Skrivelse om indtægtsdækket virksomhed i forbindelse med arbejdsopgaver på de retsmedicinske institutter og dennes indflydelse på reglerne om ansættelse af videnskabeligt personale ved de højere uddannelsesinstitutioner
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om indtægtsdækket virksomhed i forbindelse med arbejdsopgaver på de retsmedicinske institutter og dennes indflydelse på reglerne om ansættelse af videnskabeligt personale ved de højere uddannelsesinstitutioner
Undervisningsministeriet skal herved på given foranledning meddele, at anvendelsen af principperne for indtægtsdækket virksomhed i forbindelse med arbejdsopgaver på de retsmedicinske institutter ikke indebærer nogen ændring af reglerne for ansættelse af videnskabeligt personale ved de højere uddannelsesinstitutioner.
De til de retsmedicinske institutter knyttede professorer, lektorer og adjunkter m.fl. vil således ikke kunne ansættes direkte til indtægtsdækket virksomhed for nogen del af deres arbejdsopgaver, men vil som hidtil - uanset opgavefordelingen og fordelingen af lønudgifter på konti - skulle ansættes i stillinger ved universiteterne.
Tjenestemænd vil iøvrigt, jfr. budgetvejledning 1975, side 124, 74.12, ikke kunne ansættes direkte til indtægtsdækket virksomhed.
P.m.v.
e.b.
G. Malling
eksp. sekr.