Vejledning om EF-reglerne om social sikring af vandrende arbejdstagere m.fl. (5. udgave)

Artikel 1

De i artikel 94, stk. 4, og artikel 95, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 574/72 omhandlede fortegnelser udarbejdes efter følgende regler

I.

Den i artikel 94, stk. 4, omhandlede fortegnelse

Arbejdstagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes familiemedlemmer

1.

Med henblik på anvendelsen af stk. 1 til 4 i artikel 17 i forordning (EØF) nr 574/72 fastlægges følgende fremgangsmåde

På arbejdstagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes begæring sender eller udleverer den kompetente institution, efter at have udfyldt afsnit A på blanket E 109 to eksemplarer af denne til den pågældende, som videregiver dem til sine familiemedlemmer. Disse skal ved deres registrering med henblik på tilkendelse af naturalydelser forevise de to eksemplarer for sygeforsikringsinstitutionen på deres bopælssted.

Dersom familiemedlemmerne ikke foreviser den nævnte attest, retter bopælsstedets institution ved anvendelse af blanket E 107 henvendelse til den kompetente institution: sidstnævnte institution sender derefter attesten in duplo til bopælsstedets institution.

Efter at have udfyldt afsnit B sender institutionen på familiemedlemmernes bopælssted det ene eksemplar til den sygeforsikringsinstitution, hvor arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er forsikret.

2.

De fikserede beløb beregnes fra den dato,hvor der er erhvervet ret til naturalydelser efter det kompetente lands lovgivning, medmindre familiemedlemmerne i medfør af forordningerne stadig har ret til naturalydelser i bopælslandet. I så fald beregnes de fikserede beløb fra den dato, hvor denne ret ophører. Bopælsstedets institution bør iagttage denne regel, når institutionen under punkt 9.10 i blanket E 109 indfører den dato, fra hvilken de fikserede beløb beregnes.

3.

Den kompetente institution underretter bopælsstedets institution om bortfald af retten til naturalydelser ved at sende den to eksemplarer af blanket E 108. Bopælsstedets institution tilbagesender det ene eksemplar til den kompetente institution.

4.

Bopælsstedets institution holder fortegnelsen ajour på grundlag af de kompetente institutioners meddelte oplysninger om erhvervelse af ret (blanket E 109 og som suspension eller bortfald af ret til ydelser (blanket E 108), eller, for Frankrigs vedkommende, på grundlag af blanket E 109, der skal forevises hvert år.

5.

Såfremt arbejdstagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes familiemedlemmer flytter til en anden medlemsstats område, gås der på ny frem som anført under punkt 1 ovenfor.

6.

Ved beregningen af de fikserede beløb udtrykkes det tidsrum, i hvilket de pågældende kan gøre krav på ydelser, i måneder.

Ved optællingen af måneder medregnes hele den kalendermåned, hvori begyndelsesdatoen for beregning af de fikserede beløb indgår.

Den kalendermåned, i hvilken retten ophører, medregnes ikke, medmindre retten først ophører den sidste dag i den pågældende måned.

Hvis hele tidsrummet er kortere end een måned, regnes det for een måned.

7.

Såfremt en arbejdstagers eller en selvstændig erhvervsdrivendes familiemedlemmer er fordelt på forskellige bopælslande, hvoraf intet er den pågældendes beskæftigelsesland, og såfremt der er erhvervet ret i hvert af disse bopælslande, skal der medregnes et fikseret beløb pr. land.

8.

De fikserede beløb opgøres på grundlag af de talmæssige data, der fremkommer ved en gennemgang af de under punkt 4 ovenfor anførte dokumenter.

II.

Den i artikel 95, stk. 4, omhandlede fortegnelse

Pensionister og deres familiemedlemmer

1.

Fortegelsen udarbejdes ved anvendelse af blanket E 121, der er foreskrevet for anvendelsen af artikel 29, stk. 1 til 3 i forordning (EØF) nr. 574/72, samt blanket E 108 vedrørende suspension eller bortfald af ret til ydelser.

2.

Den dato, der tjener som udgangspunkt for beregningen af de fikserede beløb, er

a) den dato, hvor bopælsstedets institution modtager blanket E 121; denne dato indføres under punkt 8.12 i den nævnte blanket og er datoen for udløbet af blanket E 120's gyldighedsperiode;

b) datoen for erhvervelse af ret til naturalydelser i medfør af det kompetente lands lovgivning, når der ikke er udstedt nogen blanket E 120;

denne dato indføres under punkt 5.3 i blanket E 121;

c) datoen for flytning, når denne dato ligger senere end de ovenfor under a) og b) nævnte datoer, og når der ikke er blevet udstedt en blanket E 111;

d) den dato, der følger efter udløbet af den ved blanket E 111 attesterede periode med ret til ydelser.

Hvis pensionisterne eller rentemodtagerne eller deres familiemedlemmer stadig har ret til ydelser efter lovgivningen i deres bopælsland, beregnes det fikserede beløb fra den dato, hvor denne ret ophører.

3.

Bestemmelserne vedrørende førelsen af den i artikel 94, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 574/72 foreskrevne fortegnelse, jf. ovennævnte afsnit I, punkt 3 til 8, finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 2

Ved anvendelsen af artikel 102, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 574/72 sender bopælsstedets institutioner hvert år til de i bilag 10 til forordning (EØF) nr. 574/72 udpegede institutioner og organer i deres land individuelle opgørelser over de månedlige fikserede beløb (blanket 127) udarbejdet på grundlag af de i artikel 94 og 95 i forordning (EØF) nr. 574/72 omhandlede fortegnelser.

De udpegede institutioner og organer i bopælslandet fremsender de nævnte opgørelser til de udpegede institutioner og organer i det kompetente land.

Blanketterne E 127 angiver antallet af månedlige fikserede beløb, der skyldes for et og samme år for hver arbejdstagers eller selvstændige erhvervsdrivendes familie eller for hver pensionist eller rentemodtager.

Bilag 2

Afgørelse nr. 127

af 17. oktober 1985

om udarbejdelse af de i artikel 94, stk. 4, og artikel 95, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 574/72 omhandlede fortegnelser

(86/C 141/05)

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDE

ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING HAR -

under henvisning til artikel 81, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, ifølge hvilken den har til opgave at behandle ethvert administrativt spørgsmål, der opstår i forbindelse med anvendelsen af denne forordning,

under henvisning til artikel 36, stk. 2 i ovennævnte forordning (EØF) nr 1408/71,

under henvisning til artikel 17, stk. 1 til 4; artikel 29, stk. 1 til 3; artikel 94, stk. 4 og 5; artikel 95, stk. 4 og 5 og artikel 102, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72,

under henvisning til afgørelse nr. 90 af 24. maj 1973 og afgørelse nr. 111 af 29. juni 1979 om udarbejdelse af de i artikel 94, stk. 4, og artikel 95, stk. 4, i forordning (EØF) nr 574/72 omhandlede fortegnelser, og

ud fra følgende betragtninger

Afgørelse nr. 90 af 24. maj 1973, som ændret ved afgørelse nr. 111 af 29. juni 1979, bør ændres for at tage hensyn til de ændringer, der er blevet foretaget i udformningen eller anvendelsen af visse blanketter ved afgørelse nr. 120 af 7. juli 1982 om de blanketter, der skal benyttes ved anvendelsen af forordningerne;

ved Rådet forordning (EØF) nr 1390/81 og (EØF) nr. 3795/81 er forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 blevet udvidet til at omfatte selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE

Kapitel III.

Ydelser ved invaliditet, alderdom og dødsfald. Samordning af

pensioner.

Forordning nr. 1408/71, afsnit III, kap. 2 og kap. 3.

Gennemførelsesforordningens afsnit IV, kap. 3.

30.

Forordningens bestemmelser om ydelser ved invaliditet, alderdom og dødsfald omfatter for dansk rets vedkommende følgende lovområder

Lov om social pension

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

På grund af ændringen af den danske pensionslovgivning pr. 1. januar 1984 er der ved forordning nr. 1660/85 af 13. juni 1985 optaget en bestemmelse i bilag VI, B. DANMARK, pkt. 3 b-d), om, at en efterladt ægtefælle, der blev forsørget af den afdøde, under visse betingelser fortsat kan blive berettiget til dansk pension beregnet på grundlag af den afdøde ægtefælles beskæftigelsestider i Danmark forud for 1. januar 1984. For ægtefæller til grænsearbejdere gælder denne frist ikke.

31.

En ansøgning om pension skal i princippet indgives til institutionen i den stat, hvor ansøgeren er bosat. Det påhviler derefter denne institution at underrette pensionsmyndighederne i øvrige implicerede EF-stater om ansøgningen med henblik på den mellemsstatslige pensionsfastsættelse. En ansøgning om dansk pension betragtes med andre ord som en ansøgning om pension fra de stater, hvor ansøgeren i øvrigt har optjent pensionsret.

32.

Ved socialministeriets bekendtgørelse nr. 131 af 23. februar 1973 er de beføjelser, der tilkommer de kommunale myndigheder efter henholdsvis folkepensionsloven, invalidepensionsloven og enkepensionsloven henlagt til sikringsstyrelsen, for så vidt angår pensioner og ydelser, der fastsættes i overensstemmelse med forordningens afsnit III, kap. 3, d.v.s. i tilfælde, hvor en person har optjent pensionsret i flere EF-stater, og hvor en samordning af pensionerne skal finde sted efter forordningens regler herom. Bestemmelsen er gentaget i sikringsstyrelsens cirkulære om social pension af 5. september 1984, § 26. Sikringsstyrelsen foretager i sådanne tilfælde såvel beregningen som udbetalingen af den danske pension. Spørgsmålet om personligt tillæg og andre ydelser, f.eks. boligydelse, henhører derimod under kommunens sociale udvalg.

33.

Det bemærkes, at spørgsmålet om tilkendelse af førtidspension, jfr. §§ 13-15 i lov om social pension, træffes af revaliderings- og pensionsnævnene. Dette gælder, uanset at ansøgeren tillige har ret til pension fra en eller flere andre EF-stater. For herboende ansøgeres vedkommende skal ansøgning om sådanne pensioner indgives til vedkommende kommune, der straks bedes underrette sikringsstyrelsen om ansøgningen med henblik på dens behandling i andre implicerede EF-stater. Samtidig bedes kopi af sagens akter indsendt til sikringsstyrelsen med henblik på den mellemstatslige pensionsfastsættelse. Når afgørelse fra revaliderings- og pensionsnævnet foreligger, bedes sikringsstyrelsen underrettet herom. Såfremt der for en person, der er bosiddende i en anden EF- stat, indkommer ansøgning om pension af den nævnte art til sikringsstyrelsen, vil sagen af sikringsstyrelsen blive forelagt vedkommende revaliderings- og pensionsnævn med henblik på afgørelse af spørgsmålet om tilkendelse af pension af den nævnte art. En eventuel pension vil derefter af sikringsstyrelsen blive samordnet med pension fra andre EF-stater.

34.

Ansøgning om pension skal i tilfælde, hvor ansøgeren bor her i landet, indgives til pågældendes bopælskommune. Kommunen indsender sagen til sikringsstyrelsen med oplysning om den pågældendes bopælstid i Danmark samt angivelse af datoen for begæringens indgivelse og påbegynder pensionsudbetalingen. Sikringsstyrelsen overtager pensionsudbetalingen, når EF-proceduren er afsluttet.

Såfremt ansøgeren udtrykkelig anmoder om, at fastsættelse af alderspension fra en anden EF-stat stilles i bero, påhviler det kommunen indtil videre at foretage beregning og udbetaling af den danske folkepension.

Et sådant afkald vil ikke kunne betragtes som en disposititon, der forringer pensionistens økonomiske stilling, jfr. § 28, stk. 2 nr. 7) i lov om social pension.

35.

Såfremt ansøgeren allerede oppebærer dansk pension og nu ønsker at ansøge om pension fra en anden EF-stat, indgives ansøgning direkte til sikringsstyrelsen, der til sin tid vil underrette kommunen om den afgørelse, der træffes i pensionssagen.

36.

Det bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt der i det konkrete tilfælde skal finde samordning sted mellem en dansk pension og pension fra en eller flere andre EF-stater, først kan afgøres efter nærmere undersøgelse. Såfremt denne resulterer i, at samordning ikke kan finde sted, vil sagen af sikringsstyrelsen blive videresendt/tilbagesendt til kommunen, der herefter overtager den videre behandling af sagen.

37.

I tilfælde, hvor den pågældende udelukkende er berettiget til dansk pension, behandles pensionssagen af den kommune, hvor den pågældende har eller sidst havde bopæl. Pensionsberegningen og udbetalingen sker da ved kommunens foranstaltning, også selv om den pågældende på tidspunktet for begæringens indgivelse har bopæl i en anden EF-stat eller senere tager bopæl i udlandet.

38.

Såfremt en person, der oppebærer pension på grund af invaliditet, får tilkendt en højere ydelse på grund af forværring af invaliditeten, indsendes sagen til sikringsstyrelsen, hvis det af sagen fremgår, at den pågældende, efter at være blevet berettiget til ydelser på grund af invaliditet, har været beskæftiget i en anden EF-stat.

Kapitel II.

Ydelser i anledning af sygdom og moderskab.

(forordning nr. 1408/71 afsnit III, kap. 1, og forordning nr. 574/72 afsnit IV, kap. 1 og 2).

7.

Forordningens bestemmelser om ydelser i anledning af sygdom og moderskab omfatter både naturalydelser, f.eks. lægebehandling og hospitalsbehandling, og kontantydelser, f.eks. for dansk rets vedkommende dagpenge.

Det er forordningens princip, at naturalydelser ydes af institutionen i bopælsstaten eller opholdsstaten og efter denne stats lovgivning, uanset at den berettigede henhører under en anden stats lovgivning. Naturalydelser er i princippet genstand for refusion fra den stat, af hvis lovgivning den pågældende er omfattet. Kontantydelser udbetales derimod af institutionen i den medlemsstat, af hvis lovgivning den berettigede er omfattet og efter denne stats lovgivning.

Den institution i bopæls- eller opholdsstaten, der udreder naturalydelser, betegnes som bopæls- eller opholdsstedets instituation, jfr. forordningens artikel 1 p). Den institution, som den pågældende er tilknyttet i den stat, af hvis lovgivning den pågældende er omfattet, betegnes som den kompetente institution, jfr. forordningens artikel 1 o).

8.

Forordningens bestemmelser om ydelser i anledning af sygdom og moderskab omfatter for dansk rets vedkommende følgende lovområder

Lov om offentlig sygesikring.

Lov om sygehusvæsenet.

Lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.

Lov om social bistand for så vidt angår lovens bestemmelser om revalidering.

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Forordningens art. 18. Gennemførelsesordningens art. 15 og 16.

9.

Sammenlægningsprincippet. I henhold til forordningens art. 18 skal den kompetente institution i fornødent omfang medregne forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i enhver anden medlemsstat, såfremt erhvervelsen, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser efter den lovgivning, som institutionen anvender, er betinget af, at der er tilbagelagt sådanne perioder. De nærmere regler for anvendelse af dette sammenlægningsprincip indeholdes i gennemførelsesforordningens art. 15.

E 104

Dokumentation for perioder, der er tilbagelagt efter en anden EF- stats lovgivning, skal udstedes af institutionen i den medlemsstat, af hvis lovgivning arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende senest har været omfattet (om nødvendigt også af institutionen i enhver anden medlemsstat, af hvis lovgivning den pågældende har været omfattet), og skal af arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende forevises den kompetente institution, jfr. gennemførelsesforordningens art. 16. Som dokumentation benyttes blanket E 104.

Sammenlægningsprincippet vil inden for den under pkt. 8 nævnte lovgivning finde anvendelse med hensyn til den i sygesikringslovens § 1, stk. 3, fastsatte karenstid på 6 uger for ret til lovens ydelser efter tilflytning fra udlandet, og den i loven om sygehusvæsenet § 5, stk. 2, fastsatte tilsvarende frist for ret til vederlagsfri behandling af vedkommende amtskommunes sygehusvæsen.

I henhold til socialminsteriets bekendtgørelse nr. 77 af 10. marts 1982 om ventetiden for adgang til ydelser efter lov om offentlig sygesikring træffer det sociale udvalg (magistraten i kommuner med godkendt magistratordning) afgørelse om optagelse i sygesikringen. Det vil således påhvile det sociale udvalg (magistraten) at tage stilling til spørgsmålet om sammenlægning af perioder, og i givet fald at attestere perioder, der er tilbagelagt i Danmark.

Såfremt det drejer sig om behandling på sygehus, som efter de gældende regler ikke er vederlagsfri, vil det påhvile vedkommende sygehusmyndighed at tage stilling til spørgsmålet om sammenlægningsprincippets anvendelse.

Endvidere vil pricippet finde anvendelse ved afgørelsen af, om betingelserne for ret til dagpenge ved fødsel efter kapitel 12 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er opfyldt, når den pågældende ikke har været omfattet af dansk lovgivning i hele den i lovens § 34, stk. 1 eller stk. 2, omhandlede referenceperiode.

Bilag VI B. 7.

En bestemmelse om, hvorledes sammenlægningsprincippet i denne relation skal finde anvendelse, er optaget i punkt B. 7 i bilag VI til forordningen (særregler for anvendelsen af visse medlemsstaters lovgivning). Herefter skal forsikringsperioder, som er tilbagelagt efter lovgivningen i en anden medlemsstat end Danmark inden for referenceperioden, medregnes, som om det drejede sig om perioder tilbagelagt efter dansk lovgivning. Den pågældende anses for i de således medregnede perioder at have haft en gennemsnitlig lønindtægt af en størrelse, der svarer til gennemsnittet af de lønbeløb der er konstateret for de perioder, der er tilbagelagt efter dansk lovgivning i referenceperioden.

Sammenlægningsprincippet vil ligeledes kunne finde anvendelse ved afgørelse af spørgsmålet om ret til dagpenge i henhold til frivillig forsikring efter dagpengelovens §§ 28 og 29.

Da retten til dagpenge i Danmark ikke er betinget af tilbagelagte perioder som omtalt i art. 18, burde der for så vidt ikke kunne blive tale om fra dansk side at udstede EF-blanket E 104 til brug ved opnåelse af kontantydelser ved sygdom og moderskab i andre EF- lande. Det bemærkes dog, at det fra tysk side er tilkendegivet over for sikringsstyrelsen, at man, da den danske dagpengelov ikke betinger retten til dagpenge af kvalifikationsperioder som nævnt i forordningens art. 18, i stedet agter af medregne danske bopælsperioder ved afgørelsen af, om der er ret til kontantydelser i medfør af tysk lovgivning. Såfremt der derfor fremkommer en sådan anmodning fra tysk side, kan den danske bopælsperiode attesteres ved hjælp af blanket E 104.

Afgørelse om sammenlægningsprincippets anvendelse i relation til dagpengeloven træffes af det sociale udvalg (magistraten).

Forordningens art. 19. Gennemførelsesforordningens art. 17.

10.

Naturalydelser til arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer i tilfælde af bopæl i en anden medlemsstat end den kompetente stat.

A. Persongrupper omfattet af forordningens art. 19.

Forordningens art. 19 finder hovedsagelig anvendelse på følgende persongrupper samt deres eventuelle familiemedlemmer

1) Grænsearbejdere, dvs. arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, der er beskæftiget på en medlemsstats område, med bosat på en anden medlemsstats område, hvortil de som hovedregel vender tilbage hver dag eller mindst een gang om ugen, jfr. herved forordningens art. 1 b).

2) Tjenestemænd eller dermed ligestillede personer (f.eks. overenskomstansatte akademikere) der er tilknyttet en EF-stats repræsentation i en anden medlemsstat. Sådanne personer, er , jfr. forordningens art. 13, stk. 2 d) omfattet af deres hjemstats lovgivning. EFter sikringsstyrelsens hidtidige praksis har man anset det som en forudsætning for, at de pågældende i medfør af den nævnte bestemmelse i forordningen er omfattet af dansk lovgivning, at de er ansat i vedkommende danske administration, og at de af denne er udsendt til tjeneste i en anden EF-stat. Bestemmelsen finder ikke blot anvendelse på personer, der er udsendt til danske ambassader og konsulater i andre EF-stater, men også på personer, der er tilknyttet danske repræsentationer ved internationale organisationer i en EF-stat. Dette gælder således EF-repræsentationen i Bryssel, DANATO-repræsentationen i Bryssel, den danske OECD-delegation i Paris og den danske Militærmission i Berlin.

Endvidere finder bestemmelsen anvendelse på tjenestemænd eller dermed ligestillede personer, der er udsendt til tjeneste i en international organisation, som Danmark er tilknyttet i en anden EF-stat. Dette gælder f.eks. SHAPE i Bryssel, NATO-hovedkvarteret i Bryssel og NATO-hovedkvarteret i Rendsburg. ..BI.-Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse på tjenestemænd ved EF-institutioner. Disse tjenestemænd er omfattet af EF's eget sociale sikringssystem og ikke af nogen medlemsstats lovgivning om social sikring.

Endvidere er følgende persongrupper henført under forordningens art. 13, stk. 2 d)

Præster og assistenter, der er ansat i Dansk Kirke i Fremmede Havne (Sømandskirken), og udsendt til andre EF-stater. Derimod er præster ansat af Dansk Kirke i Udlandet ikke omfattet af denne bestemmelse, bortsat fra præsterne i Sydslesvig.

Velfærdssekretærer, der er udsendt af Handelsflådens Velfærdsråd til andre EF-stater.

Tjenestemænd i DSB, der er udsendt til tjeneste i DSB's rejsebureauer i andre EF-stater.

Lærere, der er udsendt af undervisningsministeriet til tjeneste ved Europaskolerne.

Eksportstipendiater, der er udsendt af handelsministeriet til andre EF-stater, samt stipendiater udsendt af danske universiteter, når de lønnes af universitetet under opholdet i den anden medlemsstat.

3) Personale ved diplomatiske missioner og konsulater samt personer, der er i privat tjeneste hos embedsmænd, der er knyttet til sådanne missioner og konsulater, såfremt de pågældende er statsborgere i den medlemsstat, som missionen eller konsulatet repræsenterer, og har valgt at være omfattet af denne stats lovgivning, jfr. forordningens art. 16, stk. 2, sammenholdt med stk. 1. Som anført foran praktiseres bestemmelsen for Danmarks vedkommende således, at den kun omfatter lokalt ansat personale. Attestation for, at sådant personale er omfattet af dansk lovgivning, meddeles af sikringsstyrelsen. Hertil benyttes blanket E 103.

E 103

4) De europæiske Fællesskabers hjælpepersonale, såfremt de pågældende har valgt af være omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat end den stat, hvor de er beskæftiget, jfr. forordningens art. 16, stk. 3.

Attestation for, at sådant personale er omfattet af dansk lovgivning, meddeles ligeledes af sikringsstyrelsen ved benyttelse af blanket E 103.

5) Sømænd, der er bosat på en medlemsstats område, og som er beskæftiget ombord på et skib, der fører en anden medlemsstats flag, og derfor er omfattet af denne stats lovgivning, jfr. forordningens art. 13, stk. 2 c). (Om særregler og undtagelser for søfolk se forordningens art. 14 b)).

6) Personer, der har lønnet eller selvstændig beskæftigelse i to eller flere medlemsstater, men ikke er omfattet af bopælsstatens lovgivning, fordi de ikke udfører deres virksomhed i den stat, hvor de er bosat. Hvis der er tale om lønnet beskæftigelse, er disse personer omfattet af lovgivningen i den stat, hvor virksomheden eller arbejdsgiveren har sit hjemsted, jfr. forordningens art. 14, stk. 2 a) og b). Hvis der er tale om selvstændig beskæftigelse, er de omfattet af lovgivningen i den stat, hvor de har deres hovedbeskæftigelse, jfr. forordningens art. 14 a, stk. 2. Ved hovedbeskæftigelse forstås normalt det sted, hvorfra den pågældende udøver sin virksomhed, jfr. art. 12 a, stk. 5 d), i forordning nr. 574/72.

7) Personer, der samtidig har lønnet beskæftigelse i een stat og selvstændig beskæftigelse i en anden stat, er normalt omfattet af lovgivningen i den stat, hvor de har lønnet beskæftigelse, jfr. forordningens art. 14 c, stk. 1. for Danmarks vedkommende er de pågældende altid omfattet af dansk lovgivning, for så vidt angår virksomheden her i landet, jfr. foran under pkt. 5 i).

8) Personer, for hvem der i henhold til forordningens art. 17 er indgået særlig aftale, jfr. foran, pkt. 5 j).

For de under 1) - 8) nævnte grupper (for de under 7) og 8) nævnte dog ikke i alle tilfælde), gælder, at de er bosat på een medlemsstats område, men som følge af beskæftigelse i en anden medlemsstat eller i øvrigt som følge af de nævnte bestemmelser i forordningen om, hvilken stat der i den givne situation er den kompetente stat, der omfattet af en anden stats lovgivning om social sikring.

B. Indholdet af art. 19.

Efter forordningens art. 19 har de under A nævnte arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer ret til naturalydelser for den kompetente stats regning efter lovgivningen i den stat, hvor de pågældende er bosat.

a. Bopæl i Danmark

I den situation, hvor de pågældende er bosat her i landet, men er undergivet et andet lands lovgivning, vil der gælde følgende

De pågældende er ved flytning til Danmark straks fra bosættelsen berettiget til ydelser i henhold til sygesikringsloven og vederlagsfri indlæggelse på sygehus. Det i sygesikringsloven, henholdsvis sygehusloven, indeholdte krav om ventetid gælder ikke for disse persongrupper, idet de efter art. 19 skal stilles, som om de var sikret her i landet. Det foran side 12 ff nævnte sammenlægningsprincip finder med andre ord ikke anvendelse i denne situation, hvor en anden stat fortsat er kompetent stat. Det bemærkes endvidere, at de pågældende i henhold til punkt B.2 i bilag VI til forordningen er berettiget til sygesikringsydelser som gruppe 1-sikrede. Om særligt legitimationsbevis for retten til sygesikringslovens ydelser, se om sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 4. juni 1980, optrykt som bilag 25 til denne vejledning.

Som nævnt påhviler det i princippet beskæftigelsesstaten at betale for naturalydelser også til familiemedlemmer, der er bosat her i landet.

Fra dette princip gøres der dog efter forordningens art. 19, stk. 2, den undtagelse, at såfremt arbejdstagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes ægtefælle udøver en erhvervsmæssig beskæftigelse her i landet, påhviler udgifterne til naturalydelser til ægtefællen og eventuelle børn under 16 år endeligt Danmark, hvorved bemærkes, at familiebegrebet i denne relation er afgrænset efter bopælslandets lovgivning, in casu dansk lovgivning, jfr. forordningens art. 1 f) og bilag I, afsnit II B, til forordningen.

E 106

Efter gennemførelsesforordningens art. 17 ydes de nævnte naturalydelser på grundlag af en af den kompetente institution i beskæftigelseslandet udstedt attest, (sædvanligvis blanket E 106), hvoraf fremgår, at de pågældende er berettiget til naturalydelser for den kompetente institutions regning. Attesten er gyldig, sålænge bopælsstedets institution ikke har modtaget anden meddelelse, eller indtil den anførte dato. Når attesten er udstedt af en fransk institution for en arbejdstager, skal den dog fornyes hvert år. Anvendelse af blanketten forudsætter, at der af bopælsstedets institution foretages en registrering af den pågældende og eventuelle familiemedlemmer, og at der gives meddelelse om denne registrering ved tilbagesendelse af blanketten til den kompetente institution.

E 109

Såfremt kun familiemedlemmer til en arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende bor her i landet, benyttes blanket E 109 på tilsvarende måde i stedet for blanket E 106. Begge blanketter attesteres for Danmarks vedkommende af den pågældende amtskommune, der efter aftale med vedkommende social- og sundhedsforvaltning vil kunne delegere beføjelsen til denne forvaltning.

Afgørelse nr. 127

Den administrative Kommission har i afgørelse nr. 127 af 17. oktober 1985, der trådte i kraft den 1. juli 1986, fastsat nærmere regler om førelse af fortegnelser i tilfælde, hvor en arbejdstagers eller selvstændig erhvervsdrivendes familiemedlemmer ikke er bosat i samme medlemsstat som arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende. Disse fortegnelser føres af bopælsstedets institution, for Danmarks vedkommende af pågældende amtskommune. Afgørelse nr. 127 af aftrykt som bilag 2 til denne vejledning og er afløser afgørelser nr. 90 og 111.

Aftaler om refusionsafkald

Siden 1974 er der indgået aftaler om refusionsafkald med samtlige medlemsstater, bortset fra Spanien og Portugal. Aftalerne vedrører bl.a. afkald på refusion af udgifter til naturalydelser til personer med fast bopæl i den anden stat. Det er således - indtil videre - kun for spaniere og portugisere med bopæl i en dansk kommune, at der er bohov for at opbevare det i cirkulæreskrivelsen nævnte materiale. Der henvises til bilag 3-9, hvor cirkulæreskrivelser og vejledninger vedrørende indgåede aftaler om refusionsafkald er aftrykt, og til bilag 10 til denne vejledning, hvor der er givet en skematisk oversigt over de indtil november 1986 indgåede aftaler om refusionsafkald. Man vil fra dansk side også forsøge indgået aftaler om refusionsafkald med de 2 nye medlemsstater, Spanien og Portugal.

De i bilag 3-9 aftrykte cirkulæreskrivelser og vejledninger er: Cirkulæreskrivelse af 8. februar 1979 om aftaler om refusionsafkald med Belgien og Luxembourg. Cirkulæreskrivelse af 17. maj 1979 om aftale om refusionsafkald med Nederlandene. Cirkulæreskrivelse af 17. april 1980 om delvis refusionsafkald med Tyskland. Cirkulæreskrivelse af 20. januar 1983 om aftale om refusionsafkald med Italien. Vejledning af 25. juni 1986 om aftale om refusionsafkald med (se vejl. p. 19) Frankrig. Vejledning af 1. september 1986 om aftale med Irland.

Gennemførelsesforordningens art. 17, stk. 6 og 7 afgørelse nr. 116.

Efter art. 17, stk. 6 og 7, i gennemførelsesforordningen gælder der visse regler om underretningspligt for bopælsstedets institution.

Reglerne går nærmere ud på,

1) at bopælsstedets institution i tilfælde af hospitalsindlæggelse skal give den kompetente institution underetning om indlæggelsesdato, forventet varighed af hospitalsopholdet og udskrivningsdato senest 3 dage efter, at den er blevet bekendt hermed, samt

2) at bopælsstedets institution på forhånd skal give den kompetente institution meddelelse om tilståelse af naturalydelser, når de forventede eller faktiske omkostninger overstiger et fast beløb, som fastsættes og revideres med jævne mellemrum af Den administrative Kommission. Der henvises her til Den administrative Kommissions afgørelse nr. 116 af 15. december 1982, der er aftrykt som bilag 11 til denne vejledning. I afgørelsen er der givet en opregning af de ydelser, der kan være omfattet af underretningspligten i art. 17, stk. 7, i gennemførelsesforordningen.

Afgørelse nr. 121.

Der henvises endvidere til Den administrative Kommissions afgørelses nr. 121 af 21. april 1983, hvorefter bopælsstedets lovgivning er afgørende for, om en større naturalydelse kan tilstås, og hvorefter den kompetente institution følgelig ikke kan gøre indsigelse med den begrundelse, at den pågældende større naturalydelse ikke er hjemlet i den kompetente stats lovgivning. For den kompetente institution gælder en frist på 15 dage for indsigelse regnet fra fremsendelsen af meddelelsen fra bopælsstedets institution. Nævnte afgørelse er aftrykt som bilag 12 til denne vejledning.

E 113, E 114

Til disse meddelelser benyttes henholdsvis blanket E 113 og E 114.

E 108

Det bemærkes, at underretningspligten efter art. 17, stk. 7, i gennemførelsesforordningen ikke gælder, når der er givet afkald på refusion af udgifterne. Det vil derfor i de fleste tilfælde ikke være nødvendigt for den danske amtskommune/kommune at udstede blanket E 114, når Danmark er bopælsstat.

Såfremt der ikke længere er ret til naturalydelser for beskæftigelsesstatens regning, påhviler det den kompetente institution i beskæftigelsesstaten at give bopælsstedets institution underretning herom. Hertil benyttes blanket E 108. Den praktiske betydning heraf vil normalt alene være, at et eventuelt refusionskrav over for beskæftigelsesstaten ikke kan gøres gældende fra den dag, meddelelse om, at retten til ydelser er bortfaldet, er modtaget.

b. Bopæl i en anden medlemsstat end Danmark. Danmark kompetent stat.

Foran er omtalt de regler, der gælder, når en arbejdstager, en selvstændig erhvervsdrivende og/eller deres familiemedlemmer er bosat i Danmark.

I den omvendte sitution, nemlig hvor arbejdstageren, den selvstændige erhvervsdrivende og/eller deres familiemedlemmer er bosat i en anden EF-stat, men hvor Danmark som beskæftigelsesstat er kompetent stat, har de pågældende ret til naturalydelser i bopælsstaten for dansk regning.

E 106, E 109, E 108

I denne situation vil det påhvile vedkommende amtskommune at udstede de forannævnte EF-blanketter, der benyttes i tilfælde af bopæl i en anden stat end den kompetente stat, jfr. dog foran om delegation til den lokale social- og sundhedsforvaltning foran E 107.

For samtlige persongrupper gælder, at blanketterne E 106 og E 109 kan rekvireres af bopælsstedets institution ved benyttelse af blanket E 107, og at det, jfr. gennemførelsesforordningens art. 17, stk. 1, (efter anmodning fra pågældende) påhviler bopælsstedets institution ved henvendelse til den kompetente institution i beskæftigelseslandet at fremskaffe disse blanketter, såfremt de ikke foreligger.

Gennemførelsesforordningens art. 17, stk. 6 og 7.

Det foran omtalte om blanketterne E 113 og E 114, jfr. afgørelse nr. 116 og afgørelse nr. 121, gælder tilsvarende i denne situation, hvor en arbejdstager, en selvstændig erhvervsdrivende og/eller deres familiemedlemmer er bosat i en anden EF-stat. I denne sitution er Danmark altså den kompetente stat. Man har fra dansk side tilkendegivet, at fremsendelse af blanket E 113 til danske kommuner om hospitalsindlæggelse i andre EF-stater ikke er nødvendig. Dette er anført i blanketten.

Forordningens art. 20. Gennemførelsesforordningens art. 19

En særlig regel om grænsearbejdere og deres familiemedlemmer indeholdes i forordningens art. 20. Herefter har grænsearbejdere ret til at få naturalydelser også i den kompetente stat. For grænsearbejderes familiemedlemmer gælder en begrænset ret til at få ydelser i den kompetente stat, jfr. art. 20, 2. punktum.

Forordningens art. 21, stk. 1, 2 og 4

Endelig henledes opmærksomheden på, at efter forordningens art. 21, stk. 1, 2 og 4, har de persongrupper, der omfattes af art. 19, jfr. foran, og deres eventuelle familiemedlemmer ret til naturalydelser efter den kompetente stats lovgivning, når de opholder sig i eller flytter (tilbage) til den kompetente stat. Se nærmere om ophold i den kompetente stat og om særlig sygesikringslegitimation.

11.

Naturalydelser til pensionister og deres familiemedlemmer m.v.

De foran fremstillede regler om ret til naturalydelser i bopælsstaten efter denne stats lovgivning, men for en anden EF-stats regning gælder tilsvarende for EF-pensionister og deres familiemedlemmer. Der må her sondres mellem forskellige situationer.

Forordningens art. 28. Gennemførelsesforordningens art. 29

a. Såfremt pensionisten har ret til pension efter lovgivningen i en eller flere medlemsstater, men hverken har ret til pension eller naturalydelser fra den stat, hvor han er bosat, har han dog ret til at modtage naturalydelser for sig og sine familiemedlemmer i bopælsstaten. Det er dog en forudsætning herfor, at han ville have ret hertil i en af de pensionsudbetalende stater, såfremt han var bosat der. Udgiften hertil refunderes af den stat, hvorfra pensionisten modtager pension, eller, såfremt han modtager pension fra flere stater, af den stat, hvor han længst har været pensionsforsikret. Til at dokumentere denne ret benyttes blanket E 121, der udstedes af den stat, som det efter foranstående påhviler at afholde udgifterne til naturalydelser. Anvendelsen af blanketten forudsætter, at bopælsstedets institution foretager en registrering af pensionisten og dennes familiemedlemmer, og at der gives meddelelse om denne registrering ved tilbagesendelse af blanketten til den kompetente institution. Den administrative Kommission har i afgørelse nr. 127, der er omtalt foran under pkt. 10, tillige fastsat regler om førelse af fortegnelser over pensionister og deres familiemedlemmer. Disse fortegnelser føres af amtskommunen.

Forordningens art. 28 a E 121.

b. Såfremt pensionisten er bosat i en stat, hvor retten til naturalydelser følger af bopæl i staten som f.eks. i Danmark, uden at pensionisten har ret til pension fra den pågældende stat, påhviler udgifterne til naturalydelser på tilsvarende måde som anført oven for den stat, hvorfra pensionisten modtager pension eller, såfremt pensionisten modtager pension fra flere stater, den stat, hvor han længst har været pensionsforsikret. Det er dog en forudsætning herfor, at pensionisten og hans familiemedlemmer ville have ret til naturalydelser i denne stat, såfremt de var bosat der. Blanket E 121 finder tilsvarende anvendelse i denne situation.

Forordningens art. 29. Gennemførelsesforordningens art. 30

c. Er en EF-pensionists familiemedlemmer bosat i en anden medlemsstat end pensionisten, har de ret til naturalydelser i bopælsstaten, således at udgifterne hertil afholdes af den kompetente institution i pensionistens bopælsstat. Det er dog en forudsætning herfor, at pensionisten har ret til naturalydelser efter en medlemsstats lovgivning.

E 122

Naturalydelser tilstås på grundlag af en af institutionen i pensionistens bopælsstat udstedt attest (blanket E 122), der er gyldig indtil videre eller indtil den anførte dato. Er attesten udstedt af en fransk institution for arbejdstagere, er den dog kun gyldig i 12 måneder og skal fornyes hvert år. Attesten tilbagesendes til den udstedende institution i den pågældende EF- stat med medelelse om registrering.

Forordningens art. 27

d. Såfremt en pensionist har ret til pension fra to eller flere EF- stater, herunder fra den stat, hvor han er bosat, og har ret til naturalydelser i bopælsstaten, afholder bopælsstaten endeligt udgiften hertil. Der bliver altså i denne sitution ikke tale om refusionskrav.

Forordningens art. 26

e. Det bemærkes endelig, at artikel 26 indeholder en specialregel om den sitution, at en pensionsansøger under behandlingen af pensionssagen mister retten til naturalydelser efter lovgivningen i den stat, som det senest påhvilede at udrede disse ydelser. Sådanne pensionsansøgere har ret til naturalydelser i bopælsstaten mod refusion til denne stat efter nærmere i artikel 26 fastsatte regler. Som grundlag for retten til naturalydelser benyttes blanket E 120, der ligeledes tilbagesendes til den udstedende institution i den pågældende EF-stat med meddelelse om registrering.

ad a-e. De fremstillede regler vil for Danmarks vedkommende i praksis i hovedsagen betyde følgende

Er pensionisten bosat her, og har han ret til pension fra Danmark, ydes naturalydelser til den pågældende og eventuelle familiemedlemmer, uden at der opstår spørgsmål om refusion.

Hvis en herboende pensionist ikke har ret til dansk pension, kan der efter art. 28 a kræves refusion for udgifter til naturalydelser til den pågældende og hans familiemedlemmer. Det er dog en forudsætning herfor, at den pågældende har fremlagt blanket E 121 og er registreret her. Det anførte gælder kun for personer med pension fra en stat, som Danmark ikke har indgået aftale om gensidigt afkald på refusion med, f.eks. Spanien og Portugal.

En pensionist, der udelukkende modtager pension fra Danmark, og som er bosat i en anden medlemsstat, forsynes på begæring med blanket E 121, der tjener som dokumentation for ret til naturalydelser i vedkommende stat for dansk regning (i tilfælde, hvor der ikke er indgået aftale om refusionsafkald).

Forordningens art. 34

Efter forordningens art. 34 finder bestemmelserne om naturalydelser til pensionister og deres familiemedlemmer (art. 27-33) ikke anvendelse i de tilfælde, hvor de pågældende har ret til naturalydelser efter en medlemsstats lovgivning som følge af udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed. I så fald betragtes den pågældende som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller som medlem af en arbejdstagers eller en selvstændig erhvervsdrivendes familie, og de side 14 ff fremstillede regler om arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer finder anvendelse i stedet for reglerne om pensionister og deres familiemedlemmer.

12.

Naturalydelser til arbejdsløse.

Forordningens art. 25, stk. 2

En arbejdsløs grænsearbejder, jfr. herved forordningens art. 71, stk. 1, litra a) ii) og andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat, og som opfylder betingelserne i forordningens art. 71, stk. 1, litra b) ii), 1. pkt., har ret til naturalydelser i bopælsstaten og for dennes regning.

13.

Naturalydelser til arbejdsløses familiemedlemmer. Forordningens art. 25, stk 3. Gennemførelsesforordningens art. 27, 1. pkt.

a. Familiemedlemmer til en arbejdsløs har, uanset i hvilken medlemsstat de er bosat, ret til naturalydelser i bopælsstaten efter denne stats lovgivning under forudsætning af, at den arbejdsløse opfylder betingelserne for ret til naturalydelser i den medlemsstat, som det påhviler at udrede ydelser i anledning af arbejdsløshed, d.v.s. den arbejdsløses bopælsstat (eller evt. seneste beskæftigelsesstat). Udgifterne afholdes for denne stats regning .

E 106

Retten til naturalydelser for den arbejdsløses familiemedlemmer, der bor i en anden stat end den kompetente stat, dokumenteres ved blanket E 106.

Forordningens art. 25, stk. 1 a). Gennemførelsesforordningens art. 27, 2. pkt E 119, E 106.

b. I den situation, hvor en arbejdsløs rejser til en eller flere medlemsstater for at søge arbejde der, jfr. herved forordningens art. 69, udstedes blanket E 119 af institutionen i den stat, hvor den pågældende er arbejdsløshedsforsikret. Blanketten giver den arbejdsløse ret til naturalydelser i opholdsstaten. Det er en forudsætning, at der er udstedt blanket E 303 til den pågældende. Blanket E 119 giver desuden fortsat ret til naturalydelser for familiemedlemmerne på deres bopælssted. Denne attest er gyldig, så længe den arbejdsløse modtager ydelser i anledning af arbejdsløshed i den eller de stater, hvortil han er rejst for at søge arbejde, dog højst i 3 måneder regnet fra det tidspunkt, da den pågældende er ophørt med at stå til rådighed for arbejdsformidlingen i den stat, han har forladt.

Såfremt den arbejdsløse opnår beskæftigelse i en anden stat, vil udgifterne til naturalydelser til den pågældende og hans familiemedlemmer overgå til denne stat. Såfremt han ikke opnår beskæftigelse og vender tilbage til bopælsstaten inden for 3 måneder, skal udgifterne til naturalydelser til familiemedlemmer, der er bosat i den anden stat, fortsat udredes af den arbejdsløses bopælsstat (evt. senere beskæftigelsesstat). I så fald anvendes seneste blanket E 106.

Den foran nævnte underretningspligt i visse situationer gælder også for familiemedlemmer til arbejdsløse (blanket E 113 og blanket E 114).

14.

Naturalydelser under midlertidigt ophold uden for den kompetente stat. (d.v.s. beskæftigelsesstaten for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, bopælsstaten for pensionister).

Forordningens art. 22, stk. 1 a), og stk. 3. Gennemførelsesforordningens art. 21 og 23

Efter forordningens art. 22, stk. 1 a), og stk. 3, er arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familie, hvis tilstand under ophold i en anden medlemsstat end den kompetente stat kræver øjeblikkelig ydelse af hjælp, berettiget til naturalydelser i opholdsstaten efter opholdsstatens lovgivning, dog således, at det tidsrum, for hvilket ydelserne kan udredes, fastsættes efter den kompetente stats lovgivning, idet det påhviler denne stat endeligt at afholde udgiften. (Er arbejdstagerens familiemedlemmer bosat i en anden stat end den erhvervsaktive, påhviler udgiften til naturalydelser til sådanne familiemedlemmer deres bopælsstat, og denne stats lovgivning er bestemmende for det tidsrum, i hvilket ydelser kan udredes).

Afgørelse nr. 123

Også behandling, der er led i en fortløbende række af behandlinger kan gives efter art. 22, stk. 1a).

I henhold til Den administrative Kommissions afgørelse nr. 123 af 24. februar 1984 betragtes således dialysebehandling, der er led i en allerede regelmæssig og fortløbende dialysebehandling, som en øjeblikkelig nødvendig ydelse af hjælp, der i henhold til art. 22, stk. 1a) i forordningen kan gives til arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende eller deres familiemedlemmer under midlertidigt ophold i en medlemsstat. Det er nødvendigt forud at træffe aftale om en sådan behandling. Med hensyn til gennemførelsen af denne afgørelse i Danmark henvises til indenrigsministeriets cirkulæreskrivelse af 7. august 1984. Afgørelsen og cirkulæreskrivelsen er aftrykt som bilag 13 og 14 til denne vejledning. (Efter aftalen om refusionsafkald med Grækenland skal der heller ikke for grækere opgøres refusionskrav på blanket E 125). Liste over dialysecentre og blanket til anmodning om dialysebehandling er udsendt af indenrigsministeriet ved cirkulæreskrivelse af 22. november 1985.

Forordningens art. 31. Gennemførelsesforordningens art. 31

For pensionister og deres familiemedlemmer gælder en noget tilsvarende ret under ophold i en anden medlemsstat end bopælsstaten, jfr. forordningens art. 31. Denne ret er dog ikke begrænset til tilfælde, hvor den pågældendes tilstand kræver øjeblikkelig ydelse af hjælp, således som det er tilfældet for arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer. Udgifterne for pensionisten og dennes familiemedlemmer afholdes af bopælsstaten.

Ved ophold forstås efter forordningens art. 1 i) midlertidigt ophold. Forordningen indeholder ikke en nærmere tidsmæssig afgrænsning af dette begreb.

A. Ophold i Danmark

Det bemærkes, at forordningens art. 22, stk. 1a) og stk. 3, fortsat finder anvendelse på statsborgere i en anden medlemsstat end Danmark, når de opholder sig på Grønland, jfr. forordning nr. 1661/85, art. 3.

I den situation, hvor det drejer sig om ophold her i landet, vil der gælde følgende

Det bemærkes, at Danmark - ligesom de øvrige medlemsstater - ved forhandlinger om udvidelse af forordningens personkreds ved bemærkning optaget i Rådets protokol har erklæret sig villigt til at anvende forordningens artikel 22, stk. 1 a) på ikke- erhvervskaktive EF-statsborgere. Kun med England og Luxembourg er der imidlertid indtil nu opnået enighed om gensidig anvendelse af bestemmelsen på ikke-erhvervsaktive.

a. Ydelser m.v.

EF-arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer samt EF-pensionister og deres familiemedlemmer (samt eventuelt ikke-erhvervsaktive EF-statsborgere) er berettiget til lægehjælp, tandlægebehandling, medicin m.v. og hospitalsbehandling. Det gælder endvidere, at de pågældende er berettiget til ydelser efter sygesikringsloven som sygesikrede i sygesikringsgruppe 1, jfr. bilag VI til forordningen, pkt. B.2, og § 10 i socialministeriets bekendtgørelse nr. 319 af 17. juni 1977 om adgang til lægehjælp samt § 6 i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 339 af 24. juni 1985 om tilskud efter sygesikringsloven til tandpleje. Dette gælder, uanset om der er indgået aftale om refusionsafkald med den kompetente stat.

Af den nævnte ordning følger samtidig, at de pågældende må henvende sig til læger og tandlæger, som er omfattet af en med den offentlige sygesikring indgået overenskomst, og at speciallægebehandling må ydes efter henvisning fra alment praktiserende læge.

Er disse betingelser ikke opfyldt, vil der ikke være pligt for den offentlige sygesikring til at refundere udgifter til lægebehandling m.v.

Som anført er det for arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer en betingelse for ret til ydelser under opholdet, at deres tilstand gør øjeblikkelig hjælp påkrævet. Det kan i praksis frembyde vanskeligheder at afgøre, hvorvidt denne betingelse har været opfyldt, når der efterfølgende skal ydes den pågældende refusion for udgiften. Som eksempler på tilfælde, hvor der ikke kan antages at foreligge behov for øjeblikkelig ydelse af hjælp, kan nævnes forebyggende lægebehandling og generelle omfattende tandbehandling.

Gennemførelsesforordningens art. 20, stk. 5, og art. 21, stk. 2

Det foran anførte om underretningspligt i visse tilfælde (se vejl. p. 28) for bopælsstedets institution gælder tilsvarende for opholdsstatens institution, jfr. art. 20, stk. 5, og art. 21, stk. 2, i gennemførelsesforordningen. D.v.s. at blanketterne E 113 og E 114 også finder anvendelse i denne situation, ligesom der henvises til afgørelse nr. 116 og afgørelse nr. 121.

E 111. Gennemførelsesordningens art. 21, stk. 1 E 107.

Som dokumentation for retten til ydelser anvendes blanket E 111, hvoraf et fremgår, for hvilket tidsrum de pågældende er berettiget til ydelser efter den kompetente stats lovgivning. Blanketten må om fornødent rekvireres ved brug af blanket E 107, jfr. gennemførelsesforordningens art. 21, stk. 1.

b. Den praktiske fremgangsmåde.

(1) Efter landsoverenskomsten om almen lægegerning og lægeoverenskomsten for Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner har EF-arbejdstagere m.fl. adgang til at søge enhver læge, der er tilmeldt overenskomsten. Ydelser til de pågældende afregnes af vedkommende yder direkte med amtskommunen på tilsvarende måde som for herboende gruppe 1-sikrede.

Til brug ved lægernes afregning af disse ydelser er der udformet en særlig regningsblanket, der i udfyldt stand indeholder de oplysninger, der er nødvendige for sikringsstyrelsens fremsættelse af refusionskrav over for andre EF-medlemsstater (hovedsagelig Tyskland), herunder navnlig oplysning om den forsikringsinstitution, som patienten er tilknyttet i hjemstaten.

Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 27. januar 1977

Som anført i sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 27. januar 1977 (aftrykt som bilag 15) fremkommer der hyppigt anmodninger fra udenlandske forsikringsinstitutioner om fremlæggelse af kopi af den af institutionerne udstedte blanket E 111. Denne blanket bør derfor så vidt muligt indsendes til amtskommunen sammen med den ovennævnte regningsblanket.

Regningsblanketten og blanket E 111 danner grundlag for amtskommunens indberetning til sikringsstyrelsen på blanket E 125. Ved indberetningen skal der foretages specifikation af den enkelte modtager (navn, forsikringsnr. og adresse i hjemlandet) samt oplysning om pågældendes forsikringsinstitution. Disse oplysninger vil fremgå af blanket E 111, som derfor medsendes til sikringsstyrelsen, hvis den foreligger.

Materiale for første halvår indsendes til sikringsstyrelsen inden 1. oktober i det pågældende år, og materiale for sidste halvår indsendes inden 1. april i det følgende år. Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 12. oktober 1978.

Som anført i sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 12. oktober 1978 (aftrykt som bilag 16) skal det særlige tillægsydelseshonorar, som i henhold til landsoverenskomsten kan kræves ved behandling af EF-arbejdstagere m.fl., ikke medtages ved udskrivningen af blanket E 125. Sikringsstyrelsens skrivelse af 28. april 1980.

Der kan forekomme tilfælde, hvor lægen har foretaget privat afregning med patienten, fordi gyldig legitimation ikke er blevet forevist. I sådanne tilfælde kan det sociale udvalg - under forudsætning af, at dokumentation (blanket E 111 eller britisk pas) forevises - yde refusion af betalte regninger, jfr. cirkulæreskrivelse af 28. april 1980 fra sikringsstyrelsen. Denne er optrykt som bilag 17 til denne vejledning.

Ved tandlægebehandling og ydelse af medicin bør der ved fremsættelse af refusionskrav over for den offentlige sygesikring for den del af ydelsen, der ikke skal afholdes af patienten selv, forevises/medsendes blanket E 111 på tilsvarende måde.

Efter § 7 i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 599 af 21. november 1983 om tilskud efter sygesikringsloven til fodbehandling og § 5 i socialministeriets bekendtgørelse nr. 581 af 16. december 1981 om tilskud efter sygesikringsloven til fysioterapeutisk behandling er der for EF-arbejdstagere m.fl. ret til behandling på samme vilkår som gruppe 1-sikrede. Tilskud til fysioterapeutbehandling kan kun ydes efter forudgående lægehenvisning, jfr. § 9 i sygesikringsloven. Efter overenskomst indgået mellem sygesikringens forhandlingsudvalg og »Dansk Kiropraktor-Forening vil EF-arbejdstagere m.fl. få adgang til at søge behandling hos ydere tilsluttet overenskomsten på de i overenskomsten fastsatte vilkår.

Ydelser til de pågældende skal afregnes af vedkommende yder direkte med amtskommunen på tilsvarende måde som for herboende gruppe 1- sikrede. Blanket E 111, som skal forevises af patienten, skal så vidt muligt medsendes til amtskommunen.

Opgørelse af refusionskrav. Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 3. august 1978.

Ved indlæggelse på hospital forevises blanket E 111, hvorefter denne danne grundlag for indberetning til amtskommunen med henblik på opgørelse af refusionskrav, jfr. nedenfor om refusionsspørgsmål. Opmærksomheden henledes på sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 3. august 1978 (aftrykt som bilag 18), hvorefter opgørelse af refusionskrav for medlemmer af nærmere angivne tyske sygeforsikringsselskaber, der ikke omfattes af den lovpligtige tyske sygeforsikringsordning, ikke skal foretages.

Udover betalingen for sygehusbehandlingen, der opgøres efter sygehuslovens § 5, stk. 5, jfr. indenrigsministeriets cirkulære nr. 224 af 22. december 1980, kan der i amtskommunens opgørelse af refusionskravet medtages eventuelle udgifter til ambulancetransport m.v.

Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 18. maj 1977

Om tyske E 111-blanketter, som delvis udfyldes af den forsikrede selv henvises til sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 18. maj 1977, der er aftrykt som bilag 19.

Britisk pas

c. Britiske statsborgere.

For så vidt angår britiske statsborgere, er der mellem Danmark og Det forenede Kongerige indgået aftale om, at forevisning af et United Kingdom pas er tilstrækkelig dokumentation for ret til lægebehandling m.v. i Danmark, ligesom danske statsborgere vil kunne opnå lægebehandling m.v. i Det forenede Kongerige mod forevisning af et dansk pas.

At indehaveren af et britisk pas er statsborger i Det forenede Kongerige i Fællesskabernes forstand, tilkendegives for pas udstedt efter 1. januar 1973 øverst på passets side 5 ved en påtegning, der lyder »Holder has the right of abode in the United Kingdom« (indehaveren har ret til at tage bopæl i Det forenede Kongerige). For pas udstedt efter 1. januar 1983 angives i stedet på side 2: British Citizen.

Gennemførelsesforordningens art. 34, stk. 1, og stk. 2, 1. afsnit

d. Refusion i hjemlandet.

Foran er omtalt de situationer, hvor personer på midlertidigt ophold her i landet modtager refusion under opholdet her. E 126 Sikringsstyrelsens cirkulærskrivelse af 4. juli 1974 Afgørelse nr. 74.

(1) Da sådanne udgifter i princippet skal refunderes Danmark af hjemstaten, indeholder art. 34 i gennemførelsesforordningen en bestemmelse om, at der i de tilfælde, hvor de foreskrevne formaliteter ikke har kunnet opfyldes under opholdet, skal ydes den pågældende refusion af de udlagte beløb af den kompetente institution i hjemstaten efter de satser, der anvendes af opholdsstedets institution. Hertil benytter hjemstaten blanket E 126. Der henvises herved til sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 4. juli 1974, der er aftrykt som bilag 20, samt til Den administrative Kommissions afgørelse nr. 74 af 22. februar 1973, der er aftrykt som bilag 21 til denne vejledning. Af den nævnte afgørelse samt af art. 21, stk. 1, i gennemførelsesforordningen følger, at opholdstedets institution om fornødent efter anmodning må rekvirere blanket E 111 ved brug af blanket E 107. Det bemærkes, at der efter sikringsstyrelsens opfattelse ikke bør anvises refusion i den situation, hvor den pågældende har forladt landet, uden at fornøden dokumentation for ret til ydelser - eventuelt efter rekvisition - har foreligget under opholdet. Den pågældende må i denne situation henvises til at søge refusion i hjemstaten (d.v.s. ved dennes anvendelse af blanket E 126).

Gennemførelsesforordningens art. 34, stk. 2, 2. afsnit

(2) Noget andet gælder dog i den situation, hvor der foreligger refusionsafkald for ydelser efter forordningens art. 22, stk. 1a) og art. 31 mellem Danmark og den kompetente stat. Refusionsafkaldsaftaler er indtil nu indgået med Belgien, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Det forenede Kongerige, jfr. sikringsstyrelsens oversigt, der er aftrykt som bilag 10.

I denne situation, hvor udgiften endeligt skal bæres af Danmark, anvises refusionen enten til den pågældende eller vedkommende institution i hjemstaten, jfr. herved gennemførelsesforordningens art. 34, stk. 2, 2. afsnit. Kommunen vil i hvert enkelt tilfælde gennem sikringsstyrelsen få tilsendt blanket E 126 og kvitteringer for de betalte beløb samt anvisning på, hvortil refusionsbeløbet skal sendes. Refusionen skal ifølge afgørelse fra socialministeriet udgiftsmæssigt sidestille den pågældende med en gruppe 1-sikret, d.v.s. at den pågældende stilles som om, refusion var udbetalt inden hjemrejsen.

e. Særligt om udstationerede arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende samt arbejdstagere ved international transport.

Foran er omtalt de almindeligt forekomne situationer, hvor EF- arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende, pensionister m.v. midlertidigt opholder sig her i landet, d.v.s. typisk turistophold eller kortvarigt ophold i erhvervsøjemed.

Forordningens art. 14, stk. 1 a) og b), og art. 14 a, stk. 1 a) og b)

Personer, der midlertidigt er beskæftiget i en anden stat og medbringer en udstationeringsattest, blanket E 101 eller forlængelse af en sådan, blanket E 102, skal også medbringe blanket E 111 (undtagen ved ophold i England). Blanket E 101 og E 102 kan udstedes, hvis de i forordningens art. 14, stk. 1 a) og b) og art. 14 a, stk. 1 a) og b), nævnte betingelser er opfyldt.

Blanket E 101 (E102) tjener som attestation for, at den pågældende trods beskæftigelse i opholdsstaten fortsat er undergivet hjemstatens lovgivning.

Hvis den pågældende ikke samtidig med blanket E 101 eller E 102 har medbragt blanket E 111, skal opholdsstedets institution rekvirere denne blanket fra den kompetente institution i tilfælde, hvor der opstår behov for naturalydelser i opholdsstaten. Blanket E 111 rekvireres ved hjælp af blanket E 107, jfr. foran om afgørelse nr. 74 og art. 21, stk. 1, i gennemførelsesforordningen.

Forordningens art. 14, stk. 2 a) Gennemførelsesforordningens art. 20, stk. 1, E 110

Ret til naturalydelser under midlertidigt ophold, kan foruden ved blanket E 111, dokumenteres ved blanket E 110, der udstedes af arbejdsgiveren til en international transportarbejder, jfr. herved gennemførelsesforordningens art. 20, stk. 1.

Gennemførelsesforordningens art. 20, stk. 2 og 3

Fremlæggelse af blanket E 110 skaber en formodning for, at attestens indehaver er berettiget til naturalydelser. Opholdsstedets institution skal i henhold til gennemførelsesforordningens art. 20, stk. 2, inden 3 dage rette henvendelse til den kompetente institution for at blive bekendt med, om den pågældende opfylder betingelserne for ret til naturalydelser (d.v.s. rekvirere blanket E 111 ved hjælp af blanket E 107). Opholdsstedets institution er forpligtet til at udrede naturalydelser, indtil den modtager svar, dog højst for et tidsrum af 30 dage.

E 111

I stedet for blanket E 110 kan en international transportarbejder anvende blanket E 111. Er blanket E 111 udstedt, finder bestemmelserne i gennemførelsesforordningens art. 20, stk. 2 og 3, ikke anvendelse.

B. Ophold i en anden medlemsstat end Danmark. Danmark kompetent stat.

a. Dokumentation for ret til ydelser.

I det følgende redegøres nærmere for den situation, hvor her beskæftigede arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, pensionister samt disse familiemedlemmer tager på midlertidigt ophold i en anden EF-stat.

Også danske statsborgere med bopæl på Grønland har ret til ydelser efter forordningens art. 22, stk. 1 a) og stk. 3, når de opholder sig i en anden medlemsstat end Danmark, jfr. forordning nr. 1661/85, art. 3.

Som omtalt foran afhænger det af den kompetente stats lovgivning, for hvilket tidsrum naturalydelser kan udredes for denne stats regning.

E 111

Da retten til sygesikringsydelser ikke er tidsmæssigt begrænset efter dansk lovgivning, bør blanket E 111 enten udstedes for det tidsrum, i hvilket den pågældende oplyser at ville opholde sig uden for landets grænser, dog højst for et år regnet fra udstedelsesdatoen, eller, såfremt varigheden af opholdet er uvis, udstedes for et bestemt tidsrum, f.eks. et halvt år, således at det samtidig anføres, at der er mulighed for forlængelse af gyldighedsperioden (dog længst et år i alt fra den oprindelige udstedelsesdato).

Det bemærkes, at det danske rejsesygesikringsbevis fortsat tjener som dokumentation for ret til lægehjælp m.v. under ophold i udlandet. Rejsesygesikringsbeviset kan imidlertid kun benyttes under ophold af indtil 2 måneders varighed og kun i forbindelse med ferieophold eller studieophold for egen regning.

For Danmarks vedkommende vil udstedelse af blanket E 111 derfor navnlig have betydning ved rejser af over 2 måneders varighed og ved rejser i erhvervsøjemed. Blanketten kan benyttes også inden for rejsesygesikringens dækningsområde og udstedes på begæring også for sådanne rejser.

Det bemærkes, at anvendelse af blanket E 111 indebærer ret til ydelser til arbejdstagertakster og på vilkår som for forsikrede arbejdstagere i opholdsstaten. Disse takster er væsentligt lavere end privattakster.

Sikringsstyrelsens cirkulærskrivelse af 27. januar 1977. Blanket E 111 DK kan alene udstedes til arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og pensionister i Danmark, der er statsborgere i Danmark eller en anden EF-stat, samt disses familiemedlemmer, jfr. sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 27. januar 1977 (aftrykt som bilag 15) med den ændring, der følger af, at forordningen er udvidet til også at omfatte selvstændige erhvervsdrivende. Som anført foran vil en ikke-erhvervsaktiv, f.eks. en studerende, ikke kunne få ydelser i en anden medlemsstat (bortset fra Luxembourg) på grundlag af blanket E 111 udstedt til en ikke-erhvervsaktiv. Men blanketten kan udstedes til en studerende, der er familiemedlem til en arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende.

Sygesikring af au pair-piger i andre EF-medlemsstater

Om sygesikringsforholdet for au pair-piger i andre EF-medlemsstater, se sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 21. april 1983, der er aftrykt som bilag 22.

b. Refusion i Danmark.

Gennemførelsesforordningens art. 34, stk. 1 og stk. 2, 1. afsnit

(1) Ved benyttelse af blanket E 111 under ophold i en anden EF-stat vil den pågældende opnå enten fuld eller delvis refusion af udgifter til naturalydelser eller vederlagsfri behandling. Såfremt pågældende ikke har modtaget refusion i opholdstaten af den del af de afholdte udgifter, som pågældende ikke selv skal betale, kan refusion kræves her i landet jfr. art. 34 i gennemførelsesforordningen. Man skal i denne situation anmode kommunen om ved benyttelse af blanket E 126 at søge refusionstaksten i opholdsstaten oplyst og derefter fremsende kvitteret regning og blanket E 126 til sikringsstyrelsen, der derefter direkte vil refundere den pågældende udgiften.

Gennemførelsesforordningens art. 34, stk. 2, 2. afsnit

(2) I den situation, hvor der foreligger refusionsafkald mellem Danmark og vedkommende opholdsstat, skal udgiften endeligt bæres af opholdsstaten, jfr. sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelser og vejledninger om de indgåede aftaler (aftrykt som bilag 3 - 9 og oversigten aftrykt som bilag 10).

Kvitterede regninger for afholdte udgifter kan indsendes til sikringsstyrelsen, der herefter vil anmode institutionen i opholdsstaten om at anvise den refusion, den pågældende kan tilkomme.

c. Særligt om udstationerede arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende arbejdstagere ved international transport.

Forordningens art. 14, stk. 1 a) og stk. 1 b) og art. 14 a, stk. 1 a) og b). Gennemførelsesforordningens art. 20 og 21

Den foran under A e nævnte blanket E 110, E 101, E 102, (international transportarbejder) kan som nævnt benyttes som dokumentation for ret til naturalydelser inden udstedelse af blanket E 111. Blanket E 101 og E 102 skal ledsages af blanket E 111.

Blanket E 101 udstedes af sikringsstyrelsen, når betingelserne herfor i forordningens art. 14, stk. 1 a) og art. 14 a, stk. 1 a) er opfyldt.

Blanket E 102 udfyldes af den danske arbejdsgiver eller af den selvstændige erhvervsdrivende selv, og sendes eventuelt via sikringsstyrelsen, til den kompetente myndighed i beskæftigelsesstaten med henblik på opnåelse af dennes samtykke til, at arbejdstageren fortsat er undergivet dansk lovgivning.

Ved udstedelse af blanket E 101 vil sikringsstyrelsen samtidig anmode pågældendes seneste bopælskommune om at udstede blanket E 111 for det tidsrum, udstationeringsattesten vedrører. I tilfælde af forlængelse af udstationering (E 102) bør blanket E 111 på tilsvarende måde fornys for det tidsrum, forlængelsen vedrører.

Afgørelse nr. 125

Det bemærkes, at i henhold til Den administrative Kommissions afgørelse nr. 125 af 17. oktober 1985 om brugen af udstationeringsattesten (blanket E 101) ved udstationering, der ikke overstiger 3 måneder, kan der til virksomheder, der indgiver begæring herom (for Danmarks vedkommende til sikringsstyrelsen) udleveres et antal nummererede blanketter E 101, der udfyldes af virksomheden. Et eksemplar af blanketten udfyldes af virksomheden til arbejdstageren før afrejsen. Det andet eksemplar sendes inden 24 timer til vedkommende institution i den stat, hvor virksomheden har hjemsted (for Danmarks vedkommende sikringsstyrelsen). Den nævnte afgørelse er aftrykt som bilag 23 til denne vejledning.

Afgørelse nr. 126

Det bemærkes endvidere, at i henhold til Den administrative Kommissions afgørelse nr. 126 af 17. oktober 1985 kan blanket E 101 udstedes, selvom der anmodes om udlevering af denne attest efter udstationeringens påbegyndelse. Det er ikke ved udstationering en betingelse for udstedelse af blanket E 111, at blanket E 101 foreligger udstedt. Afgørelse nr. 126 er aftrykt som bilag 24 til denne vejledning.

Derimod kræves det, at de i forordningens art. 14, stk. 1 a), og art. 14 a, stk 1 a), fastsatte betingelser er opfyldt for at anse en arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende som fortsat omfattet af dansk lovgivning. Ved ganske kortvarige udstationeringer kan det ikke anses for påkrævet at udstede blanket E 101. Hvis der viser sig behov for at fremlægge denne blanket, vil den efterfølgende kunne rekvireres i sikringsstyrelsen.

Gennemførelsesforordningens art. 20, stk. 5 og art. 21, stk. 2

d. Underretningspligt. E 113, E 114 Afgørelse 116, afgørelse nr. 121

Der henvises til det anførte om pligt for bopælsstedets institution til i visse tilfælde at underrette den kompetente institution.

Denne underretningspligt gælder tilsvarende for opholdsstedets institution, jfr. gennemførelsesforordningens art. 20, stk. 5 og art. 21, stk. 2. I den her omtalte situation er Danmark den kompetente stat, til hvilken underretning skal gives.

e. Særligt om ophold i den kompetente stat. Forordningens art. 21, stk. 1

Det bemærkes endeligt, at personer, der er undergivet dansk lovgivning trods bopæl og beskæftigelse i en anden stat, jfr. nogle af de persongrupper, der er omtalt foran, under ophold her i landet har ret til naturalydelser, som om de var bosat her.

Særlig sygesikringslegitimation

Disse pesoner forsynes på forlangende med særlig legitimation for ret til sygesikringslovens ydelser, der udstedes af den seneste bopælskommune i Danmark. Se herom sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 4. juni 1980, der er optrykt som bilag 25 til denne vejledning.

15.

Tilladelse til under sygdom- eller moderskabstilfælde at vende tilbage til bopælsstaten eller en anden medlemsstat.

Efter forordningens art. 22, stk. 1 b), jfr. stk. 2 og stk. 3, skal der meddeles arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, som har opnået ret til naturalydelser i f.eks. Danmark, tilladelse til at vende tilbage til deres bopælsstat eller til at flytte til en anden medlemsstat, medmindre det dokumenteres, at en flytning må antages at kunne bringe den pågældendes helbredstilstand i fare eller vanskeliggøre en gennemførelse af lægebehandlingen. Bestemmelsen må antages at tage sigte på den situation, at den pågældende efter et opstået sygdoms-eller moderskabstilfælde ønsker at flytte til hjemstaten eller en anden medlemsstat, og kun at give ret til naturalydelser for den tidligere beskæftigelsesstats regning under behandling af det opståede tilfælde. Såfremt tilladelse meddeles, er de pågældende berettiget til fortsat naturalhjælp for dansk regning efter den pågældende medlemsstats lovgivning. Tidsrummet for sådan fortsat naturalhjælp fastsættes dog efter den danske lovgivning. Tilladelse meddeles af sikringsstyrelsen. Hertil benyttes blanket E 112.

Familiemedlemmer bosat i en anden stat

Hvis familiemedlemmer er bosat i en anden medlemsstat end arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende, er institutionen på familiemedlemmernes bopælssted den kompetente institution og lovgivningen i bopælsstaten, den kompetente stats lovgivning.

16.

Tilladelse til at modtage sygebehandling i en anden EF-stat.

Forordningens art. 22, stk. 1 c), stk. 2 og stk. 3

Gennemførelsesforordningens art. 22 og 23

Efter forordningens art. 22, stk. 1 c), jfr. stk. 2 og stk. 3, skal arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der har ret til naturalydelser i f.eks. Danmark, have tilladelse til at rejse til en anden medlemsstat for der at modtage den efter deres tilstand fornødne behandling.

Tilladelsen kan ikke nægtes, når behandlingen hører til de ydelser, der kan gives efter bopælsstatens lovgivning, og behandling ikke kan gives i bopælsstaten inden for den frist, der under hensyn til den pågældendes aktuelle helbredstilstand og udsigterne for sygdommens udvikling er normal i bopælsstaten.

Såfremt tilladelse meddeles, er de pågældende berettiget til sygebehandling for dansk regning efter den pågældende medlemsstats lovgivning. Tidsrummet for sådan behandling fastsættes dog efter dansk lovgivning. Hvis familiemedlemmer til en person, der har erhvervsmæssig beskæftigelse i Danmark, er bosat i en tredje stat, betales naturalydelserne og bestemmes tidsrummet for behandlingen af lovgivningen i den stat, hvor familiemedlemmerne er bosat.

Der er foretaget en koordination af administrationen af denne regel med sygehuslovens bestemmelse om adgang til sygebehandling i udlandet, således at kompetencen til at meddele tilladelse til sygebehandling i udlandet, når Danmark er den kompetente stat, både efter EF-reglerne og i øvrigt er henlagt til sundhedsstyrelsen, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 69 af 17. februar 1983 om adgang til højt specialiseret sygebehandling i udlandet. Den i art. 22, stk. 1 c) nævnte tilladelse meddeles af sundhedsstyrelsen på blanket E 112. Udgifterne ved sygebehandlingen afholdes af sikringsstyrelsen, jfr. bekendtgørelsens § 4.

Om den kompetente stat og den kompetente institution i tilfælde, hvor familiemedlemmer bor i en anden stat end arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende, se ovenfor.

17.

Naturalydelser til arbejdsløse, der søger arbejde i en anden EF-stat samt til arbejdsløses familiemedlemmer under midlertidigt ophold.

Forordningens art. 25, stk. 1 a) Gennemførelsesforordningens art. 26, stk. a E 119. ..BI.-a. Endelig bemærkes, at arbejdsløse arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der søger arbejde i en anden EF-stat, jfr. herved forordningens art. 69, har ret til naturalydelser i den stat, hvor arbejde søges, efter denne stats lovgivning, således at udgifterne refunderes af den stat, hvor den pågældende er arbejdsløshedsforsikret. Som dokumentation for retten benyttes blanket E 119.

Gennemførelsesforordningens art. 26, stk. 2E 303/3

Efter gennemførelsesforordningens art. 26, stk. 2, skal arbejdløshedsforsikringsinstitutionen i den stat, hvortil den arbejdsløse er rejst, ved benyttelse af blanket E 303/3 attestere, at den arbejdsløse har tilmeldt sig som arbejdssøgende og modtager arbejdsløshedsydelser. Denne blanket tilsendes sygesikringsinstitutionen i den stat, hvor arbejde søges. Attesten er gældende, så længe de nævnte betingelser er opfyldt, dog højst i 3 måneder fra udrejsen, og den arbejdsløse har i dette tidsrum ret til naturalydelser i den stat, hvor arbejde søges, når han dokumenterer ret hertil ved den nævnte blanket E 119. Forordningens art. 25, stk. 3 Gennemførelsesforordningens art. 27 E 119.

b. Familiemedlemmer til en arbejdsløs, der ledsager denne til den EF-stat, hvortil den pågældende rejser for at søge arbejde, har ligeledes ret til naturalydelser i opholdsstaten efter denne stats lovgivning. Udgifterne hertil påhviler den stat, hvor den pågældende er arbejdsløshedsforsikret. Som dokumentation benyttes ligeledes blanket E 119.

18.

Spørgsmålet om refusion af udgifter til naturalydelser i forholdet mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

Det bemærkes indledningsvis, at alene naturalydelser og ikke kontantydelser (med ganske få undtagelser) er genstand for refusion mellem medlemsstaterne.

Som det vil fremgå at foranstående, bygger forordning nr. 1408/71 generelt på det princip, at en person, der omfattes af forordningen, skal kunne opnå naturalydelser, uanset i hvilken medlemsstat den pågældende befinder sig, når det dokumenteres, at pågældende har ret til ydelser i den stat, under hvis lovgivning han ifølge forordningen henhører, d.v.s. den kompetente stat. Det under pkt. 10-17 nævnte blanketmateriale tjener dels til attestation af disse rettigheder, dels som grundlag for opgørelse af refusionskrav staterne imellem.

De nærmere bestemmelser om refusion af naturalydelser indeholdes i forordningens art. 36 og 63 samt i gennemførelsesforordningens art. 93-96, art. 105 og art. 101-102.

Sikringsstyrelsens oversigt af 1. november 1986

Som det fremgår af sikringsstyrelsens oversigt af 1. november 1986, der er trykt som bilag 10 til denne vejledning, er der indgået aftaler om refusionsafkald med Belgien, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Det forenede Kongerige (Irland, Frankrig og Luxembourg) samt Tyskland. Aftalerne med Det forenede Kongerige indebærer totalt afkald på refusion. I aftalerne med Belgien, Grækenland, Italien og Nederlandene er der gjort visse begrænsede undtagelser, hvorom der henvises til sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelser af 8. februar 1979, 17. maj 1979, 20. januar 1983 og 25. juni 1986 om aftalerne med disse stater.

Afkaldet i forhold til Forbundsrepublikken Tyskland omfatter udgifter til naturalydelser til personer, der har fast bopæl i Danmark, men er forsikret i Tyskland eller omvendt. Derimod omfatter afkaldet ikke udgifter til naturalydelser til personer på midlertidigt ophold.

Opgørelse af refusionskrav overfor de lande, med hvilke der er indgået aftaler om refusionsafkald, skal ikke foretages, d.v.s. at blanket E 125 DK ikke skal indsendes til sikringsstyrelsen, jfr. dog de ovenfor nævnte undtagelser.

For så vidt angår personer fra Spanien og Portugal på midlertidigt ophold i Danmark skal man anmode om, at regningsmateriale opbevares med henblik på den mulighed, at refusionsafkald ikke opnås. Materialet skal således indtil videre ikke indsendes til sikringsstyrelsen ved benyttelse at blanket E 125 DK.

For så vidt angår personer fra Forbundsrepublikken Tyskland på midlertidigt ophold i Danmark skal refusionskrav som hidtil indberettes til sikringsstyrelsen.

E 125 DK

Der henvises herved til sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 17. april 1980 om aftalen med Tyskland (aftrykt som bilag 5).

19.

Kontantydelser til arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i tilfælde af bopæl i en anden medlemsstat end den kompetente stat.

Efter forordningens art. 19, stk. 1 b) har en arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende, der er bosat i en anden stat end den stat, hvor han har sin beskæftigelse eller under hvis lovgivning han hører, ret til kontantydelser, d.v.s. for Danmarks vedkommende dagpenge i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, der udbetales af institutionen i beskæftigelseslandet (den kompetente stat) efter denne stats lovgivning.

Kontantydelser kan dog også udbetales af bopælsstedets institution for den kompetente institutions regning efter aftale mellem institutionerne, jfr. herved også gennemførelsesforordningens art. 18, stk. 8.

Gennemførelsesforordningens art. 18

Efter gennemførelsesforordningens art. 18 skal arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende inden 3 dage efter uarbejdsdygtighedens indtræden rette henvendelse til bopælsstedets institution og anmelde arbejdsophøret. Efter gennemførelsesforordningens regler skal denne institution straks lade den pågældende undersøge af en læge til konstatering af uarbejdsdygtigheden. Derefter underrettes den kompetente institution, og hertil benyttes blanket E 115, der er en meddelelse fra bopælsstedets institution om, at den pågældende har begæret kontantydelser. Meddelelsen vedlægges i almindelighed en lægeerklæring om pågældendes uarbejdsdygtighed, hvilket kan ske ved brug af blanket E 116. På grundlag af blanket E 115 og de lægelige oplysninger træffer den kompetente institution afgørelse om, hvorvidt der tilkommer pågældende kontantydelser. Afgørelsen meddelses ved brug af blanket E 117 i tilfælde af tilståelse af kontantydelser og ved brug af blanket E 117 samt E 118 i tilfælde af afslag.

Det påhviler endvidere bopælsstedets institution at underrette den kompetente institution, så snart den konstaterer, at den pågældende på ny er arbejdsdygtig. Hertil benyttes ligeledes blanket E 118.

Bopælsstedets institution er for Danmarks vedkommende det sociale udvalg i bopælskommunen (magistraten i kommuner med godkendt magistratordning). Den kompetente institution er for Danmarks vedkommende det sociale udvalg i beskæftigelseskommunen (magistraten i kommuner med godkendt magistratordning).

De nævnte regler vil i praksis hovedsagelig finde anvendelse på grænsearbejdere.

Såfremt grænsearbejderen er bosat her, men beskæftiget i Tyskland, skal altså den danske bopælskommune underrette vedkommende tyske institution om en indkommet begæring om kontantydelser ved benyttelse af blanket E 115 vedlagt lægeerklæring.

Gennemførelsesforordningens art. 105

Udgifter til en sådan erklæring påhviler efter gennemførelsesforordningens art. 105 den institution, for hvis regning de er afholdt, d.v.s. den kompetente institution. Afregning vil kunne foretages direkte af kommunen eller via sikringsstyrelsen. I forhold til de lande, med hvilke der er indgået aftaler om refusionsafkald, vil udgifterne blive afholdt af sikringsstyrelsen.

I den situation, hvor den pågældende er beskæftiget her, men bosat i Tyskland, vil den danske kommune, hvor pågældende er beskæftiget, modtage blanket E 115. Såfremt dagpenge skal udbetales af arbejdsgiveren, må denne underrettes om den indkomne begæring med anmodning om udbetaling af dagpenge, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Opmærksomheden henledes herved på den på det foran omtalte sammenlægningsprincip i relation til dagpengelovens bestemmelser om dagpenge i anledning af svangerskab og fødsel, der vil kunne bevirke, at der er ret til danske dagpenge, uanset at betingelserne i dagpengelovens § 34, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt.

Det bemærkes, at det følger af den foran omtalte regel i forordningens art. 19, stk. 1 b), om ret til kontantydelser under bopæl i en anden stat end den kompetente stat, at en arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende, der er omfattet af dansk lovgivning, er berettiget til dagpenge fra Danmark under bopæl i en anden EF-stat, selvom betingelsen i dagpengelovens § 2, stk. 2, om skattepligt i Danmark ikke er opfyldt, jfr. også § 2 i sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 406 af 16. august 1983 om ret til dagpenge for personer, der ikke er skattepligtige her i landet, m.v. Det er en forudsætning, at de øvrige betingelser for dagpengeret er opfyldt.

I tilfælde, hvor en EF-statsborger, der senest har været beskæftiget i Danmark, flytter til en anden medlemsstat, vil der kunne være ret til dagpenge fra Danmark, dersom sygdommen er indtrådt inden udrejsen af landet, jfr. art. 22, stk. 1 b) i forordning nr. 1408/71, men ikke i tilfælde, hvor sygdommen er indtrådt efter, at den pågældende har forladt Danmark.

20.

Kontantydelser til arbejdstageres og selvstændige erhvervsdrivendes familiemedlemmer bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat.

Forordningens art. 19, stk. 2

En arbejdstagers eller en selvstændig erhvervsdrivendes familiemedlemmer, der er bosat i en anden stat end beskæftigelsesstaten, har ligeledes ret til kontantydelser fra beskæftigelsesstaten (den kompetente stat), for så vidt de ikke er berettiget til kontantydelser efter lovgivningen i den stat, hvor de er bosat, hvilket de kan være på grundlag af egen beskæftigelse der.

Reglen om kontantydelser til en arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivendes familiemedlemmer (typisk til hustruen i tilfælde af svangerskab og fødsel) har ingen praktisk betydning i de situationer, hvor Danmark er beskæftigelsesstat, d.v.s. kompetent stat, idet der efter den danske dagpengelov ikke kan udredes dagpenge til familiemedlemmer på grundlag af den erhvervsaktives dagpengeret. Derimod kan familiemedlemmer, når Danmark er den kompetente stat, tegne frivillig dagpengesikring efter dagpengelovens § 29 (for personer, der udfører husligt arbejde i eget hjem).

Det kan imidlertid forekomme, at andre medlemsstater har regler om kontantydelser til familiemedlemmer til en arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende på grundlag af den erhvervsaktives beskæftigelse.

I et sådant tilfælde vil det derfor påhvile vedkommende danske kommune som bopælsstedets institution at underrette den kompetente institution i beskæftigelsesstaten om en ansøgning om kontantydelser til familiemedlemmer.

21.

Kontantydelser til pensionister og deres familiemedlemmer.

Forordningens art. 28 og 29

Endvidere har pensionister og deres familiemedlemmer, der er bosat i en anden stat end den stat, som det påhviler at udrede pension, ret til kontantydelser efter lovgivningen i den stat, som skal afholde udgifterne til naturalydelser.

Forordningens art. 34

Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på forordningens art. 34, hvorefter bestemmelserne om pensionister og deres familiemedlemmer (art. 27-33) ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor de pågældende har ret til ydelser efter en medlemsstats lovgivning som følge af udøvelse af erhvervsmæssig beskæftigelse. I så fald betragtes den pågældende som arbejdstager eller selvstændig erhvervdrivende eller som medlem af en arbejdstagers eller en selvstændig erhvervsdrivendes familie.

Heraf følger, at reglerne i forordningens art. 28 og 29 om kontantydelser (dagpenge) til pensionister og deres familiemedlemmer i tilfælde af sygdom og moderskab kun tager sigte på eventuelle bestemmelser i medlemsstaternes lovgivninger om ret til kontantydelser, der ikke er afledt af et beskæftigelsesforhold. For dansk rets vedkommende forekommer sådanne kontantydelser ikke, bortset fra dagpenge i henhold til frivillig forsikring, jfr. dagpengelovens § 29.

22.

Kontantydelser til arbejdsløse.

Forordningens art. 25, stk. 2

En arbejdsløs grænsearbejder, jfr. herved forordningens art. 71, stk. 1, litra a) ii), og andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat, jfr. herved forordningens art. 71, stk. 1, litra b) ii), 1. pkt., har ret til kontantydelser i anledning af sygdom og moderskab i bopælslandet efter dette lands lovgivning og for dettes regning.

23.

Kontantydelser til familiemedlemmer til arbejdsløse.

Forordningens art. 25, stk. 3

Yderligere har familiemedlemmer til arbejdsløse, uanset i hvilken medlemsstat de er bosat, ret til kontantydelser efter lovgivningen i den stat, som det påhviler at udrede ydelserne ved arbejdsløshed, såfremt den arbejdsløse selv har ret til kontantydelser efter lovgivningen i denne stat. For dansk rets vedkommende forekommer sådanne kontantydelser til familiemedlemmer ikke.

24.

Det bemærkes, at der ikke er udarbejdet EF-blanketter om kontantydelser til familiemedlemmer.

25.

Kontantydelser under ophold i en anden medlemsstat end den kompetente stat.

Forordningens art. 22, art. 25, stk. 3 og art. 31

Gennemførelsesforordningens art. 24

De foran fremstillede regler finder tilsvarende anvendelse under ophold i en anden stat end den kompetente stat.

26.

Kontantydelser i forbindelse med tilladelse til under et sygdoms- eller moderskabstilfælde at vende tilbage til bopælsstaten eller en anden medlemsstat.

Forordningens art. 22, stk. 1 b), stk. 2 og stk. 3

I lighed med, hvad der er anført om fortsat ret til naturalydelser ved flytning til en anden medlemssstat efter et opstået sygdoms- eller moderskabstilfælde, har ifølge forordningens art. 22, stk. 1 b), jfr. stk. 2 og 3, arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, som har opnået ret til kontantydelser i f.eks. Danmark, fortsat ret til kontantydelser (dagpenge) efter dansk lovgivning, når de pågældende har fået tilladelse til at vende tilbage til deres bopælsstat eller til at flytte til en anden medlemsstat. Tilladelsen kan kun nægtes, såfremt det dokumenteres, at en flytning må antages at kunne bringe den pågældendes helbredstilstand i fare eller vanskeliggøre en gennemførelse af lægebehandlingen.

Mens tilladelse i forbindelse med fortsat ret til naturalydelser for dansk regning meddeles af sikringsstyrelsen på blanket E 112, meddeles tilladelsen i forbindelse med kontantydelser af det sociale udvalg i seneste beskæftigelses/bopælskommune (magistraten i kommuner med godkendt magistratordning).

Det bemærkes i denne forbindelse, at blanket E 112 kun vedrører naturalydelser, og at sikringsstyrelsens udstedelse af denne blanket derfor i relation til kontantydelser kun betyder, at tilladelse til at modtage disse ydelser efter en flytning ikke kan nægtes, uden at der i øvrigt er taget stilling til, hvorvidt pågældende opfylder betingelserne for fortsat ret til dagpenge fra arbejdsgiver eller kommune efter dagpengeloven.

Det bemærkes endvidere, at der ikke er udarbejdet en EF-blanket til brug for tilladelsen i forbindelse med kontantydelser.

Endelig bemærkes, at det i praksis er forekommet, at der er fremsat ansøgning om dagpenge i forbindelse med svangerskab og fødsel samt om fortsat ret til naturalydelser (blanket E 112) efter pågældende kvindes flytning fra Danmark til en anden EF-stat.

Sikringsstyrelsen har i sådanne tilfælde ikke fundet noget principielt til hinder for efterfølgende at udstede blanket E 112 vedrørende naturalydelser for det pågældende moderskabstilfælde, forudsat at pågældende senest var beskæftiget i Danmark under svangerskabet.

Under denne forudsætning vil pågældende således også kunne blive berettiget til danske dagpenge, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, herunder evt. ved brug af det under pkt. 9 beskrevne sammenlægningsprincip i relation til § 34, stk. 1 eller stk. 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Bestemmelsen i bilag VI, pkt. B.7, til forordning nr. 1408/71 finder anvendelse forud for dagpengelovens § 34, stk. 4.

27.

Kontantydelser i forbindelse med tilladelse til at modtage sygebehandling i en anden EF-stat.

Forordningens art. 22, stk. 1 c), stk. 2 og stk. 3

Idet der henvises til det foran anførte, for så vidt angår tilladelse til at modtage sygebehandling i en anden EF-stat bemærkes, at såfremt en sådan tilladelse meddeles for f.eks. en arbejdstager i Danmark, har den pågældende ifølge forordningens art. 22, stk. 1 c), jfr. stk. 2 og stk. 3, ret til dagpenge efter danske regler.

28.

Kontantydelser til arbejdsløse, der søger arbejde i en anden EF-stat.

Forordningens art. 25, stk. 1 b) E 119

Endelig bemærkes, at arbejdsløse arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der søger arbejde i en anden EF-stat, i det i artikel 69 omhandlede tidsrum, har ret til kontantydelser efter lovgivningen i den stat, hvor den pågældende er arbejdsløshedsforsikret. Sådanne kontantydelser kan ikke ydes samtidig med ydelser i anledning af arbejdsløshed. Som dokumentation for ret til kontantydelser i sygdomstilfælde benyttes blanket E 119. Opholdsstedets institution underretter ved benyttelse af blanket E 115 den kompetente institution om den arbejdsløses begæring om kontantydelser, jfr. i øvrigt foran om anvendelse af blanketterne E 115, E 116, E 117 og E 118.

29.

Særligt om revalideringsydelser.

Ved Danmarks indtræden i EF blev det fra dansk side tilkendegivet, at ydelser i henhold til den nu ophævede lov om revalidering ansås for omfattet at forordningen.

Efter revalideringsloven er ophævet ved bistandslovens ikrafttræden, finder forordningen anvendelse på de bestemmelser i bistandsloven, der vedrører revalidering.

Det bemærkes, at revalideringshjælp ikke kan ydes under ophold uden for Danmark. Dog kan der gives revalideringsydelser, f.eks. hjælpemidler til personer, som under ophold i udlandet er omfattet at dansk lovgivning om social sikring, d.v.s. udsendte tjenestemænd etc.

Derimod er EF-arbejdstagere m.fl., der er bosat her i landet, berettiget til revalideringsydelser Endvidere er de pågældende under ophold her i landet berettiget til revalideringsydelser i det omfang, det følger af de foran fremstillede regler om ret til naturalydelser under ophold i en anden medlemssstat end den kompetente stat.

Der henvises herved til de foran nævnte afgørelser nr. 116 og nr. 121 fra Den administrative Kommission om større naturalydelser.

Kapitel IV.

39.

Begravelseshjælp.

Forordningens art. 65

Efter forordningens art. 65 har de efterladte efter en arbejdstager, en selvstændig erhvervsdrivende, en pensionist, en pensionsansøger eller disses familiemedlemmer ret til begravelseshjælp efter den kompetente stats lovgivning, d.v.s. den stats lovgivning, som den afdøde var omfattet af ved dødsfaldet, uanset om dødsfaldet er indtruffet i en anden medlemsstat end den kompetente stat, og uanset om de efterladte er bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat.

Forordningens art. 66

Efter forordningens art. 66 skal begravelseshjælp, i tilfælde hvor en afdød pensionist eller rentemodtager var bosat i en anden medlemsstat end den stat, som det påhvilede at afholde udgifterne til naturalydelser til den pågældende, afholdes af institutionen i denne stat.

Gennemførelsesforordningens art. 78, E 124

Begæring om begravelseshjælp indgives til den kompetente institution eller til bopælssstedets institution ved benyttelse af blanket E 124. Såfremt ansøgeren er bosat i Danmark, og begravelseshjælp skal søges fra en anden EF-stat, kan ansøgningen om begravelseshjælp indgives til sikringsstyrelsen som bopælsstedets institution - eventuelt via bopælskommunen. Ansøgningen vil af sikringsstyrelsen blive videresendt til den kompente institution. Er den kompetente institution bekendt, bør ansøgningen sendes direkte til denne institution.

Forordningens art. 64

Gennemførelsesforordningens art. 79 E 104

Hvor det i medfør af forordningens art. 64 og gennemførelsesforordnignens art. 79 bliver nødvendigt at medregne forsikringsperioder tilbagelagt efter lovgivningen i en anden medlemsstat, udsteder institutionen i den medlemsstat, af hvis lovgivning afdøde tidligere har været omfattet, attest herom. Hertil benyttes blanket E 104.

Begravelseshjælp udbetales af sikringsstyrelsen i tilfælde, hvor en person, der har ret til sygesikringsydelser for dansk regning, afgår ved døden under bopæl i en anden EF-stat, jfr. sygesikringslovens § 20, stk. 2, nr. 2, sammenholdt med § 21, stk. 5. Drejer det sig om en her i landet bosiddende sygesikret person, der afgår ved døden i en anden EF-stat, udbetales begravelseshjælp af vedkommende kommune.

Kapitel I. pkt. 1-6 Indledning. pkt. 1 Personkredsen. pkt. 2 Forordningens saglige anvendelsesområde. pkt. 3 Forordningens hovedprincipper. pkt. 4 A. Ligebehandlingsprincippet. B. Sammenlægningsprincippet C. Eksportabilitetsprincippet. D. Proratatemporis-princippet. Spørgsmål om, hvilken stats lovgivning der finder anvendelse. pkt. 5 Overenskomster med andre medlemslande. pkt. 6 Kapitel II. Ydelser i anledning af sygdom og moderskab. pkt. 7-29 Arter af ydelser omfattet forordningen. pkt. 7 Dansk lovgivning, der omfattes af forordningen. pkt. 8 Sammenlægningsprincippet. pkt. 9 Naturalydelser i tilfælde af bopæl i en anden medlemsstat end den kompetente stat. pkt. 10-13 Til arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer. pkt. 10 A. Persongrupper omfattet af forordningens art. 19 B. Indholdet af art. 19. a) Bopæl i Danmark. b) Bopæl i en anden medlemsstat end Danmark. Danmark kompetent stat. Til pensionister og deres familiemedlemmer. pkt. 11 Til arbejdsløse. pkt. 12 Til arbejdsløses familiemedlemmer. pkt. 13 Naturalydelser under midlertidigt ophold uden for den kompetente stat. pkt. 14 A. Ophold i Danmark. a) Ydelser m.v. b) Den praktiske fremgangsmåde. c) Britiske statsborgere. d) Refusion i hjemlandet. e) Særligt om udstationerede arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende samt arbejdstagere ved international transport. B. Ophold i en anden medlemsstat end Danmark. Danmark kompetent stat. a) Dokumentation for ret til ydelser b) Refusion i Danmark. c) Særligt om udstationerede arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende samt arbejdstagere ved international transport d) Underretningspligt. e) Særligt om ophold i den kompetente stat. Tilladelse til under sygdoms- eller moderskabs tilfælde at vende tilbage til bopælsstaten eller en anden medlemsstat. pkt. 15 Tilladelse til at modtage sygebehandling i en anden EF-stat. pkt. 16 Naturalydelser til arbejdsløse, der søger arbejde i en anden EF-stat samt til arbejdsløses familiemedlemmer under midlertidigt ophold. pkt. 17 Spørgsmålet om refusion af udgifter til naturalydelser i forholdet mellem Danmark og de øvrige medlemsstater. pkt. 18 Kontantydelser i tilfælde af bopæl i en anden medlemsstat end den kompetente stat. pkt. 19-24 Til arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende. pkt. 19 Til arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivendes familiemedlemmer. pkt. 20 Til pensionister og deres familiemedlemmer pkt. 21 Til arbejdsløse pkt. 22 Til familiemedlemmer til arbejdsløse. pkt. 23 EF-blanketter vedrørende familiemedlemmer. pkt. 24 Kontantydelser under midlertidigt ophold i en anden medlemsstat end den kompetente stat. pkt. 25 Særlig tilladelse til fortsat at modtage kontantydelser i en anden EF-stat. pkt. 26-27 Kontantydelser til arbejdsløse, der søger arbejde i en anden EF-stat. pkt. 28 Særligt om revalideringsydelser. pkt. 29 Kapitel III. Ydelser ved invaliditet, alderdom og dødsfald. pkt. 30-38 Samordning af pensioner. Dansk lovgivning, der omfattes af forordningen. pkt. 30 Kompetencefordelingen mellem sikringsstyrelsen og kommunerne. pkt. 31-38 Kapitel IV. Begravelseshjælp. pkt. 39 Kapitel V. Børnetilskud. pkt. 40-45 Dansk lovgivning, der omfattes af forordningen. pkt. 40 Børn af arbejdstagere omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat end Frankrig. pkt. 41a Børn af arbejdstagere omfattet af fransk lovgivning. pkt. 41b. Børn af arbejdsløse, der modtager arbejdsløshedsydelser efter lovgivningen i en anden medlemsstat end Frankrig. pkt. 42a. Børn af arbejdsløse omfattet af fransk lovgivning. pkt. 42b. Børn af pensionister. pkt. 43 Udbetaling af børnetilskud efter pensionistens død. pkt. 44 Udbetaling af tillæg fra een stat, selv om der efter forordningens regler er ret til børnetilskud fra en anden stat. pkt. 45 Børn, der har mistet begge forældre eller en af dem. pkt. 46 Kapitel VI. Ydelser ved arbejdsløshed (Arbejdsløshedsforsikring). pkt. 47-50

AFSNIT II.

BLANKETTERNE E 101 - 127.

Blanket E 101

Blanket E 102

Blanket E 103

Blanket E 104

Blanket E 105

Blanket E 106

Blanket E 107

Blanket E 108

Blanket E 109

Blanket E 110

Blanket E 111

Blanket E 112

Blanket E 113

Blanket E 114

Blanket E 115

Blanket E 116

Blanket E 117

Blanket E 118

Blanket E 119

Blanket E 120

Blanket E 121

Blanket E 122

Blanket E 123

Blanket E 124

Blanket E 125

Blanket E 126

Blanket E 127

BILAGSFORTEGNELSE (* 1)

Bilag 1. Sikringsstyrelsens vejledning af 3. januar 1986 (Om Spaniens og Portugals indtræden i Det europæiske økonomiske Fællesskab) Bilag 2. Den administrative Kommissions afgørelse nr. 127 Bilag 3. Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 8. februar 1979 (Aftaler om refusionsafkald med Belgien og Luxembourg) Bilag 4. Sikringsstyrelsen cirkulæreskrivelse af 17. maj 1979 (Aftale om refusionsafkald med Nederlandene) Bilag 5. Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 17. april 1980 (Aftale om delvist refusionsafkald med forbundsrepublikken Tyskland) Bilag 6. Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 20. januar 1983 (Aftale om refusionsafkald med Italien) Bilag 7. Sikringsstyrelsens vejledning af 25. juni 1986 (Aftale om refusionsafkald med Grækenland) Bilag 8. Sikringsstyrelsens vejledning af 1. september 1986 (Aftale om refusionsafkald med Frankrig) Bilag 9. Sikringsstyrelsens vejledning af 1. september 1986 (Aftale om refusionsafkald med Irland) Bilag 10. Oversigt over refusionsafkaldsaftaler pr. november 1986 Bilag 11. Den administrative Kommissions afgørelse nr. 116 Bilag 12. Den administrative Kommissions afgørelse nr. 121 Bilag 13. Den administrative Kommissions afgørelse nr. 123 Bilag 14. Indenrigsministeriets cirkulæreskrivelse af 7. august 1984 (Betaling af udgifter ved dialysebehandling under ferieophold i andre EF-stater) Bilag 15. Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 27. januar 1977 (Praktiske anvisninger om udstedelse af blanket E 111 m.v.) Bilag 16. Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 12. oktober 1978 (Tillægsydelseshonoraret ved opgørelse af refusionskrav over for andre medlemsstater) Bilag 17. Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 28. april 1980 (Om udbetaling af visse kontantydelser til sygesikrede) Bilag 18. Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 3. august 1978 (Refusion af udgiver til sygehusbehandling ydet medlemmer af private tyske forsikringsselskaber) Bilag 19. Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 18. maj 1977 (EF-blanket E 111 udstedt af tyske sygekasser) Bilag 20. Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 4. juli 1974 (Oplysning om den offentlige sygesikrings takster til brug for de kompetente institutioner i andre EF-lande) Bilag 21. Den administrative Kommissions afgørelse nr. 74 Bilag 22. Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 21. april 1983 (Sygesikringsforhold for au pair-piger i andre EF-medlemsstater) Bilag 23. Den administrative Kommissions afgørelse nr. 125 Bilag 24. Den administrative Kommissions afgørelse nr. 126 Bilag 25. Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 4. juni 1980 (Særligt legitimationsbevis for ret til sygesikringslovens ydelser) Bilag 26. Den administrative Kommissions afgørelse nr. 108 Bilag 27. Sikringsstyrelsens vejledning af 26. juni 1986 om fortolkning af visse bestemmelser om børnetilskud m.m. i EF-forordning nr. 1408/71 Bilag 28. Kontaktorganer for sygesikring i andre EF-medlemsstater

AFSNIT I. REGLERNE.

Kapitel VI

47

Ydelser ved arbejdsløshed (Arbejdsløshedsforsikring).

Forordning nr. 1408/71, afsnit III, kap. 6.

Gennemførelsesforordningens afsnit IV, kap. 6.

I direktoratet for arbejdsløshedsforsikringens cirkulære af 11. december 1986 er der nærmere redegjort for EF-reglerne om arbejdsløshedsforsikringsforholdene for vanderende EF- arbejdstagere. I denne vejledning omtales derfor kun hovedspørgsmålene i forbindelse hermed.

Forordningens art. 67

48.

Ved afgørelse af retten til ydelser efter lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. skal der i fornødent omfang tages hensyn til forsikrings- og beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt i andre medlemsstater. Dette indebærer bl.a., at ret til dagpenge her i landet for vandrende arbejdstagere - i visse tilfælde - vil kunne opnås efter mindre end 1 års medlemsskab af en arbejdsløshedskasse, jfr. arbejdsløshedslovens § 53, stk. 1, idet de danske arbejdsløshedskasser skal medregne forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter enhver anden medlemsstats lovgivning, som om det drejede sig om forsikringsperioder, der var tilbagelagt efter dansk arbejdsløshedsforsikringslovgivning. På samme måde skal der tages hensyn til beskæftigelsesperioder tilbagelagt i andre EF- medlemsstater, f.eks. for så vidt angår den danske arbejdsløshedsforsikringslovgivning i relation til beskæftigelseskravet i § 55, stk. 1. Disse bestemmelser om sammenlægning gælder ikke for selvstændige erhvervsdrivende.

Forordningens art. 49.

Om adgangen til at bevare dagpengeretten ved rejse til et andet EF- land for at søge arbejde.

En helt arbejdsløs arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der opfylder de i en medlemsstats lovgivning foreskrevne betingelser for ret til dagpenge, og som rejser til en anden medlemsstat for at søge arbejde, bevarer sin ret til dagpenge i indtil 3 måneder. Det er en betingelse herfor, at han før afrejsen har været tilmeldt vedkommende stats arbejdsformidling som arbejdssøgende, og at han har stået til formidlingens rådighed i mindst 4 uger, efter at han er blevet arbejdsløs.

Disse 4 uger skal ifølge direktoratet for arbejdsløshedsforsikringens praksis ligge umiddelbart før afrejsen, og der skal være tale om komplet ledighed. Det betyder,

at medlemmet ikke kan kombinere afrejsen med afholdelse af ferie,

at arbejde (herunder også arbejdstimer, der anføres som bierhverv) afbryder 4-ugers-perioden - uanset at der kun er tale om arbejde af kort varighed, og at en ny 4-ugers-periode med fuldstændig arbejdsløshed må påbegyndes og,

at mere end en enkelt sygdomsperiode af højst 3 dages varighed afbryder 4-ugers-perioden, og at en ny 4-ugers-periode må påbegyndes.

Endvidere er det ifølge direktoratets praksis en betingelse for at anvende artikel 69,

at medlemmet ikke har sagt et eventuelt tidligere arbejdsforhold op for at rejse til et andet EF-land og søge arbejde,

at medlemmet ikke har skabt tvivl om sin rådighed for arbejdsmarkedet,

at medlemmet er dagpengeberettiget på afrejsetidspunktet,

at medlemmet har passet sine fremmøder på arbejdsformidlingen i 4- ugers-perioden,

at medlemmet søger fuldtidsarbejde i det andet EF-land, uanset den aktuelle danske forsikringsform,

at medlemmet søger arbejde af længere varighed i det andet EF-land.

En forudsætning for at modtage dagpenge i hele 3-måneders-perioden er, at medlemmet inden 7 dage tilmelder sig som arbejdssøgende i hver af de medlemsstater (EF-lande) pågældende rejser til, og underkaster sig den de bestående kontrol. Hvis medlemmet tilmelder sig senere, vil der blive udbetalt dagpenge fra tilmeldingsdagen og i den resterende del af 3-måneders-perioden. Udbetalingen foretages af det andet EF-lands arbejdsløshedsinstitution, jfr. EF-forordning nr. 1408/71, art. 70, stk. 1.

For at bevare retten til at få udbetalt (danske) dagpenge fra andre EF-lande ifølge artikel 69 skal pågældende fremlægge attest E 303 for myndighederne på det sted, hvortil pågældende er rejst. Attesten udstedes af direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen på grundlag af en ansøgning. Af attesten fremgår det, i hvilket omfang medlemmet har ret til dagpenge, disses størrelse samt sådanne særlige forhold, som vil kunne ændre pågældendes dagpengeret inden for 3-måneders-perioden.

Det er vigtigt, at medlemmet har planlagt sin afrejse i god tid.

Ansøgningsskema kan fås på arbejdsformidlingskontorer, i arbejdsløshedskasser eller i direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen. Ansøgningen skal indsendes til direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen før afrejsen, og senest 6 uger før det beregnede afrejsetidspunkt - hvis attesten skal kunne udstedes i god tid, d.v.s ca. 14 dage før afrejsen. Ansøgningen, der skal indsendes gennem arbejdsløshedskassen, skal ledsages af oplysninger fra arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskassen.

Vender medlemmet tilbage til Danmark og tilmelder sig arbejdsformidlingen inden udløbet af 3-måneders-perioden, har pågældende fortsat ret til dagpenge efter de almindelige regler. Hvis pågældende ikke vender tilbage inden udløbet af 3-måneders- perioden, fortabes retten til dagpenge, der herefter først indtræder efter beskæftigelse i samme omfang, som kræves ved nyoptagelse, jfr. de gældende regler herom. Direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen kan i undtagelsestilfælde forlænge denne frist.

Direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen har udarbejdet en paraply-pjece til brug for eventuelle ansøgere. Pjecen foreligger på dansk og engelsk.

50.

Opmærksomheden henledes på, at der i arbejdsministeriets bekendtgørelser af 2. maj 1973 og 13. oktober 1983 er fastsat regler om obligatorisk arbejdsløshedsforsikring af udlændinge, der er fritaget for pligten til at søge arbejdstilladelse. AFSNIT II. BLANKETTERNE 101 - E 127.

Efter Spaniens og Portugals indtræden i Fællesskabet er EF- blanketsamlingen blevet tilpasset for at kunne anvendes i disse stater og i øvrigt for at tage hensyn til ændringer i medlemsstaternes nationale lovgivninger. Den nye blanketsamling er publiceret i De europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 192 af 15. juli 1986. Samlingen indeholder Den administrative Kommissions afgørelse nr. 130 samt en fortegnelse over blanketterne.

Blanketsamlingen forhandles af J.H. Schultz Boghandel A/S, Møntergade 19, 1116 København K., telefonnummer (01) 14 11 95. Stykpris udgør 172,00 + moms.

Restoplaget af de blanketter, der var gengivet i afgørelse nr. 120 fra Den administrative Kommission, jfr. sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 14. juli 1983, kan anvendes, indtil lageret er opbrugt.

Blanket E 101

Attest om den lovgivning, der skal finde anvendelse.

En arbejdstager, som er udstationeret i en anden medlemsstat, og som opfylder betingelserne i forordningens art. 14, stk. 1 a), omfattes fortsat af udsenderstatens lovgivning. Det samme gælder en selvstændig erhvervsdrivende, der udfører et arbejde i en anden medlemsstat af ikke over 1 års varighed, jfr. art. 14 a, stk. 1 a) i forordningen.

Attesten anvendes også i tilfælde, hvor en arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende samtidg udfører beskæftigelse i 2 eller flere medlemsstater, jfr. art. 14, stk. 2 b) og art. 14 a, stk. 2 samt art. 14 c, stk. 1 a) i forordningen. Endvidere anvendes blanketten i tilfælde, hvor der er indgået aftaler efter art. 17 i forordningen således, at beskæftigelse udføres i en anden stat end den kompentente.

A.

Danmark kompetent stat.

Arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er beskæftiget i en anden medlemssstat, men fortsat omfattet af dansk lovgivning.

Blanket E 101 udstedes i Danmark af sikringsstyrelsen, jfr. bilag 10 til gennemførelsesforordningen.

Arbejdstageren, dennes arbejdsgiver eller den selvstændige erhvervsdrivende udfylder blanketten og sender den til sikringsstyrelsen.

Til brug ved udredelse af naturalydelser (sygehjælp m.v.) i opholdsstaten vil opholdsstedets institution ved anvendelse af blanket E 107 kunne rekvirere blanket E 111 eller E 106 fra vedkommende danske amtskommune/kommune som kompentent institution, jfr. bilag 2 til gennemførelsesforordningen. Normalt vil disse blanketter dog blive udstedt i forbindelse med sikringsstyrelsens udstedelse af blanket E 101.

B.

Danmark opholdsstat.

En arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende fra en anden medlemsstat, som er beskæftiget i Danmark, men som ifølge blanket E 101 udstedt af hjemstaten (den kompetente stat) fortsat er omfattet af denne stats lovgivning.

Hvis blanket E 111 eller E 106 ikke foreligger, rekvirerer vedkommende danske amtskommune/kommune som opholdsstedets institution, jfr. bilag 3 til gennemførelsesforordningen, blanketten ved anvendelse af blanket E 107. Den kompetente institution i hjemstaten, hvorfra blanket E 111 eller E 106 skal rekvireres, fremgår af blanket E 101, rubrik 5.1.

Blanket E 102

Forlængelse af udstationering eller selvstændig virksomhed.

A.

Er Danmark kompetent stat, udfyldes blanketten af vedkommende danske arbejdsgiver eller af den selvstændige erhvervsdrivende og sendes til den kompetente myndighed eller det udpegede organ i udstationeringsstaten, jfr. vejledningen til blanketten, med henblik på samtykke.

B.

Er Danmark opholdsstat, udfyldes blanketten af vedkommende udenlandske arbejdsgiver eller selvstændige erhvervsdrivende og sendes af denne til sikringsstyrelsen med henblik på samtykke.

Blanket E 103

Udøvelse af ret til at vælge.

Der henvises til denne vejlednings afsnit I, pkt. 5. og 10. A.

Denne blanket har udelukkende det formål at dokumentere, at personer, der opfylder betingelserne i forordningens art. 16, stk. 2 og 3, har valgt at være omfattet af en stats lovgivning end den stat, hvori de faktisk er bekskæftiget (og bosat).

A.

Danmark kompetent stat.

Vælger pågældende dansk lovgivning, jfr. afsnit A i blanket E 103, attesteres blanketten, jfr. dennes afsnit B, af sikringsstyrelsen, jfr. bilag 10 til gennemførelsesforordningen.

Pågældendes seneste amtskommune/kommune, som kompetent dansk institution, jfr. bilag 2 til gennemførelsesforordningen, udsteder derefter blanket E 106 til brug for udredelse af naturalydelser (sygehjælp m.v.) i beskæftigelsesstaten. Dette kan ske efter anmodning fra sikringsstyrelsen i forbindelse med sikringsstyrelsens udstedelse af E 103, efter anmodning fra arbejdstageren selv, eller på begæring af bopælsstedets institution ved dennes anvendelse af blanket E 107. I sidste tilfælde må amtskommunen, hvis blanket E 103 ikke foreligger, hos sikringsstyrelsen få bekræftet, at denne blanket er udstedt.

B.

Danmark beskæftigelsesstat (bopælsstat).

I denne situation kan den pågældende ved blanket E 103, attesteret af en anden medlemsstat, dokumentere at være omfattet af denne stats lovgivning og ikke af dansk lovgivning.

Vedkommende amtskommune/kommune som bopælsstedets institution, jfr. bilag 3 til gennemførelsesforordningen, yder naturalydelser (sygehjælp m.v.) på grundlag af blanket E 106 fra den kompetente institution i hjemstaten.

Foreligger blanket E 106 ikke, kan amtskommunen ved anvendelse af blanket E 107 rekvirere blanket E 106 fra den kompetente institution i hjemstaten, jfr. bilag 2 til gennemførelsesforordningen.

Blanket E 104

Attest om sammenlægning af forsikrings-, beskæftigelses-, eller bopælsperioder.

Sygdom-moderskab-død (begravelseshjælp)-tuberkulose.

Der henvises til denne vejlednings afsnit I, pkt. 9.

A.

Skal en dansk institution som kompetent institution medregne perioder efter en anden medlemssstats lovgivning med henblik på erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser her i landet, og foreligger blanket E 104 ikke, kan oplysningerne i blankettens afsnit B fremskaffes ved at sende 2 eksemplarer af blanketten med afsnit A udfyldt til vedkommende tidligere kompetente institution (rubrik 1 i afsnit A) i en anden medlemsstat.

B.

Skal en anden medlemsstats institution som kompetent institution medregne tidligere danske perioder med henblik på ret til ydelser i vedkommende stat, oplyses sådanne perioder af sygesikringen i pågældendes danske bopælskommune ved udfyldelse af afsnit B i blanket E 104.

De perioder, den pågældende har været omfattet af dansk sygesikring, anføres i rubrik 8, idet rubrik 7 ikke er relevant med hensyn til danske perioder.

Det bemærkes, at for personer, der ved udrejse fra Danmark oplyser at de vil tage beskæftigelse i en anden medlemsstat, vil det være hensigtsmæssigt, at blanket E 104 DK med afsnit B udfyldt medbringes ved udrejsen.

Blanket E 105

Attest om arbejdstagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes familiemedlemmer, der skal tages i betragtning ved beregning af kontantydelser i tilfælde af uarbejdsdygtighed.

A.

En arbejdstagers eller en selvstændig erhvervsdrivendes familiemedlemmer bosat i en anden medlemsstat. Den erhvervsaktive omfattet af dansk lovgivning.

Blanket E 105 finder ikke anvendelse, da størrelsen af danske dagpenge er uafhængig af antallet af familiemedlemmer.

B.

En arbejdstagers eller en selvstændig erhvervsdrivendes familiemedlemmer bosat i Danmark. Den erhvervsaktive omfattet af en anden medlemsstats lovgivning.

Sygsikringen i familiemedlemmernes bopælskommune skal på begæring af arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende udfylde blanket E 105.

Familiemedlem i denne relation er enhver person, der betegnes eller anerkendes som familiemedlem eller betegnes eller anerkendes som hørende til husstanden efter vedkommende anden medlemsstats lovgivning, jfr. art. 1 f) i forordning nr. 1408/71.

Blanket E 106

Attest for ret til naturalydelser ved sygdom og moderskab, for så vidt angår personer bosat i en anden stat end den kompetente.

Arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres hos dem boende familiemedlemmer, arbejdsløses familiemedlemmer.

Der henvises til denne vejlednings afsnit I, pkt. 10. A og pkt. 10. B.

A.

Danmark kompetent stat.

Blankettens afsnit A udfyldes i 2 eksemplarer af vedkommende danske amtskommune/kommune som kompetent institution, jfr. bilag 2 til gennemførelsesforordningen. Det ene eksemplar af blanketten tilbagesendes af bopælsstedets institution med meddelelse om registrering (blankettens afsnit B).

B.

Danmark bopælsstat.

Ved modtagelse af blanket E 106 fra den kompetente institution tilbagesender vedkommende danske amtskommune/kommune som bopælsstedets institution, jfr. bilag 3 til gennemførelsesforordningen, det ene eksemplar af blanketten til den kompetente institution med meddelelse om registrering (blankettens afsnit B).

Opmærksomheden henledes på fodnote 5 til blanketten, hvorefter bopælsstatens lovgivning - in casu dansk lovgivning - er bestemmende for, hvilke familiemedlemmer der har ret til ydelser (for den kompetente stats regning). Som registrerede familiemedlemmer under blankettens rubrik 10 kan således kun anføres ægtefælle og eventuelle børn under 16 år. Papirløse ægtefæller i faste forhold anses for familiemedlemmer efter dansk lovgivning.

Udøver ægtefællen erhvervsmæssig virksomhed her i landet, anføres ingen af familiemedlemmerne under blankettens rubrik 10.

Blanket E 106 berettiger til ydelser som sygesikret i gruppe 1.

På grundlag af blanket E 106 kan dansk sygesikringsbevis udstedes, jfr. sikringsstyrelsens cirkulære af 4. juni 1980, der er aftrykt som bilag 25 til denne vejledning.

Blanket E 107

Anmodning om attest for ret til naturalydelser.

Der henvises til denne vejlednings afsnit I, pkt. 10. B. b.

Denne blanket har det formål at fremskaffe dokumentation fra den kompetente stat for ret til naturalydelser (sygehjælp m.v.) i alle tilfælde, hvor en person, der omfattes af forordningen, er bosat eller på midlertidigt ophold i en anden medlemsstat end den kompetente stat.

A.

Danmark kompetent stat.

Bopæls- eller opholdsstedets institution i vedkommende EF-stat sender blanket E 107 - udfyldt for så vidt angår afsnit A i 2 eksemplarer til vedkommende danske amtskommune/kommune som kompetent institution, jfr. bilag 2 til gennemførelsesforordningen.

Opfylder den pågældende person betingelserne i henhold til forordningen for at modtage naturalydelser (sygehjælp m.v.) i vedkommende EF-stat for dansk regning , udsteder kommunen som kompetent institution den attest for ret til naturalydelser, der vedrører den pågældende arbejdstagers, selvstændige erhvervsdrivendes eller pensionists situation (f.eks. blanket E 106, afsnit A, E 109, afsnit A, E 111, E 119, E 120, afsnit A, E 121, afsnit A og E 122, afsnit A).

Kun i de tilfælde, hvor den ifølge blankettens rubrik 7 ønskede attest ikke kan udstedes, idet pågældende ikke opfylder betingelserne herfor, tilbagesendes det ene eksemplar af blanket E 107 til bopæls- eller opholdsstedets institution med afsnit B udfyldt, og hvorunder rubrik 10 skal angive begrundelsen for afvisningen.

Modtages blanket E 107 af vedkommende danske amtskommune/kommune i tilfælde, hvor den blanket, der skal udstedes, ikke udstedes af amtskommunen/kommunen, men af sikringsstyrelsen (f.eks. blanket E 101, E 102 og E 112), videresendes blanket E 107 med de fornødne oplysninger til sikringsstyrelsen.

B.

Danmark bopæls- eller opholdsstat.

Dokumentation for ret til naturalydelser (sygehjælp m.v.) »for en anden medlemsstats regning« rekvireres af vedkommende amtskommune/kommune som bopæls- eller opholdsstedets institution, jfr. bilag 3 til gennemførelsesforordningen, ved udfyldelse af blanket E 107 i 2 eksemplarer, for så vidt angår blankettens afsnit A.

Blanket E 108

Meddelelse om suspension eller bortfald af ret til naturalydelser ved sygdom og moderskab.

Personer, der er bosat i en anden stat end den kompetente.

Der henvises til denne vejlednings afsnit I, pkt. 10. B.

Denne blanket har til formål at ophæve en persons ret til naturalydelser (sygehjælp m.v.) i bopælsstaten for den kompetente stats regning.

Blanketten anvendes i tilknytning til attestation for ret til ydelser meddelt ved blanket E 106, E 109, E 120, E 121 eller E 122, idet disse blanketter - med visse undtagelser - udstedes uden tidsbegrænsning og gælder indtil gyldigheden af attesterne ophæves. Svarende hertil er ifølge forskellige bestemmelser i gennemførelsesforordningen de berettigede personer forpligtet til at underrette bopælsstedets institution om enhver forandring i deres forhold, der kan berøre retten til naturalydelser, herunder ændring af bopæl, ændring i arbejdstagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes beskæftigelsesforhold eller bortfald af pensionsret. Denne underretningspligt fremgår af vejledningen til de nævnte blanketter.

A.

Danmark kompetent stat.

Ophævelse af ret til naturalydelser (sygehjælp m.v.) i en anden medlemsstat for dansk regning på grundlag af en af de oven for nævnte blanketter meddeles bopælsstedets institution af vedkommende amtskommune/kommune som kompetent dansk institution, jfr. bilag 2 til gennemførelsesforordningen. Ophævelse sker ved udfyldelse af blanket E 108 afsnit A i 2 eksemplarer. Det ene eksemplar af blanketten tilbagesendes af bopælsstedets institution med kvittering for modtagelse (blankettens afsnit B).

Opmærksomheden henledes på sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 17. maj 1979 om refusionsafkald med Nederlandene, hvorefter meddelelse om bortfald af ret til naturalydelser for personer, der opholder sig i Nederlandene, og hvis ret til naturalydelser »for dansk regning« er ophørt, snarest muligt skal meddeles Ziekenfondsraad, adresse: Prof. J.H. Bavincklaan 2, Amsterdam, eller vedkommende nederlandske institution.

Desuden skal man henlede opmærksomheden på, at i tilfælde, hvor en dansk bankfunktionær, der har været udsendt til Luxembourg efter en aftale i henhold til art. 17 i forordning nr. 1408/71 hjemsendes, skal meddelelse sendes til den luxembourgske sygekasse, Caisse Nationale d'Assurance Maladie des Ouvriers. Blanketten skal ligeledes sendes til denne sygekasse i tilfælde, hvor en udsendt bankfunktionær i udsendelsesperioden overgår til at være omfattet af luxemourgsk lovgivning om social sikring. Den luxembourgske sygekasses adresse er: 10, rue de Strasbourg, 2973 Luxembourg.

B.

Danmark bopælsstat.

Ved modtagelse af blanket E 108 fra den kompetente institution tilbagesender vedkommende danske amtskommune/kommune som bopælsstedets institution, jfr. bilag 3 til gennemførelsesforordningen, det ene eksemplar af blanketten til den kompetente institution med kvittering for modtagelsen (blankettens afsnit B).

Blanket E 109

Attest med henblik på registrering af arbejdstagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes familiemedlemmer samt førelse af fortegnelser.

Der henvises til denne vejlednings afsnit I, pk. 10. B.

Denne anvendes i stedet for blanket E 106 for en arbejdstagers eller en selvstændig erhvervsdrivendes familiemedlemmer, der ikke er bosat i samme medlemsstat som arbejdstageren.

A.

Danmark kompetent stat.

Arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende omfattes af dansk lovgivning og har bopæl i Danmark eller en anden medlemsstat.

Familien eller en del af familien har bopæl i en anden medlemsstat end arbejdstageren.

Blankettens afsnit A udfyldes i 2 eksemplarer af vedkommende danske amtskommune/kommune som kompetent institution, jfr. bilag 2 til gennemførelsesforordningen. Det ene eksemplar af blanketten tilbagesendes af bopælsstedets institution med meddelelse om registrering (blankettens afsnit B).

Er familiemedlemmerne bosat i forskellige stater, skal der udstedes en særskilt attest for hver af disse stater.

B.

Danmark bopælsstat.

Arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende omfattes af en anden medlemsstat lovgivning og har ikke bopæl i Danmark.

Familien eller en del af familien har bopæl i Danmark.

Ved modtagelse af blanket E 109 fra den kompetente institution tilbagesender vedkommende amtskommune/kommune som bopælsstedets institution, jfr. bilag 3 til gennemførelsesforordningen, det ene eksemplar af blanketten til den kompetente institution med meddelelse om registrering (blankettens afsnit B).

Da bopælsstatens lovgivning - in casu dansk lovgivning - er bestemmende for, hvilke familiemedlemmer der har ret til ydelser (for den kompetente institutions regning), kan som registrerede familiemedlemmer under blankettens rubrik 9 kun anføres ægtefælle og eventuelle børn under 16 år.

For så vidt angår blankettens rubrik 9.10 henvises til afgørelse nr. 127 fra Den administrative Kommission for vandrende arbejdstageres sociale sikring (aftrykt som bilag 2 til denne vejledning).

Er ægtefællen til arbejdstageren eller den, der tager sig af børnene, erhvervsmæssigt beskæftiget her i landet, registreredes ingen familiemedlemmer under blankettens rubrik 9, og blankettens rubrik 8.4 afkrydses.

Blankettens rubrik 8.3 afkrydses ikke.

Blanket E 109 berettiger til ydelser som sygesikret i gruppe 1.

På grundlag af blanket E 109 kan dansk sygesikringsbevis udstedes, jfr. sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 4. juni 1980, der er aftrykt som bilag 25 til denne vejledning.

Blanket E 110

Attest for arbejdstagere beskæftiget ved international transport.

Der henvises til denne vejlednings afsnit I, pkt. 14. A. e.

A.

Danmark kompetent stat.

Til en arbejdstager, der er beskæftiget ved international transport, og som i henhold til forordningens art. 14, stk. 2 a) omfattes af dansk lovgivning, udsteder arbejdsgiveren i Danmark blanket E 110. Blanketten er gyldig indtil udløbet af den anden kalendermåned efter den måned, hvori den er udstedt.

Til brug for udredelse af naturalydelser (sygehjælp m.v.) i opholdsstaten rekvirerer opholdsstedets institution (ved anvendelse af blanket E 107) blanket E 111 fra vedkommende danske amtskommune/kommune som kompetent institution, jfr. bilag 2 til gennemførelsesforordningen.

B.

Danmark opholdsstat.

På grundlag af en gyldig blanket E 110 udstedt af en arbejdsgiver i en anden medlemsstat yder vedkommende danske amtskommune/kommune som opholdsstedets institution, jfr. bilag 3 til gennemførelsesforordningen, foreløbigt naturalydelser (sygehjælp m.v.), indtil blanket E 111 modtages (rekvireres inden 3 dage ved anvendelse af blanket E 107), dog højst i 30 dage. Den kompetente institution i vedkommende medlemsstat, hvorfra blanket E 111 rekvireres, skal fremgå af blanket E 110, rubrik 6.

Blanket E 110 berettiger til ydelser som sygesikret i gruppe 1.

Udgifter til naturalydelser på grundlag af blanket 110 (og E 111) opgøres på blanket E 125.

Blanket E 111

Attest for ret til naturalydelser under ophold i en medlemsstat.

Der henvises til denne vejlednings afsnit I, Pkt. 14. Om blankettens udformning med mulighed for forlængelse af gyldighedsperioden henvises til afgørelse nr. 108 fra Den administrative Kommission. Afgørelsen er aftrykt som bilag 26 til denne vejledning.

A.

Danmark kompetent stat.

Blanket E 111 udstedes af vedkommende danske amtskommune/kommune som kompetent institution, jfr. bilag 2 til gennemførelsesforordningen.

Opmærksomheden henledes på, at i tilfælde af ophold i Det forenede Kongerige er blanket E 111 ikke nødvendig; forevisning af dansk pas og henvisning til EF-reglerne er tilstrækkelig.

Opmærksomheden henledes på, at blanket E 111 DK alene kan udstedes til arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og pensionister i Danmark, der er statsborgere i Danmark eller en anden EF-stat, samt disses familiemedlemmer, jfr. pkt. 14. B.a. og sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 27. januar 1977 (aftrykt som bilag 15). Med hensyn til ikke-erhvervsaktive EF-statsborgere, se pkt. 14. A. og 14. A.a.

B.

Danmark opholdsstat.

Blanket E 111 berettiger til ydelser som sygesikret i gruppe 1.

Udgifter til naturalydelser på grundlag af blanket E 111 opgøres på blanket E 125.

Opmærksomheden henledes på den særlige blanket 111 B vedrørende ordning for selvstændige erhvervsdrivende. Denne blanket giver udelukkende ret til behandling på sygehus. Blanketten anvendes af belgiske selvstændige erhvervsdrivende og pensionister, der er omfattet af en belgisk ordning for selvstændige erhvervsdrivende, samt af familiemedlemmer til disse persongrupper.

Blanket E 112

Attest om fortsat modtagelse af ydelser fra syge- og moderskabsforsikringen.

Der henvises til denne vejlednings afsnit I, pkt. 15.

A.

Danmark kompetent stat.

Blanket E 112 udstedes af sikringsstyrelsen i de i forordningens art. 22, stk. 1b), nævnte situationer (d.v.s. situationer, hvor arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende efter at have opnået ret til ydelser fra den kompetente institution får tilladelse af denne institution til at vende tilbage til den medlemsstat, hvor han er bosat, eller til at flytte til en anden medlemsstats område), medens blanketten udstedes af sundhedsstyrelsen i de i forordningens art. 22, stk. 1c), nævnte situationer (d.v.s. situationer, hvor en arbejdstager, en selvstændig erhvervsdrivende eller en pensionist af den kompetente institution får tilladelse til at rejse til en anden medlemsstat for der at få den efter hans tilstand fornødne behandling).

B.

Danmark bopæls- eller opholdsstat.

I tilfælde, hvor en person er henvist til behandling i Danmark, ydes behandling af vedkommende hospital m.v. i Danmark på grundlag af en gyldig blanket E 112 fra den kompetente institution i en anden medlemsstat. Opmærksomheden henledes på, at der i refusionsafkaldsaftalerne med Nederlandene og Tyskland, Italien og Grækenland er gjort undtagelse med hensyn til udgifter til højt specialiseret sygebehandling, og at udgifter til sådan behandling i Danmark derfor fortsat skal indberettes til sikringsstyrelsen på blanket E 125 DK, når disse stater er indblandet.

Blanket E 113

Hospitalsbehandling. Meddelelse om indlæggelse og udskrivning.

Der henvises til denne vejlednings afsnit I, pkt. 10.B.

Denne blanket, hvorved bopæls- eller opholdsstedets institution underretter den kompetente institution om hospitalsindlæggelse og hospitalsudskrivning i bopæls- eller opholdsstaten, anvendes i tilknytning til attestation for ret til naturalydelser meddelt af den kompetente institution ved blanket E 101, E 102, E 106, E 110, E 111, E 112, E 119 eller E 123.

Blanketten forudsætter ingen reaktion fra den kompetente institutions side.

A.

Danmark kompetent stat.

Blanketten er ikke påkrævet i denne situation.

B.

Danmark bopæls- eller opholdsstat.

Blanket E 113 udfyldes af vedkommende danske amtskommune/kommune som bopæls- eller opholdsstedets institution, jfr. bilag 3 til gennemførelsesforordningen, og sendes til den kompetente institution i pågældende anden medlemsstat.

Den kompetente institution i vedkommende medlemsstat, jfr. bilag 2 til gennemførelsesforordningen, vil fremgå af de foran nævnte blanketter med attestation for ret til naturalydelser.

Opmærksomheden henledes på, at såfremt den kompetente institution er en institution i Det forenede Kongerige eller Portugal, er blanket E 113 ikke påkrævet.

Blanket E 114

Tilståelse af proteser, større bandager etc.

Der henvises til denne vejlednings afsnit I, pkt. 10.B.

Denne blanket, hvorved bopæls- og opholdsstedets institution giver den kompetente institution meddelelse om tilståelse af de i forordningens art. 24 nævnte større naturalydelser i bopæls- eller opholdsstaten, anvendes i tilknytning til attestation for ret til naturalydelser meddelt af den kompetente institution ved blanket E 101, E 102, E 106, E 110, E 111, E 112, E 119 eller E 123.

Blanketten forudsætter i visse tilfælde en eventuel indsigelse fra den kompetente institutions side, jfr. nedenfor.

Efter Den administrative Kommissions afgørelse nr. 116 af 15.

december 1982, aftrykt som bilag 11 til denne vejledning, er meddelelse om tilståelse af større naturalydelser ikke nødvendig, når der er givet afkald på refusion af udgifterne.

A.

Danmark kompetent stat.

Ved modtagelse af blanket E 114 fra bopæls- eller opholdsstedets institution i pågældende anden medlemsstat (i praksis Tyskland), hvor rubrik 7.2 i afsnit A er afkrydset, skal vedkommende danske amtskommune/kommune som kompetent institution, jfr. bilag 2 til gennemførelsesforordningen, underrette bopæls- eller opholdsstedets institution om en eventuel indsigelse inden 15 dage fra fremsendelsen af meddelelsen (rubrik 8.4). Dette sker ved tilbagekaldelse af et eksemplar af blanketten til bopæls- eller opholdsstedets institution med afsnit B udfyldt. Opmærksomheden henledes på, at en eventuel indsigelse ikke kan begrundes med, at den pågældende større naturalydelse ikke er hjemlet i den kompetente stats lovgivning - in casu dansk lovgivning.

Efter Den administrative Kommissions afgørelse nr. 121 af 21. april 1983 kan indsigelse imod tilkendelse af en naturalydelse navnlig bestå i en lægelig vurdering af rimeligheden af at tilkende ydelsen, især når den kompetente institution allerede selv har udredet en tilsvarende ydelse.

I tvivlstilfælde, herunder navnlig tilfælde, hvor der skønnes at være tale om meget udgiftskrævende anskaffelser, bør spørgsmålet om indsigelse telefonisk forelægges sikringsstyrelsen.

Ved modtagelse af blanket E 114 fra bopæls- eller opholdsstedets institution i pågældende anden medlemsstat, hvor rubrik 7.1 i afsnit A er afkrydset, forudsættes ingen reaktion fra vedkommende danske amtskommune/kommune som kompetent institution.

B.

Danmark bopæls- eller opholdsstat.

Blanketten skal kun sendes i tilfælde, der ikke er omfattet af de af Danmark indgåede aftaler om refusionsafkald.

Blankettens afsnit A udfyldes i 1 eksemplar af vedkommende danske amtskommune/kommune som bopæls- eller opholdsstedets institution, jfr. bilag 3 til gennemførelsesforordningen, hvis udredelse af den pågældende større naturalydelse er udredet, jfr. rubrik 7.1, under hensyn til den presserende nødvendighed, jfr. rubrik 5.1. Blanketten sendes i dette tilfælde til den kompetente institution i pågældende anden medlemsstat til underretning.

Blankettens afsnit A udfyldes i 2 eksemplarer af vedkommende danske amtskommune/kommune som bopæls- eller opholdsstedets institution, jfr. bilag 3 til gennemførelsesforordningen, hvis den pågældende større naturalydelse kan afvente en eventuel indsigelse fra den kompetente institution, jfr. rubrik 7.2 sammenholdt med rubrik 5.1. De 2 eksemplarer af blanketten sendes til den kompentente institution i pågældende anden medlemsstat, og udredelse af den pågældende større naturalydelse beror i dette tilfælde på modtagelse inden 15 dage af en eventuel indsigelse fra den kompetente institution. En eventuel indsigelse fra den kompetente institution begrundet med, at den pågældende større naturalydelse ikke har hjemmel i den kompetente stats lovgivning, kan ikke bevirke, at ydelsen må nægtes.

Den kompetente institution i vedkommende medlemsstat, jfr. bilag 2 til gennemførelsesforordningen, vil fremgå af de foran nævnte blanketter med attestation for ret til naturalydelser.

Blanket E 115

Begæring om kontantydelser på grund af uarbejdsdygtighed.

Der henvises til denne vejlednings afsnit I, pkt. 19. - 28.

Denne blanket anvendes ved begæring om kontantydelser (dagpenge) fra den kompetente stat i tilfælde, hvor en person, der omfattes af forordningen, er bosat eller på midlertidigt ophold i en anden medlemsstat end den kompetente stat.

Blanketten anvendes af bopæls- eller opholdsstedets institution, når den pågældende person er i en situation, der for så vidt angår naturalydelser har bevirket eller kan bevirke udstedelse af blanketterne E 101, E 102, E 106, E 110, E 111, (E 112), E 119 og (E 123) fra den kompetente institution.

Blanket E 115 udgør en helhed sammen med blanketterne E 116, E 117 og E 118.

Blanketten har to anvendelsesmuligheder, der er alternative

Afsnit A (rubrik 4-10): Meddelelse om begæring om kontantydelser på grund af uarbejdsdygtighed i tilfælde af sygdom, moderskab, arbejdsulykke eller erhvervssygdom.

Afsnit B (rubrik 11-11.3): Meddelelse om uarbejdsdygtighedens forlængede varighed.

Blanketten vedlægges i almindelighed en lægeerklæring om pågældendes uarbejdsdygtighed (jfr. blanket E 116).

A.

Danmark kompetent stat.

Til brug for en begæring om kontantydelser (dagpenge) i bopæls- eller opholdsstaten sender bopæls- eller opholdsstedets institution blanket E 115 vedlagt lægeerklæring (blanket E 116) til vedkommende danske sociale udvalg som kompetent institution, jfr. bilag 2 til gennemførelsesforordningen.

B.

Danmark bopæls- eller opholdsstat.

Vedkommende sociale udvalg som bopæls- eller opholdsstedets institution, jfr. bilag 3 til gennemførelsesforordningen, sender blanket E 115 (vedlagt lægeerklæring) til den kompetente institution i pågældende anden medlemsstat.

Vedrører blanketten en arbejdsløs, skal den udstedes i 3 eksemplarer, jfr. i øvrigt den indledende tekst til blanketten.

Ved begæring om kontantydelser (dagpenge) fra en anden EF-stat udfyldes blankettens rubrik 1-5, 7-10 og 12.

Ved meddelelse om uarbejdsdygtigheden forlængede varighed udfyldes blankettens rubrik 1-3 og 11-12, hvor ordene »vor kontrollerede« i rubrik 11.3 kan udstreges.

Blanket E 116

Lægeerklæring vedrørende uarbejdsdygtighed.

(Sygdom, moderskab, arbejdsulykke, erhvervssygdom).

Der henvises til denne vejlednings afsnit I, pkt. 19

Denne blanket anvendes i forbindelse med udstedelse af blanket E 115 til brug for begæring om kontantydelser (dagpenge).

Blanketten kan tillige forekomme anvendt i forbindelse med udstedelse af blanketterne E 107, jfr. rubrik 7, (E 112, jfr. rubrik 5), E 113, jfr. rubrik 5.5, E 114, jfr. rubrik 6 og (E 123, jfr. rubrik 5).

Blanket E 117

Tilståelse af kontantydelser i tilfælde af uarbejdsdygtighed.

Der henvises til denne vejlednings afsnit I, pkt. 19.

Denne blanket anvendes både ved tilståelse og afslag på en begæring om kontantydelser (dagpenge) fra en person, der er bosat eller opholder sig i en anden medlemsstat end den kompetente stat, og som omfattes af forordningen. Ved afslag suppleres blanketten med blanket E 118.

A.

Danmark kompetent stat.

Vedkommende sociale udvalg som kompetent institution, jfr. bilag 2 til gennemførelsesforordningen, udfylder blanket E 117 og sender blanketten til bopæls- eller opholdsstedets institution i pågældende EF-stat som svar på blanket E 115, jfr. iøvrigt den indledende tekst til blanketten.

Opmærksomheden henledes på rubrik 5.4, der vedrører udbetaling af dagpenge fra arbejdsgiveren.

Rubrik 6, jfr. rubrik 5.3, udfyldes kun i tilfælde af aftale med bopæls- eller opholdsstedets institution om denne institutions udbetaling af dagpenge for dansk regning.

B.

Danmark bopæls- eller opholdsstat.

Den kompetente institution i pågældende EF-stat sender blanket E 117 til vedkommende danske sociale udvalg som bopæls- eller opholdsstedets institution, jfr. bilag 3 til gennemførelsesforordningen, til underretning, eventuelt med anmodning om lægeundersøgelse, jfr. blankettens rubrik 7.

Udbetaling af danske dagpenge for den kompetente institutions regning, jfr. blankettens rubrik 6 sammenholdt med rubrik 5.3, forudsætter aftale herom.

Blanket E 118

Meddelelse om ikke-anerkendelse eller ophør af uarbejdsdygtighed

Der henvises til denne vejlednings afsnit I, pkt. 19.

Denne blanket anvendes i forbindelse med afslag på en begæring om kontantydelser (dagpenge) fra en person, der er bosat eller opholder sig i en anden medlemsstat end den kompetente stat, og som omfattes af forordningen.

Blanketten kan udstedes af såvel den kompetente institution som bopæls- eller opholdsstedets institution.

Udstedes blanketten af den kompetente institution, sker dette i forbindelse med udstedelse af blanket E 117.

Udstedes blanketten af bopæls- eller opholdsstedets institution, sker dette i forbindelse med (tidligere) udstedelse af blanket E 115 (og E 116). I sidste tilfælde anses meddelelsen til arbejdstageren for en afgørelse truffet på den kompetente institutions vegne.

Blanketten udstedes i 2 eksemplarer (1 eksemplar til institutionen i vedkommende anden medlemsstat, 1 eksemplar til arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende).

Vedrører blanketten en arbejdsløs, skal den udstedes i 4 eksemplarer, jfr. i øvrigt den indledende tekst til blanketten.

Blanketten skal under vejledning angive den kompetente stat, over for hvilken klage kan fremsættes.

A.

Danmark kompetent stat.

Vedkommende sociale udvalg som kompetent institution, jfr. bilag 2 til gennemførelsesforordningen, udsteder blanket E 118 i forbindelse med udstedelse af blanket E 117 (afslag). 1 eksemplar af blanketten vedlægges blanket E 117 til bopæls- eller opholdsstedets institution i vedkommende anden medlemsstat, og 1 eksemplar af blanketten sendes til arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende.

B.

Danmark bopæls- eller opholdsstat.

Vedkommende sociale udvalg som bopæls- eller opholdsstedets institution, jfr. bilag 3 til gennemførelsesforordningen, kan udstede blanket E 118. 1 eksemplar af blanketten sendes til den kompetente institution i vedkommende anden medlemsstat, og 1 eksemplar af blanketten sendes til arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende. Meddelelsen til arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende anses for en afgørelse truffet på den kompetente institutions vegne.

I stedet for udstedelse af blanket E 118 vil kunne fremsendes lægeerklæring (blanket E 116) til den kompetente institution.

Blanket E 119.

Attest om arbejdsløses og deres familiemedlemmers ret til ydelser fra syge- og moderskabsforsikringen.

Der henvises til denne vejlednings afsnit I, pkt. 12. og 13.

Denne blanket har primært det formål at dokumentere ret til naturalydelser (sygehjælp m.v.) for en arbejdsløs, der søger arbejde i en anden medlemsstat end den kompetente stat, hvor pågældende er arbejdsløshedsforsikret og sygeforsikret.

Blanketten tjener endvidere som dokumentation for, at den arbejdsløses familiemedlemmer, uanset i hvilken medlemsstat de er bosat eller opholder sig, har ret til naturalydelser (sygehjælp m.v.) i deres bopæls- eller opholdsstat, når den arbejdsløse har ret til naturalydelser i den stat, hvorfra han modtager ydelser ved arbejdsløshed.

Endelig kan blanket E 119 dokumentere ret til kontantydelser (dagpenge) i anledning af sygdom for den arbejdsløse, der søger arbejde i en anden medlemsstat end den kompetente stat (blankettens rubrik 6-9).

A.

Danmark kompetent stat.

Blanket E 119 udstedes af vedkommende danske amtskommune/kommune som kompetent institution, for så vidt angår naturalydelser, jfr. bilag 2 til gennemførelsesforordningen.

Såfremt blankettens rubrik 6-9 vedrørerende kontantydelser skal udfyldes, vedrører dette spørgsmål vedkommende sociale udvalg som kompetent institution. Rubrik 8-9, jfr. rubrik 7.2, udfyldes kun i tilfælde af aftale med bopæls- eller opholdsstedets institution om denne institutions udbetaling af dagpenge for dansk regning.

B.

Danmark bopæls- eller opholdsstat.

Naturalydelser (sygehjælp m.v.) i Danmark på grundlag af en gyldig blanket E 119 fra den kompetente institution i en anden medlemsstat ydes af vedkommende danske amtskommune/kommune som bopæls- eller opholdsstedets institution, jfr. bilag 3 til gennemførelsesforordningen.

Blanket E 119 berettiger til ydelser som sygesikret i gruppe 1.

Blanket E 120

Attest om ret til naturalydelser for pensions- eller renteansøgere og deres familiemedlemmer.

Der henvises til denne vejlednings afsnit I, pkt. 11.e.

A.

Danmark kompetent stat.

At Danmark er kompetent stat vil sige, at den pågældende kun har ret til pension fra Danmark eller, at Danmark er en af flere stater, hvorfra den pågældende har ret til pension.

Udgifter på grundlag af en dansk blanket E 120 påhviler ikke nødvendigvis Danmark, idet sådanne udgifter skal afholdes af den stat, som efter pensionens (pensionernes) fastsættelse bliver kompetent stat med hensyn til udredelse af naturalydelser, jfr. blanket E 121.

Blankettens afsnit A udstedes i 2 eksemplarer af vedkommende danske amtskommune/kommune som kompetent institution, jfr. bilag 2 til gennemførelsesforordningen. Blankettens rubrik 3-4 udfyldes af den institution, hvortil begæring om (dansk) pension er indgivet, d.v.s. vedkommende kommune, eventuelt sikringsstyrelsen. Det ene eksemplar af blanketten tilbagesendes af bopælsstedets institution med meddelelse om registrering (blankettens afsnit B).

B.

Danmark bopælsstat.

Ved modtagelse af blanket E 120 fra den kompetente institution i vedkommende anden medlemsstat tilbagesender vedkommende danske amtskommune/kommune som bopælsstedets institution, jfr. bilag 3 til gennemførelsesforordningen, det ene eksemplar af blanketten til den kompetente institution med meddelelse om registrering (blankettens afsnit B).

Da bopælsstatens lovgivning - in casu dansk lovgivning - er bestemmende for, hvilke familiemedlemmer der har ret til ydelser (for den kompetente institutions regning), kan som registrerede familiemedlemmer under blankettens rubrik 9 kun anføres ægtefælle og eventuelle børn under 16 år.

Blanket E 120 kan vanskeligt tænkes anvendt i praksis i Danmark. Registrering kan dog f.eks. tænkes at forekomme i forbindelse med ophævelse af blanket E 106 fra en anden medlemsstat eller i forbindelse med en pensionsansøgers tilflytning til Danmark.

Blanket E 120 berettiger til ydelser som sygesikret i gruppe 1.

Blanket E 121

Attest for registrering af pensions- eller rentemodtagere samt førelse af fortegnelser.

Der henvises til denne vejlednings afsnit I, pkt. 11.

A.

Danmark kompetent stat.

Blankettens afsnit A udstedes i 2 eksemplarer af vedkommende danske amtskommune/kommune som kompetent institution, jfr. bilag 2 til gennemførelsesforordningen. Blankettens rubrik 3-4 udfyldes af den institution, der udbetaler pensionen, d.v.s. vedkommende kommune, eventuelt sikringsstyrelsen. Det ene eksemplar af blanketten tilbagesendes af bopælsstedets institution med meddelelse om registrering (blankettens afsnit B).

Modtager pensionisten foruden dansk pension også pension fra en eller flere andre medlemsstater, forudsætter udstedelse af en dansk blanket E 121, hvorved pensionisten og dennes familiemedlemmer bliver berettiget til naturalydelser (sygehjælp m.v.) i bopælsstaten for dansk regning, at pågældende har haft længst pensionsoptjeningstid i Danmark.

B.

Danmark bopælsstat.

Ved modtagelse af blanket E 121 fra den kompetente institution i pågældende anden medlemsstat tilbagesender vedkommende danske amtskommune/kommune som bopælsstedets institution, jfr. bilag 3 til gennemførelsesforordningen, det ene eksemplar af blanketten til den kompetente institution med meddelelse om registrering (blankettens afsnit B).

Familiemedlemmer, jfr. blankettens rubrik 8.2-8.11, opføres, når det drejer sig om ægtefællen og børn under 16 år. Dette skyldes, at det er bopælsstatens lovgivning - in casu dansk lovgivning - der er afgørende for, hvem der betegnes som familiemedlem.

For så vidt angår blankettens rubrik 8.12 henvises til afgørelse nr. 127 fra Den administrative Kommission for vandrende arbejdstageres sociale sikring, artikel 1, II, pkt. 2, (aftrykt som bilag 2 til denne vejledning).

Er pensionisten eller dennes ægtefælle erhvervsmæssigt beskæftiget her i landet, skal pensionisten og dennes familiemedlemmer ikke registreres under blankettens rubrik 8, og blankettens rubrik 7.3 afkrydses med afgivelse af begrundelsen.

Blankettens rubrik 7.2 afkrydses ikke.

Blanket E 121 berettiger til ydelser som sygesikret i gruppe 1.

På grundlag af blanket E 121 kan dansk sygesikringsbevis udstedes.

Blanket E 122

Attest med henblik på tilståelse af naturalydelser til pensions- eller rentemodtageres familiemedlemmer.

Familiemedlemmer, der er bosat i en anden medlemsstat end modtageren.

Der henvises til denne vejlednings afsnit I, pkt. 11.C.

Denne blanket anvendes i stedet for blanket E 121 for en pensionists familiemedlemmer, der ikke er bosat i samme medlemsstat som pensionisten.

A.

Danmark kompetent stat.

Pensionisten er bosat i Danmark og berettiget til dansk social pension, eller pensionisten er bosat i Danmark uden ret til dansk social pension og berettiget til naturalydelser (sygehjælp m.v.) for en anden medlemsstats regning på grundlag af blanket E 121 (afsnit A) fra en anden medlemsstat.

Familien eller en del af familien har bopæl i en anden medlemsstat end Danmark.

Blankettens afsnit A udfyldes i 2 eksemplarer af vedkommende danske amtskommune/kommune som kompetent institution, jfr. bilag 2 til gennemførelsesforordningen. Det ene eksemplar af blanketten tilbagesendes af bopælsstedets institution med meddelelse om registrering (blankettens afsnit B).

Er familiemedlemmerne bosat i forskellige stater, skal der udstedes en særskilt attest for hver af disse stater.

B.

Danmark bopælsstat.

Pensionisten er ikke bosat i Danmark.

Familien eller en del af familien har bopæl i Danmark.

Ved modtagelse af blanket E 122 fra den kompetente institution, d.v.s. pensionistens bopælsstat, tilbagesender vedkommende amtskommune/kommune som bopælsstedets institution, jfr. bilag 3 til gennemførelsesforordningen, det ene eksemplar af blanketten til den kompetente institution med meddelelse om registrering (blankettens afsnit B).

Da bopælsstatens lovgivning - in casu dansk lovgivning - er bestemmende for, hvilke familiemedlemmer der har ret til ydelser (for den kompetente institutions regning), kan som registrerede familiemedlemmer under blankettens rubrik 9 kun anføres ægtefælle og eventuelle børn under 16 år.

Er ægtefællen til pensionisten erhvervsmæssigt beskæftiget her i landet, registreres ingen familiemedlemmer under blankettens rubrik 9, og blankettens rubrik 7 afkrydses med angivelse af begrundelsen.

Blanket E 122 berettiger til ydelser som sygesikret i gruppe 1.

På grundlag af blanket E 122 kan dansk sygesikringsbevis udstedes.

Blanket E 123

Attest for ret til naturalydelser fra forsikringen mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

A.

Danmark kompetent stat.

I tilfælde af anmodning om udstedelse af blanket E 123 videresendes anmodningen til sikringsstyrelsen.

B.

Danmark bopæls- eller opholdsstat.

Naturalydelser i Danmark på grundlag af en gyldig blanket E 123 fra den kompetente institution i en anden medlemsstat vil primært skulle udredes i henhold til lov om offentlig sygesikring eller lov om sygehusvæsenet. Naturalydelser (sygehjælp m.v.) ydes i så fald af vedkommende amtskommune/kommune som bopæls- eller opholdsstedets institution, jfr. bilag 3 til gennemførelsesforordningen.

Ved sikringsstyrelsens eventuelle modtagelse af blanket E 123 fra en anden medlemsstat, vil blanketten derfor i almindelighed blive videresendt/tilbagesendt til pågældende med anmodning om blankettens forevisning for de kommunale myndigheder i tilfælde af behov for ydelser.

I tilfælde, hvor en person er henvist til behandling i Danmark, ydes behandlingen af vedkommende hospital m.v. i Danmark på grundlag af en gyldig blanket E 123 udstedt af den kompetente institution i en anden medlemsstat.

Opmærksomheden henledes på, at der i aftalerne om refusionsafkald med Nederlandene, Tyskland, Italien og Grækenland er gjort undtagelse med hensyn til udgiften til højt specialiseret sygebehandling, og at udgifter til sådan behandling derfor fortsat skal indberettes til sikringsstyrelsen på blanket E 125 DK.

I aftalen om refusionsafkald med Belgien er der gjort undtagelse for refusion af udgifter til naturalydelser på grund af arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Hvis en belgisk arbejdstager på midlertidigt ophold i Danmark derfor får behov for lægehjælp, og som dokumentation for sin ret til behandling fremlægger blanket E 123 B, skal indberetning med henblik på fremsættelse af refusionskrav (blanket E 125) indsendes til sikringsstyrelsen.

Opmærksomheden henledes på, at blanketterne E 113 og E 114 også finder anvendelse i forbindelse med attestation for ret til naturalydelser meddelt af den kompetente institution ved blanket E 123.

Skal naturalydelser, herunder sådanne som omfattes af underretningspligten ved blanket E 114, udredes i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring, henhører spørgsmålet om udredelse heraf under sikringsstyrelsen.

Blanket E 124

Begæring om begravelseshjælp.

Der henvises til denne vejlednings afsnit I, pkt. 39.

Denne blanket benyttes i tilfælde af ansøgning om begravelseshjælp fra en anden medlemsstat end den stat, hvor ansøgeren er bosat. Blanketten udfyldes af ansøgeren.

A.

Danmark kompetent stat.

(Afdøde sygesikret i Danmark).

Blanket E 124 sendes til det sociale udvalg i bopælskommunen som kompetent dansk institution, jfr. bilag 2 til gennemførelsesforordningen, idet begravelseshjælp skal afholdes af kommunen.

I tilfælde, hvor den afdøde under bopæl i en anden EF-stat var berettiget til naturalydelser for dansk regning, udbetales begravelseshjælp af sikringsstyrelsen.

B.

Danmark bopælsstat.

(Afdøde sikret med hensyn til begravelseshjælp i en anden medlemsstat).

Blanket E 124, vedlagt de dokumenter, der jfr. blankettens vejledning kræves i det kompetente land, sendes til den kompetente institution i vedkommende anden medlemsstat - enten direkte eller via sikringsstyrelsen som bopælsstedets institution, jfr. bilag 3 til gennemførelsesforordningen. Hvis blanketten skal sendes til en portugisisk institution, skal den ekstra side udfyldes.

Blanket E 125

Individuel opgørelse over de faktiske udgifter.

Der henvises til denne vejlednings afsnit I, pkt. 14. A.b. og pkt. 18

A.

Danmark kompetent stat.

I dette tilfælde skal Danmark yde refusion til vedkommende anden medlemsstat for der afholdte udgifter til naturalydelser. Refusionen ydes af sikringsstyrelsen som kompetent institution på grundlag af de modtagne blanketter E 125 fra vedkommende anden medlemsstat.

B.

Danmark (bopæls- eller) opholdsstat.

I dette tilfælde skal Danmark afkræve vedkommende anden medlemsstat refusion for her afholdte udgifter til naturalydelser. Refusionen indgår til sikringsstyrelsen som kreditorinstitution på grundlag af de fremsendte blanketter E 125 til vedkommende anden medlemsstat.

Blanket E 125 udfyldes - bortset fra blankettens rubrik 7 og 8 - af vedkommende danske amtskommune/kommune som opholdsstedets institution i tilfælde af afholdte udgifter til naturalydelser på grundlag af blanketterne E 110 og E 111 (evt. E 123) fra en anden medlemsstat.

Rubrik 2 skal angive pågældendes forsikringsinstitution i hjemstaten (navn og adresse).

Rubrik 3 og 4 skal udfyldes med navn og fødselsdato på henholdsvis den forsikrede og familiemedlemmet.

Rubrik 5.1 afkrydses afhængigt af, om det drejer sig om en erhvervsaktiv eller en pensionist på midlertidigt ophold her i landet.

I rubrik 5.2 anføres den fremmede EF-blankets nr. og dato.

Kopi af blanketten medsendes så vidt muligt til sikringsstyrelsen.

Blanket E 125 bedes i øverste venstre hjørne på side 1 påført den af indenrigsministeriet fastsatte amtskode (kommunekode).

Blanket E 125 skal fremsendes til sikringsstyrelsen i 3 eksemplarer.

Blanket E 126

Fastsættelse af refusionstakster for naturalydelser.

Der henvises til denne vejlednings afsnit I, pkt. 14. B.b.

Pågældende arbejdstager, selvstændige erhvervsdrivende eller dennes familiemedlemmer eller pågældende pensionist eller dennes familiemedlemmer har under ophold i en anden medlemsstat end den kompetente stat selv betalt de fornødne ydelser.

Refusion søges efter pågældendes tilbagevenden til hjemstaten. Der må skelnes mellem 2 situationer

1) medlemsstater, hvormed der ikke er indgået refusionsafkald

2) medlemsstater, hvormed der er indgået refusionafkald.

A.

Danmark kompetent stat.

1) Blankettens afsnit A udfyldes i 2 eksemplarer af vedkommende danske amtskommune/kommune som kompetent institution, jfr. bilag 2 til gennemførelsesforordningen. Det ene eksemplar af blanketten tilbagesendes med kvitteringerne af opholdsstedets institution med meddelelse om refusionstaksterne (blankettens afsnit B).

2) Amtskommunen/kommunen indsender de foreliggende regningsbilag (skal være betalte) til sikringsstyrelsen til videre foranstaltning, jfr. nærværende vejledning, pkt. 14. B.a.: »Refusion i Danmark«.

B.

Danmark opholdsstat.

1) Ved modtagelse af blanket E 126 fra den kompetente institution tilbagesender vedkommende amtskommune/kommune som opholdsstedets institution, jfr. bilag 3 til gennemførelsesforordningen, det ene eksemplar af blanketten med kvitteringerne til den kompetente institution med meddelelse om refusionstaksterne på kvitteringerne (blankettens afsnit B).

2) Amtskommunen/kommunen vil få blanket E 126 + regninger tilsendt fra sikringsstyrelsen med anvisning på, hvortil refusionsbeløbet skal sendes, jfr. nærværende vejledning, pkt. 14. A.d.(2), om gennemførelsesforordningens art. 34, stk. 2, 2. afsnit.

Blanket E 127

Individuel opgørelse over de månedlige fikserede beløb.

Der henvises til denne vejlednings afsnit I, pkt. 18.

Denne blanket finder indtil videre ikke anvendelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

A.

Danmark kompetent stat.

Blanketten vil i givet fald vedrøre sikringsstyrelsen med henblik på betaling af udgifter ved fikserede beløb, jfr. fremgangsmåden for opgjort så vidt angår blanket E 125.

B.

Danmark bopæls- eller opholdsstat.

Blanket E 127 anvendes ikke.

Kapitel V.

40.

Børnetilskud.

Forordning nr. 1408/71, afsnit III, kap. 7 og kap. 8.

Gennemførelsesforordningens afsnit IV, kap. 7 og kap. 8.

Forordningens afsnit III, kap. 7 og 8, befinder sig under revision.

Forordningens bestemmelser om familieydelser og børnetilskud omfatter for dansk rets vedkommende lov om børnetilskud og andre familieydelser.

Efter forordningen sondres der mellem kap. 7 om børnetilskud til børn af arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløse og kap. 8 om børn af pensionister samt børn, der har mistet begge forældre eller en af dem.

Forskudsvis udbetaling af bidrag i henhold til børnetilskudslovens kapitel 6 er ikke omfattet af forordningen.

41.

Børn af arbejdstagere, hvis familiemedlemmer er bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat.

Forordningens art. 73

Forordningens art. 73 gælder kun for arbejdstagere, men ikke for selvstændige erhvervsdrivende.

Forordningens art. 73, stk. 1

a. Arbejdstageren omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat end Frankrig.

EF-reglerne.

Efter forordningens art. 73, stk. 1, har en arbejdstager ret til børnetilskud til børn, der er bosat i en anden medlemsstat, efter den stats lovgivning, som arbejdstageren er omfattet af (dvs. som hovedregel den stat, hvor arbejdstageren er beskæftiget), som om børnene var bosat i denne stat.

Dette betyder for Danmarks vedkommende, at der skal ydes danske børnetidskud til her i landet beskæftigede EF-arbejdstageres børn, der bor i en anden EF-stat, som om børnene var bosat her i landet. Dette betyder tillige, at der skal ydes danske børnetilskud til børn af arbejdstagere, der uansat at de ikke rent faktisk er beskæftiget her i landet, omfattes af dansk lovgivning. For eksempel gælder det for fra Danmark udsendte arbejdstagere, jfr. forordningens art. 14, stk. 1 a) og b), for udsendte tjenestemænd eller dermed ligestillede personer, der er omfattet af dansk lovgivning, jfr. forordningens art. 13, stk. 2 d), for medlemmer af det tjenestgørende personale ved danske diplomatiske repræsentationer eller konsulater i andre EF-stater, der har valgt at være omfattet af dansk lovgivning, jfr. forordningens art. 16, stk. 2, for personer, for hvem der i henhold til forordningens art. 17 er indgået særlig aftale om, at de pågældende er omfattet at dansk lovgivning, jfr. nærmere om disse grupper foran. Derimod er hjælpepersonale ved de europæiske Fællesskaber, der har valgt at være omfattet af dansk lovgivning, jfr. forordningens art. 16, stk. 3, ikke berettiget til at oppebære danske børnetilskud, idet ydelse af børnetilskud er reguleret i beskæftigelsesvilkårene for dette personale.

Omvendt skal der til her i landet boende børn af EF-arbejdstagere, der er beskæftiget i en anden EF-stat, eller i øvrigt omfattet af en anden EF-stats lovgivning, ydes børnetilskud fra denne stat.

Gennemførelsesforordningens art. 86 E 401

Efter gennemførelsesforordningens art. 86 skal arbejdstageren indgive ansøgning til den kompetente institution i beskæftigelseslandet. Ansøgningen skal være ledsaget af en familieattest udstedt af folkeregistret (eller anden administration for civilstandsanliggender) i børnenes bopælsstat. Hertil benyttes blanket E 401. Denne familieattest skal fornyes een gang om året.

Dersom børnetilskud i henhold til den lovgivning, der skal anvendes ifølge foranstående, kan eller skal udbetales til en anden person end arbejdstageren (efter dansk lovgivning fx til moderen), skal den pågældende sammen med ansøgningen om børnetilskud tilvejebringe nødvendige oplysninger til identifikation af den person, til hvem børnetilskud skal udbetales.

Det påhviler endvidere arbejdstageren at underrette den kompetente institution i beskæftigelsesstaten om enhver ændring af betydning for retten til børnetilskud, jfr. de nærmere bestemmelser herom i gennemførelsesforordningens art. 86, stk. 5.

E 402, E 403

Blanketterne E 402 og E 403 anvendes i tilfælde, hvor barnet er under uddannelse, og hvor der efter visse medlemsstaters lovgivning derfor kan ydes børnetilskud udover de ordinære aldersgrænser. Blanketterne sendes af den kompetente institution til uddannelsesstedet med henblik på attestation af, at barnet er under uddannelse m.v.

E 404

Blanket E 404 vedrører tilståelse af familieydelser i sygdomstilfælde. Såfremt en udenlandsk institution gør brug af denne blanket, vil den blive sendt til sikringsstyrelsen som kontaktorgan, jfr. bilag 4 til gennemførelsesforordningen.

Den danske administration af EF-reglerne.

Som det vil fremgå af foranstående, er der ved administration af EF- reglerne tale om to forskellige situationer, nemlig

1) udbetaling af danske børnetilskud til børn i andre EF-stater og

2) udbetaling af udenlandske børnetilskud til børn her i landet

I det følgende redegøres der nærmere for den praktiske fremgangsmåde i de nævnte situationer.

Ad 1)

Indledningsvis bemærkes, at det i børnetilskudslovens § 11 stk. 1, nr. 1, indeholdte krav om dansk indfødsret som betingelse for retten til danske børnetiskud tilsidesættes af bestemmelserne i forordningens kap. 7 og 8. Der henvises til socialministeriets bekendtgørelse af 15. december 1986.

Endvidere bemærkes, at det i børnetilskudslovens § 11, stk. 1, nr. 2, fastsatte krav om, at barnet skal have hjemsted her i landet som betingelse for retten til børnetilskud, tilsidesættes af bestemmelserne i forordningens kap. 7 og 8 om udbetaling af børnetilskud uden hensyn til barnets bopælssted, jfr. socialministeriets ovennævnte bekendtgørelse. Det samme gælder det i § 11, stk. 1, nr. 5, indeholdte krav om, at moderen skal have bopæl i Danmark.

Arbejdstageren (dansk eller anden EF-statsborger beskæftiget i Danmark - eller i øvrigt omfattet af dansk lovgivning - med børn bosat i en anden EF-stat) skal henvende sig til den børnetilskudsudbetalende danske myndighed, dvs. vedkommende sociale udvalg, medbringende en attest (blanket E 401), der udstedes af den personregistrerende myndighed i børnenes bopælsstat. På grundlag heraf udbetaler kommunen børnetilskud efter danske regler, dvs. at der kan blive tale om at udbetale særligt børnetilskud eller forhøjet børnetilskud afhængigt af børnetilskudsmodtagerens forhold. Dette vil tillige sige, at der ikke skal udbetales danske børnetilskud til arbejdstagerens børn, uanset om der er bidragspligt over for disse, hvis arbejdstageren ikke har del i forældremyndigheden. Af den nævnte blanket vil ansøgerens civilstand fremgå, herunder om den pågældende er separeret, skilt eller enke/enkemand. Endvidere fremgår det af blanketten, om udgifterne ved barnets underhold afholdes af det offentlige, om barnet har mistet en af forældrene, og om barnets far eller mor modtager dansk folke- eller førtidspension. På grundlag heraf må der tages stilling til, hvorvidt der skal ydes forhøjet børnetilskud efter børnetilskudslovens § 2, stk. 2, og ekstra børnetilskud efter § 3 samt særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3.

Gennemførelsesforordningens art. 10, stk. 1 a)

Retten til børnetilskud efter art. 73 i forordningen går forud for en ret til børnetilskud, der er hjemlet i en stats lovgivning, hvor der ved bopæl, altså uafhængigt af forsikrings- eller beskæftigelsesforhold, kan være ret til børnetilskud. Foruden Danmark gælder dette Det forenede Kongerige, Frankrig, Irland, Luxembourg, Portugal og Tyskland.

Gennemførelsesforordningens art. 10, stk. 1 b)i).

Dog gælder det, at retten til danske børnetilskud efter art. 73 suspenderes, hvis moderen eller faderen eller den, som børnetilskud udbetales til, er erhvervsmæssigt beskæftiget i en stat, hvor der ved bopæl er ret til børnetilskud, jfr. art. 10, stk. 1 b)i) i gennemførelsesforordningen (som ændret ved forordning nr. 1660/85).

Forordningens art. 76

For så vidt angår medlemsstater, hvor retten til børnetilskud er afhængig af forsikring eller beskæftigelse, suspenderes retten efter art. 73 til børnetilskud fra Danmark, såfremt moderen eller faderen eller den, der er berettiget til børnetilskud, som følge af erhvervsudøvelse har ret til børnetilskud efter lovgivningen i den EF-stat, hvor familiemedlemmerne er bosat, jfr. forordningens art. 76.

Når der ved fremlæggelse af blanket E 401 gøres krav på danske børnetilskud til børn, der er bosat i en anden EF-stat, bør det derfor søges oplyst, hvorvidt der i medfør af beskæftigelse i børnenes bopælsstat skal ske suspension af danske børnetilskud. Disse oplysninger bør så vidt muligt indhentes fra den, der søger børnetilskud udbetalt. Sikringsstyrelsen vil i tvivlstilfælde være behjælpelig med tilvejebringelse af oplysningerne.

Afgørelse nr. 119

Den administrative Kommission har i afgørelse nr. 119 af 24. februar 1983 fastsat følgende om fortolkningen af art. 76 i forordningen og art. 10, stk. 1, i gennemførelsesforordningen

1.

Ved anvendelsen af art. 76 og art. 79, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1408/71 skal som familieydelser og børnetilskud, der kan kræves udbetalt »i kraft af erhvervsudøvelse«, anses sådanne familieydelser og børnetilskud, som udbetales

a) i kraft af enhver form for erhvervsvirksomhed, hvad enten denne er lønnet eller selvstændig, også

b) i perioder, hvor denne erhvervsudøvelse er midlertidigt afbrudt

i) på grund af sygdom, svangerskab og fødsel, arbejdsulykke, erhvervssygdom eller arbejdsløshed, så længe der udbetales løn eller ydelser, bortset fra pensioner, i anledning heraf, eller

ii) under betalt ferie, orlov, strejke eller lock-out.

2.

Ved anvendelse af art. 10, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 574/72 skal som erhvervsudøvelse anses følgende

a) udøvelse af den nuværende erhvervsvirksomhed, hvad enten denne er lønnet eller selvstændig, også

b) midlertidig afbrydelse af denne erhvervsvirksomhed,

i) som følge af sygdom, svangerskab og fødsel, arbejdsulykke, erhvervssygdom eller arbejdsløshed, så længe der udbetales løn eller ydelser, bortset fra pensioner, i anledning heraf, eller

ii) under betalt ferie, orlov, strejke eller lock-out'

Gennemførelsesforordningens art. 10a, stk. 1 E 405

Dersom en arbejdstager har været omfattet af lovgivningen i to medlemsstater i løbet af en udbetalingsperiode, vil der efter gennemførelsesforordningens art. 10a, stk. 1 a) i princippet kun være ret til danske børnetilskud efter forholdet mellem det tidsrum, i hvilket den pågældende har været omfattet af dansk lovgivning, og den danske udbetalingstermin, dvs. et kvartal. Såfremt børnetilskud er udbetalt af et dansk socialudvalg for et tidsrum, hvor betalingen påhvilede en anden EF-stat, er der derfor principielt krav på refusion fra denne stat, jfr. gennemførelsesforordningens art. 10a, stk. 1 b), og blanket E 405. I forholdet mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Danmark og mellem Nederlandene og Danmark er der i henhold til gennemførelsesforordningens art. 10 a, stk. 1 d) truffet aftale om, at institutionen, der udbetaler børnetilskud i begyndelsen af et kvartal, afholder udgifterne i hele kvartalet, selv om der er sket overgang til den anden stats lovgivning, jfr. bilag 8 til gennemførelsesforordningen.

Ad 2)

I denne situation er arbejdstageren (dansk eller anden EF- statsborger) beskæftiget i en anden EF-stat end Danmark og børnene bosat her. Det vil påhvile det danske folkeregister at attestere blanket E 401 til brug ved udbetaling af børnetilskud fra beskæftigelsesstaten og efter beskæftigelsesstatens lovgivning.

Ordningen praktiseres på den måde, at der fortsat udbetales børnetilskud efter danske regler. Er ret til danske børnetilskud alene opnået på grundlag af arbejdstagerens beskæftigelse her i landet, ophører retten til børnetilskud, når arbejdstageren ikke længere er beskæftiget her i landet.

Såfremt arbejdstageren er omfattet af fransk lovgivning, ydes børnetilskud helt efter danske regler, jfr. dog punkt b nedenfor.

I de tilfælde, hvor den anden af ægtefællerne eller en anden person, til hvem børnetilskud udbetales, er erhvervsmæssigt beskæftiget her, ydes børnetilskuddet helt efter danske regler, jfr. art. 10, stk. 1 b)i) i gennemførelsesforordningen. Det samme gælder, hvis barnets forældre er skilt, og den her bosiddende fader eller moder er erhvervsmæssigt beskæftiget her. Der henvises til Den administrative Kommissions afgørelse nr. 119, se foran om kravet til erhvervsudøvelsen.

I andre tilfælde skal det børnetilskud, som udbetales fra beskæftigelsesstaten, fragå i det danske børnetilskud. Folkeregistret, der attesterer blanketten til brug ved udbetaling af børnetilskud fra beskæftigelsesstaten, må give det sociale udvalg underretning, og det sociale udvalg må, når der herved - eller på anden måde - bliver bekendt med, at arbejdstageren har ret til børnetilskud fra en anden stat, underrette modtageren af den danske børnetilskud om, at oplysning om størrelsen af det udenlandske børnetilskud skal gives. Det danske børnetilskud vil herefter kun blive udbetalt med det beløb, hvormed det overstiger det børnetilskud, som udbetales arbejdstageren fra den anden stat, f.eks. fordi der fra vedkommende stat ikke udbetales børnetilskud for det første barn, eller fordi det danske børnetilskud udgør et højere beløb. Fradraget kan eventuelt foretages i det danske børnetilskud for sammme barn for et senere kvartal.

Hvis der er udbetalt børnetilskud fra en anden EF-stat, uden at dette er kommet til fradrag i det danske børnetilskud for samme barn, må det afgøres ud fra en konkret vurdering, om det for meget udbetalte danske børnetilskud kan kræves tilbage.

Forordningens art. 75, stk. 1 b)

Det bemærkes, at der efter forordningens art. 75, stk. 1 b), er adgang til for det sociale udvalg som bopælsstedets institution at kræve, at den kompetente institution i beskæftigelsesstaten skal udbetale det børnetilskud, som arbejdstageren har krav på efter forordningens art. 73, til den, der faktisk forsørger børnene her i landet, såfremt arbejdstageren ikke anvender børnetilskuddet til børnenes underhold.

Med hensyn til betingelserne for udbetaling af dansk børnetilskud henvises til børnetilskudsloven, jfr. socialministeriets bekendtgørelse nr. 370 af 13. juni 1986 af loven og cirkulære af 29. november 1978.

Forordningens art. 73, stk. 2 og art. 75, stk. 2 a) og b)

b. Arbejdstageren omfattet af fransk lovgivning.

Efter forordningens art. 73, stk. 2, ydes børnetilskud efter lovgivningen i den stat, hvor børnene er bosat. Dog skal den i Frankrig beskæftigede arbejdstager opfylde de beskæftigelseskrav, der efter fransk lovgivning er foreskrevet for erhvervelse af ret til børnetilskud.

Ved en dom afsagt den 15. januar 1986 af EF-domstolen (sag nr. 41/84) er bestemmelsen i forordningens art. 73, stk. 2, blevet erklæret ugyldig. Det er ugyldigt, når denne bestemmelse udelukker tilkendelse af franske familieydelser til arbejdstagere, der er omfattet af fransk lovgivning, for familiemedlemmer, som er bosiddende i en anden medlemssstat.

Dommen har øjeblikkelig virkning fra domsafsigelsen den 15. januar 1986 for de ydelser, som skal udbetales til arbejdstagere fra andre medlemsstater, som er beskæftiget i Frankrig. Sådanne ydelser kan altså ikke længere udbetales for fransk regning af institutionen i den stat, hvor familiemedlemmerne er bosat. Indtil nye regler er fastsat, vil Frankrig anvende fremgangsmåden i forordningens art. 73, stk. 1.

Dommen har også betydning for den overgangsordning vedrørende familieydelser, som skulle gælde i Spanien og Portugal ifølge tiltrædelsesvilkårene, jfr. sikringsstyrelsens vejledning af 3. januar 1986, som er aftrykt som bilag 1 til denne vejledning.

Fremgangsmåden efter forordningens art. 73, stk. 2, var følgende

Gennemførelsesforordningens art. 87 E 407

For at opnå f.eks. danske børnetilskud til sine i Danmark bosatte børn skulle den i Frankrig beskæftigede arbejdstager indgive begæring til den kompetente franske institution (blanket E 406), hvorefter den franske institution udleverede en attest, hvori det bekræftes, at betingelserne efter fransk lovgivning for ret til børnetilskud var opfyldt. Hertil benyttede den franske instititution blanket E 407. Attesten var gyldig i 3 måneder og skulle af den franske institution automatisk fornyes hver 3. måned. På grundlag af denne attest udbetalte den danske kommune, hvor børnene er bosat, danske børnetilskud.

Forordningens art. 75, stk. 2 c)

Gennemførelsesforordningens art. 98

Udgifterne til disse børnetilskud refunderedes af Frankrig, jfr. forordningens art. 75, stk. 2 c) og gennemførelsesforordningens art. 98.

E 410, E 408 og E 409

Til anvendelse af art. 73, stk. 2, tjente også blanketterne E 410, E 408 og E 409.

Gennemførelsesforordningens art. 10, stk. 1 b)i)

Der henvises til det foran under a. anførte om udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed her i landet, hvorved retten til børnetilskud fra Frankrig suspenderes.

42.

Børn af arbejdsløse arbejdstagere.

Forordningens art. 74, stk. 1

a. Arbejdsløse arbejdstagere, der modtager arbejdsløshedsydelser efter lovgivningen i en anden medlemsstat end Frankrig, har ret til børnetilskud til børn, der er bosat i en anden medlemsstat, efter lovgivningen i den EF-stat, hvorfra den pågældende modtager ydelser i anledning af arbejdsløshed.

I lighed med det om arbejdstagere anførte skal der således ydes danske børnetilskud til i andre EF-stater boende børn af arbejdsløse arbejdstagere, der modtager arbejdsløshedsydelser fra Danmark, som om børnene var bosat her i landet. Omvendt skal der til her i landet bosatte børn af arbejdsløse arbejdstagere med ydelser fra en anden EF-stat ydes børnetilskud fra sidstnævnte stat. Der henvises til det anførte om den praktiske ordning, hvorefter der fortsat udbetales børnetilskud efter danske regler.

Gennemførelsesforordningens art. 10, stk. 1 b)i)

Forordningens art. 76

Om suspension af retten til børnetilskud efter forordningens art. 74 gælder tilsvarende som suspension af retten efter art. 73.

Gennemførelsesforordningens art. 88

Det foran anførte om ansøgning, familieattest og blanketterne E 402- 404 gælder tilsvarende, dog at der i stedet for beskæftigelsesstaten bliver tale om den stat, hvorfra arbejdsløshedsydelserne modtages.

Det nævnte om administrationen af EF-reglerne gælder også, for så vidt angår børn af arbejdsløse arbejdstagere, således at en arbejdsløs arbejdstager, der modtager ydelser i anledning af arbejdsløshed fra Danmark, har ret til børnetilskud efter danske regler, uanset hvor børnene er bosat. Undtagelse herfra gælder kun, såfremt familiemedlemmet, f.eks. moderen, er bosat i en anden EF-stat, hvor der i kraft af selv bopælen er ret til børnetilskud, og moderen er erhvervsmæssigt beskæftiget der, eller såfremt moderen som følge af erhvervsudøvelse har ret til børnetilskud efter lovgivningen i den EF-stat, hvor hun er bosat.

Forordningens art. 74, stk. 2, og art. 75, stk. 2 a) og b)

b. Såfremt det drejer sig om arbejdsløse arbejdstagere omfattet af fransk lovgivning, ydes børnetilskud efter lovgivningen i den stat, hvor børnene er bosat, jfr. dog foran om EF-domstolens dom af 15. januar 1986.

Forordningens art. 77, jfr. art. 79

43.

Børn af pensionister.

Pensionister = personer, der har været arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende og dermed omfattet af forordningen, og som modtager pension i anledning af alderdom, invaliditet, arbejdsulykke eller erhvervssygdom.

Uanset i hvilken medlemsstat pensionisten eller børnene er bosat, ydes børnetilskud i henhold til lovgivningen i en af de medlemsstater, som det påhviler at udrede pensionen. Om ydelse af tillæg, se pkt. 45.

Art. 77, stk. 2 a)

Modtager en pensionist således udelukkende pension fra een stat, f.eks. Danmark, skal der ydes børnetilskud efter denne stats regler, selv om pensionisten og/eller børnene er bosat i en anden EF-stat.

Art. 77, stk. 2 b)i)

Modtager en pensionist pension fra to eller flere EF-stater, herunder fra sin bopælsstat, ydes børnetilskud efter lovgivningen i pensionistens bopælsstat, såfremt pågældende efter denne stats lovgivning har ret til børnetilskud.

Art. 77, stk. 2 b)ii)

I andre tilfælde ydes børnetilskud efter lovgivningen i den stat, hvor pensionisten længst har været forsikret, efter nærmere i art. 77, stk. 2 b)ii), i forordningen fastsatte regler.

Gennemførelsesforordningens art. 10, stk. 1 a)

I medlemsstater, hvor der er ret til børnetilskud i kraft af bopæl alene, suspenderes denne ret, hvis der er ret til ydelser efter art. 77, jfr. art. 10, stk. 1 a), i gennemførelsesforordningen.

Som det vil fremgå af foranstående, indebærer EF-reglerne, at det ved en i Danmark beskæftiget EF-arbejdstagers overgang til pension i anledning af alderdom, invaliditet, arbejdsulykke eller erhvervssygdom må undersøges, hvorvidt pågældende fortsat vil være berettiget til danske børnetilskud, eller om disse skal ydes af en anden medlemsstat, hvilket f.eks. vil være tilfældet, såfremt pensionisten ikke er berettiget til dansk pension. Ligeledes vil det i det tilfælde, hvor en EF-pensionist flytter til Danmark, være en betingelse for ret til danske børnetilskud efter EF- reglerne, at den pågældende har ret til dansk pension. Såfremt der ikke er ret til danske børnetilskud efter EF-reglerne (fordi den pågældende ikke har ret til dansk pension), men derimod ret til børnetilskud efter den danske børnetilskudslov, skal der udbetales danske børnetilskud, men således, at børnetilskud fra pensionsstaten fragår i det danske børnetilskud. Ydes der fra en anden stat børnetillæg til pensionen eller børnepension, kan disse ydes ved siden af danske børnetilskud (uden fradrag), jfr. art. 10, stk. 1 b)-ii), i gennemførelsesforordningen.

Gennemførelsesforordningens art. 10, stk. 1 b)ii)

Forordningens art. 79, stk. 3

Der gælder tilsvarende regler om suspension af børnetilskud efter forordningens art. 77 som for arbejdstagere i tilfælde af erhvervsmæssig virksomhed i bopælsstaten, jfr. gennemførelsesforordningens art. 10, stk. 1 b) ii). I så fald ydes børnetilskud efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor børnene er bosat. Endvidere suspenderes retten, såfremt der i kraft af erhvervsudøvelse kan kræves udbetalt børnetilskud efter en medlemsstats lovgivning, jfr. forordningens art. 79, stk. 3. I så fald betragtes børnene som familiemedlemmer til en arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende.

Gennemførelsesforordningens art. 90, 91 og 92

I gennemførelsesforordningens artikler 90, 91 og 92 findes nærmere regler om indgivelse af begæring, udbetaling af ydelser og pligt til at underrette den institution, der udbetaler ydelserne, om ændringer, der kan medføre ændring af retten til ydelser.

Det bemærkes, at der ifølge gennemførelsesforordningens art. 90, stk. 4, er hjemmel til for De europæiske Fællesskabers administrative Kommission at fastsætte nødvendige supplerende regler for indgivelse af ansøgning om børnetilskud. Sådanne regler er endnu ikke fastsat.

Forordningens art. 78, stk. 2, in fine

44.

De anførte regler om børnetilskud til børn af pensionister finder fortsat anvendelse, for så vidt angår udbetaling af børnetilskud efter en pensionists død, jfr. forordningens art. 78, stk. 2, in fine.

Dette betyder, at de regler, der senest har fundet anvendelse ved udbetaling af børnetilskud til en pensionists børn, ikke tages op til revision efter pensionistens død. Er der således senest udbetalt børnetilskud efter danske regler, skal der også efter pensionistens død udbetales danske børnetilskud.

Gennemførelsesforordningens art. 10, stk. 1 b)ii)

Forordningens art. 79, stk. 3

Opmærksomheden henledes dog på, at retten til børnetilskud efter forordningens art. 78, stk. 2 in fine, kan suspenderes i tilfælde af erhvervsmæssig virksomhed ifølge gennemførelsesforordningens art. 10, stk. 1 b) ii) og forordningens art. 79, stk. 3, jfr. punkt 43.

45.

Udbetaling af tillæg fra een stat, selv om der efter forordningens regler er ret til børnetilskud fra en anden stat.

På grundlag af en række afgørelse truffet af EF-Domstolen har Den administrative Kommission i sin afgørelse nr. 129 af 17. oktober 1985 fastsat en udvidet fortolkning af art. 77, stk. 2, art. 78, stk. 2 og art. 79, stk. 3, i forordningen. Afgørelsen er sammen med sikringsstyrelsens vejledning af 26. juni 1986 trykt som bilag 27 til denne vejledning.

Afgørelse nr. 129

Afgørelse nr. 129 fastslår, at en allerede erhvervet ret til børnetilskud efter forordningens art. 77 og art. 78 ikke bortfalder ved flytning til en anden medlemssstat eller når den består efter en stats nationale lovgivning alene, eller fordi der i kraft af erhvervsudøvelse opstår ret til børnetilskud i en anden medlemssstat.

Forordningens art. 77, stk. 2

1.

Hvis en pensionist således flytter fra een stat, hvor han har modtaget børnetilskud efter forordningens art. 77, til en anden medlemsstat og der efter art. 77, stk. 1 b) får ret til et børnetilskud, der er lavere end det, der blev udbetalt i den første stat, skal der derfor udbetales et tillæg fra den første stat svarende til forskellen mellem de to beløb.

Forordningens art. 78, stk. 2

Tilsvarende gælder, hvis et barn, der modtager børnetilskud efter forordningens art. 78 i een stat, ved flytning får ret til børnetilskud fra en anden medlemsstat.

2.

Hvis der for et barn af en pensionist eller et fader- og/eller moderløst barn består en ret til børnetilskud el. lign. efter en medlemsstats lovgivning alene, skal der, når denne ydelse er større end den, der udbetales af den stat, som er kompetent efter forordningens art. 77 eller 78, udbetales et tillæg fra den første stat.

Forordningens art. 79, stk. 3

Gennemførelsesforordningens art. 10, stk. 1 b)ii)

3.

Hvis der for et barn af en pensionist eller et fader- og/eller moderløst barn som hidtil har fået børnetilskud i en medlemsstat efter art. 77 eller 78 i forordningen, i kraft af erhvervsudøvelse opstår ret til børnetilskud i en anden medlemsstat efter forordningens art. 79, stk. 3, eller gennemførelsesforordningens art. 10, stk. 1 b) ii), gælder reglen om udbetaling af tillæg fra den første stat tilsvarende.

Sikringsstyrelsens vejledning af 26. juni 1986

Den praktiske fremgangsmåde for beregning og udbetaling af dette tilskud er beskrevet i sikringsstyrelsens vejledning af 26. juni 1986, se bilag 27.

46.

Børn der har mistet begge forældre eller en af dem.

Forordningens art. 78, jfr. art. 79

Gennemførelsesforordningens art. 10, stk. 1 b)ii)

Gennemførelsesforordningens art. 90, 91 og 92

Tilsvarende regler som anført under punkt 43 finder anvendelse, for så vidt angår børn, der har mistet begge forældre eller en af dem, jfr. de nærmere fastsatte regler herom i forordningens art. 78, jfr. art. 79 samt gennemførelsesforordningens art. 10, stk. 1 b)ii) og art. 90, 91 og 92.

Opmærksomheden henledes på, at disse regler ikke omfatter børn af afdøde pensionister, jfr. punkt 44 sammenholdt med punkt 43, men kun vedrører børn af afdøde arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende.

Supplerende regler for indgivelse af begæring om børnetilskud, jfr. gennemførelsesforordningens art. 90, stk. 4, er ej heller fastsat for denne personkreds.

Artikel 3

Denne afgørelse, som træder i stedet for afgørelse nr. 90 af 24. maj 1973 og nr. 111 af 29. juni 1979, finder anvendelse fra den første dag i den måned, der følger efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Formand for Den administrative Kommission

G. Schroeder

Kapitel I.

1.

Indledning.

EF-reglerne om social sikring af vanderende arbejdstagere m.fl. indeholdes i 2 EF-forordninger, nemlig

Forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (i det følgende omtalt som forordningen), og forordning nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning nr. 1408/71 (i det følgende omtalt som gennemførelsesforordningen).

De to forordninger har hjemmel i Rom-traktatens art. 51, der fastsættter grundprincipperne for de foranstaltninger vedrørende social tryghed, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet.

Forordning nr. 1408/71 er senere ændret ved Akten vedrørende bl.a. Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber, ved forordning nr. 2864/72 af 19. december 1972, ved afgørelse truffet af Rådet for De europæiske Fællesskaber den 1. januar 1973 om tilpasning af dokumenter vedrørende de nye medlemsstaters tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber, ved forordning nr. 1392/74 af 4. juni 1974, forordning nr. 1209/76 af 30. april 1976, forordning nr. 2595/77 af 21. november 1977, forordning nr. 1517/79 af 16. juli 1979, forordning nr. 196/81 af 20. januar 1981, forordning nr. 2793/81 af 17. september 1981, forordning nr. 2000/83 af 2. juni 1983, og forordning nr. 1660/85 og 1661/85 af 13. juni 1985.

Forordning nr. 574/72 er ændret ved forordning nr. 878/73 af 26. marts 1973, forordning nr. 1392/74 af 4. juni 1974, forordning nr. 2639/74 af 15. oktober 1974, forordning nr. 1209/76 af 30. april 1976, forordning nr. 2595/77 af 21. november 1977, forordning nr 1517/79 af 16. juli 1979, forordning nr. 2615/79 af 22. november 1979, forordning nr. 2901/80 af 10. november 1980, forordning nr. 3240/80 af 5. december 1980, forordning nr. 196/81 af 20. januar 1981, forordning nr. 1981/81 af 10. juli 1981, forordning nr. 2793/81 af 17. september 1981, forordning nr. 855/82 af 6. april 1982, forordning nr. 2474/82 af 1. september 1982, forordning nr. 799/83 af 29. marts 1983, forordning nr. 2000/83 af 2. juni 1983, forordning nr. 1660/85 og 1661/85 af 13. juni 1985 og forordning nr. 513/86 af 26. februar 1986.

Forordning nr. 1408/71 og forordning nr. 574/72 er ved henholdsvis forordning nr. 1390/81 af 12. maj 1981 og forordning nr. 3795/81 af 8. december 1981, der begge trådte i kraft den 1. juli 1982, udvidet til foruden arbejdstagere også at omfatte selvstændige erhvervsdrivende. De udvidede forordninger med ændringer er optrykt som forordning nr. 2001/83 af 2. juni 1983.

Forordning nr. 2001/83 er offentliggjort i De europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 230 af 22. august 1983. EF-Tidende forhandles af J.H. Schultz'Boghandel A/S, Møntergade 19, 1116 København K, tlf. (01) 141195.

2.

Personkredsen.

De 12 medlemsstater er: Belgien, Danmark, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Storbritannien og Tyskland. Grækenland indtrådte i Fællesskabet med virkning fra 1. januar 1981, Spanien og Portugal intrådte med virkning fra 1. januar 1986. Om overgangsregler i forbindelse med Spaniens og Portugals indtræden, se sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 3. januar 1986, som er aftrykt som bilag 1 til denne vejledning.

Efter artikel 2 i forordningen gælder den for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, som er eller har været omfattet af lovgivningen i en eller flere EF-stater og er statsborgere i en af disse stater, eller som er statsløse eller flygtninge bosat i en EF-medlemsstat, samt for deres familiemedlemmer og deres efterladte.

Forordningers personkreds blev med virkning fra 1. juli 1982 udvidet til at omfatte selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer. Ændringerne skete ved forordning nr. 1390/81, som ændrede forordningen, og forordning nr. 3795/81, som ændrede gennemførelsesforordningen. Medmindre der er gjort særlig undtagelse, er selvstændige erhvervsdrivende fra 1. juli 1982 sidestillet med arbejdstagere. En undtagelse er bl.a. gjort med hensyn til retten til børnetilskud efter forordningens afsnit III, kapitel 7, afd. 2. Bestemmelserne her om ret til børnetilskud gælder altså fortsat alene for arbejdstagere og arbejdsløse arbejdstagere.

Uanset arbejdstagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes nationalitet er hans efterladte omfattet af forordningen, såfremt de efterladte selv er statsborgere i en EF-stat eller statsløse eller flygtninge bosat inden for EF-området.

For dansk rets vedkommende har familiemedlemmer til EF-arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende kun ret til dansk pension, såfremt de selv har optjent pensionsret. Socialministeriet har dog udtalt, at der i Danmark kan udbetales invalidepension (førtidspension) til EF-arbejdstageres handicappede familiemedlemmer, der bor hos og forsørges af arbejdstageren, i samme omfang, som hvis der var tale om danske statsborgere. Endvidere er der en afledet ret til pension for en efterladt ægtefælle, jfr. bestemmelsen i bilag VI,B,pkt. 3, til forordningen.

Forordningen finder anvendelse på tjenestemænd og på personer, der efter den lovgivning, der skal anvendes, ligestilles med tjenestemænd, for så vidt de pågældende er eller har været omfattet af en medlemsstats lovgivning, som forordningen finder anvendelse på (art. 2, stk. 3).

For Danmarks vedkommende anses som arbejdstager i forordningens forstand

1) for tiden før 1. september 1977 erhver person beskæftiget i en arbejdstagers tjeneste, der er omfattet af loven om arbejdsskadeforsikring,

2) for tiden efter 1. september 1977 enhver person, beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste, der er omfattet at loven om arbejdsmarkedets tillægspension.

Som selvstændig erhvervsdrivende anses enhver person, der i medfør af loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel har ret til ydelser på grundlag af anden erhvervsindtægt end lønindtægt.

Disse definitioner fremgår af bilag I, I.B., pkt. 1 og 2, til forordningen.

En arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende vedbliver at være omfattet af forordningen, når hans beskæftigelse ophører på grund af arbejdsløshed eller ved uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, arbejdsulykke eller erhvervssygdom. En arbejdstagere eller selvstændig erhvervsdrivende, der overgår til alders- eller invalidepension, vedbliver at være omfattet af forordningen. Dette gælder, selv om den pågældende ikke længere var erhvervsaktiv ved overgangen til pension.

Udtrykkene flygtninge og statsløse skal forstås i overensstemmelse med henholdsvis konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling og konventionen af 1954 om statsløses retsstilling. Konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling er bekendtgjort i Lovtidende C 1954. Konventionen af 1954 om statsløses retsstilling er bekendtgjort i Lovtidende C 1960.

3.

Forordningens saglige anvendelsesområde.

Forordningens art. 4 angiver, hvilke lovgivninger om sociale sikringsgrene og hvilke sociale sikringsordninger i medlemsstaterne, forordningen finder anvendelse på. Forordningen forudsætter således eksistensen af sociale sikringssystemer i medlemsstaterne, med træder ikke i stedet for de enkelte medlemsstaters nationale lovgivning.

For dansk rets vedkommende finder forordningen anvendelse på følgende lovområder: Sygesikringsloven, sygehusloven, loven om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, dagpengeloven, loven om social pension, ATP-loven, arbejdsskadeforsikringsloven, loven om børnetilskud og loven om en børnefamilieydelse, loven om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring og bistandsloven for så vidt angår lovens bestemmelser om revalidering.

Forordningen finder ikke anvendelse på offentlig social og sundhedsmæssig forsorg (art. 4, stk. 4) eller særlige ordninger for tjenestemænd, f.eks. tjenestemandspensionsordninger.

4.

Forordningens hovedprincipper.

A. Ligebehandlingsprincippet.

Efter forordningens art. 3 har personer, der er bosat på en medlemsstats område, og som er omfattet af forordningen, de samme pligter og rettigheder i henhold til en medlemsstats lovgivning som den pågældendes medlemsstats egne statsborgere. Dette betyder, at krav i en medlemsstat lovgivning om indfødsret som betingelse for ret til sociale sikringsydelser ikke kan gøres gældende over for personer, der omfattes af forordningen.

I overensstemmelse hermed er bestemmelser om dansk indfødsret i en række love ophævet ved socialministeriets bekendtgørelse af 15. december 1986 vedrørende børnetilskud og socialministeriets bekendtgørelse nr. 747 af 7. november 1986 om social pension.

Som omtalt foran under punkt 3 finder forordningen ikke anvendelse på offentlig social og sundhedsmæssig forsorg. Socialministeriet har i cirkulære af 6. januar 1976 redegjort for reglerne om hjælp til udlændinge efter bistandsloven, herunder for EF-statsborgeres stilling efter bistandsloven.

Forordningen gælder for Danmark med undtagelse af Færøerne og, fra 1. februar 1985, Grønland. Ved forordning nr. 1661/85 af 13. juni 1985 er det dog bestemt, at art. 22, stk. 1 a) og stk. 3, i forordning nr. 1408/71 (om ret til naturalydelser ved sygdom) fortsat finder anvendelse på statsborgere fra de andre medlemsstater under ophold på Grønland og på danske statsborgere med bopæl på Grønland under ophold i de andre medlemsstater, bortsat fra Danmark.

B. Sammenlægningsprincippet.

Princippet går ud på, at der, såfremt en medlemsstats lovgivning foreskriver, at erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser er betinget af, at der er tilbagelagt forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder, i fornødent omfang skal tages hensyn til perioder, der er tilbagelagt efter enhver anden medlemsstat lovgivning, som om det drejede sig om perioder, der var tilbagelagt efter lovgivningen i den stat, der skal udrede ydelsen. Dette er et gennemgående princip for de arter af ydelser, der omfattes af forordningen, jfr. forordningens artikler 18, 38, 45, 64, 67 og 72.

Princippet har betydning i tilfælde, hvor en lovgivning indeholder ventidsbestemmelser, d.v.s. krav om en vis tids medlemsskab af en forsikringsordning, før der opnås ret til ydelser, således som tilfældet f.eks. er efter den danske sygesikringslov ved tilflytning fra udlandet og med den sociale pensionslovs krav om 3 års bopæl i Danmark som betingelse for ret til pension. I en sådan situation kan forsikringsperioder tilbagelagt i en anden medlemsstat medregnes til opfyldelse af den danske ventetid.

C. Eksportabilitetsprincippet.

Efter forordningens art. 10 er kontantydelser eksportable inden for Fællesskabets medlemsstater. Dette vil sige, at en kontantydelse, hvortil der er erhvervet ret i een medlemsstat, uændret skal komme til udbetaling, selvom den berettigede er bosat i eller flytter til en anden medlemsstat.

I overensstemmelse hermed er bopælskravet i blandt andet de sociale pensionslove og børnetidskudsloven ophævet ved socialministeriets nævnte bekendtgørelser af 15. december 1986 og 7. november 1986.

D. Proratatemporis-princippet.

Forordningen indeholder i afsnit III, kap. 3, særlige regler om beregningen af pensioner i de tilfælde, hvor pensionisten er berettiget til pensioner fra flere EF-medlemsstater Grundprincippet er, at en pensionist har ret til en forholdsmæssig beregnet pension fra hver af de stater, hvor den pågældende har optjent pensionsret.

Pensionsberegningen foretages i hver af de pågældende stater med udgangspunkt i det beløb, arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende kunne have opnået i pension i vedkommende stat, såfremt den pågældendens forsikringstid i samtlige implicerede stater i sin helhed havde være tilbagelagt i denne stat. På grundlag af det således beregnede teoretiske beløb beregnes et faktisk beløb, som svarer til forholdet mellem længden af den faktiske forsikringstid i vedkommende stat og længden af den samlede forsikringstid i de EF-stater, i hvilke den pågældende har været forsikret.

I tilfælde, hvor en person er berettiget både til dansk pension og pension fra en anden EF-stat, foretages beregningen og udbetalingen af den danske pension af sikringsstyrelsen, jfr. nærmere i kapitel III.

5.

Spørgsmålet om, hvilken stats lovgivning der finder anvendelse.

Forordningens art. 13, stk. 1, fastsætter, at en person, der er omfattet af forordningen, i princippet alene er omfattet af lovgivningen i een medlemsstat. Som hovedregel er en arbejdstager omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor han er beskæftiget, jfr. forordningens art. 13, stk. 2 a), og en selvstændig erhvervsdrivende er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor han udfører sin selvstændige beskæftigelse, jfr. forordningens art. 13, stk. 2 b). Familiemedlemmer til den erhvervsaktive er, hvis de ikke er selvstændigt sikrede, omfattet at samme lovgivning som den erhvervsaktive, selv om de er bosat i en anden medlemsstat end beskæftigelsesstaten.

For visse grupper af arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende gælder der særlige regler om, hvilken stats lovgivning der skal anvendes.

a) Arbejdstagere, der udsendes af deres virksomhed for at arbejde i en anden medlemsstat for virksomhedens regning, forbliver i op til et år (med mulighed for forlængelse i op til endnu 1 år ved uforudsigelige forsinkelser) omfattet af udsenderstatens lovgivning, jfr. art. 14, stk. 1 a) og b), i forordningen.

b) Selvstændige erhvervsdrivende, som har deres virksomhed i en medlemsstat, forbliver omfattet af denne stats lovgivning, når de udfører et arbejde af ikke over et års varighed i en anden medlemsstat (med mulighed for forlængelse på grund af uforudsigelige forsinkelser i op til 1 år endnu), jfr. art. 14 a, stk. 1 a) og b), i forordningen.

c) Tjenestemænd og dermed ligestillede personer, der af en medlemsstat er udsendt til en anden medlemsstat, forbliver omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, i hvis administration de er beskæftiget, jfr. art. 13, stk. 2 d), i forordningen. Bestemmelsen praktiseres for Danmarks vedkommende således, at den omfatter udsendt personale ved diplomatiske missioner og konsulater.

d) Medlemmer af det tjenstgørende personale ved displomatiske missioner og konsulater samt personer, der står i privat tjeneste hos embedsmænd ved sådanne missioner og konsulater, kan, såfremt de er statsborgere i den stat, som missionen repræsenterer, vælge at være omfattet af denne stats lovgivning, jfr. art. 16, stk. 2, i forordningen.

Bestemmelsen praktiseres, for så vidt angår adgangen til at vælge dansk lovgivning, således, at den kun omfatter lokalt ansat personale, idet udsendt personale anses for omfattet af forordningens art. 13, stk. 2 d), jfr. ovenfor under c).

e) Hjælpepersonale ved EF's institutioner (men ikke andre ansatte ved EF-institutioner) kan efter forordningens art. 16, stk. 3, vælge at være omfattet af den stats lovgivning, som de senest har været omfattet af, eller af lovgivningen i den stat, hvor de er statsborgere.

f) For søfolk gælder særlige regler efter forordningens art. 13, stk. 2 c) og art. 14 b.

g) Arbejdstagere beskæftiget ved internationale transportvirksomheder er som hovedregel omfattet af lovgivningen i den stat, hvor transportvirksomheden har sit hjemsted, jfr. art. 14, stk. 2 a), i forordningen.

h) Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der i øvrigt er beskæftiget i to eller flere medlemsstater, er som hovedregel omfattet af lovgivningen i deres bopælsland, jfr. art. 14, stk. 2 b) og art. 14 a, stk. 2.

i) Personer, der udfører selvstændig beskæftigelse i en medlemsstat og samtidig udfører lønnet beskæftigelse i en anden medlemsstat, er som hovedregel omfattet af lovgivningen i den stat, hvor vedkommende har lønnet beskæftigelse, jfr. art. 14 c, stk. 1, i forordningen. Der kan dog være tilfælde, hvor en person er omfattet af lovgivningen i begge stater. Dette gælder således en person, der bor i Danmark og udøver selvstændig virksomhed her, medens vedkommende samtidig har lønnet beskæftigelse i en anden medlemsstat, jfr. bilag VII til forordningen.

j) Efter forordningens art. 17 kan to eller flere medlemsstater ved aftale gøre undtagelse fra art. 13-16 til fordel for visse kategorier af personer, der udøver lønnet eller selvstændig virksomhed, eller for visse af disse personer.

Aftaler om forbliven under dansk lovgivning indgås efter praksis her i landet for arbejdstagere, der udsendes af en dansk virksomhed, f.eks. til Tyskland, for en periode på mere end et år, men ikke over 3 år. Kompetencen til at indgå disse aftaler er i Danmark henlagt til sikringsstyrelsen.

6.

Overenskomster med andre medlemsstater.

De tosidede overenskomster om social tryghed, som Danmark har indgået med Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig og Det forenede Kongerige (Storbritannien), tilsidesættes af forordningen, for så vidt angår de personer og ydelser, der dækkes af forordningens bestemmelser.

Disse overenskomster er altså fortsat gyldige, men i princippet kun for personer, der ikke er omfattet af EF-forordningen. Overenskomsterne vil dog også kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en af EF-forordningen omfattet person opnår en gunstigere stilling ved anvendelse af reglerne i en tosidig overenskomst end ved ved anvendelse af EF-reglerne f.eks. i tilfælde, hvor der er ret til dansk pension efter en overenskomst, men ikke efter EF- reglerne, fordi den pågældende ikke har været erhvervsmæssigt beskæftiget i Danmark.

Bilag 10

Oversigt over refusionsafkaldsaftaler - pr. 1. november 1986.

BELGIEN.

Aftalens dato: 23/11 1978

Med virkning fra: 1/4 1973

Afkaldet omfatter

Alle refusioner med undtagelse af: Arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af: 8/2 1979

Konsekvens

Amtskommunen/kommunen skal anvise ref. i.h.t. art. 34, stk. 2 i EF- forordning nr. 574/72

LUXEMBOURG.

Aftalens dato: 19/6 1978

Med virkning fra: 1/4 1973

Afkaldet omfatter

Alle refusioner uden undtagelser.

Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af: 8/2 1979

Konsekvens: Amtskommunen/kommunen skal anvise ref. i.h.t. art. 34, stk. 2 i EF-forordning nr. 574/72.

HOLLAND.

Aftalens dato: 25/4 1979

Med virkning fra: 1/4 1973

Afkaldet omfatter

Alle refusioner med undtagelse af: Udgifter til højt specialiseret lægebehandling. Udgifter der ydes i tidsrummet mellem rettens ophør i en stat og indtil underretning er modtaget i den anden stat.

Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af: 17/5 1979

Konsekvens

Amtskommunen/kommunen skal anvise ref. i.h.t. art. 34, stk. 2 i EF- forordning nr. 574/72.

FRANKRIG.

Aftalens dato: 29/6 1979

Med virkning fra: 1/4 1973

Afkaldet omfatter

Alle refusioner uden undtagelser.

Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af: 20/7 1979 og 26/2 1981.

Konsekvens

Amtskommunen/kommunen skal anvise ref. i.h.t. art. 34, stk. 2 i EF- forordning nr. 574/72.

ENGLAND.

Aftalens dato: 19/4 1977

Med virkning fra: 1/4 1973

Afkaldet omfatter

Alle refusioner uden undtagelser.

Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af: 8/2 1979.

Konsekvens

Amtskommunen/kommunen skal anvise ref. i.h.t. art. 34, stk. 2 i EF- forordning nr. 574/72.

TYSKLAND.

Aftalens dato: 27/4 1979

Med virkning fra: 1/4 1973

Afkaldet omfatter

Alle refusioner med undtagelse af: Udgifter til personer på midlertidigt ophold og til højt specialiseret lægebehandling (turister og udsendte arbejdstagere på erhvervsmæssigt ophold).

Sikringsstyrelsen cirkulæreskrivelse af: 17/4 1980.

Konsekvens

Amtskommunen/kommunen skal oplyse den danske refusionstakst og tilbagesende blanket E 126 D.

IRLAND.

Aftalens dato: 11/2 1981

Med virkning fra: 1/4 1973

Afkaldet omfatter

Alle refusioner uden undtagelser.

Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af: 26/2 1981.

Konsekvens

Amtskommunen/kommunen skal anvise ref. i.h.t. art. 34, stk. 2 i EF- forordning nr. 574/72.

ITALIEN.

Aftalens dato: 12/1 1983

Med virkning fra: 1/4 1973

Afkaldet omfatter

Alle refusioner med undtagelse af: Arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt udgifter til højt specialiseret lægebehandling.

Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af: 20/1 1983

Konsekvens

Amtskommunen/kommunen skal anvise ref. i.h.t. art. 34, stk. 2 i EF- forordning nr. 574/72.

GRÆKENLAND.

Aftalens dato: 8/5 1986

Med virkning fra: 1/1 1981

Afkaldet omfatter

Alle refusioner med undtagelse af udgifter til: Højt specialiseret lægebehandling. Adm. og lægelige kontrol. Fastboende danske pensionister i Grækenland.

Sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af: 25/6 1986.

Konsekvens

Amtskommunen/kommunen skal anvise ref. i.h.t. art. 34, stk. 2 i EF- forordning nr. 574/72.

Bilag 11.

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDE

ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING

AFGØRELSE Nr. 116

af 15. december 1982

om tilkendelse af naturalydelser, der omhandles i artikel 17, stk. 7, og artikel 60, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 574/72 og tilfælde, hvor øjeblikkelig hjælp er påkrævet i den i artikel 20 i forordning (EØF) nr. 1408/71 omhandlede forstand, og hvor det er tvingende nødvendigt at yde hjælp straks i den i artikel 17, stk. 7, og artikel 60, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 574/72 omhandlede forstand.

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDE

ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING HAR -

under henvisning til artikel 81, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende samt deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, ifølge hvilken artikel den har til opgave at behandle ethvert administrativt spørgsmål eller fortolkningsspørgsmål, der opstår i forbindelse med forordning (EØF) nr. 1408/71 og senere forordninger,

under henvisning til artikel 20 i forordning (EØF) nr. 1408/71,

under henvisning til artikel 17, stk. 7, og artikel 60, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71, senest ændret ved Rådets foordning (EØF) nr. 2793/81 af 17. september 1981, og

ud fra følgende betragtning

Det er påkrævet at definere de ydelser, der omhandles i artikel 17, stk. 7 og artikel 60, stk. 6, og i forordning (EØF) nr 574/72 og

idet beslutning i sagen er truffet på de i artikel 80, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1408/71 fastsatte betingelser -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE

1.

De i artikel 17, stk. 7 og artikel 60, stk. 6 i forordning (EØF) nr 574/72 omhandlede ydelser er de ydelser, der er fastsat i bopælslandets eller opholdslandetslovgivning, og hvis tilkendelse er betinget af en forudgående tilladelse fra den institution, som anvender denne lovgivning.

2.

Ved anvendelse af artikel 17, stk. 7, første punktum, og artikel 60, stk. 6, første punktum i foordning nr. 574/72 skal bopælsstedets eller opholdsstedets institution, der på forhånd har givet tilladelse til tilkendelse af en naturalydelse, underrette den kompetente institution herom (navnlig ved hjælp af blanket E 114), når

2.1.

ydelsen er anført i følgende fortegnelse

a) proteser og ortopædiske eller afstivende bandager, herunder ortopædiske korsetter af forstærket materiale samt alle former for supplerende udstyr, tilbehør og redskaber;

b) ortopædisk fodtøj og det dertil hørende normalfodtøj;

c) kæbe- og ansigtsproteser, parykker;

d) øjenproteser, kontaktlinser, forstørrelsesbriller og kikkertbriller;

e) høreapparater, især akustiske og fonetiske apparater;

f) tandproteser (faste og løse) og lukkeproteser i mundhulen;

g) sygevogne (hånd- og motordrevne), kørestole og andre mekaniske hjælpemidler, der giver mulighed for at bevæge sig omkring, førerhunde til blinde;

h) fornyelse af de under litra a) til g) nævnte hjælpemidler;

i) kurbehandling;

j) ophold og sygebehandling

- på rekreationshjem, sanatorium, institution eller plejehjem for handicappede (blinde, døvstumme, mentalt handicappede, osv.) eller luftkursted,

- på hospital for forebyggende behandling, når opholdets varighed, ifølge erklæring fra den behandlende læge - eller såfremt det i sådanne tilfælde kræves efter lovgivningen i det land, hvor den pågældende befinder sig, fra den rådgivende læge ved opholdsstedets eller bopælsstedets institution - må antages at ville overstige 20 dage eller i modstrid med den forud indhentede erklæring fra ovennævnte læge strækker sig ud over 20 dage;

k) foranstaltninger til fysisk genoptræning eller faglig omskoling;

l) enhver form for tilskud til delvis dækning af de udgifter, som bevilling af de i litra a) til k) nævnte ydelser medfører.

og

2.2.

den sandsynlige eller faktiske udgift ved ydelsen overstiger følgende fikserede beløb

a) 20.000 bfr., for bopælsstedet/institution i Belgien b) 3.600 dkr., for bopælsstedet/institution i Danmark c) 1.000 DM, for bopælsstedet/institution i Tyskland d) 29.399 dr., for bopælsstedet/institution i Grækenland e) 2.900 ffr., for bopælsstedet/institution i Frankrig f) 300 Ir. for bopælsstedet/institution i Irland g) 590.000 lire, for bopælsstedet/institution i Italien h) 20.000 lfr., for bopælsstedet/institution i Luxembourg i) 1.100 hfl., for bopælsstedet/institution i Nederlandene j) 240 £, for bopælsstedet/institution i Det forenede Kongerige.

3.

Det er ikke nødvendigt at underrette den kompetente institution, som fastsat i stk. 2, i de tilfælde, hvor

a) artikel 22, stk. 1, litra c), og artikel 55, stk. 1, litra c), i forordning nr. 1408/71 finder anvendelse;

b) ydelserne refunderes på grundlag af fikserede beløb;

c) der gives afkald på refusion af udgifterne;

d) den kompetente institution er en institution i Det forenede Kongerige.

4.

Tilfælde, hvor øjeblikkelig hjælp er påkrævet i den i artikel 20 i forordning (EØF) nr. 1408/71 omhandlede forstand og tilfælde, hvor det er tvingende nødvendigt at yde hjælp straks i den i artikel 17, stk. 7, og artikel 60, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 574/72 omhandlede forstand, foreligger, når bevillling af en af de ydelser, der omhandles i nærværende afgørelses stk. 1, ikke kan opsættes uden at bringe den pågældendes liv eller helbred i fare. Såfremt et af de i nærværende afgørelses stk. 2.1, litra a) til g) opførte hjælpemidler ved uheld ødelægges eller beskadiges, er det til godtgørelse af, at det er tvingende nødvendigt at yde hjælp straks, tilstrækkeligt at dokumentere nødvendigheden af reparation eller fornyelse af det pågældende hjælpemiddel.

5.

Bestemmelserne i stk. 1 til 4 i nærværende afgørelse finder anvendelse

- på de tilfælde, der omhandles i forordning (EØF) nr. 1408/71, artiklerne 19, 22, artikel 25, stk. 1, og stk. 3, litra i), artikel 31, litra a), artikel 52, litra a), og artikel 55, stk. 1, samt i forordning (EØF) nr 574/72, artikel 17, stk. 7, artikel 20, stk. 5, artikel 21, stk. 2, artikel 22, stk. 2 og 3, artikel 23, artikel 26, stk. 3, artikel 27, artikel 31, stk. 2 og 3, artikel 60, stk. 6, artikel 62, stk. 7, og artikel 63, stk. 2 og 3.

6.

Denne afgørelse, der erstatter afgørelse nr. 93 af 24. januar 1974, offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den finder anvendelse fra den. 1. januar 1983.

A. Trier

Formand for Den administrative Kommission

artikel 11 og artikel 11a i forordning (EØF) nr 574/72 fastsætter, at der på arbejdstagerens, hans arbejdsgivers eller den selvstændige erhvervsdrivendes begæring i de i artikel 14, stk. 1, artikel 14 b, stk. 1, artikel 14a, stk. 1, og artikel 14b, stk. 2, i forordning (EØF) nr 1408/71 omhandlende tilfælde skal udleveres arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende en attest om den lovgivning, der skal finde anvendelse;

artikel 11 og artikel 11a i forordning (EØF) nr 574/72 foreskriver ikke nogen frist for udlevering af attesten -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE

1.

Den i artikel 11 og artikel 11a i forordning (EØF) nr 574/72 nævnte institution skal udlevere en attest om den lovgivning, der skal finde anvendelse (blanket E 101), selvom der anmodes om udlevering af denne attest efter, at den i artikel 14, stk. 1, litra a), artikel 14a, stk. 1, litra a), artikel 14b, stk. 1 og 2, i forordning (EØF) nr. 1408/71 omhandlede arbejdstager eller selvstændige erhvervsdrivende har påbegyndt sin beskæftigelse i en anden medlemsstat end den kompetente stat.

2.

Denne afgørelse, som træder i stedet for afgørelse nr. 98 af 4. februar 1975, gælder fra den første dag i den måned, der følger efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Formand for Den administrative Kommission

G. Schroeder

Bilag 26.

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS ADMINISTRATIVE Kommission FOR VANDRENDE

ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING

AFGØRELSE Nr. 108

af 24. marts 1977

om forenkling af blanket E 111

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS ADMINISTRATIVE Kommission FOR VANDRENDE

ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING HAR -

under henvisning til artikel 81, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, i henhold til hvilken den har til opgave at behandle ethvert administrativt spørgsmål, der opstår i forbindelse med bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72,

under henvisning til artikel 2, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72, i henhold til hvilken den udarbejder de attester, bevidnelser, erklæringer, begæringer og øvrige dokumenter, der er nødvendige for anvendelsen af forordningen, og

ud fra følgende betragtninger

Blanket E 111 udstedes undtagelsesvis efter anmodning fra institutionen på opholdsstedet, og den udfærdiges oftere og oftere efter normaliserede systemer, hvilket gør det påkrævet at tilpasse udformningen af denne blanket;

for at forenkle arbejdet for de sociale sikringsinstitutioner, der hvert år skal udstede et betydeligt antal blanketter E 111 med meget begrænset gyldighedsperiode, er det hensigtsmæssigt at åbne mulighed for senere at kunne forlænge gyldigheden af disse blanketter -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE

1.

Blanket E 111, der er aftrykt i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 363 af 30. december 1973 erstattes at modstående blanket;

2.

Denne afgørelse træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende, idet blanket E 111, som offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 363, imidlertid kan anvendes, indtil lageret er opbrugt.

Formanden for Den administrative Kommission for vandrende arbejdstageres sociale Sikring

I.J. Reffell.

Bilag 28.

Kontaktorganer for sygesikring i andre EF-medlemsstater.

BELGIEN

Institut National d'Assurance Maladie-Invalidite

Service Generaux

Avenue de Tervuren 211

1150 Bruxelles

ENGLAND

Department of Health and Social Security

Overseas Group

Newcastle upon Tyne

NE98 1YX

FRANKRIG

Centre de Securite Sociale des Travailleurs Migrants

11, rue de la Tour des Dames

75436 Paris Cedex 09

GRÆKENLAND

Idryma Koinonikon Asfaliseon (IKA)

Odos Agiou Konstantinou 8

102 41 Athen

IRLAND

Naturalydelser

Department of Health

Baile Atha Cliath 1

Dublin 1, Eire

Kontantydelser

Department of Social Welfare

Baite Atha Cliath 1

Dublin 1, Eire

NORDIRLAND

Department of Health and Social Services

Overseas Branch

Castle Buildings

Stormont Belfast

Northern Ireland

ITALIEN

Ministero della Sanita

Viale dell'Industria 20

00144 Roma

LUXEMBOURG

Caisse Nationale d'Assurance Maladie des Ouvriers

10, rue de Strasbourg

2973 Luxembourg

NEDERLANDENE

Ziekenfondsraad

Prof. J.H. Bavincklaan 2

1183 AT Amsterdam

PORTUGAL

Ministerio do Traballo e Seguranca Social

Lisboa

Portugal

SPANIEN

Instituto Nacional de la Seguridad Social

Padre Damian 4

Madrid 16

Spanien

TYSKLAND

Deutsche Verbindungsstelle

Krankenversicherung-Ausland

Kortrijkerstrasse 1

5300 Bonn 2

Bilag 12

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDES

ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING

AFGØRELSE Nr. 121

af 21. april 1983

om fortolkning af artikel 7 i forordning (EØF) nr. 574/72, vedrørende 17, stk. tilkendelse af proteser, større bandager og andre større naturalydelser

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDES

ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING HAR -

under henvisning til artikel 81, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971, ifølge hvilken den har til opgave at behandle ethvert fortolkningsspørgsmål, der opstår i forbindelse med bestemmelserne i forordningerne (EØF) nr. 1408/71 og senere forordninger,

under henvisning til artikel 17, stk. 7, i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972, om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/81, senest ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 2793/81 af 17. september 1981, og

ud fra følgende betragtninger

Det er vigtigt at få klarlagt, om bestemmelsen i artikel 17, stk. 7, i forordning (EØF) nr. 574/72, ifølge hvilken tilkendelse af naturalydelser i de i afgørelse nr. 116 omhandlede tilfælde foretaget af bopælsstedets institution, kan give anledning til en begrundet indsigelse fra den kompetente institution, medfører, at omfanget af disse ydelser beror på bestemmelserne i den kompetente stats lovgivning, når det ikke er tvingende nødvendigt at yde disse naturalydelser straks;

når det i artikel 19 i forordning (EØF) nr. 1408/71, stk. 1, litra a), bestemmes, at naturalydelser på bopælslandets område udredes af institutionen på bopælsstedet, i henhold til den for denne institution gældende lovgivning, afgrænser den nænvte artikel klart området for intervention af lovgivningen i det kompetente land i udredelse af naturalydelser;

som følge heraf kan den kompetente institution, når artikel 17, stk. 7, i forordning (EØF) nr. 574/72, hjemler adgang til begrundet indsigelse fra denne institutions side, ikke gøre indsigelse mod tilkendelse af en ydelse, der følger af anvendelsen af bopælslandets lovgivning med den begrundelse, at denne ydelse ikke har hjemmel i den lovgivning, som institutionen anvender;

bestemmelsen i stk. 7 tager imidlertid sigte på at gøre det muligt for den kompetente institution, når den afholder de faktiske udgifter i forbindelse med naturalydelser, udredet af bopælsstedets institution, at udøve kontrol med tilkendelse af kostbare ydelser for at undgå, at misbrug finder sted, og det bør nærmere angives, på hvilke kriterier denne institution skal begrunde sin indsigelse; og

idet beslutning i sagen er truffet på de i artikel 80, stk. 3 i forordning (EØF) nr. 1408/71 fastsatte betingelser -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE

1.

Omfanget af de i artikel 17, stk. 7 i forordning (EØF) nr. 574/72 omhandlede ydelser afgøres alene af bestemmelserne i den lovgivning, som bopælsstedets institution anvender.

2.

I de i afgørelse nr. 116 omhandlede tilfælde, hvor det ikke er tvingende nødvendigt at udrede naturalydelserne straks, skal den kompetente institution med henblik på en eventuel indsigelse mod tilkendelse af en naturalydelse, navnlig ud fra lægelige betragtninger bedømme rimeligheden af at tilkende en sådan ydelse, i særdeleshed når institutionen allerede selv har udredet en tilsvarende ydelse.

3.

Denne beslutning finder tilsvarende anvendelse med hensyn til fortolkningen af bestemmelsen i artikel 60, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 574/72.

4.

Denne afgørelse som træder i stedet for afgørelse nr. 82 af 22. februar 1973, offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den finder anvendelse fra den 1. januar 1983.

H. Kaupper

Formand for Den administrative Kommission

Bilag 13

AFGØRELSE Nr. 123

af 24. februar 1984

om fortolkning af artikler 22, stk. 1, litra a) i forordning (EØF) nr. 1408/71 i forbindelse med personer, som får dialysebehandling

(84/C 203/32)

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDES

ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING HAR -

under henvisning til artikel 81 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, som flytter inden for Fællesskabet, ifølge hvilken den har til opgave at behandle ethvert administrativt spørgsmål og fortolkningsspørgsmål, der opstår i forbindelse med bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71 og senere forordninger,

under henvisning til artikel 22, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 1408/71, som indeholder bestemmelser for personer, hvis tilstand under et ophold på en anden medlemsstats område kræver øjeblikkelig ydelse af hjælp, og

ud fra følgende betragtninger

Det må på den ene side sikres, at der ikke sker misbrug af bestemmelserne i artikel 22, stk. 1, litra a) i de tilfælde, hvor personer ønsker af opholde sig midlertidigt i en anden medlemsstat med henblik på at opnå naturalydelser i henhold til dette litra uden at følge den procedure, der er fastlagt i samme artikels litra c), som kræver, at de pågældende først skal indhente tilladelse fra den kompetente institution;

en alt for restriktiv fortolkning af artikel 22, stk. 1, litra a) ville på den anden side i høj grad begrænse bevægelsesfriheden for personer, hvis helbredstilstand kræver vedvarende og regelmæssig lægebehandling af en sådan art, at det kan forudses, at ydelse af øjeblikkelig behandling under et ophold i en anden medlemsstat er påkrævet, for at et sådant ophold kan gennemføres;

det er derfor hensigtsmæssigt at udvide fortolkningen af artikel 22, stk. 1, litra a) til, inden for bestemmelsernes anvendelsesområde, at omfatte personer, som allerede får dialysebehandling, som rejser til en anden medlemsstat for at opholde sig midlertidigt der, og hvis helbredstidstand kræver øjeblikkelig ydelse af hjælp som led i en løbende behandling uanset, at den pågældende praksis er nødsaget til at træffe aftale om ydelse af en sådan behandling under opholdet, og uanset at han ønsker at opholde sig midlertidigt i en anden medlemsstat af andre årsager end lægelige årsager, og

idet beslutning i sagen er truffet på de i artikel 80, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1408/71 fastsatte betingelser -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE

1.

Dialysebehandling i en anden medlemsstat af arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende eller et af deres familiemedlemmer betragtes som øjeblikkelig nødvendig ydelse af hjælp i henhold til artikel 22, stk. 1, litra a) i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, såfremt den ydes som led i en allerede regelmæssig og fortløbende dialysebehandling, uanset at det i praksis er nødvendigt forud at træffe aftale om en sådan behandling under et midlertidigt ophold, og forudsat, at dette ophold gennemføres af andre årsager end lægelige årsager.

2.

Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den træder i kraft fra den første dag i den måned, der følger efter offentliggørelsen.

H.L. Tellier

Formand for Den administrative Kommission

BILAG

Bilag 21

KOMMISSION

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDES

ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING

BESLUTNING Nr. 74

af 22. februar 1973

vedrørende ydelse af lægebehandling i tilfælde af midlertidigt ophold i medfør af artikel 22, stk. 1, litra a) i forordning i (EØF) nr. 1408/71 og artikel 21 i forordning (EØF) nr. 574/72

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDES

ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING, HAR

under henvisning til artikel 81, litra a) i forordning (EØF) nr. 1408/71, ifølge hvilken den har til opgave at behandle ethvert administrativt spørgsmål, der opstår i forbindelse med bestemmelserne i forordningerne (EØF) nr. 1408/71 og nr. 574/72, og

ud fra følgende betragtning

Beslutning nr. 21, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 45 af 26. juli 1960, er bortfaldet som følge af ikrafttrædelse af Rådets forordningerne (EØF) nr. 1408/71 og nr. 574/72, men der bør på grundlag af bestemmelserne i de nævnte forordninger træffes en ny afgørelse, som præciserer gennemførelsesreglerne til artikel 22, stk. 1, litra a) i) i forordning (EØF) nr. 1408/71 i det i artikel 21 i forordning (EØF) nr 574/72 omhandlede tilfælde,

TRUFFET FØLGENDE BESLUTNING

1.

I det i artikel 21 i forordning (EØF) nr. 574/72 omhandlede tilfælde anvender opholdsstedets institution kun bestemmelsen i artikel 22, stk. 1, litra a) i) i forordning (EØF) nr 1408/71, såfremt den pågældende har henvendt sig til institutionen forud for afslutningen af sit midlertidige ophold, enten for at fremlægge en attest (blanket E 111), udstedt af den kompetente institution, eller for at anmode institutionen om ved hjælp af blanket E 107 at forespørge den kompetente institution om sin ret til ydelser.

I sidstnævnte tilfælde må det i den kompetente institutions svar bekræftes, at den pågælende har ret til ydelser; den omstændighed, at den kompetente institutions svar først fremkommer efter den pågældendes afrejse, kan ikke gøres gældende mod ham som grundlag for at nægte udbetaling af ydelserne.

2.

Denne beslutning offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den gælder for de seks oprindelige medlemsstater fra 1. oktober 1972 og for de tre nye medlemsstater fra 1. april 1973 i henhold til tiltrædelsestraktaten.

Kommission

Formanden for den administrative

J. Donis

Bilag 23.

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDES

ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING

AFGØRELSE Nr. 125

af 17. oktober 1985

om brugen af attesten om den lovgivning, der skal finde anvendelse (E 101) ved udstationeringer, der ikke overstiger tre måneder

(86/C 141/03)

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDES

ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING HAR -

under henvisning til artikel 81, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, ifølge hvilken den har til opgave at behandle ethvert administrativt spørgsmål, der opstår i forbindelse med anvendelsen af denne forordning, og

ud fra følgende betragtninger

Afgørelse nr. 97 bør ændres på grundlag af bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 3795/81 af 8. december 1981, som trådte i kraft den 1. juli 1982;

forholdene i det moderne erhvervsliv nødvendiggør, at mange medarbejdere i industri-, handels- og landbrugsvirksomheder hyppigt må foretage kortvarige rejser for den virksomhed, de er knyttet til;

i disse tilfælde er det vanskeligt i tide inden afrejsen at fremskaffe en attest om den lovgivning, der skal finde anvendelse, fra den dertil udpegede institution i det land, hvor virksomheden har sit hjemsted;

fremgangsmåden ved udstedelse af attesten om den lovgivning, der skal finde anvendelse bør lempes, for at den forsikrede kan være forsynet med et dokument, der godtgør, at han opholder sig i en af medlemsstaterne som led i sit arbejde, og at han fortsat er omfattet af den sociale sikringslovgivning i det land, hvor den virksomhed, som han er knyttet til, er beliggende -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE

1.

Ved udstationering, der ikke overstiger tre måneder, kan den i artikel 11, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 nævnte institution til virksomheder, som indgiver begæring herom, udlevere et antal blanketter E 101, som er forsynet med løbenummer, og hvori institutionen kun har udfyldt rubrik 5, dog uden datoangivelse.

2.

Virksomheden udfylder blanketten in duplo. Det ene eksemplar udleveres til arbejdstageren før dennes afrejse, medens det andet inden 24 tilmed sendes til den dertil udpegede institution i det land, hvor virksomheden har sit hjemsted.

3.

Denne afgørelse, som træder i stedet for afgørelse nr. 97, gælder fra den første dag i den måned, der følger efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Formand for Den administrative Kommission

G. Schroeder

Bilag 24

AFGØRELSE Nr. 126

af 17. oktober 1985

om anvendelse af artikel 14, stk. 1, litra a), artikel 14a, stk. 1, litra a), og artikel 14b, stk. 1 og 2, i forordning (EØF) nr. 1408/71

(86/C 141/04)

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDES

ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING HAR -

under henvisning til artikel 81, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, i henhold til hvilken den har til opgave at behandle ethvert administrativt spørgsmål, der opstår i forbindelse med bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) 574/72, og

ud fra følgende betragtninger

Afgørelse nr. 98 bør ændres for at tage hensyn til bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 1390/81 og (EØF) nr. 3795/81, som trådte i kraft den 1. juli 1982;

Kapitel I. 1.

Kapitel II. Ydelser i anledning af sygdom og moderskab.

Kapitel III. Ydelser ved invaliditet, alderdom og dødsfald. Samordning af

Kapitel IV. 39.

Kapitel V. 40.

Kapitel VI 47

Vejledning om EF-reglerne om social sikring af vandrende arbejdstagere m.fl.

(5. udgave)

FORORD

Denne vejledning er en revideret udgave af den vejledning om EF- reglerne om social sikring af vandrende arbejdstagere m.fl., som sikringsstyrelsen udsendte i juli måned 1979.

De nævnte EF-regler trådte for Danmarks vedkommende i kraft den 1. april 1973. Reglerne kommenteres på baggrund af den praksis, der i den forløbne tid har dannet sig med hensyn til administrationen af reglerne og de afgørelser, som Den administrative Kommission for vandrende arbejdstageres sociale sikring har truffet om forståelsen af reglerne.

Vejledningen er opbygget således, at der i afsnit II redegøres for de blanketter, der benyttes ved administrationen af reglerne.

-INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord.

AFSNIT I. REGLERNE