Vejledning vedrørende hjælp efter bistandslovens § 42 til enlige forsørgere

§ 42-støtte på social indikation til enlige forsørgere.

En persons status som enlig forsørger indebærer ikke i sig selv en berettigelse til uddannelseshjælp efter bistandslovens § 42, men enlige forsørgere vil ofte være i en fastlåst social situation, som de kun kan hjælpes ud af i kraft af ekstraordinære foranstaltninger.

Unge enlige forsørgere, der modtager hjælp efter bistandslovens § 37, er en særlig udsat gruppe. Deres situation bør derfor altid undersøges omhyggeligt og spørgsmålet, om der skulle være grundlag for at give hjælp til uddannelse eller lignende, bør altid tages op til vurdering. Dette gælder dog ikke, såfremt behovet for hjælp efter § 37 kun er kortvarigt, eller hjælpen ydes som supplement til arbejdsindkomst eller anden indkomst, eller at den pågældende allerede har modtaget et tilbud om § 42-hjælp, og forholdene i øvrigt er uændrede.

Hvis en enlig forsørger gennem længere tid har modtaget hjælp efter bistandslovens § 37 kan dette begrunde, at spørgsmålet om hjælp efter § 42 tages op til vurdering.

Som eksempel på andre momenter, der kan tillægges vægt i den samlede vurdering, kan nævnes, at den pågældende

bliver eneforsørger, før den erhvervsforberedende skolegang er overstået, eller i en usædvanlig ung alder,

er kommet over den normale uddannelsesalder, og først da bliver eneforsørger,

bliver eneforsørger og befinder sig i et for alderen normalt uddannelsesforløb, til hvilket der ikke kan opnås ordinær uddannelsesstøtte,

bliver eneforsørger under en teoretisk uddannelse, der nærmer sig sin afslutning, og hvis færdiggørelse ikke vil kunne gennemføres uden hjælp efter § 42,

bliver eneforsørger og herefter ikke kan klare sit hidtidige arbejde på grund af skiftende arbejdstider eller særlige transportproblemer,

bliver eneforsørger og herefter ikke kan færdiggøre en uddannelse, der hidtil har været muliggjort ved ægtefællens støtte,

er beskæftiget i et erhverv, hvor eneforsørgere rammes hyppigere og hårdere af arbejdsløshed end andre befolkningsgrupper.

Det skal understreges, at hovedsigtet med hjælp til en enlig forsørger er, at den pågældende får mulighed for at få en egnet beskæftigelse, som også under hensyn til pågældendes status som eneforsørger, indebærer rimelige og acceptable vilkår.

4.

Vejledningen erstatter Socialministeriets vejledning af 30. september 1983 vedrørende hjælp efter bistandslovens § 42 til enlige forsørgere og supplement af 17. december 1984 til denne vejledning.

Mimi Stilling Jakobsen

/I. Langkilde

Vejledning vedrørende hjælp efter bistandslovens § 42 til enlige forsørgere

Efter bistandslovens § 42 kan der, når det må anses for påkrævet af hensyn til en persons mulighed for fremtidig at klare sig selv og sørge for sin familie, ydes hjælp til uddannelse og erhvervsmæssig optræning eller omskoling.

Hensigten med bestemmelsen er at åbne mulighed for at yde økonomisk støtte til deltagelse i erhvervsmæssige eller uddannelsesmæssige foranstaltninger til den kreds af personer, som af fysiske, psykiske eller sociale årsager har et ekstra behov for at blive hjulpet ind i eller tilbage til en erhvervsmæssig tilværelse.

I en række tilfælde vil erhvervsmæssige problemer imidlertid kunne løses på en hensigtsmæssig måde gennem en tilbundsgående rådgivning og vejledning.

1.

Rådgivning og vejledning.

Det følger af bistandslovens § 28, at enhver, der har behov herfor, kan få vederlagsfri løbende rådgivning og vejledning hos kommunens social- og sundhedsforvaltning omfattende alle problemer, der har betydning for den sociale funktion herunder erhvervsmæssige problemer. Vejledning herom bør så vidt muligt ske i samarbejde med arbejdsformidlingen, herunder arbejdsformidlingens erhvervsvejledning.

Specielt for så vidt angår gravide kvinder er det i socialministeriets cirkulære af 9. oktober 1975 om rådgivning og tilsyn anført, at vejledningen ikke bør begrænses til problemerne omkring selve fødslen, men at der i de tilfælde, hvor der er behov for det, også må udarbejdes en bistandsplan til sikring af barnets og familiens fremtidige forhold.

Formålet med en bistandsplan vil på længere sigt altid være at tilvejebringe, bevare eller genetablere en i helbreds- og erhvervsmæssig henseende acceptabel situation for den pågældende.

Det centrale led i forbindelse med udarbejdelse af en sådan plan vil derfor være den kvalificerede rådgivning og vejledning, som gerne skulle sætte den enkelte i stand til en realistisk vurdering og stillingtagen til sine egne muligheder.

Opmærksomheden henledes i den forbindelse særligt på arbejdsministeriets og undervisningsministeriets bestemmelser om foranstaltninger mod ungdomsarbejdsløsheden i kommuner og amtskommuner.

2.

Økonomisk støtte efter § 42.

En forudsætning for at yde den særlige hjælp efter bistandslovens § 42 er, at der er tale om en person, hvis erhvervsevne er nedsat i et sådant omfang, at den pågældende ikke umiddelbart ved anvendelse af de almindelige uddannelses- og arbejdsmarkedstilbud kan opnå eller fastholde en egnet beskæftigelse på det åbne arbejdsmarked i konkurrence med andre arbejdssøgende.

Årsagen til den nedsatte erhvervsevne kan være såvel et vedvarende fysisk eller psykisk handicap som en akut fastlåst social situation, som den pågældende må hjælpes ud af for overhovedet at blive i stand til at fungere erhvervsmæssigt på lige fod med andre.

Ved vurderingen af, om en person befinder sig i en sådan situation, at der er behov for støtte i form af uddannelsesmæssige eller andre foranstaltninger, må der tages udgangspunkt i en konkret vurdering af den enkeltes situation. Der bør herunder navnlig tages stilling til, hvorvidt den pågældende ved egen hjælp, eventuelt støttet af fornøden rådgivning og vejledning, er i stand til at løse det kompleks af problemer, der ofte er tale om, på en så hensigtsmæssig måde, at den pågældende også på længere sigt vil kunne opnå acceptable erhvervsmæssige forhold for sig og sin familie. Er det ikke tilfældet, vil der være grundlag for at yde hjælp efter bistandslovens § 42.

3.

Ingen