Legislator Case Law & Legislation
C19861912660 DK

Vejledning om aftale om refusionsafkald med Frankrig (Til samtlige kommuner og amtskommuner)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 1986 19126 Valid

Vejledning om aftale om refusionsafkald med Frankrig

(Til samtlige kommuner og amtskommuner)

EF-forordning nr. 1408/71 art. 36, stk. 3 og art. 63, stk. 3 og

Ef-forordning nr. 574/72 art. 34, stk. 2 og 105, stk. 2.

Socialministeriet har indgået aftale med myndighederne i Frankrig om gensidigt afkald på refusion af udgifter til naturalydelser (lægehjælp og sygehusbehandling m.v.) efter afsnit III, kap. 1 og 4 i EF-forordning nr. 1408/71 og udgifter til administrativ og lægelig kontrol efter art. 105 i EF-forordning nr. 574/72. Aftalen er dateret den 29. juni 1979 og ændret ved en tillægsaftale af 10. juli 1980. Aftalen er indgået med tilbagevirkende kraft fra 1. april 1973.

1.

Afkald på refusion af udgifter til naturalydelser.

Udgifter til naturalydelser i Danmark til personer, der er omfattet af lovgivningen i Frankrig, afholdes på samme betingelser som hidtil. Refusionsafkaldsaftalen indebærer, at udgifter til naturalydelser endeligt bæres af det land, hvor ydelserne er udredet.

Dette betyder, at blanket E 125 DK ikke fortsat skal indsendes til sikringsstyrelsen med henblik på opgørelse af refusionskrav overfor Frankrig.

2.

Afkald på refusion af udgifter til administrativ og lægelig kontrol efter art. 105 i EF-forordning nr. 574/72.

Udgifter til lægeundersøgelser m.v. i Danmark, som foretages efter anmodning fra en institution i Frankrig, vil blive afholdt af sikringsstyrelsen. Udgifter til lægeundersøgelser m.v., der fra dansk side rekvireres i Frankrig, afholdes af den pågældende institution i Frankrig.

3.

Refusion i hjemlandet.

Aftalen medfører endvidere, at amtskommunerne/Københavns og Frederiksberg kommuner skal anvise refusion i tilfælde, hvor personer fra Frankrig efter hjemkomst fra et ophold i Danmark søger refusion af i Danmark betalte sygesikringsydelser, jfr. art. 34, stk. 2 i EF-forordning nr. 574/72. Kommunen vil i hvert enkelt tilfælde gennem sikringsstyrelsen få tilsendt blanket E 126 og kvitteringer for de betalte beløb samt anvisning på, hvortil refusionsbeløbet skal sendes. Refusionen skal afgiftsmæssigt stille den pågældende som en gruppe 1-sikret.

I tilfælde, hvor en herboende person selv har afholdt udgifter til sygesikringsydelser i Frankrig, og efter hjemkomst til Danmark efterfølgende søger refusion, kan kvitterede regninger indsendes til sikringsstyrelsen, der herefter vil anmode vedkommende institution i Frankrig om at anvise den refusion, som den pågældende kan tilkomme.

Denne vejledning træder i stedet for sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 20. juli 1979 som ændret ved cirkulærskrivelse af 26. februar 1981.

P.s.v.

E. Havers Andersen

/Poul H. Pedersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →