Læreplan for faget MARKEDSPLANLÆGNING/SALGSTEKNIK på merkonomkursus i International Marketing
Statutory Text (2 Articles)
Læreplan for faget MARKEDSPLANLÆGNING/SALGSTEKNIK på merkonomkursus i International Marketing
FORMÅL
Formålet med undervisningen i MARKEDSPLANLÆGNING/SALGSTEKNIK er
- at deltagerne tilegner sig færdighed i opstilling af markedsføringsplaner
- deltagerne opnår indsigt i og kan medvirke ved eksportens praktiske gennemførelse
- at deltagerne kan varetage eksportfunktioner på internationale markeder med forskelligartede kulturmønstre.
MÅL
Målet med undervisningen er
- at deltagerne har indsigt i de elementer og faser, der indgår i markedsføringsplanen, og kan vurdere planens praktiske gennemførlighed
- at deltagerne har indsigt i de eksterne offentlige og private hjælpefunktioner, der har betydning for eksportens gennemførelse
- at deltagerne har indsigt i væsentlige kultur-sociologiske forhold af betydning for den personlige salgsindsats og kan tilrettelægge og gennemføre salgsarbejdet i praksis.
INDHOLD
MARKEDSPLANLÆGNING/SALGSTEKNIK (60 timer) læses tidsmæssige parallelt med kurset i EKSPORTENGELSK III (60 timer) i en faglig integreret helhed.
Der redegøres for markedsføringsplanens elementer: mål, strategi, politik, aktivitetsplan, budget og kontrol, og for sammenhængen mellem elementerne.
I fortsættelse af MARKEDSANALYSE øves deltagerne i udfærdigelse af markedsføringsplaner.
Der redegøres for finansieringsproblemerne. Deltagerne øves i at behandle praktiske forhold vedrørende betalingsmåde, finansieringsform og risikobegrænsning.
Der redegøres for speditions- og transportfunktionens rolle i eksportarbejdet.
Virksomhedens muligheder for at styrke eksporten gennem nationale og overnationale ordninger beskrives, og deltagerne øves i at vurdere og udnytte disse muligheder.
Der redegøres for salgsopgavens elementer. Deltagerne øves i tilrettelæggelse af salgsrejsen og i salgs- og forhandlingsteknik.
Der redegøres for kultur-sociologiske hovedtræk i de vigtigste geografiske regioner.
Deltagernes evne til at indleve sig i og forstå fremmede handelspartneres adfærd opøves, således at salget og forhandlingen kan gennemføres markedstilpasset.
MARKEDSPLANLÆGNING/SLAGSTEKNIK trænes ved øvelser, opgaver, cases og studiekreds.
STUDIEKREDS
Der udarbejdes en studiekredsrapport på 25 sider +/- 20% af typisk 3 deltagere.
Deltagerne vælger studiekredsemne, som godkendes af faglærerne.
Ved studiekredsarbejdet trænes deltagerne i systematisk problemformulering, indsamling af kildemateriale, analyse og vurdering samt udarbejdelse af markedsfæringsplan for et givet produkt i et givet geografisk område.
Studiekredsrapporten består af en analysedel og en plandel. Deltagernes - eventuelt - reviderede studiekredsrapport fra kurset i MARKEDSANALYSE kan indgå helt eller delvist i studiekredsrapportens analysedel.
Studiekredsrapportens analysedel udfærdiges på dansk, mens planlægningsdelen udfærdiges på engelsk.
Den samlede rapport afleveres til deltagerne og begge lærere.
Behandlingen af studiekredsrapporten er et samspil mellem opgaveløsere, opponenter, øvrige kursusdeltagere og såvel engelsklæreren som marketinglæreren
- rapporten fremlægges og uddybes på engelsk
- opponentgruppen, der er udpeget af faglærerne, fremfører sin kritik på engelsk
- øvrige kursusdeltagere fremfører kritik og stiller spørgsmål på engelsk
- rapporten og dens fremlæggelse samt opponenternes indlæg evalueres
Studiekredsrapporten bedømmes godkendt/ikke godkendt i både marketinglærer og engelsklærer
- rapportens faglige indhold - i såvel analysedel som markedsplanlægningsdel bedømmes af marketingslæreren
- den sproglige udformning af markedsplanlægningsdelen bedømmes af engelsklæreren
Fremlæggelsen af den samlede studiekredsrapport bedømmes af engelsklæreren.
Timetal
60 timer
Hjemmeopgaver
Der stille si alt 12 hjemmeopgaver, hver af et omfang som et halvt eksamenssæt.
Ikrafttrædelse m.v.
Læreplanen har omgående virkning af afløser foreløbig plan udsendt den 20. august 1986.
P.d.v.
e.b.
Erik Nexelmann
underv.insp.
Ingen