Legislator Case Law & Legislation
C19862213541 DK

Studieplan for kurset 3.6. Test og kvalitetssikring ved Datanomkursus

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Undervisningsplan 1986 22135 Historic

Studieplan for kurset 3.6. Test og kvalitetssikring ved Datanomkursus

Studieplanen har virkning fra den 1. august 1986.

P.d.v.

e.b.

Erik Nexelmann

underv.insp.

1. Formål

Kurset skal sætte den studerende i stand til at anvende, sammenligne og vurdere forskellige strategier, metoder og testværktøjer til sikring af de enkelte interessenters kvalitetskrav.

Endvidere skal kurset give den studerende indsigt i de psykologiske og økonomiske aspekter omkring kvalitetssikring.

2. Formelle adgangsbetingelser

Problemorienteret sprog

Planlægning

Projektgennemførelse

3. Anbefalede forudsætninger

Kurset henvender sig til studerende med praktisk erfaring fra deltagelse i gennemførelse af edb-projekter.

4. Indhold

Følgende hovedemner vil blive behandlet: 4.1 Kvalitetssikring 4.2 Checklister og review 4.3 Testværktøjer og teknikker 4.4 Strategi og styring 4.5 økonomi og psykologi

4.1 Kvalitetssikring

Formål: At give de studerende en introduktion til elementerne i en generel kvalitetssikringsmodel samt forståelse for sammenhængen mellem modellens elementer.

Indhold: - målsætninger - interesser - systemegenskaber - udviklingsforløb - kontrollanter

4.2 Checklister og review

Formål: At give de studerende den nødvendige baggrund for at kunne gennemføre reviews i praksis. Der fokuseres specielt på forhold, som hæmmer og fremmer et review.

Indhold: Man gennemgår systemegenskaberne og deres udgangspunkt for strukturering af checklister samt virksomhedens generelle krav til standards og metoder og disses krav til opstilling af checklister i form af indhold.

4.3 Testværktøjer og teknikker

Formål: At give de studerende et overblik over og kendskab til de mest gængse teknikker og værktøjer samt skabe forståelse for de specifikke problemer, der opstår af forskellige driftsmiljøer.

Indhold: STATISK TEST , herunder programegenskaber, optælling af antal mulige veje i et program og nødvendige testtransaktioner. Området omfatter også analyse og beregning af et programs kompleksitet.

DYNAMISK TEST , herunder gennemgang af white-box og black-box test.

DRlFTSMILJØER OG TEST , som dækker batch, on-line og samtidsmiljøer.

4.4 Strategi og styring

Formål: At klarlægge hvilke strategier for test, der skal lægges samt kravene til styring af testforløbet. Endvidere skal de studerende have mulighed for at sætte testaktiviteterne i forhold til gældende udviklingsmodel og med skyldig hensyn til valget af den givne udviklingsstrategi.

Indhold: Begreberne »bottom-up« og »top-down« gennemgås med focus på stærke og svage sider.

Fordele og ulemper ved trinvis implementering, versionsvis igangsætning og paralleludvikling belyses specielt med henblik på styring af et forløb.

Risikoanalyse og styring gennemgås, herunder belysning og vægtning af risikofaktorer.

4.5 Økonomi og psykologi

Formål: At give de studerende indsigt i og forståelse for de »bløde« aspekter omkring kvalitetssikring og test.

Indhold: Holdning til kvalitet, hvorfor begås fejl?, årsag og virkning, afslutning af test, økonomi og test, brugerrolle og test.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →