Skrivelse om statsrefusion af sociale og sundhedsmæssige udgifter i regnskabsåret 1987
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om statsrefusion af sociale og sundhedsmæssige udgifter i regnskabsåret 1987
Til brug ved kommunernes anmodning om refusion af udgifter til sociale og sundhedsmæssige udgifter fremsendes vedlagt 16 skemaer (4 pr. kvartal) 1987. Disse skemaer skal bruges ved indsendelsen til sikringsstyrelsen. Anmeldelsen må således ikke foretages på fotokopier.
Forskudsanmodningen sendes i to eksemplarer til sikringsstyrelsen. Skemaet for januar, april og juli kvartal indsendes inden den 1. i måneden forud for kvartalets begyndelse. Skemaet for oktober kvartal indsendes senest den 20. august 1987. Der henvises herved til sikringsstyrelsens brev af 3. juli 1985, der omtaler baggrunden for fremrykningen af oktoberindberetningen. I januar kvartal 1987 skal skemaets kolonner B, D og G ikke udfyldes. Alle kolonner udfyldes derimod i årets øvrige kvartaler.
Der henvises til reglerne om opgørelsen af de refusionsberettigende udgifter i socialministeriets cirkulære af 27. december 1976 om regnskabsaflæggelse af refusion.
For 1987 er der i forhold til 1986 sket ændring i finansieringen af kontiene 5.02 til og med 5.38, bortset fra konto 5.20.05 advokatbistand ved hjælpeforanstaltning uden samtykke. Disse konti er derfor udgået af refusionsskemaet. Konto 5.42 forsorgshjem og tilsvarende institutioner er medtaget i skemaet, som derfor vil omfatte både amts- og primærkommuner.
Delpension jfr. § 20 i lov nr. 346 af 1986.
Anmodning om statsrefusion af delpension skal ske på særligt skema, der vil blive udsendt af sikringsstyrelsen.
Refusion af grundbeløb for pensionister på plejehjem jfr. § 136 i bistandsloven, skal ligeledes ske på særligt skema, der vil blive udsendt af sikringsstyrelsen.
Refusionssystemet forudsætter en nær overensstemmelse mellem de faktiske udgifter og de beløb, kommunerne løbende anmelder til sikringsstyrelsen.
Betingelserne herfor er bl.a., at de løbende anmeldelser afpasses efter de konstaterede udgifter, således at udgifterne ikke gennem hele året udgiftsanmeldes alene på grundlag af de forud budgetterede årsudgifter. Det understreges, at der skal tages hensyn til, at udgifterne normalt ikke fordeler sig jævnt over årets 4 kvartaler - idet udgifterne til f.eks. pensioner og børnetilskud stiger i løbet af året på grund af satsregulering.
Endvidere er det en forudsætning, at skemaet efterregnes omhyggeligt, og at beløbene i kolonne G (anmeldt refusion fra regnskabsårets start indtil kvartalet) stemmer med det beløb, kommunerne har fået udbetalt i tidligere kvartaler.
Som vejledning ved skemaets udfyldelse kan i øvrigt oplyses
1) Det er i skemaet ved note 1) præciseret, at beløbene i kolonne A (årlige udgifter efter budget) skal indeholde senest vedtagne budget, incl. eventuelle tillægsbevillinger.
Det skal dog understreges, at skemaet for januar kvartal 1987 vil indgå som led i statens finanslovbudgettering for de udgiftsområder, skemaet vedrører. Det er derfor nødvendigt, at kommunerne i følgeskrivelse redegør for eventuelle afvigelser mellem beløbene i kolonne A i skemaet for januar kvartal 1987 og det oprindeligt vedtagne budget, der er indsendt til indenrigsministeriet og Danmarks Statistik pr. 1. november 1986.
Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende skemaets side 1 (bistandsloven) bedes rettet til socialstyrelsen, administrationsafdelingens 2. kontor: 01-29 91 22. Ekspeditionssekretær Erik Høeg (lokal 3687), fuldmægtig P. Bay- Schmith (lokal 3695) eller fuldmægtig Karen Ladegaard Pedersen (lokal 3668).
2) Rådighedsbeløb til personlige tillæg til pensionister, jfr. skemaets note 2.
Satserne, d.v.s. beløbene pr. pensionist og pr. enlig pensionist med fuldt pensionstillæg, anføres i de halvårlige satsbekendtgørelser fra sikringsstyrelsen. Satserne pr. 1. januar 1987 fremgår således af tabel 4 i bekendtgørelse nr. 537 af 19. august 1986 om pensionens størrelse pr. 1. oktober 1986. Ved opgørelsen af rådighedsbeløbene i 1987 anvendes pensionisttallene pr. 1. januar 1987.
Det skal understreges, at varmehjælpsrådighedsbeløbet kun kan anvendes til varmehjælp.
Opmærksomheden henledes på, at kommunerne nederst på refusionsskemaets side 3 skal oplyse udgifterne til personlige tillæg til brændselshjælp til pensionisterne.
3) Rådighedsbeløbet til ungdomsydelse i første halvår af regnskabsåret 1987, jfr. skemaets note 2.
Beløbet for første halvår af 1987 vil blive meddelt kommunerne snarest muligt.
4) Underholdsbidrag konto 5.66 omfatter kun forskudsvis udlagte bidrag.
Ikke forskudsvis udlagte bidrag, jfr. socialministeriets cirkulære af 10. april 1979 om inddrivelse af bidrag, vil blive opført på restafregningsskemaet for 1987.
Sikringsstyrelsen understreger påny, at det beløb, der skal anslås ved anmeldelse på kontoen, er det nettobeløb, der fremkommer som forskellen mellem de forventede udbetalinger af forskudsvise bidrag og de forventede indbetalinger af bidragsrestancer.
Indbetalingerne har ofte været stærkt undervurderet ved anmeldelsen til løbende refusion. Efter fremrykning af skattevæsenets årsopgørelse er der blevet bedre grundlag for at tage hensyn til modregning i overskydende skat, senest ved anmeldelsen for oktober kvartal. Bl.a. med denne baggrund henstiller sikringsstyrelsen, at der kommer bedre overensstemmelse mellem de faktiske nettoudgifter og de beløb, der anmeldes til løbende refusion i året.
P.s.v.
Henning Dyst
/Arne Møller
Ingen