Legislator Case Law & Legislation
C19862200309 DK

Cirkulære om afvikling af folkeskolens afsluttende prøver i fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab i den kommunale ungdomsskole (Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser og ungdomsskoler)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1986 22003 Historic

Cirkulære om afvikling af folkeskolens afsluttende prøver i fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab i den kommunale ungdomsskole

(Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser og ungdomsskoler)

Ifølge § 11 i undervisningsministeriets cirkulære af 7. juli om prøveforberedende undervisning i ungdomsskolen afholdes prøverne i henhold til de regler, der er gældende for afholdelse af prøver i folkeskolen.

I henhold til § 3, stk. 3 i undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 88 af 8. marts 1977 om folkeskolens afsluttende prøver m.v. (som ændret ved bekendtgørelse nr. 77 af 9. februar 1984) kan en elev ved afslutningen af 8. klasse eller senere i fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab indstille sig til folkeskolens afgangsprøve i den ordinære prøvetermin, forudsat eleven har deltaget i undervisningen i et nærmere angivet omfang.

Efter forhandling med direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v. overlades det hermed til den enkelte ungdomsskole at lade de nævnte prøver afholde på det for skolerne og eleverne mest hensigtsmæssige tidspunkt, f.eks. umiddelbart efter undervisningens afslutning.

Ungdomsskoleinspektøren indsender senest 14 dage før påbegyndelsen af prøverne den samlede plan for afholdelsen af prøverne, jfr. bekendtgørelsens § 14, med oplysning om, hvem der er udpeget som censorer i de enkelte fag. Planen indsendes til direktoratet for folkeskolen og seminarier m.v. på adressen: Vester Voldgade 115, st., 1552 København V. Der anvendes skemaer godkendt af samme direktorat.

Undervisningsministeriet, direktoratet for folkeskolen og seminarier

m.v.

Den 19. januar 1986.

P.d.v.

Lise Terp Kristiansen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →