Studieplan for kurset 4.3. Planlægnings- og styringsmetoder ved Datanomkursus
Statutory Text (2 Articles)
Studieplan for kurset 4.3. Planlægnings- og styringsmetoder ved Datanomkursus
Studieplanen har virkning fra den 1. august 1986.
P.d.v.
Erik Nexelmann
underv.insp.
1. Kursets formål
Formålet med kurset er at sætte den studerende i stand til at forstå de principielle planlægnings- og styringsproblemer samt at anvende og vurdere forskellige planlægnings- og styringsmetoder (m/værktøjer) i relation til planlægning og styring af edb-udviklingsprojekter. Kurset skal også forbedre de studerendes evner til at sikre at edb-udviklingsprojekter afsluttes til tiden og holdes indenfor de fastlagte økonomiske- og ressourcemæssige rammer under hensyntagen til det ønskede kvalitetsniveau.
2. Adgangsbetingelser
Planlægning,
Afsluttende projekt og
driftsøkonomi
3. Anbefalede forudsætninger
Organisation
4. Hovedemner og undervisningsmål for disse
4.1 Modeller og begreber i kort- og langtidsstyring set i lyset af de øvrige hovedemner.
Formål
At give de studerende et fælles, generelt begrebsapparat.
4.2 Tidsstyring
Formål
At sætte de studerende i stand til selvstændigt at kunne forstå, vælge og anvende konkrete metoder/værktøjer til tidsstyring af edb-udviklingsprojekter.
4.3 Økonomistyring
Formål
At sætte de studerende i stand til selvstændigt at kunne forstå, vælge og anvende konkrete metoder/værktøjer til økonomisk styring af edb-udviklingsprojekter i overensstemmelse med den øvrige økonomiske styring i virksomheden.
4.4 Ressourcestyring
Formål
At sætte de studerende i stand til selvstændigt at kunne forstå, vælge og anvende konkrete metoder/værktøjer til ressourcestyring (f.eks. mandtid, maskintid, fremmede tjenesteydelser) af edb-udviklingsprojekter.
4.5 Kvalitetsstyring
Formål
At sætte de studerende i stand til selvstændigt af kunne forstå, vælge og anvende konkrete metoder/værktøjer, som gør det muligt at opdage fejl og ufuldstændigheder i produktet så tidligt som muligt i udviklingsprocessen, og som muliggør en styring af kvalitetsniveauet på lige fod med tids-, økonomi- og ressourcestyringen. Kvalitetsniveauet udgør de fastsatte mål for edb udviklingsprojektets kvalitet på områder som indhold (den rigtige opgave), funktionel og teknisk kvalitet (den rigtige løsning).
4.6 Praktisk integration
Formål
At give de studerende mulighed for selvstændigt at gennemføre et projektarbejde, som integrere det indlærte ud fra en synsvinkel som er interessant set i relation til de studerendes erhvervsmæssige interesser.
Ingen