Studieplan for kurset 2.4. Dialogprogrammering ved Datanomkursus
Statutory Text (2 Articles)
Studieplan for kurset 2.4. Dialogprogrammering ved Datanomkursus
Studieplanen har virkning fra august 1982 (genoptryk).
P.d.v.
e.b.
Erik Nexelmann
underv.insp.
A. Formålsbeskrivelse.
Da materiel og programmel bliver stadig billigere, overvejes ofte i større omfang at anvende datakraft ved udviklingen af edb-systemer. Det er bl.a. programmeringsarbejdet, som underkastes sådanne overvejelser, hvilket kan medføre anvendelse, i større eller mindre grad og med mere eller mindre held, af en eller anden form for dialogprogrammering. Ved dialogprogrammering skal i denne forbindelse forstås programmering, som hovedsagelig foregår som en dialog mellem programmør og datamat via en lavhastighedsterminal. Kursets formål må derfor være, at sætte den studerende i stand til på en hensigtsmæssig måde, at betjene sig af de muligheder, som forskellige dialogsystemer, dialogsprog, m.v. tilbyder. Disse systemer, sprog, m.v. indebærer mange muligheder ved udvikling af edb-systemer generelt, men måske specielt ved mindre opgaver er anvendelsen af disse systemer særlig fordelagtig.
B. Hovedemner: formål og indhold.
1. Terminaler
Formål
Gennemgang af de forskellige typer lavhastighedsterminaler, m.h.t. virkemåde, anvendelighed, o.s.v.
Emner
Skærmterminaler, hard-copy, datatransmissionsprincipper, grafiske terminaler, lyspen, m.v.
2. Driftssystemet
Formål
Forskellige principper for dialogsystemers interaktion med driftssystemet iøvrigt.
Emner
Selvstændigt dialogsystem, integreret dialogsystem, tidsdelingsprincipper, lagerveksling, adgang til data, låse og nøgler, reentrante programmer, back-up, m.v.
3. Teksteditorer
Formål
Muligheder for at manipulere med data og programmer ved hjælp af forskellige teksteditorer.
Emner
Eksempler på teksteditorer med vægt på muligheder og begrænsninger.
4. Traditionelle programmeringssprog
Formål
Hvordan programudvikling foregår, når man ønsker at benytte de traditionelle programmeringssprog, som f.eks. Cobol, Fortran og PL/1.
Emner
Indtastning og rettelse af kildeprogram, oversættelse og lænkning, eksekvering, hvordan fejl konstateres og rettes, tillempede versioner af traditionelle programmeringssprog, overvågning af eksekvering.
5. Interaktive programmeringssprog
Formål
Anvendelse og vurdering af interaktive programmeringssprog.
Emner
APL, data, vektorer og matricer, primitive funktioner, udtryk definerede funktioner, input-output, shared variables, systemkommandoer.
Basic.
6. Specielle dialogsystemer
Formål
Orientering om forskellige specielle dialogsystemer.
Emner
Grafiske systemer, Monster, Preview, GPGS, CAI, o.s.v.
Ingen