Vejledning om overførsel af de psykiatriske plejehjem under sygehusvæsenet (H-plejehjemmene) fra indenrigsministeriets til socialministeriets område (Til kommuner og amtskommuner)
Statutory Text (3 Articles)
BILAG
Regelsæt for institutioner i henhold til bistandslovens § 112, stk. 2.
1. Bistandsloven - socialministeriets bekendtgørelse nr. 413 af 5. juli 1984 (§§ 112-118 sammenholdt med § 14 og § 135, stk. 3).
2. Socialministeriets cirkulære af 29. juni 1979 om institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap (pkt. 72-81).
3. Socialministeriets cirkulære af 18. marts 1976 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under amtskommunerne.
4. Socialministeriets cirkulære af 29. marts 1976 om institutioner under kommunerne og om visse særlige plejehjem (vedrørende betalingsregler, pkt. 121-129).
5. Socialministeriets cirkulæreskrivelse af 13. juli 1982 om afgrænsning af plejehjem i henhold til bistandslovens § 79, stk. 1, og § 112, stk. 2, samt psykiatriske plejehjem under sygehusvæsenet.
6. Socialministeriets bekendtgørelse af 21. december 1979 om magtanvendelse mv. i institutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap samt tilhørende cirkulæreskrivelser
- Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 673 af 10. marts 1980 og
- Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 696 af 24. juli 1980.
7. Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 667 af 6. februar 1980 om beboerråd og beboermøder ved døgninstitutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap og særlige plejehjem.
8. Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 670 af 25. marts 1980 om medarbejderråd ved døgninstitutioner under amtskommunens ansvar.
9. Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 684 af 15. april 1980 om selvbetalertakst mv. for ophold i de under bistandslovens § 112, stk. 2, hørende særlige plejehjem, der er bestemt til periodevis indlæggelse til rekreation eller behandling.
Vejledning om overførsel af de psykiatriske plejehjem under sygehusvæsenet (H-plejehjemmene) fra indenrigsministeriets til socialministeriets område
(Til kommuner og amtskommuner)
I. Indledning.
Ved lov nr. 349 af 4. juni 1986 om ændring af lov om statshospitalernes overførsel til amtskommunerne vil de psykiatriske plejehjem, H-plejehjemmene og Københavns kommunes psykiatriske plejehjem mv., blive overført fra Indenrigsministeriets til Socialministeriets regie den 1. januar 1987.
Følgende psykiatriske plejehjem under sygehusvæsenet overføres til administration under amtskommunernes social- og sundhedsudvalg
Amtskommuner/kommuner
Københavns amtskommune
En del af KAS Ballerup
Vestsjællands amtskommune
Sygehjemmet i Holbæk
Sygehjemmet i Sorø
Kolonien Filadelfia
Kolonien Filadelfia »Solvang«
Storstrøms amtskommune
Amtsplejehjemmet i Stege
Behandlingshjemmet Saxenhøj
Fyns amtskommune
Hvedholm Plejehjem
Vejle amtskommune
H-plejehjemmet under Hornsyld Sygehus
H-plejehjemmet under Kolding Sygehus
Ringkøbing amtskommune
H-plejehjemmet Brahmsvej
(Centralsygehuset i Herning)
Århus amtskommune
Råmosegård plejehjem
Dalstrup plejehjem
Plejehjemmet på Fabersvej, Randers
Nordjyllands amtskommune
Visborggaard
Københavns kommune
Ringbo
Brøndbylund
Sundbygård
Hedelund
Gyvelholm
Holme
Stubberupgård
Lindegården
Overførslen omfatter 22 institutioner med ca. 2.640 pladser.
Socialministeren har efter drøftelser med Indenrigsministeriet og Københavns kommune i en skrivelse til folketingets socialudvalg af 14. maj 1986 udtalt, at socialministeriet intet har at indvende imod Københavns kommunes anmodning om, at plejehospitalerne »Avnstrup« og »Boserup« undtages fra den foreslåede overførsel til bistandsloven og bibeholdes under sygehusvæsenet.
Overførslen af H-plejehjemmene til bistandslovens regie er i første række en teknisk/administrativ overførsel, og der forudsættes ikke i forbindelse med overførslen umiddelbart at ske ændringer i de tilbud og den service, der ydes beboerne på de nuværende H- plejehjem.
Men det er hensigten, at der i de enkelte amtskommuner sker en tilpasning af ressourcerne under hensyn til fremtidige ændringer i institutionernes indhold og formål set i sammenhæng med andre bolig- og servicetilbud på det sociale og sundhedsmæssige område.
Overførslen er et led i at få en klarere fordeling mellem sygehusopgaver og sociale og sundhedsmæssige opgaver, således at bolig-, beskæftigelses-, og pleje- og aktivitetstilbud er opgaver, der løses i socialt regi.
En indpasning i bistandslovens regelsæt indebærer en integration af H-plejehjemmene i den sociale og sundhedsmæssige planlægning og servicetilrettelæggelse på kommunalt og amtskommunalt plan.
Denne vejledning er tænkt som en vejledning om overførslens iværksættelse, herunder om konsekvenserne af det nye regelsæt.
Ved overførslen vil der umiddelbart ske ændringer inden for følgende områder, som amtskommunerne må være opmærksomme på
- institutionens formål og beboersammensætning, jfr. vejledningens pkt. 2,
- visitation, jfr. vejledningens pkt. 3,
- ansættelses- og ledelsesforhold, jfr. vejledningens pkt. 4,
- medarbejder- og beboerindflydelse samt tilsyn, jfr. vejledningens pkt. 5,
- dagfunktion, jfr. vejledningens pkt. 6,
- beboerbetaling, jfr. vejledningens pkt. 7,
- betalings- og opholdskommune, jfr. vejledningens pkt. 8,
- finansiering, jfr. vejledningens pkt. 9.
- magtanvendelse og tvangstilbageholdelse, jfr. vejledningens pkt. 10.
Der henvises til rapport fra den af socialstyrelsen nedsatte arbejdsgruppe vedrørende overførsel af psykiatriske plejehjem under sygehusvæsenet, H-plejehjemmene, fra indenrigsministeriets til socialministeriets område afgivet i april 1985 og udsendt til kommuner og amtskommuner i sommeren 1985.
Endvidere henvises der til socialministeriets cirkulære af 29. juni 1979 om institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap pkt. 1-12 og 72-81.
En oversigt over det regelsæt der gælder for institutioner i henhold til bistandslovens § 112, stk. 2 er optaget som bilag til vejledningen.
2. Formål og beboersammensætning.
Overførslen skal som udgangspunkt ske med henblik på en videreførelse af H-plejehjemmene efter bestemmelsen i bistandslovens § 112, stk. 2 om særlige plejehjem.
De enkelte H-plejehjem kan drives videre enten som særlige plejehjem bestemt til længerevarende ophold eller særlige plejehjem bestemt til periodevis indlæggelse til rekreation eller behandling, jfr. bistandslovens § 112, stk. 2.
De forskellige funktioner kan foregå inden for samme institutions/bygningsmæssige rammer. Formålet med institutionsopholdet har bl.a. betydning for beboernes egenbetaling, se nærmere herom i vejledningens pkt. 7.
3. Visitation til et særligt plejehjem og indlæggelser på en psykiatrisk sygehusafdeling.
Beslutning om optagelse på et særligt plejehjem i henhold til bistandslovens § 112, stk. 2, træffes af amtskommunens social- og sundhedsudvalg efter indstilling fra det sociale udvalg i opholdskommunen, jfr. bistandslovens § 115.
Det er således amtskommunerne, der har beslutningskompetencen, og en amtskommune kan gennemføre en visitationsbeslutning, selv om amtskommunen ikke følger kommunens indstilling.
Amtskommunens social- og sundhedsudvalgs besluyning om optagelse i et særligt plejehjem kan indbringes for Den sociale Ankestyrelse, jfr. bistandslovens § 15, stk. 5.
Amtskommunens social- og sundhedsudvalgs afgørelse om optagelse forudsætter, at den fornødne sociale, sundhedspædagogiske og lægelige sagkundskab fra socialcentret og/eller vedkommende institution samt eventuelt andre sagkyndige er inddraget. Afgørende for visitationen er, at bl.a. den nødvendige psykiatriske sagkundskab inddrages. Det er ved overførslen amtskommunens ansvar i samarbejde med kommunerne at tilrettelægge en visitationsmodel. Der skal i denne forbindelse peges på muligheden for at inddrage de i henhold til bistandslovens § 83 nedsatte rådgivende visitationsudvalg i visitationen, således at også de øvrige amtskommunale og kommunale tilbud bliver overvejet.
I forbindelse med overførslen skal der ikke træffes nogen egentlig visitationsbeslutning for de beboere, der allerede bor på de overførte plejehjem. Beboerne bliver udskrevet af sygehusvæsenet. Det er imidlertid nødvendigt, at amtskommunernes underretter beboernes hjemkommuner/amtskommuner, idet kommuner/amtskommuner nu skal inddrage denne gruppe beboere i den sociale og sundhedsmæssige planlægning og servicetilrettelæggelse på kommunalt og amtskommunalt plan. Endvidere skal kommunerne inddrages i betaling for opholdet på plejehjemmet, jfr. pkt. 8 og 9.
Det er nødvendigt for sygehuskommunerne at vurdere, om der på H- plejehjemmene er beboere, der af behandlingsmæssige årsager skal opholde sig på en sygehusafdeling på grund af de muligheder for tvangstilbageholdelse mv., som sindssygeloven giver hjemmel til. Disse personer skal inden overførslen visiteres til en sygehusafdeling.
Samtidig må amtskommunerne være opmærksomme på, at en revisitation må kombineres med overvejelser i den enkelte amtskommune om andre flytninger af patienter på de psykiatriske sygehusafdelinger, som må betegnes som plejepatienter.
Såfremt en beboer modsætter sig en revisitation til en psykiatrisk sygehusafdeling skal der tages stilling til om sindssygelovens regler om tvangsindlæggelse er opfyldt.
Såfremt en beboer modsætter sig ophold på et af de overførte plejehjem, er der ikke mulighed for administrativt at tvangstilbageholde beboeren (se endvidere under vejledningens pkt. 10). Amtskommunerne skal i så fald tage stilling til, om beboeren skal indlægges på en psykiatrisk sygehusafdeling, eller om der bør tilbydes ophold i en anden institution eller anden hensigtsmæssig foranstaltning.
Med hensyn til personer, der er dømt til anbringelse på psykiatrisk sygehusafdeling, må der ske en revisitation af beboeren til en sådan.
Der skal til samtlige beboere og eventuelle pårørende og værger ske en grundig orientering om overførslen og konsekvenserne heraf, og baggrunden for en eventuel revisitation til en psykiatrisk sygehusafdeling.
Indlæggelser på psykiatrisk sygehusafdeling foregår efter sindssygelovens regler, og der sker ikke principielle ændringer heri efter overførslen. Indlæggelserne foregår i dag på en for institutionerne særlig smidig måde som følge af, at lægerne på de psykiatriske sygehusafdelinger er de samme, som leder H- plejehjemmene, hvorved hverken kommuner eller amtskommuner (§ 83- udvalg) inddrages med de tilbud, der er til rådighed i den sociale sektor. Det har imidlertid været en forudsætning, at der fortsat knyttes fast psykiatrisk speciallægetilsyn til plejehjemmene, og dette tilsyn bør i hvert fald i en overgangsperiode fortsat kunne varetages af sygehusafdelingerne.
4. Ansættelses- og ledelsesforhold.
Personalet ved de særlige plejehjem må have en sammensætning og en uddannelse af socialpædagogisk, pleje- og omsorgsmæssig art, således at den enkelte institution er egnet til at modtage beboere i de aldersgrupper og med de lidelser eller handicap, som institutionen er bestemt for.
Overførslen sker med det personale, der er tilknyttet institutionen, idet dog eventuelle ændringer heraf på længere sigt kan blive nødvendige på grund af ændringer i tilbud og service til beboerne.
Det bør tilstræbes, at der sikres personalet mulighed for efter- og videreuddannelse.
Med hensyn til ledelsesforholdet forudsættes det, at de overførte institutioner sidestilles med øvrige § 112, stk. 2-institutioner. Overlægerne vil således ikke efter overførslen være ledere af de særlige plejehjem.
Det er for de særlige plejehjem for personer med psykiatriske lidelser en forudsætning, at der til hjemmet er knyttet fast psykiatrisk speciallægetilsyn.
Den enkelte amtskommune må imidlertid vurdere behovet for den lægelige betjening i takt med en eventuel ændret beboersammensætning og ændrede opgaver for de overførte institutioner.
5. Medarbejder- og beboerindflydelse samt tilsyn.
Socialstyrelsen har udsendt vejledende retningslinier om medarbejderråd i cirkulæreskrivelse nr. 670 af 25. marts 1980 om medarbejderråd ved døgninstitutioner under amtskommunens ansvar. Herudover henvises til de til enhver tid gældende regler om samarbejdsudvalg inden for den amtskommunale forvaltning/virksomhed.
Et medarbejderråd er medbestemmende ved fastlæggelse af retningslinier for varetagelse af det omsorgsmæssige og socialpædagogiske arbejde.
Socialstyrelsen har endvidere udsendt vejledende retningslinier i cirkulæreskrivelse nr. 667 af 6. februar 1980 om beboerråd og beboermøder ved døgninstitutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap og særlige plejehjem.
Indenrigsministeren har i skrivelse af 14. februar 1986 opfordret amtskommunerne til allerede inden overførslen at tage initiativ til at undersøge mulighederne for at oprette beboerråd på de psykiatriske plejehjem under sygehusvæsenet.
Formålet ved et beboerråd er dels at aktivere hjemmets beboere ved bl.a. at give dem medindflydelse og ansvar, dels at skabe et samarbejde mellem beboere og hjemmets ledere med henblik på at drøfte spørgsmål af interesse for det daglige liv på hjemmet.
Det almindelige tilsyn med de særlige plejehjem påhviler amtsrådet i den amtskommune, hvor institutionen er beliggende, jfr. bistandslovens § 114.
Se nærmere om tilsyn i pkt. 65 i socialministeriets cirkulære af 29. juli 1979 om institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysisk eller psykisk handicap.
Med hensyn til det psykiatriske speciallægetilsyn henvises til bemærkningerne herom i vejledningens pkt. 4.
6. Dagfunktion.
Der er i dag tilknyttet dagforanstaltninger til nogle H-plejehjem. Amtskommunerne må inden overførslen vurdere, om disse dagforanstaltninger skal fortsætte som led i det særlige plejehjems drift eller drevet efter bistandslovens § 91 i tilknytning til institutionen.
Formålet med en dagfunktion er, at alle uanset handicap får mulighed for individuelle tilbud om daglig beskæftigelse og aktivitet med henblik på at vedligeholde erhvervede færdigheder og udvikle nye.
7. Beboerbetaling.
For ophold på særlige plejehjem, der er bestemt til længerevarende ophold, finder betalingsreglerne for almindelig plejehjem tilsvarende anvendelse, jfr. bistandslovens § 84. Det vil sige, at når en person, der modtager pension efter den sociale pensionslovgivning optages i et særligt plejehjem bestemt til længerevarende ophold, udbetales af pensionen et beløb til personlige fornødenheder, medens resten af pensionen fra udgangen af den måned, der følger efter indlæggelsesmåneden benyttes til betaling for opholdet. Har pensionisten indtægter udover pensionen benyttes 60% heraf som yderligere betaling.
Det skal bemærkes, at beløbet til personlige fornødenheder altid skal udbetales til beboerne. Se nærmere i pkt. 120 i socialministeriets cirkulære af 29. marts 1976 om institutioner under kommunerne og om visse særlige plejehjem.
Er der rimelig udsigt til, at pågældende vil kunne udskrives inden for et tidsrum af omkring 3 måneder efter optagelsen, kan betalingen nedsættes, således at den pågældende yderligere beholder et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende, jfr. bistandslovens § 85, stk. 1.
For særlige plejehjem, der er bestemt til periodevis indlæggelse ved rekreation eller behandling fastsætter socialministeren en betalingstakst pr. opholdsdag, jfr. bistandslovens § 118, stk. 2. Efter socialministeriets cirkulære af 29. juni 1979, pkt. 80, er det socialstyrelsen, der fastsætter en betalingstakst pr. opholdsdag, og amtskommunerne skal således indsende en ansøgning herom til socialstyrelsen.
Socialstyrelsen har udsendt vejledende retningslinier herom i cirkulæreskrivelse nr. 684 af 15. april 1980 om selvbetalertakst mv. for ophold i de under bistandslovens § 112, stk. 2 hørende særlige plejehjem, der er bestemt til periodevis indlæggelse til rekreation eller behandling.
Beboernes betaling for ophold i de særlige plejehjem indgår til anbringelseskommunen.
For de personer med ophold på et H-plejehjem, der ved overførslen ikke har fået nedsat eller inddraget deres sociale pension i henhold til § 46, stk. 1 eller 2 i lov nr. 217 af 16. maj 1984 om social pension, vil betalingsreglerne på de særlige plejehjem efter bistandslovens § 112, stk. 2, finde anvendelse.
Pension, der allerede på overførselstidspunktet er nedsat eller inddraget, udbetales ikke påny, men nedsættes fra overførselstidspunktet efter reglerne om betaling på de særlige plejehjem efter bistandslovens § 112, stk. 2. Også for så vidt angår indtægtsinddragelse gælder reglerne for tilflytningsinstitutionen.
8. Betalings- og opholdskommune.
Beboere på de særlige plejehjem i henhold til bistandslovens § 112, stk. 2, får opholdskommune i den kommune, hvor institutionen er beliggende med mindre andet aftales.
Reglerne om opholds- og betalingskommune i henhold til bistandslovens §§ 10 og 11 finder tilsvarende anvendelse.
Amtskommunen må finde frem til den kommune/amtskommune, der skal betale for institutionsopholdet. Oplysningerne herom foreligger ofte i Instituttet for Psykiatrisk Demografi. Amtskommunerne skal således informere de kommuner, der skal betale for beboernes ophold.
En amtskommunes sygehusforpligtelser gælder også for beboere på de sociale institutioner, der er beliggende i amtskommunen, og overførslen medfører således sygehusforpligtelser for de amtskommuner, hvori H-plejehjemmene er beliggende.
9. Finansiering.
Kommunerne skal i henhold til lov nr. 262 af 6. juni 1985 om finansieringsomlægning betale for ophold på en § 112, stk. 2 institution på grundlag af en takst. Taksten skal for personer, der er fyldt 67 år svare til 100% og for personer under 67 år svare til 50% af udgifterne ved opholdet.
10. Magtanvendelse og tvangstilbageholdelse.
Der er inden for det psykiatriske sygehusregi ud fra en lægelig vurdering mulighed for at anvende tvangsmidler i form af fx bæltefiksering.
Reglerne om magtanvendelse i § 112, stk. 2 institutioner findes i socialministeriets bekendtgørelse nr. 568 af 21. december 1979 om magtanvendelse mv. i institutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Bekendtgørelsen har hjemmel i bistandslovens § 14, stk. 5.
I bekendtgørelsen er der fastsat regler om forbud mod nedværdigende behandling, fysisk magtanvendelse og isolation samt regler om anvendelse af fiksering og anbringelse i lukket institution. Disse foranstaltninger må kun iværksættes, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet og må kun opretholdes, så længe betingelserne herfor er opfyldt, jfr. bekendtgørelsens § 3. Såfremt pågældende modsætter sig foranstaltningerne og ikke er dømt til institution eller i henhold til retskendelse skal opholde sig i lukket institution, kan foranstaltningerne ikke opretholdes.
Der er ikke efter bistandsloven hjemmel til at tvangstilbageholde beboere.
Ved fiksering forstås i denne bekendtgørelse anvendelse af mekaniske tvangsmidler i form af bælte, håndremme, fodremme eller livstykke. Anden form for mekanisk fiksering er ikke tilladt, jfr. bekendtgørelsens § 4, stk. 1.
Fastspænding med stofseler til seng, stol eller toilet for at hindre fald betragtes ikke som fiksering. Som fiksering betragtes ej heller anvendelse af særlige lærredstøj til personer, der river tøjet i stykker eller anvendelse af bløde, beskyttende specialhandsker til selvlemlæstende personer.
På de eksisterende særlige plejehjem efter bistandslovens § 112, stk. 2, anvendes de tvangsmidler, der er omtalt i magtanvendelsesbekendtgørelsen, ikke i dag.
Anvendelse af farmakologiske tvangsmidler er omfattet af det almindelige forbud mod fysisk magtanvendelse. Se herom nærmere i socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 673 af 10. marts 1980.
Med hensyn til låste døre efter overførslen af plejehjemmene vil der alene være mulighed for at aflåse døre, hvis betingelserne i socialministeriets bekendtgørelse nr. 568 af 21. december 1979 er opfyldt. Der er således ikke længere mulighed for at holde en institution aflåst, med mindre institutionen af socialstyrelsen er godkendt som lukket institution. Institutionen kan dog holdes aflåst om natten og undtagelsesvist i kortere perioder af dagen, jfr. § 8 i magtanvendelsesbekendtgørelsen.
Såfremt aflåsning herudover er påkrævet i en kort overgangsperiode må socialministeriets tilladelse indhentes i hvert enkelt tilfælde. Tilladelse vil kun blive meddelt, såfremt det dokumenteres, at aflåsningen er absolut påkrævet for at afværge, at beboerne skader sig selv eller andre, og at faren herfor ikke kan afværges ved andre og mere lempelige forholdsregler.
Sindssygelovens regler om magtanvendelse finder således ikke anvendelse på de særlige plejehjem.
Socialstyrelsen har i cirkulæreskrivelse nr. 673 af 10. marts 1980 og nr. 696 af 24. juli 1980 vejledt omkring magtanvendelsesbekendtgørelsen.
Amtskommunerne må inden overførslen i samarbejde med de overførte institutioner udarbejde en procedure for indsendelse af eventuelle skemaer og indberetninger, jfr. magtanvendelsesbekendtgørelsens §§ 9 og 10.
11. Bygningsmæssige forhold.
Svarende til principperne bag anden opgaveomlægning vil H- plejehjemmene blive overført i den stand institutionerne har på overførselstidspunktet, og der vil ikke i indpasningen i bistandslovens regelsæt ligge et lovbestemt krav om standardforbedringer.
Det vil herefter blive en amtskommunal opgave at tage stilling til standarden på den enkelte institution, dens nuværende og fremtidige anvendelse, og hvilke behov for ændringer, der på kortere eller længere sigt er som et led i den samlede planlægning og prioritering på det sociale institutionsområde.
Boligministeriet har i en vejledning fra 1976 vedrørende indretning af plejehjem, daghjem, dagcentre og beskyttede boliger, nærmere beskrevet kravene til nyetablerede plejehjem i socialt regi. Et af kravene er bl.a., at beboerne skal have enkeltværelse. Endvidere henvises til den i pkt. 1 nævnte rapport fra april 1985 side 11-14 om udviklingstendenserne.
Såfremt amtskommunerne således ved gennemgangen af de psykiatriske patienter på sygehusafdelingerne finder frem til, at andre bygninger end de der i dag har status som H-plejehjem, skal videreføres med særlige plejehjem i henhold til bistandslovens § 112, stk. 2, skal disse bygninger opfylde boligministeriets krav i henhold til ovenfor omtalte vejledning fra 1976.
Det skal endelig bemærkes, at H-plejehjem, der oprettes inden overførslen, enten skal oprettes som langtidspsykiatriske sygehusafdelinger, eller oprettes som særlige plejehjem i henhold til bistandslovens § 112, stk. 2. Det vil sige, at de som forannævnte skal opfylde boligministeriets krav til indretningen.
Socialstyrelsen, den 17. oktober 1986
Ole Høeg
Styrelseschef
/Margit Jespersen
Kontorchef