Vejledning om konventionen mellem Danmark og Schweiz om social sikring

Vejledning om konventionen mellem Danmark og Schweiz om social sikring

Konventionen af 5. januar 1983 mellem Danmark og Schweiz om social sikring er blevet ændret ved tillægskonvention af 18. september 1985. Samtidig er den administrative aftale ændret ved en tillægsaftale. Den således ændrede konvention og administrative aftale er trådt i kraft den 1. oktober 1986.

Konventionen og den administrative aftale er med ændringerne aftrykt som henholdsvis bilag 1 og 2 til denne vejledning. (* 2).

Til denne blanketsamling, der henvises til i den adminstrative aftale, og som tidligere er udsendt til kommunerne, skal føjes en blanket om ansøgning om invalidepension fra Schweiz. Blanketten er i tysksproget udformning vedlagt som bilag 3. (* 2).

Ved tillægskonventionen er konventionens bestemmelser om pension ændret som følge af ændringer i lovgivningen i begge stater. På schweizisk side er der givet adgang for danske statsborgere med bopæl i Danmark til at få schweizisk invalidepension, jfr. konventionens art. 13 og 13a. På dansk side er reglerne om pension ændret som følge af ikrafttrædelsen af lov om social pension. Bestemmelserne i konventionens art. 16-21 er udformet efter samme mønster som bestemmelserne om pension i den dansk-canadiske overenskomst om social sikring.

Nedenfor er optrykt sikringstyrelsens vejledning af 21. november 1983 med de ændringer, især i afsnittet om pension, som tillægskonventionen nødvendiggør. Nærværende vejledning erstatter således vejledningen af 21. november 1983.

Konventionens almindelige principper.

1.

Konventionen finder efter art. 3, stk. 1, for Danmarks vedkommende anvendelse på lovgivningen om

a. offentlig sygesikring

b. sygehusvæsenet

c. svangerskabshygiejne og fødselshjælp

d. dagpenge ved sygdom eller fødsel

e. børnetilskud

f. social pension

g. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

h. forsikring mod arbejdsskade

2.

Konventionen gælder, medmindre andet er bestemt, for statsborgere i Danmark og Schweiz og for deres familiemedlemmer og efterladte, uanset disses nationalitet, i det omfang, de har afledte rettigheder efter en dansk eller schweizisk statsborger, jfr. konventionens art. 4. I slutprotokollen er det bestemt, at konventionen også gælder for flygtninge og statsløse, der har bopæl i Danmark eller Schweiz.

Der gælder efter konventionens art. 5 en almindelig ligebehandlingsgrundsætning for statsborgere i de kontraherende stater og for deres familiemedlemmer og efterladte i det omfang, disse har afledte rettigheder.

3.

Konventionens afsnit II indeholder bestemmelser om, hvilken af de to staters lovgivning om social sikring en person skal være omfattet af i en given situation. Hovedreglen angives i konventionens art. 7. Herefter gælder den stats lovgivning, på hvis område en af konventionen omfattet person opholder sig eller - for så vidt angår lovgivningen om ydelser, der er knyttet til beskæftigelse - udøver beskæftigelse som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende. Ved dansk område forstås, jfr. konventionens art. 1a, Danmark med undtagelse af Færøerne og Grønland.

I konventionens art. 8-11 gøres der visse undtagelser fra denne hovedregel. Bestemmelserne i art. 8, 10 og 11 gælder for arbejdstagere uden hensyn til deres nationalitet. Efter art. 8, stk. 1, er midlertidigt udsendte arbejdstagere i en udstationeringsperiode, der ikke overstiger 24 måneder, omfattet af lovgivningen i den stat, hvor virksomheden har sit hjemsted. Dette tidsrum kan undtagelsesvis forlænges ved aftale mellem de kompetente myndigheder i begge stater (for Danmarks vedkommende sikringstyrelsen). Den administrative aftale indeholder i art. 3 nærmere bestemmelser om praktiseringen af disse regler. Den her nævnte udstationeringsattest udstedes for Danmarks vedkommende af sikringsstyrelsen. En fra schweizisk side udstedt udstationeringsattest skal forevises for social- og sundhedsforvaltningen i opholdskommunen og for ATP.

Arbejdstagere, som er beskæftiget i begge stater af en transportvirksomhed med hjemsted på den ene stats område, er omfattet af lovgivningen i den stat, hvor virksomheden har sit hjemsted, som om de var beskæftiget der. Dette gælder dog ikke, hvis den pågældende er bosat i den anden stat eller varigt er beskæftiget i en filial af eller en fast repræsentation for virksomheden i den anden stat, jfr. konventionens art. 8, stk. 2. I så fald er den pågældende omfattet af denne stats lovgivning.

Arbejdstagere i offentlig tjeneste, som udsendes fra den ene stats område til den andens, er omfattet af udsenderstatens lovgivning, jfr. konventionens art. 8, stk. 3.

Arbejdstagere, som er beskæftiget om bord på et skib, er omfattet af lovgivningen i den stat, hvis flag skibet fører, jfr. konventionens art. 10.

Efter konventionens art. 9. er statsborgere i den ene stat, der udsendes til den anden stat som medlemmer af en diplomatisk eller konsulær repræsentation (bortset fra honorære medlemmer af en konsulær repræsentation), omfattet af udsenderstatens lovgivning. Statsborgere i den ene stat, som iøvrigt gør tjeneste ved den diplomatisk eller konsulær repræsentation i den anden stat, kan inden 6 måneder efter ansættelsen vælge at være omfattet af den stats lovgivning, i hvilken de er statsborgere. Det samme gælder statsborgere i den ene stat, som er beskæftiget i en privat tjeneste hos en tjenestegørende ved en diplomatisk eller konsulær repræsentation. Art. 4 i den administrative aftale giver regler for udøvelse af dette valg. Sådanne arbejdstagere, der er beskæftiget i Danmark, skal sende den attest, som bekræfter deres valg, til social- og sundhedsforvaltningen i opholdskommunen.

Dersom en diplomatisk eller konsulær repræsentation for den ene stat beskæftiger personer, der er omfattet af den anden stats lovgivning, skal repræsentationen opfylde de almindelige forpligtelser for arbejdsgivere, der gælder efter den anden stats lovgivning.

De enkelte arter af ydelser efter konventionen.

I.

Invaliditet, alderdom og død.

4.

Ligebehandlingsgrundsætningen i konventionens art. 5 giver, med mindre andet er bestemt i konventionen, lige ret til dansk og schweizisk pension for danske og schweiziske statsborgere. Som en fravigelse af dette princip bestemmer konventionen i art. 20, at reglerne i lov om social pension om ophold i udlandet, der sidestilles med bopæl på dansk område ved opgørelse af bopælstid, ikke kan anvendes på schweiziske statsborgere.

I konventionens art. 6 er det fastsat, at ydelser ved invaliditet, alderdom og død, medmindre andet er bestemt i konventionen, kan udbetales til personer, der er omfattet af konventionen, så længe de opholder sig enten i Schweiz eller i Danmark.

Ansøgning om schweizisk pension fra danske statsborgere med bopæl i Danmark.

5.

Danske statsborgere, der bor i Danmark, og som ønsker at indgive ansøgning om en schweizisk alders-, efterladte- eller invalidepension, skal indgive ansøgningen på en særlig ansøgningsblanket til social- og sundhedsforvaltningen i deres bopælskommune i Danmark, jfr. den administrative aftales art. 5. social- og sundhedsforvaltningen påfører blanketten modtagelsesdato og attesterer de i blanketten anførte personlige oplysninger for ansøgeren og eventuelle familiemedlemmer. Endvidere skal social- og sundhedsforvaltningen på blanketten anføre sin nøjagtige postadresse, inden blanketten videresendes til den schweiziske institution. Ansøgningen sendes til Schweizerische Ausgleichskasse, Avenue Ed.-Vaucher 18, 1211 Geneve 28, Schweiz.

Hvis der ansøges om en ydelse efter den schweiziske invalideforsikring, skal social- og sundhedsforvaltningen vedlægge kopi af de lægeerklæringer, som er fremskaffet af kommunen eller revaliderings- og pensionsnævnet til brug for en ansøgning om dansk førtidspension.

Den schweiziske institution træffer afgørelse om pensionsansøgningen og sender afgørelsen med klagevejledning direkte til ansøgeren. En kopi af afgørelsen sendes til social- og sundhedsforvaltningen i den kommune, som har påtegnet og videresendt ansøgningen.

Ansøgning om dansk pension fra danske eller schweiziske statsborgere med bopæl i Schweiz.

6.

Danske og schweiziske statsborgere, der ønsker at ansøge om en dansk folke- eller førtidspension, indgiver deres ansøgning på særlige blanketter gennem Schweizerische Ausgleichskasse i Geneve. Denne institution anfører modtagelsesdatoen på blanketten og attesterer de af ansøgeren angivne personlige oplysninger. Blanketten sendes derefter - eventuelt via sikringsstyrelsen - til social- og sundhedsforvaltningen i ansøgerens seneste bopælskommune i Danmark, jfr. art. 9 i den administrative aftale. social- og sundhedsforvaltningen træffer afgørelse om pensionsansøgningen - i givet fald efter at ansøgningen har været forelagt revaliderings- og pensionsnævnet til afgørelse. Afgørelsen sendes direkte - på blanket med klagevejledning - til ansøgeren og en kopi tilsendes Schweizerische Ausgleichskasse i Geneve, jfr. art. 10 i den administrative aftale.

Art. 12 i den administrative aftale indeholder regler om pligt til i visse tilfælde at tage ophold i Danmark i tilfælde, hvor en i Schweiz bosat dansk eller schweizisk statsborger anøger om dansk førtidspension. Den kompetente danske myndighed kan træffe afgørelse herom, når behandlingen af pensionssagen gør ophold i Danmark fornødent.

En klage over en afgørelse truffet af en dansk kommune eller af et revaliderings- og pensionsnævn anses for rettidigt indgivet, dersom den er indgivet til den schweiziske institution inden klagefristens udløb, jfr. art. 34 i konventionen.

Ret til dansk pension for danske statsborgere med bopæl i Schweiz og for schweiziske statsborgere.

A. Folkepension.

7.

Danske statsborgere kan få tillagt og udbetalt folkepension under ophold eller bopæl i Schweiz, jfr. konventionens art. 6.

Schweiziske statsborgere med bopæl i Danmark har ret til dansk folkepension på samme betingelser som danske statsborgere, jfr. konventionens art. 5. om perioder, der sidestilles med bopælsperioder i Danmark, se dog pkt. 4.

Schweiziske statsborgere, som har bopæl i Schweiz, kan kun få tillagt og udbetalt folkepension, hvis de, mellem det fyldte 15. og 67. år, har været beskæftiget på dansk område i mindst 12 måneder som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, jfr. konventionens art. 17, stk. 1. Er denne betingelse ikke opfyldt, kan en folkepension, som er tillagt en schweizisk statsborger, medens han eller hun havde bopæl på dansk område, fortsat udbetales efter flytning til Schweiz, hvis den pågældende har haft bopæl i Danmark i mindst 10 år, heraf mindst 5 år umiddelbart forud for ansøgningen om pension, jfr. konventionens art. 17, stk. 2.

Når en dansk eller schweizisk statsborger har ret til såvel dansk folkepension som schwiezisk alderspension, beregnes den danske folkepension på grundlag af det antal bopælsår, den pågældende har tilbagelagt i Danmark mellem sit 15. og sit 67. år, jfr. konventionens art. 21, stk. 2. Overgangsbestemmelserne i § 68 i lov om social pension om ret til fuld folkepension senest fra 1. oktober 1989 for personer, som har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10 år efter det fyldte 15. år, heraf mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, eller den tilsvarende bestemmelse i den tidligere lov om folkepension anvendes således ikke, selv om ansøgeren er bosat i Danmark.

I tilfælde, hvor en pensionist ville opfylde betingelserne for ret til fuld folkepension efter en af overgangsbestemmelserne, og den danske og den schweiziske pension sammenlagt udgør et lavere beløb end en fuld dansk folkepension, skal kommunen udbetale et tillæg. Tillægget skal svare til forskellen mellem de sammenlagte pensioner og en fuld folkepension. Ved beregningen skal den schweiziske pension kun medregnes i det omfang, den ikke beror på bidrag fra den frivillige forsikring. Oplysning om den schweiziske pensions størrelse indhentes fra Schweizerische Ausgleichskasse i Geneve. Ved forespørgsel kan anvendes blanketten: Fremsendelse - Forespørgsel.

B.

Førtidspension.

8.

Danske statsborgere kan få tillagt og udbetalt førtidspension af helbredsgrunde under ophold eller bopæl i Schweiz, jfr. art. 6 i konventionen. Førtidspension på grund af sociale forhold kan imidlertid kun tillægges under bopæl i Danmark, jfr. slutprotokollens pkt. 9. En førtidspension på grund af sociale forhold, der er tillagt i Danmark, kan dog fortsat udbetales efter flytning til Schweiz.

Schweiziske statsborgere har ret til dansk førtidspension efter samme regler som danske statsborgere, hvis de mellem det fyldte 15. og 67. år i løbet af en sammenhængende bopælsperiode på dansk område i mindst 12 måneder har været fysisk og psykisk i stand til at udøve et normalt erhverv, jfr. konventionens art. 16, stk. 1. Schweiziske statsborgeres ret til førtidspension på grund af sociale forhold er yderligere betinget af, at de har haft fast bopæl på dansk område i mindst 12 måneder umiddelbart forud for indgivelsen af ansøgning om pension, og af, at behovet for pension opstod, medens de havde bopæl på dansk område, jfr. konventionens art. 16, stk. 2.

Der henvises til pkt. 4 vedrørende perioder, der sidestilles med bopæl i Danmark.

Ligesom ved folkepension gælder det efter konventionens art. 17, at en dansk førtidspension, som der er erhvervet ret til, kan tillægges og udbetales til schweiziske statsborgere med bopæl i Schweiz, når de mellem det fyldte 15. og 67. år har været beskæftiget på dansk område i mindst 12 måneder som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende. En tilkendt dansk førtidspension kan fortsat udbetales efter flytning til Schweiz til schweiziske statsborgere, som har haft bopæl i Danmark i mindst 10 år, heraf mindst 5 år umiddelbart forud for ansøgningen om pension.

I slutprotokollens pkt. 5 findes en særlig regel om beregning af godskrivningstid for personer, der har opnået ret til dansk førtidspension efter de regler, der var gældende indtil 1. oktober 1984, og som samtidig har opnået ret til en schweizisk invalide- eller enkepension. I sådanne tilfælde nedsættes godskrivningstiden (perioden fra pensionens tilkendelse indtil den normale pensionsalders indtræden) efter forholdet mellem det antal bopælsår, den pågældende har tilbagelagt på dansk område forud for forsikringsbegivenhedens indtræden, men efter det fyldte 15. år, og den samlede længde af de bopæls- og forsikringsperioder, som den pågældende forud for forsikringsbegivenhedens indtræden har tilbagelagt efter dansk og schweizisk lovgivning.

Hvis de to pensioner efter denne beregning sammenlagt udgør et lavere beløb end den pension, der er erhvervet ret til efter dansk lovgivning alene, skal kommunen yde et tillæg, der svarer til forskellen.

Personer, som har opnået ret til en dansk social pension på schweizisk område før 1. januar 1984, bevarer denne ret.

Forskellige bestemmelser om beregning og udbetaling af dansk pension.

9.

Efter konventionens art. 19 kan følgende tillæg og ydelser efter lov om social pension kun udbetales til personer med bopæl i Schweiz i det omfang, det følger af lov om social pension, jfr. lovens § 3, stk. 5

a) pensionstillæg

b) hustrutillæg

c) ægteskabstillæg

d) personligt tillæg

e) bistandstillæg

f) plejetillæg

g) invaliditetsydelse.

Efter § 3, stk. 5, i lov om social pension kan pensions-, ægteskabs- og hustrutillæg ikke udbetales til personer, der bor i Schweiz. Kun danske statsborgere opfylder betingelserne for efter § 3, stk. 2 og 3, i lov om social pension at få udbetalt de under pkt. d) - g) nævnte tillæg under bopæl i Schweiz.

10.

Ved anvendelse af bestemmelsen i konventionens art. 16, stk. 1 (12 måneders beskæftigelse i Danmark) gælder følgende, jfr. konventionens art. 18

1) Et medlem af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), som har opnået mindst 1 års pensionsanciennitet, skal anses for at have tilbagelagt en beskæftigelsesperiode på 12 måneder på dansk område;

2) hvis en person godtgør, at han eller hun har været beskæftiget på dansk område i en periode forud for 1. april 1964, medregnes denne periode også;

3) hvis en person godtgør, at han eller hun har været selvstændig erhvervsdrivende på dansk område i en periode, medregnes denne periode også.

11.

Schweiziske statsborgere har efter konventionens art. 21, stk. 1, ikke ret til pension efter overgangsbestemmelserne i de danske love af 7. juni 1972 om ret til pension for danske statsborgere, som har haft fast bopæl i Danmark i et nærmere fastsat tidsrum forud for ansøgningen om pension.

12.

Bopælsperioder, der er tilbagelagt forud for konventionens ikrafttræden, skal tages i betragtning ved fastsættelsen af ydelser efter den danske pensionslovgivning.

Bopælsperioder, der er tilbagelagt efter dansk pensionslovgivning forud for den 1. april 1957, tages dog ikke i betragtning ved beregning af pension efter lov om social pension til schweiziske statsborgere med bopæl i Schweiz, jfr. konventionens art. 38, stk. 3, og slutprotokollens pkt. 10.

13.

Har en dansk statsborger med bopæl i Schweiz for en bestemt periode erhvervet ret efter konventionen til en pension efter schweizisk lovgivning, tages denne periode ikke i betragtning ved beregning af pension efter dansk lovgivning, jfr. slutprotokollens pkt. 9. Bestemmelsen modsvarer konventionens art. 20 om schweiziske statsborgere.

II.

Arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

14.

Personer, som er forsikret efter den schweiziske ulykkesforsikringsordning, og som i Danmark udsættes for en skade eller erhvervssygdom, der dækkes af forsikringen, har ret til at få alle nødvendige naturalydelser efter dansk lovgivning, jfr. konventionens art. 22. Den schweiziske forsikringsinstitution refunderer udgifter til naturalydelser givet i Danmark, jfr. konventionens art. 24. Det bemærkes, at alle ulykker, også ulykkestilfælde, der indtræffer i fritiden, f.eks. færdselsuheld, dækkes for forsikrede i den schweiziske ulykkesforsikring. Denne forsikring omfatter efter 1. januar 1984 praktisk talt alle erhvervsaktive. Derimod har schweiziske statsborgere under midlertidigt ophold i Danmark ikke ret til naturalydelser efter dansk lovgivning ved almindelige sygdomstilfælde.

Social- og sundhedsforvaltningen i den danske opholdskommune skal derfor ved et ulykkestilfælde efter anmodning refundere en schweizisk ulykkesforsikret udgifter til lægebehandling og andre ydelser efter sygesikringsloven, når der fremlægges kvitteret regning for sådanne udgifter. Refusionen gives efter taksterne for gruppe 2-sikrede. Art. 17 i den administrative aftale indeholder regler om, hvorledes Social- og sundhedsforvaltningen kan få bekræftelse af, at den tilskadekomne er omfattet af den schweiziske ulykkesforsikring. Regninger, som er refunderet schweiziske forsikrede under ophold i Danmark, sendes til Schweizerische Unfallsversicherungsanstalt, Flühmaltstrasse 1, 6002 Luzern, (S.U.V.A.), eller den implicerede schweiziske forsikringsinstitution, med anmodning om, at refusionsbeløbet sendes til sikringsstyrelsen.

Ved indlæggelse på danske sygehuse af personer, som er dækket af den schweiziske ulykkesforsikring, skal vedkommende amtskommune kræve betaling for opholdet af den schweiziske forsikringsinstitution, hvor patienten er forsikret, eller af S.U.V.A. Der kan også kræves betaling for hjælpemidler. Proteser og de større naturalydelser, som er anført i bilaget til den administrative aftale, kan dog, bortset fra tilfælde, hvor de i særlig grad er nødvendige, kun gives med forhåndssamtykke fra den schweiziske institution, jfr. konventionens art. 22, stk. 4.

15.

Flytter en person, der har ret til naturalydelser på grund af ulykkestilfælde, fra Schweiz til Danmark, skal han have fortsatte ydelser i Danmark for den schweiziske institutions regning, jfr. konventionens art. 22, stk. 2. Om fornødent kan tilflytningskommunen indhente en skriftlig bekræftelse fra den schweiziske forsikringsinstitution på den pågældendes ret til ydelser, jfr. art. 18 i den administrative aftale.

III.

Familieydelser.

16.

Efter konventionens art. 27 har børn af schweiziske enker og enkemænd samt forældreløse børn af schweiziske statsborgere, når de har bopæl i Danmark, ret til særligt børnetilskud efter dansk lovgivning efter samme regler, som gælder for børn af danske statsborgere, på betingelse af, at barnet eller en af dets forældre har haft bopæl på dansk område i mindst 6 månender, og at den afdøde fader og/eller moder på tidspunktet for dødsfaldet havde bopæl på dansk område. Herved er der sket en nedsættelse af den efter børnetilskudslovens § 11, stk. 1, nr. 1, gældende opholdsfrist på 3 år.

Bestemmelsen om udbetaling af særligt børnetilskud efter 6 måneders bopæl her i landet omfatter også de øvrige tilfælde i børnetilskudslovens § 4, hvor særligt børnetilskud ydes.

Børnetilskud efter §§ 2 og 3 i børnetilskudsloven og ungdomsydelse efter lovens kap. 2 ydes til schweiziske statsborgere på samme vilkår som til danske statsborgere. Ved flytning til Danmark får børn af schweiziske statsborgere således ret til børnetilskud fra begyndelsen af kvartalet efter flytningen.

IV.

Sygdom og moderskab.

17.

Efter konventionens art. 28 kan en person, der flytter fra Danmark til Schweiz, optages i den schweiziske sygeforsikring uanset alder, dersom den pågældende opfylder de øvrige vedtægtsmæssige optagelsesbetingelser og søger om optagelse inden 3 måneder efter udtrædelse af den danske sygesikring samt ikke flytter udelukkende med det formål at gennemgå en kur eller behandling i Schweiz. I den administrative aftales art. 22 findes bestemmelser om, at fraflytningskommunen i Danmark skal udfærdige en blanket, hvoraf tidspunktet for udtrædelsen af den danske sygesikring og sygesikringsforløbet i de forudgående 6 måneder fremgår. Eventuelt kan den schweiziske sygekasse anmode om oplysning om en længere periode forud for flytningen. Ved opgørelse af danske sygesikringsperioder kan medregnes karenstid efter sygesikringslovens § 1, stk. 3. Attesten udfærdiges efter anmodning fra den person, der flytter. Den schweiziske sygekasse kan også anmode social- og sundhedsforvaltningen i fraflytningskommunen om blanketten.

Den schweiziske sygeforsikring omfatter sygesikring og dagpenge.

18.

Efter konventionens art. 29 kan schweiziske forsikringsperioder medregnes til nedbringelse af den karenstid på 6 uger, der er fastsat i sygesikringslovens § 1, stk. 3, og den tilsvarende frist for ret til vederlagsfri behandling på sygehus, der er fastsat i loven om sygehusvæsenet, § 5, stk. 2. Ligeledes kan beskæftigelsesperioder i Schweiz medregnes til opfyldelse af de beskæftigelsesbetingelser, der gælder for ret til dagpenge efter § 34 i loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Nærmere regler om anvendelse af dette sammenlægningsprincip er fastsat i art. 23 i den administrative aftale. Der anvendes til attestation af schweiziske forsikrings- eller beskæftigelsesperioder samme blanket som til attestation af danske sygesikringsperioder efter art. 28 i konventionen. ..BI.-Det bemærkes, at ikke alle, der bor i Schweiz, efter schweizisk lovgivning er sygeforsikret. Ved tilflytning fra Schweiz må der derfor i det enkelte tilfælde undersøges, om der findes schweiziske forsikringsperioder, som kan bruges til nedbringelse af karenstiden efter dansk lovgivning.

19.

I konventionens art. 36 er det bestemt, at en institution i den ene stat, som ved en fejltagelse har udbetalt kontantydelser, kan få det fejlagtigt udbetalte beløb fratrukket i en tilsvarende ydelse, som der er krav på efter den anden stats lovgivning. Det er dog en betingelse, at lovgivningen i den anden stat tillader en sådan modregning.

Har en institution i den ene stat udbetalt forskud på en ydelse til en person, der venter en ydelse fra den anden stat, og får modtageren af forskuddet ret til en ydelse fra den anden stat, skal forskudsbeløbet fratrækkes denne ydelse og tilbagebetales til institutionen i den første stat.

Sikringsstyrelsen

F.B. Svarrer

/E. Havers Andersen