksomhedens sikkerhedsudvalg, og den sikrede er orienteret herom.

Operationer, der ikke betragtes som sygebehandling

38. Fravær, der ikke skyldes sygdom, berettiger ikke til

sygedagpenge. Det gælder fravær, der skyldes kosmetiske operationer uden egentlig lægelig baggrund, dvs. behandlinger, som foretages udelukkende af kosmetiske hensyn og ikke til afhjælpning af fysiske eller psykiske lidelser.

Fravær på grund af frivillig sterilisation betragtes heller ikke som

sygefravær, når indgrebet ikke er lægeligt indiceret.

Når en person, som har underkastet sig en operation af ovennævnte karakter, sygemeldes på grund af eftervirkninger af behandlingen, betragtes uarbejdsdygtigheden som pådraget ved forsæt. Dagpenge må derfor betales af det offentlige.

Fravær i forbindelse med abort, spontan eller provokeret, omfattes

ikke af sygedagpengereglerne, men giver efter praksis ret til barseldagpenge efter § 33, stk. 5, når de særlige betingelser i § 34 er opfyldt.

Tilknytningen mellem det aktuelle sygefravær og den uagtsomme

handling.

39. Fritagelse for dagpengepligten forudsætter, at det aktuelle sygefravær har en vis umiddelbar tidsmæssig forbindelse med den groft uagtsomme handling.

En arbejdsgiver er således ved senere sygefravær forpligtet til at

betale dagpenge til en lønmodtager, der sygemeldes på grund af følgerne af en gammel skade, uanset at lønmodtageren oprindelig havde pådraget sig skaden ved grov uagtsomhed.

Fortielse af helbredsoplysninger

40. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder, hvis

lønmodtageren ved stillingens overtagelse har fortiet helbredsoplysninger af væsentlig betydning for ansættelsesforholdet eller under ansættelsen har fortiet helbredsoplysninger, der har betydning for arbejdsgiverens mulighed for at frigøre sig fra dagpengepligten ved en aftale efter § 12.

Lønmodtageren har ikke alene pligt til at give oplysninger om

helbredsforholdene, når arbejdsgiverne beder om det, men skal også på eget initiativ oplyse herom.

Hvis der kunne være indgået en § 12-aftale inden sygefraværet, dersom

lønmodtageren i tide havde oplyst om sine helbredsforhold, vil arbejdsgiveren blive fritaget for dagpengepligten.

Fortielse ved ansættelsen

41. Ved bedømmelsen af, om der foreligger fortielse af

helbredsoplysninger, der har væsentlig betydning for ansættelsesforholdet, lægges der især vægt på følgende forhold

- om lønmodtageren har været sygemeldt i lang tid eller i gentagne

tilfælde på grund af samme sygdom før ansættelsen hos den nuværende arbejdsgiver,

- om sygemeldingen hos den nuværende arbejdsgiver er sket forholdsvis kort tid efter ansættelsen,

- om lønmodtageren har været klar over, at der var en reel risiko for, at samme sygdom ville medføre ny sygemelding,

- om lønmodtageren har fået besked om, at han senere skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution.

Arbejdsgiveren kan kun påberåbe sig fortielse som fritagelsesgrund,

hvis lønmodtagerens sygefravær skyldes den fortiede lidelse.

Fortielse under ansættelsen

42. I tilfælde hvor sygdommen først opstår efter ansættelsen, har lønmodtageren også oplysningspligt, hvis der er tale om en sygdom, der kunne danne grundlag for at indgå en § 12-aftale.

Det drejer sig om følgende tilfælde

a) hvor lønmodtagerens sygdomsrisiko efter ansættelsen er væsentligt

forøget på grund af en senere indtrådt langvarig eller kronisk lidelse, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 21 af 19.

januar 1978, § 1, stk. 2, nr. 1,

b) hvor lønmodtageren skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution, og arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt dagpenge i 5 uger for samme lidelse inden for de sidste 12 måneder, jf. § 1, stk. 2, nr. 2 b i den nævnte bekendtgørelse.

Hvis arbejdsgiveren senere får oplysning om den fortiede lidelse

eller behandling og ikke tager initiativ til at indgå en § 12-aftale, kan arbejdsgiveren ikke ved derefter følgende sygemeldinger blive fritaget for at betale dagpenge med henvisning til fortielse.

Kapitel IX

Regler om klageadgang, straffebestemmelser m.v.

Forskud

65. Hvis en arbejdsgiver ikke udbetaler dagpenge til en lønmodtager i arbejdsgiverperioden, overtager kommunen dagpengeudbetalingen.

Mener kommunen, at arbejdsgiveren har pligt til at betale, yder den

forskud på dagpengene til lønmodtageren. Sagen forelægges herefter for dagpengeudvalget. Dette udvalg træffer afgørelse om ret til dagpenge i arbejdsgiverperioden.

Hvis udvalget bestemmer, at arbejdsgiveren har pligt til at betale

dagpenge, skal forskuddet refunderes kommunen inden 4 uger. Betales beløbet ikke, kan det inddrives efter reglerne for udlæg.

Blanketgang

66. Såvel arbejdsgiveren som lønmodtageren skal give nærmere

oplysninger til brug for kommunens vurdering af, om arbejdsgiveren uretmæssigt har undladt at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden. Oplysningerne afgives på særlige blanketter.

Urigtige oplysninger

67. Den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger til brug

ved afgørelser efter loven eller fortier oplysninger af betydning for sådanne afgørelser, kan straffes med bøde eller hæfte, medmindre strengere straf kan idømmes efter den borgerlige straffelov (§ 56, stk. 1).

Tilbagebetaling af dagpenge

68. Har en person mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelser

efter dagpengeloven, skal det beløb, der er modtaget med urette, betales tilbage. Dette gælder også, når for meget udbetalte dagpenge skyldes tilsidesættelse af pligten til at give oplysninger om indtægtsændringer (§ 50 stk. 2).

Bestemmelsen vedrører både dagpenge, der er udbetalt til sikrede

selv, og refusionsbeløb, der er udbetalt til arbejdsgiveren.

Uretmæssigt modtagne dagpenge kan inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter, dvs. bl.a. ved tilbageholdelse i løn (§ 50, stk. 3).

Politianmeldelse

69. I bedrageritilfælde kan der blive tale om politianmeldelse og

tiltale efter den borgerlige straffelov, se nærmere herom i vejledning om dagpenge fra det sociale udvalg.

Retsforfølgning

70. Krav på dagpenge kan ikke gøres til genstand for arrest,

eksekution eller anden retsforfølgning. Når dagpengene er udbetalt, nyder de ikke større retsbeskyttelse end anden formue (§ 57).

Regres

71. Når lønmodtageren er kommet tilskade kan arbejdsgiveren - i

modsætning til kommunen søge regres hos den eventuelle skadevolder for udbetalte sygedagpenge. Sikringsstyrelsen, den 30. januar 1987

F. B. Svarrer

/Jørgen Møller

Bilagsfortegnelse (* 1)

Bilag 1 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 949 af 23. december

1986 af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Bilag 2 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 991 af 30. december 1986 om dagpengegivende indtægter

Bilag 3 Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 406 af 16. august 1983 om ret til dagpenge for personer, der ikke er skattepligtige her i landet m.v.

Bilag 4 Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 537 af 4. december 1980

om nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom og delvis fravær ved graviditet, barsel og adoption.

Bilag 5 Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 984 af 29. december

1986 om lempelse af arbejdsgiverens pligt til at betale dagpenge til nyansatte lønmodtagere.

Bilag 6 Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 955 af 30. december

1986 om arbejdsgiverens fritagelse for at udbetale dagpenge i særlige tilfælde.

Bilag 7 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 952 af 23. december

1986 om arbejdsgiveres fritagelse for at betale dagpenge i arbejdsgiverperioden.

Bilag 8 Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 950 af 23. december

1986 om arbejdsgiveres fritagelse for dagpengepligt over for løsarbejdere.

Bilag 9 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 21 af 19. januar 1978

om aftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere om arbejdsgiverens fritagelse for at betale dagpenge.

Bilag 10 Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 469 af 21. oktober

1980 om beregning og udbetaling af dagpenge i arbejdsgiverperioden til lønmodtagere i arbejdsturnus med skiftende ugentlig arbejdstid.

Bilag 11 Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 16 af 6. januar 1983

om dispensation fra fristen for anmodning om dagpenge fra det sociale udvalg.

Bilag 12 Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 956 af 30. december

1986 om forlængelse af dagpengeperioden.

Bilag 13 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 951 af 23. december 1986 om frivillig sikring.

Bilag 14 Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 953 af 29. december

1986 om arbejdsgiveres pligt til at anmelde fravær for lønmodtagere under sygdom samt om anmeldelse af krav om udbetaling af dagpenge (refusion) til arbejdsgivere.

Bilag 15 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 512 af 23. september

1975 om udbetaling af dagpenge under ophold i udlandet.

Bilag 16 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 985 af 30. december 1986 om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel.

Bilag 17 Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 954 af 29. december

1986 om regulering af grænser og bidrag i de frivillige dagpengeordninger for forsikrede arbejdsgivere, løsarbejderarbejdsgivere, selvstændige erhvervsdrivende og husførende personer.

Ophævede vejledninger m.v.

De to vejledninger erstattes følgende vejledninger m.v.

Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 16. maj 1974 om, hvornår

betingelsen om indtægtstab kan anses for opfyldt.

Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 25. november 1974 om, i hvilke tilfælde kommunerne kan dispensere fra for sen anmeldelse, jf. dagpengelovens § 18, stk. 6.

Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 19. december 1975 om

udbetaling af dagpenge under minimum i kombinerede sager og sager med overskydende beløb.

Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 3. januar 1978 om

retningslinier for indgivelse af politianmeldelse i tilfælde af bedrageri.

Sikringsstyrelsens vejledning af 9. marts 1978 om aftaler mellem

lønmodtager og arbejdsgivere om arbejdsgiverens fritagelse for at betale dagpenge (§ 12-aftaler).

Sikringsstyrelsens vejledning af 14. april 1978 om sygedagpenge til

udenlandske arbejdstagere.

Sikringsstyrelsens vejledning af 21. marts 1979 om sygedagpenge i forbindelse med arbejdskonflikter.

Sikringsstyrelsens cirkulære af 17. september 1979 om sygedagpenge

til efterlønsmodtagere.

Sikringsstyrelsens vejledning af 5. maj 1980 om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, der indtil sygefraværet modtog supplerende arbejdsløshedsdagpenge under delvis beskæftigelse.

Sikringsstyrelsens vejledning af 4. december 1980 om beregning af

dagpenge i arbejdsgiverperioden for lønmodtagere i arbejdsturnus med skiftende ugentlig arbejdstid.

Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 5. januar 1981 om

forlængelse af dagpengeperioden for personer under 67 år, jf. varighedsbegrænsningen i dagpengelovens § 26, stk. 1, nr. 1 og 2.

Sikringsstyrelsens vejledning af 8. april 1981 om betingelsen for

skønsmæssig fastsættelse af den dagpengegivende indtægt.

Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 27. maj 1981 om feriedagpenge efter lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Sikringsstyrelsens vejledning af 1. juni 1981 om løsarbejdere.

Sikringsstyrelsens vejledning af 25. juni 1981 om nedsatte dagpenge,

jf. vejledning af 18. december 1985.

Sikringsstyrelsens vejledning af 26. april 1984 om lempelse af praksis efter dagpengelovens § 25, stk. 5.

Sikringsstyrelsens vejledning af 15. maj 1984 om, hvilken kommune,

der skal udbetales dagpenge i forbindelse med flytning.

Sikringsstyrelsens vejledning af 7. februar 1985 om forholdet mellem dagpengeloven og arbejdsskadeforsikringsloven.

Sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1985 om dagpenge ved

barsel og adoption m.v.

Sikringsstyrelsens vejledning af 19. februar 1986 om bestemmelserne i dagpengelovens § 3 (beskæftigelseskrav, tilbagefald m.v.).

Sikringsstyrelsens vejledning af 20. februar 1986 om bestemmelserne i

dagpengelovens § 5, stk. 1 (forsæt, grov uagtsomhed og fortielse).

Sikringsstyrelsens vejledning af juli 1986 om opfølgning af sager om sygedagpenge.

Kapitel I

Almindelige betingelser

Skattepligt m.v.

2. Retten til dagpenge er som hovedregel betinget af, at indtægten er skattepligtig her i landet. Der gælder dog visse undtagelser for personer, der er omfattet af den nordiske konvention om social tryghed eller reglerne om social sikring inden for De Europæiske Fællesskaber, EF-forordning nr. 1408/71 samt Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 406 af 16. august 1983 om ret til dagpenge for personer, der ikke er skattepligtige her i landet m.v.

Endvidere er fastsat særlige regler for søfarende, jf.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 985 af 30. december 1986 om dagpenge til søfarende. Der henvises til vejledningen fra Direktoratet for Søfarende.

Hvis en udenlandsk arbejdstager bliver syg under beskæftigelse for en

arbejdsgiver her i landet, har han ret til dagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden, hvis han opfylder betingelserne i dagpengelovens kapitel 2. Dette gælder, uanset om opholds- og arbejdstilladelsen er udløbet.

Indtægtstab

3. Det er en betingelse for at kunne modtage sygedagpenge, at der er

et indtægtstab på grund af sygdom. Denne betingelse vil normalt være opfyldt, når lønmodtageren er i beskæftigelse ved sygdommens indtræden.

Indtægtstab i forbindelse med ferie

4. Sygdom, der opstår i en lønmodtagers ferie, er i dagpengemæssig

henseende lønmodtagerens egen risiko.

Arbejdsgiverperioden begynder i sådanne tilfælde fra og med den første fraværsdag efter feriens afslutning, det vil sige fra det tidspunkt, hvor arbejdet skulle have været genoptaget efter ferien.

Er fravær på grund af sygdom begyndt inden en fastlagt ferie (dvs.

inden arbejdsophør sidste arbejdsdag før ferien), er lønmodtageren ikke forpliget til at holde ferien, men har ret til sygedagpenge også i den periode, hvor ferien skulle have været afholdt.

Lønmodtageren kan i så fald forlange ferien udskudt til et senere

tidspunkt.

Arbejdsgiverens dagpengepligt under ferielukning

5. På grund af betingelsen om, at der skal foreligge et indtægtstab som følge af sygdommen, er arbejdsgiveren kun forpligtet til at betale sygedagpenge for det antal dage i ferieperioden, hvor den sygemeldte lønmodtager var berettiget til løn under ferie, feriegodtgørelse efter ferieloven eller feriedagpenge efter arbejdsløshedsforsikringsloven.

Dette kan ved kollektiv ferielukning betyde, at arbejdsgiveren kun er

forpligtet til at betale sygedagpenge for færre dage end ferielukningen omfatter, fordi lønmodtageren ikke har erhvervet ret til løn, feriegodtgørelse eller feriedagpenge for hele perioden.

Da virksomhedslukning mellem jul og nytår betragtes som ferie i

medfør af ferieloven, følges de sædvanlige regler for udbetaling af sygedagpenge under ferie.

Hvis en virksomhed holder lukket på hverdage mellem jul og nytår har

arbejdsgiveren efter ferielovens § 17 b pligt til at sørge for, at lønmodtagerne holder ferie i disse dage, hvis de er berettiget til mere end 18 feriedage. Overholder arbejdsgiveren ikke denne bestemmelse, har han pligt til at udbetale løn under julelukningen. Som følge heraf vil arbejdsgiveren være forpligtet til at betale dagpenge til medarbejdere, der er sygemeldte inden lukningen og stadig er sygemeldte.

Når virksomheden holdes lukket på grund af ferie, herunder lovligt

varslet ferie mellem jul og nytår, og lønmodtageren ikke er ferieberettiget, kan pågældende hjemsendes uden løn, og der er i denne situation ingen dagpengeforpligtelse for arbejdsgiveren.

Feriedagpenge efter arbejdsløshedsforsikringsloven

6. Feriedagpengeordningen efter arbejdsløshedsforsikringsloven giver

medlemmer af arbejdsløshedskasser ret til udbetaling af feriedagpenge i den periode, hvor de efter ferieloven har ret til at holde ferie, når de ikke har optjent feriegodtgørelse eller har løn under ferie.

Det er en betingelse for udbetaling af feriedagpenge, at medlemmet

ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af ledighed de pågældende dage. Lønmodtageren må underrette arbejdsgiveren og eventuelt kommunen om, i hvilket omfang pågældende er berettiget til henholdsvis feriegodtgørelse og feriedagpenge, eventuel ved forevisning af den til arbejdsløshedskassen afgivne »Erklæring vedrørende feriedagpengeberegning«.

Afholdelse af ferie i en dagpengeperiode

7. En periode med udbetaling af dagpenge ligestilles med en

arbejdsperiode i relation til ferieloven. Ferie vil derfor principielt ikke kunne afholdes under en fraværsperiode med dagpengeudbetaling på grund af sygdom. Ferie kan dog i nogle tilfælde afholdes med rekreativt udbytte uanset sygdommen.

Arbejdsgiveren er i disse tilfælde ikke forpligtet til at betale dagpenge under ferien, selvom lønmodtageren sygemeldte sig før ferien.

Arbejdsgiverens dagpengepligt for søgnehelligdage

8. Ved søgnehelligdage er det ligesom i tilfælde af planlagt ferie en

forudsætning for udbetaling af dagpenge, at sikrede har haft et indtægtstab de pågældende dage på grund af sygdommen.

Dette er tilfældet, når den ansatte er beskæftiget inden for

fuldlønsområdet. Det vil sige den del af arbejdsmarkedet, hvor afregning, når pågældende ikke er sygemeldt, sker med fuld uge- eller månedsløn, uanset om der i den enkelte uge eller måned indgår en søgnehelligdag.

Der ydes derimod ikke dagpenge for søgnehelligdage, når den ansatte

er omfattet af en procentopsparingsordning (søgnehelligdagskonto), eller har et søgnehelligdagstillæg til sin timeløn.

Uarbejdsdygtighed

9. Når det skal vurderes, om en sygemeldt lønmodtager i

arbejdsgiverperioden kan anses for fuldt uarbejdsdygtig, sker det med udgangspunkt i det arbejde, der blev udført før sygemeldingen.

Den sygemeldte skal således være ude af stand til at udføre noget af det arbejde, som ligger inden for det pågældende arbejdsområde.

Retten til dagpenge ophører den dag, sikrede er arbejdsdygtig, uanset

om pågældende undlader at træde i arbejde eller at raskmelde sig, jf. dagpengelovens § 8.

Nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed

10. Reglerne om nedsatte dagpenge til lønmodtagere i

arbejdsgiverperioden findes i Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 537 af 4. december 1980.

Der ydes for det første dagpenge, når den sikrede efter lægens

vurdering kun kan bestride arbejdet delvis i tilslutning til en periode, hvor pågældende var fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Der stilles ikke krav om varigheden af det forudgående fulde fravær.

Nedsatte dagpenge ydes også efter denne regel, når lønmodtageren

efter det fulde fravær har genoptaget arbejdet fuldt ud eller er blevet erklæret rask af lægen, men efter kortere tids forløb bliver delvis uarbejdsdygtig på grund af tilbagefald. Der gælder ikke nogen bestemt tidsgrænse.

For det andet ydes der nedsatte dagpenge ved delvis fravær fra

arbejdet på grund af 2 eller flere ambulante behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller en tandlæge.

Det kræves, at behandlingerne er led i en behandlingsplan for samme

lidelse. Der gælder intet krav om den tidsmæssige afstand imellem behandlingerne.

Det er i alle tilfælde en betingelse, at den delvise

uarbejdsdygtighed afskærer fra arbejdet i mindst 4 timer pr. uge.

I de 4 timer medregnes transport og ventetid ved ambulante behandlinger.

Kapitel VIII

Beregning og udbetaling af dagpenge i arbejdsgiverperioden

Indtægtsgrundlaget

56. Indtægtsgrundlaget for arbejdsgiverens dagpengeberegning er som

hovedregel lønmodtagerens gennemsnitlige ugentlige lønindtægt hos arbejdsgiveren i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden. Hvis lønmodtageren har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindre end 4 uger, beregnes dagpenge på grundlag af den gennemsnitlige ugentlige lønindtægt i den tid, lønmodtageren har været beskæftiget hos arbejdsgiveren, jf. dagpengelovens § 9, stk. 1.

Af beregningsperioden udgår ferie-, fri- eller sygedage eller andet

fravær, der ikke kan tilregnes lønmodtageren som pligtforsømmelse, således at indtægtsgrundlaget svarer til den normale ugentlige indtægt, dvs. den løn som lønmodtageren sædvanligvis modtager pr.

uge hos arbejdsgiveren for det normale antal arbejdsdage eller -timer. Lønnen omfatter tillæg, der er en sædvanlig del af lønnen, f.eks. dyrtidstillæg, personlige tillæg, arbejdsmæssige tillæg såsom akkordoverskudsbetaling samt betaling for regelmæssigt forekommende overarbejde.

Derimod omfatter indtægtsgrundlaget ikke løn for ekstraordinært

overarbejde, feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag og ATP-bidrag.

Hvis lønnen i de 4 sidste uger før sygdommens indtræden ændres

senere, f.eks. som følge af overenskomstmæssig efterregulering, skal dagpengene også efterreguleres i overensstemmelse med det ændrede indtægtsgrundlag. Dagpengebeløbet ændres derimod ikke, når lønændringen først sker med virkning fra et tidspunkt under sygeperioden.

Det er kun i ganske særlige tilfælde, at dagpenge efter praksis

beregnes på et andet grundlag end den gennemsnitlige ugentlige indtægt i beregningsperioden før sygdommens indtræden. Det gælder, når det faktiske indtægtstab i sygeperioden afviger væsentligt fra indtægten før sygefraværet, f.eks. ved ændringer i ansættelsesforholdet som ved overgang fra lærling til svend, aftalt skifte fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse m.v.

Andre beregningsperioder

57. Beregningen af dagpenge til provisionslønnede sælgere sker på

grundlag af den ugentlige gennemsnitsindtægt inden for de sidste 9 månder før sygdommens indtræden. Dagpengene beregnes af brutto-A-indkomsten uden noget fradrag, da løn- og udgiftsdækning ikke kan adskilles.

For holddriftsarbejdere og andre lønmodtagere, der er beskæftiget i

en bestemt arbejdsturnus med skiftende ugentlig arbejdstid, beregnes dagpenge på grundlag af den gennemsnitlige timefortjeneste i den nærmest forudgående hele turnusperiode. Der redegøres nærmere for reglerne i pkt. 62.

Dagpengeberegningen

58. Dagpenge beregnes med 90 pct. af indtægtsgrundlaget og for en uge

ad gangen, jf. dagpengelovens § 10. Dagpengene pr. uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Udbetalingsperioden er kalenderugen, mandag-søndag.

Der er for arbejdsgiverens dagpengebetaling, ligesom for det

offentliges, fastsat et ugentligt dagpengemaksimum. Men i modsætning til dagpenge fra det offentlige gælder det i § 24, stk.

4, fastsatte minimumsbeløb ikke for arbejdsgiverens dagpengebetaling.

Når en arbejdsgiver udbetaler løn under sygdom med et beløb, der

overstiger de beregnede dagpenge, bortfalder dagpengene. Hvis den udbetalte sygeløn derimod er mindre end de beregnede dagpenge, f.eks. fordi lønnen ikke omfatter vagttillæg og andre indtægter, som skal medregnes i indtægtsgrundlaget, må arbejdsgiveren udbetale det manglende dagpengebeløb som supplement til lønnen.

Hvis dagpengene sammen med andre løbende kontantydelser (f.eks.

privat forsikring, privat pension og tjenestemandspension), der udbetales i anledning af det aktuelle sygefravær, overstiger lønindtægten (indtægtsgrundlaget), nedsættes dagpengene med det overskydende beløb. Der ses bort fra sociale pensioner, herunder delpension, offentlig hjælp samt supplement til dagpengene fra faglige sygelønsfonds og lignende til dækning af det aktuelle løntab, jf. dagpengelovens § 24, stk. 5.

Ved sygdom under en uges varighed (eller brudte uger) beregnes

dagpengene som en forholdsmæssig andel af det ugentlige dagpengebeløb, antallet af fraværsdage i ugen i forhold til det samlede antal arbejdsdage pr. uge. Er lønmodtageren kun fraværende 2 arbejdsdage i en 5 dages arbejdsuge, udgør dagpengene 2/5 af det udregnede ugebeløb.

Hvis lønmodtagerens timetal de enkelte arbejdsdage er varierende, og

der ydes løn for det præsterede antal arbejdstimer, kan der beregnes dagpenge pr. arbejdstime på grundlag af den gennemsnitlige timefortjeneste i de sidste 4 uger før sygeperioden. Dagpengene udgør 90 pct. af denne timefortjeneste og udbetales for hver mistet arbejdstime, dog begrænset af et timemaksimum, der beregnes ved at dividere dagpengenes højeste beløb pr. uge med antallet af arbejdstimer pr. uge.

Når arbejdsgiveren har baseret dagpengeudbetalingen på en

timeberegning, er han således forpligtet til at sørge for, at timeberegningen er i overensstemmelse med lønmodtagerens faktiske gennemsnitlige ugeløn og faktiske gennemsnitlige arbejdstid i de sidste 4 uger. Dagpengene udgør 90 pct. af den gennemsnitlige timeløn, beregnet på dette grundlag, men må ikke overstige et timemaksimum, som beregnes sådan

dagpengenes højestebeløb pr. uge

------------------------------------------------------

det faktiske gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge

2.052 kr. f.eks. -------- = 68,40 kr. 30 timer

Udbetaling på arbejdsgiverens vegne

59. Når kommunen udbetaler dagpenge i de første 5 uger (for

sygeperioder der er indtrådt senest den 31. marts 1987: de første 13 uger) i tilfælde hvor arbejdsgiveren er forsikret efter §§ 11 og 13, eller der er godkendt en aftale efter § 12, eller lønmodtageren er nyansat efter § 3, stk. 3, eller der ydes dagpengeforskud efter § 15, beregnes dagpengene også efter de bestemmelser, som gælder for arbejdsgiverperioden.

Har en lønmodtager flere arbejdsgivere og er sygemeldt i alle

arbejdsforhold, skal hver arbejdsgiver beregne dagpenge særskilt på grundlag af indtægten i det pågældende arbejdsforhold. En lønmodtager har således ret til at få dagpenge udbetalt fuldt ud på grundlag af indtægten i hvert arbejdsforhold, selv om det samlede dagpengebeløb overstiger højestebeløbet.

Deltidsarbejde, arbejdsfordeling m.v.

60. Hvis lønmodtageren kun arbejder enkelte dage om ugen eller om

måneden eller kun enkelte uger om måneden eller eventuelt med kortere arbejdstid pr. dag udbetales dagpenge kun for fraværsdage eller eventuelt fraværstimer. Beregningen foretages på grundlag af gennemsnitsindtægten pr. arbejdsdag eller -time i de forudgående 4 uger før sygdommen. Dagpengene inden for en uge kan dog ikke overstige det ugentlige maksimum.

Ved arbejdsfordeling, hvor der foreligger en fast skemalagt aftale

om, på hvilken måde arbejdsfordelingen tilrettelægges, følges samme princip som ved deltidsarbejde.

Der foreligger i øvrigt kun en arbejdsfordelingssituation, når der i

de arbejdsfri perioder er tale om en suspension af ansættelsesforholdet, således at lønmodtageren på det aftalte tidspunkt for arbejdets genoptagelse genindtræder i sine rettigheder (anciennitet, opsigelsesvarsler m.v.). Hvis der derimod er tale om en reel opsigelse med løs aftale om eventuelt nyt arbejde, uden at tidspunktet for dette er fastsat, betragtes tilfældet ikke som arbejdsfordeling, men som almindelig opsigelse af et ansættelsesforhold. I så fald bliver arbejdsgiveren ikke dagpengeforpligtet, når sygdom indtræder efter arbejdsophøret.

Ved sygdom under arbejdsfordeling regnes arbejdsgiverperioden fra og

med 1. hele sygedag, uanset om denne skulle have været en arbejdsdag eller arbejdsfri dag. Arbejdsgiveren udbetaler dagpenge for de dage, hvor lønmodtageren skulle have arbejdet, mens kommunen udbetaler dagpenge for dage i den arbejdsfri periode efter arbejdsfordelingen, hvis lønmodtageren har ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Princippet om deling af udbetalingen af dagpenge mellem

arbejdsgiveren og kommunen gælder, uanset om 1. sygedag skulle have været en arbejdsdag eller arbejdsfri dag.

I de tilfælde, hvor arbejdsfordelingen er aftalt som en generel

arbejdstidsforkortelse pr. dag eller pr. uge, betaler arbejdsgiveren dagpenge efter § 9, stk. 1, med 90 pct. af den gennemsnitlige ugeløn, der vil kunne indtjenes på den forkortede arbejdsuge.

Hvis dagpengenes maksimum pr. uge ikke er nået, udbetaler kommunen

supplerende dagpenge for de arbejdsfri timer eller dage under forudsætning af, at der ville være ret til arbejdsløshedsdagpenge for disse timer eller dage.

Det er i øvrigt vigtigt, at det af arbejdsgiverens oplysninger på

anmodningsblanketten klart fremgår, hvorledes arbejdsfordelingsordningen på den enkelte virksomhed er tilrettelagt.

Uregelmæssig arbejdstid

61. I tilfælde, hvor lønmodtagerens ugentlige arbejdstid er

uregelmæssig, og det ikke kan godtgøres, hvor mange arbejdstimer pågældende skulle have haft i de forskellige uger i sygeperioden, har dagpengeudvalget truffet afgørelse om, at dagpengene i arbejdsgiverperioden skal fastsættes på basis af den gennemsnitlige ugeløn i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden.

Det forudsættes, at der under sygefraværet lides et ugentlig indtægtstab, som svarer til beskæftigelsen og indtjeningen i de sidste 4 uger, før den pågældende blev syg.

Dagpengene udbetales uanset den uregelmæssige arbejdstid med lige

store beløb pr. uge eller pr. arbejdsdag på basis af det ugentlige dagpengebeløb og normalt en 5 dages arbejdsuge. En timeberegning bliver ikke aktuel, når det ikke er muligt at afgøre, hvor mange arbejdstimer den sygemeldte faktisk ville have haft de forskellige dage i sygeperioden.

Prorata-reglen

62. Prorata-reglen bygger i modsætning til beregningsreglerne for

deltidsarbejde på den forudsætning, at lønmodtageren sædvanligt oppebærer en fuld ugeløn på grundlag af det normale antal arbejdstimer pr. uge ved heltidsbeskæftigelse inden for det pågældende fag. Prorata-reglen anvendes i de situationer, hvor der er produktionsstop på grund af råvaremangel, vejrlig og lign., og en normal arbejdsuge afbrydes midlertidigt som følge af disse forhold.

I disse situationer foretages dagpengeberegningen for de enkelte

fraværsdage i ugen i overensstemmelse med § 9, stk. 1, på basis af det normale antal arbejdsdage eller -timer i ugen (5 dage eller 39 timer) og ugelønnen for fuld arbejdstid. Beregnes dagpengene pr.

arbejdstime, må de ikke overstige et timemaksimum, udregnet på basis af dagpengenes højestebeløb pr. uge divideret med det normale ugentlige antal arbejdstimer

2.052 kr. -------- = 52,62 kr. 39 timer

Arbejdsgiveren er kun forpligtet til at betale dagpenge for de

arbejdsdage eller -timer, hvor produktionen ikke er standset, mens kommunen betaler dagpenge for de dage eller timer, hvor pågældende ville være ledig med ret til arbejdsløshedsdagpenge på grund af det midlertidige produktionsstop.

Fast arbejdsturnus med skiftende arbejdstid pr. uge

63. I Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 469 af 21. oktober 1980

er der fastsat regler om beregning og udbetaling af dagpenge i arbejdsgiverperioden til lønmodtagere i arbejdsturnus med skiftende ugentlig arbejdstid.

Personkredsen

Bekendtgørelsen omfatter lønmodtagere, der er beskæftiget efter en på

forhånd fastsat tidsplan f.eks. en vagtordning med varierende arbejdstid pr. uge og eventuelle mellemliggende friuger, eller f.eks. holdskifte efter en holddriftsordning.

Indtægtsgrundlaget (§ 1)

Indtægtsgrundlaget er i disse tilfælde ikke gennemsnitsindtægten pr.

uge i de sidste 4 uger før sygdommen efter hovedreglen i § 9, stk. 1, men den gennemsnitlige timefortjeneste i den nærmest forudgående hele turnusperiode. Hvis timelønnen varierer inden for turnusperioden, beregnes den gennemsnitlige timefortjeneste på grundlag af den samlede løn for hele turnusperioden, divideret med det antal timer, der er udbetalt løn for.

Det samme indtægtsgrundlag anvendes, selv om lønmodtageren ved

sygdommens indtræden ikke har nået at arbejde en hel turnusperiode; dvs. man anvender den gennemsnitlige timefortjeneste, som den pågældende medarbejder ville have opnået, hvis han havde været beskæftiget i en hel turnusperiode.

Beregning (§ 2)

Dagpengene udgør 90 pct. af indtægtsgrundlaget, dvs. af den

gennemsnitlige timefortjeneste, men begrænses enten af a) et ugemaksimum (dagpengenes højeste beløb) eller b) et timemaksimum.

Kapitel VII

Aftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere om arbejdsgiverens

fritagelse for at betale dagpenge (dagpengelovens § 12)

Reglerne findes i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 21 af 19. januar 1978.

Almindelige aftaler og fælles betingelser

51. Arbejdsgiveren kan frigøre sig for forpligtelsen til at udbetale

dagpenge ved aftale med lønmodtageren, når lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse. (Bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1, 1. pkt.).

Ved afgrænsningen af om der foreligger en væsentlig forøget

fraværsrisiko, må der lægges vægt på lægens skøn. Hvis den lægelige udtalelse er klar, kan den umiddelbart lægges til grund.

Er lægen i tvivl i sin vurdering af fraværsrisikoen, kan det faktiske fravær på grund af lidelsen tillægges betydning.

Lønmodtagerens hidtidige fravær er dog ikke i sig selv et

tilstrækkeligt grundlag for det sociale udvalgs godkendelse, men tjener kun som et indicium for et eventuelt væsentligt forøget fravær i fremtiden og til vejledning for lægekonsulenten i forbindelse med dennes samråd med lønmodtagerens læge og indstillingen til det sociale udvalg.

En eventuel godkendelse af en § 12-aftale må derfor bero på lægens

bedømmelse af den fremtidige fraværsrisiko, som den langvarige eller kroniske lidelse ventes at medføre ud over det sygefravær, som patienten almindeligvis måtte antages at have, hvis helbredstilstanden var normal. En rettesnor for, hvad der forstås ved »væsentlig øget« fraværsrisiko er, om der må regnes med, at lønmodtageren har et samlet årligt sygefravær, som antages at overskride gennemsnittet for lønmodtageres årlige sygefravær med mindst 50 pct.

Er der tvivl om, hvorvidt lønmodtagerens tidligere fravær skyldes den

pågældende lidelse, har socialforvaltningen ret til at kontrollere oplysningen ved at afkræve lønmodtageren lægeerklæring (dagpengelovens § 20) eller indhente oplysning hos lægen (dagpengelovens § 52, stk. 1). Herudover skal lægen afkræves særskilt erklæring (DP 360). Erklæringerne betales af kommunerne.

Ved vurderingen af fraværsrisikoen må der også tages hensyn til

arbejdets karakter. Derfor kan en aftale godkendes i relation til et arbejdsforhold, men afvises i relation til andet.

Tidsbegrænsede aftaler

52. En § 12-aftale kan efter dagpengelovens § 1, stk. 2, nr. 1, 2.

pkt. godkendes for et bestemt tidsrum, f.eks. når det af lægeerklæringen fremgår, at der er mulighed for bedring af tilstanden.

Før en tidsbegrænset aftale udløber, må social- og

sundhedsforvaltningen erindre aftalens parter om, at der i givet fald må indgives ansøgning om forlængelse af § 12-aftalen. Fra datoen for udløbet af den oprindelige aftale bærer arbejdsgiveren risikoen under en eventuel sygeperiode, medmindre der allerede er indsendt ansøgning om forlængelse af aftalen, og denne bliver godkendt af kommunen. Mens godkendelsesspørgsmålet er under behandling, kan dagpenge udbetales af kommunen, som afkræver arbejdsgiveren beløbet, hvis aftalen ikke fortsat godkendes.

Midlertidige aftaler

53. En midlertidig § 12-aftale kan efter bekendtgørelsens § 1, stk.

2, nr. 2, godkendes i tilfælde af indlæggelser og ambulante behandlinger. Dette gælder også, selv om indlæggelsen eller de ambulante behandlinger finder sted på andre institutioner end sygehuse. En godkendt aftale dækker også fravær på grund af efterbehandlinger og kontrolundersøgelser samt nødvendig rekreation i forbindelse med behandlingen.

Godkendelse af en midlertidig § 12-aftale kan for det første ske, når

indlæggelsen eller behandlingerne var besluttet på ansættelsestidspunktet. Godkendelse kan for det andet ske, når arbejdsgiveren under det bestående ansættelsesforhold allerede har udbetalt dagpenge i i alt 5 uger for samme lidelse forud for indlæggelsens/behandlingens påbegyndelse, dvs. i tidligere, afsluttede sygeperioder inden for de sidste 12 måneder.

Heraf følger, at der ikke kan stilles krav om, at 5-ugers-perioden er

en sammenhængende periode. De 5 ugers fravær kan derfor godt bestå af enkelte fraværsdage eller kortere fraværsperioder inden for de sidste 12 måneder før indlæggelsen eller påbegyndelsen af behandlingerne, når der i øvrigt er tale om samme lidelse.

Når aftalen indsendes til kommunen, skal der foreligge oplysning fra

behandlende læge om, hvornår indlæggelsen eller den ambulante behandling blev besluttet samt det omtrentlige tidspunkt for indlæggelsen eller behandlingen. Lægens udtalelse skal ledsages af sygehusets eller behandlingsinstitutionens attestation enten i form af journaludskrift eller genpart af sygehusets eller institutionens indkaldelse. Endvidere må en eventuel rekreationsperiodes nødvendighed være særskilt attesteret af læge eller sygehus.

Det må understreges, at det er en betingelse, både når det drejer sig

om egentlige ambulante behandlinger og eventuelle efterbehandlinger eller kontrolundersøgelser, at disse enten kræver hele fraværsdage eller giver ret til nedsatte dagpenge.

De midlertidige § 12-aftaler omfatter ikke senere egentlige

sygeperioder efter arbejdets genoptagelse, selv om den nye sygemelding står i forbindelse med den lidelse, der blev behandlet under indlæggelsen og efterbehandlingerne. I tilfælde af tilbagefald er arbejdsgiverne dog ikke forpligtet til at betale dagpenge i en ny arbejdsgiverperiode, når tilbagefald sker inden for 12 kalenderdage, regnet fra og med 1. arbejdsdag efter den foregående sygeperiodes udløb.

Aftalens gyldighed

54. Aftalen indgås skriftligt på blanket DP 211, som rekvireres hos

social- og sundhedsforvaltningen i kommunen. Aftalen har gyldighed fra og med datoen for aftalens indgåelse, også når aftalen indgås under en fraværsperiode.

Virkningen af, at der indgås en § 12-aftale, er, at arbejdsgiverens

forpligtelse overtages af kommunen. Kommunen skal i tiden efter aftalens ikrafttrædelse betale dagpenge fra 1. fraværsdag til lønmodtagere uden løn under sygdom eller yde refusion til arbejdsgiveren fra 1. fraværsdag for ansatte med løn under sygdom, jf. dagpengelovens § 27, stk. 1.

Tilbagedatering af § 12-aftaler, f.eks. fra en sygeperiodes

begyndelse, kan ikke godkendes. Er der forløbet flere dage mellem aftaledatoen og dagen for indsendelsen til godkendelse, kan kommunen i givet fald godkende aftalen med virkning fra modtagelsesdatoen. Vil arbejdsgiveren ikke acceptere den ændrede dato for aftalens gyldighed, må han henvises til at indanke sagen for amtsankenævnet.

Kommunens overtagelse af forpligtelsen gælder kun ved fravær på grund

af den lidelse, som aftalen omfatter. Hvis den sikrede er fraværende af anden sygdomsårsag, er arbejdgiveren forpligtet til at udbetale dagpenge. Kommunen tager stilling til, om sygdommen er omfattet af aftalen. Undlader arbejdsgiveren at betale trods kommunens vurdering, må sagen indbringes for dagpengeudvalget.

Når den sikrede er flyttet til en anden kommune efter aftalens

godkendelse, gælder aftalen over for den nye bopælskommune uden fornyet godkendelse.

Aftalen forudsættes efter loven indgået mellem lønmodtageren og en

bestemt arbejdsgiver, og der skal således godkendes en ny aftale, når lønmodtageren skifter arbejdsplads. Aftalen med den nye arbejdsgiver vil dog normalt kunne godkendes uden fornyet lægeerklæring, hvis det drejer sig om arbejde inden for samme branche eller arbejdsområde. Social- og sundhedsforvaltningen vil i sådanne tilfælde kunne give den nye arbejdsgiver et telefonisk forhåndstilsagn om godkendelse.

Alle lønmodtagere, dvs. også funktionærer og lærlinge, der får hel

eller delvis løn under sygdom, er omfattet af adgangen til en § 12-aftale. Det gælder også personer, der får social pension.

Revalidering m.v.

55. Der vil ofte være mulighed for at oprette en § 12-aftale i

revalideringstilfælde, hvor den pågældende under oplæringen eller optræningen oppebærer løn. I mange tilfælde vil en § 12-aftale være en betingelse for, at et sådant arbejdsforhold kan etableres.

Det er derfor vigtigt, at kommunerne vejleder revalidendernes

aktuelle arbejdsgivere om denne mulighed for at blive fritaget for at betale dagpenge til revalidender, der sygemeldes på grund af deres helbredssvækkelse, som led i bestræbelserne på at bringe en handicappet lønmodtager til en normal arbejdssituation.

Kapitel VI

Arbejdsgiveres muligheder for at blive fritaget for dagpengepligten i

arbejdsgiverperioden

Forsikringsordningen for mindre arbejdsgivere

Reglerne findes i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 952 af 23. december 1986.

48. Adgangen til at blive fritaget for pligten til at betale dagpenge

i arbejdsgiverperioden er betinget af, at der betales et bidrag til Sikringsstyrelsen, der fastsættes i forhold til lønudgiften.

Ordningen er indført for at give mulighed for at udjævne de økonomiske virkninger af tilfældige udsving i sygeligheden i virksomheder med forholdsvis få ansatte.

Derfor er fritagelsesadgangen kun åben for arbejdsgivere, hvis

udgifter til lønninger i kalenderåret forud for tilmeldingen er under en fastsat grænse. Grænsen reguleres hver 1. januar.

Desuden er det kun arbejdsgivere, der betaler til Arbejdsgivernes

Elevrefusion (eller alene er fritaget for dette, fordi der kun er 1 ansat), der kan tilmeldes ordningen.

Det er nødvendigt, at arbejdsgiveren har et aktivt arbejdsgivernummer

i Statsskattedirektoratets stamregister for erhvervsdrivende (SE-nr.).

Lønudgift og bidrag

49. Den samlede årlige lønudgift er afgørende for, om man kan blive

tilmeldt. Desuden har lønudgiften betydning for beregningen af det endelige bidrag, og for acontobetalingen i løbet af et forsikringsår samt for retten til at forblive i ordningen.

Lønudgiften er summen af lønnen til alle ansatte hos arbejdsgiveren.

Både lønudbetalinger, der skattemæssigt er A-indkomst og lønudbetalinger, der er B-indkomst hos modtagerne, skal medregnes.

Bidraget til forsikringen beregnes på grundlag af den samlede

lønudgift. Der fastsættes en procentsats een gang om året af socialministeren. Ved beregningen af bidraget anvendes to forskellige bidragsprocenter og et særligt grænsebeløb. For lønudgifter under grænsebeløbet udgør bidragsprocenten halvdelen af den fastsatte procentsats, der kun anvendes for den del af lønudgiften, der overskrider grænsebeløbet.

Alle ansatte er dækket af forsikringen, altså også f.eks.

løsarbejdere. Tilmelding til den særlige ordning for arbejdsgivere, der beskæftiger løsarbejdere, er derfor ikke nødvendig. Se nærmere punkt 50 H.

Tilmelding og udmeldelse af ordningen sker til Sikringsstyrelsen på

en blanket, der udleveres af kommunen. Ved optagelse i ordningen er der en ventetid på 20 dage, regnet fra modtagelsen af anmodningen i Sikringsstyrelsen.

Løsarbejdere

50. Reglerne findes i Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 950 af

23. december 1986 om arbejdsgiveres fritagelse for dagpengepligten over for løsarbejdere.

A. Personkredsen

Ved løsarbejdere forstås lønmodtagere med kortvarige eller tilfældige

arbejdsforhold, hvor ansættelsens ophør som hovedregel på forhånd er bestemt. Arbejdsforholdet etableres ved daglig eller ugentlig mønstring, eller også er lønmodtageren kun antaget til at udføre en nærmere bestemt kortvarig arbejdsopgave eller for et nærmere bestemt kortere tidsrum, dog ikke udover 3 måneder.

B. Mønstring

I bekendtgørelsen er fastsat, at der skal være tale om personer, hvis

beskæftigelsesforhold etableres på grundlag af daglig eller ugentlig mønstring. Bestemmelsen omfatter dog også andre mønstringsarbejdere, når det enkelte arbejdsforhold ikke varer længere end 3 måneder.

Fiskere, dvs. personer, som mønstres på kuttere til fiskeri,

betragtes som løsarbejdere i dagpengelovens forstand. Dette gælder uanset aflønningsformen. Partsfiskere, dvs. ansatte fiskere, som aflønnes med part i udbyttet, er således også omfattet af løsarbejderreglerne.

Ansættelsen løber fra påmønstringen og til og med dagen for

afmønstringen af mandskabet ved togtets afslutning ved landing af fangsten, normalt i hjemstedshavn eller udstationeringshavn.

Ansættelsen fortsætter dog ud over afmønstringsdagen, hvis det på forhånd var aftalt eller forudsat, at fiskeren skulle påmønstre igen for samme skipper den følgende arbejdsdag, eller hvis fiskeren efter anløb af havn stadig skulle være beskæftiget for skipperen ombord eller i land (klargøring af net, trawl etc., diverse reparationer og tilsyn hermed, indtagning af kasser, is m.v.) efter afmønstringsdagen. Ved afgørelsen af, om ansættelsen kan betragtes som afbrudt mellem togterne, må der lægges vægt på, om afbrydelsen skyldes weekends eller søgnehelligdage, eller om afbrydelsen strækker sig over dage, hvor fiskeren normalt ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge. Hvis der er indgået hyrekontrakt, som ikke er udløbet ved afmønstringen, er ansættelsen ikke ophørt.

Det er en forudsætning for fiskeskipperens pligt til som arbejdsgiver

at betale dagpenge, at sygdom indtræder under ansættelsen, dvs. mens fiskeren er på fiskeri eller igang med arbejde enten i forbindelse med på- eller afmønstring af togtet eller på et tidspunkt mellem togterne, hvor ansættelsen efter de ovennævnte retningslinier ikke er afbrudt.

Havnearbejdere og lastoptagere (lossere) betragtes normalt som ansat

ved daglig mønstring. Ansættelsen ophører ved afslutningen af arbejdet på mønstringsdagen, hvis det ikke forinden var aftalt, at den pågældende skulle fortsætte med at arbejde for arbejdsgiveren den efterfølgende arbejdsdag. En aftale om genoptagelse af arbejdet på et senere tidspunkt, når arbejdet i mellemtiden har været afbrudt, bevirker ikke, at ansættelsen kan betragtes som stadig at bestå.

Flyttearbejdere og flyttechauffører er løsarbejdere, når ansættelsen

etableres ved mønstring. Hvis de pågældende er ansat efter overenskomsten mellem Danske Vognmænds Arbejdsgiversammenslutning for Dansk Møbeltransportforening og Specialarbejdetforbundet i Danmark (i København for Flytte- og Møbeltransportarbejdernes Fagforening i København), er de efter overenskomstparternes udtalelse principielt ansat ved daglige mønstringer.

I tilfælde, hvor der er indgået kontrakt med den pågældende om fast

arbejde, eller denne er ansat med opsigelsesvarsel, har dagpengeudvalget ikke kunnet godkende, at den pågældende var ansat som løsarbejder.

Lærervikarer, der - eventuelt mod et mønstringsvederlag - møder

dagligt for at få anvist vikararbejde i tilfælde af fravær i den faste lærerstab, er løsarbejdere. De betragtes kun som værende i ansættelse under vikariatet, dvs. i det tidsrum vikariatet er aftalt eller kan forudses at skulle vare. Hvis vikariatets varighed ved begyndelsen ikke kan forudses, betragtes vikaren dog som løsarbejder i de tre første måneder. Når vikariatet kun omfatter enkelte dage, følges samme retningslinier som ved daglig mønstring.

Ekstraordinært beskæftiget personale i hotel- og

restaurationsbranchen (lejetjenere m.fl.) er normalt løsarbejdere, når de pågældende rent lejlighedsvis anvises og tilkaldes til kortvarig beskæftigelse i forbindelse med særlige arrangementer.

Hvis den pågældende jævnligt er beskæftiget hos den samme

arbejdsgiver, f.eks. en eller flere gange ugentlig eller månedligt, kan der være tale om løbende ansættelse med skiftende arbejdstid.

C. Ikke mønstring

Når der ikke er tale om egentlig mønstring, er det ikke

tilstrækkeligt til at statuere løsarbejderforhold, at ansættelsen kan ophøre med dags varsel. I sådanne tilfælde er der formodning for, at ansættelsen fortsætter, hvis ikke andet er aftalt.

Bevisbyrden for, at ansættelsen ikke er fortløbende, og at den var

ophørt inden sygemeldingen, påhviler arbejdsgiveren, som skal kunne dokumentere, at der ved arbejdsforholdets begyndelse var truffet aftale om, hvornår fratrædelsen skulle ske, eller at der efter arbejdsforholdets karakter var tale om daglig mønstring med ansættelsesophør ved arbejdsdagens afslutning.

D. 3 månedersbegrænsningen

Efter bekendtgørelsen er lønmodtagere også løsarbejdere, når de alene

er antaget for at udføre en nærmere bestemt kortvarig arbejdsopgave, der højst varer 3 måneder, eller for et nærmere bestemt kortere tidsrum, dog ikke ud over 3 måneder.

Denne begrænsning gælder ikke alene for vikarer og lignende (f.eks.

jule- og ferieassistance), men også når det drejer sig om sæsonarbejde (have- og landbrug). Sæsonarbejde, der strækker sig over længere tid end 3 måneder (f.eks. sommeretablissementer), er ikke omfattet af løsarbejderreglerne.

Hvis den pågældendes beskæftigelse for samme arbejdsgiver formelt er

tilrettelagt som en række fortsatte ansættelsesforhold af indtil 3 måneders varighed med kortere afbrydelser, som ikke er fagligt motiverede, kan ansættelsen ikke betragtes som løsarbejde.

Arbejdsforhold, som er tilbagevendende, men f.eks. kun omfatter få

bestemte dage månedligt (spidsbelastningssituationer) er heller ikke løsarbejde, når ansættelsen løber videre, indtil den opsiges.

En aftale om regelmæssigt periodisk arbejde, f.eks. weekendarbejde eller dagene omkring månedsskifte, er således ikke løsarbejde.

Afgørende for, om der er tale om løsarbejde, er derfor, om arbejdsforholdet etableres mere tilfældigt og ikke kan betragtes som led i en bestående aftale.

Godkendte vikarbureauer inden for handels- og kontorområdet er

løsarbejderarbejdsgivere. Ansættelsen hos det udlejende bureau omfatter kun det enkelte udlejningsforhold, der maksimalt må være af en uafbrudt varighed på 3 måneder.

E. Ikke løsarbejde

I det følgende omtales beskæftigelser, som erfaringsmæssigt giver

anledning til tvivl om, hvorvidt beskæftigelsen er omfattet af løsarbejderreglerne

I fiskeindustrien og andre virksomheder, hvor råvaretilførslen

medfører midlertidige produktionsstop, betragtes de ansatte ikke som løsarbejdere, når de til stadighed er tilknyttet virksomheden.

Arbejdet har ikke den kortvarige eller tilfældige karakter, som er en betingelse for, at de ansatte kan godkendes som løsarbejdere.

De pågældende kan heller ikke sidestilles med mønstringsarbejdere, da de normalt er omfattet af det overenskomstmæssige opsigelsesvarsel. Rent midlertidig medhjælp, f.eks. ferieafløsere vil derimod kunne godkendes som løsarbejdere, når ansættelsens varighed på forhånd er bestemt og ikke strækker sig over mere end 3 måneder.

Hjemmearbejdere betragtes normalt ikke som løsarbejdere, når de efter

aftale med den ordregivende arbejdsgiver kontinuerligt arbejder for denne, f.eks. ved levering af en bestemt arbejdsmængde pr. uge eller måned. Hvis de kun rent lejlighedsvis udfører arbejde for ordregiveren, må de anses for omfattet af løsarbejderreglerne.

Fastere deltidsarbejde, f.eks. i butiks- og kontorfaget, er ikke

løsarbejde, medmindre der er tale om midlertidigt arbejde i maksimalt 3 måneder, jf. funktionærlovens § 2, stk. 4.

Hvis der efter funktionærlovens § 2, stk. 5, er aftalt prøvetid,

betragtes den pågældende som antaget med henblik på fastere ansættelse og har ikke i prøvetiden status som løsarbejder, uanset at der er 14 dages opsigelsesvarsel, og prøvetiden ikke varer længere end 3 måneder. Arbejdsgiverens dagpengepligt kan eventuelt efter Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 955 af 30. december 1986, § 1, stk. 1, nr. 2, begrænses til ansættelsens ophør, når det kan dokumenteres, at opsigelsen skyldes andre forhold end sygefraværet.

Akkordarbejde eller sjakarbejde i bygge- og anlægssektoren betragtes

ikke som løsarbejde, selvom det eventuelt er en kortvarigere arbejdsopgave. Der må lægges vægt på den ansattes hidtidige tilknytning til arbejdsgiveren, arbejdsaftalen eller overenskomstmæssige rettigheder. Selv om den pågældende principielt er ansat til udførelse af en bestemt arbejdsopgave og muligvis fritstillet, når arbejdet er færdigt, er det afgørende, om vedkommende umiddelbart herefter skulle fortsætte med andet arbejde for arbejdsgiveren.

Ved bedømmelsen af om akkordarbejdet eller sjakarbejdet efter

dagpengeloven kan betragtes som et enkelt, isoleret arbejdsforhold, lægges der vægt på, om den ansatte også var i beskæftigelse for arbejdsgiveren umiddelbart før arbejdsforholdet, og om det var aftalt eller overvejende sandsynligt, at den pågældende skulle fortsætte med andet arbejde for arbejdsgiveren, når arbejdet ophørte. I tvivlstilfælde kan det være vejledende, om hele sjakket fratrådte ved akkordens afslutning, eller om hele sjakket eller arbejdere fra sjakket fortsatte med en ny arbejdsopgave. Endvidere vil det kunne indgå i vurderingen, om der på byggepladsen er sket en op- eller nedmanding af arbejdsstyrken ved akkordens afslutning. Såfremt der har fundet en nedmanding af arbejdsstyrken sted, bør det også indgå i vurderingen, om den pågældende sygemeldte må anses for fast eller løst tilknyttet vedkommende arbejdsgiver.

Når det er godtgjort, at lønmodtageren ikke skulle fortsætte hos

arbejdsgiveren, anses ansættelsen for ophørt den dag, hvor arbejdsopgaven faktisk er fuldført.

Free-lance-journalister, fotografer og lign. betragtes i

almindelighed som løsarbejdere på grund af den løse tilknytning til arbejdsgiveren, medmindre den pågældende efter forholdene og indtægtens skattemæssige karakter må anses for selvstændig erhvervsdrivende. Hvis en free-lance-medarbejder har en varigere tilknytning til en arbejdsgiver, f.eks. når der er truffet aftale om levering af en artikelserie etc. eller fast honorering gennem længere tid, vil det pågældende arbejdsforhold ikke kunne karakteriseres som løsarbejde.

Tidsbegrænsede beskæftigelsesforanstaltninger m.fl. for arbejdsledige

anses ikke for løsarbejde, heller ikke i de første 3 måneder, når foranstaltningen varer længere.

Langturs- og eksportchauffører kan som hovedregel ikke anses for at

være løsarbejdere, uanset om de ansættes til udførelse af enkelte ture. Det afgørende er chaufførens faktiske tidsmæssige tilknytning til vognmanden. Når en eksportchauffør på det nærmeste har kørt kontinuerligt for samme arbejdsgiver, har arbejdsforholdet ikke den kortvarige og midlertidige karakter, som er kendetegnende for løsarbejde. En række fortsatte engagementer for samme arbejdsgiver med kortere afbrydelser på grund af ferie, fri- eller afspadseringsdage medfører ikke, at arbejdet kan betragtes som løsarbejde. Ansættelsen betragtes derfor ikke som ophørt ved afslutningen af en tur.

For at en eksportchauffør skal kunne godkendes som løsarbejder og

ansættelsen som ophørt ved turens afslutning, kræves, at det på forhånd var tilkendegivet over for chaufføren, at han kun skulle køre denne ene tur for den pågældende vognmand, og derefter enten har været ledig med ret til arbejdsløshedsdagpenge eller skulle køre for en anden arbejdsgiver.

Lærere ved fritidsundervisning betragtes i almindelighed ikke som

løsarbejdere, medmindre det drejer sig om vikariater, der ikke strækker sig over 3 måneder.

F. Dagpengeudvalget træffer afgørelse om et konkret

ansættelsesforhold er omfattet af løsarbejderreglerne, når der i det pågældende tilfælde er tvivl eller uenighed mellem parterne om forholdets dagpengemæssige konsekvenser.

Det er ikke tilstrækkeligt, at arbejdsgiveren har tilmeldt sig og

betaler bidrag til løsarbejderforsikringen for den pågældende lønmodtager. Sikringsstyrelsens accept af tilmeldingen er således ikke tilstrækkelig til at fritage arbejdsgiveren for dagpengepligten. Tilmeldingen afskærer derfor ikke dagpengeudvalget fra at statuere en almindelig dagpengepligt for arbejdsgiveren, når udvalget finder, at den sygemeldte lønmodtager ikke er løsarbejder. Såfremt dagpengeudvalgets afgørelse giver anledning til tvivl om, hvorvidt de øvrige ansatte, som er omfattet af arbejdsgiverens løsarbejderforsikring, opfylder betingelserne for at være løsarbejdere, tages tilmeldingen op til revision.

G. Dagpengepligten for en arbejdsgiver, der beskæftiger løsarbejdere

Når arbejdsgiveren ikke er tilmeldt løsarbejderforsikringen eller

eventuelt forsikringsordningen for mindre arbejdsgivere, påhviler det arbejdsgiveren at betale sygedagpenge til en løsarbejder, når denne sygemeldes, medens han er i ansættelse. Da opfyldelse af beskæftigelseskravene ikke er en betingelse for løsarbejderens ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, overtager kommunen ikke dagpengepligten, når arbejdsgiveren ikke er tilmeldt forsikringsordningerne.

Det er en forudsætning for arbejdsgiverens pligt til at betale

dagpenge, at ansættelsesforholdet består ved sygdommens indtræden, dvs. at den ansatte har nået at påbegynde arbejdet for arbejdsgiveren og ikke har afsluttet arbejdet inden sygdommens indtræden.

Ved daglig mønstring er ansættelsen ophørt, når dagens arbejde er

afsluttet, medmindre det er aftalt forinden eller efter forholdene givet, at løsarbejderen skulle komme igen den følgende arbejdsdag.

Hvis løsarbejderen ikke skulle have fortsat den følgende arbejdsdag

og sygemeldes denne dag, betragtes sygdommen som indtrådt i en ledighedsperiode, selvom løsarbejderen eventuelt skulle have arbejdet for arbejdsgiveren nogle dage senere.

Arbejdsgiveren har heller ikke nogen dagpengepligt, hvis

arbejdsforholdet ikke var etableret ved sygdommens indtræden, dvs. hvis løsarbejderen ikke i forvejen var i arbejde for arbejdsgiveren og sygemeldes, før han kan påbegynde arbejdet.

Hvis løsarbejderen derimod sygemeldes under arbejdet, har

arbejdsgiveren dagpengepligt, selvom løsarbejderen ikke skulle have fortsat hos arbejdsgiveren den følgende dag.

Den almindelige undtagelsesregel i dagpengelovens § 3, stk. 5,

hvorefter arbejdsgiveren kun skal betale dagpenge til ansættelsens ophør, hvis fratrædelsestidspunktet var fastsat før sygdommens indtræden, gælder ikke længere løsarbejdere. Arbejdsgivere, der beskæftiger løsarbejdere, skal ved sygefravær, der er begyndt den 1. januar 1987 eller senere, betale dagpenge i hele arbejdsgiverperioden, selvom ansættelsen ophører inden arbejdsgiverperiodens udløb.

H. Løsarbejderforsikring

Arbejdsgivere, der beskæftiger løsarbejdere, kan blive fritaget for

dagpengepligten ved at tilmelde sig Sikringsstyrelsens løsarbejderforsikring eller eventuelt forsikringsordningen for mindre arbejdsgivere, hvis deres årlige samlede lønudgifter ikke overskrider den fastsatte lønsumgrænse.

Tilmelding til forsikringsordningerne sker til Sikringsstyrelsen ved

benyttelse af et skema, som kan rekvireres hos social- og sundhedsforvaltningen i kommunen. Forsikringen træder i kraft fra den dag, da Sikringsstyrelsen har modtaget anmodningen om optagelse i ordningen, og omfatter sygdomstilfælde, der indtræder i den periode, hvor forsikringen er i kraft.

Nærmere regler om forsikringen er fastsat i bekendtgørelsen om

løsarbejdere. Bidragene fastsættes årligt i Sikringsstyrelsens bekendtgørelse om grænser, satser og bidrag i dagpengeforsikringerne.

Udførlig vejledning om løsarbejderforsikringen gives også i

tilmeldingsskemaet.

Arbejdsgivere, der er tilmeldt forsikringsordningerne (eller af andre grunde mener sig fritaget for dagpengepligten), skal afgive erklæring og oplysninger i ansøgningsskemaet (DP 200 A) til løsarbejderens bopælskommune, men kun såfremt løsarbejderen er i ansættelse på sygemeldingstidspunktet.

Hvis løsarbejderen ikke er i ansættelse, når han sygemelder sig, skal

han henvises til at rekvirere det særlige ansøgningsskema for sygemeldte arbejdsløse (DP 200 B) hos arbejdsløshedskassen.

Dagpengeudgiften afholdes i så fald af det offentlige og ikke af forsikringen.

Kapitel V

Sygedagpenge i forbindelse med arbejdskonflikter

Bortfald af arbejdsgiverens dagpengepligt

43. Dagpengelovens § 5, stk. 2 bestemmer, at retten til sygedagpenge

fra arbejdsgiveren bortfalder under strejke eller lockout. Det betyder, at arbejdsgiverens pligt til at udbetale dagpenge bortfalder under en arbejdskonflikt (bortset fra overenskomststridig lockout), som lønmodtageren ville have været omfattet af, hvis han ikke var sygemeldt.

Det sociale udvalg i lønmodtagerens bopælskommune vil som hovedregel

være afskåret fra at udbetale dagpenge under en arbejdskonflikt, fordi betingelsen i lovens § 1, stk. 1 om tab af indtægt ved uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ikke anses for opfyldt.

Det sociale udvalg betragtes dog som forpligtet til at betale

dagpenge under en arbejdskonflikt, når det drejer sig om en overenskomststridig lockout (forskud på dagpenge efter lovens § 15, stk. 1), eller når lønmodtageren har været sygemeldt mindst 5 uger før konflikten, eller når lønmodtageren er sygemeldt inden en overenskomstmæssig arbejdskonflikt. I disse tilfælde anses indtægtstabet under hele sygeperioden for at være forvoldt af uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

44. Dagpenge under overenskomstmæssige konflikter (lockout og

strejke)

a) Sygdom indtrådt inden konflikten

Hvis sygdommen er opstået inden konfliktens begyndelse, skal arbejdsgiveren betale dagpenge indtil konflikten, forudsat arbejdsgiverperioden ikke er udløbet forinden. Derefter overtager det sociale udvalg dagpengeudbetalingen.

Efter konfliktens ophør er der på ny ret til dagpenge fra

arbejdsgiveren i resten af arbejdsgiverperioden regnet fra 1. sygedag før konfliktperioden, der medregnes i arbejdsgiverperioden. Det er en forudsætning for arbejdsgiverens pligt til at genoptage dagpengeudbetalingen, at lønmodtageren - eventuelt efter fortrædigelsesklausul i forligsdokumentet - er genantaget ved konfliktens ophør og har sygemeldt sig på ny efter lovens § 6.

b) Sygdom opstået under konflikten

Hvis sygdommen er opstået efter, at konflikten er trådt i kraft, har

arbejdsgiveren ikke pligt til at betale dagpenge under konflikten. Der vil heller ikke kunne udbetales dagpenge af det sociale udvalg.

Efter konflikten er der ret til dagpenge fra arbejdsgiveren i

arbejdsgiverperioden, der regnes fra 1. fraværsdag efter konfliktens ophør. Det er en forudsætning for arbejdsgiverens dagpengepligt, at lønmodtageren er genantaget og har sygemeldt sig hurtigst muligt efter konfliktophøret, jf. lovens § 6.

45. Dagpenge under overenskomststridige konflikter

A. Lockouter

Arbejdsgiveren har pligt til at betale dagpenge under sygdom, der er

indtruffet både før og efter at lockouten er iværksat, da en overenskomststridig lockout ikke afbryder arbejdsforholdet.

Nægter arbejdsgiveren at betale dagpenge, skal det sociale udvalg

betale forskud på dagpenge efter § 15, stk. 1 og indbringe sagen for dagpengeudvalget, medmindre arbejdsgiveren har refunderet kommunens udlæg, efter at lockouten er kendt overenskomststridig.

Efter arbejdsgiverperiodens udløb under lockouten fortsætter det

sociale udvalg dagpengeudbetalingen efter § 16, stk. 1.

B. Strejker

a) Sygdom opstået inden strejken

Hvis sygdommen er indtrådt inden strejkens begyndelse, har arbejdsgiveren pligt til at betale dagpenge indtil strejken og efter strejken i resten af arbejdsgiverperioden regnet fra 1.

sygedag før konfliktperioden, der medregnes i arbejdsgiverperioden. Det er en forudsætning for arbejdsgiverens pligt til at genoptage dagpengeudbetalingen, at lønmodtageren er genantaget og har sygemeldt sig på ny efter lovens § 6.

Hvis arbejdsgiverperioden ikke er udløbet ved strejkens begyndelse,

betaler det sociale udvalg ikke dagpenge under strejken.

Har sygeperioden varet 5 uger eller mere ved strejkens begyndelse, fortsætter det sociale udvalg dagpengeudbetalingen under strejken.

b) Sygdom opstået under strejken

Hvis sygdommen er opstået under strejken, er der hverken ret til

dagpenge fra arbejdsgiveren eller kommunen, så længe strejken varer.

Efter strejken har arbejdsgiveren pligt til at betale dagpenge i

arbejdsgiverperioden, der regnes fra 1. fraværsdag efter strejkens ophør. Det er dog en forudsætning, at lønmodtageren er genantaget efter strejkens ophør, og at han har meldt sygefravær hurtigst muligt til arbejdsgiveren, jf. § 6.

Beskæftigelseskravene efter § 3, stk. 1 og § 3, stk. 3 ved sygdom

opstået kortere tid efter konflikten

46. Når sygdommen først indtræder efter konfliktens ophør, er lønmodtageren berettiget til dagpenge, hvis beskætigelsen før og efter konflikten udgør mindst 40 timer inden for de sidste 4 uger.

Der ses her bort fra konfliktperioden, der betragtes som en død periode.

Reglen i § 3, stk. 3 - hvorefter arbejdsgivere ikke betaler dagpenge

til lønmodtagere ved sygdom, der indtræffer i de første 3 uger af ansættelsen - anvendes ligeledes sådan, at konfliktperioden ikke medregnes i de første 21 kalenderdage efter ansættelsen, regnet fra 1. arbejdsdag.

Sygemeldte, der ikke er i konflikt

47. Sygemeldte lønmodtagere, der ikke direkte er omfattet af en

arbejdskonflikt, er berettiget til dagpenge fra arbejdsgiveren.

Hjemsendes de fra arbejdet i anledning af arbejdsstandsningen, er det sociale udvalg kun forpligtet til at betale dagpenge i sygdomstilfælde, hvis de pågældende ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, eller de i øvrigt kan dokumentere et indtægtstab, som er forvoldt af sygdommen.

§ 2, stk. 1

a) Bestemmelsen vedrører de tilfælde, hvor arbejdstiden ikke i nogen

kalenderuge inden for turnusperioden overstiger det normale antal timer pr. uge, dvs. arbejdsmarkedets sædvanlige fulde arbejdstid, der for tiden er 39 timer. I disse tilfælde begrænses dagpengene af ugemaksimum.

Lønmodtageren modtager dagpenge med 90 pct. af den gennemsnitlige

timefortjeneste for hver af de mistede arbejdstimer inden for hver kalenderuge (fra mandag til søndag) under sygeperioden. Den samlede dagpengehjælp kan for een uge ikke overstige ugemaksimum, dvs. pt. 2.052 kr.

§ 2, stk. 2

b) Bestemmelsen er en undtagelse fra hovedreglen i § 2, stk. 1 og

gælder lønmodtagere, hvis arbejdstid i en eller flere kalenderuger inden for turnusperioden overstiger det normale antal arbejdstimer pr. uge ved fuldtidsbeskæftigelse, dvs. 39 timer.

Dagpengene begrænses i disse tilfælde ikke af højestebeløbet

(ugemaksimum), men af et af ugemaksimum afledet timemaksimum, som fastsættes ved at dividere ugemaksimum med lønmodtagerens gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i turnusperioden.

Arbejdsfri uger medtages ved beregningen af gennemsnitstimetallet pr. uge.

Hvis dette timemaksimum er lavere end 90 pct. af den gennemsnitlige

timefortjeneste, beregnes dagpengene efter timemaksimum og udbetales for hver af de mistede arbejdstimer. Dagpengene pr.

kalenderuge kan i dette tilfælde godt overskride ugemaksimum, pt. 2.052 kr., men må pr. time ikke overskride timemaksimum

2.052 kr.

-----------------------------

gennemsnitstimetallet pr. uge.

Når det drejer sig om arbejdsforhold, der er omfattet af en

holddriftsordning, er timemaksimum efter hovedorganisationernes aftale om dagpengeberegningen ved holddrift hidtil blevet beregnet ved at multiplicere det i loven fastsatte ugemaksimum med antallet af uger, over hvilke turnus går, og derefter dividere med det samlede antal normaltimer i nævnte antal uger. Denne måde at beregne timemaksimum på fører til samme resultat.

Udbetaling (§ 3)

Det er fastsat, at dagpenge i arbejdsforhold med skiftende arbejdstid

pr. uge udbetales pr. mistet arbejdstime under sygefraværet, således at dagpengeydelsen kommer i bedre overensstemmelse med det faktiske indtægtstab, end det ville være tilfældet, hvis dagpenge udbetaltes med et bestemt beløb pr. uge, uanset antallet af arbejdstimer i den pågældende fraværsuge.

Eksempler på beregning og udbetaling af dagpenge til lønmodtagere med

fast arbejdsturnus, men skiftende ugentlig arbejdstid.

Eksempel 1

Vagtordning, hvor arbejdstiden pr. kalenderuge ikke overskrider 39 timer.

ad a § 2, stk. 1. Lønmodtageren arbejder 36 timer hver anden uge

efter en på forhånd fastlagt vagtordning.

Lønmodtageren har i den nærmest forudgående hele turnusperiode (2 uger) tjent i alt 2.340 kr. eller gennemsnitlig pr. time 65 kr.

(2.340 kr. : 36 t). Dagpengene udgør 90 pct. af 65 kr. eller 58,50 kr. pr. time (58,50 kr. x 36 t = 2.106 kr.).

Dagpengene kan dog pr. uge ikke udgøre mere end dagpengenes

højestebeløb, dvs. 2.052 kr. (ugemaksimum).

Eksempel 2

Vagtordning: 1 kalenderuge 54 timer + 1 friuge. (90 pct. af timeløn overskrider ikke timemaksimum).

ad b § 2, stk. 2. Lønmodtageren arbejder hver anden uge i 54 timer

efter en på forhånd fastsat vagtordning.

Pågældende har i den nærmest forudgående hele turnusperiode (2 uger) tjent i alt 3.510 kr. eller gennemsnitlig pr. time 65 kr. (3.510 kr. : 54 t).

Dagpengene udgør 90 pct. af 65 kr. eller 58,50 kr. pr. time.

2.052 kr.

Timemaksimum: --------- = 76 kr.

27 timer

Da dagpengene, beregnet som 90 pct. af sikredes timeløn, ikke

overstiger timemaksimum, udbetales der for en hel fraværsuge 54 t x 58,50 = 3.159 kr. og 0 kr. for hver friuge.

