Legislator Case Law & Legislation
C19862201541 DK

Studieplan for kurset 2.9. Multiprogrammering ved Datanomkursus

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Undervisningsplan 1986 22015 Historic

Studieplan for kurset 2.9. Multiprogrammering ved Datanomkursus

Studieplanen har virkning fra den 1. januar 1986.

P.d.v.

e.b.

Erik Nexelmann

underv.insp.

Modulets formål

Formålet med kurset er at give deltagerne et grundigt kendskab til design- og implementeringsteknikker i multiprogrammerede systemer. Eleverne skal opnå et grundigt kendskab til konstruktion af formålsbundne systemer. Eleverne skal opnå færdighed i anvendelse af et højniveau sprog til implementering af mindre multiprogrammeringsopgaver. Eleverne skal kunne gennemføre design og implementering af et mindre formålsbundet system.

Adgangsbetingelser

Symbolsk maskinsprog.

Edb-drift.

Problemorienteret programmeringsprog.

Anbefalede forudsætninger

1.2 Operativsystemer.

2.1 Sproglære.

Specielt kræver modulet et grundigt kendskab og erfaring i anvendelse af programmeringssproget PASCAL eller lignende sprog.

Hovedemner og undervisningsmål for disse

Afgrænsning af og eksempler på anvendelse af multiprogrammer.

Målet med emnet er at give den studerende kendskab til nogle typiske anvendelsesområder for multiprogrammering. Eleverne skal opnå kendskab til nogle typiske formålsbundne systemer, realtidssystemer samt mindre specialiserede operativsystemer.

Processynkronisering og -kommunikation.

Målet hermed er at give deltagerne et grundigt kendskab til teknikker til synkronisering af parallelle processer samt til proceskommunikation. Deltagerne skal opnå færdighed i anvendelse af semaforer, monitorer og evt andre teknikker til processynkronisering og proceskommunikation.

Abstrakte maskiner og datatyper.

Deltagerne skal opnå et grundigt kendskab til begreberne: abstrakt maskine og abstrakt datatype. Deltagerne skal specielt være fortrolig med begreberne klasse og monitor. Deltagerne skal opnå kendskab til mindst et højniveausprog, hvor disse begreber anvendes.

Procesafvikling.

Deltagerne skal opnå kendskab til principperne i dispatching, tvungen og frivillig tidsdeling, samt til afviklingsstrategier herunder til kort- og langtidsschedulering.

Implementering.

Deltagerne skal opnå kendskab til og færdighed i at implementere mindre multiprogrammerede systemer ved anvendelse dels af assembler dels højniveausprog.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →