Legislator Case Law & Legislation
C19865125654 DK

Skrivelse om cirkulære af 13.5. 1986 om behandling af disciplinærsager vedrørende tjenestemænd i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse.

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1986 51256 Valid

Skrivelse om cirkulære af 13.5. 1986 om behandling af disciplinærsager vedrørende tjenestemænd i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse.

Hermed sendes et antal eksemplarer af direktoratets cirkulære af dags dato om behandling af disciplinærsager vedrørende tjenestemænd i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse. Efter cirkulæret henlægges kompetencen til at afgøre mindre disciplinærsager vedrørende tjenestemænd ved arresthusene til arrestinspektøren, således at der fremover gælder ensartede regler for sådanne sagers behandling på kriminalforsorgens anstalter og i arresthusene. Cirkulæret indebærer kun mindre ændringer i forhold til hidtil gældende regler for disciplinærsagers behandling på kriminalforsorgens anstalter. (* 1)

I tilslutning til cirkulæret bemærkes i øvrigt følgende

1. Afhøring af personale ved arresthusene foretages af arrestinspektøren eller dennes stedfortræder.

2. Der er ikke med bestemmelsen i § 3, stk. 2, tilsigtet nogen ændring i den hidtidige praksis, hvorefter der, forinden afgørelse træffes, efter anmodning gives tjenestemanden adgang til en kortvarig drøftelse med organisationsrepræsentanten.

3. Opmærksomheden henledes på, at direktoratet skal underrettes om alle afgørelser, der medfører sanktioner i overensstemmelse med tjenestemandslovens regler. Underretning kan sædvanligvis ske ved fremsendelse af kopi af afgørelsen.

4. Opmærksomheden henledes på bestemmelsen i § 31 i justitsministeriets bekendtgørelse af 12. september 1978 om ophold i varetægtsfængsel, hvorefter varetægtsarrestanters klager over fængselspersonalets adfærd, der indgives til fængselsinspektøren/arrestinspektøren eller til direktoratet, kan indbringes for retten, såfremt klageren ikke har fået medhold, eller der ikke er truffet afgørelse inden 2 uger efter klagens indgivelse.

E.B.

Erik Bang

Kriminalforsorgens anstalter og arrestinspektørerne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →