FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE Ø.613-4 om bestemmelser for kantinetjenesten ved Grønlands Kommando (GLK).
Statutory Text (2 Articles)
FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE Ø.613-4 om bestemmelser for kantinetjenesten ved Grønlands Kommando (GLK).
BESTEMMELSER FOR KANTINETJENESTEN VED GRØNLANDS KOMMANDO (GLK)
Tillæg: Indholdsfortegnelse.
Bilag: 1. Bog over kantinens drift. 2. Optællingsliste for kantinevarer. 3. Indberetning om kantinens drift. 4. Forskydning i kantinens varebeholdning. 5. Indkøbsrekvisition. 6. Omsætningskontrol. 7. Rapport over kantinevarer. 8. Afstemningsliste.
Erstatter: FKOBST Ø.613-4, MAR 1982.
FORMÅL
1. Kantinetjenesten har til formål at give personellet ved GLK samt ved de under GLK hørende myndigheder, skibe og kuttere m.v. adgang til på tjenestestedet at indkøbe varer til personligt og dagligt brug.
Endvidere kan der - som følge af tjenestestedets beliggenhed og manglen på andre indkøbs- og forsyningsmæssige muligheder i øvrigt - tillige gives adgang til indkøb af varer til opfyldelse af personlige behov af velfærdsmæssig karakter.
Såfremt forholdene taler derfor, kan CH GLK herudover tillade personel med (længerevarende) tilknytning til tjenestestedet, f.eks. i Ivigtut, at foretage indkøb i kantinen.
Kantinen indgår i GLK almindelige administrative virksomhed og skal drives på et delvis selvbærende grundlag.
Nettooverskud ved kantinens drift skal anvendes til gavn for personel ved GLK, jf. pkt. 26.
GENERELT
2. Oprettelse og nedlæggelse. Kantinen er oprettet med Forsvarskommandoen (FKO) bemyndigelse ved foranstaltning af GLK.
3. Tilsyn med kantinevirksomheden. FKO har det overordnede tilsyn med kantinevirksomheden ved GLK. Flådestation København (FLS KBH) udfører på FKO vegne den regnskabsmæssige kontrol (driftskontrol) med kantinetjenesten og på grundlag heraf afgiver FLS KBH bemærkninger og vejledninger vedrørende kantinens drift til GLK, med efterretning til FKO, Forsvarets Forvaltningsinspektør (FFI) og Rigsrevisionen (RR).
4. FFI varetager den forvaltningsfaglige inspektion af kantinevirksomheden, jf. FKOBST Ø.205-1. FFI kan efter behov indhente centralt foreliggende supplerende oplysninger til brug ved udøvelsen af inspektionsvirksomheden.
KANTINENS LEDELSE OG PERSONALE
5. Kantinen er underlagt chefen for GLK (i det følgende benævnt »Chefen«)
Kantinens normale bemanding er foruden Chefen for Forvaltningsafdelingen (CH FVA): Kantinebestyrer (SSG/OS IT) og 2 kantinegaster (OVKS IT og KS IT(L)). Som medhjælp i kantinens åbningstid kan CH FVA efter behov udpege en eller flere kantinevagter.
Under kantinebestyrerens fravær p.g.a. ferie m.v. fungerer ældste kantinegast som kantinebestyrer.
På grundlag af forslag fra CH FVA godkender chefen optællere, som sammen med personel fra kantinen varetager de i pkt. 23 nævnte opgaver.
6. CH FVA arbejds- og ansvarsområde.
Tilsynet med kantinens daglige drift varetages af CH FVA, under hvis arbejds- og ansvarsområde kantinevirksomheden henhører.
CH FVA foretager følgende
- instruerer kantinebestyrer og økonomiofficer om deres pligter og beføjelser,
- fremsætter over for chefen forslag til sådanne supplerende bestemmelser, der er behov for at fastsætte i tilslutning til nærværende bestemmelser,
- fremsætter over for chefen forslag til vareudvalg samt åbningstider i kantinen,
- attesterer alle fakturaer og regnskabsbilag.
- fastsætter den maksimale størrelse af kantinens byttepengebeholdning,
- fører kontrol med regnskabsførelsen samt overholdelse af givne økonomiske retningslinier vedrørende kantinen,
- foretager kassation af kassable salgsvarer ved kantinen, og lader udfærdige bilag herover til økonomiofficeren (bilag 7),
- giver supplerende direktiver for regnskabsmæssig udligning af svind/overskud i vareregnskabet,
- fremsætter over for chefen forslag til foranstaltninger i tilfælde af væsentligt svind eller overskud i kantinens beholdninger eller i tilfælde af kassation af varer af væsentligt omfang,
- fremsætter overfor chefen forslag til udbetaling af dusører, jf. pkt. 27.
7. Kantinebestyrerens arbejds- og ansvarsområde.
Kantinens daglige drift ledes af en befalingsmand (IT), der benævnes kantinebestyrer.
Kantinebestyreren
- har ansvaret for kantinens forsvarlige drift samt for kantinens beholdninger af varer m.v.,
- modtager vareleverancer til kantinen fra leverandører,
- foretager kontrol af de leverede varers kvalitet, samt de leverede kvanta i overensstemmelse med rekvisitioner (indkøbsordrer) og fakturaer (følgesedler), samt påser, at samtlige varer prismærkes umiddelbart efter kontrol. Prismærket forsynes med angivelse af måned og år for varens modtagelse samt varegruppenummer,
- påser, at der på hver enkelt faktura er anført en for hver enkelt vareart specificeret beregning af kalkuleret salgsindtægt, samt kontrollerer kvittering på fakturaen for modtagelse af varerne. Kopi af fakturaer skal opbevares i kantinen,
- påser, at kantinens beholdninger af varer m.v. opbevares på forsvarlig måde uden for åbningstiderne, herunder at vinduer, døre, pengekasse m.v. er lukkede og forsvarligt låsede,
- instruerer kantinens personel om dets pligter,
- instruerer kantinens personel i korrekt brug af kasseapparat,
- fører tilsyn med personlig renlighed m.v. hos kantinens personel,
- har ansvaret for orden og renlighed i kantinen,
- fremsætter over for CH FVA forslag til vareudvalg samt åbningstider i kantinen,
- fremsætter over for CH FVA forslag til nedsættelse af salgspriser på varer, der ellers vanskeligt kan sælges,
- afgiver bestillinger på salgsvarer jf. pkt. 11 efter nærmere forhandling med CH FVA,
- udfærdiger og afleverer til CH FVA bilag (bilag 7) vedrørende
- varer, der er udleveret uden betaling til velfærdsformål/fritidsvirksomhed.
- varer, der foreslås kasseret,
- varer, der er indkøbt i kantinen for midler, der er stillet til rådighed for GLK ved særlige lejligheder,
- bevægelser i varebeholdningens værdi som følge af prisændringer,
- resultatet af foretagne omsætningskontroller, jf. bilag 6,
- overværer optællinger af kantinens varebeholdning og kontrollerer at de enkelte varers salgspriser samt varegruppe er påført optællingslisterne,
- er til stede i kantineområdet i åbningstiderne, og assisterer efter behov ved ekspedition m.v.,
- gennemgår og kontrollerer kassekontrolstrimlen efter dagens salg, fører kasseafstemningshæftet (bilag 8) for kantinen, foreviser dette for og afleverer kassekontrolstrimlen samt tilhørende returbons til økonomiofficeren,
- fremsætter over for CH FVA skriftlig redegørelse for eventuelt ved den kvartalsvise optælling eller anden opgørelse konstateret svind eller overskud i kantinens beholdninger,
- foretager hyppige omsætningskontroller i de enkelte varegrupper,
- fører tilsyn med, at ingen uvedkommende tillades adgang til kantinens lokaler,
- afgiver ved overtagelsen kvittering for kantinens varebeholdning samt for andre værdier, som han i egenskab af kantinebestyrer overtager ansvaret for,
- giver snarest CH FVA meddelelse om alle uregelmæssigheder eller tegn på sådanne i kantinen.
Til assistance for kantinebestyreren tilkommanderes 2 kantinegaster, som beskæftiges ved forefaldende kantinearbejde herunder kassebetjening efter bestyrerens bestemmelse.
Skift af kantinebestyrer skal så vidt muligt ske i forbindelse med en ordinær kantineoptælling, og med minimum en måneds overlevering.
8. Økonomiofficerens arbejds- og ansvarsområde
Økonomiofficeren er pålagt følgende opgaver vedrørende kantinen
- fører alle regnskabsmæssige posteringer i GLK pengeregnskab, jf. pkt. 21,
- fører »Bog over kantinens drift« (bilag 1) og forelægger denne for kantinebestyreren, CH FVA og chefen, jf. pkt. 22,
- foretager den i pkt. 23, næstsidste stykke, omtalte udregning af kantinens varebeholdning,
- modtager, kontrollerer og opbevarer kassekontrolstrimmel og returbons.
KANTINENS ØKONOMI OG DRIFT
9. Driftsudgifter herunder skade/tab. Udgifter til lønning af kantinens personale samt til lys, varme, inventar og vedligeholdelse af inventar afholdes af forsvaret.
Udgifter til skibsfragt afholdes ligeledes af forsvaret, idet der dog for bestillingsvarer af større rummæssig omfang skal pålægges varens pris de med forsendelsen forbundne fragtomkostninger.
Øvrige udgifter - f.eks. honorar til kantinepersonalet samt emballage - afholdes af kantinen.
I tilfælde af skade (tab) på kantinens lagerbeholdning eller inventar skal der - med mindre skaden (tabet) set i relation til kantinens økonomi er mindre væsentlig - af GLK snarest fremsendes nærmere redegørelse (bilag 7) til FLS KBH.
10. Kantinens vareudvalg. Der må ikke over kantinen og med økonomisk ansvar for denne foretages indkøb af varer, der ikke indgår i kantinens omsætning. 75% af den gennemsnitlige varebeholdnings værdi til indkøbspris (konto 9451.1) skal stedse modsvares af saldo på konto for opsparet overskud (konto 9451.09).
Antallet af items i varebeholdningen bør begrænses igennem en standardisering af en række almindelige forbrugsvarer.
Kantinen varetager ikke salg af proviant, idet enkelte særlige delikatessevarer med stor efterspørgsel dog vil kunne forhandles i kantinen.
11. Varerekvisition til leverandør . Al fremskaffelse af salgsvarer til kantinen skal ske ved kantinens foranstaltning.
Alle bestillinger på varer skal som hovedregel afgives ved skriftlig rekvisition (Indkøbsrekvisition), jf. bilag 5, der udfærdiges i 4 fornummererede eksemplarer, der fordeles med
- eksemplar HVID til leverandør,
- eksemplar GUL til leverandør og retur som ordrebekræftelse til ventemappe,
- eksemplar BLÅ til indkøbsmappe/arkiv,
- eksemplar RØD til ventemappe til kundeidentifikation af bestilling.
I hastetilfælde kan bestilling dog finde sted pr. telex. I tilfælde, hvor ganske særlige grunde måtte tale herfor, kan der afviges fra reglen om skriftlig rekvisition, men det skal i sådanne tilfælde af en af kantinen anlagt »ordrebog« fremgå, hvilke varer og varemængder den mundtlige rekvisition har omfattet.
Udskrevne indkøbsordrer og ordrebøger arkiveres ved GLK i 3 år.
12. Varemodtagelse samt betaling af kantinevarer . Med hver leverance til kantinen skal følge en faktura eller følgeseddel med specificeret angivelse af varearter, kvantum og enhedspris.
Modtagekontrol finder sted jf. pkt. 7, pind 3.
Ved varemodtagelse i forbindelse med skibsanløb holdes kantinen lukket i den periode, der medgår til modtagekontrol/oplægning m.v. Alle varekøb skal betales snarest efter modtagelse af korrekt faktura og så vidt muligt indføres i regnskabet for den måned, indkøbet vedrører.
SALGSVIRKSOMHED M.V.
13. Generelt salg kan finde sted enten som »frit salg« eller som »bestillingssalg« og må kun foregå fra salgslokalet. Salg af spiritus, vin, øl og vand fra kantinen må kun finde sted til messerne og mandskabsklubben. Varer i frit salg omfatter det af kantinen normalt førte varesortiment. Udover de af kantinen lagerførte varer vil skriftlig ordre på levering af andre varearter (bestillingsvarer) kunne afgives. Ordre på bestillingsvarer afgives på særlig blanket (indkøbsrekvisition) og er bindende for kunden. Ved bestillingsafgivelse kan afkræves kunden 25% af varens forventede salgspris som a conto betaling. Beløbet indbetales mod kvittering direkte til kassereren, idet beløbet bogføres på konto for »Diverse kreditorer«. Videresalg i forretningsøjemed af varer indkøbt i kantinen må ikke finde sted.
14. Når kantinen har modtaget en bestillingsvare fra leverandør, adviseres rekvirenten, hvorefter varen skal afhentes snarest muligt. Ved manglende afhentning træffer CH FVA bestemmelse om, hvorvidt varen skal overføres til frit salg eller hvis muligt returneres til leverandør, idet forsvaret forbeholder sig ret til regres over for rekvirenten, for så vidt angår fragtudgifter og evt. øvrige omkostninger, der i givet fald vil kunne indeholdes i det under pkt. 13 nævnte a conto beløb.
15. Fastsættelse af salgspriser . Kantinens salgspriser fastsættes generelt som indkøbspris (inkl. evt. afgifter) + 10%. For kantinens salg af spiritus, vin, øl og vand til messerne/klubben fastsættes salgspriserne til indkøbspris (incl. evt. afgifter) +3%.
Herudover betales eventuelle fragtudgifter (luftfragt og større bestillingsvarer), jf. pkt. 9.
Indtræffer der ændringer i indkøbspriser på lagervarer, bestemer CH FVA hvorvidt den på lager i kantinen værende beholdning skal sælges til gammel pris eller ny pris.
Bliver en prisændring virksom for lagervarer, skal der finde en ommærkning sted og værdiforskydningen posteres i »Bog over kantinens drift«, som bilægges rapport (bilag 7). Angivelse af måned og år for varens modtagelse må ikke ændres.
Tilsvarende forholdes med varer, der af kantinebestyreren ikke anses for sælgelige til fuld pris, og derfor må sælges til reducerede priser.
16. Messernes/klubbens indkøb af og betaling for spiritus, vin, øl og vand. Leverancer af spiritus, vin, øl og vand til messerne/klubben sker til salgspris, jf. pkt. 15, og kan finde sted på kredit eller som konsignationslager.
Såfremt messen/klubben benytter sig af adgangen til kreditkøb eller oplægning af konsignationslager må omfanget heraf ikke uden særlig bemyndigelse i det enkelte tilfælde overstige en af CH FVA fastsat kredit-/værdigrænse.
Ved kreditkøb skal varer købt i een måned være betalt senest den 10. i følgende måned.
I forbindelse med et oplagt konsignationslager skal der ved hver måneds udgang finde afregning sted af forbrugte mængder. Dette skal ske ved, at der på grundlag af en optælling af konsignationslageret sker en beregning af dettes salgsværdi, hvorefter forskellen mellem denne værdi og saldoen på det for den pågældende messe/klub oprettede kontokort, jf. pkt. 20 skal indbetales senest den 10. i følgende måned. Vareoptællingen af konsignationslagre skal foretages af et af de for kantinen udpegede optællerhold tillige med mindst en repræsentant for pågældende messe/klub.
I forbindelse med udlevering fra kantinen af spiritus, vin, øl og vand udfærdiges af denne en følgeseddel i 3 eksemplarer, hvoraf det første eksemplar udleveres til pågældende messe/klub, det andet eksemplar følger det jf. pkt. 20 oprettede kontokort, medens det tredie eksemplar forbliver i kantinen. Sidstnævnte eksemplar skal være forsynet med modtagende messe/klubs kvittering for rigtig modtagelse af de opførte varer.
Betalingen fra messerne/klubben for de fra kantinen modtagne varer skal ske direkte til kassereren.
REGNSKASAFLÆGGELSE M.V.
17. Med henblik på økonomisk styring og kontrol opdeles kantinens varebeholdning i et antal varegrupper.
Antallet af varegrupper kan fastsættes under hensyntagen til en passende detaljeringsgrad, kasseapparatets muligheder samt salgsgenstandenes værdi. FLS KBH og RR skal holdes underrettet om antal varegrupper, deres benævnelse og om ændringer heri.
18. For kontrol af varetil- og afgang anvendes kasseapparatets kapacitet i muligt omfang, således at al varetilgang indtastes og vareafgang registreres automatisk ved ekspedition. Omsætningskontrol i varegrupperne ad denne vej foretages i muligt omfang.
19. Alt salg sker mod kontant betaling og registreres på kasseapparat på de respektive varegruppetællere, således at indtægten for det enkelte salg henføres til den pågældende varegruppe. Vedrørende salg af spiritus, vin, øl og vand til messerne/klubben, jf. dog pkt. 16.
Efter afslutning af dagens salg foretager kantinebestyreren følgende
- Aflæser kasseapparatets totalsum.
- Aftager kassekontrolstrimmel.
- Kontroloptæller kassebeholdningen.
- Udleder evt. differencer og fører afstemningslisten.
- Bilægger kontrolstrimlen alle returbons.
- Afleverer kassekontrolstrimmel og returbons til økonomiofficeren til opbevaring,
- Indbetaler dagens salg til kassereren.
Kassereren udsteder kvittering for indbetalinger i 3 eksemplarer.
Eksemplar nr. 1: Kvittering til kantinebestyreren.
Eksemplar nr. 2: Kassebilag.
Eksemplar nr. 3: Kvitteringskopi.
Salgsindtægten, j f. kvitteringen, indtægtsføres på kantinens varesalgskonto, og bogføres dagligt i »Bog over kantinens drift«, jf. nedenfor under pkt. 22.
Instruks for kassebetjeningspersonel udarbejdes lokalt ved GLK.
20. Oprettelse af kontokort . På grundlag af følgesedler m.m. vedr. udlevering af spiritus, vin, øl og vand til messer og klub samt optællingslister i forbindelse med konsignationssalg fører kantinen et for hver messe/klub oprettet kontokort, hvoraf disses gæld til kantinen fremgår. Ved hver måneds udgang opgøres disse kort og afleveres med tilhørende bilag til økonomiofficeren, ligesom det til betaling forfaldne beløb meddeles de respektive messer/klubben.
21. Pengeregnskab . Kantinens regnskab indgår i GLK pengeregnskab og føres af økonomiofficeren.
Regnskabet føres på konto 9451 - Mellemregning med kantiner, 9570.4 - »Diverse kreditorer« samt 9460.9 - »Messers og klubbens gæld til kantinen« samt »Diverse debitorer/kantineleverandører«.
Konto 9451 er opdelt i følgende underkonti
9451.01: Salgsindtægter
9451.0201: Indbetaling for værdiansat emballage
9451.0209: Andre indtægter
9451.03: Køb af salgsvarer
9451.04: Løn/dusører
9451.0501: Betaling for værdiansat emballage
9451.0509: Andre driftsomkostninger
9451.09: Opsamlet overskud (til fritidsformål)
9451.1: Kantiners varebeholdning
I GLK kassebog indføres på de nævnte konti følgende poster vedrørende kantinen
- Løbende indtægter og udgifter.
- Særlige indtægter, f.eks. bonus fra leverandører (konto 9451.0209). - Indkøbsværdien af varer, der leveres til velfærdstjenesten uden betaling, eller som indkøbes i kantinen til indkøbspris af midler, der er stillet til GLK rådighed ved særlige lejligheder, føres til indtægt på konto 9451.03 og til udgift på den konto, hvor udgiften skal afholdes.
- Det samlede mellemværende mellem kantinen og de enkelte messer/klubben skal føres på grundlag af de af kantinen førte kontokort, der med tilhørende bilagsmateriale hver måned afleveres til økonomikontoret, jf. pkt. 20. I GLK regnskab for samme måned posteres disse beløb på konto 9460.9 »Messers og klubbens gæld til kantinen« og konto 9451.01 »Salgsindtægter«. (Der skal føres særligt reskontrokort for hver messe og klub).
- Såfremt der i den i slutningen af kvartalet foretagne optælling af varebeholdningen indgår ikke-betalte varer, skal værdien af disse opgøres på grundlag af følgeseddel og føres til udgift på konto 9451.03 »Køb af salgsvarer«, og til indtægt på konto 9570.4 »Diverse kreditorer«, samt medtages i »Bog over kantinens drift«, idet konto 9570.4 udlignes ved fakturaens betaling.
- Ved hvert kvartals slutning bogføres den i kvartalet skete forskydning i varebeholdningen, således som den er konstateret ved den under pkt. 23. nævnte optælling. En stigning i varebeholdningens indkøbsværdi føres til udgift i kassebogen på konto 9451.1, hvorefter det samme beløb føres til indtægt på konto 9451.03. En nedgang i varebeholdningens værdi føres til indtægt på konto 9451.1, hvorefter det samme beløb føres til udgift på konto 9451.03. Som posteringsbilag anvendes SVN-blanket 701 (bilag 4).
Når kontooversigten for JUN/DEC modtages fra Forsvarsministeriet, foretages i kassebogen for JUL/SUPPLEMENTSPERIODEN følgende posteringer vedrørende det forløbne halvår
- Kontooversigtens saldi på konti 9451.01, 9451.0201 og 9451.0209 føres til udgift på respektive konti og til indtægt på konto 9451. 09 (opsamlet overskud). Kontooversigtens saldi på konti 9451.03, 9451.04, 9451.0501 og 9451.0509 føres til indtægt på respektive konti og til udgift på konto 9451.09.
Såfremt kontooversigten for JUN måned af særlige årsager ikke er modtaget inden af slutningen af pengeregnskabet for JUL måned, skal de halvårige posteringer foretages på grundlag af kontooversigten for MAJ måned, reguleret med posteringer ifølge kassebog for JUN måned.
Som posteringsbilag anvendes kopi af »Indberetning om kantinens drift«, jf. pkt. 25.
22. Driftsregnskab (Bog over kantinens drift) . Økonomiofficeren fører kantinens driftsregnskab i »Bog over kantinens drift«, bilag 1.
Kantinens driftsregnskab føres efter salgsprissystemet, der er et indtægts- og lagerkontrolsystem, hvis grundprincip er, at lageret føres til salgspriser, således at en sammenholdelse af salgsværdien af en periodes vareforbrug med kantinens salgsindtægter i samme periode vil vise eventuelt overskud eller svind i beholdningerne.
»Bog over kantinens drift« føres i 2 eksemplarer ved gennemskrivning. Bogens originalsider fremsendes med pengeregnskabet den påfølgende måned efter et kvartals slutning, bilagt de af kantinebestyreren udfærdigede bilag vedrørende leverancer til messer/klubben, ændring af salgspriser m.v., og forsynet med de bemærkninger, som et eventuelt overskud eller svind i beholdningerne giver anledning til. Forinden indsendelse forelægges og underskrives »Bog over kantinens drift« af kantinebestyreren, CH FVA, økonomiofficeren og chefen.
Kopi af »Bog over kantinens drift« indsendes til FLS KBH med bemærkninger om eventuelt overskud/svind i beholdningerne samt tillige oplysninger om den samlede varebeholdnings værdi til købspris. Underbilag (bilag 7) til »Bog over kantinens drift« medsendes i kopi til FLS KBH.
Bogen føres således
- Umiddelbart efter bogføring i kassebogen føres varekøb i kolonnerne »Køb af salgsvarer« og »Kalkuleret salgsindtægt« med henholdsvis købsværdi ifølge faktura og den på fakturaen af kantinebestyreren beregnede salgsværdi.
- Indkøbsværdien af varer, der er udleveret uden betaling til velfærdstjenesten eller varer solgt til indkøbspris føres efter det af kantinebestyreren udfærdigede kassebilag (bilag 7) med negativt fortegn i kolonnen »Køb af salgsvarer«, medens »salgsværdien« føres i kolonnen »Kalkuleret salgsværdi« også med negativt fortegn. Bilaget attesteres af den dertil bemyndigede.
- Kasserede varer opgøres til salgsværdi og føres i kolonnen »Kalkuleret salgsindtægt« med negativt fortegn. Bilag (bilag 7) herfor udfærdiges af kantinebestyreren, attesteres af CH FVA og vedlægges det eksemplar af »Bog over kantinens drift«, der indsendes med pengeregnskabet.
- Ved prisændringer på lagervarer opgøres beholdningen af pågældende varer ved kantinen til ny og gammel salgspris, hvorefter forøgelsen/formindskelsen af salgsværdien føres i kolonnen »Kalkuleret salgsindtægt« med positivt/negativt fortegn.Bilag (bilag 7) herfor udfærdiges af kantinebestyreren, attesteres af CH FVA, »vedlægges det eksemplar af »Bog over kantinens drift«, der indsendes med pengeregnskabet.
- Ved en stigning i varebeholdningens værdi ved den i pkt. 23 nævnte optælling og opgørelse i forhold til den ved sidste optælling foretagne opgørelse, føres stigningen i indkøbsværdien i kolonnen »Køb af salgsvarer« og stigningen i salgsværdien i kolonnen »Kalkuleret salgsværdi«, begge med negativt fortegn. Ved en nedgang i varebeholdningens værdi føres nedgangen på tilsvarende måde, blot med positivt fortegn. Beregning foretages på speciel blanket (bilag 4), som anvendes som bilag i pengeregnskabet og i kopi vedlægges driftsregnskabet.
- Messernes og klubbens gæld (se pkt. 20).
- Alle øvrige posteringer for pågældende kvartal vedrørende kantinen indføres ved kvartalets udgang i »Bog over kantinens drift« efter kontooversigter/kassebog for pågældende kvartal. For de posteringer som er foretaget alene på grundlag af kassebogen, foretages afstemningen med kontooversigten, når denne modtages.
Når kvartalsregnskabet er afsluttet, foretages en opgørelse af driftsresultatet i det forløbne kvartal.
Bruttofortjenesten uddrages som differencen mellem summen i kolonnerne »Køb af salgsvarer« og »Salgsindtægt«.
Differencer mellem summen i kolonnerne »Kalkuleret salgsindtægt« og »Salgsindtægt« indicerer svind eller overskud i beholdningerne. Sådanne differencer skal, såfremt de er af større omfang, straks efterspores, idet redegørelse for undersøgelsens resultat meddeles i næstfølgende kvartalsregnskab, såfremt undersøgelsen ikke er afsluttet inden indsendelsen af det aktuelle regnskab.
VARELAGERETS OPTÆLLING
23. Ved slutningen af hvert kvartal optælles kantinens totale varebeholdning af de udpegede optællere i to hold. En tilsvarende optælling skal finde sted ved kantinebestyrerskift samt i tilfælde, hvor optælling i øvrigt er af betydning, f.eks. i forbindelse med undersøgelse af store overskud eller svind i beholdningerne.
Kantinen skal være lukket under optællingen og må ikke åbnes, før optællingen er af sluttet, og CH FVA har givet tilladelse til genåbning.
Optællingen foretages på lister, jf. bilag 2, hvorpå de enkelte varers kvantum og salgspriser opføres af optællerne efterhånden som optællingen foretages.
Optællingen foretages i den rækkefølge, hvori varerne er placeret i lagerlokaler m.v.
Begge optællingshold skal foretage optælling, således at det sikres, at alle varer bliver optalt. Kantinebestyreren skal - jf pkt. 7. - overvære optællingen og i muligt omfang kontrollere salgspris og varegruppe.
Efter at have påført optællingslisten dato for optællingen, underskriver optællerne herefter listen og afleverer denne til økonomiofficeren, der udregner den optalte varebeholdnings købs- og salgsværdi, idet købsprisen for egentlige kantinevarer beregnes som 10/11 af den udregnede salgsværdi. For spiritus,vin, øl og vand foretages beregningen på grundlag af de faktiske købs- og salgspriser.
Optælling af konsignationslagre af spiritus, vin, øl og vand sker efter de i pkt. 16. fastsatte retningslinier.
Efter færdigbehandling indgår optællingslisterne i GLK arkiv i 5 år. 1 eksemplar af optællingslister vedlægges pengeregnskabet, og 1 eksemplar tilsendes FLS KBH sammen med det i pkt. 20., 4. afsnit omhandlede regnskabsmateriale.
OVER- ELLER UNDERSKUD I BEHOLDNINGERNE
24. Såfremt der ved den kvartalsvise opgørelse konstateres et over- eller underskud i beholdningerne skal forholdet snarest undersøges, og hvis årsagen til over- eller underskuddet ikke kan henføres til fejloptællinger eller regnskabsmæssige fejlposteringer, skal der ske indberetning til FLS KBH og FFI. Ved rejsning af auditør- og eller politisager om underslæb, bedrageri, tyveri m.v. indberettes tillige straks til FKO og RR.
INDBERETNING OM KANTINENS DRIFT
25. Økonomiofficeren udfærdiger halvårlig indberetning vedrørende kantinens drift, jf. bilag 3, som indsendes til FLS KBH in triplo, medens 1 ekspl. anvendes som posteringsbilag til pengeregnskabet, jf. pkt. 21, sidste afsnit.
Vedrørende indsendelse af kopi af »Bog over kantinens drift« m.v. til FLS KBH henvises til pkt. 22, afsnit 4.
Såfremt indberetningen giver FLS KBH anledning til bemærkninger, orienteres FKO, FFI og RR om disse.
ANVENDELSE AF KANTINEOVERSKUD
26. Kantinens nettooverskud (beløb udover den dækning af varebeholdningens værdi, der er pålagt, jf. pkt. 10) anvendes til fælles bedste for personel ved GLK.
Der må normalt ikke disponeres over kantineoverskud, før dette er indtjent.
Der må ikke foretages kontant udbetaling af kantineoverskud eller udlevering af varer u/betaling til enkeltmand uden chefens godkendelse i hvert enkelt tilfælde.
Chefen er ansvarlig for at opsamlet kantineoverskud anvendes til fritidsformål jf. FKO BST P.491-1.
KANTINEHONORARER
27. Honorar kan udbetales til kantinebestyrer, kantinegasterne og til kantinevagterne.
Der kan maksimalt udbetales et honorar på kr. 800, - pr. mand pr. måned.
Honoraret udbetales efter chefens nærmere bestemmelser efter indstilling fra CH FVA, idet der ved tildelingen tages hensyn til tjenestens udførelse, herunder registrerede svind og tab.
EB
N.K. SKOV
generalmajor
Chef for Økonomistaben
Fordeling: FMN 8. kt. (1) RR 19. kt. (2) FOFS (3) FFI (3) HRFV (5) ESA KTS (2) GLK (10) SMK PUBSEK (2) FMK PUBSEK (2) FST ØA (2) FST ØA4 (8) FST ØØ (5) FKO PUBSAM (5) TILLÆG INDHOLDSFORTEGNELSE Pkt. FORMÅL 1 GENERELT Oprettelse og nedlæggelse 2 Tilsyn med kantinevirksomheden 3-4 KANTINENS LEDELSE OG PERSONALE Kantinens ledelse og personale 5 CH FVA arbejds- og ansvarsområde 6 Kantinebestyrerens arbejds- og ansvarsområde 7 Økonomiofficerens arbejds- og ansvarsområde 8 KANTINENS ØKONOMI OG DRIFT Driftsudgifter, herunder skade/tab 9 Kantinens vareudvalg 10 Varerekvisition til leverandør 11 Varemodtagelse samt betaling af kantinevarer 12 SALGSVIRKSOMHED Generelt 13-14 Fastsættelse af salgspriser 15 Messers/klubbens indkøb af og betaling for spiritus, vin, øl og vand 16 REGNSKABSAFLÆGGELSE M.V. Regnskab ved kantinen 17-19 Oprettelse af kontokort 20 Pengeregnskab 21 Driftsregnskab (Bog over kantinens drift) 22 VARELAGERETS OPTÆLLING 23 OVER-ELLER UNDERSKUD 24 INDBERETNING OM KANTINENS DRIFT 25 ANVENDELSE AF KANTINEOVERSKUD 26 KANTINEHONORARER 27
Ingen