Cirkulærskrivelse om retningslinier vedrørende anvendelse af urinprøver over for indsatte med henblik på konstatering af eventuelle misbrug af medikamenter eller narkotika. (* 1)

Cirkulærskrivelse om retningslinier vedrørende anvendelse af urinprøver over for indsatte med henblik på konstatering af eventuelle misbrug af medikamenter eller narkotika. (* 1)

Direktoratet fastsætter herved følgende retningslinier vedrørende anvendelse af urinprøver over for indsatte med henblik på konstatering af eventuelle misbrug af medikamenter eller narkotika

I. Hvornår kan der foretages urinprøve.

Urinprøve kan foretages

a) Rutinemæssigt, fx i henhold til vilkår for en udgangstilladelse eller ved overflytning til anden afdeling eller institution, der forudsætter, at vedkommende er stoffri.

b) Ved konkret mistanke om misbrug som følge af fx fund af hashpiber, nålehylstre eller lignende, eller fordi den indsatte skønnes påvirket. Urinprøve bør dog kun afkræves, hvis det anses for nødvendigt for at underbygge mistanken.

Med henblik på tilfælde, hvor urinprøve afkræves, fordi den indsatte skønnes påvirket, henvises til vedlagte »Vejledning om typiske symptomer på indtagelse af medikamenter og narkotika«.(* 2)

II. Hvem kan træffe beslutning om afgivelse af urinprøve.

I tilfælde, hvor urinprøve foretages rutinemæssigt, drager det tjenstgørende personale på afdelingen omsorg for, at der afgives urinprøve.

Beslutning om udtagelse af urinprøve på grundlag af konkret mistanke træffes af institutionens leder eller den, han bemyndiger dertil.

III. Afgivelse af urinprøve.

Udtagelse af urinprøve skal altid ske under nøje synskontrol. Det er endvidere vigtigt, at urinprøven emballeres forsvarligt (plasticflaske) og markeres med navn, cpr.nr. og tidspunkt, således at forveksling ikke kan ske.

IV. Hvad skal urinen undersøges for.

Ved afkrydsning af rekvisitionssedlen er det vigtigt, at man meget nøje overvejer nødvendigheden af hver enkelt undersøgelse.

Afkrydsning bør så vidt muligt foretages i samarbejde med institutionens læge/sygeplejerske. Afkrydsningen kan godt udsættes indtil flere dage efter, at urinprøven er afgivet.

Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at forskellige forhold kan føre til, at undersøgelse af en allerede afgivet urinprøve bør undlades. Det gælder således fx tilfælde, hvor man efterfølgende konstaterer, at der på grund af stoffernes nedbrydningstid (specielt hash) ikke med sikkerhed kan siges noget om et aktuelt misbrug. Undersøgelse vil endvidere kunne vise sig ikke at have betydning, fx fordi den indsatte i forvejen indtager lægeordineret medicin.

V. Hvor foretages urinanalysen.

Urinanalysen foretages på laboratorium, eventuelt laboratoriet på Vestre hospital. Undersøgelser for hash bør i almindelighed foretages på Vestre hospital.

VI. Hvad viser analysen.

Der henvises til vedlagte »Notat om påvisning af medikamenter i urinen«. (* 2) VII. Indsatte nægter at medvirke til undersøgelsen.

Indsatte, der nægter at afgive urinprøve, vil ikke kunne ikendes disciplinærstraf for nægtelsen.

I tilfælde, hvor medvirken til undersøgelsen er stillet som vilkår for tilladelse til fx uledsaget udgang, vil en nægtelse kunne føre til tilbagekaldelse af tilladelsen.

I tilfælde, hvor der foreligger konkret mistanke om, at den indsatte er påvirket af narkotika eller lignende, vil det forhold, at den pågældende afviser at medvirke til en urinundersøgelse, kunne indgå i den samlede bevisbedømmelse.

E.B.

J. Waagensen

(Til kriminalforsorgens anstalter og arresthusene).