Vejledning om samarbejdet mellem social- og sundhedsforvaltningerne og folkeskoler, husholdningsskoler og efterskoler

Vejledning om samarbejdet mellem social- og sundhedsforvaltningerne og folkeskoler, husholdningsskoler og efterskoler

FORORD

Kontaktudvalget vedrørende elever, der af offentlige myndigheder m.v. henvises til ophold på efterskoler, husholdningsskoler og folkehøjskoler, som blev nedsat af Undervisningsministeriet i november 1970, udsendte i januar 1972 et hæfte: »Redegørelse fra henvisende myndigheder m.v.«, først og fremmest som en orientering for de nævnte skolers medarbejdere.

En række af de i hæftet beskrevne henvisende myndigheders opgaver blev med bistandslovens ikrafttræden samlet i kommunernes social- og sundhedsforvaltninger, og udvalget udsendte derfor i marts 1977 en »Redegørelse for samarbejdet mellem social- og sundhedsforvaltningerne og folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler« med det dobbelte formål at orientere såvel medarbejderne i social- og sundhedsforvaltningerne som skolernes medarbejdere om forudsætningerne for et frugtbart samvirke i begge parters og - først og fremmest - i elevernes/klienternes interesse.

Udvalget udsendte i maj 1983 en ajourført og omarbejdet redegørelse og udsender nu igen en ajourført og ændret vejledning.

København, november 1986.

Jørgen Olsen

formand

Fortegnelse over kontaktudvalgets medlemmer.

Højskolelærer Jørgen Fastrup ) Kæret 16, Sdr. Vilstrup ) 6000 Kolding ) Foreningen for Folkehøjskoler i ) Danmark Højskolelærer Lasse Rathnov ) Vallekilde Folkehøjskole ) 4534 Hørve ) ------------------------------------------------------------------ Forstander Anders Mielke ) Midtsjællands Ungdomsskole ) Ny Tolstrup ) 4174 Jystrup ) ) Foreningen af Frie Sekretariatsleder ) Ungdoms- og Efterskoler Sophus Bang Nielsen ) Efterskolernes sekretariat ) Vartov, Farvergade 27, opg. K. ) 1463 København K. ) ------------------------------------------------------------------ Forstander Ina Vogn Pedersen ) Suhr's Husholdningsskole ) Pustervig 8 ) 1126 København K. ) ) Foreningen af Hushold- Forstander Gunnild Gaardsdal ) ningsskoler og Håndar- Skals Håndarbejdsskole ) bejdsskoler Højskolebakken 21 ) 8832 Skals ) ------------------------------------------------------------------ Fuldmægtig ) Merete Bingen Jacobsen ) Arbejdsministeriet, dep. 4. afd.) Arbejdsministeriet Laksegade 19 ) 1063 København K. ) ------------------------------------------------------------------ Læge Hans V. Brandt ) Edithsvej 1 ) Praktiserende Lægers 2920 Charlottenlund ) Organisation ------------------------------------------------------------------ Fuldmægtig Lone Petersen og ) fuldmægtig Niels Finnemann ) Amtsrådsforeningen ) Amtsrådsforeningen Landemærket 10 ) 1119 København K. ) ------------------------------------------------------------------ Fuldmægtig Tom Møller ) Kommunernes Landsforening ) Kommunernes Landsforening Gyldenløvesgade 11 ) 1600 København V. ) ------------------------------------------------------------------ Socialinspektør Leif Nielsen ) Vallensbæk kommune ) Foreningen af Social- Lundbækvej 5 ) inspektører 2660 Brøndby Strand ) ------------------------------------------------------------------ ekspeditionssekretær ) Flemming Larsen ) Socialstyrelsen ) Socialstyrelsen Kristineberg 6 ) 2100 København Ø. ) ------------------------------------------------------------------ Konsulent Peter Schiøler ) Købmagergade 11 ) ) Skolepsykolog Eigil Nielsen ) Rugvænget 4, 1 ) 4700 Næstved ) ) Undervisningsministeriet Fuldmægtig Erik Skovgaard ) Petersen ) ) Undervisningsinspektør ) Jørgen Olsen (formand) ) ------------------------------------------------------------------ ) Undervisningskonsulent ) Henning Jørgensen ) Direktoratet for kriminalfor- ) Direktoratet for Kriminal- sorgen, Klareboderne 1 ) forsorgen 1115 København K. ) ------------------------------------------------------------------ Afdelingsleder C.M. Brostrøm ) Enighedsvej 2 ) Kriminalforsorgen 2620 Albertslund ) INDHOLDSFORTEGNELSE Forord.......................................................... s. 1 Fortegnelse over kontaktudvalgets medlemmer..................... s. 2 I. Redegørelse for støttemuligheder i forbindelse med s. 5 ophold på folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler .......................................... 1. Statsstøtte.................................................. s. 5 2. Kommunestøtte................................................ s. 6 3. Personer, der modtager sygedagpenge i medfør af lov s. 6 om dagpenge ved sygdom og fødsel, jfr. SM's bekendt- gørelse nr. 500 af 14. september 1982, som ændret ved lov nr. 571 af 27.10.1982......................... 4. Personer, der modtager dagpenge fra en arbejdsløs- s. 6 hedskasse............................................. 5. Uddannelsesmæssige foranstaltninger mod ungdomsar- s. 7 bejdsløsheden i kommuner og amtskommuner.............. 6. Bestemmelser i bistandsloven, efter hvilke det so- s. 8 ciale udvalg kan betale for ophold på folkehøjsko- ler, husholdningsskoler og efterskoler................ 7. Specialundervisning og anden særlig pædagogisk bi- s.12 stand................................................. II. Korte redegørelser for de tre skoleformer ................. s.13 1. Folkehøjskoler............................................. s.13 2. Husholdningsskoler......................................... s.16 3. Efterskoler................................................ s.16 4. Fælles for de tre skoleformer.............................. s.18 5. Samarbejdet mellem social- og sundhedsforvaltninger- s.19 ne og de tre skoleformer............................

I. Redegørelse for støttemuligheder i forbindelse med ophold på folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler.

Statsstøtte.

Der kan i medfør af Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 222 af 30. april 1986 om støtte til elever på folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler gives statsstøtte til elever på godkendte kurser på mindst 2 ugers varighed.

For at opnå statsstøtte skal ansøgere, der ønsker ophold på en folkehøjskole, være fyldt 17 1/2 år inden kursets begyndelse, på ungdomshøjskoler 17 år eller have afsluttet 10. klasse, på husholdningsskoler skal ansøgere være fyldt 16 år ved kursets begyndelse, og på efterskoler skal ansøgere være fyldt 14 år eller have afsluttet 7. skoleår ved kursets begyndelse, jfr. lov nr. 259 af 4. juni 1970 om folkehøjskoler m.v. § 13.

Socialindkomsten danner grundlag for beregningen af statsstøtte. Til ugifte ansøgere, der ved kursets begyndelse ikke er fyldt 21 år, ydes statsstøtte på grundlag af ansøgerens og forældrenes socialindkomst.

Har ansøgeren søskende, der ikke er fyldt 18 år, eller har ansøgeren forældremyndigheden over børn under 18 år, medtages dette i beregningen af elevstøtten, jfr. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 222 af 30. april 1986.

For ansøgere over 21 år ydes statsstøtten på grundlag af ansøgerens egen + eventuel ægtefælles socialindkomst.

Opmærksomheden henledes på, at rejsende højskoler og visse efterskoler indlægger længere ikke-godkendte rejser i godkendte kurser. Rejseperioderne er i så fald uden statsstøtte både for så vidt angår elevstøtte og medregning i årselevtallet. Det samme gælder eksempelvis, hvis et 14 dages kursus indeholder en rejse til udlandet af f.eks. en uges varighed.

Med hensyn til omfanget af ekskursioner, lejrskoler m.v. på godkendte kurser henvises til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 27 af 25. januar 1984 om tilskudsbetingelser m.v. for folkehøjskoler m.v. § 1, stk. 3.

2. Kommunestøtte .

I medfør af § 16 i lov om folkehøjskoler m.v., jfr. § 7 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 222 af 30. april 1986 om støtte til elever på folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler er en kommune berettiget til at yde støtte til elever, der er hjemmehørende i kommunen, til godkendte kursus på en af de nævnte skoler. Der kan være variationer i støttens størrelse fra de forskellige kommuner.

3. Personer, der modtager sygedagpenge i medfør af lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, jfr. SM's bekendtgørelse nr. 81 af 5. marts 1984.

Sikringsstyrelsen har med henvisning til førnævnte lovs § 16, stk. 1, og § 17 udtalt, at der kan udbetales dagpenge ved deltagelse i undervisning, som ikke er kompetencegivende i erhvervsmæssig henseende, såfremt deltagelse kan forenes med sygdommen og ikke hindrer den ordinerede behandling, eller ikke er led i en revalideringsforanstaltning med økonomisk støtte efter bistandsloven. Der tænkes her på undervisning, som svarer til eller udbygger uddannelsen på de seneste trin af normal undervisning inden for folkeskolen, efterskoler eller højskoler og lignende.

4. Personer, der modtager dagpenge fra en arbejdsløshedskasse .

Dagpengeretten kan bevares under deltagelse i alle former for dagkurser, som ikke er godkendt som støtteberettiget efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.

Betingelsen om, at kurset ikke må være omfattet af reglerne om Statens Uddannelsesstøtte, gælder ikke for undervisning på folkeskolens 8.-10. klassetrin (og HF-enkeltfagsundervisning) samt undervisning, som foregår efter kl. 16 eller på lørdage og søn- og helligdage.

Bevarelse af dagpengeretten er betinget af

a) at deltagelsen er dokumenteret over for arbejdsløshedskassen,

b) at arbejdsformidlingen forud er underrettet om deltagelsen,

c) at medlemmet i undervisningsperioden på sædvanlig måde påfører dagpengekortet eventuelle arbejdstimer, ligesom pågældende i givet fald angiver sygdom, ferie etc.,

d) at medlemmet under deltagelsen er aktivt arbejdssøgende og om fornødent villig til at afbryde undervisningen for at overtage arbejde, som måtte blive anvist.

Personer, der modtager uddannelsesydelse for ledige over 25 år i medfør af lov om arbejdstilbud til ledige, jfr. Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 535 af 21. november 1985.

Ledige over 25 år, der har haft et arbejdstilbud, har ret til en uddannelsesydelse i eet år og seks måneder, dog - efter godkendelse af arbejdsformidlingen - op til to år, hvis uddannelsens længde nødvendiggør det. Den ledige skal selv sørge for optagelsen på uddannelsen, idet hele uddannelsessystemet principielt er til rådighed. Den ledige skal i uddannelsesperioden ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

På uddannelsesstedet skal den ledige have dokumenteret optagelsen på uddannelsen på et ansøgningsskema, der efter udfyldelsen sendes til arbejdsløshedskassen og derefter til arbejdsformidlingen.

Uddannelsesydelsen svarer til de dagpenge, den ledige ellers ville have fået. Ydelsen kan ikke udbetales, hvis der samtidig udbetales en statslig uddannelsesstøtte. Hvis der til uddannelsen er knyttet løn, suppleres denne om nødvendigt med uddannelsesydelsen.

5. Uddannelsesmæssige foranstaltninger mod ungdomsarbejdsløsheden i kommuner og amtskommuner.

I Undervisningsministeriets cirkulære af 28. juli 1986 om uddannelsesmæssige foranstaltninger mod ungdomsarbejdsløsheden er der under henvisning til § 2 i lov nr. 268 af 6. juni 1985 om ungdomsvejledning og visse uddannelsesforanstaltninger fastsat bl.a. følgende retningslinier om foranstaltninger mod ungdomsarbejdsløsheden i kommuner og amtskommuner

a. Tilskud til elevbetalingen ved deltagelse i godkendte kurser ved folkehøjskoler, husholdningsskoler, landbrugsskoler og efterskoler .

Ud over det tilskud, der sædvanligt ydes af kommunen, kan en kommune yde tilskud til elevbetalingen i forbindelse med unge arbejdsløses deltagelse i ethvert godkendt kursus ved folkehøjskoler, husholdningsskoler, landbrugsskoler og efterskoler. Tilskuddet ydes af den kommune, hvor den unge er bosiddende ved ansøgning om ydelse af tilskud.

Tilskuddet kan ydes unge over den undervisningspligtige alder, der er arbejdsløse, eller som efter en konkret vurdering står i fare for at blive arbejdsløse.

Tilskuddet kan betinges af registrering i arbejdsformidlingen og kan fastsættes ud fra en vurdering af elevens økonomiske forhold i det enkelte tilfælde.

Tilskuddet til elevbetalingen kan sammen med eventuelt statstilskud og sædvanligt kommunalt tilskud normalt ikke overstige den af Undervisningsministeriet for hvert skoleår godkendte elevstøtteramme. Hvor den enkelte unges individuelle forhold betinger det, kan kommunerne dog give tilskud herudover til dækning af ekskursionsudgifter, særlige undervisnings- og materialeudgifter samt befordringsudgifter.

b. Tilskud til ikke godkendte kurser .

Kommunerne kan rekvirere eller yde tilskud til ikke godkendte kurser, eventuelt kombineret med arbejde, der er særligt tilrettelagt for unge arbejdsløse på folkehøjskoler, husholdningsskoler, landbrugsskoler og efterskoler.

6. Bestemmelser i bistandsloven, efter hvilke det sociale udvalg kan betale for ophold på folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler

Revalidering

Ifølge bistandslovens § 42, stk. 1, kan der ydes hjælp til uddannelse og erhvervsmæssig optræning eller omskoling i det omfang, der ikke kan ydes tilskud hertil af Statens Uddannelsesstøtte eller efter andre regler udenfor den sociale lovgivning, når det anses for påkrævet af hensyn til en persons mulighed for fremtidigt at kunne klare sig selv og sørge for sin familie.

Bedømmelsen af behovet for bistand sker på grundlag af en samlet vurdering, hvori indgår lægelige (fysiske og psykiske), erhvervsmæssige og sociale momenter.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på dels at afværge sociale trusler mod pågældende eller hans familie, dels at hjælpen skal være en forudsætning for at tilvejebringe, bevare eller genetablere en helbredsmæssig og erhvervsmæssig acceptabel situation for pågældende og familien.

I medfør af § 42 kan det sociale udvalg yde hjælp til afholdelse af udgifter i forbindelse med ophold på ovennævnte skoler med henblik på specielt at bedømme klientens erhvervsegnethed eller for at fremme en realistisk revalideringsplan, uanset at det i sig selv ikke er en egentlig uddannelse eller en almindelig forudsætning for andre uddannelser, jævnfør Socialministeriets cirkulære af 30. marts 1976 om hjælp efter bistandslovens § 42 med de ved Socialministeriets cirkulære af 17. oktober 1980 foretagne ændringer.

Ophold på en efterskole for unge under 18 år finder som hovedregel sted i medfør af § 33, stk. 1, nr. 3, jfr. side 9.

For en person under 18 år kan der undtagelsesvis ydes hjælp til efterskoleophold efter § 42, stk. 1, hvor der er eller søges tilrettelagt en uddannelsesplan, der strækker sig ud over det 18. år.

I relation til ydelser til ophold på en efterskole finder bestemmelsen anvendelse både for unge med fysiske og unge med psykiske handicaps samt for unge, hvis forudsætninger for egentlig uddannelse/beskæftigelse er hæmmet på grund af eksempelvis sen udvikling eller ordblindhed.

Almindelig kontanthjælp under ophold på højskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

I henhold til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 429 af 11. juni 1986 om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp efter bistandsloven i særlige tilfælde kan en person, der modtager hjælp efter bistandslovens §§ 37 eller 43, med godkendelse af det sociale udvalg deltage i undervisning om dagen før kl. 16, hvis undervisningen ikke er godkendt som støtteberettiget efter lov om Statens Uddannelsesstøtte. Hjælpen kan ligeledes udbetales ved deltagelse i HF-enkeltfagsundervisning under 20 timer om ugen og i undervisning, svarende til folkeskolens 8. - 10. klassetrin. Hjælp kan dog ikke udbetales, hvis uddannelsen berettiger til godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Uanset reglerne i 1.-3. punkt kan der udbetales hjælp, hvis undervisningen foregår efter kl. 16 eller på lørdage og søn- og helligdage.

Det er en forudsætning for deltagelse i undervisning, at kontanthjælpsmodtageren er indstillet på at afbryde undervisningen for at udnytte et tilbud om arbejde.

Denne regel indebærer, at en person, der modtager kontanthjælp efter de nævnte bestemmelser, kan udnytte en ledighedsperiode til et højskoleophold uden at miste retten til kontanthjælp.

Det er ikke det sociale udvalg, der tilrettelægger en uddannelse og vælger en højskole.

Højskolen vælges af den enkelte selv. Den pågældende skal i modsætning til personer, der modtager hjælp efter § 42, som nævnt være indstillet på eventuelt at afbryde højskoleopholdet og tage anvist arbejde.

Støtte til ophold på efterskoler m.v. som led i hjælpeforanstaltning

for børn og unge under 18 år.

Efterskoleophold m.v. etableres som et døgnophold uden for hjemmet efter bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3, jfr. § 66, stk. 2, når betingelserne herfor er til stede, d.v.s. opholdet er påkrævet af hensyn til barnets tarv.

Det sociale udvalg træffer aftale med skolen om opholdet og betaler den fastsatte betaling til skolen. Der bliver herefter intet økonomisk mellemværende mellem skolen og forældrene.

Det anbefales, at aftalen for at undgå fremtidige misforståelser indgås skriftligt og omfatter, hvilke forpligtelser skolen påtager sig i forhold til eleven og social- og sundhedsforvaltningen, og hvilke forpligtelser det sociale udvalg påtager sig i forhold til skolen, herunder især hvordan der forholdes, hvis opholdet må afbrydes i utide.

For så vidt angår forældrenes og barnets/den unges egen betaling for opholdet, henvises til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 467 af 17. oktober 1980, som ændret ved Socialministeriets bekendtgørelse nr. 667 af 19. december 1984 om betaling for ophold i døgninstitutioner for børn og unge og i familiepleje. Betalingsreglerne omfatter også børn og unge, der får ophold på efterskoler m.v. efter § 33, stk. 1, nr. 3, jfr. § 66, stk. 2.

Den eventuelle betaling fra forældre og/eller fra barnet/den unge opkræves af det sociale udvalg, og der er dermed gjort endeligt op med forældrenes betalingsforpligtelse.

Det bemærkes, at forældrene bevarer forældremyndigheden til det fyldte 18 år, og det sociale udvalg træder således ikke i forældrenes sted i tilfælde, hvor lovgivningen kræver forældremyndighedsindehaverens samtykke.

Det sociale udvalg har pligt til at føre tilsyn med barnet med regelmæssige mellemrum og opretholde personlig kontakt med barnet.

Social- og sundhedsforvaltningen bør med henblik herpå udpege en kontaktperson eller sagsbehandler, som skolen under opholdet kan rette henvendelse til. Under skoleopholdet bør der mellem kontaktpersonen og skolen være den fornødne kontakt, som den enkelte henvisning giver anledning til. Også den unges forældre eller forældremyndighedsindehaveren vil skolen være interesseret i at samarbejde med.

Med hensyn til ydelserne til eleven under opholdet er det det sociale udvalg, der træffer bestemmelse om, hvilke beløb barnet eller den unge skal have til rådighed i lommepenge og andre ydelser. Der henvises til socialstyrelsens vejledning nr. 4 af 21. november 1984 pkt. 71 og 72.

Vejledende retningslinier for størrelsen af lommepenge, beklædningstilskud m.v. udsendes af socialstyrelsen en gang om året.

Det sociale udvalg bør i de konkrete tilfælde aftale størrelsen af lommepenge og andre ydelser med skolen, så det sikres, at de henviste elever i videst muligt omfang ligestilles med skolens øvrige elever.

Lommepenge m.v. kan af det sociale udvalg sendes til eleven eller efter aftale sendes til skolen, der udbetaler til eleven.

Unge over 18 år .

Efter bistandslovens § 36 kan hjælpeforanstaltninger opretholdes eller iværksættes efter det 18. år, hvis den unge samtykker heri. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan det sociale udvalg således også opretholde eller iværksætte skoleophold efter § 66, stk. 2, for unge over 18 år.

Bistandsloven sekundær .

Opmærksomheden henledes på, at bistandsloven er sekundær til alle andre former for støtte. Alle elever, der på foranledning af de sociale udvalg får ophold på folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og efterskoler, skal henvises til at søge om størst mulig statsstøtte og kommunestøtte efter §§ 13 - 16 i lov nr. 259 af 4. juni 1970 om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jfr. §§ 1 - 7 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 222 af 30. april 1986 om støtte til elever på nævnte skoler, før de ansøger om hjælp fra det sociale udvalg.

7. Specialundervisning eller anden særlig pædagogisk bistand .

Undervisningsministeriet har fastsat følgende fremgangsmåde for efterskolers og husholdningsskolers modtagelse af betaling fra elevens hjemstedskommune eller f.eks. en hjælpeorganisation for specialundervisning eller anden særlig pædagogisk bistand til elever, hvis skoleophold er betinget heraf

a. elevens hjemstedskommune, evt. en hjælpeorganisation eller lignende, afgør efter samråd med skolen om særlig støtte er nødvendig og tager stilling til omfanget af den støtte, som man er villig til at betale.

b. betalingen fastsættes i et antal løntimer a for tiden 155 kr. eller 186 kr. svarende til den gennemsnitlige timeløn for henholdsvis en efterskolelærer og en husholdningsskolelærer.

c. efter ansøgning til Undervisningsministeriet godkendes skolens tilskudsberettigede løntimetal forhøjet med antallet af de løntimer, der modtages betaling for, medens betalingen fradrages i skolens tilskudsgrundlag.

Det er en forudsætning for godkendelsen, at der er et rimeligt forhold mellem elevens behov for særlig støtte og antallet af ekstra løntimer, at det antal elever, som en skole optager med sådanne ordninger, begrænser sig til enkelttilfælde og normalt ikke overstiger 15% af skolens elevtal på vedkommende kursus, og at antallet af tillagte løntimer indenfor et finansår normalt ikke overstiger 15% af skolens forventede samlede løntimetal.

II. Korte redegørelser for de tre skoleformer

1. Folkehøjskoler .

En folkehøjskole er en kostskole, der giver unge og voksne i alle aldre en almendannende undervisning. Der findes 105 forskellige folkehøjskoler i Danmark. Den almindeligste kursuslængde er 16 - 20 uger, men kursuslængden kan variere fra en enkelt uge op til 40 uger. Man kan tale om tre hovedtyper inden for folkehøjskoler.

a. De almindelige folkehøjskoler , som er den største gruppe, er højskoler, hvor alle kan søge ind, som er fyldt 17 1/2 år ved kursets begyndelse. Nogle højskoler har dog selv fastsat en minimumsalder for optagelse, som f.eks. 18, 19, 20 eller 25 år. Til denne gruppe hører også de 8 gymnastik- og idrætshøjskoler.

b. Ungdomshøjskoler modtager elever, som ved kursets begyndelse er fyldt 17 år , men endnu ikke 19 år . Der kan også optages elever under 17 år, hvis de har afsluttet 10. klasse. Der findes i dag 3 ungdomshøjskoler.

c. Pensionisthøjskoler tilbyder kurser af 1, 2 og i enkelte tilfælde 3 eller 4 uger hele året rundt, fortrinsvis for pensionister. Der findes i dag 4 pensionisthøjskoler.

Især om sommeren arrangerer alle tre typer af folkehøjskoler korte kurser (fortrinsvis 1 - 2 uger) med forskellige emner og indhold, heraf nogle kurser, hvor børn kan være med (familiekurser).

Undervisningen på folkehøjskolerne .

Der er forskel på højskolernes baggrund og holdning. Der er grundtvigske skoler, skoler med kristent eller nyreligiøst grundlag, skoler med baggrund i arbejderbevægelsen eller andet politisk grundlag. Der er skoler, der lægger særlig vægt på miljø og natur eller idræt eller kreative og musiske fag. Der er skoler, hvor rejser til andre lande, bl.a. lande i den 3. verden, indgår i programmet. Der er skoler, hvor man tager udgangspunkt i det enkelte menneske, og der er skoler, hvor man tager udgangspunkt i den omgivende verden. Der er skoler, hvor eleverne inddrages i det praktiske arbejde på skolen (madlavning, vedligeholdelse o.s.v.), og der er skoler, hvor eksperimenter med kollektive demokratiske ledelsesformer spiller en vigtig rolle. Der er skoler med børnehave.

Fælles for samtlige højskoler er stor åbenhed overfor at eksperimentere med undervisningsformerne. Der veksles mellem studiekredse, diskussioner, foredrag, selvstudier, projektundervisning, herunder praktiske projekter, ekskursioner o.s.v. På de fleste skoler er en studierejse af omkring 7 dages varighed en integreret del af undervisningen på kurser af mindst 16 ugers varighed.

Som regel er nogle timer obligatoriske, men derudover har man mulighed for at vælge de fag og emner, der særligt interesserer en. De enkelte elevers skemaer kan således være meget forskellige både med hensyn til indhold og det antal ugentlige timer, man har valgt at følge. Hovedparten af eleverne har 25 - 35 timer om ugen.

Ud over muligheden for selvvalg har eleverne på de fleste højskoler en mulighed for, gennem elevråd, fællesmøder og lignende organer, at øve indflydelse på fælles aktiviteter på skolerne.

Uanset at højskolerne er forskellige i størrelse, undervisningen de tilbyder o.s.v., er der dog en række fælles grundtræk, som er af betydning for højskoleopholdet.

Højskolerne er kostskoler . Man bor sammen, arbejder sammen, spiser sammen, er på ture sammen og har fester sammen. En række fælles oplevelser danner således grundlag for samtale og debat. Dog kan der være mulighed for optagelse som dagelev på mange højskoler, forudsat at man ikke blot deltager i den egentlige undervisning, men også i måltider og aktiviteter og samvær i fritiden. Betalingen vil være indrettet efter at dække alt undtagen logi.

Højskolerne er skoler . Det betyder, at der er et stykke arbejde, der skal gøres. Form og metode veksler vel fra skole til skole fra - elevhold til elevhold. Men alle højskolerne har på deres dagsorden sager, der skal behandles, opgaver, der skal løses, problemer, der skal studeres.

Højskoler er eksamensfrie . Der gives ikke karakterer, der aflægges ikke rettighedsgivende prøver. Mange institutioner, uddannelsessteder og erhverv tillægger et højskoleophold en betydelig vægt. Derfor kan højskolerne give en udtalelse om højskoleopholdet, hvis eleven ønsker det.

Højskolerne er eksperimenterende . To eller flere gange årligt modtager de nye elever og registrerer således hurtigt nye strømninger og synspunkter, som afprøves i medspil og modspil. Også kredsen af elever fornyr sig. Højskolen er ikke bare en sag for de helt unge. Også ældre kan komme med. Medvirkende hertil er nok også, at nogle højskoler nu tilbyder enlige/forældre at tage deres børn med på højskole.

Højskolerne er for alle . Eleverne kommer fra alle dele af landet og fra alle samfundslag. De kommer for at studere og drøfte de spørgsmål, som er fælles for voksen ungdom - uanset erhverv, uddannelse og miljø.

De kommer af vidt forskellige grunde: For at træffe nye mennesker - for at få skolekundskaberne frisket op - for at hente inspiration til valg af arbejde eller studium - for at få skærpet appetitten på væsentlige menneskelige og samfundsmæssige anliggender, såvel til forståelse som til kritik. Og af mange, mange andre grunde.

Forespørgsler om højskoleophold kan rettes til hver enkelt højskole eller Højskolernes Sekretariat, se side 18, der giver oplysninger, sender skoleplan og ansøgningsskemaer. Indmeldelsen sendes direkte til den pågældende højskole.

2. Husholdnings- og håndarbejdsskoler .

Husholdningsskoler, hvoraf der findes 23, og håndarbejdsskoler, hvoraf der findes 6, er kostskoler, der tilbyder undervisning til unge og voksne af begge køn.

Kursernes varighed (1 - 40 uger), undervisningstilbud og målsætning er forskellige fra skole til skole. Det kan være praktiske, teoretiske, kreative og sociale emner med tilbud om at lære at klare den praktiske hverdag med indkøb, madlavning, børnepasning og vedligeholdelse af bolig og garderobe kombineret med samfunds- og uddannelses- og erhvervsorientering.

Oplysninger om undervisningen på den enkelte skole kan fås på skolerne eller skolernes sekretariat, se side 19.

Der er normalt ikke afgangsprøver på et almindeligt husholdnings- eller håndarbejdskursus, men eleven får et bevis på, at han/hun har deltaget i undervisningen.

6 husholdningsskoler tilbyder uddannelse til køkkenleder, der afsluttes med prøve. 8 husholdningsskoler tilbyder efg- køkkenassistentuddannelse.

For at opnå statsstøtte skal eleven være fyldt 16 år, inden kurset påbegyndes.

Eleverne kommer fra alle samfundslag og med en naturlig interesse for de fag, som den skole, de vælger, kan tilbyde.

Uden for den egentlige undervisning har eleverne lejlighed til indbyrdes samvær og med skolens lærere.

3. Efterskoler .

Der findes i dag 186 efterskoler. Alle er kostskoler og de tilbyder unge mellem 14 og 18 år en almendannende undervisning. Minimumsalderskravet anses for opfyldt, hvis eleverne har afsluttet 7. skoleår eller anden dertil svarende undervisning. Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde, hvor elevens modenhed begrunder det, dispensere fra maximums-aldersgrænsen.

En del efterskoler henvender sig først og fremmest til elever på 9.- 11. klassetrin og på enkelte forudsættes det, at de unge er ude over undervisningspligten. En del efterskoler kalder sig ungdomsskoler, men adskiller sig ikke indholdsmæssigt fra de øvrige skoler. Derimod må de ikke forveksles med de kommunale ungdomsskoler, som ikke er kostskoler.

Den enkelte skole står frit med hensyn til ide og udformning samt hvilket elevklientel den henvender sig til.

Skolerne kan tilbyde de samme prøver som i folkeskolen, både i fag, i grundkursus og udvidet kursus. Nogle skoler giver kurser i alle prøveforberende fag, andre har kun kurser i et bestemt udvalg af fag.

Undervisningen er flere steder lagt an på tilvalgsprincippet, og der lægges megen vægt på kreative og praktiske fag, også selv om der ikke er prøver i dem.

På mange skoler er praktisk arbejde i køkken, hus og have et led i den helhed, som livet på skolen er udtryk for, og eleven må deltage i denne side af skolelivet med samme naturlighed, som han deltager i arbejdet i skolestuen.

Generelt gælder, at undervisning og fritid danner en helhed, hvorfor der lægges vægt på de udfordringer, eleven møder såvel i undervisningssituationen som i fritiden.

På de fleste skoler ydes erhvervsvejledning, og der kan iværksættes erhvervspraktik.

De allerfleste elever kommer fra almindelige hjem, hvor forældrene ønsker, at deres dreng/pige skal opleve et udviklende skolemiljø, hvor skolen gennem sin holdning har et grundlag for sin pædagogik. Ofte ønsker forældrene også, at den unge skal opleve en skoleform, der vil lægge megen vægt på de kreative og praktiske fag ved siden af de traditionelle fag.

Også de særlige muligheder, der ligger i kostskoleformen for fællesskab mellem elever og lærere, virker tiltrækkende ved valget.

Størsteparten af eleverne må være elever fra hjem, der søger skolen af egen fri vilje, uden at der er ydre problemer, der tilskynder til et skoleskift.

Derudover har skolerne gennem årene løst en opgave ved også at hjælpe andre elever med en svagere baggrund til et skoleophold.

Det kan være unge, som trænger til et skoleskift, fordi de har lidt nederlag i kammeratskabsflokken. (Manglende kammerater, drillet i skolen o.s.v.).

Det kan være unge, som har mangler i undervisningen. Fik store huller i undervisningen ved skole- eller lærerskift. Havde svært ved at klare de stillede opgaver. Blev skoletrætte o.s.v.

Det kan være unge, som er i en truet situation, måske fordi hjemmet er svagt (skilsmisse, alkoholproblemer, arbejdsløshed, sygdom o.s.v.).

Eller det kan være unge i 10. eller 11. skoleårgang, der under arbejdsløshed vælger et ophold på efterskole.

For at kunne hjælpe de her beskrevne svagere elever er det meget nødvendigt, at skolerne har en stor folk, som kan danne det stabile miljø, som kan virke stimulerende og stabiliserende på de andre.

4. Fælles for de tre skoleformer .

a. Skolerne har fælles lovgrundlag: Lov nr. 259 af 4. juni 1970 om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler og den dertil knyttede bekendtgørelse nr. 27 af 25. januar 1985 om tilskudsbetingelser m.v. Skolernes statstilskud reguleres efter lov om statsstøtte til visse private skoler (Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 5. januar 1971) og bekendtgørelse nr. 83 af 26. februar 1980 om statstilskud til visse private skoler.

b. Skolerne er private, selvejende institutioner, som selv ansætter deres lærere og andre medarbejdere, tilrettelægger kursusplan og undervisning, optager elever m.v. De godkendes og er undergivet tilsyn af undervisningsdirektøren for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v.

c. Fælles for skolerne er endelig, at de er indrettet som kostskoler. De kan dog optage hjemmeboende elever til undervisning og samvær, men kun i enkelte undtagelsestilfælde til undervisning alene. Hvis kostskole-miljøet skal have en positiv virkning kan en skole erfaringsmæssigt højst have ca. 10% elever med særlige problemer af social, adfærdsmæssig, psykisk eller anden art.

5. Samarbejdet mellem social- og sundhedsforvaltningerne og de tre skoleformer.

For at sikre, at eleven kan få størst muligt udbytte af skoleopholdet, er der en række forhold, der forud for og i forbindelse med henvisning m.v. må være afklaret.

a) Formål med skoleopholdet .

Social- og sundhedsforvaltningen bør, uanset om et skoleophold er led i en enkeltstående uddannelse og/eller erhvervsplan eller et led i den enkeltes fremtidsplaner, nøje definere og formulere formålet, således at den skole, der udvælges, kan vurdere, om formålet kan forventes opfyldt. Social- og sundhedsforvaltningen bør ved optagelse på en efterskole i denne forbindelse indhente oplysninger fra barnets hidtidige skole/skoleforvaltningen om barnets hidtidige undervisningsmæssige og sociale forhold og eventuelt drøfte disse med den aktuelle efterskole.

I øvrigt henvises til socialstyrelsens vejledning nr 4 af 21. november 1984, pkt. 29 og 30 om samarbejdet mellem kommunerne og amtskommunerne.

b. Udvælgelse af skole .

Ud fra det definerede formål må social- og sundhedsforvaltningen gøre sig bekendt med skolernes tilbud m.v.

Information kan fås fra:.

Højskolernes Sekretariat,

Farvergade 27, opg. G.,

1463 København K., Tlf. (01) 139822.

Efterskolernes Sekretariat,

Farvergade 27, opg. K.,

1463 København K., Tlf. (01) 128680.

Husholdnings- og Håndarbejdsskolernes Sekretariat

Farvergade 27, opg. K., 1. sal

1463 København K., Tlf. (01) 111291.

Når social- og sundhedsforvaltningen i samråd med eleven og/eller forældrene samt skolevæsenet, har fundet den skole som findes bedst egnet til det konkrete formål, bør følgende iagttages inden den endelige beslutning og henvisning.

Den pågældende skole bør have tilstrækkelige og relevante informationer om den, der ønskes henvist, for at kunne tage stilling til, om henvisningens formål vil kunne opfyldes. Der kan her være tale om oplysninger om skolestandpunkt, adfærd, sociale og familiemæssige forhold, helbredsforhold m.v. samt evt. konkret problembeskrivelse. Disse oplysninger bør kun videregives med elevens/forældrenes samtykke.

Den pågældende, der ønskes henvist, bør have lejlighed til alene, sammen med forældrene, værge eller evt. sagsbehandleren, at besøge skolen for at kunne orientere sig. Kan det ikke lade sig gøre, må vedkommende have en grundig orientering om forholdene.

Det er meget vigtigt, at optagelse på skolen sker efter princippet tilbud og accept.

Den enkelte skole afgør selv om den ønsker at optage en elev, hvad enten eleven er henvist af en offentlig myndighed eller ej. Ingen bestemmelse forhindrer en elev i at forlade et kursus eller en skole i at bortvise en elev, hvis forholdene nødvendiggør en afbrydelse.

c) Optagelse på skolen .

I forbindelse med den konkrete optagelse må der mellem social- og sundhedsforvaltningen og skolen træffes aftale om betaling, herunder om eventuelle særlige ydelser som udgifter til vask, leje af sengetøj, rejser, materialer m.v.

Der bør - især hvis den pågældende er under 18 år - træffes aftale om udbetaling af lommepenge eller et beløb til personlige fornødenheder.

Vejledende retningslinier for størrelsen af lommepenge, beklædningstilskud m.v. fremgår af socialstyrelsens årlige udmelding herom, senest vejledning nr. 1 af 15. april 1986.

Taksterne reguleres hvert år under hensyn til den almindelige prisudvikling. Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt, at social- og sundhedsforvaltningen sikrer, at den pågældende har tilstrækkelig beklædning, fodtøj og skiftetøj til hele opholdets varighed.

Endvidere bør der, såfremt skolen skal påtage sig andre opgaver eller afholde andre udgifter, end skolen har over for øvrige elever, indgås aftale herom i forbindelse med elevers optagelse på skolen.

Det skal endvidere fremhæves, at skolens personale ikke kan påtage sig opgaver, der meget væsentligt adskiller sig fra de opgaver, de ikke-henviste elever medfører, og man må derfor i almindelighed afstå fra at henvise elever, der er så belastede af social- og/eller helbredsmæssige årsager, at deres ophold kun kan gennemføres ved en personaleindsats, skolen ikke kan tilvejebringe.

Det anbefales desuden, at der ved optagelsen tages stilling til de økonomiske spørgsmål, der kan opstå i tilfælde af utidig afbrydelse af opholdet. På efterskoleområdet gælder, at mange skoler kræver fra 4 - 6 ugers betaling af forældrene/socialforvaltningen udover det antal hele uger, eleven er på skolen. Der gives ikke stats- og kommunestøtte til den ekstrabetaling, der ofte vil være på mellem 2.500 og 4.000 kr. Det bør derfor i forbindelse med optagelse ved aftale så vidt muligt præciseres, om disse udgifter skal afholdes af forældrene eller af social- og sundhedsforvaltningen. Skolerne må med henblik herpå orientere social- og sundhedsforvaltningen om den betalingspraksis, man følger ved utidig afbrydelse. Såfremt hjælpeforanstaltningen er iværksat med hjemmel i § 33, stk. 1, nr. 3, jfr. § 66, stk. 2, er det dog altid social- og sundhedsforvaltningen, der afholder udgiften.

d) Social- og sundhedsforvaltningens stillingtagen til forslag fra andre myndigheder.

Ofte vil forslag om henvisning til skoleophold komme udefra, f.eks. fra sygehuse, kriminalforsorgen, behandlingsinstitutioner for narkotika- og alkoholmisbrugere, arbejdsformidlingen, erhvervsvejledningen, Dansk Flygtningehjælp, Grønlandsministeriet m.v. Nogle af disse instanser har selv bevillinger til at betale skoleopholdet. I forbindelse med tilvejebringelse af beslutningsgrundlag for ydelse efter bistandsloven må social- og sundhedsforvaltningen selv forestå den forannævnte afklaring, information, udvælgelse m.v. eller sikre, at den indstillende myndighed har foretaget/foretager dette efter de her foreslåede retningslinier.

Det vil være hensigtsmæssigt for skolerne, at der etableres et tæt samarbejde, ikke alene med social- og sundhedsforvaltningerne, men også med disse andre henvisende myndigheder, hvorfor relevante oplysninger om elevens forhold bør tilgå skolerne fra de respektive myndigheder. Dette kræver i almindelighed, at eleven har givet samtykke til, at der udveksles oplysninger.

e) Efter skoleopholdet .

Hvor skoleopholdet er mere end en enkeltstående foranstaltning, bør sagsbehandleren i rimelig tid inden opholdets afslutning sammen med den unge og skolens leder drøfte den videre planlægning.

Det skal i denne forbindelse fremhæves, at skolens personale normalt kun kan udtale sig om den kundskabsmæssige fremgang og de iagttagelser om pågældendes forhold, et pædagogisk uddannet personale kan vurdere.

Det skal endvidere fremhæves, at skolens personale ikke kan påtage sig opgaver, der meget væsentligt adskiller sig fra de opgaver, de ikke-henviste elever medfører, og man må derfor i almindelighed afstå fra at henvise elever, der er så belastede af social- og/eller helbredsmæssige årsager, at deres ophold kun kan gennemføres ved en personaleindsats, skolen ikke kan tilvejebringe.

Endelig bemærkes, at det ikke kan forventes, at skolernes personale kan påtage sig »efterarbejde« i form af tilsyn med og hjælp til elever, der er gået ud af skolen.

f) Almindelige regler .

Det må være en naturlig ting, at henviste elever indgår på skolen på lige fod med andre elever, og at de derfor må indordne sig den enkelte skoles regler, husorden m.v.

Der kan dog være særlige forhold, hvor den enkelte henviste elevs forhold tilsiger en vis særstilling, som bør være nøje aftalt med skolen forud. Det kan f.eks. være spørgsmålet om hjemrejser i ferier, week-ends m.v., særlig betaling for tjenesteydelser (tøjvask m.v.), som ikke-henviste elever selv klarer, men som den enkelte henviste f.eks. på grund af helbredsforhold ikke kan magte. Endvidere kan der være spørgsmålet om aftale om, at skolens personale i et vist omfang er handicappede behjælpelige med fremskaffelse af og tilsyn med indtagelse af nødvendig medicin.

Ingen