Vejledning om effektivisering af inddrivelse af forskudsvis udlagte underholdsbidrag, restancer med betaling for ydelser og tilbagebetalingskrav efter bistandsloven

Vejledning om effektivisering af inddrivelse af forskudsvis udlagte underholdsbidrag, restancer med betaling for ydelser og tilbagebetalingskrav efter bistandsloven

-INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning

2. Kompetence og tilrettelæggelse af arbejdet

3. Samarbejde

4. Tekniske hjælpemidler

5. Registrering af krav

6. Betalingsevne og betalingsordning

7. Opfølgning af krav

8. Tvangsinddrivelse

9. Fyldestgørelse i overskydende skat m.v.

10. Eftergivelse

11. Oversigt over regler og vejledninger

Indledning

1. I september måned 1985 afgav en arbejdsgruppe en rapport om mulighederne for at effektivisere inddrivelse af forskudsvis udlagte børnebidrag og tilbagebetalingskrav efter bistandsloven.

Arbejdsgruppen bestod bl.a. af kommunale praktikere og repræsentanter fra sikringsstyrelsen og socialstyrelsen.

På baggrund af rapporten er der nu gennemført ændringer af børnetilskudsloven og bistandsloven med henblik på effektivisering af inddrivelsen. En af ændringerne er indførelsen af lovhjemmel for umiddelbar fyldestgørelse i overskydende skat, som er nærmere beskrevet i vejledningens punkt 9. Endvidere modtager de kommuner, som effektiviserer arbejdet med inddrivelsen af forskudsvis udlagte børnebidrag i 1986 og 1987, en præmiering, idet de kan undlade med staten at afregne 25 pct. af det merinddrevne i forhold til det beløb, som blev inddrevet i 1985.

Arbejdsgruppen har også peget på en række forslag, som blot kræver ændring af administrative rutiner.

Der er i de senere år sket en stadig forbedring af inddrivelsesarbejdet i kommunerne. Der er forskelle fra kommune til kommune, men den generelle forbedring beviser, at det allerede inden for de gældende regler og rammer er muligt at effektivisere ved at tilrettelægge arbejdet bedre.

De tekniske hjælpemidler i form af edb-registre m.m. er blevet stadig bedre, og evnen til at udnytte disse muligheder bliver også bedre. Der er således opnået en meget stor viden og erfaring i de kommuner, som er gået i gang med rationalisering og centralisering af indkrævning af skyldige beløb.

Ved siden af en effektivisering af inddrivelsen har det betydet en langt bedre udnyttelse af kommunes ressourcer.

Hertil kommer, at den erfaring og viden, som personalet får, har vist sig at få stor betydning for den enkelte skyldner. Ved en kvalificeret vejledning kan der lægges en overskuelig plan for afviklingen af gæld, der ellers ofte kan synes håbløs.

Sikringsstyrelsen har i samarbejde med socialstyrelsen udarbejdet denne vejledning, som er tænkt som en inspiration til at fortsætte arbejdet med at effektivisere inddrivelsesopgaverne.

Bl.a. for at udnytte ressourcerne bedst muligt er det nødvendigt en gang imellem at tage arbejdsgange og rutiner op til overvejelse, og mange kommuner har med stor opfindsomhed gjort det på inddrivelsesområdet.

Det er en god ide at drage nytte af andre kommuners erfaringer på området. På denne baggrund er der i vejledningen peget på det opgaver i inddrivelsesarbejdet, som det er vigtigt at være særlig opmærksom på.

I punkt 11 i vejledningen er det en oversigt over regler og vejledninger på området.

Kompetence og tilrettelæggelse af arbejdet

2. Selv om det er det sociale udvalg, der har kompetencen til at foretage inddrivelsen, er det ikke nødvendigt, at de administrative opgaver udføres af social- og sundhedsforvaltningen. Kompetencen kan overlades til andre forvaltningsgrene i administrationen.

Det sociale udvalg beholder dog ansvaret for beslutningerne.

Den enkelte kommune må nøje overveje, hvordan arbejdet tilrettelægges mest hensigtsmæssigt, og i hvilken del af forvaltningen de forskellige opgaver bør udføres.

Såvel af hensyn til effektivisering af inddrivelsen som af hensyn til tillidsforholdet mellem klient og sagsbehandler er det dog vigtigt på bistandslovens område, at bevilling af hjælp og inddrivelse varetages af forskellige personer.

Inddrivelsen kan udføres af social- og sundhedsforvaltningen, af et selvstændigt inkassokontor i social- og sundhedsforvaltningen eller af et integreret inkassokontor i økonomisk forvaltning eller i skatteforvaltningen.

Den løsning, der vælges, må bl.a. afhænge af, om der er tale om en stor eller lille kommune, og af forvaltningstraditioner i kommunen.

Erfaringerne viser, at den mest effektive inddrivelse sker, hvis afkrævningsopgaverne samles.

I mere end halvdelen af alle kommuner foretages inddrivelse af bidrag og krav efter bistandsloven af integrerede inkassokontorer. Det viser sig, at der er betydelige fordele ved at samle inddrivelsesopgaverne i eet, eventuelt to kontorer.

Det opnås herved, at - administrationen kan forenkles og effektiviseres, bl.a. ved hjælp af edb, - der kan foretages en samlet vurdering af skyldneres økonomiske situation, - skyldneren kun har kontakt med een forvaltningsgren og kan opnå een afdragsordning for alle restancer til kommunen.

Drift af et integreret inkassokontor forudsætter en beskrivelse af forretningsgangene for den praktiske tilrettelæggelse af sagernes gang fra udbetalingskontor til inkassokontor. Kompetencen og afgrænsningen mellem forvaltningsgrenene må være fastlagt nøje.

Samarbejde

3. Det er nødvendigt, at der er tæt samarbejde mellem de forvaltningsgrene, der er beskæftiget med udbetaling og inddrivelse.

Der må indbyrdes være kendskab til sagernes behandling i de andre afdelinger og enighed herom.

Samtidig må de forskellige afdelinger underrette hinanden om oplysninger, der har betydning for en sags ekspedition.

Når den udbetalende afdeling overgiver en sag til inddrivelse, må den vedlægge oplysninger om skyldnerens økonomiske forhold og om eventuelle særlige sociale forhold, der bør tages i betragtning ved inddrivelsen. Til brug for eventuel tilbageholdelse i løn må den tillige vedlægge oplysninger om, hvem der er arbejdsgiver, hvis det fremgår af sagen.

Det er også nødvendigt, at der er et samarbejde med andre forvaltningsgrene, herunder med skatteforvaltningen, i det omfang skatteforvaltningen har oplysninger af konkret betydning for sagen.

Det kan endvidere være hensigtsmæssigt, eventuelt gennem kommuneforeningen, at etablere kontakt til andre samarbejdsparter, f.eks. statsamtet og politiet, for herigennem at skabe forståelse for hinandens opgaver og praksis af betydning for inddrivelsen.

Tekniske hjælpemidler

4. Det er meget vigtigt, at kommunerne i så vidt omfang som muligt anvender moderne teknologi ved inddrivelse af skyldige beløb.

Der er flere grunde til, at det er nødvendigt i større omfang at anvende edb-løsninger. Dels bliver der på flere områder en meget bedre styring af inddrivelsen, dels bliver der frigjort tid og arbejdskraft.

Denne arbejdskraft/tid kan anvendes på de sager, som giver problemer og dermed kræver en individuel behandling. En sådan individuel behandling kan fx bestå i, at man bruger tiden på at gennemgå en skyldners problemer og betalingsevne nøjere.

Herved opnår men måske at få inddrevet et større beløb, og man opnår måske samtidig i tide at få stoppet sager, hvor inddrivelse vil være forgæves.

Der findes en række tekniske hjælpemidler i form af forskellige edb- systemer, som kommunerne kan anvende ved tilrettelæggelsen af arbejdet, og som er afklaret i forhold til registertilsynet.

a) Økonomisystemet

Inddrivelsen kan foretages af Kommunedatas økonomistystem, men systemet er ikke et egentligt inkassosystem.

