Legislator Case Law & Legislation
C19862202854 DK

Skrivelse vedrørende retningslinier når en uddannelsesinstitution yder støtte til selvejende institutioner (Til de højere og videregående uddannelsesinstitutioner)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1986 22028 Historic

Skrivelse vedrørende retningslinier når en uddannelsesinstitution yder støtte til selvejende institutioner

(Til de højere og videregående uddannelsesinstitutioner)

Statsrevisorerne har den 18. juni 1985 udsendt beretning nr. 17 1983, indeholdende rigsrevisionens undersøgelse af selvejende institutioner m.v. ved universiteter m.v. I tilslutning til beretningen og til de af undervisningsministeren i oktober 1985 over for statsrevisoratet afgivne bemærkninger anmoder direktoratet de højere og videregående uddannelsesinstitutioner om at iagttage følgende

1. Såfremt der fra uddannelsesinstitutionens side ydes støtte til selvejende institutioner, der er et naturligt led i forsker- og studentermiljøerne, skal disse selvejende institutioner anmeldes over for og godkendes af ledelsen af den pågældende uddannelsesinstitution, således at institutionen løbende har kendskab til, hvor mange og hvilke institutioner der modtager støtte. En sådan støtte må kun ydes i begrænset omfang og kun til selvejende institutioner, der falder inden for uddannelsesinstitutionens generelle formål.

Når sådanne selvejende institutioner er anmeldt over for og godkendt af uddannelsesinstitutionens ledelse, er det ikke nødvendigt at optage bemærkninger om disse selvejende institutioner i finanslovforslagene.

2. Såfremt en uddannelsesinstitution ønsker at samarbejde med eller yde støtte til en selvejende institution, der driver indtægtsgivende virksomhed af mere erhvervsmæssig karakter, kræver et sådant samarbejde eller en sådan støtte udtrykkelig hjemmel på finansloven, ligesom de sædvanlige bevillingsretlige regler må følges. Om sådanne selvejende institutioner, der er oprettet med erhvervsmæssigt sigte, skal der, når disse har direkte tilknytning til uddannelsesinstitutionen og blandt andet har som formål at knytte kontakt mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionen, optages en orienterende bemærkning i finanslovens anmærkninger II under institutionens hovedkonto.

P.d.v.

Sten Herfelt

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →