Cirkulæreskrivelse om betaling for svagsynsoptik, kontaktlinser og øjenproteser, der udleveres af Statens Øjenklinik efter bistandslovens § 58 (Til kommuner, amtskommuner m.fl.).
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om betaling for svagsynsoptik, kontaktlinser og øjenproteser, der udleveres af Statens Øjenklinik efter bistandslovens § 58 (Til kommuner, amtskommuner m.fl.).
Efter §§ 33 og 34 i socialministeriets bekendtgørelse nr. 644 af 19. december 1983 om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58 kan det sociale udvalg yde støtte til specielle optiske hjælpemidler (svagsynsoptik), brilleglas og kontaktlinser. Efter § 14 i bekendtgørelsen kan ydes støtte til individuelt fremstillede øjenproteser.
Ved særlig synssvækkelse tilpasser og udleverer Statens Øjenklinik specialoptik og kontaktlinser, hvor dette ikke kan ske lokalt eller af andre instanser.
Henvisning til øjenklinikken foretages i overensstemmelse med hidtidig praksis direkte fra specialister i øjensygdomme og fra sygehusenes øjenafdelinger. Øjenklinikken giver efterfølgende ansøgernes opholdskommune meddelelse om udleveringen af specialoptik.
TAKSTER FOR KOMMUNAL BETALING AF ØJENKLINIKKENS HJÆLPEMIDLER
Fra den 1. januar 1987 opkræver Statens Øjenklinik kommunal betaling i henhold til bistandslovens § 58 med følgende beløb
Svagsynsoptik: Lupsystemer (lupbriller) 1.180 kr. Teleskoper (kikkertbriller) 470 kr. Prismelupbriller 3.120 kr. Medicinske filterglas 2.080 kr. pr. brille Kontaktlinser (speciallinser)
Ved tilpasning og udlevering af kontaktlinser vil Statens Øjenklinik opkræve kommunal betaling på 1.350 kr., uanset om der ydes en eller flere kontaktlinser.
Øjenproteser
Akryløjenproteser 2.080 kr. pr. stk.
BEFORDRINGSUDGIFTER
Vedrørende betaling for befordring til personer, der skal have foretaget afprøvning, tilpasning eller eftersyn af svagsynsoptik eller kontaktlinser på Statens Øjenklinik, henvises til reglerne om befordringsgodtgørelse i hjælpemiddelbekendtgørelsen af 19. december 1983, § 46.
Vedrørende henvisning og befordring til øjenklinikken, som ikke vedrører ydelse af hjælpemidler, henvises til indenrigsmininisteriets regler.
Denne cirkulæreskrivelse erstatter cirkulæreskrivelse nr. 10. af 23. december 1985.
Socialstyrelsen, den 19. december 1986
Ole Høeg, styrelseschef
/J. Nygaard Hansen, kontorchef