Eksempel 3

Vagtordning: 1 kalenderuge 78 timer + 1 friuge. (90 pct. af timeløn

overskrider timemaksimum).

ad b) Lønmodtageren arbejder hver anden uge i 78 timer efter en på forhånd fastsat vagtordning.

Han har i den nærmest forudgående hele turnusperiode (2 uger) tjent i

alt 5.070 kr. eller gennemsnitlig pr. time 65 kr. (5.070 kr. : 78 t).

90 pct. af 65 kr. = 58,50 kr. pr. time.

2.052 kr.

Timemaksimum: --------- = 52,62 kr.

39 timer

Da dagpengene, beregnet som 90 pct. af sikredes timeløn, overstiger

timemaksimum, udbetales der for en hel fraværsuge 78 t x 52,62 kr. = 4.104 kr. og 0 kr. for hver friuge.

Eksempel 4

Holddriftsordning.

ad b) Det gennemsnitlige timetal pr. uge er 39 timer, og

turnusperioden strækker sig over 6 uger.

I fraværsugen skulle lønmodtageren have arbejdet 56 timer.

Han har i den nærmest forudgående hele turnusperiode tjent i alt 14.040 kr. eller gennemsnitlig pr. time 60 kr. (14.040 kr. : 234 t).

90 pct. af 60 kr. = 54 kr. pr. time.

Dagpengene kan pr. arbejdstime ikke udgøre mere end timemaksimum i

holddriftsordningen.

Holddriftsordningens timemaksimum er

2.052 kr.

--------- = 52,62 kr.

39 timer

Da dagpengene beregnet som 90 pct. af lønmodtagernes timeløn, overstiger timemaksimum, udbetales der for fraværsugen i alt 56 t x 52,62 kr. = 2.947 kr.

Eksempel 5

Holddriftsordning.

ad b) Det gennemsnitlige timetal pr. uge er 39 timer, og

turnusperioden stækker sig over 6 uger.

I fraværsugen skulle sikrede have arbejdet 28 timer.

Han har i den nærmest forudgående hele turnusperiode tjent i alt 13.572 kr. eller gennemsnitlig pr. time 58 kr. (13.572 kr. : 234).

90 pct. af 58 kr. = 52,20 kr. pr. time, mens timemaksimum er

2.052 kr.

--------- = 52,62 kr.

39 timer

Da 90 pct. af timelønnen er mindre end timemaksimum, beregnes

dagpengene som 90 pct. af sikredes timeløn, og der udbetales dagpenge med 52,20 kr. x 28 = 1.462 kr.

Nedsatte dagpenge

64. I de situationer, hvor arbejdsgiveren er dagpengeforpligtet ved

delvis uarbejdsdygtighed, skal arbejdsgiveren yde nedsatte dagpenge med et beløb pr. uge, der udgør samme andel af dagpengebeløbet pr. uge ved fuld uarbejdsdygtighed, som den andel indtægtstabet udgør af den dagpengegivende lønindtægt.

Beregning af nedsatte dagpenge kan foretages således

Eksempel

A. Dagpengegivende lønindtægt = 2.300 kr.

B. Indtægtstabet opgøres således: 2.300 kr. - 1.200 kr. (løn) = 1.100

kr.

C. Fulde dagpenge = 90 pct. af 2.300 kr. (maksimum pt. 2.052 kr.).

D. Nedsat dagpengeprocent

1.100 x 100

----------- = 48 pct.

2.300

E. Nedsatte dagpenge = 48 pct. af 2.052 kr. = 985 kr.

Kapitel I

Almindelige betingelser

Kapitel II

Arbejdsgiverperioden, beskæftigelseskrav, tilbagefald,

Kapitel III

Anmeldelse og dokumentation af sygdom

Kapitel IV

Bortfald af dagpengeretten på grund af forsæt, grov uagtsomhed eller

Kapitel IX

Regler om klageadgang, straffebestemmelser m.v.

Kapitel V

Sygedagpenge i forbindelse med arbejdskonflikter

Kapitel VI

Arbejdsgiveres muligheder for at blive fritaget for dagpengepligten i

Kapitel VII

Aftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere om arbejdsgiverens

Kapitel VIII

Beregning og udbetaling af dagpenge i arbejdsgiverperioden

Vejledning om dagpenge fra arbejdsgivere

Indholdsfortegnelse

1 Indledning Kapitel I Almindelige betingelser 2 Skattepligt 3 Indtægtstab 4 Indtægtstab i forbindelse med ferie 5 Arbejdsgiverens dagpengepligt under ferielukning 6 Feriedagpenge efter arbejdsløshedsforsikringsloven 7 Afholdelse af ferie i en dagpengeperiode 8 Arbejdsgiverens dagpengepligt for søgnehelligdage 9 Uarbejdsdygtighed 10 Nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed Kapitel II Arbejdsgiverperioden, beskæftigelseskrav, tilbagefald, ansættelsesophør 11 Arbejdsgiverperioden 12 Beskæftigelseskravene A 40 timers kravet B 3-ugers kravet for nyansatte 13 Tilbagefald 14 Dagpengeret efter og indtil ansættelsens ophør Kapitel III Anmeldelse og dokumentation af sygdom 15 Lønmodtagerens anmeldelsespligt 16 Frister for anmeldelse 17 Anmeldelse efter fristens udløb 18 Arbejdsgiverens indsigelsespligt 19 Frist for indsigelse 20 Ingen anmeldelse 21 Lønmodtagerens dokumentationspligt 22 Frister for tro- og loveerklæring 23 Frister for lægeerklæring 24 Frister for varighedserklæring 25 Dokumentation afleveret efter fristens udløb 26 Arbejdsgiverens indsigelsespligt 27 Frist for indsigelsen 28 Dagpengepligtens ophør efter indsigelse 29 Forhalelse af helbredelse Kapitel IV Bortfald af dagpengeretten på grund af forsæt, grov uagtsomhed, fortielse 30 Forsæt eller grov uagtsomhed 31 Sport 32 Slagsmål 33 Beruselse 34 Selvmordsforsøg 35 Overtrædelse af færdselsloven 36 Risikobetonede bierhverv, tjeneste i hjemmeværn, civilforsvaret m.v. 37 Overtrædelse af sikkerhedsforskrifter 38 Operationer, der ikke betragtes som sygebehandling 39 Efterfølgende sygefravær 40 Fortielse af helbredsoplysninger 41 Fortielse ved ansættelsen 42 Fortielse under ansættelsen Kapitel V Sygedagpenge i forbindelse med arbejdskonflikter 43 Bortfald af arbejdsgiverens dagpengepligt 44 Dagpenge under overenskomstmæssige konflikter (lockout og strejke) a) Sygdom indtrådt inden konflikten b) Sygdom opstået under konflikten 45 Dagpenge under overenskomststridige konflikter A Lockouter B Strejker a) Sygdom opstået inden konflikten b) Sygdom opstået under konflikten 46 C Beskæftigelseskrav ved sygdom opstået kortere tid efter konflikten 47 D Sygemeldte der ikke er i konflikt Kapitel VI Arbejdsgiverforsikringer, løsarbejdere 48 Forsikringsordningen for mindre arbejdsgivere 49 Lønudgifter og bidrag 50 Løsarbejdere A Personkredsen B Mønstring C Ikke mønstring D 3-måneders begrænsningen E Ikke løsarbejder F Dagpengeudvalget G Dagpengepligten H Løsarbejderforsikringen Kapitel VII § 12-aftaler 51 Almindelige aftaler og fælles betingelser 52 Tidsbegrænsede aftaler 53 Midlertidige aftaler 54 Aftalens gyldighed 55 Revalidering m.v. Kapitel VIII Beregning af dagpenge i arbejdsgiverperioden 56 Indtægtsgrundlaget 57 Andre beregningsperioder 58 Dagpengeberegningen 59 Udbetaling på arbejdsgiverens vegne 60 Deltidsarbejde, arbejdsfordeling 61 Uregelmæssig arbejdstid 62 Prorata-reglen 63 Fast arbejdsturnus med skiftende arbejdstid pr. uge 64 Nedsatte dagpenge Kapitel IX Regler om klageadgang, straffebestemmelser m.v. 65 Forskud 66 Blanketgang 67 Urigtige oplysninger 68 Tilbagebetaling af dagpenge 69 Politianmeldelse 70 Retsforfølgning 71 Regres

Indledning

1. Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel omfatter hele den erhvervsaktive del af befolkningen, dvs. både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller.

Dagpenge ydes som erstatning for tab af indtægt ved uarbejdsdygtighed

på grund af sygdom, tilskadekomst og fødsel.

Dagpenge ved lønmodtageres sygdom betales i de første 5 uger (arbejdsgiverperioden) normalt af arbejdsgiveren. For sygdomstilfælde, der indtræffer senest den 31. marts 1987 omfatter arbejdsgiverperioden de første 13 uger af sygefraværet. Når der betales fuld løn under sygdom, betaler arbejdsgiveren dog ikke dagpenge, hvis lønnen overstiger dagpengene. Arbejdsgiveren får ret til de dagpenge (dagpengerefusion), som lønmodtageren ellers skulle have fra det offentlige, hvis tilfældet omfattes af en af lovens fritagelsesgrunde.

Det er reglerne om dagpenge fra arbejdsgivere, der gennemgås i denne

vejledning. Om lovens øvrige bestemmelser henvises til vejledningen om dagpenge fra det sociale udvalg.

Reglerne om dagpenge fra arbejdsgivere anvendes, når der indtjenes

arbejdsvederlag i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand. Der henvises til bekendtgørelsen om dagpengegivende indtægter.

I de fleste tilfælde er det uden videre klart, om der foreligger et

sådant forhold. I tvivlstilfælde må man tage udgangspunkt i, om vederlaget for en arbejdsindsats er A-indkomst, og dernæst se på, hvilke instruktionsbeføjelser arbejdsgiveren har, om den ansatte har mødepligt, rapportpligt m.v., samt om den pågældende er omfattet af ferieloven, arbejdsskadeforsikringsloven, ATP-ordningen, lov om Lønmodtagernes Garantifond etc.

Aktionærer eller anpartshavere, der arbejder i eget selskab og

løbende modtager A-indkomst fra selskabet, betragtes som lønmodtagere.

Der er en række modtagere af B-indkomst, som betragtes som

lønmodtagere. Det gælder især hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning, personer der får fri kost og bolig som vederlag i et tjenesteforhold, samt ansatte i andre landes repræsentationer, som f.eks. konsulater.

Omvendt kan det forekomme, at indtægten ved selvstændig virksomhed

for kunder, som den pågældende klart ikke står i tjenesteforhold til, beskattes som A-indkomst.

Løn til værnepligtige og personer i civilforsvaret betragtes som

dagpengegivende lønindtægt.