FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE FSB.152-1 om bestemmelser for flyvning med militære luftfartøjer. Lufttrafikregler m.v.

FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE FSB.152-1 om bestemmelser for flyvning med militære luftfartøjer. Lufttrafikregler m.v.

Ref.: Lov nr. 252 af 10 JUN 1960, »Lov om luftfart« med senere ændringer, kapitel 15, i »Militær og anden ikke-erhvervsmæssig statsluftfart.

Tillæg: A. Definitioner.

B. Fordelingsliste.

Erstatter: FKOBST FSB 152-1 af MAR 1983 (2. udg., rev.).

AFSNIT I

GENERELT

FORMÅL

1. Formålet med denne FKOBST er i henhold til ref. at fastsætte i hvilket omfang de i »Lov om luftfart« og de i medfør heraf udfærdigede forskrifter får anvendelse på danske militære luftfartøjer og i militær luftfart i øvrigt.

INDHOLD

2. Indholdet i nærværende FKOBST er generelt identisk med de af civile danske luftfartsmyndigheder udstedte bestemmelser og forskrifter, men redigeret efter forsvarets interne behov og indeholdende bestemmelser dækkende særlige militære forhold, der ikke omfattes af andre civile bestemmelser m.v.

GYLDIGHED

3. Bestemmelsen gælder for al flyvning med danske militære luftfartøjer og for udenlandske militære luftfartøjer under operativ kontrol af dansk militær myndighed samt for udenlandske militære luftfartøjer, der af Forsvarskommandoen (FKO) har opnået tilladelse til at udføre flyvninger over dansk territorium.

Såfremt der af civile danske myndigheder måtte være fastsat bestemmelser for flyvning over Grønland og Færøerne, som enten strider imod, er strengere end, eller supplerer det heri fastsatte, skal de af civile danske myndigheder kundgjorte bestemmelser følges, idet dog udførelsen af overvågnings- og inspektionsoperationer kan ske efter særlige bestemmelser, tilpasset opgavens art og godkendt af Flyvertaktisk Kommando.

Såfremt en stat for eget territorium har fastsat og kundgjort bestemmelser, der er strengere end eller supplerer det heri fastsatte, skal sådanne bestemmelser følges i det pågældende territorium.

I tilfælde, hvor en fremmed stat har kundgjort bestemmelser, der direkte strider imod det heri fastlagte, indhentes via Flyvertaktisk Kommando (FTK) FKO stillingtagen til flyvning over sådant territorium.

DETAILBESTEMMELSER

4. FTK vil i overensstemmelse med det heri fastlagte udgive nødvendige detailbestemmelser.

AUTORISATION

5. a. For enhver flyvning skal foreligge en autorisation.

For ethvert luftfartøj, der skal udføre en flyvning, skal der være udpeget en luftfartøjschef samt det for flytypen og flyvningens sikre gennemførelse nødvendige antal besætningsmedlemmer.

Forsvarets luftfartøjer må føres af uddannede piloter tjenstgørende i forsvaret samt af personer, der af Chefen for Flyvertaktisk Kommando (CH/FTK) er meddelt særlig tilladelse hertil.

Som luftfartøjschef må autoriseres piloter, der har kvalificeret sig i overensstemmelse med de for den pågældende luftfartøjstype og mission fastsatte krav, og for hvem gyldig godkendelse til lufttjeneste efter helbredsundersøgelse foreligger.

Som besætningsmedlem må autoriseres personel, der af FTK er meddelt status som sådan og for hvem gyldig godkendelse til lufttjeneste efter helbredsundersøgelse foreligger.

Såfremt der er behov for at lade personel ud over besætningsmedlemmer deltage i flyvninger, hvis formål ikke alene er transport, udpeges disse efter nærmere af FTK fastsatte retningslinier. Dette personel skal i autorisationen anføres som overtallige besætningsmedlemmer og betragtes som besætningsmedlemmer.

FTK kan give tilladelse til, at der på flyvninger, hvis formål ikke alene er transport, men som i princippet ikke afviger fra transportflyvninger, medfølger passagerer.

b. Beføjelse til inden for eget myndighedsområde at autorisere flyvning tillægges CH/FTK og chefer for flyvestationer, eskadrillerne 721-730, Hærens Flyvetjeneste samt Søværnets Flyvetjeneste. De anførte chefer kan delegere autorisationsbeføjelser til udpegede luftfartøjschefer ved kommandoen/enheden.

Autorisation til en flyvning må kun meddeles, når den autoriserende officer er overbevist om, at flyvningen kan gennemføres på fuld forsvarlig vis og efter, at luftfartøjschefen er behørigt instrueret om udførelsen af den pålagte opgave.

Før autorisation gives, skal den autoriserende officer sikre sig, at alle forhold, som har betydning for flyvningens gennemførelse, er i overensstemmelse med gældende bestemmelser, herunder besætningens egnethed, vejrforholdene etc.

6. Personer uden status som besætningsmedlem må ikke medfølge på flyvninger, med mindre en helbredsundersøgelse i overensstemmelse med de neden for fastsatte krav har godtgjort, at de hermed forbundne påvirkninger må formodes ikke at indebære helbredsmæssig risiko for den pågældende.

Krav til helbredsundersøgelser opdeles i følgende tre kategorier

- Kat.A. Ingen flyvemedicinsk undersøgelse er påkrævet, når flyvningen skal foregå under 15.000 fod kabinehøjde eller når de accelerative påvirkninger ligger indenfor +3 Gz og -1 Gz.

- Kat.B. Flyvemedicinsk undersøgelse ved en af flyvevåbnets sanitetssektioner, omfattende elektrokardiogram (EKG) samt røntgen af brystkasse (Thorax) eller normalt gennemlysningsresultat foretaget indenfor 6 måneder før flyvning finder sted, kræves når kabinehøjden under flyvning kan overstige 15.000 fod eller den accelerative påvirkning kanoverstige +3 Gz eller gå under -1 Gz.

- Kat.C. Undersøgelse som under Kat. B samt træning i undertrykskammer kræves for personel, der regelmæssigt beordres til at deltage i flyvning, hvor kabinehøjden kan overstige 15.000 fod og de accelerative påvirkninger kan overstige +3 gz eller gå under -1 Gz.

ANSVAR OG PLIGTER

7. Luftfartøjschefen, der er højeste myndighed ombord, er ansvarlig for sikker manøvrering og navigering såvel på jorden eller vandet som i luften og for luftfartøjets føring i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Det luftfartøjschefen pålagte ansvar for navigering kan under flyvning overdrages til anden kompetent myndighed, såfremt særlige bestemmelser herfor måtte være givet.

8. Ethvert besætningsmedlem er ansvarlig for den korrekte og sikre udførelse af den pålagte opgave.

Ethvert besætningsmedlem, der ikke er ved helbredsmæssig velbefindende, skal omgående meddele dette til luftfartøjschefen/autoriserende myndighed og vedkommende må ikke deltage i den pågældende flyvning som besætningsmedlem.

Ethvert besætningsmedlem, som har været syg eller udsat for en ulykke, skal meddele dette til den autoriserende myndighed, samt indhente fornyet flyvetilladelse hos den stedlige flyverlæge inden deltagelse i flyvning må genoptages.

Ethvert besætningsmedlem er personligt ansvarlig for at foreskrevne helbredsundersøgelser gennemgås til de fastlagte tider.

Enhver lægelig forskrift, der gives som en betingelse for deltagelse i flyvning, skal nøje følges (f.eks. bæring af briller, karantæne efter gennemgang af visse prøver og særlige øvelser).

BRUG AF MEDIKAMENTER M.V.

9. Intet flyvebesætningsmedlem må deltage i lufttjeneste, hvis vedkommende er under behandling med eller har indtaget medikamenter, herunder narkotiske midler, som efter lægens skøn formodes at nedsætte dueligheden til at forrette tjeneste. Ligeledes er det forbudt flyvebesætningsmedlemmer at forrette lufttjeneste, såfremt vedkommende er under indflydelse af alkohol.

HENSYN

10. Under al flyvning skal hensyn først og fremmest tages til menneskeliv og sikkerhed og derefter i videst muligt omfang til materiellets bevarelse.

Ved planlægning og udførelse af en flyvning skal drages omsorg for, at flyvningen bliver til så ringe ulempe for befolkningen som muligt. Hvor det er foreneligt med flyvningens hensigt, skal særlige hensyn tages ved overflyvning af miljøfølsomme områder.

Et luftfartøj må ikke føres på skødesløs eller hensynsløs måde, således at andres liv eller ejendom udsættes for fare.

En formationsfører har pligt til at manøvrere og navigere således, at de øvrige luftfartøjschefer i formationen kan føre deres luftfartøj på en måde, der tilgodeser ovennævnte hensyn.

AFVIGELSE

11. Under udførelse af en flyvning kan det i tilfælde af en nødsitiation - eller i den hensigt at hindre en nødsituation i at opstå - blive nødvendigt at afvige fra givne bestemmelser.

Beslutning om at foretage sådanne afvigelser kan træffes af luftfartøjschefer, af en myndighed med tillagte autorisationsbeføjelser eller af vedkommende kontrollerende myndighed, alle inden for eget ansvarsområde. Såfremt en luftfartøjschef måtte blive anvist sådanne afvigelser, er han pligtig at følge disse i mulig udstrækning.

Såfremt en luftfartøjschef under flyvning tilsigtet eller utilsigtet har eller mener at have foretaget afvigelser fra en given autorisation eller andre bestemmelser for flyvning, skal dette snarest efter flyvningens afslutning meddeles den autoriserende myndighed.

Hvis en luftfartøjschef ikke mener at burde følge de af en kontrollerende myndighed givne anvisninger, skal luftfartøjschefen anmode om anden anvisning, samt om nødvendigt oplyse grunden hertil.

VALG AF REGLER

12. Føringen af et luftfartøj under flyvning kan finde sted i overensstemmelse med

a. Visuelle flyveregler (VFR) eller

b. Instrumentflyveregler (IFR).

FORBEREDELSE TIL FLYVNING

13. Forinden en flyvning påbegyndes, skal luftfartøjschefen gøre sig bekendt med alle tilgængelige oplysninger, der er af betydning for den pågældende flyvning, herunder valg af flyveregler (VFR/IFR), ligesom han skal sikre sig korrekt udfyldelse og afsendelse af flyveplan.

Forberedelse til flyvning - der ikke skal foregå i umiddelbar nærhed af en flyveplads samt ved alle IFR-flyvninger - skal omfatte en omhyggelig gennemgang af aktuelle og forventede vejrforhold på ruten, destinationen og for den/de valgte alternative flyvepladser samt beregning af den herfor nødvendige brændstofmængde/-reserve. Forberedelse til flyvning omfatter også gennemgang af relevante NOTAMs m.v.

Det påhviler luftfartøjschefen at sikre sig, at luftfartøjets besætning er såvel fagligt som helbredsmæssigt i stand til at løse den pålagte opgave.

Luftfartøjschefen skal instruere besætningsmedlemmer og/eller passagerer om de i forbindelse med flyvningens udførelse relevante forhold.

Luftfartøjschefen skal endvidere sikre sig, at luftfartøjet er behørigt klarmeldt til lufttjeneste samt således udstyret, at den pålagte opgave kan løses, ligesom han skal forevisse sig om, at sikkerheds- og nødudstyr er i orden og til stede i fornødent omfang.

FLYVNING

14. Såfremt der under flyvning konstateres forhold, der har eller må formodes at få indflydelse på luftfartøjets sikre manøvrering, skal luftfartøjet efter omstændighederne og luftfartøjschefens skøn bringes til landing på nærmeste egnede flyveplads.

Ved iagttagelse af nødsignaler eller ved erkendelse af, at et andet luftfartøj befinder sig i en nødsituation, gives øjeblikkelig melding herom, hvorefter luftfartøjschefen efter omstændighederne træffer sådanne foranstaltninger, der bedst tjener til at afhjælpe eller mindske følgerne af nødsituationen.

Når styringen af et luftfartøj overdrages til en anden, skal dette gøres på en sådan måde, at der ikke kan herske tvivl om, hvem der til enhver tid betjener styregrejerne.

Såfremt der under flyvning observeres vejrforhold, der kan betegnes som farlige for flyvning, skal melding afgives herom snarest for videregivelse til vejrtjenesten.

Luftfartøjschefen kan under flyvning tillade tobaksrygning i de luftfartøjstyper, der af Flyvematerielkommandoen (FMK) er godkendt hertil. Rygning kan dog ikke tillades under ophold på jorden eller vandet, under start og landing, samt hvor ilt anvendes.

EFTER FLYVNING

15. Luftfartøjschefen er efter flyvning ansvarlig for, at de foreskrevne dokumenter udfyldes. Ligeledes er han ansvarlig for at rapportere uregelmæssighed, teknisk defekt, lufttrafikhændelse og flyvetildragelse, som er sket under flyvning. (Se også Afsnit I, pkt.11, stk. 3).

Under ophold på fremmed plads skal luftfartøjschefen påse, at luftfartøjet bliver underbragt forsvarligt og betjent forskriftmæssigt.

Har et hvilket som helst flyvebesætningsmedlem under flyvning været fysisk eller psykisk indisponeret påhviler der vedkommende pligt til at afgive melding herom til den autoriserende myndighed.

FLYVEOPVISNINGER M. V.

16. Flyveopvisninger og opvisninger i faldskærmsudspring arrangeret af forsvarets enheder skal finde sted i henhold til de bestemmelser, som Flyvertaktisk Kommando har fastlagt herfor.

Såfremt der i sådanne arrangementer indgår civil deltagelse, må denne alene foregå inden for rammerne af de civile bestemmelser, som certifikatindehaveren er underkastet i forbindelse med udøvelse af aktiviteten.

17. Flyveopvisning og opvisning i faldskærmsudspring arrangeret i civilt regie, og hvor forsvaret deltager med udførelse af flyvning eller faldskærmsudspring, skal finde sted i overensstemmelse med de af Luftfartsdirektoratet for arrangementet givne betingelser. Såfremt der af forsvarets myndigheder er udgivet strengere bestemmelser for den aktivitet, der skal udføres, vil disse være gældende.

DISPENSATION

18. Dispensation fra de heri fastlagte bestemmelser kan alene gives af FKO og af FTK, når særlige operative hensyn taler herfor.

19. Regler for dispensation fra bestemmelser for flyvning skal i hvert enkelt tilfælde være indeholdt i disse.

AFSNIT II

REGLER FOR LUFTFARTØJSTRAFIK

FLYVEHØJDER

1. Luftfartøjer må ikke føres i højder lavere end 2000 fod, lette fly og helikoptere dog 1000 fod, over den højeste hindring beliggende inden for en radius af 600 meter fra luftfartøjet undtagen, hvor det er nødvendigt for start, indflyvning eller landing, eller hvor dette i hvert enkelt tilfælde er anført i forbindelse med en autorisation.

2. FTK vil af flyvesikkerhedsmæssige og miljømæssige hensyn fastsætte særlige regler for hastigheder med jetkampfly ført i højder lavere end 3000 fod over jorden eller vandet.

LAVFLYVNING

3. Lavflyvning må kun foretages, når autorisation hertil foreligger og må ikke udføres over byer, bymæssig bebyggelse eller menneskemængde i fri luft.

4. Lavflyvning med lette luftfartøjer i højder lig med eller højere end 500 fod over den højeste hindring beliggende inden for en radius af 600 meter fra luftfartøjet og når flyvning herudover sker i en højde, som i tilfælde af en kritisk situation vil tillade, at landing kan ske uden unødvendig fare for personer eller ejendom på jorden eller vandet, er ikke underkastet særlige lavflyvningsbegrænsninger.

5. Lavflyvning med andre luftfartøjer end lette luftfartøjer må alene udføres ad ruter, der af chefen for en flyvestation og i Grønland af chefen for en luftgruppe er godkendte hertil. Lavning skal finde sted i højder lig med eller højere end 500 fod over den højeste hindring beliggende inden for en radius af 600 meter fra luftfartøjet.

Lavflyvning i højder lig med eller højere end 300 fod over den højeste hindring inden for en radius af 600 meter fra luftfartøjet må dog udføres

- i lavflyvningsområder, der af FTK er godkendt hertil,

- ad lavflyvningsruter, der af FTK er etableret i tilslutning til ovennævnte lavflyvningsområder, og hvorfor bestemmelser om anvendelse er fastsat.

Sådanne bestemmelser skal tilsikre så ringe ulempe for trediemand som muligt herunder, at der på nyetablerede ruter bliver draget omsorg for, at hastigheder og flyvehøjder begrænses således, at en gradvis overgang til den ønskede udnyttelse af ruterne finder sted, ligesom pågældende lokale politimyndighed underrettes om lavflyvning på eventuelle nye ruter.

6. Lavflyvning med lette fly og danske helikoptere i højder lig med eller højere end 150 fod AGL må udføres ad ruter godkendte af FTK, såfremt flyvehastigheden er mindre end 150 knob.

7. Konturflyvning med lette luftfartøjer kan udføres inden for forsvarets faste skyde- og øvelsesområder, nar flyvehastigheden er under 150 knob, og luftfartøjet ved sådanne hastigheder er fuldt manøvredygtigt. Konturflyvning uden for forsvarets faste skyde- og øvelsesområder kan alene finde sted i forbindelse med særlige øvelser og efter FTK nærmere bestemmelser, herunder underretning til pågældende lokale politimyndighed.

MARCHHØJDER

8. Marchhøjder for en flyvning eller en del af flyvning angives i

a. Flyveniveauer ved flyvning i eller over lavest anvendelige flyveniveau eller, hvor en gennemgangshøjde er fastsat, ved flyvning over gennemgangshøjden.

b. Højde over havet (altitude) ved flyvning under lavest anvendelige flyveniveau eller, hvor en gennemgangshøjde er fastsat, ved flyvning i eller under gennemgangshøjden.

FKO kan i særlige tilfælde fastsætte andre regler.

FLYVEHØJDER UNDER ANGREBSØVELSER

9. Angrebsøvelser mod mål på jorden eller i luften må kun udføres i det omfang og under iagttagelse af de begrænsninger, der er foreskrevet for hver enkelt øvelse, og kun hvor dette i hvert enkelt tilfælde er anført i forbindelse med en autorisation.

10. Minimum flyvehøjden ved angrebsøvelser fastsættes af FTK, idet fly under sådanne øvelser ikke må flyve lavere end 500 fod AGL, medmindre angrebsmålene ligger inden for lavflyvningsområder eller på lavflyvningsruter, samt inden for militært område, hvor minimum flyvehøjden er 300 fod AGL. Ligger angrebsmålene inden for jordmålsskydeområder, er minimum flyvehøjden 50 fod AGL.

FLYVEHØJDER UNDER REKOGNOSCERINGSFLYVNINGER

11. For taktiske rekognosceringsflyvninger gælder det under Afsnit II, pkt. 9 og 10 fastsatte. Ved sådanne flyvningers udførelse over søen, herunder fiskeriinspektion, kan minimum flyvehøjden 100 fod ASL, for helikoptere dog 50 fod ASL, tillades under den egentlige identifikationsfase, idet dog minimum flyvehøjden ved direkte overflyvning af målet er 500 fod ASL.

MAKSIMALE TILLADTE FLYVEHØJDER

12. Jetkampfly må ikke flyve uden at piloten kan forsynes med ilt. FTK/FMK kan dog i forbindelse med færgeflyvning dispensere herfra.

Luftfartøjer uden iltforsyning må flyve i højder op til flyveniveau 100, idet dog flyvning op til flyveniveau 130 kan tillades i maksimalt 30 minutter, såfremt særlige forhold nødvendiggør dette.

Luftfartøjer uden kabinetryk, men med pressure breathing, må flyve i højder op til flyveniveau 420.

Luftfartøjer med kabinetryk og pressure breathing må flyve i højder op til flyveniveau 500.

FLYVEHØJDER UNDER SIMULERET INSTRUMENTFLYVNING

13. Simuleret instrumentflyvning skal udføres i højder over 2000 fod AGL, lette luftfartøjer dog 1000 fod AGL. Undtaget herfra er

- øvelser i instrumentindflyvning, der som sådan afbrydes i den for den foreskrevne procedure fastsatte minimumshøjde dog altid senest i 200 fod AGL,

- øvelser i simuleret instrumentflyvning med luftfartøjer med betjent dobbeltstyringsanordning, hvori en elev øver simuleret instrumentflyvningsstart, -indflyvning og -landing.

KUNSTFLYVNING/ANGREBSØVELSER

14. Kunstflyvning samt angrebsøvelser, der ved definition kan karakteriseres som kunstflyvning, må udføres under iagttagelse af sådanne begrænsninger, der måtte være foreskrevne for hver enkelt luftfartøjstype.

Kunstflyvning/angrebsøvelser må ikke udføres på en sådan måde, at anden lufttrafik udsættes for fare eller ulempe.

Kunstflyvning/angrebsøvelser i kontrolleret luftrum må kun udføres med tilladelse fra vedkommende flyvekontrolenhed.

Med mindre CH/FTK har givet særlig tilladelse, må kunstflyvning/angrebsøvelser ikke udføres over tæt bebyggelse eller over menneskemængde i fri luft samt under IMC.

NEDKASTNING OG UDSPREDNING

15. Intet må nedkastes eller udspredes fra et luftfartøj, med mindre autorisation hertil foreligger og, at det i øvrigt finder sted i overensstemmelse med oplysninger, råd og/eller klarering fra pågældende lufttrafiktjenesteenhed.

SLÆBEFLYVNING

16. Ingen genstand må slæbes efter et luftfartøj, med mindre dette i hvert enkelt tilfælde er anført i forbindelse med en autorisation. Bortset fra start, kast eller landing må slæbet på intet tidspunkt være lavere end 500 fod over højeste hindring inden for en radius af 600 meter fra luftfartøjet.

Oplysning om slæbets art samt afstand fra slæbefly angives i flyveplanen.

FALDSKÆRMSUDSPRING

17. Faldskærmsudspring, bortset fra spring i nødsituation, må kun foretages, når CH/FTK tilladelse foreligger.

Inden for kontrolleret luftrum skal tillige klareringer fra pågældende lufttrafiktjenesteenhed følges. Inden for rådgivningsluftrum og trafikinformationszoner bør afgivne råd og oplysninger iagttages.

OVERLYDSFLYVNING

18. Flyvning med hastigheder lig med eller større end lydens hastighed må kun udføres i områder, der ved angivelse af såvel horisontale som vertikale grænser er godkendt hertil af FKO.

Overlydsflyvning må herudover kun foretages, når løsning af en beordret operativ opgave af anden end øvelsesmæssig art nødvendiggør dette.

FORMATIONSFLYVNING

19. Formationsflyvning må kun udføres, når dette i hvert enkelt tilfælde er anført i forbindelse med en autorisation, eller hvor særlige bestemmelser herfor er fastlagt. Se i øvrigt Afsnit I, pkt. 10, stk. 4.

SIMULERET INSTRUMENTFLYVNING

20. Simuleret instrumentflyvning må udføres, når en af følgende betingelser er opfyldt

a. Når luftfartøjet er udstyret til dobbeltstyring, begge sæt styregrejer er besat og den ene pilot kan fungere som sikkerhedspilot og som sådan kan betjene det ene sæt styregrej. Sikkerhedspiloten skal have tilstrækkeligt udsyn fremefter og til begge sider eller stå i forbindelse med en kvalificeret observatør, placeret på et sådant sted i luftfartøjet, at hans synsfelt supplerer sikkerhedspiloten på tilfredsstillende måde.

b. Når luftfartøjet kan overvåges og dirigeres effektivt af en formationsfører i et andet luftfartøj. En sådan formation må kun bestå af to (2) luftfartøjer.

c. Når luftfartøjet udfører indflyvningsprocedurer inden for et terminalområde eller kontrolzone og har opnået tilladelse hertil af vedkommende flyvekontrolenhed.

LANTERNEFØRING

21. I tiden fra solnedgang til solopgang skal alle luftfartøjer under flyvning og alle luftfartøjer, som manøvrerer på et flyvefelt (manøvreområde) - ud over antikollisionslys, der også vises i tiden mellem solopgang og solnedgang - føre de i MIL/AIP beskrevne positionslys.

Det kan dog tillades, at en luftfartøjschef slukker eller reducerer styrken af ethvert blinkende lys, hvis sådant lys

a. påvirker føringen af luftfartøjet, eller

b. blænder iagttagere uden for luftfartøjer.

I tilfælde, hvor FTK har bestemt, at forsvarets luftfartøjer af særlige grunde ikke fører antikollisionslys eller positionslys, skal berørte lufttrafiktjenesteenheder og civile luftfartsmyndigheder underrettes herom med oplysning om tid og sted for flyvningernes udførelse.

BEGRÆNSNINGER I LUFTRUMMETS BENYTTELSE

22. Flyvning må ikke finde sted i luftområder, der er behørigt bekendtgjort som forbudt område.

Flyvning i luftområde, der er behørigt bekendtgjort som restriktionsområde må kun finde sted, når de herfor nærmere angivne betingelser overholdes.

Flyvning i luftområde, der er behørigt bekendtgjort som fareområde, må kun finde sted i tilfælde, hvor luftfartøjets tilstedeværelse er påkrævet i forbindelse med den virksomhed, der foregår i det pågældende område, eller når herfor nærmere angivne betingelser overholdes.

FLYVNING I NÆRHEDEN AF ANDRE LUFTFARTØJER

23. I den hensigt at forebygge sammenstød skal et luftfartøj eller en formation af luftfartøjer manøvreres på en sådan måde, at der ikke opstår fare for kollision.

VIGEPLIGT

24. Når to luftfartøjer nærmer sig hinanden, skal det, der ikke har vigepligt, holde sin styrende kurs og fart.

Hverken denne eller andre bestemmelser i lufttrafikreglerne fritager dog fartøjschefen for pligten til at foretage sådanne manøvrer, der bedst tjener til undgåelse af sammenstød.

Et luftfartøj, der i henhold til ovenstående regler er pligtigt at vige for et andet, må ikke passere over, under eller foran dette, medmindre det sker i betryggende af stand.

a. Mødende luftfartøjer. Når to luftfartøjer styrer modsatte eller næsten modsatte kurser, og der er fare for sammenstød, skal begge ændre deres kurs til højre.

b. Luftfartøjer på skærende kurser. Når to luftfartøjer i samme eller omtrent samme højde styrer kurser, som skærer hinanden, er det luftfartøj, som har det andet på sin højre side, vigepligtig. Fra denne regel gælder dog følgende undtagelser

(1) Kraftdrevne luftfartøjer tungere end luft skal vige for luftskibe, svæveplaner, dragefly og balloner.

(2) Luftskibe skal vige for svæveplaner, dragefly og balloner.

(3) Svæveplaner og dragefly skal vige for balloner.

(4) Kraftdrevne luftfartøjer skal vige for luftfartøjer, der ses at slæbe andre luftfartøjer eller genstande.

c. Indhentning. Ved et indhentende luftfartøj forstås et luftfartøj, der nærmer sig et andet luftfartøj agterfra efter en linie, som danner en vinkel på mindre end 70 grader med sidstnævntes symmetriplan, d.v.s. i en sådan stilling i forhold til det indhentede luftfartøj, at det om natten vil være ude af stand til at se luftfartøjets venstre (bagbords) eller højre (styrbords) navigationslys.

Et indhentende luftfartøj har vigepligt og skal, hvad enten det stiger, går nedad eller flyver vandret, holde sig klar af det indhentede luftfartøj ved at ændre sin styrede kurs til højre, ingen efterfølgende ændring i de to luftfartøjers stilling i forhold til hinanden fritager det indhentende luftfartøj for denne forpligtelse, før det har passeret og er fuldstændig klar af det indhentede luftfartøj.

d. Landing. Et luftfartøj under flyvning eller et luftfartøj, som manøvrerer på jorden eller vandet, er pligtig at vige for andre luftfartøjer, der er i færd med at lande eller foretage sidste del af indflyvning til landing.

Når to eller flere luftfartøjer, tungere end luft, nærmer sig en flyveplads for at lande, skal hvert af dem vige for ethvert andet, der befinder sig i lavere højde.

Luftfartøjer i lavere højde må ikke drage fordel af denne regel med at skære ind foran eller indhente et andet luftfartøj, der foretager sidste del af indflyvning til landing. Mekanisk drevne luftfartøjer er dog pligtige at vige for svæveplaner.

e. Nødlanding. Et luftfartøj, hvis fører er vidende om, at et andet luftfartøj er tvunget til at lande, er pligtig at vige for et sådant luftfartøj.

f. Luftfartøjer på jorden. I tilfælde af risiko for kollision mellem to luftfartøjer under kørsel på flyvefeltet (manøvreområdet) på en flyveplads gælder følgende

(1) Når to luftfartøjer styrer modsatte eller næsten modsatte kurser, skal begge luftfartøjer standse og, såfremt det er muligt, ændre kurs til højre for at passere hinanden.

(2) Når to luftfartøjer styrer kurser, som skærer hinanden, har det luftfartøj, som har det andet på sin højre side, vigepligt.

(3) Et indhentende luftfartøj har vigepligt og skal holde sig klar af det indhentede luftfartøj.

FLYVEPLADSTRAFIK

25. Såfremt der på en flyveplads fungerer en flyvekontroltjeneste, skal forud for manøvrer - der kan karakteriseres som flyvepladstrafik - klarering hertil indhentes fra vedkommende flyvekontrolenhed. Herudover er fartøjschefen pligtig til ved manøvrer på eller i nærheden af en flyveplads, at

a. iagttage anden flyvepladstrafik med henblik på undgåelse af sammenstød,

b. følge eller holde sig klar af trafik i landingsrunden,

c. foretage alle drej til venstre under indflyvning til landing og efter start, medmindre anden instruktion er modtaget,

d. lande og starte mod vinden, medmindre andet er foreskrevet af en lufttrafiktjenesteenhed eller luftfartsmyndighed. Dog skal den bane benyttes, der af vedkommende lufttrafiktjenestested er fastsat som bane i brug, medmindre hensynet til sikkerheden medfører, at en anden bane må foretrækkes.

MANØVRERING PÅ VAND

26. Når to luftfartøjer eller et luftfartøj og et skib nærmer sig hinanden, og der er fare for sammenstød, skal luftfartøjer fortsætte med nødvendig hensyntagen til de foreliggende omstændigheder, herunder de pågældende skibes eller luftfartøjers begrænsede manøvremuligheder.

a. Fartøjer på skærende kurser. Et luftfartøj, som har et andet luftfartøj eller skib på sin højre side, er pligtig at vige således, at passende afstand holdes.

b. Mødende fartøjer. Et luftfartøj, der styrer lige imod eller næsten lige imod et andet luftfartøj eller et skib, er pligtig at ændre sin styrede kurs til højre således, at passende afstand holdes.

c. Indhentende. Et luftfartøj eller skib, som indhentes, skal holde sin kurs, og det luftfartøj eller skib, som indhenter, skal ændre sin styrede kurs således, at passende afstand holdes.

d. Landing og start. Luftfartøjer, som lander eller starter på/fra vandet, er pligtig så vidt muligt at holde passende afstand til alle skibe og undgå at hindre deres sejlads.

e. Andre regler. I områder inden for hvilke de internationale søvejsregler er i kraft, skal luftfartøjer på vandet foruden de heri fastlagte regler følge sådanne andre i de internationale søvejsregler indeholdte bestemmelser, som måtte være gældende i det konkrete tilfælde.

FLYVEPLAN OG MELDINGER

27. For enhver flyvning skal foreligge en flyveplan, der udfærdiges i overensstemmelse med de af FTK herfor givne bestemmelser.

Regler for afgivelse af startmelding, ankomstmelding m.v. skal på samme måde afgives i overensstemmelse med de af FTK herfor udgivne bestemmelser.

OVERHOLDELSE AF FLYVEPLAN

28. Bortset fra sådanne tilfælde, hvor operativ indsats måtte gøre det nødvendigt, og særlige regler herfor er givet, skal luftfartøjer overholde gældende flyveplan eller pågældende del af gældende flyveplan, afgivet for en kontrolleret flyvning, med mindre en anmodning om ændring er blevet afgivet, og en klarering er modtaget fra vedkommende flyvekontrolenhed.

SIGNALER

29. Luftfartøjer, som observerer eller modtager et hvilket som helst af de i MIL/AIP anførte nød- og ilsignaler, skal træffe sådanne foranstaltninger, som betydningen af signalet måtte kræve. Når sådanne signaler anvendes, skal de have den deri givne betydning. De må kun anvendes til de formål, hvortil de er bestemt og ingen andre signaler, der med sandsynlighed kan forveksles hermed, må anvendes.

KLARERINGER

30. Når et luftfartøj udfører kontrolleret flyvning i overensstemmelse med en modtaget klarering, er den kontrollerende flyvekontrolenhed ansvarlig for, at luftfartøjer holdes adskilt fra anden kontrolleret lufttrafik.

En klarering skal indhentes inden påbegyndelse af en kontrolleret flyvning, eller påbegyndelse af en del af en flyvning, der udføres som kontrolleret flyvning. Anmodning om klarering fremsættes normalt ved afgivelse af en flyveplan til en lufttrafiktjenesteenhed.

Såfremt en luftfartøjschef har anmodet om en klarering indebærer fortrinsret, skal der på vedkommende flyvekontrolenheds anmodning afgives en rapport, som redegør for nødvendigheden af en sådan fortrinsret.

Hvis det før start kan forventes, at flyvningen, hvis brændstofbeholdningen tillader dette og ændret klarering modtages, vil fortsætte til et andet bestemmelsessted end det i flyveplanen angivne, skal lufttrafiktjenesten gøres opmærksom på dette, ved at der i flyveplanen tilføjes oplysninger om den ændrede flyvevej og det nye bestemmelsessted.

POSITIONSRAPPORTER

31. Tidspunkt for og marchhøjde ved passage af ethvert fastlagt rapportpunkt(er) eller rapporteringslinie(r), samt sådanne oplysninger, som måtte være forlangt, afgives snarest muligt til berørte lufttrafiktjenesteenhed. I mangel af sådanne rapportpunkt(er) eller rapporteringslinie(r) skal positionsrapporter afgives med de tidsintervaller, som måtte være fastsat.

OPHØR AF KONTROL

32. Når en luftfartøjschef under en kontrolleret flyvning ikke længere ønsker flyvningen behandlet som en kontrolleret flyvning, og dette ikke er i strid med andre bestemmelser, skal luftfartøjschefen foranledige dette meddelt til vedkommende flyvekontrolenhed.

RADIOFORBINDELSE

33. Et luftfartøj, som udfører en kontrolleret flyvning, skal opretholde uafbrudt lyttevagt på den foreskrevne radiofrekvens og efter behov etablere to-vejs radioforbindelse med pågældende flyvekontrolenhed, med mindre andet er foreskrevet.

SVIGTENDE RADIOFORBINDELSE

34. Såfremt svigtende radioforbindelse udelukker overholdelsen af Afsnit II, pkt. 33, og det pågældende luftfartøj indgår som flyvepladstrafik på en flyveplads, hvor tårnkontroltjeneste er etableret, skal der holdes udkig efter instruktioner, der måtte blive givet som visuelle signaler.

Såfremt svigtende radioforbindelse for en kontrolleret en route flyvning umuliggør at etablere forbindelse med relevant flyvekontrolenhed forholdes således

a. Under visuelle vejrforhold

(1) Fortsætte flyvningen under visuelle vejrforhold.

(2) Ved blinde transmissioner af gives positionsrapporter og hensigt.

(3) IFF/SIF mode/code for kommunikationsfejl aktiveres.

(4) Lande på nærmest beliggende egnede flyveplads.

(5) Hurtigst muligt melde landing til vedkommende flyvekontrolenhed.

b. Under instrumentvejrforhold eller når vejrforholdene er således, at det ikke anses for gørligt at fortsætte flyvningen under visuelle vejrforhold som under Afsnit II, pkt. 34. a. beskrevet, forholdes således

(1) Ved blinde transmissioner eller med andet luftfartøj som relæstation afgives positionsrapporter og hensigt.

(2) IFF/SIF mode/code for kommunikationsfejl aktiveres.

(3) Fortsætte flyvningen i overensstemmelse med gældende flyveplan til det for den påtænkte landingsflyveplads angivne navigationshjælpemiddel og, når det er påkrævet ifølge nedennævnte (4) holde over dette hjælpemiddel indtil påbegyndelse af nedgang.

(4) Påbegynde nedgang fra det under (3) angivne navigationsmiddel på det tidspunkt, der afviger mindst muligt fra det forventede indflyvningstidspunkt, der sidst er modtaget og kvitteret for. Såfremt der ikke er modtaget eller kvitteret for et forventet indflyvningstidspunkt, påbegyndes nedgang på et tidspunkt, der afviger mindst muligt f3a det forventede ankomsttidspunkt, der er angivet i den indleverede flyveplan og revideret i overensstemmelse med faktisk starttid og den del af flyvningen, der er forløbet indtil kommunikationsfejl opstod.

(5) Udføre en normal instrumentflyvningsprocedure, som foreskrevet for det pågældende navigationshjælpemiddel.

(6) Lande, hvis muligt, inden for 30 minutter efter det seneste af følgende tidspunkter

- Det beregnede tidspunkt, som fremgår af den gældende flyveplan, eller

- det forventede indflyvningstidspunkt, der sidst er modtaget og hvorfor der er kvitteret.

FKOBST FSB 152-1

NOV 1986

AFSNIT III

VISUELLE FLYVEREGLER

GENERELT

1. Flyvning i kontrolleret luftrum, samt flyvning uden for kontrolleret luftrum i højder større end 3.000 fod over havets middelvandstand, kan udføres efter visuelle flyveregler, når flyvesigtbarheden er lig med eller større end 8 kilometer og den horizontale og vertikale afstand fra skyer er lig med eller større end henholdsvis 1.500 meter og 1.000 fod.

Flyvning uden for kontrolleret luftrum i højder lig med eller lavere end 3.000 fod over havets middelvandstand kan udføres efter de visuelle flyveregler, når flyvesigtbarheden er lig med eller større end 5 kilometer, og luftfartøjet er klar af skyer og har jorden eller vandet i sigte.

Flyvning med helikopter uden for kontrolleret luftrum i højder lavere end 1. 000 fod over jorden eller vandet kan udføres efter de visuelle flyveregler, når flyvesigtbarheden er lig med eller større end 800 meter, såfremt der manøvreres med en sådan hastighed, at der levnes tilstrækkelig mulighed for at observere anden luftfartøjstrafik eller andre hindringer så betids, at kollision undgås.

Flyvning med lette fly uden for kontrolleret luftrum i højder lavere end 1.000 fod over jorden eller vandet kan udføres efter visuelle flyveregler, når flyvesigtbarheden er lig med eller større end 3 kilometer, og luftfartøjet er klar af skyer og har jorden eller vandet i sigte.

FLYVNING I KONTROLZONER

2. Flyvning efter de visuelle flyveregler inden for en kontrolzone kan udføres som VFR-flyvning når skydækkehøjden er lig med eller bedre end 1.500 fod, og den meteorologiske sigt er lig med eller bedre end 8 km. Speciel VFR-flyvning kan tillades af vedkommende flyvekontrolenhed under forhold, hvor skydækkehøjden er lig med eller bedre end 1.000 fod, og den meteorologiske sigt er lig med eller bedre end 5 km. I forbindelse med start og fraflyvning ad særligt fastlagte ruter kan kravet til skydækkehøjde under speciel VFR- flyvning nedsættes til 500 AGL.

Flyvning med lette fly i højder lavere end 1.000 fod over jorden eller vandet kan af vedkommende flyvekontrolenhed klareres som en speciel VFR-flyvning i højder over 500 fod, når flyet er klar af skyer og har jorden eller vandet i sigte og den meteorologiske sigt er lig med eller bedre end 3 km.

Flyvning med helikopter i højder lavere end 1.000 fod over jorden eller vandet kan af vedkommende flyvekontrolenhed klareres som speciel VFR-flyvning under forhold, hvor helikopteren er klar af skyer og har jorden eller vandet i sigte og den meteoroglogiske sigt er lig med eller bedre end 800 meter forudsat, at der manøvreres med en sådan hastighed, at der levnes tilstrækkelig mulighed for at observere hindringer så betids, at kollision undgås.

Flyvning med lette fly uden for kontrolleret luftrum i højder lavere end 1.000 fod over jorden eller vandet kan udføres efter visuelle flyveregler, når flyvesigtbarheden er lig med eller større end 3 kilometer, og luftfartøjet er klar af skyer og har jorden eller vandet i sigte.

FLYVNING I KONTROLZONER

2. Flyvning efter de visuelle flyveregler inden for en kontrolzone kan udføres som en VFR-flyvning når skydækkehøjden er lig med eller bedre end 1.500 fod, og den metereologiske sigt er lig med eller bedre end 8 km. Speciel VFR-flyvning kan tillades af vedkommende flyvekontrolenhed under forhold, hvor skydækkehøjden er lig med eller bedre end 1.000 fod, og den meteorologiske sigt er lig med eller bedre end 5 km. I forbindelse med start og fraflyvning ad særligt fastlagte ruter kan kravet til skydækkehøjde under speciel VFR- flyvning nedsættes til 500 AGL.

Flyvning med lette fly i højder lavere end 1.000 fod over jorden eller vandet kan af vedkommende flyvekontrolenhed klareres som en speciel VFR-flyvning i højder over 500 fod, når flyet er klar af skyer og har jorden eller vandet i sigte og den meteorologiske sigt er lig med eller bedre end 3 km.

Flyvning med helikopter i højder lavere end 1.000 fod over jorden eller vandet kan af vedkommende flyvekontrolenhed klareres som speciel VFR-flyvning under forhold, hvor helikopteren er klar af skyer og har jorden eller vandet i sigte og den meteorologiske sigt er lig med eller bedre end 800 meter forudsat, at der manøvreres med en sådan hastighed, at der levnes tilstrækkelig mulighed for at observere hindringer så betids, at kollision undgås.

FLYVNING I TRAFIKINFORMATIONSOMRÅDER (TIA)/TRAFIKINFORMATIONS ZONE (TIZ)

3. For flyvning inden for et TIA eller en TIZ gælder følgende

a. Trafikinformationsområde (TIA).

Med mindre andet er aftalt med vedkommende AFIS-enhed, skal en pilot forud for flyvning i TIA underrette AFIS-enheden om position, højde og rute. Så længe flyvning foregår inden for TIA, skal uafbrudt lyttevagt opretholdes på den angivne frekvens, og eventuelle ændringer til højde og/eller rute skal omgående rapporteres.

b. Trafikinformationszone (TIZ).

(1) Medmindre andet er aftalt med vedkommende AFIS-enhed, skal en pilot, som påtænker at lande på henholdsvis starte fra flyvepladsen, før indflyvning i TIZ, henholdsvis før udrulning til start, etablere to-vejs radioforbindelse med AFIS-enheden.

(2) Medmindre andet er aftalt med vedkommende AFIS-enhed, skal en pilot, som påtænker at gennemflyve TIZ, før indflyvning i TIZ etablere to-vejs radioforbindelse med AFIS-enheden.

NATFLYVNING

4. Flyvning mellem solnedgang og solopgang efter de visuelle flyveregler må udføres med tilladelse fra vedkommende flyvekontrolenhed, der vil sikre adskillelse fra anden kendt luftfartøjstrafik, der flyver efter instrumentflyvereglerne i overensstemmelse med en gældende flyveplan.

HORISONTAL FLYVNING EFTER VISUELLE FLYVEREGLER

5. Horisontal flyvning udført efter de visuelle flyveregler i højder større end 5000 fod MSL - i Grønland dog 3000 fod AGL - skal i den udstrækning det er foreneligt med flyvningens formål, udføres i et flyveniveau, der bestemmes på grundlag af den beholdende kurs som angivet i tabel over VFR-marchhøjder, jf. MIL/AIP.

Såfremt der inden for et nærmere angivet luftrum er fastsat krav om anvendelse af IFR højde for VFR flyvning, skal IFR højde anvendes og vælges på grundlag af den beholdende kurs som angivet i tabel over IFR-marchhøjder, jf. MIL/AIP.

BEGRÆNSNINGER I ANVENDELSE AF VISUELLE FLYVEREGLER

6. Flyvning efter de visuelle flyveregler i kontrolleret luftrum, der måtte være behæftet med og behørigt bekendtgjorte skærpede flyveregler, må kun finde sted, når de herfor nærmere angivne betingelser overholdes, eller klarering er opnået fra vedkommende flyvekontrolenhed.

OVERGANG FRA VISUELLE FLYVEREGLER TIL INSTRUMENTFLYVEREGLER

7. Et luftfartøj, der flyver efter de visuelle flyveregler og ønsker at overgå til instrumentflyvereglerne, skal meddele påkrævede ændringer til gældende flyveplan, samt erholde fornøden klarering fra vedkommende flyvekontrolenhed forinden overgang til flyvning efter instrumentflyvereglerne.

AFSNIT IV

INSTRUMENTFLYVEREGLER

LUFTFARTØJSUDSTYR

1. Et luftfartøj, hvormed der skal udføres flyvning efter instrumentflyvereglerne, skal være udstyret med den herfor krævede instrumentering og i øvrigt være godkendt til at måtte udføre sådan flyvning.

MINIMUM FLYVEHØJDE

2. Undtagen, hvor det er nødvendigt i forbindelse med start eller landing eller, hvor særlig tilladelse er givet af vedkommende flyvekontrolenhed, skal en IFR-flyvning udføres i en flyvehøjde,

- der er mindst 2000 fod (600 m) over den højeste hindring beliggende inden for 8 km fra luftfartøjets beregnede position ved flyvning over terræn eller bjergområder højere end 6000 fod (1800 m),

- der er mindst 1000 fod (300 m) over den højeste hindring beliggende inden for 8 km fra luftfartøjets beregnede position ved flyvning over andre terrænforhold end de ovenfor nævnte.

3. Udførelsen af særlige flyveoperative opgaver i Grønland, herunder fiskeriinspektion, isrekognoscering samt nedkastningsopgaver, der udføres som IFR-flyvning under VMC, kan tillades udført ned til de i Afsnit II, pkt. 5 anførte flyvehøjder og for fiskeriinspektionsflyvninger ned til de i Afsnit II, pkt. 11 anførte højder, når de for lavflyvning i øvrigt anførte betingelser iagttages.

OVERGANG FRA INSTRUMENTFLYVEREGLER TIL VISUELLE FLYVEREGLER

4. En luftfartøjschef, der ønsker at overgå fra flyvning efter instrumentflyveregler til flyvning efter visuelle flyveregler skal underrette vedkommende flyvekontrolenhed om dette samt meddele eventuelle øvrige ændringer til den gældende flyveplan.

Når et luftfartøj på flyvning efter instrumentflyveregler flyver under eller møder visuelle vejrforhold, må det ikke overgå til flyvning efter visuelle flyveregler, medmindre det antages, at flyvningen i længere tid vil kunne fortsættes under uafbrudte visuelle vejrforhold.

MARCHHØJDER VED FLYVNING EFTER INSTRUMENTFLYVEREGLERNE INDEN FOR KONTROLLERET LUFTRUM

5. Med mindre der er givet klarering til at anvende marchstigning (Cruise-Climb) mellem to flyvehøjder eller over en given flyvehøjde, skal flyvningen udføres i et flyveniveau, der bestemmes ud fra den misvisende beholdende kurs som angivet jf. MIL/AIP.

MARCHHØJDER VED FLYVNING EFTER INSTRUMENTFLYVEREGLERNE UDEN FOR KONTROLLERET LUFTRUM

6. En IFR flyvning skal under vandret flyvning uden for kontrolleret luftrum udføres i en marchhøjde, der bestemmes som angivet i tabellen over marchhøjder, jf. MIL/AIP.

IKRAFTTRÆDELSE

7. Nærværende bestemmelse træder i kraft 1 NOV 1986.

EB

B.V. LARSEN

generalmajor

Inspektør for Flyvevåbnet

Fordeling: Se tillæg B.

TILLÆG A

FKOBST FSB 152-1

NOV 1986

DEFINITIONER

ALFABETISK OPSTILLING

AFIS (aerodrome flight information service unit)

En enhed, som yder flyveinformationstjeneste for flyvepladstrafik.

AGL (above ground level)

Et symbol, som bruges for at betegne, at en flyvehøjde er angivet med et terrænniveau som referenceplan.

AIP (aeronautical information publication)

En håndbog, udgivet af en civil eller militær myndighed, der indeholder luftfartsinformationer af blivende betydning.

Alarmeringstjeneste (alerting service)

En tjeneste, der har til opgave at underrette vedkommende organisationer om luftfartøjer, der har behov for flyveredningstjeneste, samt i nødvendigt omfang at assistere sådanne organisationer.

Alternativ landingsplads (Alternate aerodrome)

En i flyveplanen opført flyveplads, hvortil en flyvning kan fortsætte, når landing på den påtænkte landingsplads ikke skønnes tilrådelig.

ATS-rute (ATS-route)

En nærmere fastsat rute oprettet for at kanalisere lufttrafik, hvor dette er nødvendigt for udøvelsen af lufttrafiktjeneste.

Anm.: Udtrykket »ATS-rute« anvendes for at betegne en luftvej, en kontrolleret eller ikke-kontrolleret rute, en ind- eller udflyvningsvej, etc.

Autorisation

En ordre til en flyver om at føre et bestemt luftfartøj på en bestemt opgave udstedt af en myndighed, der er tillagt beføjelse hertil.

Banesynsvidde (runway visual range)

Den afstand over hvilken en pilot i et luftfartøj på en banes centerlinie kan se banens markeringer eller de lys, der angiver baneretningen eller banens centerlinie.

Beholdne kurs (track)

Projektionen på jordens overflade af et luftfartøjs flyvelinie, hvis retning i et hvilket som helst punkt almindeligvis udtrykkes i grader regnet fra nord, angivet retvisende, misvisende eller grid.

Beregnet ankomsttidspunkt (estimated time of arrival (ETA))

IFR-flyvninger: Det tidspunkt, på hvilket luftfartøjet beregnes at ville ankomme over et angivet punkt, som er fastsat i relation til navigationshjælpemidler, og hvorfra en instrumentindflyvningsprocedure agtes påbegyndt; eller, hvis der ikke findes navigationshjælpemidler i tilknytning til bestemmelsesstedet, det tidspunkt, på hvilket luftfartøjet beregnes at ville ankomme over bestemmelsesstedet.

For VFR-flyvninger det tidspunkt, på hvilket luftfartøjet beregnes a

t ville ankomme over flyvepladsen.

Beregnet tidsforbrug (Total Estimated Elapsed Time)

IFR-flyvninger: Den tid, der beregnes at skulle bruges fra start og indtil ankomst over et angivet punkt, som er fastsat i relation til radionavigationshjælpemidler, og hvorfra en instrumentindflyvningsprocedure agtes påbegyndt; eller, hvis der ikke findes navigationshjælpemidler i tilknytning til bestemmelsesstedet, den tid, på hvilket luftfartøjer beregnes at ville ankomme over bestemmelsesstedet.

VFR-flyvninger: Den tid, der beregnes at skulle bruges fra start og indtil ankomst over bestemmelsesstedet.

Fareområde (danger area)

Et nærmere fastsat luftområde, inden for hvilket der på angivne tidspunkter kan forekomme virksomhed, som er til fare for luftfartøjer under flyvninger.

Fly (aeroplane)

Et mekanisk drevet luftfartøj, som er tungere end luften, og som under flyvning hovedsagelig bæres oppe af aerodynamiske reaktioner på bæreplaner, der forbliver faste, så længe flyvebetingelserne ikke ændres.

Flyvebesætningsmedlem (flight crew member)

Personel, der medfølger i et luftfartøj under flyvning, og hvis tilstedeværelse er af væsentlig betydning for den pågældende flyvning.

Flyvefelt (manoeuvring area)

Den del af en flyveplads, der anvendes til luftfartøjers start og landing og til luftfartøjers manøvrer i forbindelse med start og landing.

Flyvehøjde (level)

En fællesbetegnelse for et luftfartøjs position i lodret linie under flyvning, omfattende flyveniveau og højde.

Flyveinformationscentral (flight information centre)

Et organ, som udøver flyveinformations- og alarmeringstjeneste.

Flyveinformationsregion (flight information region)

Et nærmere fastsat område, inden for hvilket der ydes flyveinformationer og alarmeringstjeneste.

Flyveinformationstjeneste (flight information service)

En tjeneste, der har til opgave at give råd og oplysninger for flyvningens sikre og effektive udførelse.

Flyvekontrolenhed (air traffic control unit)

Fællesbetegnelse, som omfatter områdekontrolcentral, indflyvningskontrol og kontroltårn.

Flyvekontroltjeneste (air traffic control service)

En tjeneste, der har til opgave at fremme og regulere luftfartøjstrafik og at forebygge sammenstød mellem luftfartøjer og mellem luftfartøjer og hindringer.

Flyveniveau (flight level)

Niveauer med konstant lufttryk, som bestemmes med trykværdien 1.013,2 hPa (1.013,2 mb) som udgangspunkt, og som er adskilt fra andre sådanne flader med bestemte trykintervaller.

Flyveplads (aerodrome)

Et bestemt område på land eller vand, heri indbefattet bygninger, installationer og udstyr, beregnet til anvendelse - helt eller delvis - ved start, landing og manøvrering af luftfartøjer.

Flyvepladstrafik (aerodrome traffic)

Al trafik på et flyvefelt samt al trafik i luften, der enten går ind i, befinder sig i eller forlader flyvepladsens landingsrunde.

Flyveplan (flight plan)

Specificerede oplysninger vedrørende et luftfartøjs påtænkte flyvning eller en del deraf, afgivet til et lufttrafiktjenesteorgan.

Flyvesigtbarhed (flight visibility)

Sigtbarheden fremefter fra førerkabinen i et luftfartøj under flyvning.

Flyvestatus (flight status, ICAO def.)

En angivelse af, om et luftfartøj kræver særlig behandling af lufttrafiktjenesteenheder.

Flyvevej (track)

Den lodrette projektion på jordens overflade af den linie, et luftfartøjs tyngdepunkt beskriver under flyvning, almindeligvis udtrykt i grader fra nord (retvisende, misvisende eller grid). (Se Beholdne kurs).

Flyvning

Betegnelse som angiver, at et luftfartøj befinder sig i lufthavet, fri af jordens eller havets overflade som følge af aerodynamiske eller aerostatiske kræfter.

Forbudt område (prohibited area)

Et nærmere fastsat luftområde over en stats territorium eller territoriale farvand, inden for hvilket flyvning er forbudt.

Formation

To eller flere luftfartøjer, der opererer som en enhed i nærmere fastlagte mønstre.

Formationsfører

Den luftfartøjschef, som er ansvarlig for en formations sikre føring og manøvrering.

Forventet afgangstidspunkt (Estimated Off-Block Time)

Tidspunktet, på hvilket luftfartøjet forventes at påbegynde udkørsel til start.

Forventet inflyvningstidspunkt (expected approach time)

Tidspunktet, på hvilket en flyvekontrolenhed forventer, at et ankommende luftfartøj efter en forsinkelse vil forlade ventepunktet for at fuldføre indflyvning til landing.

Anm: Det aktuelle tidspunkt, på hvilket ventepunktet forlades, vil være afhængig af indflyvningsklareringen.

Gennemgangshøjde (transition altitude)

Den højde over havet i eller hvorunder et luftfartøjs lodrette position (flyvehøjde) kontrolleres med reference til middelvandstanden.

Gennemgangslag (transition layer)

Luftrummet mellem gennemgangshøjden og gennemgangsniveauet.

Gennemgangsniveau (transition level)

Det lavest anvendelige flyveniveau over gennemgangshøjde.

Et luftfartøj, tungere end luften, der under flyvning bæres oppe og drives af aerodynamiske reaktioner på mekanisk drevne roterende bæreplaner.

Helikopter.

Et luftfartøj, tungere end luften, der under flyvning bæres oppe og drives af aerodynamiske reaktioner på mekanisk drevne roterende bæreplaner.

Højde (height)

Den vertikale afstand fra et angivet referenceplan til et niveau, et punkt eller et objekt betragtet som værende et punkt.

Højde over havet (altitude)

Den vertikale afstand fra middelvandstanden til et niveau, et punkt eller et objekt betragtet som værende et punkt.

IFR (instrument flight rules)

Et symbol, som bruges for at betegne instrumentflyvereglerne.

IFR-flyvning (IFR flight)

Flyvning udført i overensstemmelse med instrumentflyvereglerne.

IMC (instrument meteorological conditions)

Et symbol, som bruges for at betegne instrumentvejrforhold.

Indflyvningskontrol (approach control office)

En enhed, som yder flyvekontroltjeneste for kontrollerede flyvninger ved ankomst til eller afgang fra en eller flere flyvepladser.

Indflyvningskontroltjeneste (approach control service)

Flyvekontroltjeneste for ankommende eller afgående kontrollerede flyvninger.

Instrumentflyvning

Flyvning under sådanne forhold, at tilstrækkelige ydre holdepunkter ikke kan opnås, hvorfor luftfartøjer må føres alene efter instrumenterne.

Instrumentindflyvningsprocedure (instrument approach procedure)

En serie forudbestemte manøvrer, som udføres under anvendelse af flyveinstrumenter, og som er beskyttet mod hindringer fra anflyvningspunktet eller fra begyndelsen af en fastsat anflyvningsrute til et punkt, hvorfra landing kan udføres, og i tilfælde af, at landing ikke udføres, til en position, hvor kriterierne for hindringsfrihed, venteflyvning eller strækflyvning gælder.

Instrumentvejrforhold (instrument meteorological conditions)

Vejrforhold udtrykt i værdier for sigtbarhed, afstand fra skyer og skydække højde, der er mindre end de for visuelle vejrforhold fastsatte minima.

Klarering (air traffic control clearance)

Tilladelse til at udføre lufttrafik i overensstemmelse med de af en flyvekontrolenhed nærmere angivne betingelser.

Klareringsgrænse (clearance limit)

Det punkt, til hvilket et luftfartøj har erholdt klarering.

Kontrolcentral (area control centre)

En enhed, som udøver flyvekontroltjeneste for kontrollerede flyvninger inden for kontrolområder under dens ansvarsområde.

Kontrolleret flyveplads (controlled aerodrome)

En flyveplads, på hvilken der ydes flyvekontroltjeneste for flyvepladstrafik.

Kontrolleret flyvning (controlled flight)

Enhver flyvning, for hvilken der ydes flyvekontroltjeneste.

Kontrolleret luftrum (controlled airspace)

Et nærmere fastsat luftområde inden for hvilket der ydes flyvekontroltjeneste for kontrollerede flyvninger.

Kontrolleret VFR-flyvning (controlled VFR-flight)

En kontrolleret flyvning udført i overensstemmelse med de visuelle flyveregler og den givne klarering.

Kontrolområde (control area)

Et kontrolleret luftrum, der strækker sig op efter fra en nærmere fastsat højde over jordens eller vandets overflade.

Kontroltårn (aerodrome control tower)

En flyvekontrolenhed, som yder flyvekontroltjeneste for flyvepladstrafik.

Kontrolzone (control zone)

Et kontrolleret luftrum, der strækker sig opefter fra jordens eller vandets overflade til en nærmere angiven øvre grænse.

Konturflyvning

Flyvning i lav højde udført i snæver tilknytning til og generelt følgende terrænets former.

Kunstflyvning (aerobatic flight)

Forsætligt udførte manøvrer med et luftfartøj, som indebærer en brat ændring i luftfartøjets stilling, en unormal stilling eller en unormal forandring af hastigheden.

Lette luftfartøjer

Luftfartøj med en største tilladt startvægt på 5.7OO kg.

Luftfartøj (aircraft)

Ethvert apparat, der kan bæres oppe ved luftens påvirkning.

Luftfartøjschef (pilot-in-command)

Den flyver, der er anvarlig for et luftfartøjs føring og sikkerhed.

Lufttrafik (air traffic)

Al trafik med luftfartøjer under flyvning eller under manøvrering på et flyvefelt.

Lufttrafiktjeneste (air traffic service)

Fællesbetegnelse, som omfatter flyveinformationstjeneste, alarmeringstjeneste, rådgivende lufttrafiktjeneste, flyvekontroltjeneste, områdekontroltjeneste, indflyvningskontroltjeneste og tårnkontroltjeneste.

Lufttrafiktjenesteenhed (air traffic service unit)

Fællesbetegnelse omfattende flyvekontrolenhed, flyveinformationscentral, meldekontor for lufttrafiktjeneste og AFIS- enhed.

Marchhøjde (cruising level)

En flyvehøjde, højde over havet eller flyveniveau bibeholdt af et luftfartøj under en væsentlig del af en flyvning.

Marchstigning (Cruise Climb)

En stigeteknik, som indebærer en forøgelse af luftfartøjets højde, efterhånden som dets vægt formindskes.

Meteorologisk sigt (ground visibility)

Den største afstand i hvilken en mørk genstand af passende størrelse kan ses eller genkendes ved dagslys, når den observeres med baggrund af tåge eller himmel, eller den største afstand hvilken lys af moderat intensitet kan ses eller identificer natten.

MSL (Mean Sea Level)

Et symbol, der refererer til havets middelvandstand. Når symbolet anvendes i forbindelse med en højdeangivelse, er havets middelvandstand referenceplan.

Nød (Distress)

En situation, hvori man trues af en alvorlig og overhængende fare og som kræver øjeblikkelig hjælp.

Overtalligt besætningsmedlem.

Personel, som beordres til at deltage i en flyvning og som herunder har særlige opgaver at løse og/eller som et nødvendigt led i uddannelsen og som en forudsætning for dets daglige tjeneste, skal deltage i flyvning for at skaffe sig nødvendig indsigt med materiellet eller flyvevirksomheden.

Områdekontrolcentral (area Control centre)

En enhed, som udøver flyvekontroltjeneste for kontrollerede flyvninger inden for kontrolområder under dets ansvarsområde.

Passager.

Personel, der ikke som besætningsmedlem medfølger på flyvninger, hvis eneste formål er transport mellem lokaliteter.

QFE:.

Et symbol, som bruges for at betegne det atmosfæriske tryk i et terrænniveau.

QNH

Et symbol, som bruges for at betegne det atmosfæriske tryk ved havets middelvandstand, beregnet på grundlag af det atmosfæriske tryk i et terrænniveau, korrigeret for højdeforskel efter standardatmosfæren.

Rapportpunkt (reporting point)

Et nærmere fastsat sted i forhold til hvilket et luftfartøjs position kan angives.

Restriktionsområde (restricted area)

Et nærmere fastsat luftområde over en stats territorium eller territoriale farvand, inden for hvilket flyvning kun må foregå på visse nærmere angivne betingelser.

Sigtbarhed (visibility)

Den afstand på hvilken man kan se og identificere iøjnefaldende, ubelyste genstande om dagen og iøjnefaldende, belyste genstande om natten.

Skydækkehøjde (ceiling)

Højden over jorden eller vandet af underkanten af det laveste skylag under 20.000 fod, der dækker mere end halvdelen af himlen.

Speciel VFR-flyvning (special VFR-flight)

En kontrolleret VFR-flyvning, som med klarering fra en flyvekontrolenhed udføres inden for en kontrolzone under vejrforhold, der er dårligere end de visuelle vejrforhold. For sådanne flyvninger tilvejebringes særlig adskillelse fra anden trafik.

Styret kurs (heading)

Retningen, i hvilken et luftfartøjs længdeakse peger, almindeligvis udtrykt i grader fra nord, angivende retvisende, misvisende, devieret eller grid.

Terminalområde (TMA)

Et kontrolområde, som normalt oprettes, hvor ATS-ruter løber sammen i nærheden af en eller flere større flyvepladser.

Trafikinformationsområde (TIA)

Et nærmere afgrænset, ikke-kontrolleret luftrum, der strækker sig opefter fra en nærmere fastsat grænse over jordens eller vandets overflade til en nærmere fastsat øvre grænse, og som er oprettet i tilknytning til en trafikinformationszone.

Trafikinformationszone (TIZ)

Et nærmere afgrænset, ikke-kontrolleret luftrum, der strækker sig opefter fra jordens eller vandets overflade til en nærmere angivet øvre grænse, og som er oprettet omkring en ikke-kontrolleret flyveplads.

Trafikzone (ATZ)

Et nærmere angivet luftrum, oprettet omkring en flyveplads til beskyttelse af flyvepladstrafik.

Tårnkontroltjeneste (aerodrome control service)

Flyvekontroltjeneste for flyvepladstrafik.

VFR (visual flight rules)

Et symbol, som bruges for at betegne visuelle flyveregler.

VFR-flyvning (VFR flight)

Flyvning udført i overensstemmelse med visuelle flyveregler.

Visuelle vejrforhold (visual meteorological conditions)

Meteorologiske forhold udtrykt i værdier for sigtbarhed, afstand fra skyer og skydækkehøjde, der er lig med eller større end fastsatte minima.

VMC (visual meteorological conditions)

Et symbol, som bruges for at betegne visuelle vejrforhold.

Wake turbulence kategori (wake turbulence category)

Wake turbulence adskillelsesminima er baseret på luftfartøjernes vægt, og luftfartøjstyper inddeles til dette formål i tre Wake Turbulence-katerogier på grundlag af den største tilladte startvægt (MTOW)

HEAVY (H): alle luftfartøjer med MTOW 136.000 kg eller derover;

MEDIUM (M): alle luftfartøjer med MTOW mellem 136.000 kg og 7.000 kg; og

LIGHT (L): alle luftfartøjer med MTOW 7.000 kg eller derunder.

TILLÆG B

FKOBST FSB 152-1

NOV 1986

FORDELINGSLISTE

MYNDIGHED Antal eksp

1. Fordeles og forvaltes af HRFV (308) i standardfordeling til

FMN 4 FA/LONDON 1 FA/WASHINGTON 1 HMD ADJUDANTSTAB 1 CH/FOS 2 FAK 1 VLK 7 ELK 8 JDIV 2 HFT 12 JGK 1 HVS 15 HJK 3 HRFV 250 2. Fordeles og forvaltes af SMK PUBSEK (240) i standardfordeling til: SOK 5 SVF 1 GLK 2 FO TAB 1 FO SAB 1 FRK 1 SMK 19 SMK PUBSEK 210 3. Fordeles og forvaltes af FMK PUBSEK (329) i standardfordeling (- FLHS) 290 + FLV ESK 20 FLD 515 (heraf 15 eksp. til undervisningsbrug) 17 STATENS LUFTFARTSVÆSEN 2 4. Fordeles og forvaltes af FKO PUBSAM (87) i standardfordeling). 85 + FSBU 204 (FO/SLV) 2

Ingen