Legislator Case Law & Legislation
C19862215354 DK

Skrivelse om fotokopiering m.v. ved seminarier. (Med aftale af 28. juli 1986 om beregningsprincipper for fotokopiering ved seminarier som bilag). (Til samtlige lærerseminarier, børnehave- og fritidspædagogseminarier, husholdningsseminarier, håndarbejdsseminarier, amtscentraler m.fl.)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1986 22153 Historic

Skrivelse om fotokopiering m.v. ved seminarier. (Med aftale af 28. juli 1986 om beregningsprincipper for fotokopiering ved seminarier som bilag). (Til samtlige lærerseminarier, børnehave- og fritidspædagogseminarier, husholdningsseminarier, håndarbejdsseminarier, amtscentraler m.fl.)

Til samtlige lærerseminarier, børnehave- og fritidspædagogseminarier, husholdningsseminarier, håndarbejdsseminarier, amtscentraler m.fl.

Med skrivelse af 18. juni 1985 fremsendte man herfra cirkulære om varig aftale om seminariernes fotokopiering m.v. af ophavsretsligt beskyttede publikationer.

Samtidig var der udpeget 5 seminarier, der i undervisningsåret 1985/86 skal indrapportere til COPY-DAN i overensstemmelse med reglerne, jævnfør ovennævnte aftale § 14.

Med henvisning hertil skal man meddele, at de i ovennævnte skrivelse nævnte seminarier herefter afslutter rapporteringen med udløbet af indeværende undervisningsår, således at rapporteringen til COPY-DAN for undervisningsåret 1986/87 overtages af følgende seminarier

Københavns Dag- og Aftenseminarium

Nr. Nissum seminarium

Århus seminarium

Slagelse børnehave- og fritidspædagogseminarium

Hindholm socialpædagogiske seminarium

Det bemærkes, at lærerseminariernes HF-kurser er omfattet af skoleaftalen og derfor falder uden for seminarieaftalen, således at rapportering for undervisningsåret 1986/87 ikke skal ske for så vidt angår ophavsretligt beskyttet materiale til brug ved HF -undervisningen. Dog skal der til COPY-DAN gives oplysning om antal HF-elever samt det samlede kopiforbrug for hele undervisningsinstitutionen, jfr. aftalens § 11, stk.1.

Forhandlingerne om en regulering af den nuværende betalingssats på 10,5 øre pr. kopiside er endnu ikke afsluttede. Meddelelse om en eventuel ny sats med virkning fra den 1. auqust 1986 vil tilgå seminarierne m.fl. senere.

Der henvises til medfølgende nye »Aftale om beregningsprincipper for fotokopiering ved seminarier«, der afløser den tidligere med skrivelse herfra af 18. juli 1985 udsendte beregningsaftale, jævnfør herved bemærkningen side 2, næstsidste afsnit om en eventuel ny »stikprøveundersøgelse« ved lærerseminarierne (efter aftale mellem COPY-DAN og undervisningsministeriet).

P.m.v.

e.b.

Erik Metz

eksp.sekr.

Aftale

om

beregningsprincipper for fotokopiering ved seminarier.

De i Aftale om fotokopiering ved seminarier i § 10, stk. 2 omtalte beregningsprincipper fastsættes med virkning fra den 1. august 1986 således

Som anført i den tidligere beregningsaftale har der i november 1985 været foretaget en undersøgelse af kopieringens omfang og sammensætning ved et mindre antal seminarier omfattende såvel det samlede antal kopisider som antal ophavsretligt beskyttede kopisider årligt. På dette grundlag er det beregnet, at afrundet 26,5% af den samlede kopiering ved seminarierne er ophavsretligt beskyttet. Endvidere er det beregnet, at det årlige forbrug af beskyttet materiale (»omregnet« for aviser og noder, der betales med henholdsvis 3- og 5-dobbelt sats) pr. studerende udgør

Lærerseminarier 349 sider Børnehave- og fritidspæd. sem. 355 sider Socialpæd. sem. 663 sider Husholdnings- og håndarb. sem. 415 sider

A-conto betalingen for det følgende undervisningsår, jfr. aftalens § 10, stk. 2, kan herefter beregnes ved at multiplicere antal studerende med det for hver seminarietype oven for angivne antal »omregnede« ophavsretligt beskyttede kopisider årligt. Dette antal multipliceres med kopisidebetalingen.

Når undervisningsåret er forløbet, aflæses det totale forbrug af kopisider på kopimaskinernes tællerapparatur. Den endelige betaling for det forløbne undervisningsår beregnes herefter som 26,5% af det samlede kopisideforbrug multipliceret med kopisidebetalingen.

Såfremt der er betalt for meget i det forløbne undervisningsår, fradrages beløbet i betalingen for det kommende undervisningsår. Såfremt der er betalt for lidt, lægges det manglende beløb til betalingen.

Betalingen har hidtil været 10,5 øre pr. kopiside.

Spørgsmålet om en regulering af denne sats fra og med den 1. august 1986 er fortsat under forhandling.

Meddelelse om en eventuel ny sats med virkning fra undervisningsåret 1986/87 vil tilgå seminarierne så hurtigt som muligt.

Såfremt fotokopieringsaftalen i henhold til § 20, stk. 3, opsiges af en organisation under COPY-DAN, skal der ud fra grundlaget for de foranstående beregningsregler foretages en forholdsmæssig nedsættelse af såvel a conto-betalingen som den endelige afregning.

Spørgsmålet om en eventuel ny »stikprøveundersøgelse« af kopieringens omfang og sammensætning for lærerseminarierne er for tiden under overvejelse.

Den tidligere beregningsaftale bortfalder samtidig.

COPY-DAN »Seminariekopier«

H. Lund Christiansen

Undervisningsministeriet

1. afdeling, 5. kontor

Den 28. juli 1986

/Helge Thomsen

/Erik Metz

eksp.sekr.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →