Cirkulære om brug af beton (Basisbetonbeskrivelsen)

§ 1. Beton skal i statsligt og statsstøttet byggeri anvendes i overensstemmelse med Byggestyrelsens basisbetonbeskrivelse for bygningskonstruktioner som angivet i dette cirkulære.

§ 2. Bygherren skal i forbindelse med projektering sørge for, at

a) betontyper defineres,

b) krav til bygningsdele angives, og

c) beton anvendes svarende til opdelingen i miljøklasser,

således som bestemt i basisbetonbeskrivelsens indledning.

§ 3. Bygherren skal hos sine entreprenører og leverandører betinge sig, at beton er fremstillet under overholdelse af basisbetonbeskrivelsen. Dette gælder såvel leverancer af bygningsdele af beton som fabriksblandet beton og beton fremstillet på byggepladsen.

§ 4. Bygherren kan fravige § 3, hvis basisbetonbeskrivelsen ikke er fyldestgørende for formålet, eller hvis væsentlige forhold i øvrigt taler for det og det godtgøres, at beton, fremstillet på anden måde, har mindst samme styrke, holdbarhed og øvrige relevante egenskaber som beton, fremstillet efter basisbetonbeskrivelsen.

§ 5. Ønsker bygherren ved udbud at fravige basisbetonbeskrivelsen som nævnt i § 4, skal fravigelserne tydeligt fremgå af udbudsmaterialet.

§ 6. Der er nedsat et fortolkningsudvalg, som på begæring kan fremkomme med vejledende udtalelser om forståelsen af basisbetonbeskrivelsen. Udvalget har adresse i Dansk Ingeniørforening, normsekretariatet. Endvidere skal udvalget indsamle erfaringer til brug ved revision af basisbetonbeskrivelsen.

§ 7. Cirkulæret gælder for statslige byggearbejder, der påbegyndes projekteret efter 1. marts 1987 og for statsstøttede byggearbejder, når arbejdet påbegyndes projekteret efter denne dato, dog i alle tilfælde når tilsagn om offentlig støtte gives efter 30. juni 1987.

Stk. 2. Cirkulæret henviser til basisbetonbeskrivelsen af maj 1986. I nye udgaver af basisbetonbeskrivelsen vil det blive angivet, fra hvilket tidspunkt cirkulæret henviser til disse.

Byggestyrelsen, den 6. januar 1987 Marius Kjeldsen

/Flemming Lethan

Vejledning om cirkulæret om brug af beton

Basisbetonbeskrivelsen

I enhver betonentreprise er en betonbeskrivelse en del af aftalegrundlaget mellem bygherren og entreprenøren. Beskrivelsen indeholder bygherrens krav til betonens delmaterialer og sammensætning og til betonens fremstilling, udstøbning og efterbehandling. Beskrivelsen er derved med til at definere den vare, som bygherren har bestilt.

Basisbetonbeskrivelsen for bygningskontruktioner (BBB) er en generelt anvendelig betonbeskrivelse.

Ifølge Byggestyrelsens cirkulære af 6. januar 1987 om brug af beton skal BBB lægges til grund for statsligt og statstøttet byggeri.

BBB er udsendt i maj 1986 af udvalget vedr. betonbygværkers holdbarhed under Akademiet for de tekniske Videnskaber og er publiceret af Byggestyrelsen.

BBB fastlægger en række krav til udførelse af betonkonstruktioner og til de materialer, der indgår i beton. Kravene tager sigte på at opnå en betonkvalitet i bygværket, der kan sikre en tilfredsstillende holdbarhed.

Ved at lægge vægt på holdbarheden adskiller BBB sig fra den gældende betonnorm (DS 411), som kun i begrænset omfang stiller krav om holdbarhed, men i hovedsagen tager sig af styrkekrav. Det er denne brede hensyntagen til holdbarheden, der gør BBB til et velegnet hjælpemiddel til at modvirke betonskader og i det hele opnå en god kvalitet i betonbygværker. BBB er således et led i byggeriets kvalitetssikring.

BBB indgår ikke i bygningsreglementet. Her er det stadig alene betonnormen DS 411, der gælder.

BBB ændrer ikke ved den gængse ansvarsfordeling i byggeriet mellem bygherre, entreprenør og rådgiver.

Leverandører af betonprodukter skal normalt påtage sig 5 års ansvar for mangler ved produktet i den form, hvori det tilgår statsligt og statsstøttet byggeri - som bygningsdele, som fabriksblandet beton eller som beton fremstillet på byggepladsen.

BBB kan købes hos Statens Informationstjeneste.

Om § 1

Cirkulæret gælder for statsligt og statsstøttet byggeri, herunder såvel nybyggeri som ombygninger. I tvivlstilfælde må vedkommende styrelse afgøre, om et arbejde er statsstøttet eller ikke. Væsentlige områder under cirkulæret er byggeri med støtte efter lov om boligbyggeri og efter byfornyelsesloven.

Cirkulæret omfatter ikke anlægsarbejder.

Pligten til at overholde cirkulærets regler påhviler bygherren. Denne må så forpligte sine rådgivere, entreprenører og - ved bygherreleverancer - sine leverandører til at følge BBB.

Om § 2

Denne bestemmelse drejer sig om projekteringen af betonkonstruktioner. I de sædvanlige tilfælde, hvor projekteringen udføres af bygherrens antagne rådgivere, må bygherren forpligte disse til at overholde § 2.

En af forudsætningerne for gode betonkonstruktioner i byggeriet er en omhyggelig gennemførelse af projekteringen. Drejer det sig om betonelementer, kan den detaljerede projekteringsindsats eventuelt fordeles mellem bygherrens projekterende rådgivere og betonelementproducenten. I givet fald må der også træffes de fornødne aftaler om betalingen for indsatsen.

Det er ikke acceptabelt, at det i udbudsmaterialet blot angives, at beton eller betonelementer skal leveres i henhold til BBB.

Der regnes i BBB med samme tre miljøklasser som i betonnormen DS 411: Passiv, moderat og aggressiv. Klassificeringen er afgørende for kravene til betonen. Indendørs konstruktioner er sædvanligvis i passiv klasse. Udvendige vægge og facader er i moderat klasse. Udvendige dæk, altaner og udvendige ubeskyttede bjælker er i aggressiv klasse.

Det er væsentligt, at de projekterende bruger de rigtige miljøklasser. En for lav miljøklasse kan føre til for dårlige betonkonstruktioner. Omvendt må det undgås at anvende beton af for høj miljøklasse, idet dette kan fordyre byggeriet unødigt samt på længere sigt medvirke til en dårlig udnyttelse af landets råstofressourcer.

Især må der advares imod en glidning opad i kravene til indendørs konstruktioner. I denne forbindelse skal der peges på, at betonbyggeskaderne næsten udelukkende har ramt udendørs konstruktioner.

Erfaringer fra mange skadesager viser tillige, at konstruktionsudformningen spiller en væsentlig rolle for en konstruktions holdbarhed. Man kan ikke alene ved anvendelse af BBB sikre sig en holdbar betonkonstruktion. Tvangskræfter fra hindrende svind-, krybnings- og temperaturbevægelser og mangelfulde afvandingsforhold er eksempler på skadeårsager, som ikke fjernes gennem BBB's krav til materialer og udførelse.

Det bør i fortsættelse heraf understreges, at det kun i meget begrænset omfang er muligt at kompensere for en uhensigtsmæssig konstruktionsudformning ved at placere konstruktionsdelen i en strengere miljøklasse end normalt eller ved på anden måde at skærpe BBB's krav. Det er derfor fortsat en væsentlig opgave for de projekterende at udforme betonbygværker således, at der tages fornødne hensyn til holdbarheden.

Endelig er det væsentligt, at betonkonstruktionen efterses og holdes vedlige. Herom henvises til foreliggende materiale.

Om § 3

Denne bestemmelse drejer sig om fremstillingen af beton. Alt efter byggemåden kan det være entreprenører, elementleverandører eller betonleverandører, som bygherren skal forpligte efter bestemmelsen. Den pågældende skal herefter sørge for, at ydelsen er i overensstemmele med BBB, og at der bliver ført kontrol med materialer efter beskrivelsens regler herom. Som anført i BBB kan anerkendte kontrolordninger erstatte entreprenørens eller leverandørens kontrol.

Også bygherrens tilsyn har en kontrolbeføjelse, se BBB, punkt 2.3.

Pr. november 1986 er taget brancheinitiativer til at etablere en varedeklarations- eller kontrolordning for tilslagsmaterialer med udgangspunkt i BBB. Indtil sådanne ordninger måtte fungere, er det producenten af betonen, der skal kontrollere tilslagsmaterialerne.

Det er ikke i cirkulæret foreskrevet, at BBB som sådan skal være udbudsgrundlag. Dette skyldes bl.a., at visse bestemmelser ikke har kontraktkarakter, f.eks. punkt 4.5. om standardbetoner.

I udbudsmaterialet må en række detaljer om betonen lægges fast, se også bemærkningerne om § 2.

Om § 4

Det er bygherren, som træffer beslutning om at fravige BBB, og som må begrunde, at dette er rimeligt. BBB's bestemmelser bør normalt lægges uændret til grund i den forstand, at det bør høre til undtagelsen, at § 4 om fravigelse anvendes.

Om § 5

Eventuelle fravigelser fra BBB efter § 4 kan blive besluttet på forskellige stadier af planlægnings- og byggeprocessen. Er entreprise- eller leveranceaftaler indgået, må aftalepartnernes samtykke til fravigelserne indhentes. § 5 sigter på den situation, at bygherren allerede før udbud beslutter sig til en fravigelse. I så fald må dette tydeligt fremgå af udbudsmaterialet, således at de bydende er klar over forholdet og kan konkurrere på lige fod.

Om § 6

BBB er i hovedsagen baseret på kendt og dokumenteret viden. På nogle områder er dette videngrundlag imidlertid ikke så afklaret som ønskeligt. På disse områder er der i BBB foretaget en konservativ fastlæggelse af kravene. Herved har man opnået dels at sikre den ønskede holdbarhed, dels at tilgodese nødvendigheden af enkle kravformuleringer, der gør BBB operationel.

På denne baggrund er der behov for et organ, som kan bistå med en rimelig gennemførelse af de nye regler, og som kan indsamle erfaringer til den revision af BBB, som må forventes indledt efter få år. Dette organ er etableret i form af et fortolkningsudvalg, som i hovedsagen består af det tekniske udvalg, som under Akademiet for de tekniske Videnskaber har udarbejdet BBB.

Enhver, der har tvivlsspørgsmål om brugen af BBB, kan henvende sig til udvalget.

Udvalgets adresse er Dansk Ingeniørforening, normsekretariatet, Vester Farimagsgade 29, 1606 København V.

Cirkulære om brug af beton

(Basisbetonbeskrivelsen)

Ingen