Legislator Case Law & Legislation
C19862201741 DK

Studieplan for kurset 5.7. Microsystemer ved Datanomkursus

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Undervisningsplan 1986 22017 Historic

Studieplan for kurset 5.7. Microsystemer ved Datanomkursus

Studieplanen har virkning fra den 1. januar 1986.

P.d.v.

e.b.

Erik Nexelmann

underv.insp.

MODULBESKRIVELSE

5.7. Microsystemer.

Kursets formål

Formålet med dette kursus er at give de studerende indsigt i de anvendelser/systemer, der er baseret på microcomputere eller anvendes på grund af microcomputerens store udbredelse.

Formelle adgangsbetingelser

Kurset henvender sig til alle, som har udsigt til at skulle beskæftige sig med microsystemer og kræver ikke yderligere forudsætninger end edb-assistent-eksamen eller tilsvarende erfaring.

Anbefalede forudsætninger

Ingen.

Hovedemner og undervisningsmål for disse

Af anvendelsesområder og anvendelser kan følgende emner behandles

Kontor: tekstbehandling, kolonneregning, elektronisk post, planlægningssystemer, integrerede systemer, grafik, database systemer.

Produktion: styring, overvågning, specielt robotteknik.

Design: CAD/CAM systemer.

Undervisning: expertsystemer, indlæring, oplæring, undervisningssystemer.

For de enkelte anvendelser/systemer bør følgende emner behandles

Anvendelsesområder

Hvem bruger systemet og i hvilket miljø. For de integrerede systemer kan der være flere anvendelsesområder og hermed flere anvendelsesgrupper.

Funktionalitet

Hvilke opgaver kan systemet løse, og hvorledes er grænsefladen til brugeren og til andre systemer. Her er det vigtigt, at de studerende får mulighed for at benytte/eksperimentere med systemerne i praksis.

Implementering

Hvilke krav stiller systemet/anvendelsen til hardware, operativ system, kommunikationsfaciliteter, algoritmer, datastrukturer, pladskrav og kørselstid.

Sammenligning

Ud fra ovenstående punkter kan der laves en sammenligning af beslægtede anvendelser.

I kurset bør der indgå projektarbejde. Formålet med dette er at give de studerende mulighed for at beskæftige sig med en anvendelse fra en synsvinkel, som de synes er interessant.

Som eksempler på projekter kan nævnes

- analyse, vurdering og beskrivelse af en anvendelse set ud fra en brugers synsvinkel.

- implementering eller forbedring af en anvendelse.

- sammenligning mellem anvendelser inden for et område.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →