Læreplan for faget OMRÅDESTUDIER på merkonomkursus i International Marketing
Statutory Text (2 Articles)
Læreplan for faget OMRÅDESTUDIER på merkonomkursus i International Marketing
FORMÅL
Formålet med undervisningen er
- at deltagerne opnår indsigt i udvalgte områders demografiske, naturbestemte, kulturelle, politiske og økonomiske forhold
- at deltagerne opnår færdighed i at udvælge og selvstændigt bearbejde dansk og engelsk kildemateriale om disse områder
- at deltagerne udbygger deres evne til at udtrykke sig på engelsk om de ovennævnte forhold.
MÅL
Målet med undervisningen er
- at deltagerne har indsigt i de hovedelementer i et områdestudium, som har betydning for markedsbearbejdning
- at deltagerne kan redegøre for de informationsmidler og -kanaler, der er relevante for et områdestudium
- at deltagerne systematisk kan indsamle, læse og forstå relevant dansk og engelsk kildemateriale om udvalgte markeder (regioner, lande, områder)
- at deltagerne selvstændigt kan analysere og perspektivere det indsamlede materiale samt vurdere det
- at deltagerne kan strukturere og fremlægge tilegnet stof på nuanceret og varieret engelsk med en høj grad af idiomatisk korrekthed.
INDHOLD
Engelsk (30 timer) læses tidsmæssigt parallelt med marketing (30 timer) i en fagligt integreret helhed.
Der redegøres for hovedelementerne demografi, natur, kultur, politik og økonomiske forhold, således at deltagerne opøver deres evne til at forstå hovedelementernes betydning for markedsbearbejdning.
Der orienteres om informationssteder, såsom biblioteker, Danmarks Statistik, ambassader, erhvervsorganisationer, private og offentlige virksomheder.
Informationsstedernes standardpublikationer præsenteres. ligesom mulighederne for søgning på internationale databaser omtales.
Ved gennemgang af erhvervsøkonomiske tekster udbygges deltagernes evne til at læse, forstå og kommentere på engelsk.
Gennem integrering og parallellisering af fagene marketing og engelsk opøves deltagerne i at indsamle, analysere, perspektivere og vurdere kildemateriale om hovedelementerne i udvalgte områder.
Deltagerne trænes i at anvende relevant terminologi i forbindelse med mundtlig sprogbehandling og skriftlige øvelser og opgaver.
Ved selvstændigt arbejde med emner under hovedelementerne trænes deltagerne i at strukturere skriftlige opgaver samt tilrettelægge of afholde korte foredrag på engelsk. Der lægges vægt på præsentationsteknik og non-verbal kommunikation.
Under evalueringen af foredraget øves deltagerne i at give og modtage kritik.
Som illustration af et integreret forløb kan følgende eksempel opstilles
Område: USA Hovedelementer Emner Deltagerforedrag/ skriftlig opgave -------------- ----- ----------------- »Political in- fluence on indu- strial location« Nye industri- centre »The Sunbelt« demografi natur »Silicon Valley« kultur politik »The Wheatbelt« økonomi Landbrug »Farming Policy« »Agri-Business«
Både hovedelementerne og emnerne kan indgå enten i engelskundervisningen eller i marketingundervisningen, såvel som forskellige aspekter af hovedelementerne, indgår i begge fag.
Deltagerforedraget/den skriftlige opgave afvikles på engelsk.
Timetal
60 timer
Hjemmeopgaver
Der stilles i alt 12 hjemmeopgaver, hver af et omfang som et halvt
eksamenssæt.
Ikrafttrædelse m.v.
Læreplanen har omgående virkning og afløser foreløbig plan udsendt den 20. august 1986.
P.d.v.
e.b.
Erik Nexelmann
underv.insp.
Ingen