Anvendelsen af økonomisystemet vil betyde, at kommunen til enhver tid kan få overblik over udestående fordringer med henblik på prioritering af arbejdet. Ved regnskabsårets afslutning skal disse fordringer tages med i statusopgørelsen til brug for kommunen og de centrale myndigheder.

Kommunedata er ved at udvikle et edb-system til inddrivelse af underholdsbidrag. Dette system forventes taget i brug primo 1987. Systemet kan på længere sigt udvides til at omfatte alle kommunale krav.

b) Centrale skatte- og indtægtsregistre

Der er indgået en aftale på skatteområdet mellem kommunerne og staten, hvorefter der er tilbudt kommunerne terminaladgang til oplysniger i den centrale skatte- og indtægtsregistre.

c) S og A-systemet (sagshenvisning- og advissystemet)

Systemt består af 2 delsystemer, der supplerer hinanden og udnytter de dataoplysninger, som kommunen har registreret.

Sagshenvisningsdelen erstatter de manuelle registre over kommunens klienter og giver sagsbehandleren en øjeblikkelig oversigt over den enkeltes eller en hel families forbindelse med forvaltningen.

Adviseringsdelen sikrer, at alle ændringer af betydning for sagsbehandlingen, der løbende indberettes til socialforvaltningen vedrørende de enkelte klienter, meddeles direkte til sagsbehandleren.

d) Det centrale fordringsregister (CFR)

Det centrale fordringsregister er et register, der har til opgave at registrere de fordringer, som kan eller skal gøres gældende ved modregning i udbetalinger fra statssskattedirektoratet, sømandsskattekontoret, direktoratet for toldvæsenet eller andre offentlige institutioner.

Endvidere registreres fordringer, som ikke kan inddrives ved modregning, men som kan danne grundlag for udlæg.

På grundlag af oplysningerne i registret kan kommunerne fx konstatere, om en udbetaling til en skatteyder skal tilbageholdes, fordi der skal ske modregning eller fyldestgørelse af anmeldte fordringer.

Registrering af krav

5. Arbejdsgruppens undersøgelser har vist, at ydelser med tilbagebetalingspligt efter bistandsloven i et vist omfang ikke registreres eller konteres, således at krav glemmes eller henlægges.

Det er derfor vigtigt, at forretningsgangen tilrettelægges således, at alle ydelser, der udbetales med tilbagebetalingspligt eller som lån, omgående registreres og konteres.

Ved enhver udbetaling af sådanne ydelser bør der udfyldes en udbetalingsblanket med kopi til bistandsafdeling, regnskabsafdeling og kasse. Udbetalingsblanketten kan samtidig bruges som tilbagebetalingserklæring.

Herved vil udbetaling med tilbagebetalingspligt løbende blive registreret og konteret, således at tilbagebetalingskravet til enhver tid kan opgøres - både af hensyn til kommunen og til den pågældende skyldner.

Når udbetalingssagen er afsluttet, opgøres det tilbagebetalingspligtige beløb.

Sagen oversendes derefter med henblik på tilbagebetaling og eventuel inddrivelse.

Også ved krav på betaling for serviceydelser og på bidrag er det vigtigt, at restancer ikke får lov til at kumulere upåagtet. Forretningsgangen må kunne sikre, at sager med restancer oversendes til afkrævning hurtigst muligt.

Betalingsevne og betalingsordning

6. Kravet bør hurtigst muligt fremsættes over for skyldneren.

Et centralt problem i inddrivelsen er det sociale udvalgs beslutning om, hvilket leveniveau der i det enkelte tilfælde kan accepteres. Den mest almindelige praksis er, at det sociale udvalg tager udgangspunkt i et leveniveau, der svarer til den hjælp, der kan ydes efter bistandslovens § 37, stk. 2.

Det er imidlertid vigtigt, at der tages individuelle hensyn til skyldneren, således at pågældende ikke presses så hårdt, at incitamentet til at overholde betalingsordningen forsvinder.

Ved vurdering af skyldnerens betalingsevne og fastsættelse af en betalingsordning bør der altid tages udgangspunkt i et skriftligt budget (skema).

Hele skyldnerens økonomi må vurderes. Under indtægter medtages arbejdsindtægter, dagpenge, pensioner, erstatninger, der udbetales som løbende ydelse, underholdsbidrag, formueafkast, fri kost og bolig m.v.

Der bør tages hensyn til udgifter til bolig, el og varme, underhold til den pågældende og familien, faglige kontingenter, radio- og TV-licens, telefon, forsikringer, børnepasning, arbejdstøj, transportudgifter m.v. Det kan i visse tilfælde være rimeligt at medtage udgifter til afdrag på en bil.

Der kan endvidere være behov for at indhente supplerende oplysninger fra skyldnerens arbejdsgiver, A-kasse eller andre offentlige myndigheder, der har kendskab til pågældendes økonomiske forhold.

Kommunen må være opmærksom på muligheden for at anvende Det centrale Fordringsregister - CFR. Kommunen bør indberette alle forfaldne og uforfaldne fordringer hertil. Oplysninger fra CFR har betydning dels for vurdering af skyldnerens betalingsevne, dels for eventuel senere udnyttelse af muligheden for fyldestgørelse i overskydende skat.

Det vil lette inddrivelsesarbejdet, hvis kommunen ved en kvalificeret vejledning af den enkelte skyldner fremlægger en plan for afviklingen af gælden. Skyldneren vil ofte være mere motiveret for at betale, når der er udsigt til, at gælden kan afvikles inden for en overskuelig fremtid.

En betalingsordning må så vidt muligt fastsættes således, at afdraget mindst svarer til den løbende ydelse, som skyldneren er i restance med (f.eks. bidrag og daginstitutionsbetaling). Det sikres på denne måde, at gælden ikke vokser.

Kommunen bør tage betalingsordningen op til vurdering med regelmæssige mellemrum, og især når der sker ændringer i skyldnerens økonomiske forhold, f.eks. ved meddelelse fra CFR om udbetalinger.

Opfølgning af krav

7. Kommunen bør fastlægge en rykningsprocedure, således at sagerne følges tæt, og der er kontrol med indbetalinger. Det anbefales, at der udsendes giroinbetalingskort, hver gang et afdrag forfalder, som led i opfølgning af sagen.

Forretningsgangen bør indeholde anvisning på, at betalingsordningen skal justeres ved ændring af skyldnerens økonomi.

Skyldneren må gøres bekendt med konsekvenserne ved misligholdelse af betalingsordningen. Hvis skyldneren ikke reagerer på kommunens henvendelser, kan pågældende fremstilles ved politiets hjælp.

Tvangsinddrivelse

8. Hvis der skal foretages tvangsinddrivelse af bidrag, er der mulighed for pålæg om løntilbageholdelse, udpantning og afsoning.

Løntilbageholdelse er et effektivt tvangsinddrivelsesmiddel, og det medfører kun ubetydelige udgifter i forhold til andre tvangsinddrivelsesmidler. Ved løntilbageholdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Ved inddrivelse af bidrag er løntilbageholdelse ikke begrænset til en bestemt procentdel af lønnen som ved inddrivelse efter kildeskatteloven.

Når der er tale om større bidragsrestancer, bør kommunen udnytte muligheden for at foretage udpantning for restancen.

Vejledning for pantefogeder indeholder en udførlig beskrivelse af fremgangsmåden ved tvangsinddrivelse.

Inddrivelse ved udpantning af underholdsbidrag er afgiftsfri. Hvis inddrivelse iværksættes efter reglerne om tvangsfuldbyrdelse i fast ejendom, skal der dog betales tinglysningsafgift. Denne afgift og andre omkostninger skal afholdes af skyldneren.

Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp og restancer vedrørende betaling for bistandslovens serviceydelser inddrives efter reglerne om personlige skatter. Det indebærer bl.a., at der kan tilbageholdes indtil 15 pct. af nettoindkomsten.

Foretages der udpantning hos skyldneren efter reglerne om personlige skatter, kan det pålægges skyldneren at betale udpantnings- og tillægsafgifter samt tinglysningsafgift ved tvangsfuldbyrdelse i fast ejendom.

For så vidt angår tilbagebetaling af uddannelseslån efter bistandsloven kan kommunen forenkle administrationen ved at sørge for, at alle modtagere af uddannelseslån ved hjælpens afslutning underskriver et gældsbrev med eksekutionsklausul, således at gældsbrevet umiddelbart kan anvendes som grundlag for udlæg af fogedretten. Et sådant inddrivelsesgrundlag vil spare kommunen for at skulle lægge beløb ud til dækning af advokatsalær, sagsomkostninger o.lign.

Det bemærkes, at hvis det af socialministeren den 13. december 1985 fremsatte lovforslag om ændring af bistandslovens kontanthjælpsregler vedtages, vil inddrivelse af forfaldne ikke betalte afdrag på uddannelseslån fra 1. januar 1987 kunne ske efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter.

Fyldestgørelse i overskydende skat m.v.

9. Med henblik på effektivisering af inddrivelsen er der ved en ændring af børnetilskudsloven og bistandsloven nu indført adgang til direkte fyldestgørelse i overskydende skat m.v.

Adgangen til fyldestgørelse består i, at det offentlige - d.v.s. det sociale udvalg - indtræder i modtagerens ret til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.

Når bidrag er udbetalt forskudsvis, indtræder det sociale udvalg for et beløb, der svarer til de bidrag, som den bidragspligtige er i restance med. Indtrædelsesretten går ud over den modregningsret, der i forvejen er, og som er beskrevet i socialministeriets cirkulære af 10. april 1979, pkt. 5. Der kan således nu foretages fyldestgørelse i overskydende skat, selv om en person overholder en betalingsordning.

For så vidt angår restancer for betaling for serviceydelser efter bistandsloven omfatter indtrædelsesretten et beløb, der svarer til den skyldige betaling.

Når der er fastsat en betalingsordning for tilbagebetaling af kontanthjælp, og betalingsordningen ikke er overholdt, indtræder det sociale udvalg i retten til overskydende skat for et beløb, der svarer til de forfaldne afdrag. Der er således ikke indtrædelsesret, hvis der ikke er fastsat en betalingsordning, eller hvis en betalingsordning overholdes.

Eftergivelse

10. I mange kommuner behandles spørgsmålet om eftergivelse af bidragsgæld kun efter ansøgning.

Mange kommuner administrerer desuden reglen i børnetilskudslovens § 31 om eftergivelse restriktivt, således at der normalt kun sker eftergivelse i tilfælde, hvor bidragspligtige er pensionist uden anden indtægt end pensionen. Dette medfører, at der opsamles bidragsrestancer, der ikke kan inddrives, og som først afskrives efter 20 år, når de er forældede.

Bistandsloven indeholder bortset fra lån til køb af bil ingen direkte hjemmel til eftergivelse af gæld, men derimod forskellige regler om bortfald af gælden.

Ud fra et effektivitetssynspunkt kan det anbefales, at kommunen sørger for på bistandslovens område at afskrive gæld, der er bortfaldet, og at udnytte de eksisterende muligheder i børnetilskudsloven for eftergivelse af bidragsgæld.

Det kan lette administrationen, at kommunerne i højere grad selv tager spørgsmålet om eftergivelse og bortfald op, således at klart uerholdelige beløb udrenses. Man bør desuden være opmærksom på, at loven om gældssanering omfatter både gæld til private og til det offentlige. Reglerne om gældssanering kan derfor og så anvendes på bidragskrav og krav efter bistandsloven.

Oversigt over regler og vejledniger

11. Der er udstedt følgende cirkulærer og vejledninger om lov af 24. april 1963 om inddrivelse af underholdsbidrag.

Justitsministeriets cirkulære nr. 217 af 29. november 1978 om inddrivelse af underholdsbidrag.

Justitsministeriets vejledning nr. 218 af 29. november 1978 om inddrivelse af underholdsbidrag.

Socialministeriets cirkulære af 27. december 1976 til kommunalbestyrelserne om regnskabsaflæggelse og refusion.

Socialministeriets cirkulære nr. 79 af 10. april 1979 om inddrivelse af bidrag.

Familiedirektoratets vejledning af 30. oktober 1984 om amtsankenævnenes kompetence efter § 23a i lov om inddrivelse af underholdsbidrag.

Justitsministeriets cirkulære nr. 124 af 20. juli 1979 om inddrivelse af underholdsbidrag hos personer, der er omfattet af sømandsskatteordningen.

Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 159 af 1. september 1971 om behandlingen af sager om fastsættelse af underholdsbidrag til børn i tilfælde, hvor der kan blive spørgsmål om inddrivelse af bidraget i udlandet.

Anordning af 17. december 1965 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdsbidrag i henhold til Haager-konventionen af 15. april 1958 om underholdspligt over for børn.

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 434 af 17. december 1965 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdsbidrag i henhold til Haager-konventionen af 15. april 1958 om underholdspligt over for børn.

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 433 af 17. december 1965 om inddrivelse af underholdsbidrag i henhold til den af De forenede Nationer vedtagne konvention af 20. juni 1956.

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 269 af 28. juni 1963 om inddrivelse af underholdsbidrag i henhold til konventionen af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.

Justitisministeriets cirkulære nr. 128 af 28. juni 1963 om inddrivelse af underholdsbidrag, fastsat i Danmark, Finland, Norge eller Sverige.

Der henvises til følgende regler og vejledninger på bistandslovens område

Socialministeriets lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juli 1984 om lov om social bistand med ændringer.

Socialministeriets cirkulære af 15. august 1975 om bistandslovens almindelige bestemmelser med ændring ved socialministeriets cirkulære af 20. december 1982.

Socialministeriets cirkulære af 20. marts 1976 som ændret ved cirkulære af 17. oktober 1980 om hjælp efter bistandslovens paragraf 42.

Socialministeriets cirkulære af 20. december 1982 med ændringscirkulære af 19. december 1983 om kontanthjælp efter bistandsloven.

Afsnit III-VI i socialministeriets cirkulære af 4. november 1975 om ydelse af hjælpemidler, hjælp til boligindretning og omsorgsarbejde m.v. efter bistandsloven.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 645 af 19. december 1983 om støtte til køb af bil efter bistandslovens paragraf 58.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 467 af 17. oktober 1980 om betaling for ophold i døgninstitution for børn og unge og i familiepleje med ændring ved bekendtgørelse nr. 667 af 19. december 1984.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 32 af 31. januar 1985 om betaling for hjemmehjælp.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 541 af 16. november 1983 om betaling for ophold i daginstitutioner m.v. for børn.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 644 af 19. december 1983 om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens paragraf 58, med bekendtgørelse nr. 415 af 16. september 1985 indarbejdet.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 1984 om betaling for ophold i daginstitutioner m.v. for børn med vidtgående fysiske og psykiske handicap.

Socialstyrelsens vejledning nr. 1 af 30. april 1985 om opholdsbetaling m.v. ved formidlet døgnophold, herunder familiepleje for børn og unge, og vejledende satser for lommepenge, arbejdsvederlag m.v. til børn og unge i døgninstitutioner ved formidlet døgnophold.

Fælles for begge lovområder henvises til indenrigsministeriets autoriserede kontoplan og konteringsregler.

Endvidere findes der følgende arbejdsmateriale

»Vejledning om administration af underholdsbidrag«, udsendt i januar 1985 af Kommunernes Landsforening. I den gives administrative anvisninger om registrering ved sagens oprettelse, udbetalingen af bidrag, kontering af indbetalte bidrag og sagsbehandling ved flytninger.

Håndbog i administration af lov om social bistand, udsendt af Kommunernes Landsforening.

»Vejledningen for pantefogeder« (afsnit 22), der er et opslagsværk for oplysninger om regler og afgørelser om opkrævning og inddrivelse af skatter og sociale fordringer.

Ingen