FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.201-3 om arbejdstidsregler.

BILAG 1

§ 1. Med virkning fra 1. april 1984 ophæves § 19, stk. 3 og 4.

§ 1. Aftalen omfatter tjenesteområder med kontinuerlig drift (forskudttids- eller turnustjeneste), omfattende signal-, telefon-, kontrol-, varslings- og meldetjeneste, samt andre tjenesteområder, hvor en normal daglig arbejdstid i en periode kan omlægges til kontinuerlig drift i anledning af øvelsesvirksomhed m.v.

Stk.2. Det aftales mellem parterne, såfremt andre områder end de i stk.1 nævnte skal henføres under aftalen.

Stk.3. De i denne aftale fastsatte bestemmelser anvendes i stedet for §§ 15, 16 og 17, stk.1 og 2, i kontorfunktionæroverenskomsten.

Stk.4. I den udstrækning tjenesten tillader det, kan der inden for tjenesteområder med kontinuerlig drift ansættes deltidsbeskæftigede. Endvidere kan der efter behov og inden for godkendte normer ansættes vikarer som afløser under sygdom m.v.

Tjenestetilrettelæggelse m.v.

§ 2. Med virkning fra 1. april 1983 ændres § 21, stk. 1, til følgend

e

ordlyd:.

»Satserne for overarbejdspenge beregnes med 1/2080 af årslønnen incl. stedtillæg, dyrtidstillæg, almindeligt pensionsgivende procenttillæg samt de i aftale af 28. marts 1983 om justering af tjenestemandslønninger m.v. fra 1. april 1983, § 3, nævnte kronetillæg for hvert enkelt skalatrin med tillæg af 50 pct.«

§ 2. Som grundlag for tilrettelæggelsen af arbejdstiden indenfor de i § 1 nævnte områder anvendes den inden for området for tiden gældende arbejdstidsnorm, jfr. S 14, stk.1, 5 og 6,i kontorfunktionæroverenskomsten samt Kundgørelse for Forsvaret B.16-1983 om arbejdstidsregler m.m. for personel under Forsvarsministeriet.

Stk.2. Tjenestetilrettelæggelsen indenfor de i § 1, stk.1, nævnte områder foretages af forsvarets myndigheder efter de herfor fastsatte direktiver og efter forhandling med Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark's tillidsrepræsentanter. Forhandling skal finde sted mindst een gang årligt. Har sådan forhandling ikke fundet sted, skal tillidsrepræsentanten gøre tjenestestedet opmærksom herpå. Fra dette tidspunkt, og indtil tjenestestedet meddeler, at forhandlingen er afsluttet, ydes der ekstra 2 timers tjeneste og på lørdage og søn- og helligdage 3 timers tjeneste for vagter af mindst 6 timers varighed.

Stk.3. Der udarbejdes tjenestelister eller lignende for de enkelte tjenestesteder, omfattende en periode, der inden for tjenesteområder med kontinuerlig drift ikke bør være mindre end 8 uger. Ved fordelingen af tjenesten inden for de grænser, som tjenestens tarv kræver, tages størst muligt hensyn til de ansattes ønsker. Det bør tilstræbes, at det af tjenestelisten omfattede personale gøres bekendt med tjenestefordelingen ca. 4 uger før periodens påbegyndelse, idet de pågældende skal være gjort bekendt med tjenestelisten mindst 12 dage før periodens påbegyndelse.

Stk.4. Ved udarbejdelse af tjenestelister eller lignende samt ved opgørelse af det for den fastlagte periode udførte arbejde medregnes tjenesteperioder (vagter) til arbejdstidsnormen med det faktiske antal timer, dog således at tjenesteperioder (vagter) af længere varighed end 16 timer kun medregnes med 16 timer.

Stk.5. Det bør tilstræbes, at udarbejdelse af tjenestelister eller lignende og tjenestetilrettelæggelse iøvrigt foretages på en sådan måde, at overarbejde i videst muligt omfang undgås.

Overarbejde, fridage m.v.

BILAG 3

6.kt. 29-2-0 1829 07. juli 1983

Til. Se fordelingsliste.

Ved Kundgørelse for Forsvaret B.16-1983 er der udsendt bestemmelser om arbejdstidsregler m.m., overarbejdsbetaling og godtgørelse for mistede fridage for personel under forsvarsministeriet (med undtagelse af farvandsvæsenet), idet de hidtidige bestemmelser i Kundgørelse for Forsvaret B.21-1974 samt de i tilslutning til kundgørelsens enkelte paragraffer udsendte skrivelser samtidig sættes ud af kraft.

Med udsendelsen af ovennævnte kundgørelse er der i princippet alene foretaget en ajourføring og tydeliggørelse af enkelte bestemmelser samt en samlet gengivelse af tidligere udsendte bestemmelser.

I tilslutning til den udsendte kundgørelse henledes opmærksomheden især på følgende

- Bestemmelserne i kundgørelsen er bl.a. gældende for kontrakt- og overenskomstansat personel, dog kun i det omfang dette i henhold til indgåede overenskomster og aftaler følger de for tjenestemænd fastsatte regler, jfr. kundgørelsens pkt.1. Opmærksomheden henledes således specielt på, at der i de enkelte overenskomster o.lign. kan være fast sat andre regler for arbejdstid m.v.

- Bestemmelserne gør ingen indskrænkning i den påhvilende pligt til efter ordre, eller hvis forholdene tilsiger det, på eget initiativ at træde i funktion eller forblive i funktion, når hensynet til tjenestens forsvarlige udførelse tilsiger det.

- Planlægningen af arbejdstiden er en fremadrettet funktion, der skal anvendes som grundlag for udarbejdelse af tjenestelister, øvelseslister, vagtlister o.lign.

- Der skal foretages en planlægning af den enkeltes arbejdstid. Planlægningen skal som minimum strække sig over 4 uger.

- Planlægningsgrundlaget skal for alt ansat personel basere sig på en gennemsnitlig 40 timers arbejdsuge. Det er den enkelte chef/leder, der er ansvarlig for, at der sker den nævnte planlægning af arbejdstidsforbruget.

- I medfør af aftale af 23.marts 1981, jfr. forsvarsministeriets skrivelse nr.6.kt.566.54-0.1015 af 23.marts 1981 og forsvarskommandoens skrivelse nr.Ø.566/ØA2-16389 af 7.juli 1981, kan der for stampersonel i hæren, hvis hovedfunktion er at varetage tjenesten som instruktør

I forbindelse med uddannelse af stampersonel eller værnepligtigt personel, ydes et vagttillag svarende til 2 x normalt døgntillæg, i de tilfælde hvor de tjenstlige hensyn ikke tillader afspadsering af døgntjenste efter de i Kundgørelse for forsvaret B.12-1981, § 47, fastsatte regler (dette bør være tilkendegivet i tjenestelisten forud for tjenestens udførelse). For at oppebære denne godtgørelse forudsættes det, at vagttjenesten, kombineret med daglig tjeneste (instruktørtjeneste) umiddelbart før eller efter vagttjenesten, har en varighed af mindst 24 timer, samt at vagttjenesten på dage, hvor der ikke udføres daglig tjeneste, har en varighed af mindst 24 timer.

- For militært personel skal der i overensstemmelse med foranstående - når tjenestetilrettelæggelsesperioden er afviklet - alene foretages arbejdstidsopgørelser i den udstrækning, det er nødvendigt for at personel, der er omfattet af døgntillægsordningen, kan få udbetalt eventuelt døgntillæg eller få overført eventuelt tilgodehavende erstatningsfrihed til den efterfølgende tjenestetilrettelæggelsesperiode, idet der ved denne planlægning skal tages højde for tilgodehavende erstatningsfrihed. For øvrigt personel, der oppebærer generelle tillæg for merarbejde m.v., vil arbejdstidsopgørelser således ikke være nødvendig.

- Gennem de i kundgørelsen nævnte generelle tillægsordninger ydes fortsat kompensation for rådighedstjeneste, tilfældigt overarbejde, delt tjeneste, mistede fridage m.v.

- Der bør ved det enkelte tjenestested tilstræbes en ensartet tilrettelæggelse af arbejdstid, pauser m.v. for de forskellige personelgrupper inden for samme arbejdsområde.

- Den periode inden for hvilken arbejdstiden tilrettelægges fastsættes under hensyntagen til forholdene inden for de enkelte tjenesteområder, men må ikke være mindre end 4 uger.

- Med forsvarsministeriets/forsvarskommandoens/hjemmeværnskommandoens tilslutning i det enkelte tilfælde kan der, inden for administrative og eventuelt andre områder efter forudgående beslutning herom i det stedlige samarbejdsudvalg anvendes flextid. En sådan ordning må dog ikke medføre, at uddannelsesenheder, tekniske/producerende virksomheder m.fl ikke får den nødvendige administrative/tekniske støtte.

- Det henstilles at der gennemføres omlægninger i tilfælde, hvor vagtordninger der medfører konstant ophold på tjenestestedet kan afløses af tilkaldevagtordninger.

- Principper for placering af den daglige arbejdstid, pauser, periodens længde, kontrol m.v. behandles i samarbejdsudvalgene jfr. Kundgørelse for Forsvaret B.3-1980 § 5. Disse spørgsmål kan endvidere drøftes i talsmands og kontaktudvalg jfr. Kundgørelse for Forsvaret B.6-1981 afsnit II pkt. 6 og 7.

- Militært personel, der udfører tjeneste som kan henregnes til egentlig militærtjeneste er ikke omfattet af bestemmelserne om arbejdstidens placering m.v. i lov om arbejdsmiljø og således heller ikke af reglerne i denne lov om arbejdstidens udstrækning hviletid m.v.

- Civilt personel der deltager i øvelsesvirksomhed og udfører vagt- og beredskabstjeneste m.v. i tilknytning til det militære forsvars aktiviteter, kan i påkrævet omfang og efter forsvarsministeriets nærmere bestemmelse fritages for at følge bestemmelserne i arbejdsmiljølovens §§ 50 og 53.

- Reglerne i kundgørelsen omfatter ikke personel der af hensyn til egen uddannelse er optaget som elever på forsvarets skoler og kurser m.v. eller civile uddannelsesinstitutioner m.v. Personel der som enkeltpersoner eller med deres enhed forretter tjeneste i udlandet er endvidere ikke omfattet af kundgørelsens regler.

Det bemærkes, at der under hensyntagen til de tjenstlige forhold bør udvises tilbageholdenhed med etablering af nye vagtordninger, herunder oprettelse af vagtordninger, der medfører rådighedstjeneste i hjemmet, jfr. dog det ovenfor anførte om tilkaldevagtordninger.

P.M.V

E.H.Sørensen

Afdelingschef

B.Frank

Fordelingsliste

til forsvarsministeriets skrivelse nr.201.2-0 af 7.juli 1983.

Forsvarskommandoen

Hjemmeværnskommandoen

Forsvarets Auditørkorps

Forsvarets Bygningstjeneste

Forsvarets Efterretningstjeneste

Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste

Forsvarets Civiluddannelse

Forsvarets Fabriksstyrelse

Geodætisk Institut

Farvandsdirektoratet

Nyboders Kommandantskab

Statens Konfektion

Diverse personelorganisationer

Forsvarsministeriets

1.kontor

2.kontor

3.kontor

4.kontor

5.kontor

7.kontor

8.kontor

9.kontor

§ 3. Med virkning ligeledes fra 1. april 1983 ophæves § 21, stk. 2.

§ 3. Overarbejde bør så vidt muligt undgås.

Stk.2. Såfremt den udførte tjeneste i den fastlagte tjenestetilrettelæggelsesperiode overstiger arbejdstidsnormen, jfr. § 2, afvikles overskydende arbejdstimer med tillæg af 50 pct., fortrinsvis gennem afspadsering i den følgende periode eller ved betaling med almindelig timeløn (årsløn divideret med 2.080 timer; pr. 1.januar 1987: årsløn divideret med 2.028 timer) + 50 pct. Der ses herved bort fra det tillæg, der er nævnt i forbindelse med afspadsering.

Stk.3. Der ydes fridage, tjenestefrihed og frihed for forskudt tjeneste efter de for tjenestemænd gældende regler.

Stk.4. På vagtlister, der udarbejdes ved tjenestetilrettelæggelsen, skal der ud for de dage, hvor den enkelte ikke skal forrette tjeneste, anføres, hvorvidt disse dage er fridage, jfr. Kundgørelse for Forsvaret B.16-1983, § 12, eller arbejdsfri dage, som er opstået som følge af tjenestetilrettelæggelsen.

Ved tjenestetilrettelæggelsen skal der i videst muligt omfang tages hensyn til, at berørt personel gives de fridage, som de er berettiget til. Såfremt det af tjenstlige hensyn ikke har været muligt at kompensere for mistede fridage inden for vedkommende tjenestetilrettelæggelsesperiode, kan der - forudsat den enkelte er indforstået hermed, og såfremt tjenesten iøvrigt tillader det - gives kompensation for mistede fridage i en efterfølgende tjenestetilrettelæggelsesperiode.

Stk.5. I tilfælde, hvor det af aftalen omfattede personel pålægges en uvarslet vagt med tiltrædelse mindre end 24 timer efter sidste tjenesteophør, beregnes ekstra 2 timers tjeneste og på lørdage og søn- og helligdage 3 timers tjeneste for vagter af mindst 6 timers varighed.

For vagter på grundlovsdag ydes frihed for den forrettede tjeneste mellem kl.12.00 - 16.00.

Ovennævnte bestemmelser omfatter vikarer under forudsætning af, at pågældende indgår i en fast tilrettelagt tjeneste som afløser for en fuldtids- eller deltidsbeskæftiget.

Godtgørelse for forskudt tjeneste m.v.

Bilag 4

LP nr: 104/83

31. august 1983

Til samtlige ministerier m.v.

Cirkulære om ændringer i aftale af 4. juni 1981 om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler m.m.

1. I henhold til § 45, stk. 1, i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken har finansministeriet den 15. aug.1983 indgået følgende aftale med tjenestemændenes centralorganisationer om ændringer i aftale af 4. juni 1981 om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler m.m.

§ 4. Denne aftale samt aftale af 4. juni 1981 om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler kan opsiges med 3 måneders varsel, dog tidligst til 1. april 1985.'

Det bemærkes, at de i finansministeriets lønoversigt pr. l. april 1983, tabel 7, angivne satser for overarbejdsbetaling er beregnet på grundlag af den ændrede affattelse af § 21, stk. 1.

2. Det meddeles samtidig, at man under de afsluttede aftaleforhandlinger pr. 1. april 1983 med tjenestemændenes Fællesudvalg er enedes om i perioden 1983-85 at fortsætte et igangværende arbejdsgruppearbejde om eventuel udvidelse af kredsen af tjenestemænd, der er omfattet af regler om højeste arbejdstid, jfr. finansministeriets cirkulære af 25. juni 1982 vedrørende indkaldelse af en række oplysninger i forbindelse med reglerne om højeste arbejdstid og godtgørelse for merarbejde. Der har dog under forhandlingerne været enighed om at henlede opmærksomheden på pkt. 2 i finansministeriets cirkulere af 12. maj 1977, hvorefter der kan være enkelte grupper af tjenestemænd i lønramme 24 og højere, hvis tjenesteforhold er af en sådan karakter, at en ligestilling i arbejdsmæssig henseende med tjenestemænd i lønramme 23 og lavere er rimelig. Finansministeriet har på denne baggrund givet tilsagn om i konkret forelagte tilfælde i perioden 1983-85 at medvirke til indgåelse af særaftaler i henhold til arbejdstidsaftalens § 24 om, at særlige grupper af tjenestemænd i lønramme 24 og højere skal være omfattet af reglerne om højeste arbejdstid. Det understreges, at det herved er forudsat, at de pågældende tjenestemandsgrupper ikke er omfattet af arbejdstidsaftalens § 1, stk. 2, litra a) og b), eller § 22.

3. Det bemærkes endelig, at direktoratet for arbejdstilsynet ved sin godkendelse af de i arbejdstidsaftalen indeholdte fravigelser af arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn har forudsat, at der i henhold til aftalens § 11 så vidt muligt ikke aftales en nedsættelse af hviletiden mere end 2 gange inden for en uge, samt at dette kun sker med henblik på ved skiftende arbejdstider at kunne tilrettelægge en hensigtsmæssig arbejdstidsplan. Det tilføjes, at arbejdstilsynet har godkendt, at det inden for de nævnte rammer lokalt kan aftales, at rejsetid er hviletid, såfremt der stilles soveplads til rådighed.

P. M. V.

E.B.

Gorm Neigaard

§ 4. For arbejde på lørdage, søn- og helligdage, mandage, grundlovsdag og juleaftensdag, for nattjeneste og for delt tjeneste ydes godtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler og satser.

Sådan godtgørelse ydes endvidere ved tjeneste i tidsrummet kl.00.00 - 04.00 på hverdage efter følgende helligdage: Nytårsdag, langfredag, 2. påskedag, bededag, Kristi himmelfartsdag, 2. pinsedag og 2. juledag.

Stk.2. Opgørelse af de i stk.1 nævnte ydelser m.v. foretages på grundlag af det faktiske antal timer, der ifølge en godkendt tjenesteliste eller lignende er forrettet på tjenestestedet, og de i § 2, stk.4, nævnte tjenesteperioder medregnet i fuldt omfang.

Stk.3. For kontorfunktionærer, der udfører tjeneste i fast skiftende turnus, kan der ydes godtgørelse for mistede fridage som for arbejde på søn- og helligdage. Godtgørelse kan dog kun ydes, såfremt der ikke ved ekstra frihed kan ydes kompensation for de mistede fridage.

Aftalen er gældende fra 1.april 1985 og afløser den hidtidige aftale af 21.september 1983.

Stk.2. Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til en 1.april, dog tidligst til 1.april 1987.

København, den 11.juli 1986.

For Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark

Tom Petersen

For Forsvarsministeriet

P.M.V.

E. Sørensen

O.Buch

BILAG 5

6.kt.563.21-0 1935

29. juli 1986

Til Forsvarskommandoen.

Hjemmeværnskommandoen.

Forsvarets Efterretningstjeneste.

I forbindelse med overenskomstforlængelsen i foråret 1985 har Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark opsagt aftalen af 21.september 1983 mellem Forsvarsministeriet og HK om tilpasning af kontorfunktionæroverenskomstens bestemmelser til særlige tjenesteforhold inden for Forsvarsministeriets område.

Der har i den anledning været afholdt en række møder med HK om en revision af nævnte aftale. På denne baggrund har Forsvarsministeriet og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark indgået vedlagte aftale af 11.juli 1986.

I tilslutning til aftalen skal Forsvarsministeriet bemærke følgende

ad § 1, stk.1.

Det skal bemærkes, at ved ansættelser i tjenesteområder med kontinuerlig drift, hvor de pågældende alene har pligt til at gøre fast tjeneste, følges kontorfunktionæroverenskomstens almindelige regler, jfr. dog aftalens bestemmelser om øvelsesvirksomhed m.v.

Såfremt der opstår behov for at anvende aftalen på andre tjenesteområder, skal Forsvarsministeriet anmode om at få spørgsmålet herom forelagt.

Vedrørende deltidsansættelse henvises til Forsvarsministeriets skrivelse nr.6.kt.20-63.457 af 4.marts 1977 om deltidsbeskæftigelse af ansatte i staten, folkeskolen og folkekirken, samt Forsvarsministeriets skrivelse nr.6.kt.20-63.2232 af 7.september 1978 om udvidet brug af deltidsbeskæftigelse. Det bemærkes dog, at anmodning om deltidsbeskæftigelse ikke kan forventes imødekommet inden for flyvevåbnets kontrol- og varslingstjeneste.

ad § 2.

Tjenestetilrettelæggelse m.v. foretages efter de herfor fastsatte direktiver, jfr. Kundgørelse for Forsvaret B.16-1983 om arbejdstidsregler m.m. Principperne for tjenestetilrettelæggelse fastlægges på de enkelte samarbejdsniveauer, jfr. Kundgørelse for Forsvaret B.3-1980 om samarbejde og samarbejdsudvalg. tjenestetilrettelæggelse ved det enkelte tjenestested (arbejdssted) foretages på grundlag heraf og efter drøftelse med den stedlige tillidsrepræsentant.

Personel, der omfattes af de enkelte tjenestelister, skal gøres bekendt med tjenestefordelingen så tidligt som muligt, og det bør tilstræbes, at tjenestelisterne foreligger mindst 28 dage før tjenesteperiodens påbegyndelse. Reglen om, at der skal gives mindst 12 dages varsel, opretholdes indtil videre. Det kan oplyses, at Forsvarsministeriet vil være indstillet på en gradvis forlængelse af 12 dages fristen fra et tidspunkt, der senere aftales.

Ved tjenesteperiodernes fastlæggelse og tjenestelisternes (vagtlisternes) udfærdigelse bør der tages hensyn til aktiviteten,samt at behovet for tilstedeværelse af personel kan være forskelligt i dag-, aften- og nattetimerne. Tjenestelisterne inden for områder med kontinuerlig drift bør ikke omfatte en periode på mindre end 8 uger, men kan under hensyntagen til de forskellige tjenestevilkår inden for tjenesteområderne, herunder sæsonmæssige udsving, efter forhandling med det berørte personel fastlægges for en længere periode.

Ved tjenesteomlægning i forbindelse med øvelsesvirksomhed bør det berørte personel underrettes, og tjenesteliste udarbejdes i så god tid som muligt.

Der bør ved tilkaldelse til ekstravagt gives det berørte personel længst muligt varsel, hvorfor det er nødvendigt, at den enkelte i tilfælde af forfald omgående underretter tjenestestedet herom.

ad § 2, stk.2.

For så vidt angår øvelsesvirksomhed er kun 1. punktum gældende.

ad § 2, stk.4.

Ved tilrettelæggelsen af tjenesten kan der i de tilfælde, hvor særlige forhold gør sig gældende, efter forhandling med vedkommende tillidsrepræsentant, tilrettelægges med tjenesteperioder, der går ud over 16 timer. Tjenesteperioder på mere end 16 timer kan i arbejdstidsnormen dog kun medregnes med 16 timer.

Opmærksomheden henledes på, at deltidsansatte, der for en periode omfattes af aftalen, først vil kunne oppebære overtidsbetaling fra det tidspunkt, hvor de som fuldtidsansatte ville oppebære overtidsbetaling efter aftalen.

Det henstilles, at der ved tastearbejde samt ved konstant skærmterminalarbejde med jævne intervaller gives passende tid til afspænding af belastede muskler.

ad § 3, stk.5.

For tilkald til uvarslet vagt beregnes 3 timers ekstra tjeneste på lørdage og søn- og helligdage for det under særaftalen henførte personel.

Mellem parterne er der endvidere enighed om, at Forsvarsministeriet vil anmode Forsvarskommandoen om at foranledige, at det ved tjenesteomlægninger, der finder sted med kort varsel, skal tilstræbes, at tjenesteomlægningen finder sted på frivillig basis. Såfremt frivillighed ikke vil kunne opnås, beordrer myndigheden den nødvendige tjenesteomlægning gennemført.

For god ordens skyld bemærkes, at den frihed, der ifølge § 3, stk.5,

2.pkt., ydes for vagter på grundlovsdag mellem kl.12.00 § 16.00, ikke

kan omsættes til betaling.

ad § 4, stk.3.

Under hensyn taget til de almindelige regler om fridage og frihedsperioder kan der for personel i fast skiftende turnus ydes godtgørelse for mistede fridage. Det er dog en forudsætning, at godtgørelsen kun vil kunne ydes, såfremt der ikke ved anden frihed kan ydes kompensation for de mistede fridage.

Forsvarsministeriet skal anmode om, at samtlige berørte tjenestesteder snarest gøres bekendt med ovennævnte aftale og supplerende bemærkninger, samt at tjenestestederne orienterer personellet herom.

Eventuelle tvivlsspørgsmål forelægges Forsvarsministeriet.

P.M.V.

E.B.

O.Buch

BILAG 5

A F T A L E

mellem

Forsvarsministeriet og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark

om

tilpasning af kontorfunktionæroverenskomstens bestemmelser til særlige

tjenesteforhold inden for Forsvarsministeriets område.

I tilslutning til den mellem Finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet, og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark under den 25.november 1985 indgåede overenskomst vedrørende kontorfunktionærer fastsættes følgende vedrørende tilpasning af overenskomstens bestemmelser til særlige tjenesteforhold inden for Forsvarsministeriets område, hvor personalet aflønnes i henhold til nævnte overenskomst, herunder opgørelse af arbejdstid, betaling for overarbejde m.v.

Aftalens område, herunder deltidsbeskæftigelse.

BILAG 6

P.201.1/PCA2 - 02148

23. 1. 86

Til se fordelingsliste

Emne: Arbejdstidsregler.

Bilag: FKOBST P.201-3 af JAN 1986 med bilag.

1. Ved Kundgørelse for Forsvarøt (KFF) B.16-1983 er der, jf.

Forsvarsministeriets (FMN) skrivelse nr. 6.kt.201.2-0.1829 af 7

JUL 1983 udsendt bestemmelser om arbejdstidsregler m.m., overarbejdsbetaling og godtgørelse for mistede fridage for personel under FMN (med undtagelse af Farvandsvæsenet), idet de hidtidige bestemmelser i KFF B.21-1974 samt de i tilslutning til dennes enkelte Paragraffer udsendte skrivelser samtidig blev sat ud af kraft.

I tilslutning til KFF B.16-1983 og bl.a. på baggrund af Forsvarets Forvaltningsinspektørs rapport af 29 OKT 1984 om arbejdstidsregler/variable ydelser, har Forsvarskommandoen (FKO) i et samarbejde med bl.a. kommandomyndighederne fundet det nødvendigt at udarbejde vedlagte Forsvarskommandobestemmelse (FKOBST) P.201-3 af JAN 1986 vedrørende arbejdstidsregler, for herved at opnå en forenkling og tydeliggørelse af de enkelte bestemmelser i KFF B.16-1983. Som bilag til bestemmelsen er bl.a. udarbejdet en eksempelvis arbejdstidsplanlægning dækkende en 3 måneders periode. I bilaget er tilstræbt angivet et antal normalt forekommende aktiviteter og disses konsekvens i arbejdstidsmæssig forstand alt med det formål, at tydeliggøre bestemmelsen. FKO har næret betænkelighed ved at supplere bestemmelsen med disse skemaer, men har i den nuværende situation fundet det hensigtsmæssigt.

Bestemmelsen har herefter været forhandlet med berørte militære og civile personelorganisationer, og der er nu generel enighed om de tolkninger, der er anført i FKOBST i tilknytning til bestemmelserne i KFF B.16-1983.

Den samlede FKOBST P.201-3 af JAN 1986 med bilag sættes i kraft pr. 1 MAR 1986, hvorefter den erstatter tilsvarende FKOBST P.201-3 af DEC 1974. Bndvidere sættes tidligere skrivelser, værnsbestemmelser etc. i tilknytning hertil ud af kraft.

2. Opmærksomheden skal henledes på nedenanførte uddybende bemærkninger til FKOBST. Specielt skal nævnes punkterne a.-d. vedrørende øvelsesvirksomhed, rejsetid til og fra skolevirksomhed og tilfældigt merarbejde, som er ændringer til hidtidig praksis.

a. Øvelsesvirksomhed indgår i arbejdstidsberegningen således

§ Samlet øvelsesvirksomhed indtil 32 timer medregnes som arbejdstid time for time. Øvelsesvirkeomhed herudover medregnes som 16 timers arbejde for hver 24 timers periode. Overskydende timer ud over 32 timer eller en efterfølgende 24 timers periode medregnes i forhold til de præsterende antal timer, dog maksimalt med 16 timer.

Heraf følger, at den hidtidige 2/3-regel er afgørende ændret inden for dette område.

b. De hidtidige døgntillægsberegningsregler ændres således, at den anden erstatningsfrihed/det andet døgntillæg i øvelsessituationer først udløses, når der er forløbet 40 timers samlet tjeneste, det vil sige, at starttidspunktet for døgntillægsberegningen i øvelsessituationer fremover falder sammen med arbejdstidsberegningens starttidspunkt.

c. Rejsetid ved start og afslutning på skole- og kursusophold vil kunne medregnes som arbejdetid således

§ Udføres rejsen på en ikke-skole/kursusdag, medregnes rejsetiden som

arbejdstid, idet der maksimalt vil kunne medregnes 8 timer. Rejsetid

mellem kl. 2200 og 0800 medregnes ikke som arbejdstid, såfremt der er

stillet soveplads til rådighed.

§ Udføres rejsen på en skole-/kursusdag, medregnes rejsetiden inkl. kursusvirksomheden som arbejdstid med det antal timer, der ligger ud over 8 timer. Rejsetid mellem kl. 2200 og 0800 medregnes ikke som arbejdstid, såfremt der er stillet soveplads til rådighed.

d. Ved tilfældigt merarbejde forstås merarbejde, der pålægges samme dag som behov opstår, på grund af uforudsete hændelser (i fortsættelse af planlagt tjeneste eller ved tilkald).

Overtagelse af tjeneste i fortsættelse af planlagt tjeneste (f.eks. på grund af sygdom, programmeret overarbejde m.v.), betragtes dog ikke som tilfældigt merarbejde. Hvis tjenesten pålægges ved tilkald på en planlagt arbejdsfri dag, erstatningsfrihed eller fridag, skal tilsvarende frihed søges indpasset i en justeret arbejdstidsplan.

e. For personel, der indgår i døgntjeneste samt i enheder med kontinuerlig drift, udarbejdes en særskilt arbejdstidsplan, der omfatter ferieperioden 2 MAJ - 30 SEP.

f. Militær- og procenttillægsberettiget personel er omfattet af ordningen med optjening af frihed for udført tjeneste i tiden kl. 1700-0600.

g. Ved arbejdstidsberegningen under sygdom, medregnes den for sygdomsperioden planlagte arbejdstid.

h. Ved udløbet af en planlægningsperiode, skal der ikke foretages nogen egentlig opgørelse over præsteret arbejdstid. Der bør dog etableres sådanne forretningsgange, at der gives tjenestestedet mulighed for at konstatere i hvilket omfang den faktisk præsterede arbejdstid ved tilbagevendende aktiviteter har svaret til det planlagte med henblik på evt. at tilvejebringe et forbedret planlægningsgrundlag for efterfølgende perioder.

3. Opmærksomheden henledes på, at der fortsat gennem de generelle tillægsordninger ydes vederlag for overarbejde, mistede fridage, delt tjeneste, rådighedstjeneste samt som godtgørelse for timepenge under tjenesterejser, der ikke medfører overnatning.

4. Efter udsendelsen af FKOBST vil FKO foretage en introduktionsrunde ved rejsevirksomhed til forskellige myndigheder/tjenestesteder. Herudover vil undervisningen i arbejdstidsregler på forsvarets skoler blive stærkt intensiveret.

5. De under pkt. 2.a.-c. nævnte ændringer, vil blive indarbejdet i KFF B.16-1953.

Denne skrivelse indgår som bilag 6 til FKOBST P.201-3 af JAN 1986.

EB

B. Sartvin

oberst

afdelingschef

Fordelingsliste.

Til modtagere af Forsvarskommandobestemmelser i standardfordeling, hærens afdelinger/underafdelinger og flyvevåbnets eskadriller, jf. FKOBST p.305-1, TILLÆG Eft.: Tjenestemandsforeningen for Søværnets Mekanikerkorps Hovedorganisationen af Officerer i Forsvaret (AC) Hovedorganisationen af Officerer i Forsvaret (CO II) Centralforeningen for kontraktansat Stampersonel/Hærens Konstabel- og Korporalforening Foreningen af Maskinofficerer i Søværnet (FAMIS) Foreningen af Søofficerer (FSR) Foreningen af Officerer til frivillig, vedvarende Tjeneste i Flyvevåbnet Foreningen af tjenstgørende Reserveofficerer i Hæren Fællesorganisationen af kontraktansatte Officerer i Hæren Reserveofficersforeningen i Danmark Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark Forsvarets Civil-Etat

FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.201-3 om arbejdstidsregler.

Ref.: a. KFF B.16-1983. b. FKOBST P.201-4 af AUG 1983 c. FKOBST P.408-3 af JUN 1976. d. FKOBST M.061-1 af MAJ 1984. e. KFF B.8-1978. f. FKOBST P.400-2 kap. 6, afsnit III, pkt. 7. g. KFF B.17-1982. h. KFF B.15-1985. i. KFF B.3-1980. j. KFF B.6-1985. k. Supplerende tillægsaftale til HK overenskomsten af 29 JUL 1986. Bilag: 1. Eksempel på arbejdstidsplanlægning m.v. 2. Planlægningsskemaer for HRN, SVN og FLV (udgives senere). 3. FMN skr. 6.kt.201.2-0-1829 af 7 JUL 1983. 4. Finansministeriets cirkulære LP. nr. 104/83 af 31 AUG 1983. 5. Ref.k. 6. FKO skr. P.201.1/PCA2-02148 af 23 JAN 1986.

Erstatter : FKOBST P.201-3 af DEC 1974.

FORMÅL

1. Formålet med denne FKOBSTer at supplere de i ref. udgivne bestemmelser vedrørende arbejdstidsregler for personel i forsvaret med henblik på at sikre en ensartet forvaltning heraf ved forsvarets tjenestesteder.

OMFANG

2. FKOBST er gældende for personel i forsvaret.

Overenskomstansat, civilt personel følger FKOBST, med mindre andet fremgår af indgåede overenskomster og aftaler, jf. bl.a. bilag 5.

3. Kadetter og personel til tjeneste i den periode, der er fastsat som den første samlede uddannelsestid for værnepligtige, jf. dog pkt. 25 og 26, samt personel under genindkaldelser og mønstringer, jf. ref.e. og g. er ikke omfattet af nærværende bestemmelse.

4. Arbejdsmiljølovens bestemmelser om hviletid og fridøgn er principielt gældende for alt personel.

Arbejde, der udføres af militært personel, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste, er undtaget fra arbejdsmiljølovens bestemmelser, hvis disse virker hindrende for opøvelse af forsvarets enheder m.v. til løsning af de freds- og krigsmæssige opgaver, der påhviler dem.

Afgørelser i konkrete situationer træffes af den stedlige chef under hensyn til ovennævnte og ud fra i øvrigt gældende bestemmelser og en sikkerhedsmæssig vurdering, jf. i øvrigt ref.d.

Civilt personel, der deltager i øvelsesvirksomhed og udfører vagt- og beredskabstjeneste m.v. i tilknytning til det militære forsvars aktiviteter, kan i påkrævet omfang og efter Forsvarsministeriets nærmere bestemmelse fritages for at følge bestemmelserne i arbejdsmiljølovens §§ 50 og 53 (se ref.a., pkt. 2., § 11, Bmk.).

5. Beredskabshensyn eller opståede særlige situationer kan medføre ændringer i/annullering af den til enhver tid foreliggende arbejdstidsplan, både for enkeltperson, såvel som for dele af en enheds personel som for hele enheden. Bestemmelserne om arbejdstidsregler medfører ingen indskrænkninger i den til enhver tid påhvilende pligt for forsvarets personel til efter ordre eller på eget initiativ at træde i funktion eller forblive i funktion, når hensynet til tjenestens forsvarlige udførelse tilsiger det.

6. Ved iværksætelse af forøget beredskab kan Forsvarschefen sætte arbejdstidsreglerne ud af kraft.

7. Supplerende bestemmelser vedrørende tjeneste i søværnets skibe og fartøjer fremgår af ref.b. og c.

TJENESTENS TILRETTELÆGGELSE

8. Det er et chefansvar at fordele arbejdet ligeligt på grupper og personer under hensyntagen til uddannelses- og øvelsesvirksomhed, beredskab m.v. samt de i forhold til personelgruppers og enkeltpersoners relevante arbejdsområder/-opgaver. I det omfang tjenestens tarv tilader det, tages størst muligt hensyn til personellets ønsker.

9. Tjenestens tilrettelæggelse skal gennemføres inden for rammerne af de gældende aftaler på den for staten i alle henseender mest forsvarlige måde og således, at arbejdstiden på alle områder udnyttes effektivt. Tilrettelæggelsen forudsættes herunder foretaget under hensyntagen til økonomisk forsvarlige dispositioner.

Inden for de gældende aftaler skal der ved den enkelte myndighed/enhed tilstræbes en ensartet tilrettelæggelse af den arbejdstid, pauser m.v. for de forskellige personelgrupper inden for samme arbejdsområde.

Jf. i øvrigt ref.a., pkt. 2., § 9.

10. Militært personel - herunder værnepligtigt menigt personel og konstabelelever - er ikke omfattet af reglerne om højeste arbejdstid (se ref.a., pkt. 2., § 1). Tilsvarende gælder civilt personel i forsvaret med en løn svarende til LR 24 eller højere, samt civilt personel som oppebærer merarbejdstillæg.

11. Ved tilrettelæggelse af vagtturnus skal det tilstræbes, at perioden - evt. kombineret med anden tjeneste - får en varighed på 24 timer, når der kan hviles under vagten. Det skal endvidere tilsikres, at personellet får adgang til rimelig søvn eller hvile inden for vagtperioden.

Tillader tjenesten ikke hvileperioder af en sådan varighed, at vagt evt. kombineret med anden tjeneste vil kunne bestrides effektivt og forsvarligt, skal vagterne normalt tilrettelægges som effektiv tjeneste med en varighed på 8 timer uden forudgående eller efterfølgende anden tjeneste, jf. dog det i bem. til ref.a., pkt. 2., § 8, anførte vedrørende enheder, hvor tjenesten er tilrettelagt med henblik på kontinuerlig drift.

For HK-personel henledes opmærksomheden endvidere på ref.k.

12. Principper for placering af den daglige arbejdstid, pauser, periodens længde, kontrol m.v. behandles i samarbejdsudvalgene, jf. ref. i., § 5. Disse spørgsmål kan endvidere drøftes i talsmands- og kontaktudvalg, jf. ref. j., afs. II, pkt. 6 og 7.

13. Arbejdstidstilrettelæggelse gennemføres i overensstemmelse med gældende arbejdstidsregler og i 3 tempi

- Planlægning (pkt. 14 - 15).

- Løbende justering (pkt. 16 - 17).

- Opgørelse (pkt. 18 - 24).

ARBEJDSTIDSPLANLÆGNING

14. planlægning af arbejdstiden er en fremadrettet funktion, der skal anvendes som grundlag for udarbejdelse af tjenestelister, øvelseslister, vagtlister o.l. planlægningsperioden må ikke være mindre end 4 uger.

Planlægningsperioden kan under hensyntagen til forholdene inden for de enkelte tjenesteområder forlænges indtil 52 uger.

For HK-personel, der er omfattet af ref.k., henvises hertil.

Perioden for arbejdstidstilrettelæggelse og endelig opgørelses periode for erstatningsfrihed/døgntillæg bør være sammenfaldende.

15. Det er et chef/lederansvar, at der ved planlægningen bl.a. tages følgende i betragtning

a. Der skal foretages en planlægning af den enkeltes arbejdstid (evt. for flere i forening, hvis tjenesten er sammenfaldende). Planlægningsgrundlaget skal for alt heltidsansat personel basere sig på en gennemsnitlig arbejdstid på 40 timer pr. uge inden for den fastsatte planlægningsperiode.

b. Den daglige tjeneste bør i det omfang tjenesten gør det muligt planlægges således, at arbejdsmiljølovens bestemmelser om hviletid og fridøgn tilgodeses, jf. ref.d. og ref.a., pkt. 2., § 11.

c. Erstatningsfrihed/regulering af planlagt merarbejde i anledning af døgntjeneste skål indgå i planlægningen, jf. Bmk. til ref.a., pkt. 2., § 8. Antallet af fridage (jf. ref.a., pkt. 2., § 14), herunder fridage optjent ved nattjeneste (jf. ref.a., pkt. 2., § 5), og disses længde, skal tilgodeses og fastlægges i planlægningen.

Der må ikke planlægges arbejdsfrie perioder af 24 timers varighed, uden at disse beregnes som erstatningsfrihed for udført døgntjeneste.

Der må ligeledes ikke planlægges arbejdsfrie perioder af 64 henholdsvis 40 timers varighed, uden at disse indgår i planlægningen af fridage.

d. Planlagt merarbejde, der ikke omfatter døgntjeneste, bør planlægges afviklet som hele arbejdsfri dage, eller evt. som enkelte eller flere sammenhængende timer afpasset tjenestens tarv. De nævnte arbejdsfri dage skal ikke medregnes som erstatningsfrihed for døgntjeneste.

e. Arbejdstidsplanen skal udarbejdes således, at den for den enkelte omfatter samtlige kendte og forudseelige aktiviteter (øvelsesvirksomhed, vagttjeneste, tjenesterejse m.v.), herunder afvikling af ferie. For personel, der indgår i døgntjeneste samt i enheder med kontinuerlig drift udarbejdes en arbejdstidsplanlægning således, at afvikling af ferie tilgodeses inden for den gældende arbejdstidsnorm, der gennemsnitligt er fordelt over 52 uger. Ved afvikling af ferie i 5 kalenderuger forbruges således 195 timer (5x39) af arbejdstidsnormen.

f. Sammenhængende tjeneste på tjenestestedet mellem 16 og 24 timer i anledning af vagt- og beredskabstjeneste m.v. medregnes som 16 timers arbejde (svarende til to normale arbejdsdage) ved udarbejdelse af tjenesteliste e1.1ign. Tjeneste af over 24 timers varighed medregnes som arbejdstid med 2/3 værdi.

Reglen kan ikke anvendes på den daglige tjeneste, der eventuelt følger efter en 24 timers tjenesteperiode. Det vil sige, at kombinationen af forskellige tjenester i tilsammen 24 timer svarer til 16 timers arbejdstid, og eventuel daglig tjeneste i fortsættelse heraf medregnes med det faktiske antal arbejdstimer.

For HK-personel henvises til ref.k.

g. Samlet øvelsesvirksomhed indtil 32 timer medregnes som arbejdstid time for time. øvelsesvirksomhed herudover medregnes som 16 timers arbejde for hver 24 timers periode. Overskydende timer udover 32 timer eller en efterfølgende 24 timers periode medregnes i forhold til de præsterede antal timer, dog maksimalt med 16 timer.

I øvelsessituationen udløses den anden erstatningsfrihed/det andet døgntillæg først, når der er forløbet 40 timers samlet tjeneste, det vil sige, at starttidspunktet for døgntillægsberegningen fremover falder sammen med arbejdstidsberegningens starttidspunkt.

For HK-personel henvises til ref. k.

h. For militærtillægsberettiget personel bemærkes, at døgntjeneste (mindst 16 timers tjeneste inden for en 24 timers periode) skal indgå i tjenesteplan m.v. og principielt planlægges afviklet ved erstatningsfrihed.

Såfremt afvikling ved hjælp af erstatningsfriheder ikke, eller ikke fuldt ud, kan gennemføres inden for planlægningsperioden, kan der ske overførsel til efterfølgende planlægningsperiode eller udbetales døgntillæg. Det bemærkes, at der ikke kan ydes både erstatningsfrihed og døgntillæg for samme døgntjeneste.

Til civilt personel udbetales overarbejdsbetaling eller tildeles afspadsering, jf. dog pkt. 10.

i. Ved planlægningen af enheders/enkeltpersoners deltagelse i øvelsesvirksomhed skal begyndelses- og afslutningstidspunkt fastsættes i forhold til de arbejder, som har direkte tidsmæssig sammenhæng med den egentlige øvelsesaktivitet. Tidspunkterne optages i enhedens arbejdstidsplan/øvelsesliste.

j. Under tjenesterejser indregnes rejsetiden i arbejdstiden. Rejsetid mellem kl. 2200 og kl. 0800 medregnes ikke som arbejdstid, såfremt der er stillet soveplads til rådighed, jf. ref.a., pkt. 2., § 6, stk. 3.

Ved rejse til og fra udlandet (bortset fra enhedsvis deltagelse i øvelsesvirksomhed, jf. pkt. n.) medregnes dog kun halvdelen af rejsetiden som arbejdstid.

k. Rådighedstjeneste i hjemmet (tilkaldevagt) medregnes ikke som arbejdstid for militært personel.

l. Militær- og procenttillægsberettiget personel er i planlægningsmæssig henseende omfattet af ordningen med optjening af frihed for udført tjeneste i tiden kl. 17-06 m.v., jf. ref. a., pkt. 2., § 5. Den indtjente frihed skal løbende afvikles ved tildeling af frihed i optjeningsperioden 1 OKT - 30 SEP og således, at friheden er endeligt afviklet senest 31 MAR i det efter opgørelsesperioden nærmest følgende år. Det pålægges tjenestestederne at iagttage en sådan planlægning, at personellets ret til disse - 5-friheder tilgodeses. I tilfælde hvor afvikling ikke er foretaget, skal der ske indberetning til FMN via FKO med angivelse af årsag. FMN vil derefter tage stilling til, hvorledes kompensation skal gives.

m. Der tilkommer personellet fridage i henhold til ref.a., pkt. 2., § § 12, og de tildeles i henhold til §§ 13 og 14. Der er således ikke tale om, at personellet mister og optjener fridage med tjeneste på lørdage/søn- eller helligdage, men om at fridagene tildeles på et andet tidspunkt.

De i ref.a., pkt. 2., §§ 16 og 17 anførte retningslinier vedrørende mistede fridage, kan ikke bringes i anvendelse for militært personel der oppebærer generelt tillæg, jf. bmk. til ref.a., pkt. 2., § 16 og til ref.a., pkt. 2., §§ 12 - 18.

n. I henhold til ref.a., pkt. 5, omfatter arbejdstidsreglerne ikke personel, der af hensyn til egen uddannelse er optaget som elever på forsvarets skoler og kurser m.v. eller civile uddannelsesinstitutioner m.v.

I arbejdstidsplanmæssig henseende holdes perioden uden for normberegningen, svarende til 8 timer pr. dag i arbejdstidsplanlægningen.

Ved deltagelse i vagttjeneste, øvelsesvirksomhed el.lign., der ikke indgår som et led i uddannelsen af de pågældende kursister/elever, bringes de almindelige arbejdstidsregler i anvendelse. Tilsvarende gælder praktikperioder el.lign., når de pågældende bestrider en egentlig bemandingspost. Rejsetid ved start og afslutning på skole/kursus vil dog kunne medregnes som arbejdstid således

- Udføres rejsen på en ikke-skole-/kursusdag, medregnes rejsetiden som arbejdstid, idet der maksimalt vil kunne medregnes 8 timer. Rejsetid mellem kl. 2200 og 0800 medregnes ikke som arbejdstid, såfremt der er stillet soveplads til rådighed.

- Udføres rejsen på en skole-/kursusdag, medregnes rejsetiden inkl. kursusvirksomheden som arbejdstid med det antal timer, der ligger ud over 8 timer. Rejsetid mellem kl. 2200 og 0800 medregnes ikke som arbejdstid, såfremt der er stillet soveplads til rådighed.

o. I henhold til ref.a., pkt. 5, omfatter arbejdstidsreglerne ikke personel, der som enkeltpersoner eller med deres enhed forretter tjeneste i udlandet.

I arbejdstidsmæssig henseende holdes perioden uden for normberegningen, svarende til 8 timer pr. dag i arbejdstidsplanlægningen.

Omfattet af arbejdstidsreglerne er imidlertid deltagelse i øvelser o.lign., hvor danske enheder øves i den allierede operative enheds- og samvirkeuddannelse, der gennemføres inden for rammerne af blivende bestemmelser for uddannelsen. Omfattet er endvidere det for øvelsen nødvendige øvelsesgiverpersonel, d.v.s. kampdommere, øvelsesledelsespersonel, markeringsstyrker m.fl.

Tilsvarende gælder perioder med egentlig øvelsesaktivitet under enheders deltagelse i feltmæssig øvelsesvirksomhed, der ikke afviger fra tilsvarende øvelsesvirksomhed i indlandet.

JUSTERING

16. Såfremt der inden for en planlægningsperiode indtræder sådanne ændringer i enhedens aktivitet, personelsituation eller lignende, at planlægningsgrundlaget ændres, skal den planlagte arbejdstidsplan justeres fremadrettet.

En eventuel justering af arbejdstidsplanen skal ske så tidligt som muligt. Det skal tilstræbes, at personellet bliver orienteret senest 48 timer forud for ændringen. Et senere eller intet forudgående varsel er ikke til hinder for tjenestens gennemførelse.

17. Der skal ikke justeres i arbejdstidsplanen på grund af tilfældigt merarbejde.

Ved tilfældigt merarbejde forstås merarbejde, der pålægges samme dag som behov opstår på grund af uforudsete hændelser (i fortsættelse af planlagt tjeneste eller ved tilkald).

Overtagelse af tjeneste i fortsættelse af planlagt tjeneste (f.eks. på grund af sygdom, programmeret overarbejde m.v.), betragtes dog ikke som tilfældigt merarbejde.

Hvis tjeneste pålægges ved tilkald på en planlagt arbejdsfri dag, erstatningsfrihed eller fridag, skal tilsvarende frihed søges indpasset i en justeret arbejdstidsplan.

For HK turnuspersonel beregnes 3 timers ekstra tjeneste ved tilkald til uvarslet vagt på lørdage og søn- og helligdage. For tilkald for uvarslede vagter på hverdage beregnes 2 timers ekstra tjeneste.

18. Planlagt erstatningsfrihed for døgntillægsberettiget personel anses ikke for afviklet inden for en sygdomsperiode, som er påbegyndt forud for en planlagt afviklingsperiode, idet det i øvrigt forudsættes, at sygemelding/lægeerklæring indsendes/afkræves efter gældende bestemmelser.

I tilfælde, hvor en sygdomsperiode, som er påbegyndt forud for en planlagt afviklingsperiode, ophører (raskmelding) inden for pågældende afviklingsperiode, vil periodens resterende erstatningsfrihed være at afholde som planlagt.

Såfremt den første erstatningsfrihed er sammenfaldende med den første sygedag, eller såfremt sygdom indtræffer på et senere tidspunkt inden for en afviklingsperiode, anses planlagt erstatningsfrihed for afviklet.

19. Planlagt frihedsafvikling i form af fridage, der falder inden for sygeperioder, erstattes ikke.

20. Udgået.

OPGØRELSEN

21. I overensstemmelse med det foregående anførte er det forudsat, at arbejdstidsplanlægningen sker på grundlag af samtlige kendte og forudseelige aktiviteter, således at der i planlægningsperioden er planlagt præsteret 40 timer i gennemsnit pr. uge. Det er ligeledes forudsat, at justering i planlægningsgrundlaget er sket løbende i planlægningsperioden i det omfang, der ikke har været tale om tilfældigt merarbejde, jf. pkt. 17.

Under henvisning hertil skal der efter udløbet af en planlægningsperiode ikke foretages nogen egentlig opgørelse over præsteret arbejdstid.

Der bør imidlertid etableres sådanne forretningsgange, at der gives tjenestestedet mulighed for at konstatere i hvilket omfang den faktisk præsterede arbejdstid ved tilbagevendende aktiviteter har svaret til det planlagte med henblik på evt. at tilvejebringe et forbedret planlægningsgrundlag for efterfølgende perioder.

Døgntillæg, natpenge og godtgørelse for tjeneste på lørdag/mandag og søn- og helligdage opgøres i overensstemmelse med de herfor gældende regler.

22. Døgntjeneste er, jf. pkt. 15.g., primært forudsat afviklet ved erstatningsfrihed i planlægningsperioden.

Såfremt afvikling ved hjælp af erstatningsfrihed ikke, eller ikke fuldt ud kan gennemføres inden for planlægningsperioden, kan der ske overførsel til efterfølgende planlægningsperiode eller udbetales døgntillæg.

For tilfældigt merarbejde som har medført mellem 16 og 24 timers faktisk tjeneste inden for en 24 timers periode, beregnes erstatningsfrihed/døgntillæg, der kan overføres til den efterfølgende planlægningsperiode ved, at normen nedskrives med antallet gange 8 timer eller udbetales.

23. I forbindelse med uvarslede forflyttelser i planlægningsperioden, der medfører, at planlagt kompensation for præsteret merarbejde ikke kan afvikles på det hidtidige tjenestested, kan der i sådanne særlige tilfælde udstedes dokumentation for tilgodehavende arbejdstidsregulerende frihed, der medgives personellet for medregning i arbejdstidstilrettelæggelsen ved det nye tjenestested.

24. Gennem de generelle tillægsordninger ydes fortsat vederlag for overarbejde, mistede fridage, delt tjeneste, rådighedstjeneste samt som godtgørelse for timepenge under tjenesterejser, der ikke medfører overnatning, jf. ref.a., pkt. 3 og 4.

VÆRNEPLIGTIGT MENIGT PERSONEL SAMT KONSTABELELEVER

25. I den udstrækning uddannelses- og øvelsesvirksomhed og beredskabstjeneste tillader det, anvendes de for det faste militære personel fastsatte arbejdstidsregler med nedennævnte begrænsninger

- Der gives normalt ikke kompensationsfrihed for

- merarbejde,

- døgntjeneste,

- vagt- og beredskabstjenste,

26. Lørdage samt søn- og helligdage er normalt arbejdsfri dage. For tjeneste udført på normalt arbejdsfri dage kan der, i den udstrækning tjenesten tillader det, gives personellet maksimalt 1 døgns frihed for 1 døgns tjeneste. Friheden afvikles normalt som hele eller halve fridage. Fridagene, der - såfremt de tjenstlige forhold taler for det - bør afvikles samlet og enhedsvis, kan afvikles inden tjenestens udførelse.

For tjeneste, der udføres i tidsrummet

- lørdage efter kl. 0800,

- søn- og helligdage kl. 0000 - 2400

kan der gives frihed, hvis omfang svarer til en normal arbejdsdag. For tjeneste, der udføres i tidsrummet

- lørdage før kl. 0800

kan der gives frihed, hvis omfang svarer til halvdelen af en normal arbejdsdag.

For tjeneste, der påbegyndes på mandage eller på hverdage efter helligdage i tidsrummet fra kl. 0000 til normal daglig øvelsestids begyndelse gives ingen frihed.

IKRAFTTRÆDELSE M.V.

27. Nærværende FKOBST erstatter tilsvarende bestemmelse dateret DEC 1974.

Tidligere skrivelser, værnsbestemmelser etc. i tilknytning hertil, sættes ud af kraft. Opmærksomheden henledes endvidere på ,at de i tilslutning til KFF.B.21-1974 udsendte skrivelser er sat ud af kraft ved udsendelsen af ref.a.

EB

J.0. FISCHER

kontreadmiral

Chef for Personelstaben

Fordeling: Standardfordeling + HRN AFD/UAFD FLVESK HRFV (100) Centralforeningen for Stampersonel (1.000) Forsvarets Oplysnings- og Velfærds- tjeneste (uden bilag) (1.000)

Ingen