Skrivelse om ændring af uniformsreglement for kriminalforsorgen - skjorter, slips.
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om ændring af uniformsreglement for kriminalforsorgen - skjorter, slips.
Efter forhandling med Dansk Fængselsforbund har direktoratet godkendt at skjorter og slips til det uniformspligtige personale ændres pr. 1. april 1986 således
Følgende uniformsgenstande udgår.
1. skjorte, gråblå (1/1 og 1/4 ærme) til mandligt personale
2. sommerskjorte, gråblå til mandligt personale
3. Skjortebluse, gråblå (1/1 og 1/4 ærme) til kvindeligt personale
4. slips, ensfarvet gråblå 55 procent Terylene/45 procent uld
Istedet indføres følgende nye uniformsgenstande
1. Alm. skjorte, sølvblå.
Alm. skjorte i ny strygelet kvalitet af 45 procent polyester/55 procent bomuld til mandligt personale. Skjorten leveres i 2 modeller - standard og slank samt 3 ærmelængder 59 - 63 og 67 cm. lig med 1/1 ærmer.
Pointværdi: 7 point.
2. Sommerskjorte, sølvblå.
Sommerskjorte i åben blusefacon med busseronnerevers (krave) i ny strygelet kvalitet af 45 procent polyester/55 procent bomuld til mandligt personale. Skjorten leveres i 2 modeller - standard og slank - samt 1 ærmelængde 24 cm. lig med 1/4 ærmer.
Pointværdi: 7 point.
3. alm. skjortebluse, sølvblå.
Alm. skjortebluse i ny strygelet kvalitet af 45 procent polyester/55 procent bomuld til kvindeligt personale.
Ærmelængde lig med 1/1 og 1/4 ærmer.
Pointværdi: 8 point.
4. Slips.
Ensfarvet mørkeblåt slips af 67 procent polyester/33 procent viscose.
Pointværdi: 1 point.
Ovenstående ændringer træder i kraft fra 1. april 1986 dog således at eventuelle lagerbeholdninger af skjorter/skjortebluser og slips skal anvendes før overgang til nye typer finder sted.
Uniformsreglementet bedes ændret i overensstemmelse med vedlagte bilag, idet revideret sider følger senere.
3 eksemplarer af denne skrivelse er sendt direkte til arresthusene.
E.B.
K. Vinter
Kriminalforsorgens anstalter samt arrestinspektørerne.
BILAG vedrørende ændring af uniformsreglementet pr. 1. april 1986.
Side 3.
5. SKJORTER »Ensfarvet gråblå skjorte med fast flip o.s.v.« ændres til
»ALM.SKJORTE. Ensfarvet sølvblå skjorte med fast flip og lange ærmer.
SOMMERSKJORTE. Ensfarvet sølvblå skjorte med busseronne revers og korte ærmer.
Begge skjortetyper forsynet med 2 udvendige brystlommer med klap. I venstre lomme indsyes en lomme til pen og pencil.«
6. SLIPS
»Ensfarvet gråblå slips o.s.v.«
ændres til
»Ensfarvet mørkeblå slips af 67 % polyester og 33 % viscose.«
Side 6.
5. SKJORTEBLUSE: »Ensfarvet gråblå skjortebluse o.s.v.« ændres til: »Ensfarvet sølvblå skjortebluse o.s.v.«
Side 16.
V UNIFORMSUDLEVERING MANDLIGT PERSONALE
»Sommerskjortebluse 11 point« ændres til: »Sommerskjorte 7 point«.
Ingen