Legislator Case Law & Legislation
C19862513508 DK

FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P. 430-1 om bestemmelser for Forfremmelsesnævn for civilt personel.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bestemmelse 1986 25135 Valid

FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P. 430-1 om bestemmelser for Forfremmelsesnævn for civilt personel.

1. Forfremmelsesnævn skal behandle ansættelser i de statstjenestemandsstillinger og stillinger for personel ansat på tjenestemandslignende vilkår i lønramme 7 og højere inden for Statstjenestemændenes Centralorganisation I og II (CO I og CO II) forhandlingsområde, hvis besættelse efter gældende bestemmelser finder sted efter opslag.

Ligeledes behandles i forfremmelsesnævnet ansættelser, der efter forudgående opslag besættes gennem midlertidig tjeneste i højere stillinger.

GENERELT

2. Forfremmelsesnævnet er et rådgivende organ, der afgiver vejledende udtalelser til ansættelsesmyndigheden om, hvilke(n) af ansøgerne der skønnes bedst egnet til at bestride den ansøgte stilling.

Behandlingen i nævnet sker under iagttagelse af de overordnede principper anført i Lov om forsvarets personel (KFF B.17-1982) og Forsvarets Personelpolitik (FKOBST P.400-1) samt andet foreliggende materiale.

Nævnet skal så vidt muligt afgive udtalelser om mindst 3 ansøgere, der anføres sideordnet eller i rækkefølge.

3. Myndighedernes forfremmelsesnævn behandler ansøgninger til de stillinger, for hvilke ansættelseskompetencen er henlagt til vedkommende chef.

4. Er et af forfremmelsesnævnets medlemmer selv ansøger, gift, samlever, beslægtet eller besvogret med en ansøger, en ansøgers værge, adoptiv- eller plejefader/moder, adoptiv- eller plejesøn/datter, eller har et nævnsmedlem i sagens anledning afgivet en skriftlig bedømmelse af en eller flere ansøgere, kan vedkommende ikke deltage i behandlingen af den pågældende ansættelsessag.

5. Nævnets materiale og udtalelser skal behandles efter de for behandlingen af sager mærket »Fortroligt-P« givne regler (FKOBST P.321-1), ligesom nævnets medlemmer skal iagttage tavshed med forhold, som de som nævnsmedlemmer bliver bekendt med. Denne tavshedspligt ophører ikke ved udtræden af nævnet.

6. Over konklusionen af forfremmelsesnævnets drøftelser føres en protokol. En udskrift af protokollen skal medfølge nævnets udtalelser til den ansættende myndighed. Såfremt der ikke er opnået enighed i nævnet, skal udskriften indeholde en redegørelse for samtlige i nævnet indtagne standpunkter.

Nævnets indstillinger må ikke offentliggøres. Dog er den enkelte ansøger berettiget til at få de oplysninger, som den til enhver tid gældende lovgivning giver hjemmel til.

7. Forberedelse til og deltagelse i forfremmelsesnævnets møder er tjeneste.

OMFANG OG SAMMENSÆTNING

8. Der oprettes forfremmelsesnævn ved Forsvarskommandoen og materielkommandoerne.

9. I forfremmelsesnævnet indgår: a. Forsvarskommandoen. Chefen for forvaltningselementet i Personelstabens forvaltningsafdeling (civilt personel og adjudantur) (formand), Formanden for forfremmelsesnævnet ved den myndighed, ved hvilken stillingen skal besættes, 1 repræsentant for Forsvarets Civil-Etat (FCE) og formanden for pågældende personelfaggruppe i FCE. Nævnets sekretariats- og referentfunktioner varetages af en sagsbehandler fra Personelstabens Forvaltningsafdeling (civilt personel og adjudantur). b. Materielkommandoerne. Chefen for personel- og uddannelsesafdelingen (formand) (Ved søværnets Materielkommando: Chefen for administrationsafdelingen), den nærmeste foresatte chef/leder for den stilling, der skal besættes, FCE tillidsrepræsentant ved det tjenestested, hvor stillingen skal besættes og FCE repræsentant for den pågældende faggruppe. Nævnets sekretariats- og referentfunktioner varetagesaf Chefen for personelsektionen/personelofficeren.

10. Chefen for den myndighed, hvorunder der er oprettet forfremmelsesnævn, udpeger en suppleant for hver af ledelsessidens repræsentanter.

Udpegning af organisationens repræsentanter og disses suppleanter i respektive nævn meddeles skriftligt til de myndigheder, hvor nævnene er oprettet.

Ved en tillidsrepræsentants eventuelle forfald indtræder dennes suppleant i nævnet.

BEHANDLING I NÆVNET

11. Møder i forfremmelsesnævnet afholdes efter behov. Formanden indkalder nævnet efter anmodning fra ansættende myndighed og med mindst 6 dages varsel.

12. Mødeindkaldelsen skal være bilagt kopi af aktuel stillingsbeskrivelse samt en oversigt over ansøgere. Herudover skal nævnets medlemmer have adgang til alle foreliggende oplysninger om ansøgerne.

13. På grundlag af det foreliggende materiale finder der en drøftelse af ansøgningerne sted. I vurderingen af den enkelte ansøgning indgår bl.a.: - opfyldte kvalifikationskrav, - faglige kvalifikationer i øvrigt, - bedømmelser afgivet i henhold til Personeludviklings- og bedømmelsessystemet for civilt personel (FORPUBS CIV), - eventuelle skriftlige bedømmelser afgivet i henhold til tjenestemandslovens § 8, stk. 1, - fortrinsret til ansættelsen, - sumarisk referat af eventuelle ansættelsesinterviews samt - resultatet af eventuel gennemført lederprøve.

Herefter indstiller nævnet sideordnet eller i rækkefølge de normalt 3 ansøgere, der vurderes bedst egnede.

14. Såfremt chefen for den ansættende myndighed ikke kan tilslutte sig nævnets indstilling, og dette har udgangspunkt i, at foreliggende bestemmelser eller vejledninger ikke er fulgt, tilbagesendes sagen med begrundelse til nævnet for fornyet behandling.

Efter behandling i nævnet, herunder eventuel fornyet behandling, træffer chefen for den ansættende myndighed afgørelse i sagen.

15. Såfremt love, bestemmelser m.v. er tilsidesat ved nævnsbehandlingen og/eller myndighedsafgørelsen, kan den forhandlingsberettigede organisation indanke sagsbehandlingen over for nærmeste højere myndighed.

Indstillinger og afgørelser, der beror på skøn, kan ikke indankes.

EB

J.O. Fischer

kontreadmiral

Chef for Personelstaben

Fordeling: Standardfordeling + FCE (2)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →