Skrivelse om særlige bilag til instruks vedrørende regnskabsvæsenets tilrettelæggelse i kriminalforsorgen i frihed.
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse om særlige bilag til instruks vedrørende regnskabsvæsenets tilrettelæggelse i kriminalforsorgen i frihed.
Under henvisning til direktoratets skrivelse af 18. februar 1986 samt til drøftelser på møder i foråret 1986 for afdelingsledere/forstandere og deres stedfortrædere vedlægges den endelige instruks vedrørende regnskabsvæsenets tilrettelæggelse i kriminalforsorgen i frihed. (* 1)
Den nye instruks træder formelt i kraft straks.
Direktoratet har taget afdelingernes og pensionernes oplysninger om brug af checks og postgiro til underretning. I instruksen er indarbejdet de regler m.v., der skal iagttages i forbindelse med de berørte afdelingers og pensioners brug af check og postgiro.
De særlige bilag, der er udarbejdet af den enkelte afdeling/pension og indsendt til direktoratet til godkendelse, påføres på bilag 1 de pågældende medarbejderes underskrifter og initialer. I det omfang ansvars- og kompetencefordelingen ved kontrol med værdipost ikke er påført bilag 1, anføres dette tillige på bilaget. De særlige bilag påført de ovenfor anførte rettelser indsættes herefter i instruksens specielle del. Et eksemplar heraf indsendes snarest til direktoratets løn- og regnskabskontor.
Bilagene skal ajourføres og ved ændringer skal ligeledes et eksemplar heraf indsendes til direktoratets løn- og regnskabskontor indtil videre hhv. ved udgangen af maj og november måned.
E.B.
Bjarne Christensen
Kriminalforsorgens afdelinger og pensioner